Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2581 - 2590 af 3710

Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde

Vi kan også se, at det særligt er inden for restauranter, rengøring og vikarbureauer, de finder arbejde," uddyber Niels Ploug.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-06-22-markant-flere-ikke-vestlige-indvandrere-paa-kontanthjaelp-finder-arbejde

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for private byerhverv

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Jeppe Strandgaard Herring , 24 44 43 06 , JHR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2024 , Tidligere versioner, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2022, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2021, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2020, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2019, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2018, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2017, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2016, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2015, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2014, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2013, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2012, Formålet med Regnskabsstatistik for de private byerhverv er at belyse det danske erhvervsliv og danne grundlag for driftsøkonomiske analyser, erhvervspolitiske beslutninger og for evaluering af den førte erhvervspolitik. Herudover er regnskabsstatistikken et meget væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet. Regnskabsstatistikken for private byerhverv har været indsamlet og udarbejdet siden 1995., Indhold, Statistikken viser årligt virksomhedernes resultatopgørelse, balance og investeringer både på firmaniveau og på arbejdsstedsniveau. Statistikgrundlaget indeholder detaljerede regnskabsposter, herunder omsætning, vareforbrug, omkostninger, årets resultat, aktiver, passiver og investeringer. Regnskabsstatistikken for private byerhverv omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Statistikken publiceres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indhentes oplysninger årligt fra en stikprøve af firmaer vha. online indberetning. Onlinespørgeskemaet følger i så høj grad som muligt Årsregnskabsloven, og de indhentede oplysninger gennemgår en systematisk fejlsøgning i Danmarks Statistik. Data suppleres med data fra flere andre kilder. På baggrund af de indsamlede og øvrige data beregnes der for den fulde population værdier for alle variable., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes til driftsøkonomiske og geografiske analyser, og derudover benyttes statistikkens grunddata som et meget væsentligt input til beregning af nationalregnskabet. Den benyttes af en bred kreds af brugere, herunder offentlige myndigheder, Eurostat, brancheorganisationer, private firmaer, politikere, økonomer, journalister og studerende., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken giver et pålideligt billede af det danske erhvervslivs økonomiske situation, da den bygger på en bred stikprøve, administrative data og detaljerede regnskaber. Mest sikker er statistikken på firmaniveau, da årsregnskaberne laves på dette niveau., Det antages, at firmaer, fra samme branche og med samme ejerform, hvor oplysningerne stammer fra SKAT og Erhvervsstyrelsen, er sammenlignelige med firmaer i stikprøven. Endvidere antages det, at firmaer med under 5 ansatte, er sammenlignelige med firmaer med 6-10 ansatte så længe de ikke har stor momsomsætning (brancheafhængig, men typisk mindst 150 mio.kr.). , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres normalt foreløbigt ca. 6 måneder efter og endeligt ca. 12 måneder efter sidste regnskabsafslutningstidspunkt (30. april) og normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Regnskabsstatistikken på firmaniveau er sammenlignelig med den indtil 1998 publicerede regnskabsstatistik, der alene var baseret på data fra SKAT. Der leveres hvert år data til EU's statistikbureau, Eurostat. Her leveres også nogle specielle aggregater, som ikke offentliggøres nationalt., Der udarbejdes en række statistikker, der belyser dele af virksomhedens regnskaber. Som eksempler kan nævnes firmaernes køb og salg, varestatistikken for industrien, industriens produktion og omsætning. Disse statistikker er ikke direkte sammenlignelige med regnskabsstatistikken pga. forskelle i enhedsafgrænsning, dækningsgrad og definitioner., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Tallene offentliggøres årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Regnskaber for private byerhverv under emnet , Virksomheders økonomi og regnskaber, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regnskabsstatistik-for-private-byerhverv

Statistikdokumentation

Gymnasieelever på landet har kortere til skole end tidligere

Eleverne i gymnasierne har samlet set fået kortere til skole siden 2008. Kun eleverne i storbykommuner har fået længere til skole., 1. november 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, På landsplan var medianafstanden til skole for gymnasieeleverne 6,2 km i 2018, hvilket er nogenlunde det samme som i årene fra 2013 og en anelse lavere end i 2008. Det betyder, at halvdelen af eleverne i 2018 havde kortere end 6,2 km til skole, mens den anden halvdel havde længere., Fordelt på , Danmarks Statistiks kommunegrupper, er medianafstanden dog faldet i både land-, oplands-, provinsby- og hovedstadskommuner i forhold til 2008, mens den er steget i storbykommuner. Medianafstanden til gymnasiet er faldet mest i landkommunerne, hvor eleverne har fået 1,3 km kortere til skole. Herefter følger oplandskommunerne, hvor afstanden er blevet 0,6 km kortere. , ”Udviklingen fra 2008 til 2018 viser, at de fleste elever, der bor på landet, ikke har fået længere til deres gymnasiale uddannelse,” siger Jonas Holst-Jensen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I storbykommunerne er medianafstanden vokset med 0,5 km i forhold til 2008. Stigningen er sket i årene efter 2011., Selv om afstanden er vokset i storbykommunerne, er den dog stadig blandt de kortere. Således var medianafstandene til skole i 2018 kortest i hovedstadskommuner (4,5 km), storbykommuner (5,3 km) og provinsbykommuner (5,5 km) og længere i landkommuner (9,0 km) og oplandskommuner (12,9 km)., Medianafstanden er god til at beskrive situationen for de mange elever, der hverken har usædvanligt langt eller kort til skole, men den tager ikke højde for, om eleverne med meget langt til skole har fået endnu længere., , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., om opgørelsen, I denne artikel er afstand opgjort til det gymnasium, eleverne går på, hvilket ikke nødvendigvis er det nærmeste gymnasium. Opgørelsen dækker elever på gymnasiale uddannelser (undtaget studenterkursus), men ser ikke på hvor mange i et område, der ikke går på en gymnasial uddannelse., I denne artikel ser vi på medianafstanden i stedet for gennemsnitsafstanden. Det skyldes, at få elever med meget lange afstande til deres gymnasie kan trække gennemsnittet meget op. Således var den gennemsnitlige distance til gymnasiet på landsplan ca. 10,2 km i 2018, selvom halvdelen af eleverne altså boede under 6,2 km fra deres gymnasie., Den effekt undgås, hvis man bruger medianen. Medianafstanden er den afstand, som deler eleverne i to lige store grupper: de elever, der har kortere til deres gymnasium end medianafstanden, og de elever, der har længere end medianafstanden., Hver femte har over 16 km til skole, For alle gymnasieelever gælder, at knap 20 pct. har over 16 km til skole. Andelen er størst i de kommunegrupper, hvor medianafstanden er længst, nemlig oplandskommuner (38 pct.) og landkommuner (32 pct.). Ligesom med medianafstanden er andelen med langt til skole i disse kommunegrupper imidlertid også faldet siden 2008., I hovedstadskommuner og storbykommuner havde blot 8 pct. over 16 km til skole, mens det gjaldt 16 pct. af gymnasieeleverne i provinsbykommunerne i 2018., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., Denne artikel er skrevet i samarbejde med blandt andre specialkonsulent, Jonas Holst-Jensen, 39 17 31 25, , hoj@dst.dk, kommunetyper, Danmarks Statistik har udviklet fem kommunetyper, som inddeler kommunerne efter største by i kommunen og jobtilgængeligheden i kommunen. Målet med kommunetyperne er, at gruppere kommunerne sammen med andre kommuner med de samme kendetegn., Læs mere: , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, Fordeling af de fem kommunetyper. 2019, Kilde: , Inddeling af Danmarks kommuner, , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-01-gymnasieelever-paa-landet-har-kortere-til-skole-end-tidligere

Bag tallene

Faldende værdi af restancerne til SKAT øger det offentlige underskud

Beløbet for de skatterestancer, der vurderes ikke at kunne inddrives, opjusteres i statistikken over de offentlige finanser med i alt 22 mia. kr. i henhold til rapport offentliggjort af Skatteministeriet. , 2. juni 2017 kl. 9:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I slutningen af april offentliggjorde Skatteministeriet en rapport udarbejdet af revisionsfirmaet PwC, der viste, at den såkaldte kursværdi af de penge, private og virksomheder skylder det offentlige (restancer), er betydeligt lavere end hidtil beregnet (her kan du læse , rapporten, ). Kursværdien angiver, hvor meget af den totale gæld man kan inddrive. Hvis SKAT kunne inddrive alle restancerne over tid ville kursværdien være 100. I PwC-rapporten er værdien af skatterestancerne i forhold til hidtidige beregninger mere end halveret og nu opgjort til kurs 16. , Denne yderligere reduktion af kursværdien fra PwC-rapporten er afspejlet i juniversionen af statistikken over de offentlige finanser, der blev offentliggjort 2. juni 2017. I forhold til seneste offentliggørelse er der afskrevet yderligere 22,3 mia. kr. på skatterestancerne. De opjusterede afskrivninger øger isoleret set det offentlige underskud med 2,3 mia. kr. i 2016, mens forøgelsen af det offentlige underskud i 2013 og især i 2014 og 2015 er betydeligt større., , , Danmarks Statistik har i statistikken og dermed i nationalregnskabet foretaget ekstraordinære afskrivninger af skatterestancerne ad flere omgange. I efteråret 2015 blev der på baggrund af en rapport udarbejdet af Skatteministeriet afskrevet i alt 15 mia. kr. Dette skøn er forhøjet i senere udgivelser af statistikkerne., De ekstraordinære afskrivninger er fordelt over fire år, I henhold til de internationale nationalregnskabsprincipper skal skatteafskrivninger henføres til de år, hvor skatten burde være betalt. På den baggrund har Danmarks Statistik i samråd med bl.a. SKAT og Eurostat vurderet, at det er metodemæssigt retvisende at fordele afskrivningerne over årene 2013-2016. Det er normalt alene i forbindelse med november-versionen af de offentlige finanser, at andre år end det seneste revideres. I dette tilfælde er det på grund af revisionernes størrelse besluttet også at revidere årene 2013-2015 i forbindelse med juni-versionen., De samlede afskrivninger i statistikkerne omfatter udover effekten af lavere kursværdi også effekten af restancernes manglende retskraft. Manglende retskraft på restancer betyder, at det juridiske grundlag for at inddrive restancerne er bortfaldet. , Danmark overholder 3 procentskriteriet, Revisionen af afskrivningerne påvirker den offentlige saldo i et 1:1 forhold. I forhold til Vækst- og Stabilitetspagten og EU-samarbejdet om den økonomiske og monetære union (ØMU) må landenes offentlige underskud ikke overstige 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) – det såkaldte 3 procentskriterium. Selvom opjusteringen af afskrivningerne på skatterestancerne øger det offentlige underskud, så har det danske offentlige underskud ikke oversteget 3 pct. af BNP i perioden. Det tætteste Danmark i perioden fra 2013 til 2016 har været på grænsen var i 2015, hvor underskuddet udgjorde 1,7 pct. af BNP., Øvrige offentlige restancer, PwC-rapporten ser også på kursværdien af restancer, der ikke er skatterelaterede. Det er fx politibøder, for meget udbetalt kontanthjælp og manglende betaling af medielicens. Også disse øvrige offentlige restancer vurderes at have en lavere kursværdi end hidtil beregnet., I statistikkerne er der, i overensstemmelse med de internationale nationalregnskabsprincipper, ikke afskrevet på restancemassen af ikke-skatterelaterede restancer. Disse udgør knap en tredjedel af samtlige restancer. Årsagen til dette er, at det generelle princip i nationalregnskabet er, at afskrivninger af ikke-skatterestancer ikke skal udgiftsføres, men i stedet føres som en nedskrivning af restancernes værdi på balancen. Skatterestancer er således undtaget fra dette generelle princip, idet skatterestancer, som ovenfor beskrevet, skal udgiftsføres., Hvis du har yderligere spørgsmål til skatteafskrivningerne, kan du kontakte Niels Madsen tlf. 39 17 34 31 eller , nim@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-06-01-faldende-vaerdi-af-restancerne-til-skat-oeger-det-offentlige-underskud

Bag tallene

Stor forskel på hvor ofte forskellige velfærdsvirksomheder går konkurs

Private døgninstitutioner, hjemmehjælpere og andre, der leverer velfærdsydelser i kommunerne, går lige så ofte konkurs som private virksomheder som helhed. Men der er stor forskel på, hvor stor andelen af konkurser er i de forskellige brancher indenfor velfærdsydelser, viser tal fra Danmarks Statistik., 30. marts 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 175 private virksomheder på det kommunale velfærdsområde er gået, konkurs fra begyndelsen af 2009 til og med februar i år, . Det svarer til 3,9 pct. af de 4.529 private virksomheder i brancherne, som har været aktive i perioden. , 43.658 aktive danske virksomheder gik , konkurs fra 2009 til feb. 2017, . Det svarer til 3,8 pct. af alle aktive virksomheder i perioden, hvilket er stort set det samme, som andelen af konkurser blandt virksomheder indenfor velfærdsområdet. Konkurserne indenfor velfærdsområdet er dog ikke ligeligt fordel mellem de forskellige velfærdsområder., Andelen af, virksomheder på velfærdsområdet, der gik konkurs i perioden, , var størst blandt behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede, hvor 15,9 pct. eller 23 af i alt 145 aktive virksomheder blev erklæret konkurs. Blandt døgninstitutioner til børn og unge og blandt virksomheder, der arbejdede med hjemmehjælp, var andelen af konkurser også relativt høj. 11,4 pct. eller 69 af i alt 605 døgninstitutionerne til børn og unge gik konkurs i samme periode, og inden for hjemmehjælp gik 41 af de 632 private virksomheder konkurs fra 2009 til februar 2017. Det svarer til 6,5 pct. , Hjemmehjælp fylder mere blandt konkurser efter 2013, Lavest andel af konkurser var der blandt de 2.467 børnepasningsvirksomheder, som i figuren ovenfor er markeret med lys blå. Kun 30 private dagplejere, vuggestuer, fritids- og ungdomsklubber, børnehaver, aldersintegrerede institutioner, skolefritidsordninger, fritidshjem og virksomheder inden for familiepleje gik konkurs. Det svarer til 1,2 pct., Størst andel af konkurser blandt børnepasningsvirksomhederne var der blandt dagcentrene. Her gik 3 af 63 virksomheder konkurs, hvilket svarer til 4,8 pct., I 2012 stod døgninstitutionerne for børn og unge for over halvdelen af konkurserne på velfærdsområdet. Siden 2013 er antallet af disse virksomheder faldet, mens specielt antallet af konkurser inden for hjemmehjælp er steget., Konkurser påvirkede 2.288 ansatte, De 175 konkurser fra 2009 til februar 2017 påvirkede i alt 2.288 ansatte. Flest – 1.192 – arbejdede med hjemmehjælp, mens 677 var ansat på døgninstitutioner for børn og unge og 196 arbejdede med børnepasning i daginstitutioner. 141 ansatte i døgninstitutioner for stofmisbrugere og alkoholskadede oplevede, at deres arbejdsgiver gik konkurs., Levealderen for de konkursramte virksomheder varierede mellem brancherne. Virksomhederne, der leverede børnepasning, havde i gennemsnit 16,2 år bag sig, da de gik konkurs. Døgninstitutioner for børn og unge havde i gennemsnit eksisteret i 9,6 år, døgninstitutioner for stofmisbrugere og alkoholskadede levede i gennemsnit i 8,0 år, og hjemmehjælpsvirksomhederne havde en gennemsnitlig levetid på 4,7 år. For alle virksomhedskonkurser i perioden fra 2009 til februar 2017 var gennemsnitslevetiden 7,4 år. , Danmarks Statistik har ikke tal for hvor mange borgere, der er blevet påvirket af konkurserne, eller hvordan de er blevet det. Men inden for personlig pleje og praktisk hjælp i ældreplejen leverede private virksomheder omkring 37 pct. af arbejdstimerne i kommunerne i 2016, viser, tallene, ., Tallene i artiklen stammer fra , Statistikbanken, og , særkørsler på antallet af aktive virksomheder , indenfor forskellige brancher. Det er ikke sikkert, at alle virksomhederne arbejder i kommunalt regi, kun at de arbejder med ydelser, som kommunerne også yder., For yderligere information om tallene: Søren Dalbro, specialkonsulent, tlf.: 39 17 34 16

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-30-Stor-forskel-paa-hvor-ofte-forskellige-velfaerdsvirksomheder-gaar-konkurs

Bag tallene

Flere og større krydstogtskibe lægger til i danske havne

Fra 2015 er antallet af krydstogtskibe i danske havne steget. Uden for København er der tale om mere end en fordobling. Passagertallet tyder desuden på, at skibene er blevet større, 9. juli 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2018 lagde 520 krydstogtskibe til i de danske havne. Går man ti år tilbage til 2008 var tallet 366, hvilket svarer til en stigning på 42 procent fra 2008 til 2018. Stigningen fra 2008 til 2018 dækker over en meget forskelligartet udvikling fra år til år, men skyldes i høj grad, at havnene uden for København har fået besøg af flere krydstogtskibe siden 2014. I Københavns Havn har antallet af krydstogtskibe ligget på et relativt jævnt niveau fra 2008 til 2018. Havnen i hovedstaden er dog fortsat landets absolut mest besøgte havn, når det kommer til krydstogtskibe., Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35, , Krydstogtskibe i danske havne, Årstal, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Københavns Havn, 300, 332, 303, 368, 357, 343, 313, 283, 311, 325, 345, Øvrige havne, 66, 42, 48, 56, 81, 67, 58, 64, 95, 144, 175, I alt, 366, 374, 351, 424, 438, 410, 371, 347, 406, 469, 520, Flere havne får besøg af krydstogtskibe, En væsentlig årsag til, at der kommer flere krydstogtskibe til Danmark, er, at antallet af havne med anløb af krydstogtskibe er steget. Indtil 2014 blev der hovedsageligt registreret krydstogtskibe i København, Rønne og Aarhus Havn. Men fra 2014 og frem er der også anløb i Kalundborg, Aalborg og Skagen Havn. Især de to sidstnævnte havne har oplevet stor udvikling i antallet af krydstogtskibe, der kigger forbi. I Aalborg anløb to krydstogtskibe havnen i 2014, mens det samme tal var 33 i 2018. Skagen Havn fik besøg af fem krydstogtskibe i 2014 og 43 i 2018. I perioden 2014 til 2018 har 49 krydstogtskibe også besøgt havne, der falder i kategorien øvrige havne., , Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35, , Antal krydstogtskibe der anløber danske havne uden for København, Årstal, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Kalundborg Havn, 5, 0, 1, 6, 1, Rønne Havn, 27, 17, 18, 26, 42, Aarhus Havn, 11, 11, 30, 36, 41, Aalborg Havn, 2, 14, 21, 35, 33, Skagen Havn, 5, 14, 17, 31, 43, Øvrige havne, 8, 8, 8, 10, 15, I alt, 58, 64, 95, 144, 175, , Passagertallet stiger i hele landet, Ser man på, hvor mange gennemgående passagerer - altså passagerer, der besøger Danmark og sejler videre - der er på krydstogtskibene i de danske havne, er der en generel stigning i perioden fra 2008 til 2018. Stigningen i passagertallet er mere markant end for antallet af krydstogtskibe, men tendensen er den samme. Sammenhængen tyder på, at krydstogtskibene er blevet større og dermed kan medbringe flere passagerer. Der indsamles udelukkende oplysninger om krydstogtskibenes størrelse fra de største havne, og her viser data, at krydstogtskibene generelt er blevet større - særligt i København., Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35, , Antal gennemgående passagerer på krydstogtskibe i danske havne (enhed: 1.000 personer), Årstal, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Københavns Havn, 245, 272, 314, 381, 318, 479, 319, 323, 387, 422, 463, Øvrige havne, 50, 37, 24, 57, 85, 83, 73, 74, 112, 167, 208, I alt, 295, 309, 338, 438, 403, 562, 392, 397, 499, 589, 671, Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte Carsten Zornig på , czo@dst.dk, eller 3917 3081.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-09-stor-stigning-i-antal-krydstogtskibe

Bag tallene

Statistikdokumentation: Implicit lønindeks

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Eva Borg , 24 78 53 57 , EVB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Implicit lønindeks 2025 , Tidligere versioner, Implicit lønindeks 2024, Implicit lønindeks 2023, Implicit lønindeks 2021, Implicit lønindeks 2020, Det implicitte lønindeks belyser lønudviklingen beregnet på baggrund af et summarisk løngennemsnit af alle medarbejdere inden for samme sektor og branche. Lønindeksene skiftede i efteråret 2018 navn til implicitte lønindeks, i forbindelse med offentliggørelsen af de nye standardberegnede lønindeks. I det nye indeks tages der højde for personaleforskydninger når lønudviklingen beregnes. , Det implicitte lønindeks går tilbage til 1. kvartal 2005 for den private sektor og 1. kvartal 2007 for de offentlige sektorer., Danmarks Statistik har besluttet at nedlægge det implicitte lønindeks i starten af 2026 med udgivelsen af indekset for fjerde kvartal 2025. I stedet opfordres brugerne til at benytte det standardberegnede lønindeks, som ligeledes belyser lønudviklingen for lønmodtagere. Nedlæggelsen af det implicitte lønindeks vil ikke have betydning for det standardberegnede lønindeks, der fremover vil være det eneste lønindeks fra Danmarks Statistik. De historiske serier af det implicitte lønindeks vil fortsat kunne tilgås i Statistikbanken. For at gøre omstillingen til det standardberegnede lønindeks nemmere for brugerne, er der udarbejdet en guide til, hvordan man i praksis kan skifte fra det implicitte til det standardberegnede lønindeks. Guiden er tilgængelig på Danmarks Statistiks informationsside om , indeksregulering, . , Indhold, Implicitte lønindeks er en kvartalsvis opgørelse af lønudviklingen for alle lønmodtagere i Danmark, inklusiv elever og unge under 18 år. Indeksene fordeles efter brancher, som følger Dansk Branchekode 2007 (DB07), og sektor (SBR)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles fra en stikprøve af virksomheder og organisationer samt hele den offentlige sektor, og dækker en enkelt lønperiode i den midterste måned i kvartalet. , Data valideres ved brug af faste grænser, både på individ og virksomhedsniveau. Der foretages desuden manuelle rettelser ved behov. Kun virksomheder der indgår i begge kvartaler er med i beregningerne. , I beregningen af de mest detaljerede delindeks opregnes data for sektorgruppen virksomheder og organisationer til målpopulationen og det enkelte ansættelsesforhold vægtes med de præsterede timer. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Det implicitte lønindeks er et såkaldt summarisk enhedsværdiindeks, hvor lønudviklingen er dannet på baggrund af et summarisk løngennemsnit af alle medarbejdere i samme branche. Det indebærer, at lønnen til dels afspejler ændringer i personalesammensætningen i en given branche. Private virksomheder samt ministerier mv udgør de centrale brugere. Indeksene anvendes især i forbindelse med forskellige prisregulering af kontrakter, samt reguleringsordningen i de offentlige overenskomster. Det implicitte lønindeks er det der kommer tættest på at være sammenligneligt med det europæiske LCI., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, For offentlig forvaltning og service er statistikken baseret på data for stort set alle lønmodtagere. For virksomheder og organisationer er der to faktorer der kan påvirke præcisionen, usikkerhed i forbindelse med stikprøven til statistikken, samt problemer med kompletheden i de indberettede data. , Dette er et indeks hvor den samlede løn og timer tæller i hver gruppe (fx branche). Dermed vil ændringer i personalesammensætningen have betydning for den målte lønudvikling., Der offentliggøres som udgangspunkt kun endelige tal for, men der forekommer revisioner af de sæsonkorrigerede tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Implicitte lønindeks udgives ca. 60 dage efter referencekvartalets udløb sammen med standardberegnede lønindeks. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Det implicitte lønindeks har en tidsserie startende i 1. kvartal 2005, men for enkelte sektorer eksisterer der også sammenlignelige lønindeks længere tilbage i tid. Det implicitte lønindeks beror på de samme data som det standardberegnede lønindeks, men der er væsentlige metodeforskelle, der gør, at de to lønindeks kun delvis kan bruges til sammenligning., Internationalt kan det implicitte lønindeks sammenlignes med labour cost index som indsamles og publiceres af Eurostat for alle EU-lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Implicitte lønindeks offentliggøres kvartalsvist i en samlet Nyt fra Danmarks statistik om , Løn, , sammen med Standardberegnede lønindeks. I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Implicit lønindeks, . Se mere på emnesiden om , Indkomst og løn, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/implicit-loenindeks

Statistikdokumentation

Betalingsbalance og udenrigshandel

Er der overskud eller underskud på betalingsbalancen, og hvordan har den udviklet sig over de seneste år? Bliv klogere på udviklingen her.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel

Emneside

Statistikdokumentation: Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Uwe Pedersen , 23 72 65 69 , UWP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2022 3. kvartal , Tidligere versioner, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2020 1. kvartal, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2019, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2015 2. kvartal, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2015 1. kvartal, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2014 1. kvartal, Formålet med de internationale arbejdsomkostninger er at belyse udviklingen i løn og øvrige arbejdsomkostninger i den private sektor i Danmark sammenlignet med EU og USA. Oplysningerne for EU bliver indsamlet af EU's statistiske kontor, Eurostat, som offentliggør tallene på deres hjemmeside. Oplysningerne for USA bliver indsamlet af U. S. Department of Labor, Bureau of Labor Statistics, som offentliggør tallene på deres hjemmeside., Det internationale arbejdsomkostningsindeks kan ikke sammenlignes direkte med de nationale lønindeks., Indhold, Statistikken er en løbende kvartalsvis offentliggørelse af internationale tal for udviklingen i arbejdsomkostningerne. Tallene indenfor EU er baserede på EU-harmoniserede offentliggørelser. Tallene er ikke fuldt sammenlignelige med de nationale danske lønindeks, der også offentliggøres kvartalsvist. Statistikken over udviklingen i de internationale arbejdsomkostninger formidles i Danmarks Statistik udelukkende via en kvartalsvis udgivelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, , hvor datagrundlaget hentes fra Eurostats statistikdatabase samt fra det amerikanske Bureau of Labor Statistics BLS., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data bliver trukket ud fra diverse statistikbanker og er derfor færdigbehandlet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes til at sætte udviklingen i de danske arbejdsomkostninger i et internationalt perspektiv, da den påvirker den danske konkurrenceevne relativt til andre lande. Statistikken bliver derfor ofte kommenteret i dagspressen og indgår løbende i den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er kun muligt at vurdere pålidelighed og præcision af de danske arbejdsomkostningsindeks, da de enkelte lande anvender forskellige metoder., Generelt vurderes det at pålideligheden af de danske arbejdsomkostningsindeks som følge af dels virksomhedsstikprøvens samlede størrelse og dels fejlsøgningsprocessen er rimelig god. Det gælder især mht. den beregnede udvikling for alle brancher under et samlet set og for de største enkeltbranchegrupper. For de mindre brancher er pålideligheden derimod klart mere usikker., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer normalt uden forsinkelser ca. 80 dage efter udløb af referencekvartalet. Imidlertid var udgivelsen vedr. 4. kvartal 2019 forsinket som følge af manglende data for feriebetalinger, der skyldes overgangsordningen til den nye ferielov. Se nærmere beskrivelse herom under beskrivelsen af anden usikkerhed, punkt S.13.3. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I 2008 overgik Eurostat fra branchenomenklatur NACE Rev. 1.2 til NACE Rev. 2, hvorfor der fra 2008 foreligger et mindre databrud i definitionen af "den private sektor", der formidles i statistikken. I tillæg sikrer EUs forordninger på området, en høj grad af sammenlignelighed af statistikken imellem EU-medlemslandene., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres udelukkende i Nyt fra Danmarks Statistik, og der foreligger således ikke tal i Statistikbanken. Der henvises i stedet til Eurostats og BLS' hjemmeside og statistikdatabase for yderligere tal og andre oplysninger., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/internationale-arbejdsomkostningsindeks--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet)

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2017 4. kvartal , Tidligere versioner, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2017 3. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2017 2. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2017 1. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2016 4. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2014 4. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2014 3. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2014 2. kvartal, Formålet med statistikken Pris- og mængdeudviklingen i jordbruget er at belyse udviklingen i primærlandbrugets priser og mængder. Statistikken anvendes bl.a. som indikation på udviklingen i landbrugets økonomi. En del af statistikken er beregnet tilbage til 1956, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1970, hvor der er taget udgangspunkt i den udvidede definition af landbrugets bruttofaktorindkomst, som omfatter landbrugsprodukter (herunder pelsskind), gartneriprodukter og produkter fra jagt og biavl. Basisår skiftes hvert 5. år. Seneste basisår er 2010., Indhold, Statistikken er en både en måneds, kvartal og årlig opgørelse over landbrugets priser og prisindeks for såvel salgsprodukter som en række produktionsfaktorer inkl. investeringsgoder. Derud over er det en opgørelse over mængdeindeks og værdier for den animalske salgsproduktion. Statistikken omfatter både landbrug og gartneri., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles med forskellig hyppighed fra flere kilder. De indsamlede data gennemgår en simpel validering. Når data er valideret, sker der en aggregering for en del af data før offentliggørelse, mens andre data offentliggøres direkte., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af landbrugets organisationer og ministerierne til at følge pris- og mængdeudviklingen indenfor erhvervet samt som grundlag for diverse analyser og prognoser. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmark Statistik, fx til opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst som bruges i Nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, For nogle produkter, eksempelvis gartneriprodukter, er der en meget bred vifte af kvaliteter og varetyper, hvilket kan gøre det vanskeligt at sikre prisindeksenes kontinuerlige repræsentativitet. For de produktionsfaktorer hvor prisudviklingen baserer sig på den generelle prisstatistik, kan der være særlige forhold vedrørende landbrug, som ikke afspejles. Nogle mængdeindeks til brug for indeksene til landbrugets bruttofaktorindkomst beregnes indirekte ved brug af værdiudvikling og prisindeks, hvilket ikke giver et helt retvisende resultat. I øvrigt henvises til varedeklarationer for , Landbrugets bruttofaktorindkomst, samt om produktion af animalske produkter, henholdsvis , Mælk og mejeriprodukter, , , Slagtedyr og kødproduktion, samt , Æg, . På grund af den store variation i kilder og variable kan der ikke meningsfyldt foretages usikkerhedsberegninger for mængde- og prisindeks under ét. For de mest betydende varer, eksempelvis mælk og kød, foreligger der næsten fuldstændig information og dermed ingen usikkerhed. Priser på korn og foderstoffer er baseret på over 70 pct. af omsætningen og usikkerheden antages derfor for at være lav. Resultaterne er overordnet mest sikre vedrørende salgsproduktion, mens der er flere usikkerhedskilder vedrørende forbrug i produktion og for investeringsgoder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Under udarbejdelse., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist i Nyt fra Danmarks Statistik om jordbrugets prisforhold. I Statistikbanken offentliggøres statistikkens tal under emnet , Priser og prisindeks for jordbrug, . Tallene indgår i årspublikationerne vedr. Jordbrugets prisforhold, Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Se mere på statistikkens , emneside, . , Endvidere er der flere tabeller der udkommer i forbindelse med den animalske del, hvorfra data til mængdeudviklingen kommer fra., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/pris--og-maengdeudvikling-i-jordbruget--afsluttet-

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation