Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2531 - 2540 af 3689

      Statistikdokumentation: Krisecentre

      Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Silas Turner , 21 54 42 57 , STR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Krisecentre 2024 , Tidligere versioner, Kvindekrisecentre 2023, Kvindekrisecentre 2022, Kvindekrisecentre 2021, Kvindekrisecentre 2020, Kvindekrisecentre 2019, Kvindekrisecentre 2018, Kvindekrisecentre 2017, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Behandling af overlap på ophold på Kvindekrisecentre (pdf), Behandling af overlap på ophold på Krisecentre - 02.06.2024 (docx), Formålet med statistikken Krisecentre er at tilvejebringe information om borgere og medbragte børns ophold på krisecentre efter servicelovens § 109. Statistikken blev første gang udarbejdet for 2017. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal ophold, samt antal borgere og medbragte børn, der er indskrevet på krisecentre, der er oprettet og drevet efter servicelovens § 109. Statistikken opdeles efter bopælskommune, herkomst, alder og varighed på opholdet. Indberetning til statistikken er lovpligtig. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages kvartalsvis fra krisecentrene enten ved hjælp af en systemgenereret txt-fil eller via et prædefineret regneark. Ved modtagelse gennemgås datasættene for formelle fejl, såsom forkerte datoformater. Dernæst gennemgår data en valideringsproces, hvorefter statistikken suppleres med baggrundsoplysninger om borgerne og evt. medbragte børn fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Social-, Bolig- og Ældreministeriet har med udgangspunkt i deres datastrategi for socialområdet bedt Danmarks Statistik om at indsamle data og offentliggøre statistik om ophold og beboere på landets krisecentre efter servicelovens § 109. Det formodes at statistikken har interesse for alle, der interesserer sig for samfundsforhold og borgere i socialt udsatte positioner. Krisecentrene og andre interessenter har i sommeren 2023 haft mulighed for at komme med feedback og input til statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er en totaltælling over borgere og medbragte børn på krisecentre. Nogle ophold er indberettet anonymt for borgeren og/eller medbragte børn, hvilket kan medføre manglende baggrundsoplysninger. Derfor er det ikke muligt at fange, om borgerne er mere end én gang. Nogle borgere og børn er angivet anonymt på ét krisecenter og ikke anonymt på et andet. Derudover kan der ved manuelt indtastning af ophold forekomme tastefejl eller manglende datoer. Ligeledes kan der være indberettet overlappende ophold. Størstedelen af disse fejl bliver dog rettet inden offentliggørelse. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 6 måneder efter referencetidens udløb. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I Sverige opgør det svenske statistikkontor Statistiska Centralbyrån (SCB) og Socialstyrelsen nationale undersøgelser over mænds vold mod kvinder og vold i nære relationer. Data er opgjort fra 2017. Frem til og med 2020 indgik kvinder på ambulante tilbud også i statistikken, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for krisecentre under emnet , Sociale forhold, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/krisecentre

      Statistikdokumentation

      Billetten til svømmehallen er fordoblet i pris på 20 år

      Fitnesskortet og bowlingbanerne koster stort set det samme som i 2001, mens det i samme periode er blevet næsten dobbelt så dyrt at svømme. Også ridning er blevet markant dyrere., 27. januar 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Januar er for mange en måned, hvor starten på det nye år markerer en ny livsstil.  Og mens nytårsforsætterne allerede er i fuld gang med at blive brudt og opretholdt, imødekommer tilbud om gratis indmeldelse og rabatter på træning i hele landet de gode intentioner om at dyrke mere motion., Men det har været langt billigere at hoppe op på hesten eller i badetøjet for 20 år siden end i dag. Indgangsbilletten til svømmehallen er næsten dobbelt så dyr, og det er blevet over 66 pct. dyrere at gå til ridning. I samme periode har vi dog ikke set de store prisændringer for at løfte vægte i fitnesscentret eller vælte kegler i bowlinghallen., ”Prisen for ridning og for at gå i svømmehallen er steget støt siden 2001, mens det faktisk er blevet billigere at dyrke motion, hvis man foretrækker at besøge fitnesscentret. Det er samtidig kun blevet marginalt dyrere at tage ud at bowle. Der har dog gennem årene været nogle større udsving for både fitness og bowling, hvor prisen især er faldet i sommermånederne,” siger Martin Birger Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Prisudviklingen på udvalgte motionsformer de seneste 20 år, januar 2001=100., Kilde: Beregninger på baggrund af tabel , PRIS111, t.o.m. 2021M10, I 2021 er prisen på fitness faldet med 4,5 pct. i gennemsnit sammenlignet med 2001, mens den er steget 8,2 pct. for bowling. I løbet af samme periode er prisen for at ride gennemsnitligt steget med 66,2 pct. og 92 pct. for en tur i svømmehallen., Siden 2001 er forbrugerprisindekset (den røde linje) steget 36,1 pct., hvilket vil sige, at både bowling og fitness er blevet relativt billigere i takt med, at de generelle priser i samfundet er steget. På samme tid er svømmehaller og ridning blevet relativt dyrere, idet de begge har overgået den procentvise stigning i forbrugerprisindekset., Grafen tager udgangspunkt i, at januar 2001 er sat til 100., ”Det vil sige, at med udgangspunkt i, at alle motionsformerne er omregnet til at koste 100 kr. i januar 2001, så var prisen for en billet til svømmehallen steget til 188 kr. på samme tidspunkt sidste år. Det er den største stigning blandt de målte sportsgrene,” siger Martin Birger Larsen., Faktaboks, Alle sportsgrene er sat til indeks januar 2001=100, Priserne på de forskellige motionsformer er ikke korrigeret for inflation, Der er en vis usikkerhed i tallene, idet de er baseret på stikprøver af priser, Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en sportsgren, og priser på både sæson- og turkort samt enkeltgangsbesøg indgår, som eksempelvis et turkort og et enkelt besøg i svømmehallen, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på 61 15 15 43 eller , mbl@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-01-27-prisen-paa-motion-20-aar

      Bag tallene

      Naturgaskunder har en højere medianindkomst end gennemsnittet

      Naturgaspriserne er steget voldsomt det seneste år. Det mærker de, der bruger gassen, som er den næstmest udbredte varmekilde i landets boliger. Gaskunder i dag har en bolighusstandsindkomst i den højere ende. , 16. maj 2022 kl. 7:30 ,  , I Danmark har 15 procent af husstandene naturgas som opvarmningsform. Naturgas er på et år steget med 161 procent i pris og fylder dermed en større del af husholdningsbudgettet hos dem, der varmer boligen op med den omdiskuterede varmekilde., Ifølge et særtræk fra Danmarks Statistik har husstande, der opvarmer deres bolig med naturgas en medianindkomst på lidt over 595.000 kr. om året. , Den gennemsnitlige medianindkomst lå til sammenligning på 518.835 kr. om året uanset type af varmekilde., Personer, der har varmepumpe som primær varmekilde, topper i en indkomstfordeling med en medianindkomst for husstanden på 691.533 kr. om året, mens husstande med fjernvarme ligger i den modsatte ende af samme liste. Her var den årlige medianindkomst 404.357 kr., Boligens opvarmningsform ift. bolighusstandens indkomst, Kilde: DST-særtræk, Flere geografiske forskelle, Naturgas er som opvarmningsform ikke lige udbredt over hele landet. , Bornholm har det som eksempel slet ikke, mens det i store dele af Jylland og på Fyn er under hver tiende husstand. Koncentrationen af husstande med naturgasfyr er generelt størst øst for Storebælt., ”Vi kan se, at naturgas især er udbredt i boliger i Københavns omegn og på andre dele af Sjælland, hvor boligpriserne flere steder ligger i den højere ende, så det kan være en del af forklaringen på, at husstandsindkomsten er over gennemsnittet hos dem, der har naturgas”, siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Paul Lubson., Boliger med centralvarme m. naturgas efter område , Kilde: www.statistikbanken.dk/bol102, Fjernvarme dominerer – og er i stigning, Der er i alt 411.780 boliger i Danmark, der opvarmes med naturgas. , Naturgas er dermed den næstmest almindelige varmekilde i private boliger, men der er langt op til fjernvarme, som et stort flertal af landets husstande er tilkoblet. , 1.843.774 boliger har således fjernvarme som primær varmekilde -  et antal, der er steget uafbrudt i de senere år., ”Tendensen går i retning af, at stadigt flere får fjernvarme, mens især oliefyr er på retur,” siger Paul Lubson., Fordeling af varmekilde på boliger, Kilde: www.statistikbanken.dk/bol202,  , Har du spørgsmål til artiklen, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på 39 17 35 42 / pal@dst.dk,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-16-naturgas-indkomst

      Bag tallene

      Statistikdokumentation: Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked

      Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Søren Østerballe , 23 42 32 97 , SRB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2022 , Tidligere versioner, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2021, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2020, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2019, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2018, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2017, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2016, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2015, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2014, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2013, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Oversigt over kulturuddannelser (pdf), Formålet med statistikken er at belyse såvel arbejdssteder som personer ansat indenfor kultursektoren. Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked er udarbejdet fra 2008 og frem og udkommer en gang om året., Indhold, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om arbejdssteder, iværksætteri, jobs og personer ansat i kultursektoren. Resultaterne formidles igennem en række statistikbanktabeller, på emnesiden for uddannelse og beskæftigelse på kulturområdet, samt i den årlige kulturpublikation (fra 2015 og frem)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på fejlsøgte registerdata fra Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Befolkningens højst fuldførte uddannelse og Erhvervsdemografi. For arbejdssteder i relevante brancher optælles jobs, og der tilknyttes personoplysninger på de ansatte., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er tilgængelig for alle og kan anvendes til oversigter over iværksætteri, uddannelse og beskæftigelse indenfor kulturerhvervenes virksomheder. Statistikken kan bruges til analyser, planlægning, forskning og debat på kulturområdet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på fejlsøgte registerdata, som danner grundlag for officiel statistik, jf. statistikdokumentationerne for Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Befolkningens Højeste Fuldførte Uddannelse og Erhvervsdemografi. Der eksisterer ingen decideret kvalitetsmåling af statistikken, ligesom der ikke er foretaget nogen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens udgivelsestid er 20 måneder efter referenceperiodens udløb af hensyn til færdiggørelse af de bagved liggende registre. Statistikken er relativt nyudviklet, men er hidtil udkommet som planlagt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er pt. ingen databrud i tidsserien, som strækker sig fra 2008 og frem. Statistikken kan sammenlignes med udvalgte resultater fra Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Befolkningens Højeste Fuldførte Uddannelse og Erhvervsdemografi. Eurostat og Unesco udgiver løbende publikationer, der emnemæssigt overlapper med denne statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse, . Derudover indgår udvalgte resultater i den årlige publikation om , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturens-erhvervsstruktur-og-arbejdsmarked

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Selskabsskatter

      Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Selskabsskatter 2023 , Tidligere versioner, Selskabsskatter 2022, Selskabsskatter 2021, Selskabsskatter 2020, Selskabsskatter 2018, Selskabsbeskatningen 2016, Selskabsbeskatningen 2013, Selskabsbeskatningen 2012, Formålet med statistikken Selskabsbeskatningen er at belyse udviklingen i selskabers skattepligtige indkomst og skattebetaling. Statistikken dækker fra perioden 1996 og offentliggøres årligt i marts måned. Statistikken blev første gang udarbejdet i 1922 og principperne i skatteberegningen ikke har ændret sig over tid. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af selskabernes skattepligtige indkomst og skattebetaling, som er lavet på baggrund af selskabernes indberetning til Skattestyrelsen. Statistikken indeholder information om antal selskaber, som betaler selskabsskat i Danmark. Opgørelsen fordeles bl.a. på selskabsformer og brancher., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages en gang om året fra Skattestyrelsen. Selskabernes oplysninger sammenkøres, og tjekkes for sammenhæng mellem en selvangivelsesdel, en ligningsdel, en sambeskatningsdel og en underskudsdel. Validering foregår ved at sammenligne niveauet for de samlede selskabsskatter i forhold til sidste år, hvor der bl.a. også tages højde for konjunkturudsving og eventuelle satsændringer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker alle skattepligtige selskaber. Danmarks Statistik foretager fejlsøgning og kontrol af resultaterne før offentliggørelse. Hvis der registreres fejl og mangler i data, bliver disse rettet i samarbejde med Skattestyrelsen. Selskaberne har stor incitament til at indberette rettidigt, da de ellers skal betale et skattetillæg. Skatten kan dog stige eller falde uforudset, hvilket er umuligt at korrigere for. De uforudsete ændringer opstår bl.a. på grund af fejl i skattepligtig indkomst og lang sagsbehandling. Ændringer til skatteprovenuet henføres tilbage til det relevante år. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i marts måned to år efter indkomståret. De endelige selskabsskater udgives i marts måned tre år efter indkomståret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken blev første gang udarbejdet i 1922 og principperne i skatteberegningen ikke har ændret sig over tid. Dog har skattesatsen ændret sig gennem tiden. Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, hvilket kan gøre international sammenligning vanskelig. Statistikken benyttes i udarbejdelsen af den offentlige saldo., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken publiceres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Selskabsskatter, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/selskabsskatter

      Statistikdokumentation

      Hver niende danske mand dyrker Tour de France-sporten landevejscykling (opdateret)

      Den typiske landevejs-cyklist er mand, mellem 50-69 år og fra Syd- eller Vestjylland. Sporten er mindre populær blandt kvinder og unge mennesker. , 23. juli 2018 kl. 15:00 - Opdateret 5. juli 2019 kl. 15:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Artiklen er opdateret med nyere tal for idrætsorganisationernes medlemstal.,  , Landevejscykling er en populær aktivitet blandt danskere. Således svarer 8 pct. af voksne danskere i spørgeskemaundersøgelsen , ’Danskernes motions- og idrætsvaner, ,’  at de inden for de sidste 12 måneder regelmæssigt har dyrket landevejscykling. , Dermed indtager sporten sammen med gymnastik 6. pladsen på listen over de hyppigst udøvede idrætsaktiviteter blandt voksne danskere. Undersøgelsen , ’Danskernes motions- og idrætsvaner,  foretages hver fjerde år, og fandt sidste gang sted i 2016. Undersøgelsen indeholder de nyest tilgængelige tal om danskernes motions- og idrætsvaner., Top 10 idrætsaktiviteter blandt voksne danskere. 2016, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/idrvan01, og , Idrættens Analyseinstitut, . Undersøgelsen gennemføres hver fjerde år og spørger: Hvilke former for sport/motion har du dyrket regelmæssigt inden for de seneste 12 måneder?, Ifølge undersøgelsen er der en del flere mænd, end der er kvinder, som regelmæssigt trækker i cykeltøjet og rammer de danske landeveje. 11 pct. af de danske mænd dyrker landevejscykling regelmæssigt, mod 5 pct. af kvinderne. , Interessen for at bruge fritiden på et cykelsæde og taktikker for reduktion af vindmodstand stiger desuden med alderen, helt op til folk runder de 69 år, hvorefter interessen falder igen. , Således er sporten mest populær blandt de 50-69 årige, hvor 10 pct. dyrker sporten, skarpt forfulgt af de 30-49 årige, hvor 8 pct. gør det. Mindst populær er landevejscykling blandt de 16-19 årige, hvor 4 pct. svarer, at de dyrker sporten, efterfulgt af de 20-29 årige, hvor 5 pct. har dyrket landevejscykling inden for de seneste 12 måneder.  , Voksne danskere som dyrker landevejscykling fordelt på køn og alder. 2016,  Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/idrvan01, og Idrættens Analyseinstitut, POPULÆR SPORT I VEST- OG SYDJYLLAND, En anden indikation på hvor populær landevejscyklingen er, kan ses af antallet af medlemmer i idrættens organisationer. , Idrætsorganisationer for cykling har mest vind i sejlene i landsdelen Vestjylland, hvor der er 13 medlemmer af cykel-idrætsorganisationer pr. 1.000 indbygger. Vestjyderne bliver skarpt forfulgt af sønderjyderne, hvor knap 11 pr. 1.000 indbygger dyrker organiseret cykelsport i landsdelen. , Den enkelstående kommune, som har flest cykel-entusiaster pr. indbygger er sønderjyske Fredericia, hvor 25 borgere for hver tusind dyrker organiseret cykelsport. Af de Vestjyske kommuner ligger Herning i top med 17 medlemmer pr. 1.000 indbygger. , Medlemmer af cyklist-idrætsorganisationer pr. 1.000 indbygger. 2018, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRAKT01, Anm: Private cykelklubber indgår ikke i statistikken.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-18-hver-niende-danske-mand-dyrker-tour-de-france-sporten-landevejscykling

      Bag tallene

      Flere australiere besøger Danmark

      Danmark møder Australien til VM i fodbold i Samara, Rusland. Danmark og Australiens forhold uden for fodboldbanen er blandt andet præget af handel med skibe, raps og vin samt stigende turisme., 20. juni 2018 kl. 15:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Der bor 2205 australske statsborgere i Danmark. De herboende australiere er forholdsvis unge. De største aldersgrupper er henholdsvis 20-29 år (35 pct.) og 30-39 år (25 pct.)., Australierne bor fortrinsvist i København (897), Aarhus (235), Frederiksberg (152), Gentofte (96) og Lyngby Taarbæk (55)., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken FOLK1B, Stor stigning i australske overnatninger i Danmark, I 2017 var der 100.836 overnatninger på danske hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, der kunne spores til personer med australsk pas. Australierne foretrak i høj grad hoteller, dernæst vandrerhjem og camping. Der var i 2017 i alt 26,7 mio. udenlandske overnatninger i Danmark. , Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken TURIST, Selvom australierne udgør en beskeden andel af den samlede danske turisme, så er der sket en stigning i antallet af australiere, som overnatter i Danmark i forbindelse med ferie eller forretningsrejse - fra 36.468 i 2007 til lidt over 100.000 i 2017. Det er en stigning på 176 pct. i årene 2007-2017., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken TURIST, Australien sælger Danmark skibe, raps og vin, I 2017 importerede Danmark for 1,48 mia. kr. varer fra Australien. De mest populære importvarer var passagerskibe- og krydstogtsskibe, raps og vin af friske druer samt instrumenter til medicinsk brug. , Note: Nogle varegrupper kan variere en del fra år til år, fx import af skibe., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken SITC5, I 2017 brugte Danmark flest penge på passagerskibe fra Australien. Importen af skibe varierer en del fra år til år og i 2017 udgjorde importen af passagerskibe fra Australien 100 pct. af Danmarks samlede import af passagerskibe og krydstogtskibe., Den næstmest importerede varegruppe fra Australien var raps- og rybsfrø, som i 2017 udgjorde 281 mio. kr., hvilket svarer til knap 50 pct. af Danmarks samlede import af denne vare., På tredjepladsen over varer, som Danmark brugte flest penge på at importere fra Australien i 2017, kommer vin af friske druer, som vi købte for 123 mio. kr. af. Dette udgør 3 pct. af den samlede danske import af denne type vin i 2017., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken SITC5

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-20-flere-australiere-besoeger-danmark

      Bag tallene

      Navne til nyfødte

      Se de mest populære navne til nyfødte - og søg på et fornavn og se udviklingen i popularitet fra 1985 til i dag.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/navne/navne-til-nyfoedte

      Emneside

      Statistikdokumentation: Innovation i den offentlige sektor

      Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Helle Månsson , 23 47 32 96 , HEJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Innovation i den offentlige sektor 2023 , Tidligere versioner, Innovation i den offentlige sektor 2019, Innovation i den offentlige sektor 2016, Innovation i den offentlige sektor 2014, Formålet med denne statistik er at belyse innovationen i den offentlige sektor. Statistikken udarbejdes i samarbejde med Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI), og gennemføres efter EU's og OECD's retningslinjer for innovationsstatistik., Indhold, Innovation i den offentlige sektor er en årlig opgørelse af andelen af innovative arbejdssteder i den offentlige sektor. Statistikken opdeles efter brancher, i grupper af virksomhedsstørrelser samt efter innovationstype på det enkelte arbejdssted, nyhedsgrad, igangsætter og opnåede værdier., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den statistiske behandling vedrører primært dannelse af afledte variable og formatering af datamaterialet til tabeller og figurer. Fejlsøgning er ikke anvendt, idet spørgsmålene i undersøgelsen er af kvalitativ karakter, hvor det er respondentens vurdering, der ligger til grund for besvarelsen. Samtidig har anvendelsen af et web-baseret spørgeskema betydet, at det ikke forekommer at respondenten har besvaret spørgsmål, som skulle springes over (såkaldte rutefejl, og heller ikke fejl i form af manglende besvarelse af enkelte spørgsmål forekommer (såkaldte item non-response fejl)., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ministerier, styrelser, kommuner, regioner, beslutningstagere, arbejdspladser og ansatte i den offentlige sektor, som kan sammenligne deres arbejdsplads innovationsaktiviteter med andre offentlige arbejdspladser, og derigennem blive inspireret til nye løsninger. Forskere og konsulenter, der arbejder med innovation i den offentlige sektor vil kunne anvende materialet til analyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er gennemført som en frivillig undersøgelse med en svarprocent på 36 pct., og der vil derfor være en større usikkerhed ved resultaterne end i en undersøgelse med en væsentligt højere svarprocent. Målefejl antages at være minimale i denne undersøgelse, da stort set samtlige spørgsmål er kvalitative., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fra referenceperiodens udløb (juni 2023) til offentliggørelsen er gået 6 måneder., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Alle de nordiske, lande har indsamlet og offentliggjort sammenlignelig statistik, dvs. Norge, Sverige, Island og Finland., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Innovation, . Se mere på statistikkens , emneside, eller på hjemmesiden for , Center for Offentlig-Privat Innovation, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/innovation-i-den-offentlige-sektor

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Kvægbestanden

      Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kvægbestanden 2025 , Tidligere versioner, Kvægbestanden 2024, Kvægbestanden 2023, Kvægbestanden 2022, Kvægbestanden 2021, Kvægbestanden 2020, Kvægbestanden 2019, Kvægbestanden 2018, Kvægbestanden 2017, Kvægbestanden 2016, Kvægbestanden 2015, Kvægbestanden 2014, Formålet med denne statistik er at belyse kvægbestanden i Danmark. Statistikken anvendes bl.a. til prognoser over kommende slagtninger af kvæg. Kvægbestanden har været opgjort efter forskellige metoder siden 1946, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2008 og frem. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af det totale antal kvæg i Danmark, i grupperne tyre og stude, kvier samt køer af forskellig art, baseret på oplysninger fra Kvægdatabasen samt fra det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR), hvor alt kvæg skal være registreret. Kvægbestanden opdeles geografisk efter regioner og landsdele., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til opgørelse af kvægbestanden indsamles kvartalsvist fra to registre: Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) og Kvægdatabasen. I CHR er hvert enkelt dyr registreret med et individnummer, fødselsdato og køn mv. Disse data kobles med oplysninger fra Kvægdatabasen, hvor der indhentes oplysninger om hvorvidt kvierne er drægtige eller ej. Når alle registerdata er valideret, grupperes de efter type, alder og geografi., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Opgørelsen anvendes af landbrugets organisationer, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt EU, som grundlag for udarbejdelse af prognoser for slagtninger af kvæg. Antallet af kvæg anvendes ligeledes i forbindelse med forskellige økonomiske og miljømæssige opgørelser og analyser. Der er ikke lavet nogen undersøgelse af brugernes tilfredshed, men hovedindtrykket er, at de fleste brugere er tilfredse med statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pålideligheden af variablerne for kvæg vurderes at være god. Oplysningerne om kvæg stammer fra Fødevarestyrelsens database det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) og kvægdatabasen som ejes SEGES. Der en stor kontrol af data i disse registrerer, da det er lovpligtigt at alt kvæg skal være registreret i CHR. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvis, ca. tre uger efter den sidste dag i referencekvartalet. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form, fuldt ud sammenlignelig fra og med første kvartal 2008. Der er derudover meget høj sammenlignelighed med tidligere opgørelser af kvægbestanden. Dertil er der stor sammenlignelighed med Landbrugs- og gartneritællingen, som medtager alle bedrifter på mindst 5 hektar. Da statistikken er forordningsbestemt, er der også høj grad af sammenlignelighed med andre EU-lande, der leverer tilsvarende statistikker til Eurostat., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årlig fra 2025 i , Nyt fra Danmarks Statistik - Bestanden af landbrugsdyr, . Statistikken blev indtil 2024 udgivet halvårligt i , Nyt fra Danmarks Statistik - Kvægbestanden, og offentliggøres kvartalsvist i Statistikbanken under emnet , Landbrug med dyr, . Derudover indgik tallene indtil 2024 i , Statistisk Tiårsoversigt, og indtil 2017 i , Statistisk Årbog, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kvaegbestanden

      Statistikdokumentation
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation