Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2501 - 2510 af 3710

      Statistikdokumentation: Kapitelstakster for hvede og byg

      Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Karsten Kjeld Larsen , 21 29 55 76 , KKL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kapitelstakster for hvede og byg 2024 , Tidligere versioner, Kapitelstakster for hvede og byg 2023, Kapitelstakster for hvede og byg 2022, Kapitelstakster for hvede og byg 2021, Kapitelstakster for hvede og byg 2020, Kapitelstakster for hvede og byg 2019, Kapitelstakster for hvede og byg 2018, Kapitelstakster for hvede og byg 2017, Kapitelstaksterne 2014, Statistikken viser udviklingen i kapiteltaksterne, dvs. købspriserne i basispriser, for byg og hvede. Kapiteltaksterne anvendes bl.a. ved regulering af lejen ved forpagtning af landbrugsjord. Kapitelstakster har eksisteret siden begyndelsen af det 17. århundrede. Fra 1910 til 1970 blev kapitelstaksterne opgjort for Stifter (tidligere områdeinddeling) og i perioden fra 1937 til 1953 kun for Sjællands Stift. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 1985 med tal for otte forskellige geografiske områder. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af kapiteltaksterne for byg og hvede. Tallene opgøres regionalt fordelt på otte kapiteltakstområder. Som følge af strukturreformen i 2007 er områdebetegnelserne i loven ændret, men områderne er ellers uforandrede. De otte kapitelstakstområder er beskrevet i vejledningen til loven om kapitelstakster., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kapitelstakster for hvede og byg opgøres på grundlag af årlige indberetninger fra virksomheder, som handler med korn om købte mængder og værdier af hvede og byg ved direkte handel med landmænd. Normalt udvælges de virksomheder, som medvirkede sidste år, men periodisk, med tre, fire års mellemrum, suppleres med nye virksomheder indenfor branchen. I 2024 deltog 14 virksomheder., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, I erhvervet bruges statistikken primært til at fastsætte lejen for forpagtet landbrugsjord. De centrale brugere er ministerier, landbrugets organisationer, kommuner, landmænd og advokater. Der er udbredt god brugertilfredshed. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke noget mål for usikkerheden på statistikken, fx i form af stikprøveusikkerhed eller målingsfejl. Der er ikke nogen grund til at tro, at statistikken skulle være udsat for nogen bias., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. syv uger efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Kapitelstakster har eksisteret siden begyndelsen af det 17'ende århundrede. Fra 1910-1970 er kapitelstaksten lavet for Stifter (gl. områdeinddeling). I perioden 1937-1953 er der kun opgjort kapitelstakst for Sjællands Stift. Statistikken er fuldt ud sammenlignelig tilbage til 1985. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres Kapiteltaksterne under emnet , Økonomi for landbrug og gartneri, . , Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kapitelstakster-for-hvede-og-byg

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Anbringelser af børn og unge

      Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Siri Dencker , 21 45 34 92 , SEN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Anbringelser af børn og unge 2025 , Tidligere versioner, Anbringelser af børn og unge 2024, Anbringelser af børn og unge 2023, Anbringelser af børn og unge 2022, Anbringelser af børn og unge 2021, Anbringelser af børn og unge 2020, Anbringelser af børn og unge 2019, Anbringelser af børn og unge 2018, Statistikken belyser aktiviteterne i kommunale myndigheders anbringelser og døgnophold af børn og unge 0-22 år. Statistikken anvendes til at redegøre for omfanget af anbringelser af børn og unge uden for eget hjem. Statistikken er sammenlignelig fra 2011 og frem. , Indhold, Fra udgivelsen efteråret 2025 bliver statistikken en halvårlig opgørelse pr. 30. juni og pr. 31. december. Udgivelsen pr. 30. juni indeholder kommunernes anbringelser og døgnophold opgjort i antal anbragte børn og unge. Ved årlig opgørelse pr. 31. december af kommunernes anbringelser og døgnophold opgjort i antal anbragte børn og unge og iværksatte anbringelser og døgnophold. Statistikken opdeles på landsdele/kommuner, foranstaltninger, anbringelsessted, anbringelsesårsager, alder og køn. Statistikken formidles i Statistikbanken og NYT fra Danmarks Statistik., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Hændelser i anbringelsessager indberettes løbende fra handlekommunerne. De indsamlede data gennemgår en omfattende datavalideringsproces, hvor der sendes tilbagemeldingstabeller til samtlige kommuner for validering og godkendelse af kommunernes indberetninger. Data samles i et hændelsesregister hvoraf der dannes et forløbsregister og statusregister., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for borgere, myndigheder på kommunalt og statsligt niveau og organisationer, som grundlag for viden om anbringelser af børn og unge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data indberettes fra kommunernes fagsystemer, som anvendes til sagsbehandling. Der kan være fejl eller mangler i indberetningerne, eller mangle indberetninger. Kommunerne godkender to gange årligt opgørelser forud for udgivelserne. I den forbindelse bedes kommunerne rette op på evt. fejl og mangler. Ændringer i anbringelser er generelt underestimeret, da ændringerne kun godkendes indirekte ud fra anbringelsesstatus., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest 6 måneder efter udgangen af tællingsåret (referenceperiodens afslutning). Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken i sin nuværende form er udarbejdet for perioden fra 2011 og frem og er sammenlignelig i perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Udsatte børn og unge, . Se mere på statistikkens emneside , Udsatte børn og unge, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/anbringelser-af-boern-og-unge

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Lærer-elevregister for grundskolen

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Eva Lotti Hansen , 21 59 99 06 , EBR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lærer-elevregister for grundskolen 2023 , Tidligere versioner, Lærer-elevregister for grundskolen 2022, Lærer-elevregister for grundskolen 2021, Lærer/elev-registret for grundskoleområdet (LER-Grundskole) har til formål at berige grundskolestatistikken med oplysninger på lektionsniveau. Registret er udviklet til forskningsformål og giver mulighed for at studere, hvad der undervises i, hvem der modtager undervisning sammen, og hvem der varetager undervisningen. Registret er indtil videre udarbejdet for skoleårene 2020/2021, 2021/2022 og 2022/2023., Indhold, Registret LER-Grundskole indeholder oplysninger om elever, grupper, lærere og deres aktiviteter på folkeskoler og andre grundskoler i Danmark. Registret dækker således fra 0. til 10. klasse., I sin nuværende form dækker registret fra skoleåret 2020/21 og bliver opdateret én gang årligt med tilføjelse af endnu et skoleår. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til dette register indhentes ugentligt fra skolernes digitale login-system, Unilogin, og kommunikationsplatformen, AULA, som automatiske system-til-system indberetninger. På baggrund af de ugentlige opdateringer, dannes der historik/forløb, og der foretages en overordnet fejlsøgning samt berigelse af de indkomne data, ligeledes på ugentlig basis. Én gang årligt bliver data fra de to kilder samlet og kombineret med data fra Elevregistret. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, LER-Grundskole er et unik register på verdensplan. Det er udviklet til forskningsformål og skaber muligheder for forskning i undervisning på niveau af den enkelte lektion i folkeskolen. Det gælder fx betydningen af skoledagens sammensætning og længde. I udviklingen af LER-Grundskole har eksterne interessenter og fremtidige brugere været inddraget løbende., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Oplysningerne i statistikken stammer fra institutionernes administrative systems og der er fundet god overensstemmelser med eksisterende registre baseret på andre datakilder. , Ved at oversætte aktivitetsbetegnelserne til et bekendtgørelsesfag er antallet af timer på hver enkelt skole sammenlignet med minimumskravet eller det vejledende timetal i folkeskolebekendtgørelsen. Det skønnes at på 84 pct. af folkeskolerne har eleverne i gennemsnit mellem 85 pct. og 115 pct. af det vejledende timeantal/minimumstimetallet i bekendtgørelsen i skoleåret 2021-2022. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Det forventes at registret vil blive udgivet i april for det foregående skoleår uden nævneværdige forsinkelser. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, LER-Grundskole foreligger lige nu for skoleåret 20/21, 21/22 og 22/23., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Forskere og andre analytikere fra autoriserede forskningsinstitutioner, kan få adgang til statistikkens mikrodata gennem Danmarks Statistiks Forskerordning, og ministerierne vil kunne få adgang gennem ministerieordningen., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/laerer-elevregister-for-grundskolen

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Erhvervspendling

      Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Pernille Stender , 24 92 12 33 , psd@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Erhvervspendling 2024 , Tidligere versioner, Pendling 2016, Statistikken opgør pendling mellem bopæl og arbejdssted inden for Danmark, herunder afstande mellem pendleres bopæl og arbejdssted. Pendlingsstatistikken set som pendling mellem kommuner kan udarbejdes fra 1980 og frem. Afstanden mellem bopæl og arbejdssted blev første gang beregnet i 2006. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2008 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig individbaseret opgørelse af beskæftigedes pendling mellem bopæl og arbejdssted, på den sidste arbejdsdag i november. Herunder beregnes også afstanden mellem pendleres bopæl og arbejdssted i kilometer (km). Pendlingsstatistikken formidles i statistikbanken, hvor statistikken foruden bopæl, arbejdssted og pendlingsafstand opdeles på køn, branche (DB07) og socioøkonomisk status. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Pendlingsstatistikken er udarbejdet på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som er baseret på arbejdsmarkedsregnskabet (AMR). En omfattende datavalidering foretages ved produktionen af AMR. Når RAS opgøres, foretages der en statusopgørelse (i forhold til befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet) den sidste arbejdsdag i november ud fra AMR. På baggrund af oplysningen om bopælsadresse og arbejdsstedsadresse for de beskæftigede beregnes pendlingsafstanden., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for brugere med interesse for mobilitet på arbejdsmarkedet, og datagrundlaget gør det muligt at tilkoble detaljerede informationer til brug for analyser. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pendlingsstatistikken er dannet på baggrund af RAS, som anvendes til at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. RAS dannes ved at lang række datakilder, som integreres, fejlsøges og harmoniseres i arbejdsmarkedsregnskabet og RAS dannes som et snapshot ultimo november på arbejdsmarkedsregnskabet. Der er således ikke samme usikkerhed ved RAS som ved statistikker baseret på stikprøver., Det er væsentligt at være opmærksom på, at den beregnede pendlingsafstand afspejler en idealsituation, hvor hver person antages at rejse fra bopæl til arbejdssted af den korteste vej og i bil., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Pendlingsstatistikken for pendlingen mellem kommuner offentliggøres ca. 11 måneder efter referencetidspunktet. Offentliggørelsen af pendlingsafstanden sker ca. 17 måneder efter referencetidspunktet. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan udarbejdes fra 1980 og er sammenlignelig fra 2008 og frem. Historisk har der været forskellige databrud i RAS-statistikken, der er beskrevet i statistikdokumentationen for RAS., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Erhvervspendling, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/erhvervspendling

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Kvægbestanden

      Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kvægbestanden 2025 , Tidligere versioner, Kvægbestanden 2024, Kvægbestanden 2023, Kvægbestanden 2022, Kvægbestanden 2021, Kvægbestanden 2020, Kvægbestanden 2019, Kvægbestanden 2018, Kvægbestanden 2017, Kvægbestanden 2016, Kvægbestanden 2015, Kvægbestanden 2014, Formålet med denne statistik er at belyse kvægbestanden i Danmark. Statistikken anvendes bl.a. til prognoser over kommende slagtninger af kvæg. Kvægbestanden har været opgjort efter forskellige metoder siden 1946, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2008 og frem. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af det totale antal kvæg i Danmark, i grupperne tyre og stude, kvier samt køer af forskellig art, baseret på oplysninger fra Kvægdatabasen samt fra det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR), hvor alt kvæg skal være registreret. Kvægbestanden opdeles geografisk efter regioner og landsdele., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til opgørelse af kvægbestanden indsamles kvartalsvist fra to registre: Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) og Kvægdatabasen. I CHR er hvert enkelt dyr registreret med et individnummer, fødselsdato og køn mv. Disse data kobles med oplysninger fra Kvægdatabasen, hvor der indhentes oplysninger om hvorvidt kvierne er drægtige eller ej. Når alle registerdata er valideret, grupperes de efter type, alder og geografi., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Opgørelsen anvendes af landbrugets organisationer, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt EU, som grundlag for udarbejdelse af prognoser for slagtninger af kvæg. Antallet af kvæg anvendes ligeledes i forbindelse med forskellige økonomiske og miljømæssige opgørelser og analyser. Der er ikke lavet nogen undersøgelse af brugernes tilfredshed, men hovedindtrykket er, at de fleste brugere er tilfredse med statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pålideligheden af variablerne for kvæg vurderes at være god. Oplysningerne om kvæg stammer fra Fødevarestyrelsens database det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) og kvægdatabasen som ejes SEGES. Der en stor kontrol af data i disse registrerer, da det er lovpligtigt at alt kvæg skal være registreret i CHR. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvis, ca. tre uger efter den sidste dag i referencekvartalet. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form, fuldt ud sammenlignelig fra og med første kvartal 2008. Der er derudover meget høj sammenlignelighed med tidligere opgørelser af kvægbestanden. Dertil er der stor sammenlignelighed med Landbrugs- og gartneritællingen, som medtager alle bedrifter på mindst 5 hektar. Da statistikken er forordningsbestemt, er der også høj grad af sammenlignelighed med andre EU-lande, der leverer tilsvarende statistikker til Eurostat., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årlig fra 2025 i , Nyt fra Danmarks Statistik - Bestanden af landbrugsdyr, . Statistikken blev indtil 2024 udgivet halvårligt i , Nyt fra Danmarks Statistik - Kvægbestanden, og offentliggøres kvartalsvist i Statistikbanken under emnet , Landbrug med dyr, . Derudover indgik tallene indtil 2024 i , Statistisk Tiårsoversigt, og indtil 2017 i , Statistisk Årbog, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kvaegbestanden

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Arbejdstidsregnskab (ATR)

      Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Morten Steenbjerg Kristensen , 20 40 38 73 , MRT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdstidsregnskab (ATR) 2025 , Tidligere versioner, Arbejdstidsregnskab (ATR) 2024, Arbejdstidsregnskab (ATR) 2023, Arbejdstidsregnskab (ATR) 2022, Arbejdstidsregnskab (ATR) 2021, Arbejdstidsregnskab (ATR) 2020, Arbejdstidsregnskab 2019, Arbejdstidsregnskab 2018, Arbejdstidsregnskab 2017, Arbejdstidsregnskab 2016, Formålet med Arbejdstidsregnskabet (ATR) er at belyse den præsterede arbejdstid i dansk registrerede virksomheder. Statistikken integrerer og aggregerer eksisterende statistikker, herunder Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) og Beskæftigelse for Lønmodtagere (BfL) og er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2008., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis og årlig opgørelse af præsteret arbejdstid i timer, antal beskæftigede, antal job og lønsum i mio.kr. Statistikken fordeles efter branche, sektor, hvorvidt man er lønmodtager eller selvstændig, samt efter køn., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Årlige kilder (strukturstatistikker) benyttes til at afgrænse population, begreber og lægge niveauerne for de enkelte variable. Konjunkturkilder benyttes til at fremskrive disse niveauer til år, hvor der ikke er tilgængelige strukturstatistikker. Data summeres (aggregeres) inden de fremskrives. Data sæsonkorrigeres til nationalt brug., I den nye EU statistik i henhold til Rådets forordning (EF) nr.2019/2152 af 27. November 2019 angående European Business Statistics, handelsdagskorrigeres data før de laves til indeks, Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for brugere med interesse for arbejdsmarkedsstatistik og økonomisk statistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baserer sig hovedsageligt på arbejdsmarkedsregnskabet (AMR), som integrerer og harmoniserer en lang række datakilder i et statistiksystem, som kan belyse arbejdsmarkedet bedre, end enkeltstående statistikker kan. AMR er en totaltælling af befolkningen. I forbindelse med COVID-19 er usikkerhed forøget, da fx hjemsendelser, opsigelser og lønkompensation betyder, at det først på et senere tidspunkt kan identificeres klart hvem, der har været i arbejde og hvor mange timer, der er præsteret. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Årsstatistikken offentliggøres 6 måneder efter referenceårets afslutning. Kvartalsstatistikken offentliggøres 2 måneder og 15 dage efter referencekvartalets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Arbejdstidsregnskabet (ATR) leverer data til (EC) No 2019/2152 of 27 November 2019 0g til nationalregnskabet (SNA/ESA). Ændringer i disse vil typisk medføre ændringer i ATR. For en belysning af overgangstabeller mellem ATR og ENS/ESA henvises til Nationalregnskabets publikationer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Arbejdstidsregnskab, . Du kan se mere på statistikkens , emneside, og på emnesiden om , Beskæftigelse, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdstidsregnskab--atr-

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Internet, radio og tv

      Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Internet, radio og tv , Tidligere versioner, Internet, radio og tv 2021, Internet, radio og tv 2020, Internet, radio og tv 2019, Internet, radio og tv 2018, Statistikkens formål er at belyse befolkningens tilslutning til og annonceomsætningen på internettet. Man kan fx se, hvor mange aktive internetabonnementer der er i Danmark eller følge omsætningen på internettet efter annonceringstype. Statistikken er baseret på oplysninger fra Energistyrelsen og Danske Medier og kan anvendes til at få et overordnet indblik i udbredelsen af og omsætningen på internettet., Indhold, Statistikken viser halvårlige opgørelser af hhv. antallet af bredbåndsabonnementer, fordelt på bredbåndstype, og aktive internetabonnementer for hhv. private og erhverv. Derudover indeholder statistikken kvartalvise opgørelser for omsætningen på internettet, fordelt på annonceringstype. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistiks opgave i forbindelse med denne statistik er udelukkende at kvalitetssikre og viderebringe informationer, som er udvalgt, indsamlet, bearbejdet og formidlet af andre statistikproducenter og dataleverandører. Der henvises til de originale kilder for en detaljeret gennemgang af den statistiske behandling. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner og andre interesserede. Den giver et overskueligt overblik over antallet af bredbåndsabonnementer, aktive internetabonnementer og annonceomsætningen på internettet og kan anvendes til at få et overordnet indblik i udbredelsen af og omsætningen på internettet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistik om bredbåndsabonnementer og aktive internetabonnementer er baseret på Energistyrelsens telestatistik, som bygger på indberetninger fra størstedelen af udbyderne af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i Danmark. Omsætningen på internettet efter annoncetype er baseret på markedsstatistikken fra Danske Mediers Dansk Online Index. Både Markedsstatistikken er brugt og anerkendt af branchen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistik om bredbåndsabonnementer og aktive internetabonnementer offentliggøres ca. otte måneder efter referencehalvårets afslutning. Omsætningen på internettet efter annoncetype offentliggøres i gennemsnit otte til ni måneder efter referencekvartalets afslutning. Statistikkens offentliggørelsestidspunkt kan være forsinket i forhold til planlagte udgivelsestider. Det skyldes, at originalkildernes udgivelsestidspunkter kan variere. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Aktive internetabonnementer omfatter fra første halvår 2008 kun bredbåndsforbindelser, dvs. internetforbindelser med downstream kapacitet på 144 Kbit/s eller mere. Fra andet halvår 2008 og frem, deles erhvervsabonnementer op i abonnementer brugt af hhv. erhverv og private. Der er ikke foretaget nogen sammenligning af denne statistik med tilsvarende internationale opgørelser. For yderligere betragtninger vedr. sammenlignelighed henvises til direkte til originalkilderne., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Internet, radio og tv, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/internet--radio-og-tv

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Klimaaftryk (eksperimentel statistik)

      Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Peter Rørmose Jensen , 40 13 51 26 , PRJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Klimaaftryk (eksperimentel statistik) 2021 , Tidligere versioner, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Technical report Consumption based greenhouse gas account for Denmark (pdf), Formålet med statistikken er at belyse den globale udledning af drivhusgasser fra forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse (dansk forbrug, investering og eksport). Statistikken viser sammenhænge mellem dansk endelig anvendelse og udledninger af drivhusgasser fra dansk og international produktion. Den globale udledning af drivhusgasser fra dansk forbrug og investering udgør Danmarks Klimaaftryk. Statistikken er en eksperimentel, og er blevet udarbejdet siden 2021 i samarbejde med Energistyrelsen, der anvender den til den årlige udgivelse "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Indhold, Statistikken viser mængden af drivhusgas, der er blevet udledt i forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse årligt fra 1990 og frem. Udledningerne er fordelt på typer af endelig anvendelse, udledende brancher og lande, samt på leverende brancher. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Klimaaftrykket beregnes med en multiregional miljøøkonomisk input-output (MRIO) model, der kobler data fra Danmarks Statistik om dansk produktion og drivhusgasudledning sammen med data fra den internationale database EXIOBASE om international produktion og drivhusgasudledning., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Klimaaftrykket er relevant for alle, der er interesserede i sammenhænge mellem dansk forbrug og investering og global udledning af drivhusgasser. Klimaaftrykket udarbejdes i samarbejde med Energistyrelsens Center for Systemanalyse, der bruger den i deres årlige rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision er ikke så høj som andre statistikker fra Danmarks Statistik, der er baseret på direkte observerbare data. Hovedparten af tallene i denne statistik er resultatet af beregninger med danske og internationale input-output modeller. Specielt den internationale input-output model er usikker, fordi den en en sammenstilling af tal fra mange lande af uensartet kvalitet. Det vurderes dog, at præcisionen er så god som den kan blive på nuværende tidpunkt, når tilgængelige kilder og metoder tages i betragtning., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Klimaaftrykket er en eksperimentel statistik og har endnu ikke fast udgivelsestid. Når et udgivelsestidspunkt fastlægges, bliver det offentliggjort i Danmarks Statistiks udgivelseskalender. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet for 1990 og frem og er sammenlignelig over tid. Statistikken er lavet i samarbejde med Energistyrelsen og anvendes til Energistyrelsens rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering". Der vil derfor være fuld overensstemmelse mellem resultater offentliggjort af Energistyrelsen og Danmarks Statistik., Da der endnu ikke er fuld international enighed om metoder og datagrundlag til at beregne klimaaftryk, vil der ikke nødvendigvis være fuld sammenlignelighed med andre institutioners eller andre landes opgørelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres klimaaftrykket under emnet , Energi og emissioner, i tabellerne AFTRYK1 og AFTRYK2., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/klimaaftryk--eksperimentel-statistik-

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Zoologiske haver

      Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Zoologiske haver 2024 , Tidligere versioner, Zoologiske haver 2023, Zoologiske haver 2022, Zoologiske haver 2021, Zoologiske anlæg og botaniske haver 2017, Zoologiske anlæg og botaniske haver 2015, Zoologiske anlæg og botaniske haver 2014, Zoologiske anlæg og botaniske haver 2013, Formålet med statistikken er at belyse aktiviteten i de zoologiske anlæg i Danmark. De zoologiske haver og botaniske anlæg var fra 1999 til 2010 en integreret del af museumsstatistikken. Statistikken blev omlagt for statistikåret 2016. Fra 2021 er der kun zoologiske anlæg inkl. akvarier som indgår i statistikken. , Indhold, Statistikken over zoologiske anlæg er en årlig opgørelse af antal zoologiske anlæg, besøgstal, årlige åbningstid, formidlingsaktiviteter og undervisningsforløb og hertil deltagere, lukkede arrangementer og deltagere til disse, antal frivillige og frivilligtimer og samlede entréindtægter ved de statsstøttede og ikke-statsstøttede zoologiske anlæg. Endelig fordeles zoologiske anlæg på efter Zoo-kategori: Zoologiske haver eller akvarier. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra de enkelte zoologiske anlæg ved hjælp af et elektroniske spørgeskema. De indsamlede data gennemgår en validering hvor der bl.a tjekkes for konsistens i den enkelte indberetning og sammenlignes med data fra tidligere år. Når data er valideret aggregeres de og der bliver imputeret data for de zoologiske anlæg der ikke har besvaret spørgeskemaet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken giver et overblik over zoologiske anlægs besøgstal, åbningstimer og udvikling over tid. Centrale brugere af statistikken er Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen , en række interesseorganisationer og pressen. Statistikken udarbejdes i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og faggrupper. Interessenter og andre brugere har mulighed for at komme med ønsker til statistikken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er frivillig og en del ikke-statsstøttede anlæg og haver svarer ikke på spørgeskema. Alle statsstøttede anlæg indberetter til statistikken hvert år. Besøgstallet for ikke-statsstøttede privatejede haver og anlæg vil være for lavt, men for statsstøttede haver og anlæg er besøgstallene dækkende. Det er meget få og let tilgængelige oplysninger, der bedes om og det skønnes ikke at være målefejl af betydning, Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt ca. 5 måneder efter referenceperiodens udløb. Udgivelsestiden overholdes altid., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Data kan for statsstøttede zoologiske anlæg sammenlignes fra 1984 og frem til i dag, mens der for ikke-statsstøttede haver og anlæg er et mindre databrud i 2010 og 2016. For zoologiske haver og akvarier med anden statsstøtte og dem der ikke er statsstøttede, kan der være en variation i fx besøgstal mv., der skyldes sammensætningseffekter. Dvs. det er ikke nødvendigvis de samme eller de samme antal zoologiske haver og akvarier der er med i populationen eller indberetter til statistikken hvert år. Derfor skal sammenligninger over tid for zoologiske anlæg med anden statsstøtte og uden statsstøtte gøres med forsigtighed., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Data offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik, Statistikbanken og på , emnesiden på DST, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/zoologiske-haver

      Statistikdokumentation

      Rekordhøj andel af elever i 10. klasse går på efterskole

      Siden 2011 er andelen af eleverne i 10. klasse, der går på efterskole, steget støt, så 55 pct. af eleverne i 10. klasse i 2018 gik på efterskole. , 27. september 2019 kl. 13:00 , Af , Magnus Nørtoft, Andelen af elever i 10. klasse, der gik på efterskole, var 55 pct. i 2018. Det er den højeste andel siden 2005, hvor statistikken i sin nuværende form går tilbage til, , viser tal fra Danmarks Statistik., Andelen er vokset hver eneste år siden 2011, hvor 42 pct. af 10. klasses-eleverne gik på efterskole., ”Andelen er steget, mens det samlede antal elever i 10. klasse har været nogenlunde stabil. Derfor var også antallet af elever i 10. klasse på efterskole med 19.500 rekordhøjt i 2018,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., For elever i 9. klasse har andelen af elever på efterskoler været mere stabil, dog med et mindre fald siden 2011. i alt gik 12 pct. af 9. klasse eleverne på efterskole i 2018.,  , Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Andelen steget i 87 kommuner, Siden 2008 er andelen af elever i 10. klasse på efterskole steget i 87 kommuner, faldet i ti og uændret i en enkelt kommune., ”Andelen af elever på efterskole stiger i alle dele af landet og er ikke begrænset til enkelte regioner eller landsdele,” siger Lene Riberholdt., Af de ti kommuner, hvor andelen, der går på efterskole er faldet, ligger fire i Sydsjælland og på Lolland-Falster og fire i Nordvestjylland., Udvikling i andel elever i 10. klasse på efterskole. 2008-2018,  , Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Andelen er fortsat højest i Vestjylland, Selvom andelen, der går på efterskole i 10. klasse, er steget relativt lidt i Vestjylland, er andelen, der går på efterskole, fortsat højst i denne del af landet. I ni kommuner gik mere end 70 pct. af eleverne i 10. klasse på efterskole. Seks af dem (Morsø, Skive, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Billund og Fanø) lå i det vestlige Jylland., ”Den relativt høje andel i Jylland er ikke ny, men kan spores i alle årene i den undersøgte periode. I det lys er det faktisk bemærkelsesværdigt, at andelen stadig stiger i flere kommuner i området, om end der også er et fald nordenfjords,” siger Lene Riberholdt., Til sammenligning var andelen under 40 pct. i 13 kommuner, hvoraf ni lå i Region Hovedstaden - syv af disse på den københavnske vestegn. Andelen var lavest i, Brøndby Kommune, hvor 17,7 pct. af eleverne i 10. klasse gik på efterskole i 2018., Andel elever i 10. klasse på efterskole. 2018, Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Danmarks Statistik her tidligere udgivet en artikel om , andelen af afgangselever på efterskole., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, , lri@dst.dk, , 39 17 31 85.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-27-rekordhoej-andel-af-elever-i-tiende-klasse-gaar-paa-efterskole

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation