Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2481 - 2490 af 3689

      Statistikdokumentation: Erhvervsuddannelser

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Asger Bromose Langgaard , 21 59 96 46 , alg@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Erhvervsuddannelser 2024 , Tidligere versioner, Erhvervsuddannelser 2023, Erhvervsuddannelser 2022, Erhvervsuddannelser 2021, Erhvervsuddannelser 2020, Erhvervsuddannelser 2019, Erhvervsuddannelser 2018, Erhvervsuddannelser 2015, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat om revision af erhversuddannelserne i Elevregistret 2024 (pdf), Statistikken belyser studieaktiviteten på erhvervsuddannelser i Danmark. En erhvervsuddannelse er en ungdomsuddannelse, som giver erhvervskompetence. Statistik om erhvervsuddannelser går i sin nuværende form tilbage til 2005 og er en del af det samlede Elevregister, der indeholder oplysninger om alle elever og studerende på ordinære uddannelser i Danmark., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af uddannelsesaktiviteten på erhvervsfaglige uddannelser i Danmark, herunder tilgangen, antal fuldførte og antal aktive studerende pr. 1. oktober. Statistikken fordeles efter uddannelse og uddannelsesform, og på de studerendes alder, køn, herkomst og national oprindelse., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles årligt i oktober fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer. Data tilpasses formatet for Elevregistret. Danmarks Statistik har i samarbejde med Styrelsen for It og Læring (STIL) fastlagt retningslinjer for, hvordan denne behandling skal foregå, idet behandlingen afhænger af måden, en elev tager uddannelsen på. Data fejlsøgning på både makro- og mikroniveau, hvor der ved udsving i antallet af elever over tid kontrolleres, om der er opstået fejl og ved uregelmæssigheder på individniveau, fx overlappende uddannelser, foretages rettelser., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål inden for både uddannelsesområdet, men også eksempelvis arbejdsmarkedsområdet og integrationsområdet. Statistikkens grunddata og resultater anvendes som baggrundsvariable til det meste personstatistik i Danmarks Statistik, ligesom det danner grundlag for mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De administrative systemer, der ligger til grund for statistikken, benyttes af institutionerne til deres egen daglige administration af eleverne og også til udbetaling af diverse økonomiske tilskud. Korrekte registre er således nødvendige for institutionernes økonomi og bidrager til en forventelig høj kvalitet på datakilden. Da der er mange forskellige måder at tage en erhvervsuddannelse på, er der mange muligheder for at lave fejlregistreringer fx forkert registrering af eleverne på institutionerne eller forkert konvertering til det format, der skal anvendes., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives omkring 4 måneder efter referencetidspunktet, som er den 1. oktober., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikkens aktuelle tidsserie går tilbage til 2005, men der er lavet statistik om erhvervsuddannelser længere tilbage end dette. Reformer af erhvervsuddannelserne, senest i 2015, kan være en udfordring, når man sammenligner tallene over tid. Desuden kan det være vanskeligt at sammenligne tallene internationalt, da erhvervsuddannelser defineres forskelligt fra land til land., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Ungdomsuddannelser, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/erhvervsuddannelser

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Lægebesøg

      Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Jonas Kirchheiner-Rasmussen , 61 50 23 80 , RAS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lægebesøg 2024 , Tidligere versioner, Lægebesøg 2023, Lægebesøg 2022, Lægebesøg 2021, Lægebesøg 2020, Lægebesøg mv. 2019, Lægebesøg mv. 2018, Lægebesøg mv. 2017, Lægebesøg mv. 2016, Lægebesøg mv. 2015, Lægebesøg mv. 2014, Lægebesøg mv. 2013, Formålet med statikken Lægebesøg er at belyse forbruget af sundhedsydelser i praksissektoren inden for det offentlige sygesikringssystem. Statistikken bygger på årlige udtræk fra LUNA, som er regionernes IT system til afregning af sygesikringsydelser med de enkelte ydere, fx alment praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. Statistikken er udarbejdet siden 1986, men er i sin nuværende sammenlignelig fra 2006 og frem. , Indhold, Statistikken er årlig opgørelse og dækker besøg hos alment praktiserende læger og samt behandlere under sygesikringen. Statistikken omfatter antal kontakter, de hermed forbundne honorarer, og antal modtagere. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages én gang årligt fra regionerne. Der vurderes, hvilke ydelser der kan henregnes som kontakter. Korrektioner, som ikke kan tilknyttes en registrering i det pågældende år, slettes. Baggrundsdata fra Danmarks Statistik kobles på., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken benyttes at lang række brugere som . Fx offentlige institutioner, forskere, privat personer og journalister, der bl.a. anvender statistikken til offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Dataene kommer fra administrative registre med fuld dækning. Danmarks Statistik kategoriserer hvert år manuelt ydelserne i sygesikringen som kontakter. Dette har betydning for opgørelsen af antallet af kontakter og personer med kontakter., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 5-6 måneder efter referanceårets udløb. Punktligheden er høj. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sundhedsdatastyrelsen laver opgørelser over almen praksis, speciallægepraksis og øvrige praksis. Afgrænsninger og definition af kontakter (eller anvendelse af ydelser i stedet for kontakter) kan afstedkomme statistik, som ikke ser direkte sammenlignelig ud. Typisk vil eventuelle - ofte mindre - forskelle kunne forklares ud fra metode og afgrænsning. Det overordnede billede er entydigt., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Nyt fra Danmarks Statistik og , Statistikbanken, Årspublikationer (udvalgte afsnit): Statistisk Tiårsoversigt., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/laegebesoeg

      Statistikdokumentation

      Lidt færre danskere gik til psykolog med tilskud fra det offentlige i 2020 (Opdateret)

      Knap 800 færre personer gik til psykolog med offentligt tilskud i 2020 sammenlignet med året før. Antallet kan være påvirket af blandt andet nedlukninger på grund af Covid19. , 19. august 2021 kl. 7:30 - Opdateret 29. oktober 2021 kl. 8:30 , Af , Presse, Bemærk, at vi har ændret i teksten for at tydeliggøre, at data for 2020 kan være påvirket af Covid19-pandemien., Rundt regnet 77.500 danskere gik i 2020 til psykolog med tilskud fra det offentlige efter at have fået en henvisning fra deres egen læge. Dette er 800 færre personer end året før, hvor rundt regnet 78.300 gjorde brug af samme tilbud, svarende til et fald på 1 pct. Bemærk, at data kan være påvirket af Covid19-pandemien - herunder bl.a. nedlukninger. , Modtagere af psykologhjælp med offentligt tilskud efter alder, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, Det offentlige har stigende udgifter til psykologhjælp , Faldet i antallet af danskere, som modtager psykologhjælp med offentlig støtte, sker samtidig med, at det offentliges udgifter til psykologhjælp er stigende., Således brugte det offentlige rundt regnet 259 mio. kr. på psykologhjælp i 2020, hvilket er 5 pct. mere end i 2019, hvor der blev brugt 246 mio. kr., Danskere havde i 2020 rundt regnet 453.000 kontakter til psykologer med offentligt tilskud, hvilket er 5 pct. flere end i 2019., Offentlige udgifter til psykologhjælp, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGU1, Fakta: Flest kvinder modtager psykologhjælp med offentligt tilskud, I 2020 modtog knap 57.000 kvinder og 21.000 mænd psykologhjælp med offentligt tilskud. Kvinder stod dermed for 73 pct. af modtagerne og mænd for 27 pct., Antallet af mandlige modtagere af psykologhjælp er faldet med 9 pct. på fem år, mens antallet af kvindelige modtagere er faldet med knap 8 pct., De mandlige modtagere af psykologhjælp er en smule yngre end kvinderne: Blandt mændene er 50 pct. af modtagerne mellem 20-39 år, mens 46 pct. af kvinderne er i denne aldersgruppe. Blandt de endnu yngre patienter er mænd og kvindernes fordeling den samme., Kvinderne i alderen 40-59 år står omvendt for 34 pct. af modtagerne mod 31 pct. blandt mændene. Henholdsvis 14 og 15 pct. af de mandlige og kvindelige modtagere af psykologhjælp er 60 år eller derover., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Anne-Sofie Dam Bjørkman på Asd@dst.dk eller tlf: 3917 3616.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-08-11-lidt-faerre-danskere-gik-til-psykolog-med-offentligt-tilskud

      Bag tallene

      Statistikdokumentation: Klimaaftryk (eksperimentel statistik)

      Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Peter Rørmose Jensen , 40 13 51 26 , PRJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Klimaaftryk (eksperimentel statistik) 2021 , Tidligere versioner, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Technical report Consumption based greenhouse gas account for Denmark (pdf), Formålet med statistikken er at belyse den globale udledning af drivhusgasser fra forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse (dansk forbrug, investering og eksport). Statistikken viser sammenhænge mellem dansk endelig anvendelse og udledninger af drivhusgasser fra dansk og international produktion. Den globale udledning af drivhusgasser fra dansk forbrug og investering udgør Danmarks Klimaaftryk. Statistikken er en eksperimentel, og er blevet udarbejdet siden 2021 i samarbejde med Energistyrelsen, der anvender den til den årlige udgivelse "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Indhold, Statistikken viser mængden af drivhusgas, der er blevet udledt i forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse årligt fra 1990 og frem. Udledningerne er fordelt på typer af endelig anvendelse, udledende brancher og lande, samt på leverende brancher. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Klimaaftrykket beregnes med en multiregional miljøøkonomisk input-output (MRIO) model, der kobler data fra Danmarks Statistik om dansk produktion og drivhusgasudledning sammen med data fra den internationale database EXIOBASE om international produktion og drivhusgasudledning., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Klimaaftrykket er relevant for alle, der er interesserede i sammenhænge mellem dansk forbrug og investering og global udledning af drivhusgasser. Klimaaftrykket udarbejdes i samarbejde med Energistyrelsens Center for Systemanalyse, der bruger den i deres årlige rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision er ikke så høj som andre statistikker fra Danmarks Statistik, der er baseret på direkte observerbare data. Hovedparten af tallene i denne statistik er resultatet af beregninger med danske og internationale input-output modeller. Specielt den internationale input-output model er usikker, fordi den en en sammenstilling af tal fra mange lande af uensartet kvalitet. Det vurderes dog, at præcisionen er så god som den kan blive på nuværende tidpunkt, når tilgængelige kilder og metoder tages i betragtning., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Klimaaftrykket er en eksperimentel statistik og har endnu ikke fast udgivelsestid. Når et udgivelsestidspunkt fastlægges, bliver det offentliggjort i Danmarks Statistiks udgivelseskalender. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet for 1990 og frem og er sammenlignelig over tid. Statistikken er lavet i samarbejde med Energistyrelsen og anvendes til Energistyrelsens rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering". Der vil derfor være fuld overensstemmelse mellem resultater offentliggjort af Energistyrelsen og Danmarks Statistik., Da der endnu ikke er fuld international enighed om metoder og datagrundlag til at beregne klimaaftryk, vil der ikke nødvendigvis være fuld sammenlignelighed med andre institutioners eller andre landes opgørelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres klimaaftrykket under emnet , Energi og emissioner, i tabellerne AFTRYK1 og AFTRYK2., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/klimaaftryk--eksperimentel-statistik-

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Anløbsaktiviteten i danske havne (eksperimentel statistik)

      Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Peter Ottosen , 30 42 91 91 , POT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Anløbsaktiviteten i danske havne 2020 (eksperimentel statistik) , Tidligere versioner, Denne eksperimentelle statistik viser aktiviteten i danske havne målet ud fra skibsanløb. Statistikken er som eksperimentel statistik ikke en del af den officielle statistik. Statistikken betragtes som eksperimentel, fordi det er første gang Danmarks Statistik benytter de store mængder data, der ligger i AIS-systemet (Automated Information System - skibspositioner) og metoderne til behandling fortsat er under udvikling. Detaljeringen i statistikken og måden den formidles på vil også ændres hen ad vejen på baggrund af tilbagemelding fra brugere og den videre udvikling., Indhold, Statistikken er et indeks over antallet af anløb i danske havne og dækker fragt- og containerskibe. Statistikken udarbejdes på grundlag af skibspositionsdata (AIS), som stilles til rådighed af Søfartsstyrelsen. Statistikken offentliggøres udelukkende i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, AIS-data fra Søfartsstyrelsen modtages løbende og registreres dagligt. Data gennemgår en datareduktion, hvor overflødige observationer fjernes for at lette den yderligere databehandling. Dernæst udvælges ankomstobservation og afgangsobservation, hvor ankomst/afgang identificeres og sammenhørende par identificeres. Herefter afgrænses havne, ved hjælp af data om skibspositioner. Placering af ankomst/afgangsobservationer i havne og statistik, hvor ankomst/afgang knyttes til en konkret havn og statistikdatasæt dannes, Endelig foretages tabellering, indeksering og sæsonkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken giver hurtigere data om aktiviteten i danske havne og mulighed for at belyse flere typer af fartøjer i forhold til de eksisterende skibsfartsstatistikker. Statistikken er eksperimentel og en del af dette koncept er at afdække relevans og brugerbehov. Brancheorganisationer har dog udtryk interesse for opgørelsen. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens præcision i forhold til udviklingen i de faktiske anløb i danske havne og for fragt- og containerskibe er relativ høj baseret på en sammenligning med den kvartalsvise Søfartsstatistik. , Statistikken vurderes for indeværende at have en mellem pålidelig, idet der endnu ikke er foretaget revisionsanalyser af statistikken. Datagrundlaget ændrer sig ikke over tid, så revisioner vil skyldes tilpasninger i metode., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken er planlagt til at blive offentliggjort ca. 10 dage efter udløbet af referenceperioden og der er ingen forventning om forsinkelser., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Kun få andre lande bruger AIS-data til belysning af skibsfarten, da statistikken fortsat er en eksperimentel statistik uden en fastlagt international metode. Der kan sammenlignes med tilsvarende opgørelser baseret på statistikken for større danske havne på trods en række forskelle. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken publiceres i , Statistikbanken, og på emnesiden for , Havne, Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/anloebsaktiviteten-i-danske-havne--eksperimentel-statistik-

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Internet, radio og tv

      Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Internet, radio og tv , Tidligere versioner, Internet, radio og tv 2021, Internet, radio og tv 2020, Internet, radio og tv 2019, Internet, radio og tv 2018, Statistikkens formål er at belyse befolkningens tilslutning til og annonceomsætningen på internettet. Man kan fx se, hvor mange aktive internetabonnementer der er i Danmark eller følge omsætningen på internettet efter annonceringstype. Statistikken er baseret på oplysninger fra Energistyrelsen og Danske Medier og kan anvendes til at få et overordnet indblik i udbredelsen af og omsætningen på internettet., Indhold, Statistikken viser halvårlige opgørelser af hhv. antallet af bredbåndsabonnementer, fordelt på bredbåndstype, og aktive internetabonnementer for hhv. private og erhverv. Derudover indeholder statistikken kvartalvise opgørelser for omsætningen på internettet, fordelt på annonceringstype. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistiks opgave i forbindelse med denne statistik er udelukkende at kvalitetssikre og viderebringe informationer, som er udvalgt, indsamlet, bearbejdet og formidlet af andre statistikproducenter og dataleverandører. Der henvises til de originale kilder for en detaljeret gennemgang af den statistiske behandling. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner og andre interesserede. Den giver et overskueligt overblik over antallet af bredbåndsabonnementer, aktive internetabonnementer og annonceomsætningen på internettet og kan anvendes til at få et overordnet indblik i udbredelsen af og omsætningen på internettet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistik om bredbåndsabonnementer og aktive internetabonnementer er baseret på Energistyrelsens telestatistik, som bygger på indberetninger fra størstedelen af udbyderne af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i Danmark. Omsætningen på internettet efter annoncetype er baseret på markedsstatistikken fra Danske Mediers Dansk Online Index. Både Markedsstatistikken er brugt og anerkendt af branchen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistik om bredbåndsabonnementer og aktive internetabonnementer offentliggøres ca. otte måneder efter referencehalvårets afslutning. Omsætningen på internettet efter annoncetype offentliggøres i gennemsnit otte til ni måneder efter referencekvartalets afslutning. Statistikkens offentliggørelsestidspunkt kan være forsinket i forhold til planlagte udgivelsestider. Det skyldes, at originalkildernes udgivelsestidspunkter kan variere. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Aktive internetabonnementer omfatter fra første halvår 2008 kun bredbåndsforbindelser, dvs. internetforbindelser med downstream kapacitet på 144 Kbit/s eller mere. Fra andet halvår 2008 og frem, deles erhvervsabonnementer op i abonnementer brugt af hhv. erhverv og private. Der er ikke foretaget nogen sammenligning af denne statistik med tilsvarende internationale opgørelser. For yderligere betragtninger vedr. sammenlignelighed henvises til direkte til originalkilderne., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Internet, radio og tv, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/internet--radio-og-tv

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Zoologiske haver

      Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Zoologiske haver 2024 , Tidligere versioner, Zoologiske haver 2023, Zoologiske haver 2022, Zoologiske haver 2021, Zoologiske anlæg og botaniske haver 2017, Zoologiske anlæg og botaniske haver 2015, Zoologiske anlæg og botaniske haver 2014, Zoologiske anlæg og botaniske haver 2013, Formålet med statistikken er at belyse aktiviteten i de zoologiske anlæg i Danmark. De zoologiske haver og botaniske anlæg var fra 1999 til 2010 en integreret del af museumsstatistikken. Statistikken blev omlagt for statistikåret 2016. Fra 2021 er der kun zoologiske anlæg inkl. akvarier som indgår i statistikken. , Indhold, Statistikken over zoologiske anlæg er en årlig opgørelse af antal zoologiske anlæg, besøgstal, årlige åbningstid, formidlingsaktiviteter og undervisningsforløb og hertil deltagere, lukkede arrangementer og deltagere til disse, antal frivillige og frivilligtimer og samlede entréindtægter ved de statsstøttede og ikke-statsstøttede zoologiske anlæg. Endelig fordeles zoologiske anlæg på efter Zoo-kategori: Zoologiske haver eller akvarier. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra de enkelte zoologiske anlæg ved hjælp af et elektroniske spørgeskema. De indsamlede data gennemgår en validering hvor der bl.a tjekkes for konsistens i den enkelte indberetning og sammenlignes med data fra tidligere år. Når data er valideret aggregeres de og der bliver imputeret data for de zoologiske anlæg der ikke har besvaret spørgeskemaet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken giver et overblik over zoologiske anlægs besøgstal, åbningstimer og udvikling over tid. Centrale brugere af statistikken er Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen , en række interesseorganisationer og pressen. Statistikken udarbejdes i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og faggrupper. Interessenter og andre brugere har mulighed for at komme med ønsker til statistikken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er frivillig og en del ikke-statsstøttede anlæg og haver svarer ikke på spørgeskema. Alle statsstøttede anlæg indberetter til statistikken hvert år. Besøgstallet for ikke-statsstøttede privatejede haver og anlæg vil være for lavt, men for statsstøttede haver og anlæg er besøgstallene dækkende. Det er meget få og let tilgængelige oplysninger, der bedes om og det skønnes ikke at være målefejl af betydning, Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt ca. 5 måneder efter referenceperiodens udløb. Udgivelsestiden overholdes altid., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Data kan for statsstøttede zoologiske anlæg sammenlignes fra 1984 og frem til i dag, mens der for ikke-statsstøttede haver og anlæg er et mindre databrud i 2010 og 2016. For zoologiske haver og akvarier med anden statsstøtte og dem der ikke er statsstøttede, kan der være en variation i fx besøgstal mv., der skyldes sammensætningseffekter. Dvs. det er ikke nødvendigvis de samme eller de samme antal zoologiske haver og akvarier der er med i populationen eller indberetter til statistikken hvert år. Derfor skal sammenligninger over tid for zoologiske anlæg med anden statsstøtte og uden statsstøtte gøres med forsigtighed., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Data offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik, Statistikbanken og på , emnesiden på DST, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/zoologiske-haver

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Jernbanetransport

      Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Mathias Dybdahl Bluhme , 40 22 56 37 , MDB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Jernbanetransport 2025 , Tidligere versioner, Jernbanetransport 2024, Jernbanetransport 2023, Jernbanetransport 2022, Jernbanetransport 2021, Jernbanetransport 2020, Jernbanetransport 2019, Jernbanetransport 2018, Jernbanetransport 2017, Jernbanetransport 2016, Jernbanetransport 2015, Jernbanetransport 2014, Statistikken Jernbanetransport belyser investeringer i jernbaneanlæg, dvs. skinner, servicebygninger og lignende, samt rullende materiel (lokomotiver og vogne mv.), trafik på jernbanenettet, ulykker og transport af gods- og passagerer med tog. , Statistikken anvendes primært til policyarbejde i EU og er underlagt en EU-forordning, der sikrer, at tallene kan sammenlignes med de øvrige EU-lande. Derudover bruges den af andre med interesse for jernbanetransport, herunder ministerier og styrelser. Statistikken er udarbejdet siden 1990, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2006. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af oplysninger om passager- og godstransport på baneanlæg i Danmark, uanset transportørens nationalitet. Desuden dækker statistikken årligt oplysninger vedrørende jernbaneinfrastrukturen og rullende materiel, investeringer i jernbaneinfrastruktur og rullende materiel samt uheld på jernbanenettet. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles via Virk.dk kvartalsvis fra alle togoperatører med transport på det danske skinnenet inklusiv private jernbaner og letbaner. Data kontrolleres for intern konsistens og udvikling over tid på mikro- og makroniveau. Der foretages ikke imputering (dvs. der ikke tages højde for manglende indberetninger idet statistikken kun offentliggøres, når alle har indberettet), opregning eller sæsonkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af fx nyhedsmedier, konsulent- og analysefirmaer og ministerier samt Eurostat., Statistikken bruges primært af EU til policyarbejde, men også andre med interesse for jernbanesektoren benytter data, herunder statslige institutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden på statistikken er forholdsvis lille. Dataindsamlingen dækker alle selskaber, der kører tog på det danske skinnenet. , Der foretages kun minimale revisioner af de første foreløbige tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer typisk 73-74 dage efter referenceperiodens afslutning., Statistikken offentliggøres altid på det forudannoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenlignelige tal for alle EU-lande og EFTA-lande udgives af Eurostat. Der er ikke væsentlige databrud i den eksisterende tidsserie. Persontransportarbejdet for Metroen har et mindre databrud fra 2016 til 2017 pga. metodeændringer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken og på Danmark Statistiks emnesider offentliggøres tal for Jernbanetransport både kvartalsvis og som årsstatistikker under emnerne Persontransport og Godstransport med tog., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/jernbanetransport

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Kunstnere i Danmark

      Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Cecilie Bryld Fjællegaard , 51 27 86 09 , cbf@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kunstnere i Danmark 2023 , Tidligere versioner, Kunstnere i Danmark 2022, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Overblik over datakilder (pdf), Formålet med Kunstnere i Danmark er at bidrage til øget viden om kunstneres vilkår i Danmark. Statistikken anvendes til at etablere et datagrundlag for viden om kunstnere i Danmark. Statistikken udkom for første gang i 2023, med tal for 2022. , Indhold, Statistikken over kunstnere i Danmark er en årlig opgørelse af antallet af kunstnere i Danmark fordelt på kunstområde, indkomstgrundlag, køn, aldersgruppe, bopælsregion, familietype, uddannelsesniveau, væsentligste indkomstkilde og personindkomst. Statistikken opdeles på de fem kunstområder; musik, forfattere og ord, billedkunst og formgivere, film og TV samt skuespil og scenekunst. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkens population er baseret på tre datakilder: 1) medlemsdata fra medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd, 2) udbetalingsdata fra rettighedsforvaltende organisationer forbundet med kunstnerisk virke og 3) udbetalingsdata fra Kulturministeriet over udbetalinger til modtagere af legat eller projektstøtte fra Statens Kunstfond. Statistikkens population tilknyttes oplysninger fra befolkningsregistret om køn, alder og bopæl, oplysninger om indkomst fra eIndkomstRegistret og personindkomstregistret og om uddannelse fra uddannelsesregistret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for alle med interesse i kulturområdet. Statistikken kan bruges til analyser, forskning og debat på kulturområdet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på omfattende dataindsamling, men der er usikkerhed om, hvorvidt alle i populationen reelt er kunstnere. Enkelte organisationer har fravalgt at bidrage, hvilket kan medføre en underestimering. Indkomst fra kunstnerisk virke er sandsynligvis undervurderet. Der arbejdes løbende på forbedringer. Tidsserien 2019-2023 anvender 2023-populationen, så variationer afspejler bl.a., at yngre kunstnere ikke var aktive i tidligere år, og at andre ikke har været bosiddende i Danmark i hele perioden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens udgivelsestid er 20 måneder efter referenceperiodens udløb af hensyn til færdiggørelse af de bagvedliggende registre. Statistikken er helt ny, men forventes at udkomme som planlagt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2023 med data fra 2022 som den første udgivelse af statistikken. Statistikken er udarbejdet specifikt i Danmarks Statistik og kan derfor ikke sammenlignes direkte med statistikker i andre lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , NYT fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for kunstnere i Danmark under emnet , Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse, . Derudover indgår tallene i publikationen , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kunstnere-i-danmark

      Statistikdokumentation

      OPDATERET: Boliger der beskattes efter højeste sats ligger primært omkring hovedstaden

      Den nye boligskatteaftale er progressiv. Boliger vurderet til 7,5 millioner kroner eller mere beskattes hårdest. Danmarks Statistik har undersøgt, hvor flest af de dyreste boliger er placeret., 3. maj 2017 kl. 14:59 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Folketingets partier har netop vedtaget en ny aftale om ejendomsværdiskatten. En del af aftalen går på, at skatteprocenten skal være højere for den del af boligernes beskatningsgrundlag, der er over 6 mio. kr., I aftalen indgår desuden et forslag om kun at beskatte 80 pct. af boligernes vurderede værdi. Det betyder, at boligernes vurdering skal overstige 7,5 mio. kr., før boligejerne risikerer at blive beskattet med den højere procentsats på 1,4 procent., For de første 7,5 mio. kr. er satsen 0,5 procent.,  , Danmarks Statistik har offentliggjort seneste tal for ejendommes markedsværdi. Med disse tal kan vi vise, at boligejerne, som delvist vil blive beskattet efter den høje sats, typisk bor i København og Frederiksberg eller nord for hovedstaden., I alt 13.304 boliger er vurderet til en markedsværdi på mere end 7,5 mio. kr. De fleste af disse dyrere boliger ligger i Gentofte (5.164), der er den kommune med flest boliger vurderet til mere end 7,5 mio. kr., efterfulgt af København (1.644), Frederiksberg (1.456) og Rudersdal (1.382)., Til sammenligning er 736 boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. i Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Nordjylland til sammen. Uden for Region Hovedstaden er Århus med 821 og Greve med 107 de eneste kommuner med mere end 100 boliger vurderet til 7,5 mio. kr., Også boliger over 6 mio. kr. og 4,5 mio. kr. er overrepræsenteret omkring København, viser , Danmarks Statistiks opgørelse over antallet af markedsværdier over forskellige markedsværdier, som du kan se i dette regneark, . , For yderligere information: , Laust Hvas Mortensen, 39 17 32 18, Kristina Stæhr Vest, 39 17 34 62, De ti kommuner med flest boliger vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Gentofte, 5.164, København, 1.644, Frederiksberg, 1.456, Rudersdal, 1.382, Aarhus, 821, Hørsholm, 588, Lyngby-Taarbæk, 412, Helsingør, 277, Fredensborg, 189, Gribskov , 141, De 22 kommuner uden en eneste bolig vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Albertslund, Assens, Bornholm, Brønderslev, Fanø, Faxe, Guldborgsund, Jammerbugt, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Morsø, Nordfyns, Ringsted, Samsø, Sorø, Struer, Thisted, Tønder, Vejen, Vesthimmerlands,  , Boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. fordelt på regioner, Region Hovedstad , 11.512, Region Midtjylland, 1.056, Region Syddanmark, 353, Region Sjælland, 278, Region Nordjylland, 105

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-05-03-OPDATERET-boliger-der-beskattes-efter-den-hoejeste-sats

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation