Søgeresultat

NYT: Flere holdt senere sommerferie i 2025

20. november 2025, I år var ugerne 29, 30 og 31 de tre mest populære sommerferieuger for de beskæftigede. I 2023 og 2024 var der flest, der holdt ferie i ugerne 28, 29 og 30. I 2025 holdt de fleste ferie i uge 30, hvor tæt på hver anden beskæftigede (44 pct.) var fraværende fra jobbet på grund af ferie eller afspadsering. De omkringliggende uger lå på 37 pct. i uge 29 og 38 pct. i uge 31. Ferieafholdelsen i de efterfølgende uger falder hvert år markant efter uge 31, hvor mange begynder at gøre klar til skolestarten i uge 33. Det viser tal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) for tredje kvartal 2025., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Hver femte var fraværende fra jobbet i en gennemsnitlig uge i tredje kvartal, Set over hele tredje kvartal, var 21 pct. af de beskæftigede fraværende fra deres arbejde i en given uge. Sommerferien var den hyppigste årsag til fraværet, idet 80 pct. af de beskæftigede, der var væk fra deres arbejde, var det pga. ferie eller afspadsering. 8 pct. af fraværet skyldtes sygdom, mens 9 pct. skyldtes barsel. De resterende 3 pct. havde andre årsager, f.eks. lavsæson eller uddannelsesorlov. Fraværet er generelt højest i tredje kvartal, hvor det er omtrent dobbelt så højt som fraværet i årets resterende kvartaler., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, De 15-29-årige holder mere sommerferie end andre aldersgrupper, Fravær fra jobbet var i tredje kvartal mest udbredt blandt unge, hvor tæt på hver fjerde (24 pct.) var fraværende fra deres job. 19 pct. af de 15-29-årige var væk fra deres job grundet ferie og afspadsering. Andelen af beskæftigede, der er fraværende pga. ferie falder generelt med alderen og var i tredje kvartal på 15 pct. af de 60-74-årige beskæftigede. Barsel var den næst-hyppigste fraværsårsag blandt den yngre del af befolkningen med 2 pct. for de 15-29-årige og 5 pct. for de 30-44-årige.  Efter ferie og afspadsering er sygdom den næst-hyppigste fraværsårsag i aldersgrupper 45-59 år og 60-74 år, hvor det for begge grupper gælder, at 2 pct. af de beskæftigede var fraværende i mindst en uge pga. sygdom. Sygdom som fraværsårsag er mindre udtalt i de yngre aldersgrupper og udgør 1 pct. for de 15-29-årige., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2025, 20. november 2025 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51120

NYT: Flere offentligt beskæftigede i tredje kvartal

20. december 2019, Omregnet til fuld tid steg beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med 1.100 ansatte fra andet til tredje kvartal 2019, hvilket svarer til en stigning på 0,2 pct. Den samlede offentlige beskæftigelse har været stigende uafbrudt siden andet kvartal 2017. Alle tallene i denne artikel er beregnet på grundlag af betalte timer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, ., Udsving i delsektorerne, Mens den kommunale beskæftigelse har vist en svagt faldende tendens de seneste fire kvartaler, så har der i samme periode været relativt store udsving i både den statslige og den regionale beskæftigelse. Fra andet til tredje kvartal steg den statslige beskæftigelse med 1,0 pct., mens den var uændret fra første til andet kvartal. Omvendt faldt den regionale beskæftigelse med 0,3 pct. fra andet til tredje kvartal, men steg med 0,4 pct. fra første til andet kvartal., Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret. 2019,  , 2. kvt. , 3. kvt. ,  , 2. kvt , 3. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til, kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 720, 210, 721, 295,  , 0,1, 0,2, Stat, 176, 806, 178, 498,  , 0,0, 1,0, Regioner, 122, 395, 122, 045,  , 0,4, -0,3, Kommuner, 418, 930, 418, 661,  , 0,0, -0,1, Sociale kasser og fonde, 2, 079, 2, 092,  , -0,7, 0,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, ., De tre store velfærdsområder har samlet set en uændret beskæftigelse, De tre store offentlige velfærdsområder social beskyttelse, sundhedsvæsen og undervisning udgør tilsammen mere end tre fjerdedele af den samlede offentlige beskæftigelse. Samlet set er beskæftigelsen på disse områder uændret fra andet til tredje kvartal, selvom der har været udsving på de enkelte områder., Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret. 2019,  , 2. kvt. , 3. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til , kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 720, 210, 721, 295,  , 0,1, 0,2, Generelle offentlige tjenester, 61, 121, 61, 576,  , 0,5, 0,7, Forsvar, 23, 299, 23, 326,  , -0,8, 0,1, Offentlig orden og sikkerhed, 26, 056, 26, 407,  , 1,1, 1,3, Økonomiske anliggender, 23, 337, 23, 439,  , -0,4, 0,4, Miljøbeskyttelse, 3, 981, 3, 955,  , 1,6, -0,7, Boliger og offentlige faciliteter, 2, 540, 2, 505,  , 2,3, -1,4, Sundhedsvæsen, 184, 646, 184, 716,  , 0,2, 0,0, Fritid, kultur og religion, 25, 419, 25, 395,  , -0,4, -0,1, Undervisning, 136, 551, 136, 286,  , -0,4, -0,2, Social beskyttelse, 233, 256, 233, 688,  , 0,0, 0,2, Uoplyst, 4, 2,  , .., .., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, ., Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 3. kvt. 2019, 20. december 2019 - Nr. 486, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28871

NYT: Færre på landet - flere i de større byer

17. april 2015, I 1976 boede 17 pct. af befolkningen i landdistrikterne, og i 2015 er denne andel faldet til 12 pct. I byer med et indbyggertal på mellem 200 og 1.999 faldt andelen fra 14 pct. i 1976 til 12 pct. i 2015. Andelen af befolkningen i byer med mindst 100.000 indbyggere lå i 1976 på 37 pct. og faldt frem til 1994 til 35 pct. for igen at stige frem til 2015 til 38 pct. For de mellemstore og store byer med mellem 20.000 og 99.999 indbyggere steg andelen fra 14 pct. i 1976 til 17 pct. i 2015., Størst fald i folketallet i de mindre byer i Region Nordjylland, Figuren viser den regionale udsving i befolkningen efter byernes størrelse og landdistrikter for perioden 2010 til 2015. I Region Nordjylland faldt andelen af befolkningen, der boede i byer med mellem 200 og 499 indbyggere, med 10,4 pct., og i landdistrikterne faldt andelen af befolkningen med 4,2 pct. I Region Midtjylland faldt de tilsvarende andele med 8,5 pct. og 3,7 pct. , Befolkningen falder fortsat i de små byer og landdistrikter, I 2010 lå andelen af befolkningen i landdistrikterne på 13,2 pct. Denne andel var i 2015 faldet til 12,3 pct. For byer med mellem 250 og 499 indbyggere faldt andelen fra 2,8 pct. i 2010 til 2,6 pct. i 2015. For Hovedstadsregionen steg andelen fra 21,3 pct. i 2010 til 22,3 pct. i 2015., For bebyggelser i landdistrikterne med mellem 1 og 49 indbyggere faldt andelen af befolkningen fra 10 pct. i 2010 til 9,4 pct. i 2015. For bebyggelser i landdistrikterne med mellem 50 og 99 faldt andelen fra 1,3 pct. i 2010 til 1,2 i 2015 og for bebyggelser med mellem 100 og 149 indbyggere faldt andelen fra 1 pct. til 0,9 pct., Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar,  , Antal, byområder, Antal, indbyggere, Indbyggere i pct. af hele befolkningen,  , 2010, 2014, 2015, 2010, 2014, 2015, 2010, 2014, 2015, Hele landet, 1, 437, 1, 421, 1, 415, 5, 534, 738, 5, 627, 235, 5, 659, 715, 100,0, 100,0, 100,0, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 1, 181, 239, 1, 246, 611, 1, 263, 698, 21,3, 22,2, 22,3, Byområder i øvrigt med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 100.000 indbyggere og derover, 3, 3, 3, 511, 531, 541, 358, 545, 879, 9,2, 9,6, 9,6, 50.000-99.999 indbyggere, 5, 5, 5, 292, 603, 299, 916, 302, 992, 5,3, 5,3, 5,4, 20.000-49.999 indbyggere, 23, 24, 2, 24, 741, 060, 776, 622, 782, 604, 13,4, 13,8, 13,8, 10.000-19.999 indbyggere, 32, 31, 31, 442, 028, 429, 812, 432, 607, 8,0, 7,6, 7,6, 5.000-9.999 indbyggere, 52, 53, 53, 364, 310, 374, 976, 376, 438, 6,6, 6,7, 6,7, 2.000-4.999 indbyggere, 177, 173, 174, 541, 944, 532, 480, 536, 029, 9,8, 9,5, 9,5, 1.000-1.999 indbyggere, 217, 216, 215, 306, 000, 304, 352, 302, 726, 5,5, 5,4, 5,3, 500-999 indbyggere, 315, 316, 316, 223, 153, 222, 275, 221, 610, 4,0, 3,9, 3,9, 250-499 indbyggere, 438, 419, 414, 154, 775, 147, 873, 146, 059, 2,8, 2,6, 2,6, 200-249 indbyggere, 174, 180, 179, 39, 122, 40, 261, 40, 093, 0,7, 0,7, 0,7, Byområder, 1, 437, 1, 421, 1, 415, 4, 797, 765, 4, 916, 536, 4, 950, 735, 86,7, 87,4, 87,5, Landdistrikter, .., .., .., 728, 882, 700, 960, 698, 897, 13,2, 12,5, 12,3, Bebyggelser:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1- 49 indbyggere, .., .., .., 554, 239, 535, 857, 534, 000, 10,0, 9,5, 9,4, 50- 99 indbyggere, 1, 058, 1, 022, 1, 007, 74, 021, 71, 408, 70, 328, 1,3, 1,3, 1,2, 100-149 indbyggere, 455, 422, 429, 55, 038, 51, 182, 52, 117, 1,0, 0,9, 0,9, 150-199 indbyggere, 264, 247, 247, 45, 584, 42, 513, 42, 452, 0,8, 0,8, 0,8, Uden fast bopæl, .., .., .., 8, 091, 9, 739, 10, 083, 0,1, 0,2, 0,2, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund,, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., 2, Birkerød passerede de 20.000 indbyggere i løbet af 2010., Byopgørelsen 1. januar 2015, 17. april 2015 - Nr. 186, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. april 2016, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19304

Klima

Hvor meget CO2 udleder Danmark? Hvor kommer udledningerne fra? Og hvad gør vi for at nedbringe udledningerne af drivhusgasser?

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima

NYT: Flest bestyrelsesmedlemmer har én post

Der var i alt 4.900 personer med fem eller flere bestyrelsesposter, svarende til 5 pct. af alle personer med én eller flere bestyrelsesposter i 2023.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54665

Bestyrelsesmedlemmer og direktører

Se statistik over bestyrelsesmedlemmer og direktører i danske virksomheder – alder, køn og bestyrelsesposter over tid

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-struktur/bestyrelsesmedlemmer-og-direktoerer

Emneside

NYT: Stigning i antallet af nye højvækstvirksomheder

Antallet af nye højvækstvirksomheder er dog stadigt betydeligt under niveauet op til krisen, hvor der blev startet 355 eller 44 pct. flere højvækstvirksomheder

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18793

NYT: Betydeligt fald i antal nye højvækstvirksomheder

Antallet er det laveste i otte år og ligger betydeligt under niveauet op til krisen, 2004-2007, hvor der blev målt 355 eller 54 pct. flere nye højvækstvirksomheder

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20035

NYT: Stadigt flere tager videregående uddannelser

26. maj 2025, Andelen af de 25-45 årige, der har gennemført en videregående uddannelse efter skolegang i Danmark, var 53 pct. i 2024. Dette er en stigning på 12 procentpoint fra 2014, hvor 41 pct. af de 25-45 årige havde taget en videregående uddannelse. I samme tidsrum har andelen, som er i gang med eller har afbrudt deres videregående uddannelse ligget stabilt på omtrent 3 pct. og 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, Høj uddannelsesniveau nord for København, Der er store kommunale forskelle i forhold til, hvor de 25-45 årige med en gennemført videregående uddannelse har gået i grundskole. Gentofte kommune har den højeste andel, idet 74 pct. af deres elever har gennemført en videregående uddannelse. Herefter kommer Rudersdal med 72 pct. og Lyngby-Taarbæk med 68 pct. Lolland, Morsø og Brøndby har de laveste andele, hvor 39 pct. af eleverne har taget en videregående uddannelse. I de nævnte kommuner, hvor en stor andel af deres elever har gennemført en videregående uddannelse, er det primært de lange videregående uddannelser, der er valgt. Omvendt udgør de mellemlange videregående uddannelser den primære andel i de nævnte kommuner med den laveste andel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv5, Forældres uddannelse har indflydelse på børns valg af uddannelse, Den geografiske forskel skal blandt andet forklares med forældres baggrund. Jo højere uddannelsesbaggrund forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn vælger at tage en videregående uddannelse. I 2024 havde 27 pct. af de 25-45 årige, hvis forældre havde grundskolen som højeste uddannelsesniveau, taget en videregående uddannelse. Til sammenligning var det 78 pct., der havde gennemført en videregående uddannelse blandt dem, hvor forældrene havde taget en lang videregående uddannelse. Andelen af de 25-45 årige med en videregående uddannelse er generelt steget uanset forældrenes uddannelsesbaggrund., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv2, Især kvinder vælger videregående uddannelser, Blandt de kvinder, der var mellem 25 og 45 år i 2024, havde 61 pct. af dem fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning havde 46 pct. af mændene i samme aldersgruppe taget en videregående uddannelse, hvilket er en forskel på næsten 16 procentpoint. Forskellen mellem kvinder og mænd øges langsomt. I 2014 var forskellen 13 procentpoint, idet 48 pct. af kvinderne havde taget en videregående uddannelse, mens det samme gjaldt for 35 pct. af mændene. Forskellen skyldes blandt andet at mændene i højere grad vælger en erhvervsfaglig uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, 18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024, 26. maj 2025 - Nr. 148, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2026, Alle udgivelser i serien: 18-45 åriges status på uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=53141

Stadigt flere skolebørn begynder på fri- og privatskoler (opdateret)

I 2007 gik omtrent hver ottende nye skoleelev i 0. klasse på en fri- eller privatskole. I 2018 var det mere end hver sjette, og i 14 kommuner gik mere end hver fjerde elev i 0. klasse på fri- eller privatskole. , 2. august 2018 kl. 7:30 - Opdateret 18. juli 2019 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Artiklen er opdateret med tal for 2018. I overskriften er ”nye skolebørn” ændret til ”skolebørn”, så den passer med den nyeste udvikling. Den sidste mellemrubrik er ændret fra ”Op til 40 pct. tilslutning til fri- og privatskoler”., Andelen af elever i 0 klasse, som går på fri- og privatskole er stigende. Således gik 12,4 pct. af de i alt 67.700 elever i 0. klasse på fri- eller privatskole 1. oktober 2007. I 2018 var andelen 17,1 pct., viser tal fra , Danmarks Statistik, ., Blandt alle eleverne fra 0.-9. klasse er andelen på fri- og privatskole lidt højere end blandt eleverne i 0. klasse. 1. oktober 2018 gik 17,7 pct. af eleverne på fri- eller privatskole. , Danmarks Statistik kan ikke sige noget om, hvorfor andelen er stigende, men en , undersøgelse fra 2017, blandt 2.000 forældre til skolebørn i alle aldre viste, at en stor del af forældrene, der vælger fri- og privatskoler, prioriterede skolens ry, værdiggrundlag og høje faglige niveau. Desuden udtrykte en del forældre, at de ikke var tilfredse med den folkeskole, som deres barn hører til. Undersøgelsen blev lavet af Danmarks Statistik i forbindelse med Folkemødet 2017., Anm.: Elever er opgjort 1. oktober., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uddakt20, Langt de fleste går i folkeskole, Selvom andelen af elever, der går på fri- og privatskoler er steget, går langt de fleste grundskoleelever i en folkeskole. 1. oktober 2018 gik 61.400 børn i 0. klasse. 81,7 pct. af dem gik i en folkeskole, mens størstedelen af resten gik på fri- og privatskoler. En lille gruppe – til sammen lidt over 1 pct. af eleverne – gik på specialskoler eller andre skoler., Anm.: Elever er opgjort 1. oktober., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uddakt20, Størst andel på fri- og privatskoler i Region Sjælland, Andelen af elever i 0. klasse, der går på fri- og privatskoler, varierer mellem kommunerne. Således gik ingen af eleverne, der boede i Fanø og Læsø kommuner, på fri- og privatskole i 2018. I Dragør Kommune var andelen 1,0 pct., mens 38,8 pct. af de mindste elever med bopæl i Bornholms Regionskommune og 35,3 pct. af 0. klasseeleverne i Morsø Kommune gik på fri- og privatskoler., I 14 kommuner gik mere end 25 pct. af eleverne i 0. klasse på fri- og privatskole. To af disse kommuner ligger i Jylland. Syv er en del af Region Sjælland, der også er den region med den højeste andel elever i 0. klasse på fri- og privatskoler (20,4 pct.)., Andel elever i 0. kl. på fri- og privatskoler efter bopæl. 2018, Anm.: Kortet viser elever pr. 1. oktober 2018., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uddakt20, Kontakt angående tallene i denne artikel:, Lene Riberholdt, fuldmægtig, 39 17 31 85, , lri@dst.dk, Du kan læse mere om udviklingen på fri- og privatskoler blandt eleverne i 0.-7. klasse i denne , bag-tallene-artikel, fra 2017.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-08-02-Stadigt-flere-nye-elever-paa-privatskoler

Bag tallene