Søgeresultat

NYT: Danmark i top-3 med grønne varer og tjenester

Grønne varer og tjenester (tema) 2014

Grønne varer og tjenester (tema) 2014, Danmark er blandt de EU-lande, hvor omsætningen fra grønne varer og tjenester fylder mest i økonomien. Beregnet som omsætning i forhold til landenes bruttonationalprodukt (BNP), beløb de markedsorienterede grønne produkter sig i Danmark til 9,1 pct., kun overgået af Finland (11,1 pct.) og Østrig (10,9 pct.). Det skal understreges, at resultaterne er indsamlet på et ikke fuldt harmoniseret grundlag, men tallene kan ses som en indikator på forskel i omfang landene imellem. Grønne varer og tjenester bidrager til at mindske negativ påvirkning af klimaet, fx reducere forbruget af knappe naturressourcer eller reducere udledningen af skadelige stoffer., Produkter inden for fornybar energi bidrager til forskellene, Det er fælles for de tre lande med størst andel, at de har et betydeligt fokus på produktion af energi fra fornybare kilder. Den betydelige andel af grønne varer og tjenester i Danmark hænger i høj grad sammen med produktion og eksport af vindmøller og andre varer til brug for grøn omstilling. Tal herfor fremgår af seneste offentliggjorte resultater (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 503, fra 2015). En bredere beskrivelse af resultaterne for Danmark og andre EU-lande vil være en del af publikationen , Grønne varer og tjenester 2014, , som udgives af Danmarks Statistik 15. december 2015., Stigning i grønne varer og tjenester rettet mod ressourcebesparelse, Eurostat har ud fra eksisterende statistikker beregnet estimater for EU-28 siden 2000. Tallene viser, at andelen af produkter til miljøbeskyttelse siden da har været omtrent konstant for EU-28, mens en klart stigende andel er produceret med ressourcebesparelse som formål. Det er formentlig en følge af stort fokus i EU på produktion af energi fra fornybare kilder samt besparelser i energiforbrug og andre initiativer, som reducerer belastningen med kuldioxid (CO2)., I Danmark er grønne produkter især ressourcebesparende, For EU-28 samlet udgjorde produkter til miljøbeskyttelsesformål i 2012, det seneste år med data, lidt over halvdelen og produkter til ressourcebesparelse lidt under halvdelen målt på omsætning, mens der i Danmark var en klar overvægt af produktion relateret til ressourcebesparelse. I 2012 var 73 pct. rettet mod ressourcebesparelse mod 27 pct. til miljøbeskyttelse. Forskellen til EU-28 er dog svagt overvurderet, da opgørelsen for Danmark alene omfatter markedsorienterede produkter. , Mere miljøøkonomisk statistik, I Danmarks Statistik arbejdes der aktuelt med et samlet grønt nationalregnskab, hvor miljøøkonomiske statistikker indgår. Læs mere på , www.dst.dk/groentNR, ., Opgørelsen af grønne varer og tjenester er i EU-regi en ny statistik, hvor medlemslandene indtil nu har leveret tal på frivilligt og delvist foreløbigt grundlag. Statistikken er nu gjort obligatorisk, og fra 2017 vil der være samlede og bedre sammenlignelige resultater med tal for 2014 og 2015. , Nyt fra Danmarks Statistik, 1. december 2015 - Nr. 576, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Statistik­dokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25318

Nyt

NYT: Markant mindre indvinding af vand i 2024

Vandregnskab 2024

Vandregnskab 2024, Der blev i 2024 indvundet i alt 815 mio. m³ vand i Danmark. Det er 18 pct. mindre end året før. Faldet i indvinding skyldes overvejende landbruget, der til vanding af marker i 2024 samlet indvandt 92 mio. m³ grund- og overfladevand. Det er et fald på hele 68 pct. i forhold til 2023. Det store fald skal ses i sammenhæng med de store nedbørsmængder i sommerhalvåret 2024, som bl.a. bød på en rekordvåd april måned og en regnmængde i juni/juli som lå langt over normalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandind, Indvinding og brug af grundvand, Af den samlede mængde indvundet vand blev 578,5 mio. m³ indvundet som grundvand. Med 372 mio. m³ (svarende til 64 pct.) stod vandværkerne for den største del af grundvandsindvindingen. Af denne mængde var der i 2024 ifølge DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) et tab på 7,5 pct. som følge af brud og lækager på ledningsnettet, inden det nåede frem til forbrugerne. Af det vand, som nåede frem, blev de 232 mio. m³ (65 pct.) aftaget af husholdningerne. De resterende 125 mio. m³ blev købt af erhvervene. Her var landbrug og gartnerier klart den største aftager med 42 mio. m³ svarende til 12 pct. af vandet fra vandværkerne. , Indvinding og brug af overfladevand, Der blev i supplement til det indvundne grundvand også indvundet 236,5 mio. m³ overfladevand. Her er det dambrugene, som er den største indvinder. De stod for 94 pct. af alt indvundet overfladevand, svarende til 222 mio. m³., Stigning i udledning af spildevand, Der blev i 2024 udledt 613 mio. m³ spildevand svarende til en stigning i udledningen på 6 mio. m³ i forhold til året før. 311 mio. m³ blev udledt gennem kloakkerne i det almene spildevandssystem og 302 mio. m³ via egen udledning til vandmiljøet (recipienten) efter lokal rensning. Af den samlede spildevandsmængde udledte husstandene 229 mio. m, ³, spildevand, hvilket er 2 mio. m³ mindre end året før. Af denne mængde gik 97,4 pct. til spildevandssystemet, medens de resterende 2,6 pct. blev bortskaffet via egen udledning til vandmiljøet. Erhvervene udledte 385 mio. m, ³, spildevand, hvoraf de 76,8 pct. var egen udledning til vandmiljøet og 23,1 pct. til spildevandssystemet. Brancherne med størst udledning var landbrug, dambrug og industri med hhv. 13 mio., 274 mio. og 50 mio. m³. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg4, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. november 2025 - Nr. 333, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2026, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, Vandregnskabet bygger på data indsamlet af Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) samt en række virksomhedsoplysninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51142

Nyt

NYT: Elbiler påvirker statens indtægt fra transportafgifter

Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024

Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024, Statens indtægter fra transportafgifter faldt med 16 pct. fra 24 mia. kr. i 2023 til 20 mia. kr. i 2024. Det er især indtægter fra registreringsafgifter af motorkøretøjer, som driver udviklingen. Faldet i indtægter fra registreringsafgifter skyldes, at en stigende andel af nye biler er elbiler med lavere registreringsafgift end benzin- og dieselbiler. Statens indtægter fra de samlede grønne afgifter var 61 mia. kr. i 2024. Udover transportafgifter udgøres de grønne afgifter bl.a. af afgifter på energi samt forurenings- og ressourceafgifter. Den stigende andel elbiler kan også ses i energiforbruget i , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182), ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningerne betalte 58 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne bidrog med 35 mia. kr. mest til statens indtægter fra grønne afgifter i 2024, svarende til 58 pct. De resterende 42 pct. (26 mia. kr.) blev betalt af erhvervene, hvor branchen , Handel og transport mv, . stod for den største andel med 8 mia. kr. Husholdningerne betalte 4 mia. kr. mere end i 2023, hvoraf størstedelen gik til energiafgifter. Erhvervenes betaling af grønne afgifter er på niveau med 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Stigende støtte til vedvarende energi i 2024, Støtten til vedvarende energi steg med 16 pct. fra 4,3 mia. kr. i 2023 til 4,9 mia. kr. i 2024. Støtten til vedvarende energi påvirkes af årets vejrforhold og elpriserne. For at sikre en stabil forsyning stiger støtten til vindenergi ved lave elpriser og i mindre blæsende år, hvor der produceres mindre vindenergi. Støtten til international miljø- og klimabistand faldt med 32 pct. fra 1,7 mia. kr. til 1,1 mia. kr. Udviklingen i den samlede miljøstøtte var uændret fra 2023 til 2024., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. juni 2025 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2026, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52884

Nyt

NYT: Indikator tyder på stigende ledighed

Ledighedsindikator december 2025

Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, + 700 personer (fuldtid), Fra november 2025 til december 2025, Se tabel, Ledighedsindikator december 2025, Ledighedsindikatoren viser en stigning på 700 i ledigheden fra november til december. Både antallet af ledige dagpengemodtagere og antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere er steget med 300. Samtlige ledighedstal i denne udgivelse er omregnet til fuldtidsledige, sæsonkorrigerede og afrundet til nærmeste 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledighedsprocenten er 3,0 pct. af arbejdsstyrken, Ledighedsindikatoren viser, at der i december var 89.600 ledige, svarende til at ledighedsprocenten har rundet de 3,0 pct. af arbejdsstyrken efter at have ligget konstant på 2,9 pct. de foregående 21 måneder. De ledige i december fordeler sig på 75.400 dagpengeledige og 14.200 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Indikatorens præcision i forhold til den efterfølgende ledighedsudgivelse, Baseret på erfaringen ligger den sæsonkorrigerede udvikling for ledighedsindikatoren inden for +/- 1.000 fuldtidsledige set i forhold til den detaljerede opgørelse, der på baggrund af et mere komplet datamateriale udgives ca. 18 dage senere., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, + 700 personer (fuldtid), Fra november 2025 til december 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. januar 2026 - Nr. 7, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2026, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51743

Nyt

NYT: Rekordhøj skibstonnage under dansk flag

Danmarks skibe 1. januar 2015

Flere serviceskibe til offshore-industrien

https://www.dst.dk/nyt/19043

Nyt

NYT: Færre børn i daginstitutionerne efter skolereformen

Børnepasning mv. 2014

Integrerede institutioner er institutioner, der dækker flere aldersgrupper, fx såvel 0-2-årige som 3-5-årige.

https://www.dst.dk/nyt/19245

Nyt

NYT: Støtten til miljøet er fordoblet siden 2010

Miljømotiverede subsidier og overførsler 2014

der udbygges på væsentlige områder i disse år, og hvorfra der vil blive offentliggjort flere nye statistikker i løbet af de kommende år.

https://www.dst.dk/nyt/24228

Nyt

Verdensmål Indikator: 3.4.2 - Selvmordsrate

Selvmord (pr. 100.000 personer), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pr. 100.000 personer, Enhed: Pr. 100.000 personer, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, I alt, 11,8, 11,3, 11,6, 10,0, 10,1, 10,1, 10,1, 10,4, 9,9, 9,3, 9,7, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik. Antallet af personer, der er døde af selvmord er sat i forhold til 100.000 personer i befolkningen. Indikatoren er baseret på FN's definition., Senest opdateret:, 10-01-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-04/indikator-2

Verdensmål Indikator: 4.b.1 - Udviklingsbistand til stipendier

Mængden af officiel udviklingsbistand til stipendier opdelt efter sektor og uddannelsesretning, Område: , I alt,   |  Enhed: , Mio. kr., Enhed: Mio. kr., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, I alt, 56,7, 59,7, 45,4, 55,0, 45,0, 40,0, 27,3, .., 45,1, 61,9, 61,4, 60,5, 63,5, 75,0, Download data, Forklaring, Indikatoren viser den samlede mængde officiel udviklingsbistand (ODA) fra Danmark, der bruges på stipendier i udviklingslande. Formålet er at måle støtten til uddannelse gennem stipendier, som bidrager til kapacitetsopbygning og styrkelse af færdigheder i udviklingslandene. Kilde: OECD/DAC., I henhold til den oprindelige FN-indikator skal der også opdeles efter sektor og type af studie jf. , SDG definition 4.b.1, ., Senest opdateret:, 10-10-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/04-kvalitetsuddannelse/delmaal-b/indikator-1

Dagsorden til møder

Dagsorden september 2017, Dagsorden april 2017, Dagsorden november 2016, Dagsorden februar 2016, Dagsorden oktober 2015, Dagsorden februar 2015, Dagsorden september 2014, Dagsorden marts 2014, Dagsorden september 2013, Dagsorden maj 2013, Dagsorden oktober 2012, Dagsorden september 2012, Dagsorden april 2012, Dagsorden oktober 2011, Dagsorden maj 2011, Dagsorden december 2010, Dagsorden oktober 2010, Dagsorden marts 2010, Dagsorden oktober 2009, Dagsorden maj 2009, Dagsorden februar 2009, Dagsorden oktober 2008, Dagsorden april 2008, Dagsorden december 2007, Dagsorden oktober 2007, Dagsorden juni 2006, Dagsorden februar 2006, Dagsorden december 2005, Dagsorden november 2004, Dagsorden juni 2004, Dagsorden februar 2004, Dagsorden december 2003, Dagsorden september 2003, Dagsorden maj 2003

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Om-ADAM-gruppen/Dagsordner