Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 81 - 90 af 244

    NYT: Reallønnen steg 4,9 pct. i 2024

    Lønstruktur 2024

    Lønstruktur 2024, I 2024 tjente lønmodtagere på det danske arbejdsmarked i gennemsnit 51.675 kr. om måneden. Det svarer til en stigning på 6,4 pct. i forhold til 2023, hvor den gennemsnitlige månedsløn var 48.572 kr. Korrigeret for inflationen på 1,4 pct. i 2024, jf. , www.statistikbanken.dk/pris8, , steg reallønnen pr. lønmodtager i 2024 med 4,9 pct. i forhold til året før. Reallønsstigningen i 2024 er den højeste i perioden 2013-2024. Det skal bemærkes, at der her , ikke, korrigeres for ændret medarbejdersammensætning i beregningen af de årlige lønudviklinger, og udviklingen derfor ikke direkte kan sammenlignes med det standardberegnede lønindeks, hvor der korrigeres for disse ændringer. Den gennemsnitlige månedsløn er opgjort som den standardberegnede månedsfortjeneste, hvor pensionsbidrag og bonus er inkluderet, mens betalinger for overtid og fravær er fratrukket., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og , pris8, samt egne beregninger., Størst lønspredning i den private sektor, Lønspredningen, som er forskellen mellem de 25 pct. højest- og lavestlønnede, varierer markant på tværs af sektorer. Den største forskel ses i den private sektor, hvor lønforskellen er 24.550 kr. De 25 pct. lavestlønnede tjente under 38.265 kr., mens de 25 pct. højestlønnede tjente over 62.815 kr. I den anden ende af skalaen ligger kommunerne, der har den mindste lønforskel. Her udgør lønforskellen 12.639 kr. om måneden mellem de 25 pct. lavestlønnede og de 25 pct. højestlønnede. Også medianen, det midterste lønniveau, hvor halvdelen tjener mindre og halvdelen mere, varierer mellem sektorer. Medianen er højest i staten med 49.594 kr. om måneden. Forholdet mellem gennemsnit og median giver et ekstra indblik i, hvordan lønningerne fordeler sig. Når gennemsnittet ligger højere end medianen, skyldes det, at de højeste lønninger trækker gennemsnittet op. Dette ses tydeligst i den private sektor, hvor gennemsnittet er 53.904 kr. og medianen er 47.920 kr. Omvendt er lønfordelingen mere jævn i kommunerne, hvor median (43.210 kr.) og gennemsnit (44.143 kr.) næsten er identiske., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og egne beregninger., Månedsløn opdelt i underkomponenter fordelt på sektorer, Ser man nærmere på, hvordan lønnen er sammensat, træder der tydelige forskelle frem mellem sektorerne. Pension udgør en større andel i de offentlige sektorer (stat, regioner og kommuner) sammenlignet med den private sektor. Til gengæld spiller personalegoder en større rolle i den private sektor, hvor de udgør omkring 1 pct. af lønnen - svarende til ca. 526 kr. om måneden. I den offentlige sektor er denne lønkomponent stort set fraværende med under 0,1 pct. Når det gælder uregelmæssige betalinger (fx bonusser og jubilæumsgratiale) ligger den private, statslige og regionale sektor tæt med et niveau mellem 2,1-2,6 pct. af lønnen. Her adskiller den kommunale sektor sig med en andel på 1,5 pct. Afslutningsvist viser genetillæg (fx aften- og nattillæg eller weekendtillæg) også forskelle. I staten og det private udgør genetillæg omkring 1 pct. af lønnen. Til sammenligning er andelen markant højere i regionerne med 4,7 pct. og kommunerne med 2,4 pct., Månedsløn opdelt i underkomponenter fordelt på sektorer. 2024,  , Stat, Region, Kommune, Privat,  , kr., Standardberegnet månedsfortjeneste, 51, 832, 50, 466, 44, 142, 53, 902, Genetillæg, 4 95, 2, 350, 1, 044, 566, Personalegoder, 32, 11, 10, 526, Uregelmæssige betalinger, 1, 074, 1, 318, 672, 1, 361, Pension inkl. ATP, 7, 324, 6, 813, 5, 814, 6, 346, Basisfortjenesten, 42, 906, 39, 974, 36, 605, 45, 104,  , pct., Standardberegnet månedsfortjeneste, 100, 100, 100, 100, Genetillæg, 1, 4,7, 2,4, 1, Personalegoder, 0,1, >0,1, >0,1, 1, Uregelmæssige betalinger, 2,1, 2,6, 1,5, 2,5, Pension inkl. ATP, 14,1, 13,5, 13,2, 11,8, Basisfortjenesten, 82,8, 79,2, 82,9, 83,7, Anm.: Datagrundlaget er ekskl. elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og egne beregninger., Lønforskel mellem mænd og kvinder er mindst i staten, Forskellen i mænds og kvinders løn er mindst i staten, hvor kvinder i 2024 i gennemsnit tjente 50.669 kr. om måneden, mens mænd tjente 52.915 kr. om måneden, hvilket er en forskel på 2.246 kr. eller 4 pct. Lønforskellen var størst i den regionale sektor, hvor den lå på 15 pct. Forskellige faktorer kan have indflydelse på lønforskellen, herunder at mænd og kvinder varetager forskelligt arbejde., Månedslønninger fordelt efter sektor og køn. 2024,  , I alt, Stat, Region, Kommune, Privat,  , kr., I alt, 51, 675, 51, 832, 50, 466, 44, 142, 53, 902, Mænd, 55, 025, 52, 915, 57, 003, 45, 978, 56, 153, Kvinder, 47, 901, 50, 669, 48, 382, 43, 564, 49, 891,  , pct., Lønforskel, 12,9, 4,2, 15,1, 5,2, 11,2, Anm.: Datagrundlaget er ekskl. elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med dataindsamlingen er der indført et nyt indberetningsfelt vedrørende opsparet fritvalgsordning i den private sektor. Ved implementeringen og opgørelsen af lønstrukturstatistikken 2024 har det som følge heraf været nødvendigt at frasortere ca. 2 pct. flere observationer end normalt på grund af problemer med kvaliteten af indberetningerne. Dette berører særligt timelønnede i den private sektor. Tal for den private sektor vedr. timelønnede er derfor behæftet med større usikkerhed end normalt., Nyt fra Danmarks Statistik, 29. september 2025 - Nr. 279, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2026, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51150

    Nyt

    NYT: Formuerne voksede i 2024

    Formue og gæld 2024

    Formue og gæld 2024, Den gennemsnitlige nettoformue var på 2.178.000 kr. for personer over 18 år ved udgangen af 2024. Det er 9,3 pct. højere end i 2023, hvoraf ca. 2 procentpoint dog må tilskrives et databrud i opgørelsen af boligformuen i forbindelse med overgangen fra det gamle til det nye ejendomsvurderingssystem. Det er beskrevet nærmere i afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, . Formuegennemsnittet er kraftigt påvirket af enkeltpersoner med meget store formuer. Det gælder i mindre grad medianen for nettoformuen, som angiver det beløb, hvor præcis halvdelen af befolkningen over 18 år har en formue over dette beløb. Medianen var på 801.000 kr. i 2024. Det er 8,4 pct. højere end i 2023. Alle med en nettoformue mellem 801.000 kr. og 2.178.000 kr. den 31. december 2024 havde således en formue under gennemsnittet, men tilhørte samtidig den halvdel af befolkningen, der havde de største nettoformuer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue11, Nye ejendomsvurderinger giver ekstra stor stigning i boligformuen, Den gennemsnitlige markedsværdi af ejendomme er opgjort til at være 8,1 pct. højere ved udgangen af 2024 sammenlignet med 2023. Omtrent halvdelen af stigningen i boligformuen kan dog i gennemsnit tilskrives et databrud i forbindelse med overgangen fra gamle til nye boligvurderinger i beregningen af boligernes markedsværdi samt en forbedring af dækningen af særligt nyopførte ejendomme. , Databruddets størrelse varierer betydeligt på tværs af kommuner. I kommuner, som har oplevet store ejendomsprisstigninger og forskellen mellem de faktiske handelspriser og de gamle offentlige vurderinger er vokset mest gennem det seneste årti, estimeres markedsværdierne nu højere. I kommuner, der omvendt har oplevet lavere prisstigninger end landsgennemsnittet i perioden, hvor det nye vurderingssystem har været under udvikling, er statistikkens bud på markedsværdien derimod ofte justeret lidt ned., Svært år for danske investorer i enkeltaktier, Generelt var 2024 et godt år på de finansielle markeder. Den gennemsnitlige formue i investeringsfonde voksede med 14,7 pct. fra 2023 til 2024. Den generelt positive udvikling på aktiemarkedet var også størstedelen af forklaringen bag stigningen i værdien af de unoterede aktier på 11,8 pct. Det står ganske usædvanligt i stærk kontrast til formueudviklingen i noterede aktier, som kun var på 1,2 pct. i 2024. Den relativt lave stigning i værdien af noterede enkeltaktier hænger sandsynligvis sammen med de kursfald, der indtraf i slutningen af 2024 på nogle af de mest populære danske enkeltaktier, som fx Novo Nordisk, Ørsted og særligt Vestas. De øvrige finansielle formuer, der primært består af kontantindeståender i bankerne, voksede med 4,1 pct. fra 2023 til 2024., Pensionsformuerne voksede i 2024, Samlet voksede pensionsformuerne med 6,0 pct. i 2024. Arbejdsmarkeds- og privatpensioner voksede med 7,1 pct., hvilket især var drevet af, at formuer stående på ratepensioner voksede med 9,9 pct. og aldersopsparinger med 7,0 pct. fra 2023 til 2024. Værdien af tjenestemandspensioner faldt i 2024 med yderligere 2,9 pct. i takt med at færre personer er berettiget til tjenestemandspension., Lavere gæld til det offentlige, Den gennemsnitlige prioritetsgæld og anden privat gæld til fx banker voksede hver især med 1,0 pct., mens gælden til det offentlige faldt med 2,3 pct. i løbet af 2024. Det resulterede i, at den samlede gæld i befolkningen voksede med 0,8 pct., men da aktiverne er opgjort til at stige med 10,1 pct. i 2024, er nettoudviklingen en stigning i den samlede nettoformue på 9,3 pct., Store formueforskelle blandt ledere og selvstændige, Der er stærk sammenhæng mellem formuerne og den socioøkonomiske status. For lønmodtagere med ledelsesarbejde var medianen for nettoformuen på 2,9 mio. kr. i 2024. Ledernes gennemsnitlige nettoformue var 8,5 mio. kr., så gennemsnittet er altså mere end dobbelt så højt som medianen. Nogenlunde samme billede fremkommer, hvis man betragter de selvstændiges formuer. Her var medianen, der kan tolkes som det 'almindelige' formueniveau blandt de selvstændige, på 1,7 mio. kr., mens gennemsnitsformuen var på 6,3 mio. kr. i 2024. De store forskelle på gennemsnit og median indikerer, at der er store formueforskelle inden for gruppen, og at der er en mindre gruppe af personer med væsentligt højere formuer end normen i gruppen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue13, Aldersprofil hovedårsag til store formuer hos efterlønsmodtagere, Det vil måske være overraskende for mange, at gruppen af efterlønsmodtagerne er den socioøkonomiske gruppe med den næsthøjeste median for nettoformuen på 2,1 mio. kr. i 2024. Den primære forklaring herpå er, at efterlønsmodtagere er tæt på pensionsalderen, hvor formuerne topper for de fleste personer, samt at efterlønsmodtagere i kraft af mange år på arbejdsmarkedet oftest har sparet meget op via deres arbejdsmarkedspensioner. Aldersprofilen bidrager også lidt til de højere formueniveauer for ledere og selvstændige, der gennemsnitligt er ældre og dermed har haft flere år til at spare op end de øvrige lønmodtagergrupper. Formueforskellene i blandt gruppen af efterlønsmodtagere er til gengæld ikke så store, og deres gennemsnitlige nettoformue er på 2,6 mio. kr., hvilket ikke er meget højere end medianen. Folkepensionisterne har også en gennemsnitlig nettoformue på 2,6 mio. kr., men en noget lavere median på lidt under 1,5 mio. kr., Relativt små opsparinger for ufaglærte arbejdere og arbejdsløse, Ser man på 'lønmodtagere i øvrigt', som omfatter lønmodtagere i ufaglærte stillinger, så har halvdelen af gruppen en nettoformue på under 514.000 kr. En meget stor del af denne formue udgøres dog af reale aktiver samt pensionsformuer. Betragtes de mere likvide formuer, så havde halvdelen af gruppen en finansiel formue, der bl.a. inkluderer bankindeståender på under 45.000 kr. ved udgangen af 2024. Blandt arbejdsløse havde halvdelen af gruppen en nettoformue på under 229.000 kr. og ligeledes havde halvdelen af de arbejdsløse finansielle aktiver på under 26.000 kr. ved udgangen af 2024. Niveauet af den finansielle formue er ofte en god indikator for modstandsdygtigheden over for et kortsigtet tab af indkomst eller evnen til økonomisk at klare uventede udgifter uden at skulle optage lån. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue13, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Der er databrud på markedsværdien af boliger mellem 2023 og 2024. Databruddet skønnes at have bidraget med op imod halvdelen af stigningen i boligformuerne på 8,1 procent i 2024. Databruddet skyldes primært overgangen fra gamle til nye boligvurderinger for størstedelen af ejendommene i Danmarks Statistiks model, som beregner boligernes markedsværdi. Modellen der har omsat vurderinger til markedsværdier har haft en tendens til at søge mod lidt mere gennemsnitlige prisstigninger. Databruddets størrelse varierer derfor også en del på tværs af kommuner og boligtyper. I de områder, der har oplevet de største prisstigninger, siden den systematiske opdatering af de gamle vurderinger stoppede i 2011, der har udviklingen i markedsværdierne været undervurderet og omvendt har markedsværdien været let overvurderet i de områder, der har haft de laveste prisstigninger i perioden fra 2011 til 2023. Derudover er statistikkens dækning forbedret bl.a. gennem en estimation af værdien af de primært nyopførte ejendomme, som ikke har en vurdering og dermed ikke før nu har indgået i statistikken med en markedsværdi. Stigningen fra 2023 til 2024 på 8,1 pct. er både en konsekvens af reelle prisstigninger i 2024, ændrede ejerskabsmønstre samt databruddene beskrevet ovenfor. Det har ikke været muligt præcist at kvantificere databruddenes størrelse., Det er vurderingen, at 2024-databruddet giver mere præcise estimater for markedsværdierne, og hermed også at markedsværdien på landsplan har været undervurderet i de tidligere udgaver af statistikken. Der var også et lille databrud mellem 2022 og 2023, og forventningen er, at der kommer endnu et databrud i 2025 i takt med, at udrulningen af de nye vurderingssystemer fortsætter. Generelt bør brugere af statistikken derfor tolke forsigtigt på udviklingen i markedsværdien af ejendomme i de her år, hvor det ny ejendomsvurderingssystem implementeres gradvist i statistikken. Når det nye vurderingssystem er fuldt implementeret, vil det blive undersøgt, om det er muligt at revidere opgørelsen tilbage i tid med henblik på at reducere databrud. Læs mere i notatet , Databrud i ejendomsformuerne 2024, ., Revision og ny revisionspolitik, I forbindelse med denne udgivelse er formuerne for 2023 revideret. Boligformuen er revideret, idet der ligesom for 2024 også i 2023 er estimeret markedsværdier af boliger uden en endelig vurdering, der er herudover fjernet nogle dubletter på ejendomme i udlandet, og endelig er det blevet muligt at benytte BBR-registret til bedre fordeling af boligformuerne mellem primær-, fritids- og andre boliger. Nettoeffekten er, at boligformuen er opgjort 0,5 pct. højere for 2023 ift. den hidtidige offentliggørelse. Værdien af bilformuerne er derimod nedjusteret med 1,8 pct. med udgangspunkt i et opdateret datagrundlag. Derudover er værdien af unoterede aktier i 2023 opjusteret med omkring 3,3 pct. Omkring halvdelen af denne revision skyldes en højere vurdering af virksomhedernes værdi i nationalregnskabet. Den anden del af stigningen skyldes udvidet brug af det offentlige ejerregister til at fordele værdier, som ikke har kunnet fordeles ved hjælp af registret om reelle ejere. Det har øget den andel af formuerne i aktie- og anparts selskaber, som indgår i statistikken fra 80,9 pct. til 82,2 pct. mellem første og anden version af 2023-statistikken. Læs mere om fordelingen af unoterede aktier i notatet , Værdiansættelse af unoterede aktier og fordeling på personer i 2024, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 27. november 2025 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2026, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Formuestatistikken bygger på alle tilgængelige data om formue og gæld, som kan fordeles på personer. Visse formuetyper kan ikke fordeles på personer - det gælder bl.a. værdi af indbo mv., kontanter, kryptovaluta samt ikke registrerede formuer i udlandet. Disse er således ikke en del af statistikken. Udover den personfordelte formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en , nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, , der er mere omfattende, men hvor data ikke kan fordeles på alder, køn, geografi osv. Læs mere i , statistikdokumentationen formue og gæld, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53148

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation