Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 11 - 20 af 243

    NYT: Store børnefamilier hyppigst blandt lavt uddannede

    Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017

    Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017, Børn, der bor i en familie, hvor ingen af de voksne har en uddannelse udover grundskoleniveau, bor langt oftere med mindst tre søskende, end børn fra familier med mindst en voksen, der har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. 15 pct. af de børn under 18 år, hvor de voksne i familien kun har en grundskoleuddannelse, bor med minimum tre andre søskende under 18 år. Det gælder under 4 pct. af de børn, hvor en eller begge voksne har en lang videregående uddannelse. Det betyder, at hvert fjerde barn, der bor med minimum tre andre søskende under 18 år, bor med voksne, der ikke har uddannelse ud over grundskoleniveau., 2,3 pct. af børnefamilierne har fire eller flere børn under 18 år, 15.321 børnefamilier havde pr. 1. juli fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. De udgør dermed 2,3 pct. af alle børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år. 65.333 børn bor i en familie med minimum tre søskende under 18 år og de udgør 5,7 pct. af hjemmeboende børn under 18 år., Størst andel børn med ikke-vestlig oprindelse bor i storfamilier, 8 pct. af familierne, hvor de voksne er af ikke-vestlig oprindelse, har fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. Det gælder kun 2 pct. af familierne, hvor de voksne er af dansk oprindelse. 18 pct. af børnene, der bor med voksne af ikke-vestlig oprindelse, bor med mindst tre søskende, mens det kun gælder 4 pct. af børnene, der bor med voksne af dansk oprindelse. I alt udgør børn i familier af ikke-vestlig oprindelse 36 pct. af børn i familier med fire eller flere børn, mens børn i familier af dansk oprindelse udgør 56 pct. 5 pct. bor i familier, der består af en voksen af dansk oprindelse med en partner af udenlandsk oprindelse. De resterende to pct. af børnene bor med en eller to voksne af vestlig oprindelse., Størst andel af storfamiliebørn uden for Sjælland, Mere end hvert tiende barn på Læsø, Morsø, Ærø og Fanø bor i en børnefamilie med fire eller flere børn. I Egedal og Frederiksberg Kommuner gælder det kun et ud af 30 børn. Ingen af de ti kommuner med mindst andel af børn i storfamilier ligger uden for Sjælland., Nyt fra Danmarks Statistik, 12. oktober 2017 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, I børnefamilier er der en eller to voksne, hvoraf mindst en er forælder til børnene. Børnefamilier er her afgrænset til familier med hjemmeboende børn under 18 år, og antal børn er antallet af børn under 18 år. Familierne kan også have hjemmeboende børn over 18 år. Parfamilier, hvor de voksne har forskellig oprindelse indgår under 'Øvrige'. De rummer hovedsagligt par, hvor en af parterne er af dansk oprindelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29378

    Nyt

    NYT: 36 pct. af førstegangsmødrene var mellem 30-34 år

    Husstande, familier og børn 1. januar 2025

    Husstande, familier og børn 1. januar 2025, Mere end hver tredje (36 pct.) af de førstegangsfødende kvinder i 2024 var i aldersgruppen 30-34 år, hvilket er en stigning fra 29 pct. i 2008. Mere end halvdelen af de førstegangsfødende kvinder (54 pct.) var mellem 27 og 32 år; en stigning fra 2008, hvor den tilsvarende andel var 46 pct. Generelt er der færre yngre førstegangsfødende kvinder. Kun 11 pct. af de førstegangsfødende kvinder i 2024 var under 25 år; et fald fra 21 pct. i 2008. De alleryngste mødre, dvs. kvinder under 20 år, udgjorde i 2024 under 1 pct. af alle førstegangsfødende. I 2008 var denne andel 3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fodpm, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var 30,3 år i 2024, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var 30,3 år i 2024, hvilket svarer til en stigning på 1,5 år i forhold til 2008, hvor gennemsnitsalderen var 28,8 år. Sammenlignet med 2023 er gennemsnitsalderen steget med 0,3 år. Gennemsnitsalderen har også været stigende for de fædre, som blev far for første gang, om end ikke i samme grad, fra 31,3 år i 2008 til 31,9 år i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod11, De førstegangsfødendes alder varierer geografisk, Gennemsnitsalderen for de førstegangsfødende varierede i 2024 fra 27,0 år for kvinderne i Tønder Kommune til 32,3 år for kvinder bosat i Rudersdal, Gentofte og Hørsholm kommune. Generelt var gennemsnitsalderen højest i kommunerne omkring København og Århus, hvor bl.a. gennemsnitsalderen for de førstegangsfødende kvinder i Københavns Kommune var 31,9 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod111, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. februar 2025 - Nr. 30, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2026, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51009

    Nyt

    NYT: Lønningerne er steget 3,3 pct. det seneste år

    Lønindeks 3. kvt. 2025

    Lønindeks 3. kvt. 2025, Lønningerne steg på tværs af alle sektorer med 3,3 pct. i tredje kvartal 2025 i forhold til tredje kvartal 2024. Den årlige lønudvikling var 0,1 procentpoint lavere i tredje kvartal sammenlignet med andet kvartal 2025, hvor den årlige lønudvikling var 3,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 3,1 pct. fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025. I , regionerne, steg lønningerne med 5,2 pct. fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025, og i , kommunerne, steg lønningerne med 4,2 pct. i samme periode. I , staten (inkl. sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 1,7 pct. fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort på brancher i den private sektor, I den private sektor havde branchen, bygge og anlæg, den største lønudvikling i tredje kvartal 2025 med en stigning på 4,0 pct. i forhold til tredje kvartal 2024. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg 2,1 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 2. kvt. 2025, 3. kvt. 2025,  , pct., Sektorer i alt, 3,4, 3,3, Virksomheder og organisationer i alt, 2,9, 3,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,6, 3,3, Bygge og anlæg, 2,7, 4,0, Handel og transport mv., 3,4, 3,4, Information og kommunikation, 2,9, 2,4, Finansiering og forsikring, 2,7, 2,1, Ejendomshandel og udlejning, 2,3, 2,4, Erhvervsservice, 3,1, 3,1, Undervisning og sundhed mv., 3,1, 3,1, Kultur, fritid og anden service, 2,2, 3,0, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 1,9, 1,7, Regioner, 6,6, 5,2, Kommuner, 5,0, 4,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. november 2025 - Nr. 334, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2026, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50503

    Nyt

    NYT: Mindre fald i kvinders middellevetid

    Middellevetid 2020/2021

    Middellevetid 2020/2021, I 2020/2021 var middellevetiden 79,6 år for mænd og 83,4 år for kvinder. Det svarer til en stigning på 0,1 år for mænd og et fald på 0,2 år for kvinder siden seneste opgørelse. Middellevetiden beregnes på baggrund af de aldersspecifikke dødshyppigheder, som opgøres hen over de to forgangne kalenderår. Den nyeste beregning for 2020/2021 dækker derfor hele perioden, siden COVID-19 ramte landet. Danmarks Statistik kan imidlertid ikke afgøre, om COVID-19 har en effekt på udviklingen. I det store billede skal det i øvrigt bemærkes, at antallet af døde pr. 100.000, se , Nyt fra Danmarks statistik, 2022:41, , i de to seneste år ikke afviger meget fra de forudgående år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb7, Udviklingen i middellevetiden svinger lidt fra år til år, Selvom middelevetiden for kvinder er faldet siden sidste år, er kvinders middellevetid stadig 0,2 år højere i 2020/2021 sammenlignet med 2018/2019, som er seneste beregning, før COVID-19 kom til landet. Det er heller ikke første gang inden for de seneste ti år, at der er sket et fald i kvinders middellevetid. I beregningen for 2014/2015 faldt middellevetiden for kvinder også med 0,2 år sammenlignet med året før, og i beregningen for 2016/2017 var der ikke nogen udvikling siden det foregående år. Selvom der har været udsving, er middellevetiden for kvinder dog stadig steget 1,6 år de seneste ti år., Lavere vækst i kvinders middellevetid de seneste 30 år, Middellevetiden er steget stort set uafbrudt siden starten af 1990'erne. Væksten har dog været størst for mænd, og forskellen mellem mænd og kvinder er derfor også blevet reduceret fra 5,4 år i 1992 til de nuværende 3,8 år. Tallene for 2020/2021 afviger derfor ikke fra den generelle trend, da forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er blevet reduceret med 0,3 år siden 2019/2020 opgørelsen., Dødeligheden er faldet markant siden starten af 1990'erne, Den markante stigning i middellevetiden siden starten af 1990'erne skyldes, at de aldersspecifikke dødshyppigheder er faldet i løbet af de seneste 30 år. Det er særligt dødeligheden på de ældre alderstrin, som er faldet. I dag er dødeligheden blandt 75-årige mænd fx på niveau med dødeligheden blandt 68-årige mænd for 30 år siden. Den faldende dødelighed kan sandsynligvis tilskrives flere forskelle faktorer, som fx en generelt forbedret folkesundhed samt bedre behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb8, Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersspecifikke dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige skal dog ikke ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. Middellevetiden er derimod udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er en realistisk forudsætning., Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der tilsvarende også sket en stigning i middellevetiden blandt 0-årige de seneste mange år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2022 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2020/2021. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens aktuelle dødelighed, og ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. februar 2022 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/38326

    Nyt

    NYT: Flere beskæftigede indvandrere og efterkommere

    Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2023

    Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2023, Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse steg fra 474.400 i 2022 til 498.000 beskæftigede i 2023, svarende til en stigning på 23.500 beskæftigede eller 5,0 pct. Stigningen er fordelt på 5.800 indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og 17.700 fra ikke-vestlige lande. Samtidig er beskæftigelsen med et lille fald på 1.300 fra 2022 til 2023 stort set uændret for personer med dansk oprindelse. Over de seneste ti år har indvandrere og efterkommere bidraget mest til beskæftigelsesvæksten. I perioden 2013 til 2023 er den samlede beskæftigelse steget fra 2.693.900 i 2013 til 3.112.500 i 2023. Beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere er i samme periode steget fra 258.500 til 498.000., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Størst stigning for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, Den samlede stigning i beskæftigelsen var på 418.500 beskæftigede eller 15,5 pct. fra 2013 til 2023. For personer med dansk oprindelse har stigningen været 7,4 pct.  Omvendt har der været stigninger i beskæftigelsen på 79,9 pct. og 101,8 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande hhv. fra ikke-vestlige lande. Den samlede andel af beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse er faldet fra 90,4 pct. i 2013 til 84,0 pct. i 2023, mens andelen er steget for indvandrere og efterkommere i alt fra 9,6 pct. i 2013 til 16,0 pct. i 2023., Næsten 60 pct. af væksten kommer fra indvandrere og efterkommere, Af den samlede stigning på 418.500 beskæftigede fra 2013 til 2023 udgør indvandrere og efterkommere 239.500 svarende til 57,2 pct. Her er stigningen størst for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande med 152.600 beskæftigede eller 36,5 pct., mens stigningen er på 86.800 beskæftigede eller 20,7 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Personer med dansk oprindelse bidrager med en vækst på 179.000 beskæftigede eller 42,8 pct. af den samlede stigning i beskæftigelsen fra 2013 til 2023. , Flere indvandrere og efterkommere i handel og transport mv., Indvandrere og efterkommere har fra 2013 til 2023 især bidraget til stigningen i beskæftigelsen i branchen , handel og transport mv, . Her er beskæftigelsen i alt øget med 92.700, hvoraf 70.000 er indvandrere og efterkommere. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande står med 46.200 for den største del, mens indvandrere og efterkommere fra vestlige lande bidrager med 23.800 beskæftigede i , handel og transport mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras311, Flere indvandrere og efterkommere i restauranter, I , handel og transport mv., har restauranter haft den største stigning i beskæftigelsen med 32.700 i perioden 2013-2023. Herefter følger , supermarkeder og varehuse mv., med en stigning på 13.200 beskæftigede og , detailhandel med tekstiler og hus-holdningsudstyr mv., med en stigning på 12.100 beskæftigede. I alle tre brancher har indvandrere og efterkommere bidraget med omkring halvdelen af stigningen i beskæftigelsen., I andre brancher er antallet af indvandrere og efterkommere øget væsentlig i forhold til personer af dansk oprindelse, samtidig med at personer med dansk oprindelse har forladt brancherne. Det gør sig særligt gældende i , post og kurertjeneste, og i , lokaltog, bus og taxi mv., Beskæftigelsen i , post og kurertjeneste, er faldet med 2.400 fra 2013 til 2023. Det dækker over, at 7.500 færre personer med dansk oprindelse er beskæftiget i branchen i 2023, mens 5.100 flere indvandrere og efterkommere er beskæftiget i branchen. I branchen , lokaltog, bus og taxi mv., er beskæftigelsen nogenlunde den samme i 2013 og 2023, men der er 3.800 flere indvandrere og efterkommere og 3.700 færre personer med dansk oprindelse beskæftiget i 2023 i forhold til 2013., Stigende antal indvandrere og efterkommere i plejesektoren, Den næststørste stigning i beskæftigelsen fra 2013 til 2023 er i, offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor beskæftigelsen er steget med 89.200 fra 2013 til 2023. Her bidrager indvandrere og efterkommere især med flere beskæftigede i plejesektoren, herunder , daginstitutioner og dagcentre mv., og , plejehjem mv, . Der er 13.400 flere beskæftigede i , daginstitutioner og dagcentre, mv, . i 2023, hvoraf 12.000 er indvandrere og efterkommere, fortrinsvis fra ikke-vestlige lande. I , plejehjem mv, . er stigningen i beskæftigelsen på 11.700, hvor der for indvandrere og efterkommere har været en stigning på 11.200, som hovedsagligt kommer fra indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. , I , offentlig administration, undervisning og sundhed, stiger beskæftigelsen mest i de to underbrancher , offentlig administration, og , læger, tandlæger mv., I begge brancher er der i modsætning til i plejesektoren hovedsageligt flere personer med dansk oprindelse beskæftiget i 2023 i forhold til 2013. Stigningen blandt indvandrere og efterkommere udgør 4.000 ud af den samlede stigning på 21.500 i , offentlig administration, og 4.300 ud af stigningen på 19.900 i , læger, tandlæger mv., Flere indvandrere og efterkommere i erhvervsservice, Den tredjestørste stigning i beskæftigelsen er i , erhvervsservice,, hvor beskæftigelsen er steget med 83.500 fra 2013 til 2023. I , erhvervsservice, er stigningen med 19.000 størst i branchen , virksomhedskonsulenter, og med 14.400 i , arkitekter og rådgivende ingeniører., I disse brancher er det hovedsageligt personer med dansk oprindelse, der bidrager til den øgede beskæftigelse. I , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, er beskæftigelsen steget med 13.700. I , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, bidrager indvandrere og efterkommer med 11.500 flere beskæftigede, mens personer med dansk oprindelse bidrager med 2.200 flere beskæftigede.  , Nyt fra Danmarks Statistik, 28. oktober 2024 - Nr. 311, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2026, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49918

    Nyt

    NYT: A-indkomsten steg markant i 2024

    Indkomststatistik (A-indkomst) 2024

    Indkomststatistik (A-indkomst) 2024, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat var 349.100 kr. pr. person i 2024, hvilket er en stigning på 16.000 kr. eller 4,8 pct. i forhold til 2023. Målt over de seneste ti år er der tale om den største procentvise stigning i den gennemsnitlige A-indkomst før skat på årsbasis. Opgjort i faste priser steg den gennemsnitlige reale A-indkomst med 3,4 pct., idet der var en prisudvikling på 1,4 pct. fra 2023 til 2024. Stigningen i 2024 skal ses i lyset af, at A-indkomsten i faste priser i 2023 var uændret i forhold til 2022, og at der i 2022 var fald i realindkomsten på 5,1 pct. på grund af høj inflation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris9, Indkomst fra løn steg med 4,7 pct., Den gennemsnitlige lønindkomst steg fra 249.000 kr. i 2023 til 260.800 kr. pr. person over 14 år med bopæl i Danmark ved årets udgang i 2024, svarende til 4,7 pct. Stigningen skal ud over en forholdsvis kraftig lønudvikling i 2024 ses i lyset af den fortsat generelle beskæftigelsesfremgang på 38.600 personer til i alt 3.305.000 personer over 14 år, der i en eller flere måneder af 2024 havde lønindkomst. , Også stigning i indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge og social pension, Også de offentlige overførsler steg i forhold til 2023 med 4,7 pct., nemlig fra i gennemsnit 57.900 kr. til 60.600 kr. pr. person i 2024. Blandt overførslerne var det, ligesom året før, indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge, som med 10,3 pct steg relativt mest. Det kan bl.a. tilskrives, at 8.800 personer flere modtog dagpenge i 2024. Indkomst fra folke- og førtidspension steg i samme periode med 2.400 kr. til i gennemsnit 42.800 kr. per person, svarende til en stigning på 6,0 pct. Det skyldes bl.a., at antallet af personer med folke- eller førtidspension steg med 34.900 til 1.379.000 personer i alt, og at pensionssatserne i 2024 blev reguleret., Markant stigning i private pensionsindkomster, Også indkomst fra arbejdsmarkeds- og andre private pensionsordninger steg markant fra 2023 til 2024 fra i gennemsnit 25.300 kr. til 26.700 kr., svarende til en stigning på 5,5 pct. i forhold til 2023. , Størst relativ indkomstfremgang i Kalundborg, lavest i Sønderborg, Ligesom i 2023 var Kalundborg den kommune, der havde den største relative indkomstfremgang i 2024. Her steg den gennemsnitlige A-indkomst før skat fra 317.600 kr. til 338.300 kr., svarende til en stigning på 6,5 pct. i forhold til 2023. Herefter fulgte Vordingborg og Lolland kommuner, der havde en gennemsnitlig stigning i A-indkomsten før skat på henholdsvis 5,8 og 5,6 pct. Sønderborg, Fanø og Lyngby-Taarbæk var de kommuner med den mindste relative fremgang i forhold til året før. I de tre kommuner steg den gennemsnitlige A-indkomst i 2024 med 3,8 pct., hvilket således var ca. 1 procentpoint lavere end landsgennemsnittet på 4,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, 13.200 flere med real A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. steg fra 95.800 i 2023 til 109.000 i 2024, svarende til en stigning på ca. 14 pct., når der er taget højde for udviklingen i forbrugerpriserne 2023 til 2024., Lønandel af samlet A-indkomst før skat er fordoblet for 67-årige siden 2013, Lønindkomsten udgør samlet set omkring tre fjerdedele af den samlede A-indkomst før skat for alle personer i alderen over 14 år. For ældre over 65 år er lønandelen i den samlede A-indkomst lavere. Men løn har siden 2013 udgjort en voksende andel af de ældres samlede A-indkomst. Det er især fremtrædende fra og med 2019, hvorfra folkepensionsalderen gradvist frem til 2022 blev sat op fra 65 år til de 67 år, der gælder i dag. Dertil kommer, at modregningreglerne af lønindkomst i folkepensionen på det seneste er lempet noget. Betragtes personer i alderen 65-69 år, udgjorde lønindkomsten 23 pct. af den samlede A-indkomst i 2013, mens den i 2024 var vokset til 44 pct. af den samlede A-indkomst. For de 65-årige steg lønandelen fra 38 pct. til 64 pct. over 12-årsperioden, og for de 66-årige er lønandelen steget fra 26 pct. i 2013 til 56 pct. i 2024. For de 67-årige er der tale om mere end en fordobling i lønnens andel af den samlede A-indkomst før skat. Således udgjorde lønindkomsten for de 67-årige 20 pct. af den samlede A-indkomst før skat i 2013, mens den er steget til 44 pct. i 2024. , Kilde: Særkørsel på baggrund af A-indkomstregistret, Højere lønandel medvirker til højere stigning i A-indkomst, Den stigende lønandel i A-indkomsten for personer i alderen 65 år og derover har været medvirkende til, at denne aldersgruppe de senere år har haft en noget højere stigning i den samlede A-indkomst før skat end resten af befolkningen. Alene fra 2023 til 2024 steg den samlede A-indkomst før skat for personer i alderen 65-69 år fra i gennemsnit 310.000 kr. til 334.100 kr., svarende til en stigning på 7,8 pct. i forhold til 2023. Også de 70-74 årige havde en højere relativ fremgang på 6,0 pct. i 2024 end gennemsnittet på 4,8 pct. for alle personer i alderen 15 år og derover., Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter løn (udgjorde 75 pct. i 2024), offentlige og private pensioner (20 pct.), dagpenge og kontanthjælp (tilsammen 4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri, og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. I 2023 blev der herudover udbetalt flere skattefri engangsbeløb i forbindelse med inflationshjælp, som heller ikke er inkluderet i A-indkomsten., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. maj 2025 - Nr. 125, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2026, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51168

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation