Forside

Søgeresultat

Viser resultat 961 - 970 af 1621

NYT: Fortsat negative nettoinvesteringer i jordbruget

17. november 2017, I 2016 var investeringerne i jordbruget for ottende år i træk lavere end afskrivningerne - og endnu lavere end i 2015. Faldet i investeringer er sket samtidig med, at indtjeningen i jordbruget steg i 2016, som beskrevet i , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2016, . I 2016 faldt investeringerne for tredje år i træk efter stigningen i 2013, og er nu på det laveste niveau siden finanskrisen. De samlede investeringer faldt med 0,5 mia. kr. i forhold til 2015 i løbende priser, hvilket er et fald på 7 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 4 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2016 under det halve af niveauet i 2008., Afskrivningerne var 37 pct. højere end bruttoinvesteringerne, Faldet i investeringer i 2016 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for ottende år i træk. Nettoinvesteringerne i 2016 er opgjort til minus 2,7 mia. kr., som er marginalt lavere end sidste år, hvor de lå på minus 2,6 mia. kr. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De fortsatte negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet. Afskrivningerne i 2016 var således 37 pct. højere end bruttoinvesteringerne. , Stigning i investeringer i svinestalde, Investeringer i driftsbygninger er faldet med 193 mio. kr. eller 7 pct. i forhold til 2015. Dette dækker dog over en stigning i investeringer i hhv. svinestalde med 29 pct. svarende til 137 mio. kr. og en stigning i andre stalde med 29 pct., svarende til 89 mio. kr. i forhold til året før. Den nye dyrevelfærdslov, der har været gældende fra 2015, indebærer, at søer skal gå fri det meste af tiden. Det har betydet, at landmændene har måttet investere i svinestaldene, for at kunne leve op til kravene. , Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2016 er de samlede afskrivninger beregnet til 9,9 mia. kr., hvilket er på niveau med årene helt tilbage til før finanskrisen. Afskrivningerne fordelte sig med 63 pct. på maskiner og inventar og 37 pct. på driftsbygninger., Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, Afskrivninger i alt, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 161, 10, 106, 10, 381, 9, 908, Nettoinvesteringer i alt, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 077, -1, 947, -2, 643, -2, 691, Driftsbygninger, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, 2, 726, Afskrivninger, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, 4, 080, 3, 680, Nettoinvesteringer, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, -1, 161, -954, Maskiner og inventar, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, 4, 261, Afskrivninger, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 210, 6, 087, 6, 300, 6, 228, Nettoinvesteringer, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -448, -1, 570, -1, 688, -1, 967, Plantager mv., , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, Jordbrugets investeringer 2016, 17. november 2017 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25269

NYT: Jordbrugets gæld reduceret med 6 mia. kr.

23. oktober 2014, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2013 er opgjort til 346 mia. kr. Gælden er dermed faldet med 1,8 pct. i forhold til 2012. Det høje gældsniveau for jordbruget kan ses i forhold til jordbrugets samlede bruttoproduktion, som i 2013 var på 81,8 mia. kr. Dermed var jordbrugets gæld mere end fire gange så stor som den årlige bruttoproduktion. Renten er dog historisk lav, hvilket gør at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden, hvorfor de også har været i stand til at betale den ned., Markant fald i renteudgifter, Jordbrugets renteudgifter er for 2013 opgjort til 9,2 mia. kr. mod 11,0 mia. kr. i 2012, et fald på 16,3 pct. Faldet i renteudgifterne skyldes fortrinsvis et lavere renteniveau end i 2012. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 25,3 pct. i forhold til 2012., Jordbruget betalte i 2013 i gennemsnit 2,7 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,5 procentpoint lavere end i 2012. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Renteudgifterne i 2008 var 16,8 mia. kr., mens de i 2009 var 15,9 mia. kr. Herefter var der et stort fald i renteudgifter til det nuværende, niveau på 9,2 mia. kr., eller et fald svarende til 45 pct. i forhold til 2008. , Mindre realkreditgæld, Den samlede gæld faldt med 1,8 pct. i forhold til 2012. Det dækker over et fald på 2,5 pct. på realkreditgælden og et fald på 2,0 pct. på pengeinstitutgælden. Jordbruget har afviklet for 18,1 mia. kr. realkreditlån i euro, mens der er optaget for 16,5 mia. kr. rentetilpasningslån, og afviklet 4,7 mia. kr. fastforrentede realkreditlån. Pengeinstitutgældens fald skyldes et fald på 18,7 pct. eller 2,8 mia. kr. i lån i udenlandsk valuta., Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , mio. kr., Renteudgifter i alt , 15, 918, 11, 129, 11, 382, 10, 984, 9, 195, Låneomkostninger, 621, 447, 332, 372, 365, Realkredit, 11, 000, 6, 750, 6, 863, 6, 111, 4, 566, Pengeinstitut, 3, 816, 3, 532, 3, 734, 3, 985, 3, 782, Andet, 481, 400, 453, 516, 483, Realiseret tab ved swap mv., -146, 3, 177, 1, 875, 1, 035, 819, Gæld i alt ultimo, 343, 892, 355, 109, 347, 930, 352, 195, 345, 797, Realkreditinstitut, 253, 645, 261, 324, 253, 668, 257, 919, 251, 577, Alm. Realkreditlån, 39, 902, 33, 767, 31, 728, 31, 055, 26, 401, Rentetilpasningslån, 63, 719, 61, 895, 71, 002, 86, 118, 102, 574, Euro-lån, 150, 023, 165, 662, 150, 939, 140, 746, 122, 603, Pengeinstitut, 1, 67, 340, 69, 646, 69, 591, 68, 164, 66, 800, Lån i danske kroner, 36, 934, 38, 975, 45, 200, 48, 012, 50, 969, Lån i udenlandsk valuta, 30, 407, 30, 670, 19, 532, 14, 752, 11, 996, Anden gæld, 22, 907, 24, 139, 24, 671, 26, 112, 27, 420, Gennemsnitlig rente og bidrag i pct., 4,63, 3,13, 3,27, 3,12, 2,66, Indeks, absolut, 2010 = 100, Renteudgifter, 143,0, 100,0, 102,3, 98,7, 82,6, Gæld i alt, 96,8, 100,0, 98,0, 99,2, 97,4, Realkreditlån, 97,1, 100,0, 97,1, 98,7, 96,3, Pengeinstitut, 96,7, 100,0, 99,9, 97,9, 95,9, Anden gæld, 94,9, 100,0, 102,2, 108,2, 113,6, 1, Fra 2011 indgår markedsværdien for swaps-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2013, 23. oktober 2014 - Nr. 536, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. november 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19738

NYT: Færre beskæftigede med litteratur og bøger

31. oktober 2014, Beskæftigelsen inden for kulturerhvervet , litteratur og bøger, faldt fra 2011 til 2012 med 5,5 pct. til 4.564 ansatte. Beskæftigelsen faldt også indenfor , musik, med 5,2 pct. og på , biblioteker, med 3,8 pct. Derimod steg beskæftigelsen på , museer, med 3,6 pct. til 4.356 stillinger omregnet til fuld tid i 2012. , Idræt, , som er det største kulturerhverv målt på beskæftigelse, steg med 1,1 pct. i perioden. Med et fald på 0,8 pct. er den samlede beskæftigelse i alle kulturerhverv stort set uændret fra 2011 til 2012., Faldende beskæftigelse inden for kulturerhvervene siden 2008, Den samlede beskæftigelse inden for kulturerhvervene er faldet hvert år siden 2008, svarende til et samlet fald på 8 pct. i perioden. Beskæftigelsen er steget siden 2008 i , idræt, , , museer, og , scenekunst, , og fra 2011 til 2012 er også beskæftigelsen inden for , radio og tv, steget en smule. , Fuldtidsbeskæftigelse indenfor kulturerhverv, , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, , antal årsværk, Alle kulturerhverv, 92, 869, 89, 077, 86, 350, 86, 135, 85, 443, Idræt, 17, 191, 17, 610, 17, 615, 17, 718, 17, 912, Radio og tv, 9, 949, 9, 887, 9, 676, 9, 483, 9, 526, Dagblade og tidsskrifter, 10, 806, 10, 109, 9, 618, 9, 396, 9, 294, Reklame, 10, 235, 9, 229, 7, 992, 7, 939, 7, 842, Biblioteker, 5, 763, 5, 805, 5, 654, 5, 544, 5, 334, Arkitektur, 6, 501, 5, 366, 5, 051, 5, 176, 5, 162, Litteratur og bøger, 5, 726, 5, 120, 4, 893, 4, 832, 4, 564, Musik, 5, 306, 4, 749, 4, 773, 4, 736, 4, 491, Museer, 3, 956, 4, 005, 4, 032, 4, 205, 4, 356, Scenekunst, 2, 812, 3, 349, 3, 391, 3, 348, 3, 384, Øvrige kulturerhverv, 14, 624, 13, 848, 13, 655, 13, 758, 13, 578, Flest mænd inden for radio/tv og arkitektur, Inden for , radio og tv, er 65 pct. af de ansatte mænd, og den tilsvarende andel for , arkitektur, er 64 pct. Til gengæld er 72 pct. af de ansatte på , biblioteker, kvinder. For kulturerhvervene samlet udgør mændene 53 pct. og kvinderne 47 pct. af de ansatte., De unge arbejder mest med idræt - ældre på biblioteker og museer, Der er store forskelle på de ansattes aldersfordeling i de enkelte kulturerhverv. Ansatte inden for , idræt, og, film, er overvejende under 30 år, mens der blandt ansatte inden for , biblioteker, og , museer, er en større andel på 45 år eller ældre end i de øvrige kulturerhverv. Flest ansatte inden for , radio og tv, og , reklame, er 30-49 år. , Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2012, 31. oktober 2014 - Nr. 547, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2015, Alle udgivelser i serien: Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Populationen dannes på bagrund af en række sekscifrede brancher, som er defineret som kulturerhverv. Brancherne er opdelt i en række overordnede kulturemner. Der er yderligere foretaget en opdeling af kulturemnerne i kerneaktivitet og støtteaktivitet. Definitionerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra ESS-net og er i samarbejde med Kulturministeriet tilpasset til danske behov., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18968

NYT: Byg atter dyrere end hvede

13. februar 2018, Gennemsnitsprisen på byg er steget med 9,02 kr. fra 101,53 kr. pr. 100 kg. til 110,55 kr. fra 2016 til 2017. For hvede er stigningen mindre og er gået fra 102,46 kr. i 2016 til 107,32 kr. i 2017, hvilket er en stigning på 4,86 kr. Stigningen for byg er dermed 8,9 pct. mod en stigning på 4,7 pct. for hvede. Udviklingen betyder, at gennemsnitsprisen på byg atter er højere end på hvede. Prisen på byg har ligget gennemsnitligt højere end prisen på hvede i syv af de seneste ti år., Kapitelstakster og landbrugsvirksomheder, Kapitelstaksterne benyttes til at beregne prisen på forpagtningsafgifter for landbrugsvirksomheder i Danmark. Antallet af landbrugsvirksomheder med forpagtning var i 2016 17.920. Det er halvdelen af de 35.674 landbrugsvirksomheder i Danmark. I 1996 havde 45 pct. af alle landbrugsvirksomheder i Danmark jord i forpagtning, og udviklingen i andelen af forpagtningsaftaler har dermed været beskeden i denne periode. Derimod er selve det forpagtede areal steget fra 676.000 ha i 1996 til 946.000 ha i 2016, en stigning på 40 pct., og det afspejler, at landbrugsvirksomhederne forpagter større arealer end tidligere. Se mere i , www.statistikbanken.dk/BDF207, ., Kapitelstakster i 20 år, Gennem de sidste 20 år har kapitelstaksterne bevæget sig mellem 71,19 og 160,08 kr. pr. 100 kg. I otte år har prisen ligget højere end i 2017 for både hvede og byg, mest markant i 2012 hvor prisen for hvede lå på 160,08 kr. pr. 100 kg mod 158,53 for byg, hvilket er en forskel på 48,28 kr. pr. 100 kg. for byg og 52,76 kr. for hvede mellem 2012 og 2017. Se mere i , www.statistikbanken.dk/KAPIT1, . , Byg i Vestjylland, Kapitelstaksten på byg i 2017 har haft størst stigning i Vestjylland, hvor den ligger på 112,94 kr. pr. 100 kg. mod 101,53 kr. pr. 100 kg. i 2016. En stigning på 11,2 pct. Til sammenligning var den i samme område oppe på 160,76 kr. pr. 100 kg. i 2012, en forskel på 47,82 kr. pr. 100 kg., Stabilitet i priserne på Bornholm, Bornholm har haft den mindste ændring i priserne pr. 100 kg. på både hvede og byg mellem 2016 og 2017. Stigningen i prisen på 100 kg. byg på Bornholm er 2,52 kr. For hvede drejer det sig om en stigning på 1,96 kr. pr. 100 kg. Begge er ændringer på under 3 pct., Kapitelstakster, , Byg, , Hvede, , 2016, 2017, Ændring, , 2016, 2017, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 101,53, 110,55, 8,88, , 102,46, 107,32, 4,74, Sjælland med omliggende øer, 102,24, 109,77, 7,36, , 99,03, 102,07, 3,06, Lolland-Falster med omliggende øer, 102,39, 107,12, 4,61, , 96,87, 100,10, 3,34, Bornholm, 91,95, 94,47, 2,75, , 93,19, 95,14, 2,10, Fyn med omliggende øer, 104,34, 111,23, 6,61, , 104,99, 110,11, 4,88, Sønderjylland, 100,17, 110,24, 10,05, , 104,08, 109,18, 4,90, Østjylland, 101,93, 111,21, 9,10, , 104,22, 108,84, 4,44, Vestjylland, 101,53, 112,94, 11,24, , 105,78, 110,30, 4,27, Nordjylland, 99,89, 110,27, 10,39, , 104,61, 110,09, 5,24, Kapitelstakster 2017, 13. februar 2018 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26705

NYT: Færre ledige blandt nye arkitekter og designere

24. juni 2015, Ledigheden er faldet fra 14,4 pct. i 2011 til 12,3 pct. i 2014 blandt dem, som har afsluttet en kunstnerisk eller kulturel uddannelse de seneste ti år. Andelen af ledige er især faldet blandt dimittender fra arkitekt- og designskolerne i perioden - fra 16,9 pct. til 13,1 pct. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne udgør den største gruppe og er desuden den eneste af de kunstneriske og kulturelle uddannelser, hvor der har været et fald i ledigheden i samtlige år fra 2011 til 2014. Den samlede ledighed for dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser faldt fra 12,8 pct. i 2013 til 12,3 pct. i 2014., Lav ledighed blandt konservatorieuddannede, Ledigheden steg svagt fra 6,2 pct. i 2011 til 7,0 pct. i 2014 for dimittender fra konservatorierne, som er den næststørste gruppe. Fra 2013 til 2014 faldt ledigheden fra 7,4 pct. til 7,0 pct. Dimittenderne fra konservatorierne havde den laveste ledighed i 2014 blandt dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser., Dimittenderne fra scenekunstskolerne havde en lidt lavere ledighed i 2013 og 2014 end årene før. Ledighedsprocenten for dimittender fra scenekunstskolerne er dog generelt høj, hvilket hænger sammen med, at deres arbejdsmarked er præget af tidsbegrænsede ansættelser., Ledigheden for dimittender fra Kunstakademiets billedkunstskoler har ligget omkring 25 pct. i perioden 2011 til 2014. Ledigheden for denne dimittendgruppe var højest i 2012. Dimittenderne fra Kunstakademiets billedkunstskoler har den højeste ledighed blandt dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser. , Ledigheden for dimittenderne fra Den Danske Filmskole har været stigende fra 2011 til 2014. Denne dimittendgruppes ledighed har ligget konstant omkring de 14-15 pct. de seneste tre år., Ledigheden for de dimitterende konservatorer fra Kunstakademiets skoler for arkitektur, design og konservering faldt fra 2011 til 2013. Sidst i perioden steg ledigheden fra 5,8 pct. til 9,0 pct. fra 2013 til 2014, men konservatorerne har alligevel den næstlaveste ledighed blandt de kunstneriske og kulturelle uddannelser i 2014., Stor forskel i hvilke sektorer dimittenderne arbejder, Der er store forskelle på, hvor dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser finder arbejde. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne finder oftest arbejder på det private arbejdsmarked, mens dimittenderne fra konservatorierne og konservatorerne oftest finder arbejder i det offentlige. Dimittenderne fra den Danske Filmskole og fra Kunstakademiets billedkunstskoler bliver i stor udstrækning selvstændige. Dimittenderne fra scenekunstskolerne arbejder primært på det private arbejdsmarked., idet teatrene tilhører den private sektor., Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2014, 24. juni 2015 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Kulturministeriet gennemførte i 2009-2011 en række fusioner af sine uddannelsesinstitutioner. Dimittendårgangene er henført til den skole, de ville have været dimitteret fra, efter fusionerne trådte i kraft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19533

NYT: Kornpriserne på himmelflugt i 2022

13. februar 2023, Prisen på korn, de såkaldte kapitelstakster, steg kraftigt i 2022, nemlig med 48 pct. for byg og 45 pct. for hvede. Også i 2021 steg priserne på byg og hvede, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:45, . Prisudviklingen i Danmark følger verdensmarkedet, og stigningen skyldes i første række Ruslands krig mod Ukraine. Den generelle prisudvikling i Danmark målt som stigningen i forbrugerprisindekset var 7,7 pct. regnet fra januar 2022 til januar 2023, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:43, . Dermed er prisstigningen på korn langt højere end for de fleste andre varer og tjenester i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Stigende indtjening for producenter af korn, Priserne på korn steg også markant i 2021, og det betød en stigende indtjening på korn for de danske landmænd. Det er blevet belyst i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:27, . , Bagsiden af medaljen er stigende foderudgifter for landmænd med husdyr, idet korn i meget vidt omfang anvendes som foder til først og fremmest svin og kvæg., Korn er den største afgrøde i dansk landbrug, De danske landmænd dyrkede i 2022 1,3 mio. ha med korn, som ud over byg og hvede også omfatter fx rug og havre. Halvdelen af det danske areal med landbrug og gartneri dyrkes med korn af ca. 20.000 landmænd. Det er næsten 2/3 af alle landmænd. I takt med den almindelige strukturudvikling i erhvervet med færre bedrifter generelt, bliver der også færre bedrifter med korn, men andelen har over årene været svagt faldende, idet det fx i 2012 var godt 70 pct. af alle landmænd, som dyrkede korn på deres marker. Se mere om afgrøder i tabellen , www.statistikbanken.dk/afg5, ., Kilde:, www.statistikbanken.dk/afg5, og , www.statistikbanken.dk/bdf11, Statistikkens bruges til regulering, Kapitelstakster bruges først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, , Byg, Hvede, , 2021, 2022, Ændring, 2021, 2022, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 139,8, 206,5, 47,7, 141,1, 205,1, 45,4, Sjælland med omliggende øer, 136,7, 201,8, 47,6, 137,2, 200,8, 46,4, Lolland-Falster med omliggende øer, 139,5, 198,9, 42,5, 135,5, 191,1, 41,0, Bornholm, 131,7, 202,6, 53,8, 127,9, 206,9, 61,8, Fyn med omliggende øer, 141,7, 211,0, 48,9, 141,5, 206,4, 45,9, Sønderjylland, 136,5, 205,1, 50,3, 143,3, 206,4, 44,0, Østjylland, 143,4, 212,2, 48,0, 144,3, 205,4, 42,4, Vestjylland, 136,5, 204,7, 49,9, 143,4, 208,5, 45,4, Nordjylland, 142,3, 206,6, 45,2, 143,1, 212,8, 48,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2022, 13. februar 2023 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2024, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40252

NYT: Jubelår for svineproducenter i 2019

15. januar 2021, Afregningsprisen på konventionelle slagtesvin blev 1.088 kr. pr. svin i 2019, hvilket var 19 pct. højere end gennemsnittet af de foregående ni år. Det var særligt afrikansk svinepest i Asien, der bidrog til de gode priser, som fx beskrevet i , Bag tallene, : , Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande, . Af afregningsprisen var 160 kr. pr. svin overskud, efter alle omkostninger var afholdt. Det er med afstand det bedste årsresultat i den konventionelle danske svineproduktion i nyere tid og svarede til en aflønning på 953 kr. pr. arbejdstime., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Økologisk korn økonomisk konkurrencedygtigt, Sommeren 2019 bød på en god høst, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:437, . Alligevel havde kun de største konventionelle kornproducenter med mindst 250 ha med korn nettooverskud (jordrente) i produktionen før EU-tilskud. Med et nettooverskud på 1.019 kr. pr. ha var økologisk korn mere økonomisk konkurrencedygtig end konventionel kornproduktion. Forskellen skyldes især de særlige miljøtilskud (økologitilskud) på 1.176 kr. pr. ha. , Bedre økonomi i specialafgrøder, Højværdiafgrøderne kartofler og grøntsager havde den højeste lønningsevne blandt planteavlens produktionsgrene også i 2019. Det gjaldt både konventionel og økologisk produktion. Samtidig var der et comeback for konventionel raps, hvor nettooverskuddet for 2019 blev 1.515 kr. pr. ha efter en årrække med underskud. For konventionelle græsfrø blev nettooverskuddet 2.592 kr., hvilket var godt 60 pct. bedre end i 2018. , Fire dårlige år efterfulgte seks gode år i pelsdyrproduktionen, Prisen på solgte minkskind faldt 22 kr. til 200 kr. i gennemsnit i 2019. Omkostningerne var som de tre foregående år højere end produktionsværdien, og det gav et underskud pr. avlstæve på 531 kr. svarende til en lønningsevne på minus 108 kr. pr. time. Set over de seneste ti år inden nedlukningen grundet COVID-19 i 2020, var der overskud i produktionen fra 2010-2015 og underskud fra 2016-2019. Læs mere i artiklen , Bag tallene, : , Fakta om minkbranchen i Danmark, ., Læs mere i publikationen , Landbrugets produktionsgrene 2019, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Produktionsgrene husdyr: Gennemsnitligt nettooverskud og lønningsevne. 2019, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Malke-, køer , inkl. , opdræt, Søer , med , små-, grise, Slagte-, svin, , Høns, , Pels-, dyr, , Malke-, køer, inkl. , opdræt, Slagte-, svin, , Høns, , Nettooverskud, kr. pr. enhed, 1, 113, 1, 272, 15, 978, 1, 022, -531, 909, -2, 609, 1, 095, Lønningsevne, kr. pr. time, 226, 318, 953, 296, -108, 224, 109, 231, Anm.: Produktionsgrenen med konventionelle søer inkluderer smågrise op til ca. 7 kg. For produktionsgrenen slagtesvin er enheden 100 producerede svin, mens enheden for høns og pelsdyr er 100 årsdyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt nettooverskud (jordrente) og lønningsevne. 2019, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Korn, , Raps, , Sukker-, roer, Græs-, frø, Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, Korn, , Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, Nettooverskud, kr. pr. ha, -307, 1, 515, -2, 049, 2, 592, 9, 984, 17, 444, 1, 019, 8, 748, 11, 806, Lønningsevne, kr. pr. time, -85, 122, -106, 231, 423, 285, 106, 357, 224, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro1, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2019, 15. januar 2021 - Nr. 14, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2021, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32228

NYT: Fortsat faldende salgspriser i jordbruget

13. september 2018, Jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen, fortsætter med at falde. Det er tredje kvartal i træk, at bytteforholdet falder. Bytteforholdet blev forringet med 13,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Nedgangen skyldtes især faldende priser på de animalske salgsprodukter, som udgør 69 pct. af det samlede salg., Priserne på jordbrugets salgsprodukter falder, I forhold til samme kvartal sidste år faldt jordbrugets salgsprodukter 11,4 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 14,2 pct., mens de vegetabilske salgsprodukter steg 1,0 pct. Det skyldtes primært faldende priser på svin på 21,5 pct., mælk 7,8 pct. og pelsskind 15,1 pct., mens prisen på korn steg 3,5 pct. I forhold til første kvartal var faldet i jordbrugets salgsprodukter 2,8 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter 4,7 pct. mens de vegetabilske salgsprodukter steg 6,3 pct., Jordbrugets forbrug og investeringer er steget minimalt, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det steg med 0,9 pct. fra første kvartal til andet kvartal 2018. Stigningen skyldtes højere priser på energi og foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet på det laveste niveau siden bunden i 2016, I 2017 var bytteforholdet over niveau 100, hvilket også kunne ses i landmændenes regnskaber, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:282, . Men det seneste kraftige fald i bytteforholdet, som nu er på det laveste niveau siden bunden i 2016, vil sammen med sommerens tørke lægge pres på landmændenes økonomi. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2018, 2. kvt. , 2018, 2. kvt. 2017 , - 2. kvt. 2018, 1. kvt. 2018, - 2. kvt. 2018, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 91, -13,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 96, 93, -11,4, -2,8, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 97, 103, 1,0, 6,3, Heraf, , , , Korn, 131, 96, 101, 3,5, 4,9, Raps , 33, 102, 97, -12,8, -4,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 100, 106, 1,5, 5,7, Animalske salgsprodukter, 692, 96, 91, -14,2, -4,7, Heraf, , , , Kvæg , 46, 103, 101, 6,4, -2,0, Svin , 308, 97, 97, -21,5, 0,1, Fjerkræ , 26, 97, 97, 0,6, -0,3, Mælk , 195, 112, 105, -7,8, -6,3, Pelsskind , 104, 63, 58, -15,1, -8,3, Forbrug og investeringer, 1, 000, 100, 101, 0,5, 0,9, Forbrug i produktionen, 876, 100, 101, 1,0, 1,1, Heraf, , , , Energi , 49, 109, 117, 11,7, 6,9, Gødningsstoffer , 37, 94, 94, 2,0, -0,4, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, 0,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 96, 97, 1,1, 1,2, Vedligeholdelse og reparation, 81, 102, 102, -1,3, 0,1, Investeringsgoder, 124, 100, 100, -2,8, 0,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2018, 13. september 2018 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27041

NYT: Landbrugets gæld har været konstant i en årrække

22. oktober 2018, Inden for de seneste år har landbrugets gæld stabiliseret sig på et niveau på omkring 340-350 mia. kr. I årene op til og lige efter finanskrisen i 2008 steg gælden derimod kraftigt fra 217 mia. kr. i 2005 til 355 mia. kr. i 2010. Det var en stigning på 63 pct., hvor inflationen i samme periode kun var 11 pct. Knap en tredjedel af Danmarks landbrug er heltidsbedrifter. De står for rundt regnet tre fjerdedele af landbrugets gæld. En gennemsnitlig heltidsbedrift skylder ca. 25 mio. kr. væk. En bedrift betragtes som en heltidsbedrift, hvis den årlige arbejdsindsats er på mindst 1.665 arbejdstimer., Bedrifterne er blevet større, Ved vurdering af udviklingen i landbrugets gæld bør man tage i betragtning, at bedrifterne siden 2005 er blevet betydelig større. Således er fx den gennemsnitlige arealstørrelse steget fra 52 til 76 ha i 2017, mens svinebedrifter har øget besætningen fra 201 til 383 dyreenheder, se analysen, Svineproduktion under forandring, . Bedrifter med malkekøer har i gennemsnit i 2017 næsten 200 køer mod 85 i 2005. Alt andet lige vil en given gæld være mere bæredygtig, jo større bedriften er. Endelig skal det bemærkes, at der mellem bedrifter er betydelige spredning i gældsprocenten, læs mere om dette i analysen , Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, ., Landbrugets gæld og renter i udvalgte år, , 2005, 2010, 2014, 2015, 2016, 2017, , mia. kr., Gæld, 217, 355, 352, 343, 353, 341, Renteudgifter, 9,1, 11,1, 9,3, 8,3, 8,1, 7,5, Faldende renteudgifter, Mens gælden for landbruget har været ret konstant siden 2010, så er renteudgifterne derimod faldet med godt 30 pct. på grund af en lavere rente. Landmændene har udnyttet muligheden for lånoptagelse med variabel rente. Variabelt forrentede lån udgjorde ca. 85 pct. af landbrugets samlede realkreditlån, og en stigende rente vil således lægge et betydeligt pres på erhvervets økonomi. , Gældsprocent, Landbrugets gæld kan anskues ud fra begrebet , gældsprocent, , hvor bedriftens gæld holdes op mod bedriftens aktiver. Aktiver kan fx være jord, bygninger, husdyr og maskiner. For bedrifterne under ét er gældsprocenten steget med 10,3 procentpoint siden 2008, lidt mere for heltidsbedrifter, hvor stigningen var 11,8 procentpoint. Gældsprocenten hos heltidsbedrifter var 66 mod 39 for deltidsbedrifter., Landbrugets gældsprocent i udvalgte år fordelt efter deltid/heltid, , 2008, 2010, 2014, 2015, 2016, 2017, , gældsprocent, Bedrifter i alt, 47,1, 52,4, 57,0, 55,2, 57,8, 57,4, Deltidslandbrug, 29,5, 34,5, 39,7, 35,3, 40,4, 38,9, Heltidslandbrug, 54,2, 60,1, 65,2, 65,7, 66,6, 66,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/JORD6, , , www.statistikbanken.dk/JORD7, og , www.statistikbanken.dk/JORD8, ., Jordbrugets renter og gæld 2017, 22. oktober 2018 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28047

NYT: Priser på pelsskind medvirkede til samlet prisfald

19. september 2014, Jordbrugets bytteforhold er forringet i andet kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Indekset for priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt mest, med 10,8 pct., mens det samlede indeks for forbrug og investeringer faldt med 0,5 pct. Faldet i salgspriserne skyldes primært et stort fald i prisen på pelsskind på 51,2 pct., Siden 2010 er priser på produktion steget mere end salgspriser, Prisindekset for salgsprodukter er 116 i forhold til 2010 og er dermed 16 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 19 pct. over. Det betyder, at priser på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer siden 2010. Der er dermed tale om et forringet bytteforhold i forhold til 2010., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, Faldet i prisindekset for salgsprodukter i alt blev på 10,8 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især det store fald for pelsskind på hele 51,2 pct., mens svin, som vejer tungest, faldt 0,8 pct. Prisen på mælk steg derimod med 11,2 pct. og var dermed med til at mindske faldet i indekset. Korn faldt med 21,2 pct. - et fald, der kom efter rekordhøje priser., I forhold til første kvartal er salgsprisindekset faldet med 3,3 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 5,5 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 2,6 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært grøntsager og prydplanter, der faldt med 1,7 pct., mens korn steg med 0,4 pct. For de animalske produkter skyldes faldet især pelsskind, der faldt med 18,6 pct. i forhold til kvartalet før., Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, afhængig af salgstidspunkt og kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Gartneriprodukterne vægter væsentligt tungere i andet kvartal end i første kvartal, mens korn omvendt vægter mindre i andet kvartal., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt er faldet med 0,5 pct. fra andet kvartal 2013. Det seneste kvartal er det steget 0,4 pct. Årsagen til det lille fald det seneste år er især et prisfald på 13,5 på foder, mens den afgørende faktor for det seneste kvartals stigning er, at investeringsgoder steg med 1,2 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 3,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2014, 2. kvt. , 2014, 2. kvt. 2013 , - 2. kvt. 2014, 1. kvt. 2014, - 2. kvt. 2014, , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 102, 98, -10,3, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1, 000, 120, 116, -10,8, -3,3, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 123, 116, -11,9, -5,5, Heraf, , , , , , Korn, 116, 132, 133, -21,2, 0,4, Grøntsager og prydplanter, 72, 104, 102, -2,3, -1,7, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 120, 116, -10,5, -2,6, Heraf, , , , , , Kvæg , 42, 126, 128, -8,4, 1,8, Svin , 340, 114, 116, -0,8, 2,0, Fjerkræ , 25, 124, 121, -10,2, -2,2, Mælk , 213, 130, 128, 11,2, -1,6, Æg , 11, 102, 102, -7,7, 0,1, Pelsskind , 81, 114, 93, -51,2, -18,6, Forbrug og investeringer i alt, 1, 000, 118, 119, -0,5, 0,4, Forbrug i produktionen i alt, 807, 121, 121, -1,2, 0,2, Heraf, , , , , , Energi , 70, 120, 120, -1,0, -0,2, Gødningsstoffer , 35, 114, 117, -5,3, 2,8, Foderstoffer, 300, 124, 124, -13,5, -0,7, Vedligeholdelse og reparation, 95, 109, 111, 4,4, 1,3, Investeringsgoder i alt, 193, 110, 111, 3,1, 1,2, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2014, 19. september 2014 - Nr. 481, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2014, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19027

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation