Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 951 - 960 af 1621

    NYT: Fremgang for økologisk mælkeproduktion

    2. oktober 2014, Det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske heltidsbedrifter med malkekvæg steg fra 252.000 kr. i 2012 til 445.000 kr. i 2013. Årsagen til det forbedrede driftsresultat er især stigning i den gennemsnitlige mælkepris og en øget produktion af mælk. Trods fremgangen for de økologiske malkekvægsbedrifter var resultatet lavere end for de konventionelle malkekvægsbedrifter - modsat de foregående fem år (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 504, )., Højere ydelse pr. ko og højere mælkepris, I 2013 steg både ydelsen pr. ko og mælkeprisen i forhold til året før. I 2013 var den gennemsnitlige ydelse pr. ko steget med 3 pct. til 8.385 kg, mens prisen på mælk steg med 11 pct. til 3,30 kr. pr. kg. , Også fremgang for planteavlere, Driftsresultatet for økologiske planteavlere steg fra 137.000 kr. i 2012 til 234.000 kr. i 2013, hvilket er på niveau med 2011. De gennemsnitlige investeringer for økologisk planteavl steg til knap 1,3 mio. kr. Egenfinansieringen på 518.000 kr. i 2013 udgjorde en større del af finansieringen end i 2011 og 2012., Negativt driftsresultat for svineproducenter, Blandt de økologiske heltidsbedrifter findes 29 bedrifter med hovedvægt på svin. I 2013 blev driftsresultatet for disse bedrifter i gennemsnit negativt med 199.000 kr. efter en nedgang i afregningen pr. leveret slagtesvin fra 2.136 kr. i 2012 til 1.818 kr. i 2013. Derudover leverede bedrifterne også færre svin til slagtning. , Første positive driftsresultat for deltidsøkologer i seks år, I 2013 havde deltidsøkologerne et driftsresultat på 11.000 kr., hvilket var første positive driftsresultat i seks år. Lavere finansieringsomkostninger var drivkraften bag det positive driftsresultat., Negativt driftsresultat efter aflønning til ejeren, For både heltids- og deltidsøkologer var den beregnede aflønning til ejeren på 439.000 kr. i 2013, hvilket gav et negativt driftsresultat efter aflønning på minus 144.000 kr. , Resultatopgørelse, balance mv. for økologiske bedrifter. 2013,  , Heltid, Deltid, Alle ,  , Planter, Malkekvæg, Svin, I alt,  ,  ,  , pr. bedrift, Landbrugsareal, ha , 223, 208, 183, 193, 38, 103, Dyreenheder, 10, 278, 160, 184, 7, 80, Arbejdsforbrug (timer), 3, 664, 5, 937, 7, 037, 5, 036, 855, 2, 599,  , 1.000 kr., Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoudbytte (A), 2, 969, 6, 845, 7, 813, 5, 390, 362, 2, 459, Heraf miljøtilskud, 155, 150, 158, 143, 30, 77, Driftsomkostninger (B), 2, 236, 6, 010, 7, 486, 4, 723, 372, 2, 187, Heraf foder, 170, 2, 818, 4, 547, 2, 127, 67, 926, Heraf arbejdskraft, 237, 528, 644, 413, 4, 175, Finansieringsomkostninger (C), 981, 1, 013, 948, 899, 72, 417, Generelle tilskud (D), 482, 622, 422, 528, 94, 275, Driftsresultat (A-B-C+D), 234, 445, -199, 295, 11, 130, Driftsresultat efter ejeraflønning (A-B-C+D-E), -175, -25, -740, -143, -144, -144, Investeringer, 1, 254, 950, 674, 870, 173, 463, Heraf Investeringer i landbrugsaktiver, 838, 581, 441, 555, 91, 284, Egenfinansiering, 518, 1, 080, 292, 823, 132, 420, Fremmedfinansiering, 736, -130, 382, 47, 41, 44, Heraf realkredit, 505, -151, 167, -40, 16, -8, Heraf bank, -387, -37, 420, -39, 40, 7, Balance, ultimo,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Aktiver (F), 49, 924, 47, 850, 40, 432, 43, 850, 9, 616, 23, 891, Heraf landbrugsaktiver, 38, 812, 42, 019, 36, 744, 37, 707, 6, 561, 19, 549, Gæld (G), 19, 036, 27, 623, 24, 829, 22, 359, 3, 377, 11, 292, Hensatte forpligtelser (H), 4, 050, 3, 349, 3, 860, 3, 542, 1, 321, 2, 247, Forpagtningsværdi (I), 14, 419, 9, 881, 8, 018, 10, 455, 717, 4, 778, Egenkapital (J=F-G-H-I) , 12, 420, 6, 996, 3, 726, 7, 494, 4, 202, 5, 574,  , pct., Nøgletal,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afkastningsgrad, 2,1, 2,4, 0,6, 2,0, -1,1, 1,4, Soliditetsgrad (efter hensættelser) (J*100)/(F-I), 35, 18, 12, 22, 47, 29, Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2013, 2. oktober 2014 - Nr. 510, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2015, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18610

    NYT: Jordbrugets renteudgifter halveret på ti år

    18. oktober 2019, På ti år er renteudgifterne for det danske jordbrug blevet mere end halveret fra 16,8 mia. kroner i 2008 til 6,8 mia. kroner i 2018. Renteudgifterne udgjorde dermed 29 pct. af sektorens bruttofaktorindkomst på 23,1 mia. kr. i 2018, jf. , statistikbanken.dk/LBFI1, . Det er betydelig lavere end i fx 2010, hvor andelen var 45 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Heltidsbedrifter står for størsteparten af jordbrugets renteudgifter, Heltidsbedrifter bærer rundt regnet ¾ af jordbrugets renteudgifter og det er en andel, som har holdt sig ret konstant gennem årene siden 2008. Heltidsbedrifter har i gennemsnit 500.000 kroner i årlige renteudgifter. Det er fem gange så meget som deltidsbedrifterne., Jordbrugets renter og gæld i udvalgte år,  , 2008, 2013, 2016, 2017, 2018,  , mio. kr., Gæld, 325, 776, 346, 113, 353, 077, 341, 197, 337, 125, Renter, 16, 804, 9, 196, 8, 086, 7, 498, 6, 833,  , pct., Gennemsnitlig rente, 5,2, 2,7, 2,3, 2,2, 2,0,  , gæld pr. bedrift, mio. kr., Alle bedrifter, 9,1, 11,0, 12,1, 12,3, 12,5, Heltidsbedrifter, 17,2, 22,2, 25,3, 25,1, 25,0, Deltidsbedrifter, 3,2, 4,1, 4,7, 4,5, 4,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Jordbrugets gæld er ikke faldet, En gennemsnitlig heltidsbedrift skyldte 25 mio. kroner til sine kreditorer i 2018 mod 17 mio. kroner i 2008. Det er en stigning på næsten 50 pct. i en periode, hvor det generelle prisniveau kun er steget med 14 pct. De faldende renteudgifter for jordbruget skyldes derfor ikke et fald i gælden, men er udtryk for, at landmændene har formået at udnytte den historisk lave rente i Danmark med rentetilpasningslån med variabel rente. , Gældsprocenten er også steget, Hvis man holder jordbrugets gæld op imod aktiverne, så får man , gældsprocenten, . Aktiver kan fx være jord, bygninger og husdyr. I de seneste ti år er gældsprocenten steget med 12 procentpoint for heltidsbedrifter og med 10 procentpoint for deltidsbedrifter., Landbrugets gældsprocent i udvalgte år fordelt efter deltid/heltid,  , 2008, 2013, 2016, 2017, 2018,  , pct., Bedrifter i alt, 47,1, 56,4, 57,8, 57,4, 57,6, Heltid, 54,2, 57,4, 66,6, 66,0, 66,4, Deltid, 29,5, 39,0, 40,4, 38,9, 39,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord6, , , jord7, og , jord8, ., Landbruget havde også gæld for 60 år siden, Hvis vi går 60 år tilbage i tiden, havde danske landbrug også en betragtelig gæld. I 1959 havde Danmark 197.000 landbrugsbedrifter med en gæld på tilsammen 8,7 mia. kroner og en gældsprocent på 34. Omregnet til nutidskroner svarer gælden til 600.000 kroner pr. bedrift. Tallet er imidlertid svært at sammenligne med vore dages landbrug, da vi ikke kender fordelingen af gælden på små, mellemstore og store bedrifter. Landbrugets struktur var også fundamentalt anderledes i 1959, hvor den gennemsnitlige bedrift var på blot 16 ha mod 77 ha i 2018. Næsten 2/3 af bedrifterne var på under 15 ha, og de store husdyrbrug vi kender i nutidens landbrug var et ukendt fænomen i 1959. Tallene for landbruget i 1959 kan findes i , Statistisk Årbog 1961, , side 86 og 240. Landbrugets økonomiske historie er desuden belyst i , Landbrugsregnskaber i 100 år 1916-2015, ., Jordbrugets renter og gæld 2018, 18. oktober 2019 - Nr. 383, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29521

    NYT: Mindre energiforbrug i gartnerier trak resultatet op

    23. september 2015, Driftsresultatet i de danske væksthusgartnerier, både med potteplanter og væksthusgrøntsager, steg fra 2013 til 2014. Forbedringen hænger sammen med et fald i energiomkostningerne. Således faldt de samlede energiomkostninger i potteplantegartnerierne med 137.000 kr. til 1.125.000 kr. på trods af et større væksthusareal. Faldet skyldes først og fremmest lavere energiforbrug., Udetemperatur og energibesparelser sænker energiforbruget, Det lavere energiforbrug hænger sammen med højere udetemperatur, idet årets gennemsnitstemperatur i Danmark steg fra 8,4 grader i 2013 til 10,0 grader i 2014. Imidlertid er faldet også en del af en mangeårig trend, idet energiforbruget i væksthuse har været faldende i en årrække bl.a. pga. energibesparende tiltag i gartnerierne. Gartnerierne opvarmes med fjernvarme, naturgas, kul og olie, og der er endvidere et ret stort forbrug af elektricitet til bl.a. vækstlys., Lavere driftsresultat for heltidsgartnerierne, For gartnerierne som helhed faldt driftsresultatet i 2014 til 358.000 kr. pr. heltidsgartneri fra 482.000 kr. året før. Der var tilbagegang for grøntsagsgartnerier med frilandsproduktion, frugt- og bærplantager samt planteskoler, men som nævnt fremgang for væksthusgartnerier med såvel potteplante- som grøntsagsproduktion. Sidstnævnte har haft en markant fremgang i de senere år., En beregnet aflønning af ejerfamilierne var dog større end driftsresultatet, så driftsresultat efter ejeraflønning pr. heltidsgartneri var på minus 73.000 kr. i gennemsnit., Deltidsgartnerierne havde fortsat underskud, Driftsresultatet pr. deltidsgartneri steg fra minus 22.000 kr. til minus 13.000 kr. Et deltidsgartneri havde et gennemsnitligt arbejdsforbrug på 954 timer, hvilket svarer til godt en halv fuldtidsbeskæftiget person., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2014,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Potte-, planter, Væksthus-grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt,  ,  ,  ,  ,  , pr. virksomhed,  ,  , Væksthusareal (m, 2, ), 12, 579, 20, 545, 203, 14, 1, 076, 5, 956, 211, 4, 026,  ,  , Frilandsgartneri (ha), 0,5, 0,9, 63,1, 28,0, 20,1, 21,6, 3,1, 15,4,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 18, 502, 30, 337, 14, 772, 5, 519, 12, 952, 14, 527, 954, 9, 968,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. gartneri,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte , 9, 978, 16, 741, 7, 921, 2, 082, 5, 133, 7, 323, 308, 4, 967, B,  , Driftsomkostninger , 9, 286, 15, 053, 6, 929, 1, 839, 4, 683, 6, 648, 306, 4, 518,  ,  , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 125, 2, 334, 305, 71, 96, 644, 17, 434,  ,  , Heraf løn, 2, 778, 4, 916, 2, 112, 606, 1, 768, 2, 098, 29, 1, 403, C,  , Finansieringsomkostninger, 423, 579, 962, 164, 279, 445, 29, 305, D,  , Generelle driftstilskud, 100, 12, 342, 85, 45, 128, 14, 90, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 368, 1, 120, 371, 163, 217, 358, -13, 234,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, -145, 662, -9, -162, -287, -73, -157, -101,  ,  , Investeringer, 437, 1, 606, 1, 359, 251, 38, 603, 82, 428,  ,  , Heraf i gartneriaktiver , 316, 418, 817, 338, 1, 378, -67, 229,  ,  , Egenfinansiering , 572, 1, 526, 685, 363, 278, 564, 97, 408,  ,  , Fremmedfinansiering, -135, 79, 674, -112, -240, 38, -16, 20,  ,  , Aktiver, 13, 250, 18, 760, 32, 375, 15, 267, 14, 056, 17, 960, 5, 697, 13, 841,  ,  , Egenkapital, 4, 489, 6, 308, 6, 427, 6, 891, 5, 189, 5, 668, 3, 317, 4, 878,  ,  ,  , pct.,  ,  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 37, 36, 31, 48, 39, 38, 59, 41, Regnskabsstatistik for gartneri 2014, 23. september 2015 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2016, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20039

    NYT: Svin holder hånden under jordbrugets bytteforhold

    27. maj 2020, Jordbrugets bytteforhold, der er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen, blev i første kvartal 2020 forringet med 0,8 pct. i forhold til fjerde kvartal 2019. Stigende priser på vegetabilske salgsprodukter, stabile mælkepriser, og ikke mindst de høje svinepriser trækker bytteforholdet op, mens lavere priser på kvæg og pelsdyr samt stigende priser på forbrug i produktionen trækker det nedad., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Højere priser for jordbrugets salgsprodukter skyldes svin, I forhold til første kvartal 2019, steg jordbrugets salgsprodukter med 15,0 pct., hvilket skyldes, at de animalske salgsprodukter steg med 28,4 pct., mens de vegetabilske produkter faldt med 11,1 pct. Svin alene udgør 31 pct. af jordbrugets salgsprodukter og har derfor med en stigning på hele 67,1 pct. stor betydning for den samlede prisudvikling. Aktuelt i maj 2020 er noteringen på svinekød faldet til 12 kr. pr. kilo mod 13,92 kr. i gennemsnit for første kvartal 2020 som følge af mindre efterspørgsel pga. covid-19. I historisk perspektiv er der dog stadig tale om høje priser, se artiklen , Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande, ., Lidt ringere bytteforhold i forhold til fjerde kvartal 2019, Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter steg med 7,2 pct. i første kvartal 2020 i forhold til fjerde kvartal 2019, mens de animalske salgsprodukter faldt 3,3 pct. Samlet set steg jordbrugets salgsprodukter 0,9 pct. Samtidig steg priserne på forbruget og investeringer i produktionen med 1,7 pct., De animalske salgsprodukter udgør 69 pct. af det samlede salg. Mælk og svin udgør tilsammen halvdelen af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., 2019 et godt år, I 2019 kom jordbrugets bytteforhold over niveau 100 (2015 = 100) og har siden ligget over 100, senest her i første kvartal 2020. Det har betydet, at landbrugets økonomi blev kraftigt forbedret i 2019, hvilket især skyldes de høje svinepriser, se mere i , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2019, fra 26. maj., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 4. kvt. , 2019, 1. kvt. , 2020, 1. kvt. 2019 , - 1. kvt. 2020, 4. kvt. 2019, - 1. kvt. 2020,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 109, 108, 15,8, -0,8, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 112, 113, 15,0, 0,9, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 100, 107, -11,1, 7,2, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 102, 106, -17,0, 3,7, Raps , 33, 105, 110, 5,8, 4,4, Grøntsager og prydplanter, 78, 99, 114, -3,0, 15,2, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 120, 116, 28,4, -3,3, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 92, 93, 2,4, 1,3, Svin , 308, 145, 153, 67,1, 5,5, Fjerkræ , 26, 96, 95, -4,3, -1,2, Mælk , 195, 111, 111, -0,7, -0,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 104, -0,7, 1,7, Forbrug i produktionen, 876, 102, 105, -0,5, 2,3, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 119, 118, 1,5, -0,9, Gødningsstoffer , 37, 88, 88, -7,7, 0,0, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 94, -4,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 97, 103, -1,0, 6,0, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 105, -1,0, -1,3, Investeringsgoder, 124, 105, 103, -1,6, -2,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2020, 27. maj 2020 - Nr. 200, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. august 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30150

    NYT: Gunstig prisudvikling i jordbruget fortsætter

    29. november 2017, Jordbrugets bytteforhold fortsætter med at stige. Det er fjerde kvartal i træk, at bytteforholdet forbedres, og det nærmer sig nu niveauet for 2010. Stigningen var på 2 procentpoint fra andet kvartal 2017 til tredje kvartal 2017. I forhold til samme kvartal sidste år er bytteforholdet forbedret med 8,6 pct. Forbedringen skyldes især prisstigninger på mælk. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 10,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 1,5 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her er det særligt en 40,9 pct. stor prisstigning på mælk, som trækker de samlede salgspriser op. Dermed nærmer prisen på mælk sig niveauet for 2014, som var det højeste siden 1990., Prisindeks på forbrug i produktionen stadig højere end salgspriser, Bytteforholdet er, trods stigning, stadig forringet med 3 pct. i forhold til 2010. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er steget 15 pct. i forhold til 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer er 18 pct. over 2010., Højere priser på vegetabilske produkter, I forhold til andet kvartal 2017 er salgsprisindekset steget med 1,8 pct. Priserne på vegetabilske produkter steg med 3,6 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter steg 1,3 pct. Stigningen på de vegetabilske produkter skyldes primært sæsonvariationen fra andet til tredje kvartal, der typisk betyder en stigning fra andet til tredje kvartal. For de animalske produkter skyldes stigningen primært mælkepriser, der steg med 5,9 pct. i forhold til kvartalet før., Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 1,5 pct. fra tredje kvartal 2016 til tredje kvartal 2017. Årsagen er primært, at priserne på investeringsgoder steg 4 pct. Fra andet kvartal 2017 til tredje kvartal 2017 steg forbrug og investeringer 0,1 pct., Prisen på foderstoffer faldt med 1,6 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2017, 3. kvt. , 2017, 3. kvt. 16 , - 3. kvt. 17, 2. kvt. 17, - 3. kvt. 17,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 95, 97, 8,6, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 113, 115, 10,3, 1,8, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 111, 115, 5,9, 3,6, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 114, 114, 11,7, -0,2, Raps , 27, 126, 120, 2,6, -5,2, Grøntsager og prydplanter, 72, 105, 103, -6,1, -2,1, Animalske salgsprodukter, 715, 113, 114, 12,8, 1,3, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 120, 126, 8,2, 4,8, Svin , 340, 125, 120, 3,6, -3,7, Fjerkræ , 25, 110, 111, -1,5, 1,2, Mælk , 213, 113, 119, 40,9, 5,9, Æg , 11, 97, 97, -3,1, 0,1, Pelsskind , 81, 81, 73, 2,1, -9,6, Forbrug og investeringer, 1, 000, 118, 118, 1,5, 0,1, Forbrug i produktionen, 807, 118, 117, 0,9, -0,3, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 108, 108, 4,7, -0,6, Gødningsstoffer , 35, 106, 94, 6,3, -11,9, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 195, -0,6, -0,6, Foderstoffer, 300, 112, 112, -1,6, -0,5, Vedligeholdelse og reparation, 95, 114, 114, 0,8, 0,1, Investeringsgoder, 193, 119, 121, 4,0, 1,4, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2017, 29. november 2017 - Nr. 462, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24603

    NYT: Stort fald i jordbrugets gæld

    8. oktober 2020, Den samlede gæld for det danske jordbrug faldt med 14 mia. kr. til 323 mia. kr. fra 2018 til 2019 målt ved udgangen af året. Hermed er jordbrugets gæld både i form af realkredit med 239 mia. kr. og bank med 53 mia. kr. nu lavere end før finanskrisen i 2008-2009., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Gunstige konjunkturer er hovedårsagen, For både landbrug og gartnerier har 2019 været et år med god indtjening, se artiklerne i , Nyt fra Danmarks Statistik, : , Svin gav bedste resultat i mands minde, og , Fremgang for grøntsager og planteskoler, . Driftsresultaterne har dermed muliggjort afvikling af en del af gælden., Jordbrugets gæld, oversigtstabel,  , 2007, 2010, 2013, 2016, 2019,  , mia. kr., I alt, 281, 355, 346, 353, 323, Realkredit, 200, 261, 252, 255, 239, Bank, 59, 69, 67, 69, 53, Andet, 22, 24, 27, 29, 32, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Jordbrugets renteudgifter faldt også, Jordbrugets samlede renteudgifter faldt i 2019 med 0,3 mia. kr. til 6,5 mia. kr. som følge af den lavere gæld og af, at den gennemsnitlige betalte rente for den samlede gæld var 2 pct., hvilket var uændret i forhold til året før. Ses rentebetalingerne i et længere perspektiv, har de været faldende år for år siden 2008, og understøtter dermed jordbrugets samlede økonomi., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Jordbrugets renter og gæld 2019, 8. oktober 2020 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32018

    NYT: Kraftigt stigende svinepriser forbedrer bytteforhold

    5. september 2019, De store prisstigninger på svin var den væsentligste årsag til, at jordbrugets bytteforhold i andet kvartal 2019 blev forbedret med 4,9 pct. i forhold til første kvartal 2019. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Landmændenes salgspriser på svin steg med hele 30,6 pct. i andet kvartal i forhold til første kvartal 2019, mens prisen på de øvrige salgsprodukter kun ændrede sig lidt. Samtidig var der ikke de store ændringer i priserne på forbruget i produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Tørken i 2018 og svinepest i Asien medfører højere afregningspriser, Fra andet kvartal 2018 til andet kvartal 2019 steg priserne på jordbrugets salgsprodukter 9,7 pct. Det skete på baggrund af en stigning på 13,0 pct. for de vegetabilske salgsprodukter, hvilket især skyldes, at prisen på korn steg 25,3 pct. og grøntsager og prydplanter med 8,0 pct. som følge af tørken i sommeren 2018. De animalske salgsprodukter steg med 8,8 pct., hvilket kan henføres til især de kraftige prisstigninger på svin. De stigende verdensmarkedspriser på svin skyldtes især stor efterspørgsels af svinekød fra Kina, pga. afrikansk svinepest, som har medført kraftig nedgang i bestanden af svin i landet., De animalske salgsprodukter udgør 69 pct. af det samlede salg. Mælk og svin udgør tilsammen halvdelen af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., Lille stigning i priser på forbruget i produktionen, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 0,7 pct. i forhold til andet kvartal 2018, mens det steg med 0,2 pct. fra første kvartal til andet kvartal 2019. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bedre bytteforhold i andet kvartal 2019, Jordbruget bytteforhold (2015 = 100) steg i andet kvartal 2019, og ligger nu over bytteforholdet i 2018, hvor landmændenes økonomi var presset bl.a. pga. sommerens tørke og lave priser på svin og mink, hvilket også kan ses i landbrugets økonomi (se , Nyt fra Danmarks Statistik 2019:194, , , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018), . De betydelige bedre priser på svin og en mere normal høst vil sandsynligvis forbedre det økonomiske resultat for landmændene i 2019., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 1. kvt. , 2019, 2. kvt. , 2019, 2. kvt. 2018 , - 2. kvt. 2019, 1. kvt. 2019, - 2. kvt. 2019,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 95, 99, 8,9, 4,9, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 98, 103, 9,7, 5,2, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 120, 117, 13,0, -2,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 127, 126, 25,3, -0,7, Raps , 33, 105, 105, 8,2, 0,9, Grøntsager og prydplanter, 78, 117, 115, 8,0, -1,5, Animalske salgsprodukter, 692, 90, 100, 8,8, 11,4, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 91, 91, -10,4, -0,6, Svin , 308, 92, 120, 23,2, 30,6, Fjerkræ , 26, 99, 99, 1,6, -0,7, Mælk , 195, 112, 112, 2,6, -0,2, Forbrug og investeringer, 1.000, 104, 104, 0,7, 0,2, Forbrug i produktionen, 876, 105, 105, 1,9, 0,3, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 117, 119, 2,2, 1,6, Gødningsstoffer , 37, 95, 93, -1,0, -2,5, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 98, -2,7, 0,0, Foderstoffer, 297, 104, 104, 7,0, 0,0, Vedligeholdelse og reparation, 81, 100, 100, -4,5, 0,0, Investeringsgoder, 124, 97, 97, -6,6, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2019, 5. september 2019 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27914

    NYT: Fortsat stigning i jordbrugets investeringer i 2020

    27. oktober 2021, Jordbrugets investeringer steg med 1,0 mia. kr. i 2020 til 7,8 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Stigningen kan især henføres til investeringer i bygninger, men også investeringer i maskiner og inventar var på et lidt højere niveau end i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i svinestalde, Investeringer i svinestalde steg med 78 pct. til 770 mio. kr. i løbende priser i 2020. Det er det næsthøjeste niveau siden 2010 kun overgået af 2012, der økonomisk også var et godt år for bedrifter med svin, se fx , www.statistikbanken.dk/lpris10, for afregningspriser for slagtesvin. Investeringsaktiviteten kan også ses i sammenhæng med, at der har været tilskudspuljer til svinestalde med den hensigt, at flere smågrise bliver opfedet i Danmark. Investeringer i kvægstalde og andre driftsbygninger (til bl.a. fjerkræ, maskiner, væksthuse, kornopbevaring mv.) steg også., Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2010, 2015, 2019, 2020,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 7, 737, 7, 022, 8, 059, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 2, 920, 1, 775, 2, 581, Kvægstalde, 798, 807, 486, 611, Svinestalde, 670, 473, 432, 770, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 639, 858, 1, 200, Maskiner og inventar, 4, 055, 4, 612, 5, 077, 5, 302, Plantager og grundforbedringer, 142, 205, 169, 175,  , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 7, 737, 6, 768, 7, 757, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 2, 920, 1, 760, 2, 579, Kvægstalde, 848, 807, 481, 610, Svinestalde, 712, 473, 428, 770, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 639, 851, 1, 199, Maskiner og inventar, 4, 531, 4, 612, 4, 835, 5, 002, Plantager og grundforbedringer, 174, 205, 173, 175, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Afskrivningerne overstiger investeringerne, Jordbruget har i en årrække haft negative nettoinvesteringer, som opstår, når afskrivningerne overstiger bruttoinvesteringerne. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Både på grund af større investeringer og mindre afskrivninger nærmede nettoinvesteringerne sig en ligevægt i 2020., Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2010, 2015, 2019, 2020,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 395, 7, 737, 7, 022, 8, 059, Afskrivninger, 9, 976, 10, 381, 9, 308, 8, 742, Nettoinvesteringer, -2, 581, -2, 643, -2, 286, -683, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb, 2, Jordbrugets investeringer 2020, 27. oktober 2021 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34710

    NYT: Flertal af kunstnere har videregående uddannelse

    25. juni 2024, I gennemsnit har 62 pct. af kunstnerne i Danmark en videregående uddannelse. Kunstnerne har dermed generelt et højt uddannelsesniveau, men der er forskelle på tværs af de fem kunstområder, som statistikken dækker. De kunstneriske uddannelser, som f.eks. musikkonservatorierne, kunstakademierne og scenekunstskolerne, er alle videregående uddannelser. Mellem 57 og 67 pct. af kunstnerne har en videregående uddannelse, med undtagelse af kunstnerne inden for , Forfattere og ord, , hvor det gælder 81 pct. Her er langt de fleste dog ikke uddannet fra en kunstnerisk uddannelse, men fra andre videregående uddannelser såsom journalist, folkeskolelærer og cand. mag. Hver tredje inden for , Musik, Film og TV, og , Skuespil og scenekunst, har grundskole eller gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse, mens andelen inden for , Forfattere og ord, og , Billedkunst og formgivning, er hhv. 14 pct. og 24 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst5, Kvindelige kunstnere har i højere grad en videregående uddannelse, Inden for kunstområderne , Musik, , , Billedkunst og formgivning, samt , Film og TV, er kvinder med en videregående uddannelse overrepræsenteret i forhold til den samlede population af kunstnere inden for disse kunstområder. Kvinder udgør 37 pct. af kunstnerne inden for , Film og TV, , men 46 pct. af kunstnerne med en videregående uddannelse. Tilsvarende udgør kvinder 62 pct. af kunstnerne inden for , Billedkunst og formgivning, , men 66 pct. af kunstnerne med en videregående uddannelse. Inden for , Musik, udgør kvinder 25 pct. af kunstnerne, men 29 pct. af dem med en videregående uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst5, Kunstnernes familietype, Statistikken , Kunstnere i Danmark, er blevet udvidet med information om kunstnernes familietype og viser blandt andet, at 39 pct. af kunstnerne inden for , Forfattere og ord, lever i et parforhold uden hjemmeboende børn. Dette er den største andel blandt de fem kunstområder og kan forklares med, at 53 pct. af forfatterne er over 60 år. 38 pct. af kunstnerne inden for , Film og TV, lever i et parforhold med hjemmeboende børn, og her er 76 pct. mellem 30-59 år., Kunstnere i Danmark, er en ny statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel, men er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revidereres opgørelserne bagud i tid., Kunstnere i Danmark 2022, 25. juni 2024 - Nr. 188, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. december 2024, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=53973

    NYT: Dårligere resultater for økologiske landbrug i 2018

    27. september 2019, I 2018 landede det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske heltidslandbrug på 462.000 kr., hvilket er mere end en halvering i forhold til året før. Tilbagegangen skyldes især lavere priser på de økologiske produkter og højere omkostninger i forbindelse med tørken i 2018. Der er tale om det første år med indtjeningsmæssig tilbagegang for gruppen af økologiske landbrugsbedrifter som helhed siden 2009., Kilde: , www.Statistikbanken.dk/jord2, ., Mælkeproducenter med positiv bundlinje trods mere end halvering af resultat, Det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske heltidsbedrifter med malkekvæg faldt til 646.000 kr. efter et historisk højt niveau på knap 1,5 mio. kr. pr. bedrift i 2017. Afregningsprisen på økologisk mælk faldt med 21 øre til 3,38 kr. pr. kg, hvilket gav et lavere bruttoudbytte, selvom mælkeydelsen pr. ko steg med 131 kg til 9.369 kg. Samtidig steg omkostningerne med ca. 350.000 kr. Efter beregnet ejeraflønning blev bundlinjen dog fortsat positiv med 99.000 kr., Fortsat flere økologer presser balancen mellem udbud og efterspørgsel, Økonomien for økologisk produktion er ofte ganske følsom over for hastigheden af omlægninger og dermed balancen mellem udbud og efterspørgsel efter økologiske varer. I 2018 var der 626 omlagte økologiske heltidslandbrug. Når det ses som en andel af alle 9.563 heltidslandbrug svarer det til 7,0 pct., hvilket er en stigning i forhold til 4,8 pct. ti år tidligere. Der er flest økologiske landbrug med mælkeproduktion - 351 bedrifter. Antallet var ca. 10 pct. større end i 2017, og da bedrifterne også blev større i gennemsnit, betød det en betydelig stigning i den økologiske mælkemængde. I 2018 faldt den konventionelle mælkepris med 10 øre til 2,65 kr. pr. kg. Denne prisrelation betød, med en økologisk merpris på ca. 75 øre pr. kg, at driftsresultaterne var ganske lige for konventionelle og økologiske mælkeproducenter i 2018 efter nogle år med bedre resultater for økologerne. , Samtidig dækker de gennemsnitlige driftsresultater over betydelig variation. For den bedste fjerdedel af økologiske mælkeproducenter blev driftsresultatet i 2018 knap 2,1 mio. kr., mens den ringeste fjerdedel havde et negativt driftsresultat på knap 0,5 mio. kr. De nærmere karakteristika for kvartilgrupper efter driftsresultat kan studeres i , www.statistikbanken.dk/jord2, .  , Også stor tilbagegang i resultatet for økologiske svine- og planteproducenter, I 2018 øgedes antallet af økologiske bedrifter specialiseret i svin til 39, og bedrifterne producerede også flere svin, hvilket derfor øgede udbuddet af økologisk svinekød. Prisen pr. slagtesvin faldt med næsten 400 kr. til 2.039 kr., hvilket gav et fald i det gennemsnitlige driftsresultat fra 1,8 mio. kr. i 2017 til -21.000 kr. i 2018. I 2019 fortsætter prisen på økologisk svinekød med at falde, se , Friland, , mens konventionelt svinekød udviser betydelige prisstigninger som følge af situationen med svinepest i Asien, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:325, , , Jordbrugets prisforhold 2. kvt. 2019, . For de godt 100 økologiske bedrifter med planteavl som speciale faldt driftsresultatet som følge af mindre bruttoudbytte til 199.000 kr., hvilket er 342.000 kr. lavere end i 2017. , Hovedtal for økologiske heltidslandbrug,  , Malkekvæg, Svin, Planteavl, Alle,  , 2016, 2017, 2018, 2016, 2017, 2018, 2016, 2017, 2018, 2016, 2017, 2018,  , antal, Bedrifter, 323, 317, 351, 31, 34, 39, 81, 116, 104, 568, 587, 626,  , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 209, 227, 238, 169, 141, 142, 285, 267, 260, 202, 212, 210, Dyreenheder, antal, 295, 315, 323, 155, 149, 152, 9, 17, 13, 199, 196, 210,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 8, 079, 9, 229, 8, 788, 10, 871, 10, 199, 8, 208, 3, 259, 3, 875, 3, 298, 6, 522, 7, 010, 6, 745, - Heraf miljøtilskud, 183, 238, 263, 161, 168, 174, 321, 329, 336, 194, 236, 245, Driftsomkostninger, 6, 473, 7, 288, 7, 641, 7, 545, 7, 937, 7, 760, 2, 351, 2, 774, 2, 637, 5, 162, 5, 481, 5, 860, - Heraf foder, 3, 112, 3, 612, 3, 716, 4, 349, 4, 318, 4, 562, 111, 410, 280, 2, 355, 2, 503, 2, 746, - Heraf arbejdskraft, 668, 751, 805, 734, 944, 891, 353, 322, 343, 552, 581, 628, Resultat af primær drift, 1, 606, 1, 941, 1, 146, 3, 326, 2, 261, 448, 909, 1, 101, 660, 1, 360, 1, 529, 885, Finansieringsomkostninger, 1, 013, 1, 084, 1, 139, 678, 769, 790, 1, 122, 1, 149, 1, 010, 898, 962, 944, Generelle driftstilskud, 573, 614, 639, 359, 308, 322, 633, 589, 549, 510, 537, 521, Driftsresultat, 1, 166, 1, 470, 646, 3, 007, 1, 800, -21, 420, 541, 199, 973, 1, 105, 462, - Bedste fjerdedel, 2, 363, 3, 259, 2, 062, 5, 861, 3, 783, 1, 171, .., 1, 645, 1, 431, 2, 442, 2, 770, 1, 775, - Dårligste fjerdedel, 148, 240, -492, 930, 326, -1, 626, -151, -268, -859, -18, -2, -590, Driftsresultat efter ejeraflønning, 656, 956, 99, 2, 509, 1, 329, -486, 64, 159, -188, 507, 625, -34, Nøgletal, pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 4,0, 4,5, 2,6, 8,7, 6,5, 1,0, 2,5, 3,0, 2,0, 3,7, 3,9, 2,3, Soliditetsgrad efter hensættelser, 19,9, 18,7, 17,6, 31,0, 21,8, 23,6, 24,1, 21,9, 22,6, 22,4, 20,6, 19,9, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, ., Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2018, 27. september 2019 - Nr. 358, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2020, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29510

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation