Forside

Søgeresultat

Viser resultat 981 - 990 af 1610

NYT: Syv år med negative nettoinvesteringer i jordbruget

24. oktober 2016, Investeringer i jordbruget er for syvende år i træk lavere end afskrivningen, og endnu lavere end sidste år. Faldet i investeringer er sket samtidig med, at indtjeningen i jordbruget faldt markant i 2015. Indtjeningen er dog stadig på et højere niveau end under den økonomiske krise i 2008-2009. I 2015 faldt investeringerne for andet år i træk efter stigningen i 2013. De samlede investeringer faldt med 0,4 mia. kr. i forhold til 2014 i løbende priser, hvilket er et fald på 5 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 7 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2015 under det halve af niveauet i 2008., Stigning i investeringer i kvægstalde, Investeringer i driftsbygninger er faldet med 517 mio. kr. eller 15 pct. i forhold til året før. Dette dækker dog over en stigning i investeringer i kvægstalde med 9 pct., svarende til en stigning på 65 mio. kr. i forhold til året før. Mælkekvotens ophør i 2015 og den generelle strukturudvikling indenfor mælkeproducenter med færre og større bedrifter har betydet øgede investeringer i kvægstalde. De seneste 10 år er det gennemsnitlige antal malkekøer pr. bedrift fordoblet. Strukturudviklingen kan ses i statistikbanktabellen om husdyrbestanden , ANI7, ., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2015 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,1 mia. kr., hvilket svarer til niveauet i 2014. Afskrivningerne fordelte sig med 60 pct. på maskiner og inventar og 40 pct. på driftsbygninger., Fortsat negative nettoinvesteringer, Faldet i investeringer i 2015 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for syvende år i træk. Nettoinvesteringerne i 2015 er opgjort til minus 2,4 mia. kr., som er 0,4 mia. kr. lavere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet for syvende år i træk. Afskrivningerne i 2015 var således 31 pct. højere end bruttoinvesteringerne. , Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser, , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, Afskrivninger i alt, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, 10, 104, 10, 124, Nettoinvesteringer i alt, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, -1, 944, -2, 386, Driftsbygninger, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, Afskrivninger, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, 4, 080, Nettoinvesteringer, 3, 709, 284 , -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, -1, 161, Maskiner og inventar, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, Afskrivninger, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, 6, 084, 6, 043, Nettoinvesteringer, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, -1, 567, -1, 431, Plantager mv., , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, Jordbrugets investeringer 2015, 24. oktober 2016 - Nr. 445, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23070

NYT: 2020 var som 2019 et godt år for svineproducenter

16. december 2021, Afregningsprisen på konventionelle slagtesvin steg 10 pct. til 1.202 kr. pr. svin i 2020. Prisen steg gennem første kvartal, hvorefter den faldt gennem resten af året. Ved udgangen af 2020 var prisen 26 pct. lavere end ved årets begyndelse, se , statistikbanken.dk/lpris10, . Overskuddet pr. svin faldt dermed 27 kr. til 133 kr., da lagerværdien af besætningen påvirker overskudsberegningen. Overskuddet var dog klart det næstbedste de seneste ti år og svarede til en lønningsevne på 793 kr. pr. arbejdstime., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Små ændringer for mælkeproducenter, I mælkeproduktionen var der kun små stigninger i mælkeydelsen, mens den konventionelle mælkepris steg lidt, og den økologiske mælkepris faldt lidt. Herefter var prisforskellen ab landmænd mellem konventionel og økologisk mælk imidlertid den mindste siden 2014. Med årets omkostninger kan overskuddet for konventionel mælk beregnes til 8 øre pr. kg og 27 øre pr. kg for økologisk mælk, hvilket gav en lønningsevne pr. arbejdstime på hhv. 221 og 304 kr. pr. time. Læs mere i publikationen , Landbrugets produktionsgrene 2020, ., Godt år for økologisk husdyrproduktion, Ud over de økologiske mælkeproducenter var der i 2020 også god økonomi for producenter af økologiske slagtesvin og æg. For producenter af slagtesvin steg prisen med 13 pct. i forhold til 2019, hvilket gav en lønningsevne på 796 kr. pr. time efter, at der var negativ lønningsevne i 2018 til 2019. For producenter med økologisk ægproduktion blev lønningsevnen 369 kr. pr. arbejdstime mod 231 kr. året før., Græsfrø bedre end hvede i ni ud af ti år, Sommeren 2020 bød på en god høst på niveau med 2019, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:449, . Udbytterne for flere afgrøder var på rekordniveauer. Græsfrø er en dansk nichespecialitet, der eksporteres over hele verden, bl.a. til anlæg af fodboldbaner. Arealet er over de seneste år steget med ca. en tredjedel til 106.308 ha i 2020, hvilket er 4 pct. af det dyrkede areal, se , statistikbanken.dk/afg5, . Lønningsevnen har i gennemsnit været bedre end hvede i ni ud af de seneste ti år. Hvede er den konventionelle kornafgrøde med bedst lønningsevne. Hvede udgjorde 19 pct. af det dyrkede areal i 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Planteproduktionens højeste lønningsevne var for kartofler og grøntsager, Som i tidligere år var den højeste lønningsevne blandt planteavlens produktionsgrene i højværdiafgrøderne kartofler og grøntsager, der tilsammen udgjorde knap 3 pct. af det dyrkede areal. Lønningsevne pr. arbejdstime blev på 250 kr. og 363 kr. for hhv. konventionelle og økologiske spisekartofler, 390 kr. for industrikartofler samt 244 kr. og 222 kr. for hhv. konventionelle og økologiske grøntsager., Produktionsgrene husdyr: Gennemsnitligt nettooverskud og lønningsevne. 2020, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Malke-, køer , inkl. , opdræt, Søer , med , små-, grise, Slagte-, svin, , Høns, , Pels-, dyr, , Malke-, køer, inkl. , opdræt, Slagte-, svin, , Høns, , Nettooverskud, kr. pr. enhed, 889, 890, 13, 345, 586, 38, 2, 608, 21, 626, 2, 906, Lønningsevne, kr. pr. time, 221, 280, 793, 262, 227, 304, 796, 369, Anm.: Produktionsgrenen med konventionelle søer inkluderer smågrise op til ca. 7 kg. For produktionsgrenen slagtesvin er enheden 100 producerede svin, mens enheden for høns er 100 årsdyr. For pelsdyr pr. avlstæve., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt nettooverskud (jordrente) og lønningsevne. 2020, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Korn, , Raps, , Sukker-, roer, Græs-, frø, Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, Korn, , Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, Nettooverskud, kr. pr. ha, 1, 654, 2, 016, 2, 056, 3, 583, 9, 130, -618, 6, 792, 8, 747, Lønningsevne, kr. pr. time, -58, 21, 163, 173, 250, 244, -58, 363, 222, 1, Dækker spise- og læggekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro1, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2020, 16. december 2021 - Nr. 454, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36121

NYT: Fald i jordbrugets investeringer

4. november 2015, Investeringer i jordbruget er stadig lavere end afskrivningen, trods det at indtjeningen i jordbruget er på et langt højere niveau end under den økonomiske krise i 2008-2009. I 2014 faldt investeringerne efter to år med stigninger. De samlede investeringer faldt med 0,9 mia. kr. i forhold til 2013 i løbende priser, hvilket er et fald på 10 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 13 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2014, kun på omtrent det halve af niveauet i 2008., Stigning i investeringer i kvægstalde, Investeringer i driftsbygninger er steget med 296 mio. kr. eller 9 pct. i forhold til året før. Dette dækker dog over fald i investeringer i svinestalde med 33 pct. og en stigning i investeringer i kvægstalde på 31 pct. i forhold til året før. De nye krav i , Lov om kvæghold, , som trådte i kraft 1. juli 2014, medførte ekstraordinært store investeringer i 2014 i kvægstalde. Desuden har der de seneste år været en forstærket tendens til strukturændringer inden for malkekvægbranchen, hvor der bliver færre men større bedrifter, se statistikbanktabellen om husdyrbestanden , HDYR1, ., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2014 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,1 mia. kr., hvilket er 66 mio. kr. mindre end i 2013. Afskrivningerne fordelte sig med 60 pct. på maskiner og inventar og 40 pct. på driftsbygninger., Seks år med negative nettoinvesteringer, Faldet i investeringer i 2014 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for sjette år i træk. Nettoinvesteringerne i 2014 er opgjort til minus 1,9 mia. kr., som er 0,9 mia. kr. lavere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet for sjette år i træk. Afskrivningerne i 2014 var således 24 pct. højere end bruttoinvesteringerne. De akkumulerede negative nettoinvesteringer over de seneste seks år overstiger dermed de samlede årlige bruttoinvesteringer, der er blevet foretaget i alle år efter 2008. , Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser, , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 15, 043, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, Afskrivninger i alt, 9, 255, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, 10, 104, Nettoinvesteringer i alt, 5, 788, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, -1, 944, Driftsbygninger, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 7, 763, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, Afskrivninger, 3, 457, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, Nettoinvesteringer, 4, 306, 3, 709, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, Maskiner og inventar, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 7, 094, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, Afskrivninger, 5, 798, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, 6, 084, Nettoinvesteringer, 1, 296, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, -1, 567, Plantager mv., , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, Jordbrugets investeringer 2014, 4. november 2015 - Nr. 521, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20386

NYT: Jordbrugets gæld øget med 6 mia. kr.

4. november 2015, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2014 er opgjort til 352 mia. kr. Gælden er dermed steget med 1,8 pct. i forhold til 2013. Indtjeningen i jordbruget er på et væsentligt højere niveau end under finanskrisen, men dette til trods har jordbruget ikke kunnet nedbringe gælden. I 2014 var bruttoproduktionen på 81,8 mia. kr. mod 66,5 mia. kr. i 2008. Renten er dog fortsat historisk lav, hvilket gør at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden. Store dele af gælden er dog optaget i variabelt forrentede lån, hvilket gør jordbruget følsom over for rentestigninger., Lavere gennemsnitlig rente, Jordbruget betalte i 2014 i gennemsnit 2,63 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,03 procentpoint lavere end i 2013. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Jordbrugets renteudgifter er for 2014 opgjort til 9,3 mia. kr. mod 9,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 1 pct. Stigningen i renteudgifterne skyldes fortrinsvis omkostninger ved omlægning af lån, da der er sket en omkonvertering fra euro-lån til rentetilpasningslån. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 1 pct. i forhold til 2013., Renteudgifterne i 2008 var på sit højeste nogensinde med 16,8 mia. kr. Siden da er der sket et markant fald i renteudgifter til det nuværende, på 9,3 mia. kr., eller et fald svarende til 45 pct. i forhold til 2008. , Mere realkreditgæld, Den samlede gæld steg med 1,8 pct. i forhold til 2013. Heraf steg realkreditgælden med 1,1 pct. og pengeinstitutgælden med 6,2 pct. Jordbruget har afviklet for 26,9 mia. kr. realkreditlån i euro, mens der er optaget for 26,8 mia. kr. rentetilpasningslån, og optaget for 2,7 mia. kr. fastforrentede realkreditlån. Pengeinstitutgældens stigning skyldes, at lån i danske kroner er steget med 8,9 pct. svarende til 4,5 mia. kr., Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , mio. kr., Renteudgifter i alt , 11, 129, 11, 382, 10, 984, 9, 195, 9, 283, Låneomkostninger, 447, 332, 372, 365, 422, Realkredit, 6, 750, 6, 863, 6, 111, 4, 566, 4, 540, Pengeinstitut, 3, 532, 3, 734, 3, 985, 3, 782, 3, 755, Andet, 400, 453, 516, 483, 567, Realiseret tab ved swap mv., 3, 177, 1, 875, 1, 035, 819, 701, Gæld i alt ultimo, 355, 109, 347, 930, 352, 578, 346, 113, 352, 431, Realkreditinstitut, 1, 261, 324, 253, 668, 258, 303, 251, 893, 254, 607, Alm. Realkreditlån, 33, 767, 31, 728, 31, 439, 26, 716, 29, 542, Rentetilpasningslån, 61, 895, 71, 002, 86, 118, 102, 574, 129, 342, Euro-lån, 165, 662, 150, 939, 140, 746, 122, 603, 95, 724, Pengeinstitut, 2, 69, 646, 69, 591, 68, 164, 66, 800, 70, 931, Lån i danske kroner, 38, 975, 45, 200, 48, 012, 50, 969, 55, 505, Lån i udenlandsk valuta, 30, 670, 19, 532, 14, 752, 11, 996, 10, 783, Anden gæld, 24, 139, 24, 671, 26, 112, 27, 420, 26, 893, Gennemsnitlig rente og bidrag i pct., 3,13, 3,27, 3,12, 2,66, 2,63, Indeks, absolut, indeks 2010 = 100, Renteudgifter, 100,0, 102,3, 98,7, 82,6, 83,4, Gæld i alt, 100,0, 98,0, 99,3, 97,5, 99,2, Realkreditlån, 100,0, 97,1, 98,8, 96,4, 97,4, Pengeinstitut, 100,0, 99,9, 97,9, 95,9, 101,8, Anden gæld, 100,0, 102,2, 108,2, 113,6, 111,4, 1, Fra 2012 indgår regulering til kontantværdi i værdien., 2, Fra 2011 indgår markedsværdien for swap-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2014, 4. november 2015 - Nr. 520, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20387

NYT: Jordbrugets bytteforhold tangerer laveste niveau

12. maj 2022, De voldsomme prisændringer for jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug i produktion betyder, at forholdet herimellem, kaldet bytteforholdet, i første kvartal 2022 med indeks 91 tangerer det laveste niveau i det seneste årti i starten af 2016. Det skyldes især en kraftig stigning i jordbrugets købspriser på foder, gødning og energi., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisudvikling på salgsprodukter, Landmandens priser på korn, mælk og oksekød ligger alle i højeste niveau i perioden siden 2010. Prisindekset for korn er højest med indeks 167 i marts 2022, når 2015 er lig 100, efterfulgt af mælk i indeks 144 og kvæg i indeks 126. Derimod ligger svin i prisindeks 96, men her skal man blot tilbage til 2020, hvor priserne var særdeles høje., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen er kraftigt opadgående, På omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over de seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder er steget. Prisen på energi er steget 92 pct. i forhold til 2015, mens kunstgødning er steget med 54 pct., hvilket skyldes flere faktorer bl.a. priser på energi, der betyder meget for fremstillingen af gødning. Prisen på foder er samtidig steget 34 pct., hvilket bl.a. kan relateres til usikkerhed om verdensproduktionen af korn og proteinafgrøder som følge af krigen i Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Stigende priser på foder betyder forringet bytteforhold, Svineproducenterne mærker de stigende priser på især foder, hvilket betyder en mindre indtjening, da salgspriserne endnu ikke er steget tilsvarende. Det har betydet et voldsomt forringet bytteforhold, hvilket har medført et fald i svinebestanden. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. april 2022 viser et fald i bestanden på 5 pct., men antallet af søer fald med 6 pct., se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 4. kvt. , 2022, 1. kvt. , 2022, 1. kvt. 2021 , - 1. kvt. 2022, 4. kvt. 2021 , - 1. kvt. 2022, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 93, 91, -7,3, -2,0, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 108, 111, 7,0, 2,9, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 117, 139, 24,0, 19,1, Heraf, , , , , , Korn, 131, 136, 149, 32,3, 9,3, Raps , 33, 135, 163, 42,0, 20,7, Grøntsager og prydplanter, 78, 105, 125, 4,5, 18,8, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 102, 100, -0,3, -2,2, Heraf, , , , Kvæg , 46, 117, 124, 41,2, 5,9, Svin , 308, 92, 91, -16,0, -2,0, Fjerkræ , 26, 95, 100, 10,9, 4,7, Mælk , 195, 127, 141, 26,0, 10,9, Forbrug og investeringer, 1.000, 116, 122, 15,4, 5,0, Forbrug i produktionen, 876, 118, 124, 17,2, 5,6, Heraf, , , , Energi , 49, 163, 177, 48,2, 8,4, Gødningsstoffer , 37, 141, 154, 84,9, 9,3, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 94, 0,2, -0,1, Foderstoffer, 297, 118, 130, 24,3, 10,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 108, 110, 2,5, 1,2, Investeringsgoder, 124, 107, 109, 4,4, 1,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2022, 12. maj 2022 - Nr. 169, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36320

NYT: Svineprisen trækker jordbrugets bytteforhold op

20. februar 2020, Jordbrugets bytteforhold blev forbedret i fjerde kvartal 2019, hvilket primært skyldes de store prisstigninger på svin. Landmændenes salgspriser på animalske salgsprodukter steg 10,0 pct. i fjerde kvartal i forhold til tredje kvartal 2019, mens salgspriser på vegetabilske salgsprodukter faldt 3,8 pct. Samlet set steg jordbrugets salgsprodukter 5,0 pct. Samtidig faldt priserne på forbruget i produktionen med 0,9 pct. Jordbrugets bytteforhold er et mål for forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Stigende svinepriser kan ses i industrien og hos forbrugeren, De kraftigt stigende svinepriser kan nu også ses i industrien og hos forbrugeren, hvor de seneste prisindeks for slagteriindustrien viser en stigende tendens (se, Producent- og importprisindeks for varer januar 2020, i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:64, og, Forbruger- og nettoprisindeks januar 2020, i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:38, )., Stigningen i jordbrugets salgsprodukter skyldes svinepriserne, I forhold til fjerde kvartal 2018 steg jordbrugets salgsprodukter med 12 pct. hvilket skyldtes, at svin steg med 60 pct., mens der var et fald på de andre animalske salgsprodukter og korn. Grunden til at svin slår så meget igennem, skyldes at svin alene udgør 31 pct. af jordbrugets salgsprodukter og derfor har stor betydning for den samlede prisudvikling., Prisindeks på forbrug i produktionen er lavere end salgspriserne, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer faldt med 1,9 pct. i forhold til fjerde kvartal 2018 og 0,9 pct. fra tredje kvartal 2019 til fjerde kvartal 2019. Faldet skyldtes primært lavere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 3. kvt. , 2019, 4. kvt. , 2019, 4. kvt. 2018 , - 4. kvt. 2019, 3. kvt. 2019, - 4. kvt. 2019, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 104, 110, 14,3, 5,9, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 107, 113, 12,2, 5,0, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 105, 101, -5,8, -3,8, Heraf, , , , , , Korn, 131, 103, 102, -18,1, -1,5, Raps , 33, 104, 105, 0,1, 1,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 105, 98, 0,1, -6,5, Animalske salgsprodukter, 692, 109, 120, 24,0, 10,0, Heraf, , , , Kvæg , 46, 92, 92, -1,6, 0,7, Svin , 308, 128, 145, 60,2, 13,6, Fjerkræ , 26, 99, 96, -3,7, -2,2, Mælk , 195, 111, 111, -9,0, 0,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 102, -1,9, -0,9, Forbrug i produktionen, 876, 103, 102, -2,2, -1,0, Heraf, , , , Energi , 49, 119, 120, 1,5, 1,0, Gødningsstoffer , 37, 88, 88, -7,8, 0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 94, -4,0, -4,0, Foderstoffer, 297, 99, 97, -4,6, -2,4, Vedligeholdelse og reparation, 81, 105, 105, 0,3, 0,0, Investeringsgoder, 124, 105, 105, 0,3, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2019, 20. februar 2020 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30149

NYT: Rekordstort udbud trækker kornpriserne ned

15. februar 2017, Kapitelstaksterne, som er de gennemsnitlige kornpriser fra høst til slutningen af året, faldt med 14 pct. for byg og 9 pct. for hvede, i forhold til 2015. Prisen er under 2010-niveau, men dog stadig væsentligt over de lave priser i 2009. Kapitelstaksten for 100 kg byg var 101,53 kr. i 2016, svarende til et fald på 16,21 kr. i forhold til 2015. Kapitelstaksten for 100 kg hvede var 102,46 kr., svarende til et fald på 10,12 kr. i forhold til 2015. For fjerde år i træk var der rekordhøst på verdensplan, ifølge International Grains Council. Det øgede udbud har ikke været mødt af en tilsvarende efterspørgsel, og har dermed været medvirkende til prissætningen., Kapitelstakster i 400 år, I dag bruges kapitelstakster primært til beregning af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Kapitelstakster kan dog føres tilbage til 1600-tallet og har været brugt til omregning af afgifter, der var fastsat i naturalier, men skulle betales i penge. Kapitelstaksterne har især haft betydning for ydelser til kirken, fx betalinger af tiende, og blev oprindeligt bestemt af domkapitlerne, deraf navnet. , Byg dyrest på Fyn med omliggende øer, Prisen på byg faldt 14 pct. i forhold til året før. Der var fald i alle områder. Det største fald i prisen var i Nordjylland, hvor prisen faldt med 16 pct. i forhold til året før. Prisen på Fyn var højest med 104,34 kr. pr. 100 kg. Dyrkningen af maltbyg på Sjælland og Lolland-Falster betyder normalt en høj gennemsnitspris på byg, men her faldt prisen også i forhold til sidste år. Prisen på Sjælland med omliggende øer faldt med 12 pct., mens den faldt 15 pct. på Lolland-Falster med omliggende øer, begge i forhold til året før. Ligesom året før, var der ikke en tydelig prisforskel mellem Vest- og Østdanmark i 2016., Hvede dyrest i Vestjylland, Prisen på hvede faldt med 9 pct. Prisfaldet var størst på Lolland-Falster med omliggende øer, hvor prisen faldt 10 pct. Faldet i Nordjylland gør, at Vestjylland nu er dyrest at købe hvede i med 105,78 kr. pr. 100 kg. Der er for hvede en tendens til lavere priser i Østdanmark end i Vestdanmark i 2016, hvilket også var tilfældet i 2012-2015. Dette skyldes formentlig efterspørgsel efter korn til foder, da svineproduktionen er størst i Vestdanmark., Nedregulering af jordlejen, Kapitelstaksten bliver brugt til at regulere lejen ved forpagtning af landbrugsjord for mange landbrugsejendomme. Derudover indgår basisprisen for grundbetalingen (den tidligere enkeltbetalingsordning) ofte i beregningerne af forpagtningsafgiften. Støttebeløbet for grundbetaling beregnes på baggrund af betalingsrettighedernes værdi og afhænger ikke af, hvad du dyrker på arealerne - hertil lægges den grønne støtte. I 2017 er den almindelige betalingsrettighed beregnet til en støtte på 1.885 kr. pr. hektar, inklusive den grønne støtte. Den grønne støtte udgør 585 kr. pr. hektar, ifølge Miljø og Fødevareministeriet. Til sammenligning var den samlede støtte i 2016 på 1.890 kr. pr. hektar. Støtten kan variere fra ansøger til ansøger, og skal derfor blot ses som vejledende., Driftsøkonomisk betyder lavere kapitelstakster især lavere indtægter til planteavlere, mens husdyrproducenter får lavere udgifter, da langt det meste korn anvendes til foder., Kapitelstakster, , Byg, , Hvede, , 2015, 2016, Ændring, , 2015, 2016, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 117,74, 101,53, -14, , 112,58, 102,46, -9, Sjælland med omliggende øer, 116,70, 102,24, -12, , 107,92, 99,03, -8, Lolland-Falster med omliggende øer, 120,20, 102,39, -15, , 107,76, 96,87, -10, Bornholm, 103,32, 91,95, -11, , 99,72, 93,19, -7, Fyn med omliggende øer, 119,23, 104,34, -12, , 115,01, 104,99, -9, Sønderjylland, 118,33, 100,17, -15, , 113,73, 104,08, -8, Østjylland, 117,87, 101,93, -14, , 113,74, 104,22, -8, Vestjylland, 115,93, 101,53, -12, , 116,05, 105,78, -9, Nordjylland, 118,39, 99,89, -16, , 116,08, 104,61, -10, Kapitelstakster 2016, 15. februar 2017 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23487

NYT: Prisen på byg falder, mens prisen på hvede stiger

12. februar 2021, Prisen på byg - den ene halvdel af kapitelstaksterne - er i 2020 faldet med 7 pct. i forhold til 2019, mens prisen på hvede derimod er steget med 5 pct. Det er meget usædvanligt, da de to kornarter plejer at stige og falde i pris sammen. Kapitelstaksten er den gennemsnitlige pris for perioden september til december., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Produktionen af byg steg og hvede faldt, Forklaringen på den forskellige prisudvikling skal findes i høsten 2020, hvor produktionen af byg steg med 15 pct., mens produktionen af hvede omvendt faldt 12 pct. Dermed er der blevet skabt et større udbud af byg og et mindre udbud af hvede, som markedet har reageret på. Læs mere om høsten 2020 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:449, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Statistikkens bruges til regulering, Kapitelstakster bruges først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, , Byg, Hvede, , 2019, 2020, Ændring, 2019, 2020, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 117,00, 108,39, -7,4, 113,93, 119,79, 5,1, Sjælland med omliggende øer, 113,51, 106,62, -6,1, 108,33, 116,23, 7,3, Lolland-Falster med omliggende øer, 123,05, 109,12, -11,3, 109,59, 114,20, 4,2, Bornholm, 107,26, 94,07, -12,3, 99,21, 106,48, 7,3, Fyn med omliggende øer, 111,56, 105,85, -5,1, 115,42, 120,02, 4,0, Sønderjylland, 118,57, 108,04, -8,9, 117,76, 122,22, 3,8, Østjylland, 117,38, 109,64, -6,6, 116,02, 120,87, 4,2, Vestjylland, 120,21, 108,36, -9,9, 118,56, 124,23, 4,8, Nordjylland, 116,02, 110,06, -5,1, 116,56, 123,38, 5,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2020, 12. februar 2021 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32359

NYT: Kornpriserne dykker efter god høst i fjor

18. februar 2020, I 2019 faldt priserne på byg og hvede med hhv. 13 og 17 pct. sammenlignet med 2018. Faldet skyldes en god høst i 2019 i modsætning til høsten i 2018. I 2018 var høsten meget ringe grundet tørken, hvilket medførte prisstigninger på korn. Læs mere herom i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:19, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, ., God høst i 2019, Vejret i sommeren i 2019 var betydeligt mere gunstigt for landbruget end i sommeren 2018, og den samlede høst af korn, raps og bælgsæd i 2019 var 38 pct. over høstresultatet i 2018, , se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:437, . Dermed er der blevet skabt et langt større udbud af korn, som har drevet priserne ned igen. Svineproducenterne drager dermed udover høje priser på svinekød også fordel af mere korn og lavere foderpriser end i 2018. Dog er priserne på både byg og hvede 6 pct. højere end i 2017., Korn anvendes hovedsageligt til foder, 80-90 pct. af kornet, som bliver anvendt i Danmark, går til foder til først og fremmest svin og kvæg, som er de mest betydende husdyr i dansk landbrug. Det er altså kun en uhyre beskeden del af kornet, som direkte går til at producere fødevarer til mennesker som fx brød, mel og gryn. Forsyningen af korn på det danske marked består af høst og import fratrukket eksporten af korn til andre lande., Statistikkens anvendelse, Kapitelstakster bruges primært til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster i , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, , Byg, Hvede, , 2018, 2019, Ændring, 2018, 2019, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 133,90, 117,00, -12,6, 136,44, 113,93, -16,5, Sjælland med omliggende øer, 129,87, 113,51, -12,6, 132,00, 108,33, -17,9, Lolland-Falster med omliggende øer, 129,32, 123,05, -4,8, 125,30, 109,59, -12,5, Bornholm, 125,35, 107,26, -14,4, 119,20, 99,21, -16,8, Fyn med omliggende øer, 132,40, 111,56, -15,7, 138,42, 115,42, -16,6, Sønderjylland, 131,67, 118,57, -9,9, 139,05, 117,76, -15,3, Østjylland, 135,98, 117,38, -13,7, 139,43, 116,02, -16,8, Vestjylland, 140,37, 120,21, -14,4, 140,68, 118,56, -15,7, Nordjylland, 132,70, 116,02, -12,6, 137,87, 116,56, -15,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, ., Kapitelstakster 2019, 18. februar 2020 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30373

NYT: Større overskud for økologisk malkekvæg i 2014

22. september 2015, Det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske bedrifter med malkekvæg steg med 263.000 kr. til 708.000 kr. i 2014. Fremgangen skyldes 323 kg mere mælk pr. ko samtidig med, at afregningsprisen på økologisk mælk steg med 12 øre til 3,42 kr. pr. kg. Efter en beregnet aflønning af ejerens arbejdsindsats var der et overskud på 201.000 kr., Underskud hos den fjerdedel med lavest indtjening, Den fjerdedel af de økologiske mælkeproducenter med de bedste resultater havde i 2014 et driftsresultat på 1,7 mio. kr. pr. bedrift. Det var 1,8 mio. mere end den fjerdedel med de dårligste resultater, der i gennemsnit havde underskud ved driften. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til at dække især ejerens arbejdsindsats, men også ejerens investerede kapital. Forskellene i driftsresultater indikerer et stort indtjeningspotentiale ved bedre ressourceudnyttelse, driftsledelse og rådgivning., Betydelig lavere afregning for mælk i 2015, I 2014 faldt detailpriserne (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:195, ) for økologiske mejeriprodukter, mens afregningen til landmanden som nævnt steg. I 2015 er årsprisen på økologisk mælk til landmanden skønnet til et fald på ca. 35 øre pr. kg. For den gennemsnitlige producent med produktion på 1,5 mio. kg betyder det en udsigt til nedgang i resultatet på 525.000 kr., hvilket skal ses i forhold til resultatet på 708.000 kr. i 2014., Hver 10. ko er økologisk, Antallet af omlagte økologiske landbrugsbedrifter er 1.454, mens der er 28.356 konventionelle landbrug. 615 økologiske bedrifter er heltidsbedrifter, hvor malkekvæg er den dominerende driftsform med 347 bedrifter. Med ca. 58.000 økologiske malkekøer er hver 10. malkeko i den danske kvægbestand (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014:384, ) økologisk. , Der dyrkes ca. 142.000 ha økologisk, svarende til 5,6 pct. af det samlede landbrugsareal, hvoraf der dyrkes grovfoder (især græs og majs) til kvæg på godt og vel halvdelen., Næsten uændret resultat for økologiske planteavlere, For de knap 100 økologiske landbrug med fokus på produktion af salgsafgrøder steg driftsresultatet med 5.000 kr. til 239.000 kr. pr. bedrift i 2014. Efter ejeraflønning var resultatet stadig negativt i gennemsnit., Negativt resultat for deltidsøkologer, Over halvdelen af bedrifterne - 836 - er deltidsbedrifter, hvor der hovedsagelig dyrkes korn og andre salgsafgrøder, mens ejerne også har arbejde uden for bedriften. For denne gruppe faldt driftsresultatet med 57.000 kr. til minus 46.000 kr. Det skyldes især prisfald på korn., Hovedtal for økologiske landbrug, , Heltid, Deltid, , Malkekvæg, Planteavl, , , , , 2012, 2013, 2014, 2012, 2013, 2014, 2012, 2013, 2014, , antal, Bedrifter, 393, 372, 347, 75, 87, 94, 906, 885, 836, , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 201, 209, 208, 279, 223, 197, 39, 38, 34, Dyreenheder, antal, 271, 278, 298, 14, 10, 9, 8, 7, 6, , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 6, 254, 6, 845, 7, 417, 3, 272, 2, 969, 2, 567, 386, 362, 295, Driftsomkostninger, 5, 476, 6, 010, 6, 184, 2, 490, 2, 236, 2, 013, 386, 372, 325, Resultat af primær drift, 779, 835, 1, 233, 781, 733, 553, -1, -10, -30, Finansieringsomkostninger, 1, 110, 1, 013, 1, 173, 1, 284, 981, 828, 121, 72, 99, Generelle driftstilskud, 584, 622, 648, 640, 482, 514, 93, 94, 83, Driftsresultat, 252, 445, 708, 137, 234, 239, -29, 11, -46, - Bedste fjerdedel, 1, 152, 1, 445, 1, 660, 1, 108, 1, 294, 779, 186, 276, 145, - Dårligste fjerdedel, -625, -468, -138, -581, -697, -504, -209, -155, -240, Driftsresultat efter ejeraflønning, -244, -25, 201, -288, -175, -185, -173, -144, -193, , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 2,1, 2,4, 3,2, 2,1, 2,1, 1,9, -0,8, -1,1, -1,6, Soliditetsgrad efter hensættelser, 18, 18, 16, 30, 35, 23, 38, 47, 43, Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2014, 22. september 2015 - Nr. 453, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2016, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20040

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation