Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 941 - 950 af 1610

    NYT: Fald i jordbrugets investeringer i 2023

    24. oktober 2024, Jordbrugets investeringer faldt med 1,6 mia. kr. i 2023 til 6,7 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Det svarer til et fald på 19 pct. De lavere investeringer kan fordeles på 1,4 mia. kr. i maskiner og inventar samt 0,2 mia. kr. i bygninger, grundforbedringer mv. Investeringsniveauet er det næstlaveste i perioden 2010 og frem., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Nettoinvesteringer negative, Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringer minus afskrivninger, var i 2023 negative med 0,7 mia. kr. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med negative nettoinvesteringer betyder det, at produktionskapaciteten samlet set nedslides., Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2015, 2020, 2022, 2023,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 737, 8, 059, 9, 135, 7, 823, Afskrivninger, 10, 381, 8, 742, 9, 124, 8, 534, Nettoinvesteringer, -2, 643, -683, 11, -710, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i kvægstalde end i svinestalde, I 2023 blev der investeret for 744 mio. kr. i kvægstalde, hvilket var 139 mio. kr. mindre end året før. Alligevel blev der i 2023 investeret næsten dobbelt så meget i kvægstalde som i svinestalde. Investeringer i svinestalde udgjorde 378 mio. kr. Det underbygger, at husdyrtællingerne viste et mindre fald for kvæg (2 pct.) end for svin (11 pct.) i 2023 se , www.statistikbanken.dk/KVAEG5, og , www.statistikbanken.dk/SVIN, . De fleste bygningsinvesteringer er som i tidligere år inden for kategorien , Andre driftsbygninger, , der dækker over fx maskinhuse, opbevaringsfaciliteter og andre stalde end til kvæg og svin. Investeringer i andre driftsbygninger beløb sig i 2023 til 1,3 mia. kr., hvilket var 171 mio. kr. mindre end i 2022., Lavere investeringer i maskiner og inventar, Investeringerne i maskiner og inventar beløb sig til 5,2 mia. kr., hvilket var 1,2 mia. kr. mindre end i 2022. Investeringerne i maskiner og inventar var dog ekstraordinært høje i 2022. , Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2015, 2020, 2022, 2023,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 8, 059, 9, 135, 7, 823, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 581, 2, 534, 2, 431, Kvægstalde, 807, 611, 883, 744, Svinestalde, 473, 770, 171, 378, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 200, 1, 480, 1, 309, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 302, 6, 431, 5, 242, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 170, 151,  , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 7, 757, 8, 345, 6, 729, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 579, 2, 267, 2, 100, Kvægstalde, 807, 610, 790, 643, Svinestalde, 473, 770, 153, 327, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 199, 1, 324, 1, 131, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 002, 5, 928, 4, 509, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 150, 120, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Inflation, afgifter og stigende renteniveau, Målt i faste priser er der tale om et større fald i investeringerne fra 8,3 mia. kr. til 6,7 mia. kr., da der som for øvrige varegrupper har været en ikke ubetydelig prisstigning for investeringsgoderne. Det har måske betydet, sammen med den politiske usikkerhed om kommende CO2-afgift på landbrugets udledninger samt , stigende finansieringsomkostninger, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:302), at mange landbrug har holdt igen med investeringer i 2023., Jordbrugets investeringer 2023, 24. oktober 2024 - Nr. 307, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50003

    NYT: Kornpriserne faldt igen

    12. februar 2015, Kapitelstaksterne, som er de gennemsnitlige kornpriser fra høst til slutningen af året, faldt igen i 2014. Prisen er nu tæt på 2010-niveau, som dog stadig er væsentligt over de lave priser i 2009. Kapitelstaksten for 100 kg byg var 117,33 kr. i 2014. Det er 10 pct. lavere end i 2013. Kapitelstaksten for 100 kg hvede var 109,86 kr., hvilket er 15 pct. lavere end året før., Verdenshistoriens største høst påvirker priserne, Ifølge International Grains Council var høsten af hvede og byg i 2014 verdenshistoriens største. Det øgede udbud har ikke været mødt at en tilsvarende efterspørgsel, og har dermed været stærkt medvirkende til prisfaldet. , Byg dyrest på Lolland-Falster med omkringliggende øer, Prisen på byg faldt med 10 pct. i forhold til året før, og faldet dækker over regionale forskelle. Det største fald i prisen var på Lolland-Falster med omliggende øer, hvor prisen faldt 14 pct. i forhold til året før. Dyrkningen af maltbyg på Sjælland og Lolland-Falster betyder normalt en høj gennemsnitspris på byg, men i 2014 var arealet med vårbyg, herunder maltbyg, væsentligt mindre end året før. Det betød, at priseffekten fra den dyrere maltbyg havde mindre effekt end i 2013, hvor arealet med vårbyg var usædvanligt stort. Prisen på Sjælland med omliggende øer faldt med 13 pct. i forhold til året før. Resten af landet havde prisfald tæt på 10 pct. Samlet set lå priserne på byg i Vestdanmark lidt lavere end Østdanmark i 2014., Hvede dyrest i Nordjylland, Prisen på hvede faldt med 15 pct. Prisfaldet kan genfindes i alle dele af landet, med mindste fald i Nordjylland, hvor prisen faldt 12 pct. Det største fald ses på Sjælland med omliggende øer, hvor prisen faldt med 18 pct. i forhold til året før. Der er for hvede en tendens til lavere priser i Østdanmark end i Vestdanmark i 2014, ligesom i 2012 og 2013. Dette skyldes formentligt efterspørgsel efter korn til foder, da svineproduktionen er størst i Vestdanmark., Regulering af jordlejen, Kapitelstaksten bliver brugt til at regulere lejen ved forpagtning af landbrugsjord for mange landbrugsejendomme. Derudover indgår basisprisen for enkeltbetalingsordningen (landbrugsstøtte fra EU) ofte i beregningerne af forpagtningsafgiften. I 2014 er den almindelige betalingsrettighed foreløbigt beregnet til en støtte på 2.010 kr. pr. hektar ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Driftsøkonomisk betyder lavere kapitelstakster især mindre indtægter til planteavlere, mens husdyrproducenter får mindre udgifter, da langt det meste korn anvendes til foder., Kapitelstakster,  , Byg,  , Hvede,  , 2013, 2014, Ændring,  , 2013, 2014, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct.,  , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 130,85, 117,33, -10,  , 129,56, 109,86, -15, Sjælland med omliggende øer, 135,32, 117,45, -13,  , 125,61, 103,13, -18, Lolland-Falster med omliggende øer, 141,51, 122,37, -14,  , 124,67, 104,24, -16, Bornholm, 114,59, 101,84, -11,  , 118,39, 97,85, -17, Fyn med omliggende øer, 130,84, 116,34, -11,  , 132,17, 112,45, -15, Sønderjylland, 129,08, 114,36, -11,  , 132,29, 111,75, -16, Østjylland, 128,12, 117,29, -8,  , 131,07, 111,65, -15, Vestjylland, 128,82, 118,03, -8,  , 132,92, 113,38, -15, Nordjylland, 126,66, 117,10, -8,  , 132,20, 116,00, -12, Kapitelstakster 2014, 12. februar 2015 - Nr. 71, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19039

    NYT: Kornpriserne faldt i 2023

    13. februar 2024, I kølvandet på de stærkt stigende kornpriser i 2022, se , Kornpriserne på himmelflugt i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:46), er priserne faldet i 2023 - 14 pct. for byg og 17 pct. for hvede. Kornpriserne i 2023 er dog stadig betydeligt højere end i 2021, nemlig 28 pct. højere for byg og 18 pct. for hvede. Den store prisstigning i 2022 skulle ses i lyset af Ruslands krig mod Ukraine, som pressede udbuddet af korn og dermed hævede priserne på verdensmarkedet. Dette har dog ændret sig i 2023, hvor Ukraine har opnået bedre adgang til EU-landenes markeder med stor import og lavere priser til følge. Kapitelstaksten er landmandens gennemsnitlige salgspris på korn i perioden august-december., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Areal og høst, Den danske produktion af korn i 2023 fandt sted på ca. 1,2 mio. ha landbrugsjord dyrket af 18.000 landmænd. Se , www.statistikbanken.dk/afg5, . Høsten blev ikke god grundet tørke i forsommeren og havnede på 23 pct. under en normalhøst. Se , Mindste kornhøst siden tørkeåret i 2018, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:388), . , Kilde:, www.statistikbanken.dk/hst77, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, løbende priser,  , Byg, Hvede,  , 2022, 2023, Ændring, 2022, 2023, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 206,5, 178,61, -14, 205,1, 169,30, -17, Sjælland med omliggende øer, 201,8, 177,44, -12, 200,8, 166,91, -17, Lolland-Falster med omliggende øer, 198,9, 185,54, -7, 191,1, 172,96, -9, Bornholm, 202,6, 161,00, -21, 206,9, 166,41, -20, Fyn med omliggende øer, 211,0, 181,01, -14, 206,4, 168,83, -18, Sønderjylland, 205,1, 175,74, -14, 206,4, 170,34, -17, Østjylland, 212,2, 184,59, -13, 205,4, 170,87, -17, Vestjylland, 204,7, 177,11, -13, 208,5, 168,74, -19, Nordjylland, 206,6, 176,20, -15, 212,8, 169,04, -21, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2023, 13. februar 2024 - Nr. 39, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2025, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48098

    NYT: Økonomisk succes for økologiske landmænd

    27. oktober 2017, Samlet set steg driftsresultatet for de økologiske heltidsbedrifter for syvende år i træk og endte i 2016 på 973.000 kr. - en stigning på 351.000 kr. i forhold til året før. Driftsresultatet efter aflønningen af ejeren steg til 507.000 kr. Til sammenligning steg driftsresultatet for de konventionelle heltidsbedrifter med 49.000 kr. til 204.000 kr., og driftsresultatet var efter ejeraflønning på minus 267.000 kr., Markant fremgang for økologiske mælkeproducenter, De økologiske mælkeproducenter opnåede et gennemsnitligt driftsresultat på knap 1,2 mio. kr., hvilket var 428.000 kr. bedre end året før. Afregningsprisen på økologisk mælk steg til 3,38 kr. pr. kg, hvilket var 1,23 kr. højere end afregningsprisen på konventionel mælk og 0,26 kr. højere end året før. Prisstigningen sammenholdt med en stigning i mælkeydelsen på knap 350 kg pr. ko medførte det forbedrede driftsresultat. Afkastningsgraden steg med 0,8 procentpoint til 4,0 pct. i 2016. Til sammenligning havde konventionelle mælkeproducenter et negativt driftsresultat på minus 127.000 kr. og en afkastningsgrad på 0,7 pct., Økologiske svinebedrifter overgår rekordåret 2015, Det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske svinebedrifter steg med 514.000 kr. til 3,0 mio. kr. i 2016. Fremgangen skyldes prisstigninger samt en lidt større produktion af økologisk svinekød. På baggrund af de seneste års gode resultater er de økologiske svineproducenters gennemsnitlige gæld faldet markant. Selvom produktionen af økologisk svinekød er stigende, udgør den kun knap 1 pct. af den samlede svineproduktion i Danmark. Driftsresultatet for de konventionelle svineproducenter steg med knap 1,4 mio. kr. til 969.000 kr. i 2016, men ligger væsenligt under resultaterne for de økologiske producenter., Højere driftsresultat for økologiske planteavlere, I modsætning til 2015 steg driftsresultatet for økologiske planteavlere til 420.000 kr. i 2016, hvilket var en stigning på 337.000 kr. Driftsresultatet for de konventionelle planteavlere faldt derimod til 86.000 kr. i 2016., Hovedtal for økologiske heltidslandbrug,  , Malkekvæg, Svin, Planteavl, Alle,  , 2014, 2015, 2016, 2014, 2015, 2016, 2014, 2015, 2016, 2014, 2015, 2016,  , antal, Bedrifter, 347, 326, 323, 29, 30, 31, 94, 97, 81, 618, 613, 568,  , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 208, 198, 209, 190, 154, 169, 197, 270, 285, 182, 183, 202, Dyreenheder, antal, 298, 282, 295, 176, 157, 155, 9, 13, 9, 190, 176, 199,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 7, 417, 6, 924, 8, 079, 8, 904, 10, 176, 10, 871, 2, 567, 3, 141, 3, 259, 5, 577, 5, 380, 6, 522, - Heraf miljøtilskud, 170, 128, 183, 167, 121, 161, 157, 333, 320, 151, 151, 194, Driftsomkostninger, 6, 184, 5, 689, 6, 473, 7, 942, 7, 153, 7, 545, 2, 013, 2, 500, 2, 351, 4, 665, 4, 345, 5, 162, - Heraf foder, 2, 819, 2, 612, 3, 112, 4, 578, 3, 831, 4, 349, 182, 250, 111, 2, 067, 1, 866, 2, 355, - Heraf arbejdskraft, 600, 558, 668, 792, 813, 734, 195, 333, 353, 432, 453, 552, Resultat af primær drift, 1, 233, 1, 235, 1, 606, 961, 3, 022, 3, 326, 553, 640, 909, 912, 1, 035, 1, 360, Finansieringsomkostninger, 1, 173, 1, 058, 1, 013, 1, 018, 901, 678, 828, 1, 211, 1, 122, 933, 909, 898, Generelle driftstilskud, 648, 562, 573, 514, 372, 359, 514, 654, 633, 544, 497, 510, Driftsresultat, 708, 738, 1, 166, 457, 2, 493, 3, 007, 239, 83, 420, 523, 622, 973, - Bedste fjerdedel, 1, 660, 1, 573, 2, 363, .., .., 5, 861, 779, .., 1, 196, 1, 426, 1, 697, 2, 442, - Dårligste fjerdedel, -138, 15, 148, .., .., 930, -504, .., -151, -217, -175, -18, Driftsresultat efter ejeraflønning, 201, 222, 656, -38, 2, 029, 2, 509, -185, -252, 64, 57, 191, 507, Balance, ultimo,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Aktiver, 48, 397, 45, 739, 47, 788, 42, 922, 40, 689, 42, 298, 38, 557, 53, 337, 54, 000, 40, 538, 40, 695, 44, 019, - Heraf landbrugsaktiver, 42, 716, 40, 515, 41, 495, 39, 101, 36, 424, 36, 692, 34, 068, 47, 464, 47, 257, 35, 653, 36, 062, 38, 385, Gæld, 28, 723, 26, 233, 25, 808, 26, 481, 23, 594, 19, 855, 14, 401, 21, 445, 20, 419, 21, 675, 20, 837, 21, 328, Hensatte forpligtelser, 2, 851, 2, 821, 3, 103, 4, 120, 4, 041, 4, 158, 4, 051, 3, 246, 3, 139, 2, 993, 2, 796, 2, 997, Forpagtningsværdi, 10, 970, 10, 280, 11, 714, 7, 982, 7, 014, 7, 496, 14, 528, 22, 801, 22, 983, 10, 156, 11, 184, 12, 673, Egenkapital, 5, 852, 6, 405, 7, 162, 4, 339, 6, 039, 10, 789, 5, 577, 5, 846, 7, 460, 5, 714, 5, 878, 7, 021,  , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 3,2, 3,2, 4,0, 2,5, 8,0, 8,7, 1,9, 2,0, 2,5, 2,8, 3,1, 3,7, Soliditetsgrad efter hensættelser, 15,6, 18,1, 19,9, 12,4, 17,9, 31,0, 23,2, 19,1, 24,1, 18,8, 19,9, 22,4, Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2016, 27. oktober 2017 - Nr. 414, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2018, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24607

    NYT: Jordbrugets investeringer steg igen

    23. oktober 2014, Finanskrisen i 2008 forårsagede store fald i investeringer, som kan aflæses i jordbrugets samlede investeringer i faste aktiver, såsom driftsbygninger og maskiner. I 2013 steg investeringerne for andet år i træk. I løbende priser steg de samlede investeringer med 1,3 mia. kr. i forhold til 2012, en stigning på 16 pct. Investeringerne i 2013, målt i faste 2010-priser, ligger dog stadig kun på omtrent det halve af 2008., Relativt store investeringer i inventar, Investeringer i inventar er steget med 1.030 mio. kr. eller 22 pct. i forhold til året før. Investeringer i inventar er dog stadig noget under niveauet før finanskrisen. Kravene til opstaldning af søer og gylte, som trådte i kraft 1. januar 2013, medførte ekstraordinært store investeringer i 2012 i svinestalde, hvorfor det var forventet at investeringerne i 2013 faldt. Faldet blev på 15 pct. i forhold til året før. For kvægstalde steg investeringerne med 2 pct. i forhold til året før, svarende til 13 mio. kr., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2013 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,2 mia. kr., hvilket er 20 mio.kr. mindre end i 2012. Afskrivningerne fordelte sig med 61 pct. på maskiner og inventar og 39 pct. på driftsbygninger., Stigende, men forsat negative nettoinvesteringer, Trods en stigning i bruttoinvesteringer i forhold til 2012, er nettoinvesteringerne fortsat negative. Nettoinvesteringerne i 2013 er opgjort til minus 1,1 mia. kr., som dog er 1,3 mia. kr. højere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet, hvilket er femte år i træk. Afskrivningerne i 2013 var således 12 pct. højere end bruttoinvesteringerne., Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser,  , 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 11, 467, 15, 043, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, Afskrivninger i alt, 8, 630, 9, 255, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, Nettoinvesteringer i alt, 2, 837, 5, 788, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, Driftsbygninger,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 4, 744, 7, 763, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, Afskrivninger, 3, 117, 3, 457, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, Nettoinvesteringer, 1, 626, 4, 306, 3, 709, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, Maskiner og inventar,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 6, 594, 7, 094, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, Afskrivninger, 5, 513, 5, 798, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, Nettoinvesteringer, 1, 082, 1, 296, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, Plantager mv.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 129, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 129, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, Jordbrugets investeringer 2013, 23. oktober 2014 - Nr. 537, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. november 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19737

    NYT: Kraftigt stigende svinepriser forbedrer bytteforhold

    5. september 2019, De store prisstigninger på svin var den væsentligste årsag til, at jordbrugets bytteforhold i andet kvartal 2019 blev forbedret med 4,9 pct. i forhold til første kvartal 2019. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Landmændenes salgspriser på svin steg med hele 30,6 pct. i andet kvartal i forhold til første kvartal 2019, mens prisen på de øvrige salgsprodukter kun ændrede sig lidt. Samtidig var der ikke de store ændringer i priserne på forbruget i produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Tørken i 2018 og svinepest i Asien medfører højere afregningspriser, Fra andet kvartal 2018 til andet kvartal 2019 steg priserne på jordbrugets salgsprodukter 9,7 pct. Det skete på baggrund af en stigning på 13,0 pct. for de vegetabilske salgsprodukter, hvilket især skyldes, at prisen på korn steg 25,3 pct. og grøntsager og prydplanter med 8,0 pct. som følge af tørken i sommeren 2018. De animalske salgsprodukter steg med 8,8 pct., hvilket kan henføres til især de kraftige prisstigninger på svin. De stigende verdensmarkedspriser på svin skyldtes især stor efterspørgsels af svinekød fra Kina, pga. afrikansk svinepest, som har medført kraftig nedgang i bestanden af svin i landet., De animalske salgsprodukter udgør 69 pct. af det samlede salg. Mælk og svin udgør tilsammen halvdelen af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., Lille stigning i priser på forbruget i produktionen, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 0,7 pct. i forhold til andet kvartal 2018, mens det steg med 0,2 pct. fra første kvartal til andet kvartal 2019. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bedre bytteforhold i andet kvartal 2019, Jordbruget bytteforhold (2015 = 100) steg i andet kvartal 2019, og ligger nu over bytteforholdet i 2018, hvor landmændenes økonomi var presset bl.a. pga. sommerens tørke og lave priser på svin og mink, hvilket også kan ses i landbrugets økonomi (se , Nyt fra Danmarks Statistik 2019:194, , , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018), . De betydelige bedre priser på svin og en mere normal høst vil sandsynligvis forbedre det økonomiske resultat for landmændene i 2019., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 1. kvt. , 2019, 2. kvt. , 2019, 2. kvt. 2018 , - 2. kvt. 2019, 1. kvt. 2019, - 2. kvt. 2019,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 95, 99, 8,9, 4,9, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 98, 103, 9,7, 5,2, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 120, 117, 13,0, -2,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 127, 126, 25,3, -0,7, Raps , 33, 105, 105, 8,2, 0,9, Grøntsager og prydplanter, 78, 117, 115, 8,0, -1,5, Animalske salgsprodukter, 692, 90, 100, 8,8, 11,4, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 91, 91, -10,4, -0,6, Svin , 308, 92, 120, 23,2, 30,6, Fjerkræ , 26, 99, 99, 1,6, -0,7, Mælk , 195, 112, 112, 2,6, -0,2, Forbrug og investeringer, 1.000, 104, 104, 0,7, 0,2, Forbrug i produktionen, 876, 105, 105, 1,9, 0,3, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 117, 119, 2,2, 1,6, Gødningsstoffer , 37, 95, 93, -1,0, -2,5, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 98, -2,7, 0,0, Foderstoffer, 297, 104, 104, 7,0, 0,0, Vedligeholdelse og reparation, 81, 100, 100, -4,5, 0,0, Investeringsgoder, 124, 97, 97, -6,6, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2019, 5. september 2019 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27914

    NYT: Mindre energiforbrug i gartnerier trak resultatet op

    23. september 2015, Driftsresultatet i de danske væksthusgartnerier, både med potteplanter og væksthusgrøntsager, steg fra 2013 til 2014. Forbedringen hænger sammen med et fald i energiomkostningerne. Således faldt de samlede energiomkostninger i potteplantegartnerierne med 137.000 kr. til 1.125.000 kr. på trods af et større væksthusareal. Faldet skyldes først og fremmest lavere energiforbrug., Udetemperatur og energibesparelser sænker energiforbruget, Det lavere energiforbrug hænger sammen med højere udetemperatur, idet årets gennemsnitstemperatur i Danmark steg fra 8,4 grader i 2013 til 10,0 grader i 2014. Imidlertid er faldet også en del af en mangeårig trend, idet energiforbruget i væksthuse har været faldende i en årrække bl.a. pga. energibesparende tiltag i gartnerierne. Gartnerierne opvarmes med fjernvarme, naturgas, kul og olie, og der er endvidere et ret stort forbrug af elektricitet til bl.a. vækstlys., Lavere driftsresultat for heltidsgartnerierne, For gartnerierne som helhed faldt driftsresultatet i 2014 til 358.000 kr. pr. heltidsgartneri fra 482.000 kr. året før. Der var tilbagegang for grøntsagsgartnerier med frilandsproduktion, frugt- og bærplantager samt planteskoler, men som nævnt fremgang for væksthusgartnerier med såvel potteplante- som grøntsagsproduktion. Sidstnævnte har haft en markant fremgang i de senere år., En beregnet aflønning af ejerfamilierne var dog større end driftsresultatet, så driftsresultat efter ejeraflønning pr. heltidsgartneri var på minus 73.000 kr. i gennemsnit., Deltidsgartnerierne havde fortsat underskud, Driftsresultatet pr. deltidsgartneri steg fra minus 22.000 kr. til minus 13.000 kr. Et deltidsgartneri havde et gennemsnitligt arbejdsforbrug på 954 timer, hvilket svarer til godt en halv fuldtidsbeskæftiget person., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2014,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Potte-, planter, Væksthus-grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt,  ,  ,  ,  ,  , pr. virksomhed,  ,  , Væksthusareal (m, 2, ), 12, 579, 20, 545, 203, 14, 1, 076, 5, 956, 211, 4, 026,  ,  , Frilandsgartneri (ha), 0,5, 0,9, 63,1, 28,0, 20,1, 21,6, 3,1, 15,4,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 18, 502, 30, 337, 14, 772, 5, 519, 12, 952, 14, 527, 954, 9, 968,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. gartneri,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte , 9, 978, 16, 741, 7, 921, 2, 082, 5, 133, 7, 323, 308, 4, 967, B,  , Driftsomkostninger , 9, 286, 15, 053, 6, 929, 1, 839, 4, 683, 6, 648, 306, 4, 518,  ,  , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 125, 2, 334, 305, 71, 96, 644, 17, 434,  ,  , Heraf løn, 2, 778, 4, 916, 2, 112, 606, 1, 768, 2, 098, 29, 1, 403, C,  , Finansieringsomkostninger, 423, 579, 962, 164, 279, 445, 29, 305, D,  , Generelle driftstilskud, 100, 12, 342, 85, 45, 128, 14, 90, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 368, 1, 120, 371, 163, 217, 358, -13, 234,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, -145, 662, -9, -162, -287, -73, -157, -101,  ,  , Investeringer, 437, 1, 606, 1, 359, 251, 38, 603, 82, 428,  ,  , Heraf i gartneriaktiver , 316, 418, 817, 338, 1, 378, -67, 229,  ,  , Egenfinansiering , 572, 1, 526, 685, 363, 278, 564, 97, 408,  ,  , Fremmedfinansiering, -135, 79, 674, -112, -240, 38, -16, 20,  ,  , Aktiver, 13, 250, 18, 760, 32, 375, 15, 267, 14, 056, 17, 960, 5, 697, 13, 841,  ,  , Egenkapital, 4, 489, 6, 308, 6, 427, 6, 891, 5, 189, 5, 668, 3, 317, 4, 878,  ,  ,  , pct.,  ,  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 37, 36, 31, 48, 39, 38, 59, 41, Regnskabsstatistik for gartneri 2014, 23. september 2015 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2016, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20039

    NYT: Byg atter dyrere end hvede

    13. februar 2018, Gennemsnitsprisen på byg er steget med 9,02 kr. fra 101,53 kr. pr. 100 kg. til 110,55 kr. fra 2016 til 2017. For hvede er stigningen mindre og er gået fra 102,46 kr. i 2016 til 107,32 kr. i 2017, hvilket er en stigning på 4,86 kr. Stigningen for byg er dermed 8,9 pct. mod en stigning på 4,7 pct. for hvede. Udviklingen betyder, at gennemsnitsprisen på byg atter er højere end på hvede. Prisen på byg har ligget gennemsnitligt højere end prisen på hvede i syv af de seneste ti år., Kapitelstakster og landbrugsvirksomheder, Kapitelstaksterne benyttes til at beregne prisen på forpagtningsafgifter for landbrugsvirksomheder i Danmark. Antallet af landbrugsvirksomheder med forpagtning var i 2016 17.920. Det er halvdelen af de 35.674 landbrugsvirksomheder i Danmark. I 1996 havde 45 pct. af alle landbrugsvirksomheder i Danmark jord i forpagtning, og udviklingen i andelen af forpagtningsaftaler har dermed været beskeden i denne periode. Derimod er selve det forpagtede areal steget fra 676.000 ha i 1996 til 946.000 ha i 2016, en stigning på 40 pct., og det afspejler, at landbrugsvirksomhederne forpagter større arealer end tidligere. Se mere i , www.statistikbanken.dk/BDF207, ., Kapitelstakster i 20 år, Gennem de sidste 20 år har kapitelstaksterne bevæget sig mellem 71,19 og 160,08 kr. pr. 100 kg. I otte år har prisen ligget højere end i 2017 for både hvede og byg, mest markant i 2012 hvor prisen for hvede lå på 160,08 kr. pr. 100 kg mod 158,53 for byg, hvilket er en forskel på 48,28 kr. pr. 100 kg. for byg og 52,76 kr. for hvede mellem 2012 og 2017. Se mere i , www.statistikbanken.dk/KAPIT1, . , Byg i Vestjylland, Kapitelstaksten på byg i 2017 har haft størst stigning i Vestjylland, hvor den ligger på 112,94 kr. pr. 100 kg. mod 101,53 kr. pr. 100 kg. i 2016. En stigning på 11,2 pct. Til sammenligning var den i samme område oppe på 160,76 kr. pr. 100 kg. i 2012, en forskel på 47,82 kr. pr. 100 kg., Stabilitet i priserne på Bornholm, Bornholm har haft den mindste ændring i priserne pr. 100 kg. på både hvede og byg mellem 2016 og 2017. Stigningen i prisen på 100 kg. byg på Bornholm er 2,52 kr. For hvede drejer det sig om en stigning på 1,96 kr. pr. 100 kg. Begge er ændringer på under 3 pct., Kapitelstakster,  , Byg,  , Hvede,  , 2016, 2017, Ændring,  , 2016, 2017, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct.,  , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 101,53, 110,55, 8,88,  , 102,46, 107,32, 4,74, Sjælland med omliggende øer, 102,24, 109,77, 7,36,  , 99,03, 102,07, 3,06, Lolland-Falster med omliggende øer, 102,39, 107,12, 4,61,  , 96,87, 100,10, 3,34, Bornholm, 91,95, 94,47, 2,75,  , 93,19, 95,14, 2,10, Fyn med omliggende øer, 104,34, 111,23, 6,61,  , 104,99, 110,11, 4,88, Sønderjylland, 100,17, 110,24, 10,05,  , 104,08, 109,18, 4,90, Østjylland, 101,93, 111,21, 9,10,  , 104,22, 108,84, 4,44, Vestjylland, 101,53, 112,94, 11,24,  , 105,78, 110,30, 4,27, Nordjylland, 99,89, 110,27, 10,39,  , 104,61, 110,09, 5,24, Kapitelstakster 2017, 13. februar 2018 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26705

    NYT: Fortsat faldende salgspriser i jordbruget

    13. september 2018, Jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen, fortsætter med at falde. Det er tredje kvartal i træk, at bytteforholdet falder. Bytteforholdet blev forringet med 13,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Nedgangen skyldtes især faldende priser på de animalske salgsprodukter, som udgør 69 pct. af det samlede salg., Priserne på jordbrugets salgsprodukter falder, I forhold til samme kvartal sidste år faldt jordbrugets salgsprodukter 11,4 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 14,2 pct., mens de vegetabilske salgsprodukter steg 1,0 pct. Det skyldtes primært faldende priser på svin på 21,5 pct., mælk 7,8 pct. og pelsskind 15,1 pct., mens prisen på korn steg 3,5 pct. I forhold til første kvartal var faldet i jordbrugets salgsprodukter 2,8 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter 4,7 pct. mens de vegetabilske salgsprodukter steg 6,3 pct., Jordbrugets forbrug og investeringer er steget minimalt, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det steg med 0,9 pct. fra første kvartal til andet kvartal 2018. Stigningen skyldtes højere priser på energi og foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet på det laveste niveau siden bunden i 2016, I 2017 var bytteforholdet over niveau 100, hvilket også kunne ses i landmændenes regnskaber, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:282, . Men det seneste kraftige fald i bytteforholdet, som nu er på det laveste niveau siden bunden i 2016, vil sammen med sommerens tørke lægge pres på landmændenes økonomi.  , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2018, 2. kvt. , 2018, 2. kvt. 2017 , - 2. kvt. 2018, 1. kvt. 2018, - 2. kvt. 2018,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 91, -13,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 96, 93, -11,4, -2,8, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 97, 103, 1,0, 6,3, Heraf,  ,  ,  , Korn, 131, 96, 101, 3,5, 4,9, Raps , 33, 102, 97, -12,8, -4,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 100, 106, 1,5, 5,7, Animalske salgsprodukter, 692, 96, 91, -14,2, -4,7, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 103, 101, 6,4, -2,0, Svin , 308, 97, 97, -21,5, 0,1, Fjerkræ , 26, 97, 97, 0,6, -0,3, Mælk , 195, 112, 105, -7,8, -6,3, Pelsskind , 104, 63, 58, -15,1, -8,3, Forbrug og investeringer, 1, 000, 100, 101, 0,5, 0,9, Forbrug i produktionen, 876, 100, 101, 1,0, 1,1, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 109, 117, 11,7, 6,9, Gødningsstoffer , 37, 94, 94, 2,0, -0,4, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, 0,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 96, 97, 1,1, 1,2, Vedligeholdelse og reparation, 81, 102, 102, -1,3, 0,1, Investeringsgoder, 124, 100, 100, -2,8, 0,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2018, 13. september 2018 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27041

    NYT: Landbrugets gæld har været konstant i en årrække

    22. oktober 2018, Inden for de seneste år har landbrugets gæld stabiliseret sig på et niveau på omkring 340-350 mia. kr. I årene op til og lige efter finanskrisen i 2008 steg gælden derimod kraftigt fra 217 mia. kr. i 2005 til 355 mia. kr. i 2010. Det var en stigning på 63 pct., hvor inflationen i samme periode kun var 11 pct. Knap en tredjedel af Danmarks landbrug er heltidsbedrifter. De står for rundt regnet tre fjerdedele af landbrugets gæld. En gennemsnitlig heltidsbedrift skylder ca. 25 mio. kr. væk. En bedrift betragtes som en heltidsbedrift, hvis den årlige arbejdsindsats er på mindst 1.665 arbejdstimer., Bedrifterne er blevet større, Ved vurdering af udviklingen i landbrugets gæld bør man tage i betragtning, at bedrifterne siden 2005 er blevet betydelig større. Således er fx den gennemsnitlige arealstørrelse steget fra 52 til 76 ha i 2017, mens svinebedrifter har øget besætningen fra 201 til 383 dyreenheder, se analysen, Svineproduktion under forandring, . Bedrifter med malkekøer har i gennemsnit i 2017 næsten 200 køer mod 85 i 2005. Alt andet lige vil en given gæld være mere bæredygtig, jo større bedriften er. Endelig skal det bemærkes, at der mellem bedrifter er betydelige spredning i gældsprocenten, læs mere om dette i analysen , Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, ., Landbrugets gæld og renter i udvalgte år,  , 2005, 2010, 2014, 2015, 2016, 2017,  , mia. kr., Gæld, 217, 355, 352, 343, 353, 341, Renteudgifter, 9,1, 11,1, 9,3, 8,3, 8,1, 7,5, Faldende renteudgifter, Mens gælden for landbruget har været ret konstant siden 2010, så er renteudgifterne derimod faldet med godt 30 pct. på grund af en lavere rente. Landmændene har udnyttet muligheden for lånoptagelse med variabel rente. Variabelt forrentede lån udgjorde ca. 85 pct. af landbrugets samlede realkreditlån, og en stigende rente vil således lægge et betydeligt pres på erhvervets økonomi.  , Gældsprocent, Landbrugets gæld kan anskues ud fra begrebet , gældsprocent, , hvor bedriftens gæld holdes op mod bedriftens aktiver. Aktiver kan fx være jord, bygninger, husdyr og maskiner. For bedrifterne under ét er gældsprocenten steget med 10,3 procentpoint siden 2008, lidt mere for heltidsbedrifter, hvor stigningen var 11,8 procentpoint. Gældsprocenten hos heltidsbedrifter var 66 mod 39 for deltidsbedrifter., Landbrugets gældsprocent i udvalgte år fordelt efter deltid/heltid,  , 2008, 2010, 2014, 2015, 2016, 2017,  , gældsprocent, Bedrifter i alt, 47,1, 52,4, 57,0, 55,2, 57,8, 57,4, Deltidslandbrug, 29,5, 34,5, 39,7, 35,3, 40,4, 38,9, Heltidslandbrug, 54,2, 60,1, 65,2, 65,7, 66,6, 66,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/JORD6, , , www.statistikbanken.dk/JORD7, og , www.statistikbanken.dk/JORD8, ., Jordbrugets renter og gæld 2017, 22. oktober 2018 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28047

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation