Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 671 - 680 af 1610

    NYT: Flere indvandrere efteruddanner sig

    1. marts 2016, Stadig flere indvandrere bliver uddannet på voksenuddannelsescentrene (VUC). Samlet set udgør indvandrere i dag 27 pct. af personerne på VUC, mens andelen var 16 pct. i skoleåret 2005/2006. Antallet af indvandrere på VUC er også næsten fordoblet fra 13.126 til 24.127 personer, hvilket svare til en stigning på 84 pct. I samme periode er antallet af indvandrere i befolkningen steget fra 350.436 til 501.057, svarende til en stigning på 43 pct., Særligt stor stigning på forberedende voksenundervisning, På forberedende voksenundervisning (FVU) har nu mere end halvdelen (54 pct.) indvandrerbaggrund, og antallet af indvandrere på FVU er steget fra 5.920 til 14.569 deltagere i perioden 2005/2006 til 2014/2015. På almen voksenuddannelse (AVU) har 30 pct. indvandrerbaggrund. Antallet af indvandrere på AVU er steget fra 6.588 til 7.303 deltagere i perioden. På hf-/studenterfag er andelen af indvandrere 11 pct. i 2014/2015, mens den er 13 pct. på ordblindeundervisning., Lidt færre på voksenuddannelsescentre, Fra skoleåret 2013/2014 til 2014/2015 faldt det samlede antal personer på VUC med 2.095, svarende til et fald på 2 pct. Det største fald var inden for ordblindeundervisning, som havde det relativt største fald på 8 pct. Det svarer til et fald på 893 personer. , Flere på AVU, Antallet af personer på AVU steg med 6 pct. svarende til 1.298 personer. Til gengæld var der et fald på 3 pct. i antallet af deltagere på hf-/studenterfag og et fald på 2 pct. på FVU fra 2013/2014 til 2014/2015., Stadig flest kvinder trods faldende andel, Kvinder udgør hovedparten af de personer, som uddanner sig på VUC, men der er sket et betydeligt fald i andelen af kvinder fra 65 pct. i 2005/2006 til 57 pct. i 2014/2015. Der er flere kvinder på FVU, AVU og hf-/studenterfag, mens der på ordblindeundervisning er flest mænd. I 2014/2015 udgjorde mændene her 56 pct., Kursister ved voksen- og efteruddannelse, VUC 2014/2015, 1. marts 2016 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, VUC, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistik­dokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20931

    NYT: Flest førstefødte får søskende som 2-årige

    29. januar 2018, Halvdelen af de mødre, der fik deres andenfødte i 2016, fik deres barn inden det første barn var fyldt tre år. 89 pct. af de andenfødte blev født, inden storebror eller storesøster fyldte seks år. Den gennemsnitlige afstand mellem de to første børn er tre år og syv måneder, mens afstanden mellem barn nummer to og tre er fire år og syv måneder., Søskende med stor aldersforskel har ofte forskellige fædre, Langt de fleste af mors andenfødte børn, hvis storebror eller storesøster var mindre end 4-5 år ældre, har samme far. Hvor mor havde mere end ti år mellem sit første og anden-fødte barn, var det kun 19 pct. af søskendeparrene, der havde samme far. , Ældre mødre får børn med kortere afstand, Kvinder, der fik deres første eller andet barn, efter de var fyldt 35 år, ventede gennemsnitligt kun 2,8 år til de fik deres næste barn. De yngre kvinder ventede gennemsnitligt længere på deres næste barn, og specielt kvinder under 25 år, der fik barn nummer to i 2010 ventede næsten et helt år længere med familieforøgelse end de over 35-årige., Drenge vejer gennemsnitligt mere end piger, En enkeltfødt levendefødt pige vejede i 2016 i gennemsnit 3.446 g, mens en tilsvarende dreng vejede 118 g mere. Andenfødte børn vejede i 2016 i gennemsnit 171 g mere end førstefødte. Flerfødte drenge og piger vejede i gennemsnit 2.500 g og 2.383 g, eller mere end et kilo mindre end enkeltfødte af samme køn. Flerfødsler er mere end tre gange så almindeligt blandt mødre over 40 år, som for mødre under 25 år., Fertilitetsdatabasen 2016, 29. januar 2018 - Nr. 28, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2018, Alle udgivelser i serien: Fertilitetsdatabasen, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra Fertilitetsdatabasen. Se statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fertilitetsdatabasen (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29822

    NYT: Markedsværdien er langt over ejendomsvurderingen

    12. december 2019, I Region Hovedstaden var markedsværdien på enfamiliehuse i gennemsnit 48 pct. højere end den aktuelle offentlige ejendomsvurdering ved udgangen af 2018. I resten af landet lå markedsværdien 25 til 27 pct. over ejendomsvurderingen. Forskellen mellem Region Hovedstaden og de andre regioner er øget siden 2013, hvor nye offentlige ejendomsvurderinger blev suspenderet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdfoe1, Forskel i værdi skyldes fastfrysning af offentlige ejendomsvurdering, Den større forskel mellem markedsværdien og den offentlige ejendomsvurdering i 2018 end i 2013 skyldes, at ejendomsværdien har været fastfrosset siden 2013 på 2011 værdien med nedslag. Både i 2013 og 2018 havde et gennemsnitligt enfamiliehus i Region Hovedstaden således en offentlig ejendomsvurdering på 2,6 mio. kr. Markedsværdien voksede imidlertid fra på 2,9 mio. kr. i 2013 til 3,8 mio. kr. i 2018. Dermed er forskellen mellem den offentlige vurdering og markedsværdien vokset fra 15 pct. i 2013 til 48 pct.  i 2018. , Husejere betaler som oftest ikke ejendomsværdiskat af den aktuelle ejendomsvurdering baseret på 2011, men af ejendomsværdien fra 2001 + 5 pct. eller fra 2002.  Forskellen mellem markedsværdi og den benyttede ejendomsværdi til beskatning er derfor større end vist for alle regioner., Markedsværdien i Region Hovedstaden udvikler sig kraftigst, I 2013 var forskellen mellem markedsværdi og ejendomsvurderinger mellem 6 til 15 pct. i de fem regioner. Forskellen var størst i Region Hovedstaden, men kun omkring 2 pct. point over Syddanmark. Ved udgangen af 2018 lå alle regioner undtaget Hovedstaden mellem 25 til 27 pct. højere, mens Region Hovedstaden lå næsten dobbelt så højt på 48 pct., Store regionale forskelle i værdien af et gennemsnitligt enfamiliehus, Der er stor forskel på markedsværdien på et gennemsnitligt enfamiliehus i landets kommuner. Den gennemsnitlige markedsværdi er afhængig af sammensætningen af de enkelte ejendomme, der indgår i boligtypen: Beliggenhed, typisk størrelse og andel af moderniserede ejendomme. I , Statistikbanken, kan du med funktionen "vælg via kort" se, hvordan markedsværdien har udviklet sig i din kommune., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdfoe1, Værdien af ejerlejligheder stiger mest i København, Der ses samme mønster for ejerlejligheder, som for enfamiliehuse, når København sammenlignes med resten af landet. I 2010 var markedsværdien for en gennemsnitlig ejerlejlighed i København 14 pct. højere end en ejerlejlighed i Aarhus. Ved udgangen af 2018 var denne forskel øget til 33 pct. En gennemsnitlig ejerlejlighed i København havde en markedsværdi på 3 mio. kr. ved udgangen af 2018. København er speciel ved, at der i perioden bliver bygget relativt mange større moderne ejerlejligheder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdfoe1, Husholdningernes formue i fast ejendom 2018, 12. december 2019 - Nr. 467, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Husholdningernes formue i fast ejendom, Kontakt, Mikkel Bjerre Trolle, , , tlf. 29 36 68 25, Kilder og metode, Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husholdningernes formue i fast ejendom, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30335

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation