Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 661 - 670 af 1610

    NYT: Boligformuen er størst øst for Storebælt

    31. januar 2018, I løbet af 2016 steg husholdningernes boligformue øst for Storebælt fra 1.927 mia. til 2.015 mia. kr. ved udgangen af året, mens boligformuen i vest steg fra 1.919 mia. til 1.950 mia. kr. i samme periode. Således blev boligformuerne i Østdanmark synligt større end i Vestdanmark for første gang siden boligkrisen. I løbet af 2016 steg husholdningernes boligformuer på landsplan samlet med 3,1 pct. og udgjorde ved udgangen af året 3.965 mia. kr. eller 690.000 kr. pr. dansker., Fremgangen i boligformuerne stærkest i byerne, Den større boligformue i Østdanmark ved udgangen af 2016 skyldes især, at udviklingen i hovedstaden var langt kraftigere end i de store byer vest for Storebælt. Ser man på udviklingen i den gennemsnitlige markedsværdi for fast ejendom fordelt på landets kommuner 2014-2016, er det tydeligt, at væksten i boligformuerne primært fandt sted i og omkring byerne. Allerstærkest gik det i København og omegn. Den gennemsnitlige markedsværdi i København steg i treårsperioden med 21,8 pct., mens stigningen var på 14 pct. i Aarhus, 11,5 pct. i Odense og 9 pct. i Aalborg. , Den samlede nettoformue voksede mere end boligformuen, Mens husholdningernes boligformue fra udgangen 2014 til udgangen af 2016 steg med 12,3 pct., steg husholdningernes samlede nettoformue med 17,9 pct. Husholdningernes nettoformue består af boligformue og andre aktiver (biler, aktier, pensioner mv.), fraregnet passiver (lån mv.) og udgjorde 7.434 mia. kr. eller 1.293.000 kr. pr. dansker ved udgangen af 2016. Heraf optog boligformuen 53,3 pct. af den samlede nettoformue. I årene efter finanskrisen har boligformuens andel af nettoformuen været faldende, men i 2016 steg boligformuens andel marginalt. , Husholdningernes formue i fast ejendom 2016, 31. januar 2018 - Nr. 33, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Husholdningernes formue i fast ejendom, Kontakt, Mikkel Bjerre Trolle, , , tlf. 29 36 68 25, Kilder og metode, Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husholdningernes formue i fast ejendom, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25375

    NYT: Friværdien steg mest på Sjælland 2014-2019

    28. maj 2020, Husholdningernes friværdi i fast ejendom steg i perioden 2014-2019 med 50.000 kr. i gennemsnit pr. år. I Region Hovedstaden steg friværdien med 75.000 kr. pr. år, mens friværdien i Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark steg mellem 19.000-35.000 kr. Ændringerne skyldes udviklingen i markedsværdien af fast ejendom, afdrag på gæld i boligen og stiftelse af ny gæld., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejerfof1, ., Pensionister har højere friværdi end lønmodtagere, Friværdien for lønmodtagere er højest i Region Hovedstaden på tværs af grupper. For alle regioner råder pensionister og efterlønsmodtagere, der ofte har været på boligmarkedet i mange år, over en større friværdi end lønmodtagere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejerfof2, ., Store forskellige i friværdi i kommunerne, Husholdninger bosat i Gentofte Kommune, nord for København, havde en gennemsnitlig friværdi i fast ejendom på 3,8 mio. kr. i 2019, viser foreløbige opgørelser. Du kan se den gennemsnitlige friværdi i din kommune ved at bruge funktionen "vælg via kort" i statistikbanken. Ved fortolkning af tallene skal man være opmærksom på, at husholdningerne kan eje enkeltmandsvirksomheder med fast ejendom fx landbrug, og at en husholdning bosat i en given kommune kan eje flere ejendomme rundt om i landet fx et sommerhus., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejerfof2, ., Værdien af andelsboliger i Københavns Kommune, Værdien af andelsboliger indgår i opgørelsen af markedsværdien af fast ejendom. Omkring halvdelen af alle ejerboliger i København er andelsboliger og halvdelen af landets andelsboliger ligger i Købehavns Kommune. Med denne udgivelse er markedsværdien for andelsboliger genberegnet på baggrund af salgsdata for andelsboligbeviser. En gennemsnitlig andelsbolig i Københavns Kommune er vurderet til 1,2 mio. kr. i 2019, hvilket svarer til 92 pct. af den offentlige ejendomsvurdering. Dette gennemsnit dækker over store forskelle i gældsætningen af Københavnske andelsforeninger, hvor nogle andelsboliger har høj gæld, mens andre er uden gæld., Husholdningernes formue i fast ejendom 2019, 28. maj 2020 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Husholdningernes formue i fast ejendom, Kontakt, Mikkel Bjerre Trolle, , , tlf. 29 36 68 25, Kilder og metode, Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husholdningernes formue i fast ejendom, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31947

    NYT: Kvindelige AMU-kursister har mere uddannelse

    26. maj 2015, Ændret 10. august 2015 kl. 14:05, Efter offentliggørelse er der desværre konstateret fejl i tallet for antal kursister. Det samlede antal var angivet som 590.000, hvor det skulle have været 564.000. De korrigerede tal er markeret med rødt. Figurerne er også korrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, 59 pct. af de kvindelige deltagere i arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) i 2014 havde en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse, og , 13, pct. havde en videregående uddannelse. Blandt de mandlige deltagere havde 54 pct. en erhvervsfaglig uddannelse, mens 9 pct. havde fuldført en videregående uddannelse. 29 pct. af de mandlige kursister havde en grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse mod 20 pct. af de kvindelige kursusdeltagere. AMU-kurser er efteruddannelse til faglærte og ufaglærte., Mænd tager kurser inden for transport, kvinder indenfor kontor og handel, Kurser indenfor kontor, handel og forretningsservice frekventeres hyppigt af både mænd og kvinder, men på andre områder er der stor forskel på deltagelsen af mænd hhv. kvinder. , Mens mænd ofte deltager i kurser indenfor transport og logistikområdet, maskinteknik og produktion samt byggeri, deltager kvinder primært i kurser indenfor omsorg, sundhed og pædagogik. , 9, pct. færre på AMU-kursus, I 2014 deltog , 564.000, kursister i AMU-kurser mod 621.000 i 2013. Dermed har der været et fald på , 9, pct. i den samlede aktivitet. Antallet af kvindelige kursister faldt med , 16, pct., mens antal mandlige kursister , faldt, med , 4, pct. , Fald inden for de fleste uddannelsesområder, Inden for det største fagområde, kontoruddannelser, faldt deltagelsen med , 24, pct. fra 130.000 i 2013 til , 98.000, i 2014, mens faldet inden for detailhandelsområdet var på 9.000 i forhold til forrige år svarende til , 36, pct., Samlet inden for de to områder faldt antallet af kvindelige kursusdeltagere med , 29.000, , mens nedgangen blandt mandlige deltagere var på , 12.000, ., Flere kursister inden for transporterhvervet, Inden for flere områder steg aktiviteten i forhold til året før. Kurser indenfor transport- og logistikområdet har haft en stigning i 2014 på , 11, pct. til , 107.000, kursister, hvilket primært skyldtes de , 15.000, flere kursister på chaufførområdet, heraf , 14.000, flere mandlige kursister., Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2014, 26. maj 2015 - Nr. 254, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. august 2017, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den seneste årsopgørelse må betragtes som foreløbig og mindre justeringer vil ske i forbin-delse med næste års publicering. Der kan endvidere forekomme enkelte justeringer i de historiske opgørelser i forbindelse med forbedring af datagrundlaget., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19480

    NYT: Boligformuen er fortsat mindre end før finanskrisen

    17. januar 2019, Husholdningernes boligformue lå i 2017 for første gang siden 2008 over 4.000 mia. kr. Der er dog stadig et stykke vej, før boligformuen når samme højder som før finanskrisen, når der tages højde for den generelle prisudvikling. Omregnet til 2017-priser udgjorde boligformuen i 2008 mere end 4.500 mia. kr. og dermed ligger boligformuen i 2017 ca. 10 pct. under niveauet i 2008. Siden lavpunktet i 2012 er boligformuen steget med 18,1 pct. for hele landet, svarende til en stigning på ca. 6.000 kr. pr. måned for husholdninger med fast ejendom., Skæv fordeling af udviklingen i boligformuen, Udviklingen i den gennemsnitlige markedsværdi for fast ejendom fra 2012-2017 har ikke været lige fordelt på tværs af landet. Mens husholdningerne øst for Storebælt har oplevet en stigning i boligformuen på 28,2 pct., har husholdningerne vest for Storebælt oplevet en stigning på 9,1 pct. i løbende priser.  , København og omegn oplever den største vækst, Øst for Storebælt har især Region Hovedstaden trukket for med en stigning på 33,8 pct. i perioden 2012-2017. Isoleret set oplevede København en stigning på 46,2 pct. Vest for Storebælt oplevede Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark stigninger på hhv. 8,2 pct., 10,6 pct. og 7,6 pct. Heller ikke de større byer som Aalborg, Aarhus og Odense kunne følge med København, da den gennemsnitlige stigning her lå på 19,1 pct. Desuden har man i flere kommuner især i Jylland set stigninger på under 5 pct. i hele perioden på fem år., Forskellig koncentration af job og personer driver en del af udviklingen, Tendensen ovenfor afspejler den seneste tids udvikling i den økonomisk aktivitet, som er vokset mere i København og omegn sammenlignet med resten af Danmark. Den større geografiske koncentration af job og personer er en af forklaringerne på boligformueudviklingen. Læs mere i Nyt fra Danmarks Statistik 2018:479, , En større og større del af BNP skabes i København, ., Danskernes formue består i mindre grad af boligformuen, Boligformuen er den samlede værdi af danske husholdningers boliger opgjort i markedspriser. Boligformuen er en del af danskernes samlede formue kaldet , bruttoformuen, , som også indeholder den finansielle formue. En stor del af den finansielle formue består af pensionsopsparinger, men også indestående i banker og anden formue fx i aktier. Tilbage i 2007 bestod 51 pct. af , bruttoformuen, af boligformuen og anden real formue. I 2017 er denne værdi på 40 pct., og pensionsopsparing er steget fra 20 pct. til 31 pct. af husholdningernes samlede formue. For at få råd til bolig og anden formue kan man have optaget gæld. , Bruttoformuen, fratrukket gæld giver , nettoformuen, . I 2017 var , nettoformuen, på lidt over 8.000 mia., Husholdningernes formue i fast ejendom 2017, 17. januar 2019 - Nr. 20, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2019, Alle udgivelser i serien: Husholdningernes formue i fast ejendom, Kontakt, Mikkel Bjerre Trolle, , , tlf. 29 36 68 25, Kilder og metode, Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husholdningernes formue i fast ejendom, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28341

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation