Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1071 - 1080 af 1621

    NYT: Grøntsagsgartnerierne fik stor fremgang i 2015

    30. september 2016, Producenter af væksthusgrøntsager havde i 2015 et gennemsnitligt driftsresultat på 1,4 mio. kr. - en fremgang på godt 300.000 kr. i forhold til 2014 og langt højere end i årene før. Også gartnerier med frilandsgrøntsager havde stor fremgang i forhold til året før, idet driftsresultatet steg fra 371.000 kr. til 906.000 kr. og dermed næsten nåede niveauet i 2013. Gartneriprodukter udgør med omtrent 5 mia. kr. tæt på en fjerdedel af jordbrugets salg af vegetabilske produkter, selvom arealet med gartneri udgør mindre end 1 pct. af det samlede areal med gartneri og landbrug., Stort bruttoudbytte i gartnerier med væksthusgrøntsager, Bruttoudbyttet pr. gartneri med væksthusgrøntsager var på 16 mio. kr., hvilket er større end for de øvrige analyserede typer gartnerier. Til sammenligning var bruttoudbyttet på 9,8 mio. kr. pr. gartneri med frilandsgrøntsager og på 10,7 mio. kr. i potteplantegartnerierne. Imidlertid var der færrest væksthusgrøntsagsgartnerier - 56 stk., Fremgang for frilandsgrøntsager, I løbet af ca. ti år har der været en stigning i det dyrkede areal med frilandsgrønsager i Danmark på over 20 pct., og produktionsværdien er omtrent fordoblet - dog er den stadig kun ca. halvdelen af produktionsværdien for potteplanter. I de senere år har det samlet set været frilandsgrøntsagsgartnerierne, der har investeret mest. Samtidig er der blevet færre gartnerier med frilandsgrøntsager, men de er blevet væsentlig større - i 2015 var der grøntsager på 69 ha. i et gennemsnitligt gartneri med frilandsgrøntsager, hvor arealet i fx 2008 kun var på 33 ha., Potteplantegartneriernes resultat og produktion stagnerer, Driftsresultatet i potteplantegartnerierne var på 357.000 kr. pr. gartneri sammenlignet med 368.000 kr. året før. Gennemsnittet dækker imidlertid over stor variation gartnerierne imellem, især blandt de store potteplantegartnerier på mere end 15.000 m, 2, , hvor den dårligste fjerdedel af gartnerierne havde driftsresultat på minus 2,9 mio. kr., mens den bedste fjerdedel opnåede et resultat på 3,1 mio. kr., Produktionen af potteplanter er værdimæssigt den største inden for gartnerisektoren, men set over en længere periode har der været stagnation eller fald i såvel det dyrkede areal som produktionsværdien. Dette afspejles i små investeringer i potteplantegartnerierne i en årrække. I 2015 var investeringer i jordbrugsaktiver i potteplantegartnerier de laveste blandt de fem typer gartnerier i regnskabsstatistikken., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2015,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Potte-, planter, Væksthus-grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt,  ,  ,  ,  ,  , pr. virksomhed,  ,  , Antal gartnerier, 219, 56, 111, 177, 111, 723, 307, 1, 030,  ,  , Væksthusareal (m, 2, ), 13, 318, 19, 433, 338, 118, 1, 147, 5, 861, 360, 4, 221,  ,  , Frilandsgartneri (ha), 0,6, 0,1, 69,8, 24,1, 18,9, 20,8, 2,8, 15,4,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 19, 724, 29, 572, 17, 907, 5, 708, 13, 746, 15, 151, 883, 10, 898,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. gartneri,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte , 10, 669, 15, 994, 9, 823, 2, 191, 5, 478, 7, 598, 258, 5, 410, B,  , Driftsomkostninger , 9, 930, 14, 221, 8, 105, 1, 911, 4, 790, 6, 760, 237, 4, 816,  ,  , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 168, 2, 439, 333, 63, 81, 631, 14, 447,  ,  , Heraf løn, 3, 019, 4, 737, 2, 604, 673, 2, 000, 2, 234, 26, 1, 576, C,  , Finansieringsomkostninger, 475, 393, 1, 114, 214, 289, 462, 33, 334, D,  , Generelle driftstilskud, 93, 52, 301, 101, 34, 115, 11, 84, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 357, 1, 431, 906, 166, 433, 492, -1, 345,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, -133, 1, 009, 487, -156, -17, 73, -140, 9,  ,  , Investeringer, 359, 1, 424, 1, 024, 968, 725, 774, 108, 576,  ,  , Heraf i gartneriaktiver , 356, 1, 150, 971, 568, 547, 617, 33, 443,  ,  , Egenfinansiering , 732, 1, 453, 1, 169, 581, 361, 750, 94, 555,  ,  , Fremmedfinansiering, -373, -30, -145, 387, 364, 24, 14, 21,  ,  , Aktiver, 13, 776, 17, 102, 37, 267, 15, 416, 13, 615, 18, 224, 4, 792, 14, 221,  ,  , Egenkapital, 4, 807, 6, 003, 7, 607, 6, 851, 5, 116, 5, 931, 2, 453, 4, 895,  ,  ,  , pct.,  ,  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 38, 37, 34, 47, 39, 39, 53, 41,  ,  , Afkastningsgrad, 3,3, 11,4, 5,0, 0,6, 2,6, 3,8, -3,5, 3,2, Regnskabsstatistik for gartneri 2015, 30. september 2016 - Nr. 417, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22631

    NYT: Egne smågrise giver bedst afkast for slagtesvin

    5. december 2014, Slagtesvineproducenter, der selv producerer deres smågrise, har bedre økonomi end producenter, der køber dem. Førstnævnte tjente 16 kr. pr. produceret slagtesvin, mens sidstnævnte tabte 4 kr. i 2013. Det var en tilbagegang fra året før fra hhv. 66 kr. og 17 kr. Omregnet til resultat pr. kg svinekød svarede overskuddet til 15 øre for producenter med egne smågrise og minus 11 øre for dem med indkøbte smågrise. Forskellen i findes især i prisen på smågrisen. Producenter med egne smågrise havde et positivt resultat for bedrifter i alle størrelsesgrupper, mens producenter med indkøbte smågrise i 2013 kun havde overskud, hvis produktionsomfanget var mindst 10.000 slagtesvin. Opfedning af egne smågrise kræver mere jord eller gødningsaftaler pga. miljøregler om antal dyreenheder pr. ha., Dækningsbidraget højest for økologisk korn, Prisen på konventionel hvede faldt 22 pct. til 132 kr. pr. hkg i 2013. Økologisk korn havde det højeste dækningsbidrag med 6.661 kr. pr. ha, hvoraf 791 kr. er miljøtilskud. Hvede lå højest for konventionelt korn med 5.986 kr. pr. ha. , Høj lønningsevne for spisekartofler og sukkerroer, Blandt planteavlens produktionsgrene blev der opnået den højeste lønningsevne for sukkerroer med 479 kr. pr. arbejdstime, efterfulgt af spisekartofler med 303 kr. for konventionelle og 229 kr. for økologiske. , Overskud for konventionelle malkekøer, underskud for økologiske, Prisen på mælk var sidste år den højeste i mange år, og sammen med en stigning i ydelse pr. ko steg produktionsværdien. Økonomien var som året før bedre for konventionelle malkekøer inkl. opdræt med et nettooverskud på 836 kr. pr. malkeko inkl. opdræt, mens der tilsvarende var et underskud på 1.380 kr. for økologer., Udsigterne peger nedad for 2014, Især for husdyrproduktionen er der udsigt til dårligere resultater i 2014, idet der er betydelige prisfald på bl.a. mælk og svinekød., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2013,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  , Hvede, Vårbyg, Raps, Kartofler, 1, Sukkerroer, Korn, Kartofler, 1,  , Areal, ha pr. bedrift, 62, 47, 31, 26, 39, 62, 15,  , Høstudbytte, hkg pr. ha, 74, 57, 38, 323, 131, 41, 143,  , Pris, kr. pr. hkg, 132, 128, 284, 169, 191, 202, 297,  , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9,4, 9,8, 11,2, 62,8, 16,3, 11,7, 48,8,  ,  , kr. pr. ha, A, Produktionsværdi, 10, 563, 8, 094, 10, 929, 51, 975, 24, 889, 9, 849, 42, 646,  , Heraf miljøtilskud, 16, 22, 14, 15, 17, 791, 1, 107, B, Omkostninger I, 4, 577, 3, 675, 5, 306, 18, 118, 8, 511, 3, 188, 16, 368, C=A-B, Dækningsbidrag I, 5, 986, 4, 419, 5, 623, 33, 857, 16, 379, 6, 661, 26, 258, D, Omkostninger II, 3, 672, 3, 694, 3, 988, 19, 078, 6, 282, 3, 761, 19, 505, E, Omkostninger III, 2, 196, 2, 124, 2, 162, 4, 851, 2, 921, 2, 167, 2, 397, F=B+D+E, Omkostninger i alt, 10, 445, 9, 493, 11, 455, 42, 047, 17, 694, 9, 116, 38, 271, G=A-F, Jordrente, 118, -1, 399, -527, 9, 929, 7, 196, 733, 4, 355,  , Lønningsevne, kr. pr. time, -38, -168, -60, 303, 479, 75, 229, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen , industrikartofler, findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr, 1, : Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2013,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Søer med , 7 kg smågrise, 30 kg , smågrise, Slagtesvin, egne smågrise, 2, Slagtesvin, købte smågrise, 2, Malkekøer inkl. opdræt,  , Mælk, kg EKM pr. årsko, 3, •, •, •, •, 9, 302, 8, 403,  , Pris, kr. pr. 100 kg , •, •, •, •, 288, 330,  , Pris pr. solgt smågris/slagtesvin, 236, 421, 1, 004, 1, 008, •, •,  , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 7,7, 9,5, 18,3, 17,0, 22,4, 24,0,  ,  , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 6, 860, 18, 215, 59, 711, 55, 745, 29, 603, 30, 765, B, Omkostninger I, 4, 459, 14, 213, 47, 794, 46, 378, 19, 296, 22, 524, C=A-B, Dækningsbidrag I, 2, 401, 4, 002, 11, 917, 9, 368, 10, 307, 8, 241, D, Omkostninger II og III, 2, 664, 5, 196, 10, 320, 9, 753, 9, 471, 9, 620, E=B+D, Omkostninger i alt, 7, 123, 19, 409, 58, 115, 56, 131, 28, 767, 32, 144, F=A-E, Nettooverskud, -263, -1, 194, 1, 596, -386, 836, -1, 380,  , Lønningsevne, kr. pr. time, 134, 46, 259, 152, 209, 107, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , Malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 2, Prisen på internt overførte 30 kg. Grise var 398 kr. mens prisen på indkøbte 30 kg. Grise var 456 kr. inkl. transport., 3, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013, 5. december 2014 - Nr. 618, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2015, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18858

    NYT: Jordbrugets bytteforhold forbedret

    19. maj 2017, Jordbrugets bytteforhold er forbedret med 2 procentpoint i første kvartal 2017 i forhold til fjerde kvartal 2016, men er fortsat på et lavt niveau. I forhold til samme kvartal sidste år er bytteforholdet forbedret med 10,3 pct. Forbedringen skyldes især prisstigninger på svin, mælk og pelsskind. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 11,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,7 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her var det priserne på svin, mælk og pelsskind som trak salgspriserne op., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 93. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 109 i forhold til 2010 og er dermed 9 pct. over basisåret 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 18 pct. over 2010., Prisstigning på svin, mælk og pelsskind giver samlet prisstigning, De samlede priser for salgsprodukter steg med i alt 11,1 pct. i forhold til første kvartal 2016. Dette skyldes, at prisen på svin, mælk og pelskind steg med hhv. 16,5 pct., 15,8 pct. og 29,6 pct. i forhold til året før. , I forhold til fjerde kvartal 2016 er salgsprisindekset steget med 2,8 pct. Priserne på vegetabilske produkter steg 5,8 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter steg 2,4 pct. Stigningen for de vegetabilske produkter skyldes en stigning på bl.a. korn og kartofler. For de animalske produkter skyldes stigningen primært mælk og pelsskind, der steg med hhv. 11,5 pct. og 39,3 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 0,7 pct. fra første kvartal 2016 til første kvartal 2017. Årsagen er primært, at priserne på energi steg 16,6 pct. Fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 steg forbrug og investeringer 1,0 pct., Prisen på foderstoffer faldt med 2,3 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. Investerings-goderne steg 2,0 pct. i forhold til samme kvartal året før., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2016, 1. kvt. , 2017, 1. kvt. 16 , - 1. kvt. 17, 4. kvt. 16, - 1. kvt. 17,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 91, 93, 10,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 106, 109, 11,1, 2,8, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 109, 115, 1,3, 5,8, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 104, 111, 0,3, 6,2, Kartofler , 15, 146, 168, 0,0, 15,7, Grøntsager og prydplanter, 72, 95, 104, 0,9, 8,5, Animalske salgsprodukter, 715, 105, 108, 14,5, 2,4, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 115, 118, -4,6, 2,2, Svin , 340, 113, 110, 16,5, -2,1, Fjerkræ , 25, 112, 108, -4,2, -3,4, Mælk , 213, 99, 110, 15,8, 11,5, Æg , 11, 100, 100, -3,8, 0,0, Pelsskind , 81, 63, 87, 29,6, 39,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 117, 118, 0,7, 1,0, Forbrug i produktionen, 807, 117, 118, 0,4, 1,0, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 109, 110, 16,6, 0,9, Gødningsstoffer , 35, 96, 106, -7,8, 10,5, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 196, 0,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 113, 114, -2,3, 0,5, Vedligeholdelse og reparation, 95, 112, 114, 1,6, 1,5, Investeringsgoder, 193, 116, 117, 2,0, 1,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2017, 19. maj 2017 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. august 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23032

    NYT: Forringet bytteforhold for landmænd

    18. september 2015, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 3,9 pct. i andet kvartal 2015 i forhold til samme kvartal sidste år. Forringelsen er dog mindre end forholdet mellem første kvartal 2014 og 2015. Dette afspejles i den opadgående kurve for bytteforholdets udvikling i forhold til det tilsvarende kvartal året før. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 6,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer kun faldt med 2,3 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 5 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 95. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 110 i forhold til 2010, og er dermed 10 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 15 pct. over., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 6,1 pct. i forhold til samme kvartal året før. Dette skyldes især et fald for mælk på hele 22,1 pct., mens svin faldt 9,9 pct. Prisen på pelsskind steg derimod 41,3 pct. i forhold til samme kvartal året før. Kornprisen faldt med 10,7 pct., hvilket er stærkt medvirkende til forringelsen af indekset for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til første kvartal 2015 er salgsprisindekset steget 4,3 pct. Dette dækker over et fald i priserne på de vegetabilske produkter med 1,8 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 6,2 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes blandt andet frugt og bær, der faldt med 8,8 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen svin, der steg med 8,7 pct. og mælk der steg med 4,5 pct. i forhold til kvartalet før. , Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, afhængig af salgstidspunkt, og kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Gartneriprodukterne vægter væsentligt tungere i andet kvartal end i første kvartal, mens korn omvendt vægter mindre i andet kvartal., Energi og foder påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt er faldet med 2,3 pct. fra andet kvartal sidste år til andet kvartal i år. Fra første til andet kvartal 2015 er det steget marginalt med 0,3 pct. Årsagen til faldet det seneste år er især faldende priser på foder, der faldt med 4,9 pct. og energi, der faldt med 11,8 pct. i forhold til andet kvartal sidste år. Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 0,3 pct. i forhold til andet kvartal sidste år, mens det steg 0,1 pct. i forhold til det foregående kvartal., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2015, 2. kvt. , 2015, 2. kvt. 14 , - 2. kvt. 15, 1. kvt. 15, - 2. kvt. 15,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 91, 95, -3,9, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 105, 110, -6,1, 4,3, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 112, 110, -6,1, -1,8, Korn, 116, 116, 119, -10,7, 2,4, Grøntsager og prydplanter, 72, 96, 99, -3,1, 3,1, Frugt og bær, 5, 141, 124, 10,3, -8,8, Animalske salgsprodukter, 715, 103, 110, -6,1, 6,2, Kvæg , 42, 120, 130, 1,7, 8,4, Svin , 340, 97, 105, -9,9, 8,7, Fjerkræ , 25, 114, 114, -6,0, -0,1, Mælk , 213, 96, 100, -22,1, 4,5, Æg , 11, 104, 105, 1,2, 0,8, Pelsskind , 81, 136, 131, 41,3, -3,2, Forbrug og investeringer, 1.000, 115, 115, -2,3, 0,3, Forbrug i produktionen, 807, 117, 117, -2,8, 0,3, Energi , 70, 104, 107, -11,8, 3,4, Gødningsstoffer , 35, 118, 119, 1,7, 0,7, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 192, 194, 2,1, 1,0, Foderstoffer, 300, 117, 118, -4,9, 0,4, Vedligeholdelse og reparation, 95, 107, 104, -2,5, -2,7, Investeringsgoder, 193, 108, 108, 0,3, 0,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2015, 18. september 2015 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19449

    NYT: Jordbrugets investeringer styrtdykker i 2018

    18. oktober 2019, Ændret 09. oktober 2020 kl. 08:00, Afskrivninger og nettoinvesteringer i sidste tabel var desværre angivet 600 mio. kr. for lavt for 2018. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Jordbrugets investeringer faldt markant i 2018 i forhold til året før, nemlig med 15 pct. målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Faldet rammer både investeringer i bygninger og maskiner. Fx faldt investeringerne i svinestalde med 17 pct. Med faldet i 2018 fortsætter den faldende tendens, som begyndte i 2014. I forhold til 2013 var jordbrugets investeringer i 2018 faldet med over en tredjedel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Dårlig økonomi presser jordbruget i 2018, 2018 var i det hele taget et skidt år for jordbruget økonomisk set med både tørke og lave priser på animalske produkter. Derfor kan mange landmænd have været nødt til i 2018 at udskyde ellers påtrængende forbedringer til senere. , Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, 7, 477, 6, 400, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, 2, 726, 2, 358, 2, 041, Kvægstalde, 798, 638, 555, 568, 742, 807, 490, 389, 358, Svinestalde, 670, 458, 835, 712, 479, 473, 611, 640, 537, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 717, 1, 517, 1, 861, 2, 216, 1, 639, 1, 626, 1, 328, 1, 146, Maskiner og inventar, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, 4, 261, 4, 940, 4, 109, Plantager og , grundforbedringer, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, 180, 250,  , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 7, 717, 8, 158, 9, 326, 8, 293, 7, 737, 7, 118, 7, 369, 6, 231, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 2, 906, 2, 969, 3, 182, 3, 472, 2, 920, 2, 707, 2, 353, 2, 023, Kvægstalde, 848, 659, 567, 575, 750, 807, 486, 388, 355, Svinestalde, 712, 473, 853, 721, 484, 473, 607, 639, 532, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 773, 1, 549, 1, 885, 2, 239, 1, 639, 1, 614, 1, 326, 1, 136, Maskiner og inventar, 4, 531, 4, 655, 4, 980, 5, 955, 4, 609, 4, 612, 4, 188, 4, 831, 3, 951, Plantager og , grundforbedringer, 174, 157, 209, 190, 211, 205, 223, 185, 258, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Afskrivningerne overstiger investeringerne, Jordbruget har i en årrække haft negative nettoinvesteringer, som opstår når afskrivningerne overstiger bruttoinvesteringerne. Afskrivningerne kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Læs mere om jordbrugets økonomi 2018 i , Nyt Fra Danmarks Statistik, 268 2019, . , Afskrivninger og nettoinvesteringer i jordbruget, løbende priser,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018,  , mio. kr., Bruttoinvesteringer, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, 7, 477, 6, 400, Afskrivninger, 9, 976, 10, 098, 10, 189, 10, 161, 10, 106, 10, 381, 9, 908, 10, 078, 9, 739, Nettoinvesteringer, -2, 581, -2, 816, -2, 357, -1, 077, -1, 947, -2, 644, -2, 691, -2, 601, -3, 339, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Jordbruget stod for 1 pct. af alle investeringer i Danmark, Jordbrugets investeringer er blot en lille del af alle investeringer i Danmark, som i 2018 beløb sig til 500 mia. kr. - rundt regnet ¼ af bruttonationalproduktet. Jordbrugets bidrag hertil er blot lidt over 1 pct. Investeringer omfatter ikke blot virksomhedernes køb af maskiner og udstyr men tillige boligbyggeri, anlæg, software, forskning og udvikling. Flere tal for det danske nationalregnskab kan ses på , www.statistikbanken.dk/2441, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, og , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Jordbrugets investeringer 2018, 18. oktober 2019 - Nr. 385, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29523

    NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold i 2023

    11. april 2024, I 2023 steg jordbrugets bytteforhold med 3 pct. fra 2022 og svarer dermed til bytteforholdet i 2021. Bytteforholdet beskriver relationen mellem priser, som landmænd sælger deres produkter for, og priser på de varer som landmænd køber til brug i deres produktion. Det let forbedrede byttehold skyldes, at jordbrugets salgspriser samlet set er steget 1 pct. fra 2022 til 2023, mens købspriserne er faldet 3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris26, og , lpris27, Forskelligartet prisudvikling, Mens det stod på voldsomme prisstigninger fra 2021 til 2022, både inden for jordbrugets salgs- og købsside, er situationen anderledes i 2023, hvor der tegner sig et mere broget billede af prisudviklingen. Priserne på flere af jordbrugets salgsprodukter er faldet i 2023, fx korn og mælk, mens prisen på bl.a. svin og kartofler er steget. Købspriserne på gødning og energi er faldet, hvorimod fx plantebeskyttelsesmidler og foderstoffer er steget en anelse i pris fra 2022 til 2023. Generelt er 2023 stadig præget af høje priser sammenlignet med årene før 2021. Siden 2020 er jordbrugets salgspriser i alt steget med 26 pct., mens købspriserne samlet set er steget med 32 pct. , Højere priser for gartneriprodukter og svin, For gartneriprodukter var der en prisstigning på 10 pct. og for svin 19 pct. i forhold til 2022. Blandt gartneriprodukterne er det både grøntsager, potteplanter og frugt, som producenterne solgte til højere priser i 2023. Svineproducenterne fik mere for både deres slagtesvin, søer og smågrise i 2023 end i 2022. Afregningsprisen for slagtesvin steg med 16 pct., mens noteringen på smågrise steg med 21 pct., Lavere priser for korn og mælk, Derimod var der tilbagegang for salgspriserne på korn og mælk med henholdsvis 6 pct.  og 17 pct. Der var dog fortsat tale om det næsthøjeste pris niveau siden 2015. I 2023 solgte landmanden fx sit hvede til en gennemsnitspris på 189 kr. pr. 100 kg. mod 200 kr. i 2022 (se , www.statistikbanken.dk/lpris31, ). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris26, Højere priser for foder, men lavere for energi og gødning i 2023, Samlet set er priserne for varer til jordbrugets produktion faldet en smule fra 2022 til 2023, men ligger forsat på et højt niveau. Fra 2015 til 2021 svingede prisindekset for forbruget i produktionen mellem 100 og 111, men i 2022 steg det til hele 141 og endte på 137 i 2023. Foder er den absolut største produktionsfaktor og prisen steg med 1 pct. fra 2022 til 2023.  Til gengæld er priserne til energi og gødning faldet i 2023. I 2021 begyndte prisindekset for energi for alvor at stige og endte på 141 mod indeks 108 i 2020. I 2022 steg prisindekset til 246 og faldt til 191 i 2023, hvilket er et fald på 22 pct. Samme mønster kan ses i prisudviklingen på gødningsstoffer, hvilket hænger sammen med, at produktionen af kunstgødning er meget energitung. Prisindekset på gødning lå på 84 i 2020 og 105 i 2021, hvorefter det steg til 212 i 2022. I 2023 er prisindekset faldet til 143, svarende til et fald på 33 pct. i forhold til året før. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris27, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser),  , Prisindeks, Ændringer,  , Vægt-fordeling, 2020, 2021, 2022*, 2023*, 2022-2023,  , promille, Indeks 2015 = 100, Pct.t., Bytteforholdet, …, 103, 99, 97, 99, 2,8, Jordbrugetssalgsprodukter, 1.000, 106, 110, 132, 134, 1,1, Vegetabilskesalgsprodukter, 308, 106, 118, 148, 148, 0,5, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 103, 122, 173, 162, -6,2, Raps, 33, 108, 132, 168, 155, -7,5, Grøntsager, 28, 121, 127, 142, 161, 13,2, Kartofler, 21, 105, 100, 113, 144, 27,2, Juletræer og pyntegrønt, 14, 93, 96, 110, 113, 2,3, Animalske salgsprodukter, 692, 106, 106, 125, 127, 1,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 46, 91, 101, 146, 135, -7,9, Svin , 308, 128, 107, 117, 140, 19,2, Fjerkræ , 26, 94, 91, 119, 129, 8,2, Mælk , 195, 114, 122, 171, 142, -17,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 104, 110, 137, 134, -1,7, Forbrug i produktionen, 876, 104, 111, 141, 137, -2,7, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udsæd, 40, 107, 112, 132, 137, 4,0, Energi , 49, 108, 141, 246, 191, -22,3, Gødningsstoffer , 37, 84, 105, 212, 143, -32,5, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 93, 96, 97, 1,3, Enkeltfoderstoffer, 148, 103, 115, 149, 152, 1,7, Blandingsfoderstoffer, 149, 100, 106, 143, 143, 0,3, Vedligeholdelse og, reparation, 81, 106, 108, 115, 120, 4,3, Tjenesteydelser, 187, 109, 111, 115, 122, 5,7, Investeringsgoder, 124, 104, 106, 114, 120, 5,8, Anm: * Foreløbige tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris26, og , lpris27, Jordbrugets prisforhold (år) 2023, 11. april 2024 - Nr. 103, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2025, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (år), Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50058

    NYT: 2021 gav fremgang for gartnerierne

    20. oktober 2022, Driftsresultatet for de 559 heltidsgartnerier steg med 0,2 mio. kr. til 1,1 mio. kr. i gennemsnit for 2021 i forhold til 2020. Det svarede til en lille stigning i afkastningsgraden fra 5,3 til 5,4 pct., varierende fra 7,7 pct. for væksthusgartnerier og 4,9 pct. for frilandsgartnerier. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord7, Bedre for potteplanter og ringere for grøntsager i væksthussektoren, Bruttoudbyttet for potteplantegartnerier steg med 9 pct. pr. m, 2, væksthus, hvor priserne se , Jordbrugets prisforhold 2021, bidrog med 3 pct. Energiomkostninger steg fra 8 til 10 pct. af bruttoudbyttet, hvorefter driftsresultatet med 1,1 mio. kr. i gennemsnit pr. gartneri var 6 pct. højere end i 2020. For gartnerier med væksthusgrøntsager steg driftsomkostningerne mere end bruttoudbyttet og driftsresultatet faldt derfor til 0,6 mio. kr. i 2021 mod 1,5 mio. kr. i 2020. Energiomkostninger steg fra 10 til 13 pct. og løn fra 31 til 34 pct. af bruttoudbyttet., Fremgang i driftsresultat for alle typer frilandsgartnerier, For de 88 gartnerier specialiseret i frilandsgrøntsager, 9 færre end i 2020, steg arealet med grøntsager med 8,4 ha til 93,8 ha. Bruttoudbyttet steg mere end driftsomkostningerne og driftsresultatet på 1,7 mio. kr. i gennemsnit var det højeste blandt driftsformerne i 2021 og det højeste for frilandsgrøntsager i statistikserien tilbage til og med 2008. For de 86 planteskoler steg det gennemsnitlige driftsresultat med 0,3 mio. kr. til 1,6 mio. kr. Fremgangen hænger sammen med 7 pct. højere priser på produkterne, se publikationen , Jordbrugets prisforhold 2021, . , Endelig steg driftsresultat for de 176 virksomheder specialiseret i frugt og bær med 0,2 mio. kr. til 0,7 mio. kr. Omsætningsmæssigt er virksomhederne med frugt og bær de mindste i sektoren med et gennemsnitligt bruttoudbytte på 3,4 mio. kr. pr. virksomhed i 2021., Energiforbruget flyttede sig, I 2021 udgjorde naturgas 30 pct. af væksthusgartneriernes energiforbrug til opvarmning (målt i GigaJoule). Det var 7 procentpoint mindre end året før. Baggrunden findes i prisudviklingen, hvor gartnerier med mulighed for at skifte til fjernvarme, kul eller olie har gjort dette. Fjernvarme steg næsten tilsvarende med 8 procentpoint til 58 pct. af det samlede varmeforbrug. Priserne på naturgas begyndte en kraftig stigning i andet halvår 2021 og er som bekendt yderligere accelereret i 2022 efter den russiske invasion af Ukraine. For regnskabsår 2021 har flere gartnerier dog formentlig været dækket af længere prisaftaler på naturgassen. I modsætning til gas har prisudviklingen på fjernvarme indtil videre været næsten flad. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris114, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord9, Resultatopgørelse, heltidsgartnerier,  , Væksthus, Friland, Alle,  , 2019, 2020, 2021, 2019, 2020, 2021, 2019, 2020, 2021, Antal gartnerier, 204, 203, 173, 440, 410, 386, 644, 613, 559,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 13, 908, 15, 307, 17, 026, 6, 140, 6, 495, 8, 301, 8, 601, 9, 413, 11, 001, - Lønomkostninger, 4, 093, 4, 590, 5, 109, 1, 826, 2, 104, 2, 568, 2, 544, 2, 927, 3, 354, - Energiomkostninger, 1, 368, 1, 363, 1, 818, 156, 134, 183, 540, 541, 689, Driftsresultat, 849, 1, 194, 1, 006, 741, 776, 1, 007, 775, 915, 1, 076,  , Procent, Afkastningsgrad, 6,8, 9,6, 7,7, 4,2, 4,0, 4,9, 4,7, 5,3, 5,4, Soliditetsgrad, ultimo, 44,6, 44,8, 44,5, 41,0, 39,5, 40,9, 42,0, 41,2, 41,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Resultatopgørelse driftsformer, heltidsgartnerier 2021,  , Væksthus, Friland,  , Potteplanter, Grøntsager, Grøntsager, Frugt og bær, Planteskole, Antal gartnerier, 128, 45, 88, 176, 86, Væksthusareal (m²), 17, 881, 21, 323, 331, 592, 1, 295, Frilandsgartneri (ha), 0,6, 0,9, 95,8, 18,6, 23,8, Arbejdsforbrug (timer), 25, 363, 32, 844, 25, 119, 7, 407, 21, 853,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 16, 642, 18, 119, 16, 254, 3, 449, 11, 625, - Lønomkostninger, 4, 722, 6, 210, 4, 605, 995, 4, 127, - Energiomkostninger, 1, 657, 2, 277, 421, 93, 144, Driftsresultat, 1, 132, 648, 1, 701, 650, 1, 634,  , Procent, Afkastningsgrad, 8,0, 6,7, 5,2, 2,4, 11,3, Soliditetsgrad, ultimo, 46,2, 39,5, 35,8, 39,9, 49,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for gartneri 2021, 20. oktober 2022 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40741

    NYT: Gunstig økonomi giver flere økologer

    18. december 2017, Efterspørgslen efter økologiske mejeriprodukter til forbrug og eksport drev i 2016 prisforskellen mellem økologisk og konventionel mælk op i rekordhøje 1,23 kr. pr. kg. Den konventionelle mælk blev afregnet med 2,15 kr. pr. kg i gennemsnit og den økologiske mælk med 3,38 kr. Udviklingen har siden 2014 betydet, at dækningsbidraget for konventionelle malkekøer i 2016 er næsten halveret, og at dækningsbidraget for økologiske malkekøer nu er markant større. Derfor bliver der brugt mere plads på økologien. Fra 2015 til 2016 steg det økologiske areal i kraft af omlægninger fra konventionel drift med en femtedel, se publikation fra , Landbrugsstyrelsen, ., Ydelsen pr. malkeko passerer milepæl, I 2016 passerede den gennemsnitlige årlige ydelse pr. konventionel malkeko for første gang 10.000 kg, mens ydelsen pr. økologisk malkeko for første gang passerede 9.000 kg. Prisforskellen i økologisk favør kompenserer således rigeligt for den lavere ydelse. I 2017 tyder prisudviklingen på fremgang for mælkeproducenterne. I årets første ti måneder er mælkeprisen steget med 29 pct., se , www.statistikbanken-.dk/LPRIS10, ., Stor fremgang i lønningsevnen i svineproduktionen, For den konventionelle produktion af slagtesvin blev 2016 det bedste år længe. En pris på 904 kr. gav et overskud på 44 kr. pr. svin, hvilket dog var milevidt fra den økologiske produktion, hvor overskuddet på 305 kr. pr. svin var endnu højere end den hidtidige rekord fra 2015. De økologiske svin blev i gennemsnit afregnet med en pris på 2.516 kr., men udgør under en pct. af den samlede produktion. , Presset kornproduktion, bedre lønsomhed for kartofler og grøntsager, For konventionel kornproduktion var økonomien i 2016 presset af et fald i både det gennemsnitlige udbytte og pris på 9 pct. Lønningsevnen blev derfor minus 343 kr. pr. time, hvilket er det lavest registrerede i indeværende tidsserie. For økologisk korn var udbyttet uændret og prisen lidt højere i forhold til 2015, hvilket gav en lønningsevne på minus 12 kr. pr. time. For både konventionel og økologisk planteavl var der højest lønningsevne for specialafgrøderne kartofler og grøntsager. , Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2016,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Korn, Raps, Sukkerroer, Græsfrø, Kartofler, 1, Grøntsager, Korn, Kartofler, 1, Grøntsager,  , Areal, ha pr. bedrift, 123, 32, 46, 31, 28, 27, 67, 16, 37,  , Høstudbytte, hkg pr. ha, 64, 32, 127, 13, 298, •, 38, 103, •,  , Pris, kr. pr. hkg, 104, 269, 153, 969, 205, •, 205, 288, •,  , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9, 11, 16, 10, 54, 253, 12, 45, 208,  ,  , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 7, 291, 8, 518, 19, 465, 11, 438, 54, 641, 123, 311, 9, 271, 31, 570, 101, 657,  , Heraf miljøtilskud, 6, 5, 3, 7, 7, 3, 983, 1, 049, 1, 022, B, Omkostninger I, 4, 265, 6, 053, 8, 781, 4, 728, 20, 966, 46, 722, 3, 498, 9, 832, 34, 528, C=A-B, Dækningsbidrag I, 3, 026, 2, 465, 10, 684, 6, 710, 33, 675, 76, 589, 5, 773, 21, 738, 67, 130, D, Omkostninger II og III, 5, 564, 6, 042, 9, 825, 5, 955, 22, 877, 64, 403, 6, 342, 18, 302, 55, 023, E=B+D, Omkostninger i alt, 9, 829, 12, 094, 18, 606, 10, 683, 43, 843, 111, 125, 9, 840, 28, 134, 89, 550, F=A-E, Jordrente, -2, 538, -3, 577, 859, 755, 10, 798, 12, 185, -569, 3, 436, 12, 107,  , Lønningsevne, kr. pr. time, -343, -330, 109, 51, 349, 215, -12, 220, 222, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr, 1, : Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2016,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Malkekøer , inkl. opdræt, Søer med , 7 kg grise, 30 kg grise,  , Slagtesvin,  , Malkekøer, inkl. opdræt, Slagtesvin,  ,  , Mælk, kg EKM pr. årsko, 2, 10, 034, •, •, •, 9, 126, •,  , Pris, kr. pr. 100 kg EKM , 215, •, •, •, 338, •,  , Pris, kr. pr. solgt smågris/slagtesvin, •, 221, 393, 904, •, 2, 516,  , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 23, 8, 10, 17, 24, 55,  ,  , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 24, 628, 7, 467, 17, 659, 52, 942, 34, 986, 135, 703, B, Omkostninger I, 18, 191, 3, 974, 11, 966, 38, 176, 23, 541, 80, 990, C=A-B, Dækningsbidrag I, 6, 436, 3, 492, 5, 693, 14, 767, 11, 445, 54, 713, D, Omkostninger II og III, 9, 197, 2, 614, 4, 914, 10, 355, 9, 499, 24, 174, E=B+D, Omkostninger i alt, 27, 388, 6, 589, 16, 880, 48, 531, 33, 040, 105, 164, F=A-E, Nettooverskud, -2, 760, 878, 779, 4, 411, 1, 946, 30, 539,  , Lønningsevne, kr. pr. time, 56, 285, 255, 438, 254, 725, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , Malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 2, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2016, 18. december 2017 - Nr. 499, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25816

    NYT: Landbrugets økonomi markant forbedret i 2019

    26. maj 2020, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2019 er foreløbigt opgjort til 31,8 mia. kr., hvilket kun er overgået af rekordåret 2012. Bruttofaktorindkomsten steg med 7,3 mia. kr. i forhold til 2018, hvilket svarer til en stigning på 29,8 pct. Denne udvikling skyldes, at værdien af svin var rekordhøj i 2019, og vegetabilske produkter samlet udviste en højere værdi. Værdien af øvrige animalske produkter faldt. Især værdien af pelsdyr var udsat for et markant fald, og fortsatte således den nedadgående udvikling fra de senere år. Forbruget i produktionen i form af bl.a. foder og energi faldt med 3,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Forbedret bytteforhold, Værdien af salgsprodukterne steg med 7,1 pct. i 2019, mens forbruget i produktionen faldt med 5,1 pct. Dette medførte et væsentligt forbedret bytteforhold, da priserne for salgsprodukterne steg mere end priserne på forbruget i produktionen. Det skyldes primært store prisstigninger på svin, og lavere priser for vigtige poster som foder- og energiforbrug i produktionen., Animalske salgsprodukter steg 3 mia. kr. i værdi, Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter steg med 7,1 pct. til 49,9 mia. kr. Det var kun svin, der øgede værdien af de animalske produkter. Værdien af svin steg med 22,8 pct. til 25,3 mia. kr. Denne udvikling skyldes kraftigt stigende priser på svin, mens der var en lille tilbagegang i mængden af svin. Angående prisudviklingen se artiklen , ", Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande, ", . , Værdien af pelsskind faldt med hele 30,5 pct. til 1,1 mia. kr. Faldet skyldes, at produktionen af pelsskind tog et stort dyk, og samtidig fortsatte den lave pris fra 2018. Den animalske produktion udgjorde 59,8 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2019., Vegetabilske salgsprodukter steg med 7,2 pct. i værdi, Værdien af de vegetabilske salgsprodukter steg med 7,2 pct. til 28,2 mia. kr. i 2019, hvilket svarer til en stigning på 1,9 mia. kr. Korn, som er den største enkeltpost, steg med 0,7 mia. kr. til 10,7 mia. kr. Værdien af industrifrø, der hovedsageligt består af raps, steg med 53,8 pct. til 2,0 mia. kr., hvilket svarer til en værdistigning på 0,7 mia. kr. , Forbruget i produktionen faldt med 5,1 pct., Forbruget i produktionen faldt med 3,1 mia. kr. til 57,5 mia. kr. fra 2018 til 2019. Det skyldes især et stort fald i en af de store forbrugsposter, foder. Foderstoffer faldt med 11,2 pct. til 23,9 mia. kr., og udgjorde dermed 41,6 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Dette skal også ses i lyset af en mere normal høst i 2019 i forhold til tørkeåret 2018. Forbruget af energi faldt med 3 pct., mens forbruget af gødningsstoffer steg med 6,3 pct. i 2019., Fald i tilskud, De direkte tilskud til landbruget har været faldende over den seneste årrække. I 2019 faldt de med knap 0,9 mia. kr., og er foreløbigt opgjort til 6,6 mia. kr. Skatter og afgifter endte på 1,1 mia. kr. i 2019, og ender dermed på samme niveau som i 2018., Driftsresultater, Regnskabsstatistikken kommer 9. juli med resultater for de vigtigste driftsformer i landbruget., Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2017,  , 2018*,  , 2019*,  , Ændring, 2018-2019,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 29,2, 24,5, 31,8, 29,8, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 83,7, 78,5, 83,5, 6,4 , B, Salgsprodukter , 78,0, 72,9, 78,1, 7,1,  , Vegetabilske produkter i alt, 27,9, 26,3, 28,2, 7,2 ,  , Korn, 10,9, 10,0, 10,7, 7,0 ,  , Animalske produkter i alt, 50,2, 46,6, 49,9, 7,1 ,  , Kvæg, 3,1 , 3,3, 3,1, -6,1,  , Svin, 24,2, 20,6, 25,3, 22,8,  , Mælk, 16,2, 16,0, 15,7, -1,9,  , Pelsskind, 3,8 , 3,6, 2,5, -30,5, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 5,8, 5,6, 5,9, 5,4 , D, Lager- og besætningsforskydninger, 0,4 , 0,4, - , .. , E, Forbrug i produktionen i alt, 60,1, 60,6, 57,5, -5,1,  , Energi , 3,0 , 3,3 , 3,2, -3,0,  , Gødningsstoffer, 2,6 , 1,6 , 1,7, 6,3 ,  , Bekæmpelsesmidler, 2,0 , 1,8, 1,7, -5,6,  , Foderstoffer, 24,7, 26,9, 23,9, -11,2, F, Direkte tilskud, 6,4 , 7,5 , 6,6, -12,0, G, Skatter og afgifter , 1,0 , 1,1, 1,1 , 0,8 , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2019, 26. maj 2020 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30738

    NYT: Gartnerierne øger deres indtjening

    27. september 2019, Gartneribranchen havde i 2018 den hidtil største indtjening, i perioden som statistikken dækker, med et gennemsnitligt driftsresultat på 778.000 kr. pr. heltidsgartneri. Som i foregående år var det gartnerier med grøntsager, der havde det højeste driftsresultat med i gennemsnit hhv. 1,3 og 0,9 mio. kr. på friland og i væksthus. Potteplantegartneriernes driftsresultat var lidt lavere - 808.000 kr. i gennemsnit, mens det for planteskolerne og frugt- og bærplantagerne var hhv. 641.000 kr. og 519.000 kr. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, ., Fremgang for frilandsgrøntsager, Driftsresultatet for gartnerier med frilandsgrøntsager steg fra 1,1 til 1,3 mio. kr. fra 2017 til 2018, og driftsresultatet var det største blandt driftsformerne. Analysen , Flere danske grøntsager, fra Danmarks Statistik, som blev udgivet tidligere på året, viser, at der har været en stigende produktion af frilandsgrøntsager i Danmark siden begyndelsen af årtusindet, og at produktionen er blevet koncentreret på større, men færre bedrifter. Et gennemsnitligt frilandsgrøntsagsgartneri havde i 2018 godt 74 hektar med frilandsgrøntsager og 101 hektar med landbrugsafgrøder, som dog havde en langt lavere produktionsværdi pr. hektar., Frilandsgrøntsagernes gennemsnitspris steg ifølge publikationen , Jordbrugets prisforhold 2018, med 12 pct. fra 2017 til 2018, og når man kigger på driftsresultatet har stigningen således mere end opvejet evt. udbyttetab pga. tørken dette år. Det skal nævnes, at grøntsagerne i stort omfang bliver vandet., Lille tilbagegang for væksthusgartnerier, For gartnerier med såvel potteplanter som væksthusgrøntsager var der en mindre tilbagegang i driftsresultatet i 2018 i forhold til 2017. For potteplantegartnerierne hænger det sammen med udviklingen i produktpriser, som i gennemsnit faldt med 2 pct., Fremgang for frugt og bær samt for planteskoler, Driftsresultatet for plantager med frugt og bær steg til 519.000 kr. fra 291.000 kr. i 2017. Afgrøderne må have nydt godt af det fine sommervejr, idet værdien af produktion pr. hektar steg samtidig med at priserne på frugt og bær i gennemsnit var uændrede. , For planteskolerne var der stigning i driftsresultatet fra 589.000 kr. i 2017 til 641.000 kr. i 2018, hvilket formodentlig hænger sammen med prisstigning på 2 pct. på produkterne., Store variationer, Det gennemsnitlige driftsresultat på 778.000 kr. for heltidsgartnerierne dækker over store forskelle mellem de enkelte gartnerier. Således havde den bedste fjerdedel et gennemsnitligt driftsresultat på 2,7 mio. kr., mens det for den dårligste fjerdedel var på minus 0,4 mio. kr., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2018,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Potte-, planter, Væksthus-, grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt,  ,  ,  ,  ,  , pr. virksomhed,  ,  , Antal gartnerier, 176, 47, 120, 177, 93, 648, 296, 944,  ,  , Væksthusareal (m, 2, ), 14, 771, 20, 487, 207, 157, 1.349, 5, 792, 152, 4, 024,  ,  , Frilandsgartneri (ha), 0,5, 3,9, 74,7, 18,7, 21,6, 22,9, 2,5, 16,5,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 20, 992, 33, 258, 17, 436, 8, 117, 17, 155, 16, 445, 974, 11, 594,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. gartneri,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte , 12, 158, 17, 461, 10, 754, 3, 210, 7, 777, 8, 689, 255, 6, 044, B,  , Driftsomkostninger , 11, 040, 16, 116, 8, 713, 2, 548, 6, 914, 7, 596, 201, 5, 277,  ,  , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 274, 2, 128, 389, 66, 118, 612, 15, 425,  ,  , Heraf løn, 3, 457, 5, 432, 2, 807, 1, 088, 2, 734, 2, 595, 6, 1, 783, C,  , Finansieringsomkostninger, 347, 437, 1, 118, 206, 270, 426, 34, 303, D,  , Generelle driftstilskud, 38, 36, 367, 63, 49, 111, 16, 81, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 808, 944, 1, 290, 519, 641, 778, 35, 545,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, 323, 489, 829, 118, 139, 323, -155, 173,  ,  , Investeringer, 724, 2, 227, 2, 046, 988, -607, 936, 344, 750,  ,  , Heraf i gartneriaktiver , 450, 1, 481, 1, 323, 708, -1, 385, 471, 29, 332,  ,  , Egenfinansiering , 881, 1, 415, 1, 498, 621, -593, 720, 342, 601,  ,  , Fremmedfinansiering, -157, 812, 548, 367, -14, 216, 2, 149,  ,  , Aktiver, 14, 803, 23, 473, 42, 906, 15, 243, 17, 330, 21, 227, 5, 398, 16, 264,  ,  , Egenkapital, 6, 174, 8, 175, 9, 462, 5, 869, 7, 706, 7, 382, 2, 888, 5, 973,  ,  ,  , pct.,  ,  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 44, 37, 38, 42, 46, 43, 56, 45,  ,  , Afkastningsgrad, 6,4, 5,5, 5,4, 2,9, 3,4, 4,6, -4,0, 4,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, og , jord8, ., Regnskabsstatistik for gartneri 2018, 27. september 2019 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2020, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29511

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation