Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1051 - 1060 af 1621

NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold

24. november 2016, Jordbrugets bytteforhold er forbedret med 7 procentpoint i tredje kvartal 2016 i forhold til andet kvartal. Dette kommer dog efter andet kvartals bytteforhold, der var det ringeste i hele perioden, der måler tilbage til 2005. Bytteforholdet i forhold til samme kvartal sidste år er dog forringet med 2,6 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Fald i priser på både salgsprodukter samt forbrug og investeringer, Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 3,8 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer faldt med 1,2 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især vegetabilske salgsprodukter, der udgør 29 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på korn, som trak salgspriserne ned., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 9 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 91. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er lavere end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 105 i forhold til 2010 og er dermed 5 pct. over basisåret 2010. Det er første gang i 2016, at det er over indeks 100. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 15 pct. over 2010., Prisstigning på svin afbøder samlet prisfald, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 3,8 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især et fald for pelsskind på hele 40,2 pct., mens mælk faldt 10,5 pct. Prisen på svin steg til gengæld med 14,7 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 13,9 pct., mens rapsprisen steg med 3,3 pct. Kornprisen var stærkt medvirkende til faldet på 6,9 pct. for de vegetabilske salgsprodukter., I forhold til andet kvartal 2016 er salgsprisindekset steget med 8,2 pct. Priserne på de vegetabilske produkter steg 4,3 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 7,2 pct. Stigningen for vegetabilske produkter skyldes bl.a. korn, der steg med 2,0 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen primært svin, der steg med 13,1 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Prisfald på gødning påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt faldet med 1,2 pct. fra tredje kvartal 2015 til tredje kvartal 2016. Fra andet kvartal 2016 til tredje kvartal 2016 faldt det med 0,8 pct. Årsagen til faldet skyldes prisfald på gødningsstoffer på hele 19,8 pct. i forhold til kvartalet året før. Prisen på foderstoffer faldt med 4,0 pct. i forhold til året før., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da meget korn går til foder. Investeringsgoderne steg 2,5 pct. i forhold til samme kvartal året før., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2016, 3. kvt. , 2016, 3. kvt. 15 , - 3. kvt. 16, 2. kvt. 16, - 3. kvt. 16, , promille, Indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 84, 91, -2,6, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 97, 105, -3,8, 8,2, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 107, 112, -6,9, 4,3, Heraf, , , , Korn, 116, 100, 101, -13,9, 2,0, Raps , 27, 115, 116, 3,3, 1,0, Grøntsager og prydplanter, 72, 110, 109, 6,1, -1,3, Animalske salgsprodukter, 715, 95, 101, -1,8, 7,2, Heraf, , , , Kvæg , 42, 120, 116, -10,2, -2,8, Svin , 340, 102, 116, 14,7, 13,1, Fjerkræ , 25, 112, 113, -0,8, 0,9, Mælk , 213, 87, 85, -10,5, -2,9, Æg , 11, 100, 100, -4,5, 0,0, Pelsskind , 81, 73, 71, -40,2, -1,8, Forbrug og investeringer, 1.000, 116, 115, -1,2, -0,8, Forbrug i produktionen, 807, 117, 116, -2,1, -1,1, Heraf, , , , Energi , 70, 99, 103, -0,1, 3,7, Gødningsstoffer , 35, 115, 88, -19,8, -23,3, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 196, 0,9, 0,8, Foderstoffer, 300, 115, 113, -4,0, -1,6, Vedligeholdelse og reparation, 95, 110, 110, -0,3, 0,3, Investeringsgoder, 193, 114, 114, 2,5, 0,4, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2016, 24. november 2016 - Nr. 491, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21826

NYT: Landbrugets indtjening tilbage på 2015-16-niveau

10. juli 2019, For de danske landbrug var 2018 præget af tørkehøst og lavere priser på de vigtige husdyrprodukter svin, mælk og pelsskind. Driftsresultatet faldt således med 0,8 mio. kr. til 0,2 mio. kr. i gennemsnit for de 9.545 heltidslandbrug. Det svarer til niveauet i 2015-2016, men er væsentligt under niveauet i 2017. Driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning blev -0,3 mio. kr., Kilde: , Statistikbanken.dk/JORD2, Svinebedrifter ramte et lavpunkt - men kommer igen i 2019, Driftsresultatet for heltidsbedrifter med svin faldt med 2,2 mio. kr. fra rekordresultatet i 2017 til -0,3 mio. kr. i 2018. Det dårlige resultat skyldes især to forhold: Manglende efterspørgsel efter smågrise i vigtige aftagerlande som følge af usikkerhed med afrikansk svinepest i Europa samt højere foderpriser og mindre eget foder til rådighed som følge af tørkehøsten. Den bedste fjerdedel af svinebedrifterne formåede alligevel at lande et positivt driftsresultat på 1 mio. kr. Svinebedrifterne som helhed kommer imidlertid igen i 2019, hvor noteringen på svin og smågrise nærmer sig rekordniveauer. Det skyldes kraftig efterspørgsel efter svinekød fra Asien, hvor svinepesten er ude af kontrol, og dele af svinebestanden må slås ned., Mælkeproducenter kom bedst gennem 2018, Selvom mælkeprisen faldt med 5 pct. i 2018 og medførte fald i driftsresultatet til hhv. 0,70 mio. kr. for konventionelle og 0,65 mio. kr. for økologiske bedrifter, var mælkeproducenternes resultater bedre end for svineproducenter, pelsdyravlere og planteavlere. Også efter ejeraflønning var der tale om positive resultater i gennemsnit., Mindre tilbagegang for planteavlsbedrifter, For heltidsbedrifter med planteavl faldt driftsresultatet med 0,1 mio. kr. til 0,4 mio. kr. i 2018. Udbyttet i fx hvede faldt med 23 pct. jf. , statistikbanken.dk/HST77, , men kompenseredes delvis af 15 pct. højere pris, jf. , jordbrugets prisforhold 2018, ., Pelsdyrbedrifterne lider, Uligevægt mellem udbud og efterspørgsel har de seneste tre år betydet magre resultater for pelsdyrbedrifterne. 2018 udgør med et driftsresultat på -0,9 mio. kr. et lavpunkt. Selv den bedste fjerdedel af pelsdyrbedrifterne målt på driftsresultat havde minus i 2018. Auktionerne i første halvår 2019 tyder ikke på umiddelbar bedring, og i følge pelshuset Kopenhagen Fur falder den danske produktion i 2019 med 26 pct., Landmandsfamiliers indkomster er belyst i en ny Bag tallene: , Landsmandsfamilier med få eller ingen ansatte har samme indkomst som lønmodtagerfamilier, ., Regnskabsresultater for landbrug, , Heltidsbedrifter, Deltidsbedrifter, Alle, , 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*, , antal, Bedrifter, 9, 789, 9, 763, 9, 545, 18, 389, 17, 091, 16, 483, 28, 178, 26, 854, 26, 027, , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 187, 192, 189, 36, 37, 40, 89, 93, 94, Dyreenheder, antal, 215, 217, 222, 6, 6, 5, 79, 83, 85, 1.000 kr. pr. bedrift, Resultat af primær drift, 696, 1, 408, 617, -33, -17, -6, 220, 501, 223, Finansieringsomkostninger, 909, 938, 891, 87, 77, 87, 373, 390, 382, Generelle driftstilskud, 462, 476, 467, 79, 79, 84, 212, 223, 225, Driftsresultat, 249, 946, 193, -41, -15, -9, 60, 334, 65, Driftsresultat efter ejeraflønning, -222, 474, -277, -205, -185, -183, -211, 55, -217, , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 1,6, 3,2, 1,5, -1,5, -1,4, -1,1, 0,8, 2,1, 0,8, Soliditetsgrad efter hensættelser, 23,3, 23,7, 22,4, 45,1, 47,6, 45,4, 30,4, 31,2, 30,2, Anm.: Gennemsnit for alle konventionelle og økologiske landbrugsbedrifter., *Foreløbige tal. Kilde: , Statistikbanken.dk/JORD1,, JORD2, og , JORD3, Regnskabsresultater for landbrugets hoveddriftsformer (heltidsbedrifter), , Malkekvæg, Malkekvæg, øko., Svin, Pelsdyr, Planteavl, , 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*, , antal, Bedrifter, 2, 606, 2, 509, 2, 386, 323, 317, 345, 2, 304, 2, 208, 2, 227, 1, 136, 1, 047, 985, 2, 362, 2, 597, 2, 544, , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 164, 171, 175, 209, 227, 243, 186, 189, 172, 70, 80, 92, 285, 269, 263, Dyreenheder, antal, 335, 347, 363, 295, 315, 324, 367, 379, 378, 95, 112, 111, 11, 11, 12, , 1.000 kr. pr. bedrift, Resultat af primær drift, 280, 1, 563, 1, 117, 1, 606, 1, 941, 1, 148, 1, 803, 2, 710, 456, -181, 363, -883, 423, 791, 767, Finansieringsomkostninger, 909, 942, 941, 1, 013, 1, 084, 1, 152, 1, 224, 1, 248, 1, 103, 374, 479, 280, 990, 948, 1, 004, Generelle driftstilskud, 502, 519, 529, 573, 614, 651, 390, 403, 363, 152, 172, 216, 653, 620, 601, Driftsresultat, -127, 1, 140, 705, 1, 166, 1, 470, 647, 969, 1, 866, -285, -403, 56, -947, 86, 463, 365, - bedste fjerdedel, 720, 2, 726, 2, 042, 2, 363, 3, 259, 1, 841, 2, 818, 4, 560, 1, 011, 569, 861, -63, 1, 329, 1, 556, 1, 493, - dårligste fjerdedel, -1, 127, 76, -302, 148, 240, -457, -492, 81, -1, 925, -1, 597, -620, -2, 011, -1, 190, -381, -583, Driftsresultat efter ejeraflønning, -651, 619, 181, 656, 956, 103, 506, 1, 399, -749, -912, -463, -1, 448, -325, 51, -55, , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 0,7, 4,2, 2,9, 4,0, 4,5, 2,6, 3,5, 5,2, 0,7, -2,2, 0,1, -4,7, 1,1, 1,8, 1,9, Soliditetsgrad efter hensættelser, 11,9, 14,5, 13,9, 19,9, 18,7, 16,9, 17,7, 19,8, 17,7, 33,9, 32,0, 37,3, 33,6, 31,6, 29,5, Anm.: Konventionelle landbrugsbedrifter, hvor intet andet er nævnt., *Foreløbige tal. Kilde: , Statistikbanken.dk/JORD2, Regnskabsstatistik for landbrug 2018, 10. juli 2019 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for landbrug, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29123

NYT: Høje priser trækker overskuddet for korn op i 2021

26. januar 2023, I 2021 var nettooverskuddet (jordrenten) for konventionelt korn 1.172 kr. mod 1 kr. pr. ha i 2020, efter at have været negativ siden 2013. Resultatet blev trukket op af hvede, som i en årrække har været den kornafgrøde med størst nettooverskud. Fra 2020 til 2021 steg nettooverskuddet for hvede fra 1.396 kr. til 2.648 kr. pr. ha på trods af et fald i høstudbyttet på 8 hkg pr. ha. Det skyldes især en stigning i hvedeprisen på 27 kr. til 152 kr. pr. hkg. For vårbyg steg prisen med 36 kr. til 149 kr. pr. hkg, hvorefter nettooverskuddet steg fra -719 kr. i 2020 til 288 kr. pr. ha. For økologisk korn var nettooverskuddet i 2021 42 kr. pr. ha mod -618 kr. året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Raps gav højere nettooverskud, Raps er den tredjestørste afgrøde målt på areal efter vårbyg og hvede. Prisen på raps steg med 21 pct. til 340 kr. pr. hkg,, og nettooverskuddet overgik med 3.380 kr. pr. ha både hvede og vårbyg. For korn og raps er priserne steget betydeligt i høsten 2022 ift. 2021: Hvede steg med 49 pct., byg med 54 pct. og raps med 28 pct., se , statistikbanken.dk/LPRIS10, ., Størst nettooverskud for specialafgrøder, Igen i 2021 var jordrenten størst for de forskellige produktionstyper af kartofler og grøntsager samt græsfrø, hvor økologiske kartofler havde en jordrente på 13.224 kr. pr. ha efterfulgt af konventionelle grøntsager på 8.898 kr. pr. ha. For græsfrø, som er en dansk nichespecialitet, er produktprisen steget med 16 pct. til 1.186 kr. pr. hkg i 2021, og nettooverskuddet blev mere end fordoblet til 5.119 kr. pr. ha., Overskuddet for malkekøer steg markant i 2021, Fra 2020 til 2021 steg nettooverskuddet for konventionelle og økologiske malkekøer inkl. opdræt hhv. 2.516 kr. og 2.325 kr. til 3.405kr. og 4.933 kr. pr. årsko. Det hænger sammen med, at mælkeprisen steg 21 øre pr. kg mælk for konventionel mælk og 15 øre pr. kg økologisk mælk, samtidig med at mælkeydelsen pr. ko steg med hhv. 73 kg og 38 kg pr. ko, og de samlede omkostninger for både konventionelle og økologiske malkekøer kun steg henholdsvis 4 pct. og 2 pct. Det svarer til, at overskuddet for konventionel mælk er 32 øre pr. kg og for økologisk mælk 51 øre pr. kg, hvilket gav en lønningsevne pr. arbejdstime på hhv. 327 kr. pr. time og 399 kr. pr. time. I 2022 er mælkeprisen steget yderligere 24 pct., se , statistikbanken.dk/LPRIS10, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Lavere nettooverskud for konventionelle slagtesvin og søer med smågrise, Efter et par rigtigt gode år for konventionelle slagtesvin faldt prisen pr. slagtesvin med 13 pct. fra 2020 til 2021. Det betød, at overskuddet blev mere end halveret til 65 kr. pr. slagtesvin i 2021, hvilket imidlertid stadig er det tredjebedste resultat i seriens løbetid (siden 2008). For konventionelle søer faldt prisen på smågrise med 19 pct., hvilket medførte et underskud på -1.078 kr. pr. årsso. Året 2021 var bedre for produktionsgrenene økologiske slagtesvin og søer med smågrise, hvor priserne steg hhv. 13 og 17 pct., og resulterede i et overskud på 216 kr. pr. slagtesvin (uændret i forhold til 2020) og 2.089 kr. pr. so med smågrise (567 kr. bedre end i 2020), ., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt nettooverskud (jordrente) og lønningsevne. 2021, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Korn, , Raps, , Græs-, frø, Industrikartofler, Kartof-, ler, Grønt-, sager, Korn, , Kartof-, ler, Grønt-, sager, Nettooverskud, kr. pr. ha, 1, 172, 3, 380, 5, 119, 6, 496, 8, 103, 8, 898, 42, 13, 224, 7, 005, Lønningsevne, kr. pr. time, 89, 348, 565, 385, 383, 236, 6, 634, 216, Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro1, Produktionsgrene husdyr: Gennemsnitligt nettooverskud og lønningsevne. 2021, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Malkekøer inkl. opdræt, Søer med , smågrise, Slagtesvin, Høns, Malkekøer inkl. opdræt, Søer med , smågrise, Slagtesvin, , Høns, Nettooverskud, kr. pr. enhed, 3, 405, -1, 078, 6, 456, 74, 4, 933, 2, 089, 21, 575, 3, 513, Lønningsevne, kr. pr. time, 327, 84, 508, 205, 399, 306, 659, 405, Anm.: Produktionsgrenen med konventionelle søer inkluderer smågrise op til ca. 7 kg. For produktionsgrenen slagtesvin er enheden 100 producerede svin, mens enheden for høns er 100 årsdyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2021, 26. januar 2023 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2024, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44771

NYT: Efter tre års fald steg investeringerne i landbruget

17. oktober 2018, Efter tre års fald steg investeringerne i landbruget i 2017 med 4 pct. målt i faste priser, dvs. korrigeret for prisudviklingen. Investeringsniveauet er dog fortsat under niveauet i 2010. Siden 2010 er landbrugets investeringer faldet med 9 pct. og sammenlignet med toppunktet i 2013 er investeringerne faldet med godt 20 pct. Investeringerne i 2013 skal ses i sammenhæng med ændrede regler til løsgående søer og dermed stigende investeringer i svinestalde og inventar., Langt over halvdelen af investeringerne går til maskiner og inventar, Maskiner og inventar er den største investeringspost og har ret konstant i de seneste år holdt sig på en andel på 55-65 pct. af landbrugets samlede investeringer. I 2017 var andelen med 66 pct. den højeste siden 2010. 32 pct. af investeringerne gik i 2017 til driftsbygninger, mens godt 2 pct. af investeringerne blev brugt til plantager og grundforbedring., Typer af investeringer i landbruget, Investeringer er udtryk for, at et erhverv udvider og forbedrer sit produktionsapparat med den hensigt at opnå et højere produktionsresultat og indtjening eller for at imødekomme lovkrav om fx miljø og dyrevelfærd. Landbrugets investeringer består af tre forskellige hovedtyper: , •, Driftsbygninger, , som fx kan være stalde til kvæg og svin, kornsiloer, lader og væksthuse., •, Maskiner og inventar, , som fx omfatter traktorer, malkemaskiner og gyllebeholdere., •, Plantager og grundforbedringer, , som er den noget mindre betydende type, kan fx være tilplantning med nye frugttræer og dræning af jorden., Landbrugets investeringer, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, , mio. kr., løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, 7, 477, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, 2, 726, 2, 358, Kvægstalde, 798, 638, 555, 568, 742, 807, 490, 389, Svinestalde, 670, 458, 835, 712, 479, 473, 611, 640, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 717, 1, 517, 1, 861, 2, 216, 1, 639, 1, 626, 1, 328, Maskiner og inventar, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, 4, 261, 4, 940, Plantager og grundforbedring, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, 180, , mio. kr., 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 7, 717, 8, 158, 9, 326, 8, 293, 7, 737, 7, 118, 7, 358, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 2, 906, 2, 969, 3, 182, 3, 472, 2, 920, 2, 707, 2, 353, Kvægstalde, 848, 659, 567, 575, 750, 807, 486, 388, Svinestalde, 712, 473, 853, 721, 484, 473, 607, 639, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 773, 1, 549, 1, 885, 2, 239, 1, 639, 1, 614, 1, 326, Maskiner og inventar, 4, 531, 4, 655, 4, 980, 5, 955, 4, 609, 4, 612, 4, 188, 4, 831, Plantager og grundforbedring, 174, 157, 209, 190, 211, 205, 223, 174, Afskrivninger højere end investeringer, Samtidig med at et erhverv investerer, finder der også en nedslidning af kapitalapparatet sted. Værdien af denne nedslidning kalder man , afskrivninger,, og forskellen mellem afskrivninger og investeringer kalder man , nettoinvesteringer, . I hele perioden 2010-2017 har afskrivningerne været højere end investeringerne, og landbruget har dermed haft negative nettoinvesteringer. , Afskrivninger og nettoinvesteringer i landbruget, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, , mio. kr., løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, 7, 477, Afskrivninger, 9, 976, 10, 098, 10, 189, 10, 161, 10, 106, 10, 381, 9, 908, 10, 078, Nettoinvesteringer, -2, 581, -2, 816, -2, 357, -1, 077, -1, 947, -2, 644, -2, 691, -2, 601, Jordbrugets investeringer 2017, 17. oktober 2018 - Nr. 393, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28049

NYT: Økologisk svineproduktion er en lukrativ niche

3. december 2015, I 2014 blev økologiske slagtesvin afregnet med 1.989 kr. pr. stk., mens konventionelle slagtesvin blev afregnet til under det halve med 937 kr. pr. stk. Efter afholdelse af samtlige omkostninger, inklusive landmandens eget arbejde, blev nettooverskuddet 140 kr. pr. økologisk slagtesvin, mens der var et nettounderskud på 34 kr. pr. konventionelt slagtesvin. Ses der samlet på de foregående tre år, 2011 til 2013, var der også bedre økonomi i økologien, da nettooverskuddet var 54 kr. mod 25 kr. pr. svin i den konventionelle produktion., Økologisk svineproduktion er en lille del af den samlede produktion, I 2014 blev der slagtet ca. 100.000 økologiske slagtesvin i Danmark sammenlignet med godt 18 mio. konventionelle slagtesvin. De økologiske slagtesvin udgør dermed under en pct. af den samlede produktion. Produktionen er karakteriseret ved, at landmanden oftest både har søer, smågrise og slagtesvin, altså en integreret produktion, mens hovedparten af den konventionelle produktion er opdelt i hhv. specialiserede smågrise- og slagtesvineproducenter., Også højere lønningsevne for økologisk korn og grøntsager, Den højeste lønningsevne blandt planteavlens produktionsgrene blev opnået for konventionelle sukkerroer med 468 kr. pr. arbejdstime. For både korn og grøntsager var der højere lønningsevne ved økologisk produktion. , Høj lønningsevne for malkekøer i 2014, En kombination af høj mælkepris og ydelsesfremgang gav en høj lønningsevne for malkekøer i 2014. Lønningsevnen pr. time var 420 kr. for økologisker køer inklusive opdræt, mens den var 400 kr. for konventionelle køer inklusive opdræt. Det gælder, at lønningsevnen er højst for de største bedrifter med over 200 malkekøer. , Udsigterne peger nedad for 2015, Statistikken er for 2014. For 2015 er der betydelige prisfald for især mælk og svinekød, se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 572, om landbrugets bytteforhold., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2014, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Korn, Raps, Sukkerroer, Kartofler, 1, Grøntsager, Korn, Kartofler, 1, Grøntsager, , Areal, ha pr. bedrift, 111, 30, 42, 27, 21, 61, 11, 16, , Høstudbytte, hkg pr. ha, 70, 43, 144, 307, •, 40, 187, •, , Pris, kr. pr. hkg, 114, 244, 180, 149, •, 189, 247, •, , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9, 9, 16, 70, 194, 13, 69, 205, , , kr. pr. ha, A, Produktionsværdi, 8, 633, 10, 419, 25, 786, 42, 806, 100, 486, 8, 970, 34, 949, 90, 246, , Heraf miljøtilskud, 15, 12, 11, 17, 10, 830, 696, 761, B, Omkostninger I, 3, 748, 5, 722, 10, 137, 18, 344, 47, 644, 3, 409, 18, 604, 31, 792, C=A-B, Dækningsbidrag I, 4, 885, 4, 697, 15, 649, 24, 461, 52, 843, 5, 561, 16, 346, 58, 454, D, Omkostninger II, 3, 559, 3, 620, 6, 386, 20, 071, 42, 333, 4, 274, 20, 066, 40, 029, E, Omkostninger III, 2, 001, 1, 980, 2, 648, 4, 502, 7, 928, 2, 196, 3, 205, 8, 309, F=B+D+E, Omkostninger i alt, 9, 308, 11, 322, 19, 171, 42, 917, 97, 904, 9, 879, 41, 875, 80, 131, G=A-F, Jordrente, -675, -903, 6, 616, -112, 2, 582, -909, -6, 925, 10, 115, , Lønningsevne, kr. pr. time, -124, -136, 468, 148, 169, -36, 47, 216, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr: Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2014, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Malkekøer , inkl. opdræt, Søer med , 7 kg grise, 30 kg grise, Slagtesvin, Malkekøer, inkl. opdræt, Slagtesvin, , Mælk, kg EKM pr. årsko, 1, 9, 600, •, •, •, 8, 708, •, , Pris, kr. pr. 100 kg EKM , 290, •, •, •, 342, •, , Pris pr. solgt smågris/slagtesvin, •, 226, 395, 937, •, 1, 989, , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 21, 8, 10, 20, 21, 40, , , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 27, 655, 6, 202, 15, 899, 49, 556, 30, 040, 117, 517, B, Omkostninger I, 14, 610, 3, 973, 12, 889, 42, 637, 16, 578, 83, 095, C=A-B, Dækningsbidrag I, 13, 045, 2, 229, 3, 010, 6, 920, 13, 461, 34, 422, D, Omkostninger II og III, 8, 330, 2, 664, 5, 670, 10, 362, 8, 027, 20, 455, E=B+D, Omkostninger i alt, 22, 940, 6, 637, 18, 559, 52, 999, 24, 605, 103, 550, F=A-E, Nettooverskud, 4, 716, -435, -2, 660, -3, 443, 5, 435, 13, 968, , Lønningsevne, kr. pr. time, 400, 115, -86, 3, 420, 504, Anm.: Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 1, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2014, 3. december 2015 - Nr. 580, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2016, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20661

NYT: Kraftig forringelse af jordbrugets bytteforhold

20. februar 2015, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 13 pct. i fjerde kvartal 2014 i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Indekset for priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 13,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede indeks for forbrug og investeringer faldt med 0,4 pct. Faldet i priserne er mest markant for animalske salgsprodukter - især for svin, mælk og pelsskind. Det er blandt andet den fortsatte effekt af Ruslands importrestriktioner, der giver udslag i faldende priser. Nu kan slagterierne også mærke det, som beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:59, , , Industriens produktion og omsætning, december 2014., Priser på forbrug i produktion steget mere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 10 pct. i forhold til 2010. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 105 i forhold til 2010 og er dermed 5 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over., Største prisfald på animalske salgsprodukter, På årsbasis faldt prisindekset for salgsprodukter 13,6 pct. i forhold til fjerde kvartal 2013. Dette skyldes især de animalske salgsprodukter, hvor de to største salgsprodukter, svin og mælk, faldt med 17,7 pct. og 17,8 pct. mens pelsskind faldt 39,3 pct. Kornpriserne faldt 17,0 pct. , I forhold til tredje kvartal 2014 er prisindekset for salgsprodukter faldet med 7,7 pct. Prisen på de animalske salgsprodukter faldt 7,7 pct., mens priserne på de vegetabilske produkter faldt 7,6 pct. For de animalske produkter skyldes faldet svin, der faldt med 10,1 pct. og mælk, der faldt med 10,4 pct. Der var derimod en fremgang i prisen på minkskind på 3,9 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes blandt andet korn, der faldt med 2,6 pct., mens grøntsager og prydplanter faldt med 3,2 pct., Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt. De varierende vægte kan give ændringer i det samlede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gælder særligt de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer faldt marginalt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er faldet med 0,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2013. Årsagen er især et fald i energipriserne på 7,6 pct. Det seneste kvartal er priserne på jordbrugets forbrug og investeringer faldet med 0,9 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med kornprisen, da en stor del af kornet går til foder. Prisen på foderstoffer faldt 6,5 pct. i forhold til året før og 2,1 pct. i forhold til seneste kvartal., Investeringsgoderne steg 3,2 pct. i forhold til fjerde kvartal sidste år og 0,2 pct. i forhold til seneste kvartal., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2014, 4. kvt. , 2014, 4. kvt. 2013 , - 4. kvt. 2014, 3. kvt. 2014, - 4. kvt. 2014, , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 97, 90, -13,3, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1, 000, 114, 105, -13,6, -7,7, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 115, 106, -3,8, -7,6, Heraf, , , , , , Korn, 116, 112, 109, -17,0, -2,6, Kartofler, 15, …, 112, 1,9, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 97, 94, 0,5, -3,2, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 114, 105, -18,0, -7,7, Heraf, , , , , , Kvæg , 42, 122, 118, -8,6, -3,8, Svin , 340, 116, 104, -17,7, -10,1, Fjerkræ , 25, 120, 115, -7,5, -4,3, Mælk , 213, 118, 106, -17,8, -10,4, Æg , 11, 104, 101, -2,7, -3,4, Pelsskind , 81, 88, 92, -39,3, 3,9, Forbrug og investeringer i alt, 1, 000, 118, 117, -0,4, -0,9, Forbrug i produktionen i alt, 807, 120, 118, -1,1, -1,1, Heraf, , , , , , Energi , 70, 119, 113, -7,6, -4,9, Gødningsstoffer , 35, 112, 114, 10,2, 1,9, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 191, 192, 1,1, 0,7, Foderstoffer, 300, 120, 117, -6,5, -2,1, Vedligeholdelse og reparation, 95, 110, 110, 3,8, 0,0, Investeringsgoder i alt, 193, 111, 111, 3,2, 0,2, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2014, 20. februar 2015 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19029

NYT: Landbrugets økonomi forbedret

1. juni 2015, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2014 steg med 1,4 mia. kr. i forhold til 2013, hvilket svarer til en stigning på 5,1 pct. Stigningen skyldes primært et markant fald i forbrug i produktionen på 1,7 mia. kr. Resultatet for 2014 er foreløbigt opgjort til 29,6 mia. kr., hvilket kun er overgået af rekordåret 2012. I 2014 faldt værdien for salget af korn, mens den steg for de animalske produkter. Det gav et samlet fald på 0,8 mia. kr. i forhold til 2013. Der var mindre fald i værdien af lager og besætningsforskydninger., Salget faldt, men forbruget i produktionen faldt endnu mere, Værdien af årets salgsprodukter faldt med 1 pct., mens forbruget i produktionen, herunder bl.a. omkostninger til foder og gødning, samlet set faldt med 2,8 pct. Det var især et fald i udgifterne til foderstoffer i alt, som var medvirkende til faldet i forbrug i produktionen, da disse faldt med 1,5 mia. kr., svarende til 5,6 pct. i forhold til 2013. Årsagen er, at priserne på især korn er faldet meget, hvilket gør det billigere at fodre dyrene. , Vegetabilske salgsprodukter faldt 6,4 pct. i værdi, Værdien af landbrugets vegetabilske salgsprodukter er opgjort til 26,3 mia. kr. Det er 6,4 pct. lavere end i 2013. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 7,4 pct., grundet kraftige prisfald på korn. Høsten var bedre end i 2013, men ikke stor nok til, at den samlede værdi ikke faldt. , Animalske salgsprodukter steg 2 pct. i værdi, Den samlede værdi af den animalske produktion steg 1 mia. kr. til 51,8 mia. kr., på trods af at værdien af svin faldt med 1,3 mia. kr. Produktionsværdien af pelsskind steg hele 43 pct. og genvandt dermed noget af det tabte fra sidste år, hvor priserne faldt for første gang siden 2008. Værdien af kvæg faldt 5,3 pct. og svin med 5,7 pct., mens mælk steg med 2,7 pct. Produktionsværdien for de animalske salgsprodukter udgjorde 63 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2014., Forbruget i produktionen faldt 2,8 pct., Forbruget i produktionen faldt med 1,7 mia. kr. til 58,7 mia. kr. Faldet skyldes især, at omkostningerne til foderstoffer faldt med 5,6 pct. i forhold til året før, hvilket primært skyldes store prisfald på enkeltfoderstoffer. Udgifterne til gødningsstoffer faldt med 6,4 pct. og energi med 4,9 pct. Udgifterne til bekæmpelsesmidler steg med drastiske 20,1 pct., hvilket skyldtes den stærkt ændrede afgiftsstruktur på bekæmpelsesmidler., Stigning i tilskud og afgifter, De direkte tilskud til landbruget i 2014 steg 0,7 pct. sammenlignet med året før, og er foreløbigt opgjort til 7,6 mia. kr. Tallene for tilskudsordningerne er foreløbige, da der endnu ikke foreligger endelige tal for enkeltbetalingsordningen. Dette forventes afgjort senere på året. Skatter og afgifter steg med 0,6 pct. til 1,2 mia. kr. for 2014. , Landbrugets bruttofaktorindkomst, , , 2012, 2013*, 2014*, Ændring, 2013-2014, , , mio. kr., pct., , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 34, 531, 28, 136, 29, 578, 5,1, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 87, 091, 82, 107, 81, 841, -0,3, B, Salgsprodukter , 81, 945, 78, 844, 78, 046, -1,0, , Vegetabilske produkter i alt, 29, 408, 28, 085, 26, 281, -6,4, , Korn, 13, 631, 12, 038, 11, 145, -7,4, , Animalske produkter i alt, 52, 537, 50, 759, 51, 765, 2,0, , Kvæg, 3, 134, 3, 166, 2, 997, -5,3, , Svin, 23, 752, 23, 802, 22, 456, -5,7, , Mælk, 13, 152, 15, 038, 15, 437, 2,7, , Pelsskindelsdyr, 9, 548, 5, 439, 7, 791, 43,2, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester, og sekundære aktiviteter, 3, 702, 4, 462, 4, 460, 0,0, D, Lager- og besætningsforskydninger, 1, 444, -1, 199, -665, -44,5, E, Forbrug i produktionen i alt, 59, 306, 60, 378, 58, 716, -2,8, , Energi , 3, 684, 3, 684, 3, 502, -4,9, , Gødningsstoffer, 2, 374, 2, 265, 2, 119, -6,4, , Bekæmpelsesmidler, 1, 829, 1, 932, 2, 320, 20,1, , Foderstoffer, 26, 369, 27, 048, 25, 528, -5,6, F, Direkte tilskud, 7, 589, 7, 550, 7, 605, 0,7, G, Skatter og afgifter , 844, 1, 144, 1, 151, 0,6, * Foreløbige tal., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2014, 1. juni 2015 - Nr. 267, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19580

NYT: Flere indvandrere på voksenuddannelsescentrene

12. januar 2015, Stadig flere indvandrere vælger at uddanne sig på voksenuddannelsescentrene (VUC). Samlet set udgør indvandrere i dag 26 pct. af deltagerne på VUC. I skoleåret 2004/2005 var denne andel 15 pct. Antallet af indvandrere på VUC er i perioden også næsten fordoblet fra 12.615 til 24.049 deltagere., Tredobling af antallet af indvandrere på FVU, På forberedende voksenundervisning (FVU) har nu mere end halvdelen (53 pct.) indvandrerbaggrund, og antallet af indvandrere på FVU er næsten tredoblet fra 5.357 til 14.678 deltagere i perioden 2004/2005 til 2013/2014. På almen voksenuddannelse (AVU) har 31 pct. indvandrerbaggrund. Antallet af indvandrere på AVU er steget fra 6.488 til 7.144 deltagere i perioden. , Flere uddanner sig på voksenuddannelsescentrene, I skoleåret 2013/2014 steg det samlede antal personer på VUC med 4.757, svarende til en stigning på 5 pct. Størst vækst var der inden for FVU, som oplevede den relativt største stigning på 12 pct. i 2013/2014. Det svarer til en stigning på 3.054 personer. Dermed ligger antallet af personer som deltager i FVU på det højeste niveau nogensinde., Stigning i antallet af personer på Hf-/studenterfag og AVU, Antallet af personer som deltog i Hf-/studenterfag steg i skoleåret 2013/2014 med 5 pct. svarende til 1.950 personer. Størstedelen af deltagerne var kvinder (58 pct.) men deres andel er faldende. I 2004/2005 udgjorde kvinderne 67 pct. af deltagerne. Andelen af indvandrere var i 2013/2014 11 pct., På AVU steg antallet af personer i skoleåret 2013/2014 med 3 pct. svarende til 681 personer. I forhold til skoleåret 2004/2005 er antallet af personer som deltager i AVU næsten halveret. Andelen af indvandrere udgjorde i 2013/2014 31 pct. Den tilsvarende andel var i 2004/2005 15 pct. Størstedelen af deltagerne var kvinder (58 pct.) men ligesom på Hf-/studenterfag er deres andel også faldende her. I 2004/2005 udgjorde kvinderne 66 pct. af deltagerne., Uændret deltagelse i ordblindeundervisning, Antallet af personer som deltog i ordblindeundervisning var i 2013/2014 10.819 personer, hvilket er stort set uændret i forhold til året før. I forhold til 2007/2008 var antallet af deltagere dog næsten tre gange højere. Mændene udgjorde her hovedparten af deltagerne (57 pct.) og andelen af indvandrere var 11 pct., Deltagere i almen voksenuddannelse, Hf-/studenterfag, forberedende voksenundervisning samt ordblindeundervisning fordelt på alder og køn, , 2004/05, 2005/06, 2006/07, 2007/08, 2008/09, 2009/10, 2010/11, 2011/12, 2012/13, 2013/14, , personer, I alt, 86, 161, 82, 820, 76, 971, 79, 325, 83, 125, 91, 152, 95, 146, 85, 684, 87, 707, 92, 464, -29 år, 31, 048, 30, 658, 28, 712, 30, 247, 32, 042, 39, 225, 44, 537, 47, 831, 51, 228, 55, 114, 30-49 år, 26, 288, 24, 608, 22, 192, 22, 293, 23, 828, 26, 635, 26, 919, 25, 778, 26, 869, 27, 610, 50 år+, 28, 825, 27, 554, 26, 067, 26, 785, 27, 255, 25, 292, 23, 690, 12, 075, 9, 610, 9, 740, Mænd, 30, 660, 29, 016, 26, 413, 28, 515, 31, 752, 36, 805, 39, 461, 36, 427, 38, 498, 40, 486, Kvinder, 55, 501, 53, 804, 50, 558, 50, 810, 51, 373, 54, 347, 55, 685, 49, 257, 49, 209, 51, 978, Almen voksenuddannelse (AVU), 43, 742, 41, 318, 36, 186, 36, 547, 38, 261, 37, 099, 35, 073, 24, 510, 22, 251, 22, 932, -29 år, 10, 302, 10, 427, 8, 953, 8, 627, 9, 670, 11, 498, 12, 057, 13, 520, 13, 745, 14, 813, 30-49 år, 12, 552, 10, 882, 8, 550, 8, 408, 9, 102, 9, 013, 8, 509, 6, 490, 5, 775, 5, 964, 50 år+, 20, 888, 20, 009, 18, 683, 19, 512, 19, 489, 16, 588, 14, 507, 4, 500, 2, 731, 2, 155, Mænd, 14, 939, 14, 222, 12, 236, 12, 228, 13, 287, 13, 747, 13, 358, 9, 959, 9, 137, 9, 530, Kvinder, 28, 803, 27, 096, 23, 950, 24, 319, 24, 974, 23, 352, 21, 715, 14, 551, 13, 114, 13, 402, Hf-/studenterfag, 35, 399, 33, 530, 31, 683, 30, 851, 30, 770, 37, 042, 40, 829, 38, 512, 38, 808, 40, 758, -29 år, 19, 538, 18, 656, 17, 989, 18, 472, 18, 845, 23, 369, 26, 822, 28, 391, 30, 207, 31, 808, 30-49 år, 9, 080, 8, 643, 7, 868, 6, 816, 6, 442, 8, 050, 8, 445, 7, 540, 7, 561, 7, 967, 50 år+, 6, 781, 6, 231, 5, 826, 5, 563, 5, 483, 5, 623, 5, 562, 2, 581, 1, 040, 983, Mænd, 11, 635, 10, 741, 10, 178, 10, 225, 10, 646, 13, 990, 16, 018, 15, 867, 16, 405, 17, 217, Kvinder, 23, 764, 22, 789, 21, 505, 20, 626, 20, 124, 23, 052, 24, 811, 22, 645, 22, 403, 23, 541, Forberedende voksenundervisning (FVU), 15, 076, 15, 522, 15, 294, 14, 713, 15, 669, 17, 651, 19, 400, 22, 333, 24, 755, 27, 809, -29 år, 4, 919, 5, 342, 4, 904, 4, 916, 4, 808, 5, 446, 7, 097, 7, 877, 8, 716, 10, 597, 30-49 år, 7, 702, 7, 739, 7, 948, 7, 735, 8, 387, 9, 232, 9, 269, 10, 832, 12, 069, 12, 614, 50 år+, 2, 455, 2, 441, 2, 442, 2, 062, 2, 474, 2, 973, 3, 034, 3, 624, 3, 970, 4, 598, Mænd, 6, 641, 6, 489, 5, 883, 6, 177, 7, 226, 7, 858, 8, 378, 8, 820, 10, 169, 11, 482, Kvinder, 8, 435, 9, 033, 9, 411, 8, 536, 8, 443, 9, 793, 11, 022, 13, 513, 14, 586, 16, 327, Ordblindeundervisning, •, •, •, 3, 697, 5, 641, 7, 665, 8, 764, 9, 458, 10, 831, 10, 819, -29 år, •, •, •, 1, 650, 2, 329, 2, 881, 3, 318, 3, 608, 4, 165, 4, 160, 30-49 år, •, •, •, 1, 577, 2, 476, 3, 405, 3, 727, 3, 840, 4, 270, 4, 078, 50 år+, •, •, •, 470, 836, 1, 379, 1, 719, 2, 010, 2, 396, 2, 581, Mænd, •, •, •, 2, 050, 3, 270, 4, 585, 5, 277, 5, 335, 6, 247, 6, 168, Kvinder, •, •, •, 1, 647, 2, 371, 3, 080, 3, 487, 4, 123, 4, 584, 4, 651, Anm.: En person er kun talt med en gang under , i alt, , men kan godt optræde under både AVU, Hf-/studenterfag, ordblindeundervisning og FVU, hvorfor summen af de fire fagområder ikke stemmer med totaltallet. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse, VUC 2013/2014, 12. januar 2015 - Nr. 16, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, VUC, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19035

NYT: Fremgang for de fleste typer af gartnerier

1. oktober 2014, Gartneriernes driftsresultat steg i 2013 til 482.000 kr. pr. heltidsgartneri fra 378.000 kr. i 2012. Der var fremgang for grøntsagsgartnerier og frugt- og bærplantager, men tilbagegang for potteplantegartnerier. En beregnet aflønning af ejerfamilierne var dog næsten lige så stor som driftsresultatet, så driftsresultat efter ejeraflønning var på 41.000 kr., Større driftsresultat for grøntsagsgartnerier, Gartnerier specialiseret i grøntsagsproduktion, såvel på friland som i væksthus, opnåede et væsentlig højere driftsresultat end året før. For frilandsgrøntsager steg driftsresultatet fra 379.000 kr. til 960.000 kr., mens det også for væksthusgrøntsagerne blev mere end fordoblet til 865.000 kr. Afkastningsgraden var på 5,2 pct. for frilandsgrøntsager og 6,3 pct. for væksthusgrønsager, og såvel afkastningsgrad som driftsresultat var højest blandt de forskellige typer af gartnerier. Det skal nævnes, at gartnerierne i gennemsnit var større end året før, men der var færre af dem., Dårligere resultat for store potteplantegartnerier, Potteplantegartnerierne, som har den største samlede produktionsværdi, havde næsten en halvering af driftsresultatet til 231.000 kr. pr. gartneri. Det var især store potteplantegartnerier, der havde tilbagegang. Afkastningsgraden i potteplantegartnerierne faldt fra 4,5 til 1,5 pct. Faldet hænger bl.a. sammen med lavere potteplantepriser., Fremgang for frugt- og bærplantager, Driftsresultatet for plantager med frugt og bær steg fra 197.000 kr. til 444.000 kr., og resultatet var det bedste i en årrække. Afkastningsgraden var på 2,3 pct., Lidt dårligere for planteskolerne, Driftsresultatet pr. planteskole faldt med 10.000 kr. til 427.000 kr. Afkastningsgraden faldt til 1,7 pct., Deltidsgartnerierne havde fortsat underskud, Driftsresultatet pr. deltidsgartneri faldt fra minus 3.000 kr. til minus 22.000 kr. Et deltidsgartneri havde et gennemsnitligt arbejdsforbrug på 795 timer, hvilket svarer til næsten en halv fuldtidsbeskæftiget person., Gartnerne afvikler gæld, Der blev investeret næsten samme beløb pr. gartneri i 2013 og i 2012 - investeringerne var dog begge år lavere end afskrivningerne. Men begge år var der plads til at tilbagebetale gæld. Soliditetsgraden i heltidsgartnerierne steg lidt til 37 pct., hvilket var mere end i heltidslandbrugene, hvor den i gennemsnit var 26 pct., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2013, , , , Heltid, Deltid, Alle, , , , Potte-, planter, Væksthus-grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt, , , , , , pr. virksomhed, , , Væksthusareal (m, 2, ), 11, 901, 21, 799, 5, 55, 679, 5, 578, 177, 3, 802, , , Frilandsgartneri (ha), 0,4, 1,2, 58,2, 23,9, 21,3, 19,8, 3,1, 14,3, , , Landbrugsafgrøder (ha), 1,1, 9,9, 58,9, 9,1, 4,1, 16,2, 4,7, 12,4, , , Arbejdsforbrug (timer), 16, 912, 28, 852, 12, 356, 4, 537, 11, 859, 12, 835, 795, 8, 876, , , , 1.000 kr. pr. gartneri, , , Resultatopgørelse, , , , , , , , , A, , Bruttoudbytte , 9, 291, 15, 442, 7, 101, 1, 874, 4, 466, 6, 580, 297, 4, 514, B, , Driftsomkostninger , 8, 742, 13, 988, 5, 628, 1, 376, 3, 870, 5, 811, 280, 3, 992, , , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 262, 2, 695, 303, 50, 84, 685, 24, 468, , , Heraf løn, 2, 464, 4, 454, 1, 671, 417, 1, 555, 1, 771, 20, 1, 195, C, , Finansieringsomkostninger, 392, 627, 778, 123, 215, 390, 55, 280, D, , Generelle driftstilskud, 74, 37, 266, 69, 46, 103, 16, 74, A-B-C+D, , Driftsresultat, 231, 865, 960, 444, 427, 482, -22, 316, , , Driftsresultat efter ejeraflønning, -254, 398, 544, 76, -61, 41, -147, -21, , , Investeringer, 226, 383, 1, 406, 552, 428, 553, 119, 411, , , Heraf i gartneriaktiver , 179, 536, 813, 191, 280, 341, 33, 240, , , Egenfinansiering , 522, 972, 1, 242, 726, 380, 710, 154, 527, , , Fremmedfinansiering, -296, -588, 164, -174, 47, -157, -35, -117, , , Heraf realkredit, -176, -553, 88, -110, -36, -111, -62, -95, , , Heraf bank, -75, -82, 14, -117, 5, -68, 44, -31, , , Balance ultimo, , , , , , , , , E, , Aktiver, 12, 677, 20, 591, 30, 139, 14, 621, 12, 303, 17, 355, 7, 439, 14, 094, , , Heraf gartneriaktiver, 9, 174, 16, 325, 25, 456, 8, 819, 9, 097, 12, 796, 4, 680, 10, 127, F, , Gæld, 6, 557, 12, 081, 10, 183, 6, 180, 5, 172, 7, 671, 2, 346, 5, 920, G, , Hensatte forpligtelser, 600, 1, 031, 3, 081, 1, 822, 1, 240, 1, 548, 689, 1, 265, H, , Forpagtningsværdi, 1, 000, 1, 849, 9, 959, 782, 726, 2, 614, 43, 1, 769, I = E-F-G-H, , Egenkapital, 4, 519, 5, 630, 6, 916, 5, 837, 5, 164, 5, 522, 4, 361, 5, 140, , , , pct., , , Nøgletal, , , , , , , , , , , Afkastningsgrad, 1,5, 6,3, 5,2, 2,3, 1,7, 3,4, -2,0, 2,6, (I*100)/(E-H), , Soliditetsgrad efter hensættelser, 39, 30, 34, 42, 45, 37, 59, 42, Regnskabsstatistik for gartneri 2013, 1. oktober 2014 - Nr. 508, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2015, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18612

NYT: Mindre fald i landbrugets overskud i 2013

30. september 2014, Driftsresultatet for de konventionelle heltidslandbrug faldt i gennemsnit til 757.000 kr. Højere indtægter og lavere finansieringsomkostninger kunne ikke opveje stigningen i driftsomkostningerne. Resultatet var 73.000 kr. lavere end i 2012. Driftsresultatet i 2013 var dog betydeligt højere end i perioden 2008 - 2011. Beregnet aflønning til ejeren udgjorde 431.000 kr., så der var 326.000 kr. til at forrente ejerens investerede kapital. Konventionelt landbrug dækker alle landbrug bortset fra fuldt omlagte økologiske landbrug., Pelsdyrbedrifterne tjente mest, Pelsdyrbedrifterne øgede deres driftsresultat med 210.000 kr. til knap 3,3 mio. kr. Udviklingen skyldtes hovedsageligt højere priser på minkskind. Afkastningsgraden var 14,6 pct., hvilket var klart bedst blandt driftsformene. Prisen på minkskind er foreløbig næsten halveret i 2014, og er nu på niveau med prisen i 2009. , Resultatet for malkekvæg mere end fordoblet, Resultatet for konventionelle malkekvægsbedrifter steg til 476.000 kr. hvilket var mere end en fordobling af resultatet i forhold til 2012. Mælkeprisen i 2013 var den højeste siden 1990 (se , statistikbanken.dk/ani7, ). Derudover påvirkede en højere ydelse pr. ko samt lavere finansieringsomkostninger også resultatet positivt., Lavere resultater for planteavl og svin, Resultatet for konventionelle planteavlsbedrifter faldt med 137.000 kr. til 567.000 i 2013. Lavere priser på korn havde en markant indflydelse på driftsresultatet., Driftsresultatet for konventionelle svinebedrifter faldt med ca. 60 pct. til 344.000 kr. Indtjeningen fra svin var på niveau med året før. Prisen på salgsafgrøder faldt og foderomkostninger steg, pga. markant stigning i priserne på sojaskrå og fiskemel, hvilket påvirkede resultatet negativt. , Højere egenfinansiering af investeringer, Investeringerne faldt med 154.000 kr. til knap 1,6 mio. kr. Egenfinansieringen af investeringerne steg med 10 procentpoint til 75 pct., hvilket medførte, at fremmedfinansieringen faldt med 214.000 kr. til 393.ooo kr., hvoraf 247.000 kr. var realkredit., Negativt resultat for deltidslandbrugene, Deltidslandbrug havde et negativt driftsresultat på 30.000 kr., hvilket var 40.000 kr. dårligere end i 2012. Lavere priser på korn var hovedårsagen til denne nedgang., Resultatopgørelse, balance og nøgletal for konventionelle bedrifter. 2013, , , , Heltid, Deltid, Alle, , , , Planter, Malkekvæg, Svin, Pelsdyr, Alle, , , , , , pr. bedrift, , , Landbrugsareal, hektar , 230, 144, 169, 69, 162, 36, 82, , , Dyreenheder, 12, 294, 320, 62, 190, 6, 74, , , Arbejdsforbrug (timer), 3, 821, 5, 456, 6, 712, 5, 741, 5, 251, 787, 2, 428, , , , 1.000 kr. pr. bedrift, , , Resultatopgørelse, , , , , , , , A, , Bruttoudbytte, 3, 683, 6, 415, 9, 902, 7, 769, 6, 636, 420, 2, 705, B, , Driftsomkostninger, 2, 836, 5, 525, 8, 779, 4, 314, 5, 458, 451, 2, 291, , , Heraf foder, 169, 2, 561, 5, 096, 1, 821, 2, 531, 66, 972, , , Heraf løn, 300, 444, 713, 580, 477, 3, 177, , , Heraf afskrivninger, 467, 579, 767, 560, 581, 77, 262, C, , Finansieringsomkostninger, 850, 897, 1, 151, 331, 856, 92, 373, D, , Generelle tilskud, 570, 484, 372, 169, 434, 93, 218, A-B-C+D, , Driftsresultat, 567, 476, 344, 3, 293, 757, -30, 260, , , Driftsresultat efter ejeraflønning, 196, -18, -92, 2, 857, 326, -174, 10, , , , , , , , , , , , , Investeringer, 1, 464, 1, 138, 1, 483, 3, 728, 1, 557, 163, 676, , , Heraf Investeringer i landbrugsaktiver, 1, 137, 848, 1, 217, 2, 432, 1, 180, 87, 489, , , Egenfinansiering, 933, 934, 1, 041, 2, 952, 1, 164, 139, 516, , , Fremmedfinansiering, 531, 204, 443, 776, 393, 24, 160, , , Heraf realkredit, 358, 147, 246, 463, 247, 45, 119, , , Heraf bank, -37, -29, 141, 129, 25, -33, -12, , , Balance, ultimo, , , , , , , , E, , Aktiver, 53, 198, 38, 294, 51, 135, 28, 104, 43, 699, 10, 105, 22, 451, , , Heraf landbrugsaktiver, 45, 103, 34, 438, 44, 552, 21, 916, 37, 628, 7, 086, 18, 311, F, , Gæld, 20, 490, 24, 920, 31, 500, 12, 152, 23, 219, 3, 609, 10, 816, G, , Hensatte forpligtigelser, 4, 808, 2, 204, 3, 792, 4, 501, 3, 641, 1, 287, 2, 152, H, , Forpagtningsværdi, 13, 466, 5, 569, 7, 256, 1, 959, 7, 520, 867, 3, 312, I = E-F-G-H, , Egenkapital, 14, 433, 5, 602, 8, 586, 9, 492, 9, 319, 4, 342, 6, 171, , , Nøgletal, pct., , , Afkastningsgrad, 2,3, 2,6, 2,4, 14,6, 3,1, -1,2, 2,1, (I*100)/(E-H), , Soliditetsgrad efter hensættelser, 36, 17, 20, 36, 26, 47, 32, Regnskabsstatistik for landbrug 2013, 30. september 2014 - Nr. 504, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2015, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for landbrug, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18582

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation