Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1011 - 1020 af 1621

    NYT: COVID-19 trækker svinepriserne ned

    13. november 2020, Noteringen på slagtesvin er faldet lidt over 25 pct. siden marts måned 2020, hvor den var rekord høj. Lige siden nedlukningen af Europa pga. COVID-19 er priserne faldet, da efterspørgslen efter svinekød er faldet, blandt andet pga. mindre omsætning i restaurationsbranchen i hele Europa. Derudover har afrikansk svinepest i Tyskland i september måned medført et større udbud af svinekød på det europæiske marked, da flere markeder uden for Europa pt. ikke ønsker tysk svinekød, hvilket også påvirker det danske marked for svinekød og især eksport af levende svin (smågrise)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris10, ., Jordbrugets bytteforhold forringet, I tredje kvartal 2020 blev bytteforholdet forringet 2,6 pct. i forhold til andet kvartal 2020. Det skyldes især lavere priser på svin, mælk og korn. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter faldt 4,4 pct. i tredje kvartal i forhold til andet kvartal 2020, mens de animalske salgsprodukter faldt 3,8 pct. Samlet set faldt prisen på jordbrugets salgsprodukter med 3,1 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen faldt med 0,5 pct.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2020, 3. kvt. , 2020, 3. kvt. 2019 , - 3. kvt. 2020, 2. kvt. , - 3. kvt. 2020,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 101, 98, -5,0, -2,6, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 105, 102, -4,8, -3,1, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 110, 105, 0,0, -4,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 107, 100, -3,6, -6,7, Raps , 33, 109, 107, 2,4, -2,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 112, 113, 7,1, 0,9, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 104, 100, -7,6, -3,8, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 89, 92, 0,2, 2,9, Svin , 308, 134, 116, -9,1, -13,6, Fjerkræ , 26, 95, 95, -3,9, 0,0, Mælk , 195, 112, 106, -4,7, -5,7, Forbrug og investeringer, 1.000, 104, 104, 0,2, -0,5, Forbrug i produktionen, 876, 104, 104, 0,2, -0,6, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 105, 108, -8,3, 2,9, Gødningsstoffer , 37, 86, 84, -4,5, -2,2, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 94, -4,2, -0,2, Foderstoffer, 297, 103, 101, 1,7, -2,0, Vedligeholdelse og reparation, 81, 107, 107, 1,1, 0,0, Investeringsgoder, 124, 105, 105, 0,5, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2020, 13. november 2020 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31283

    NYT: Hver anden kulturvirksomhed ligger i Hovedstaden

    8. december 2015, Region Hovedstaden har flest arbejdssteder inden for kulturerhvervene sammenlignet med de øvrige regioner. 47 pct. af de knap 21.700 arbejdssteder inden for kulturerhvervene ligger i Hovedstadsregionen. Modsat ligger blot 7,5 pct. af arbejdsstederne i kulturerhvervene i Region Nordjylland, mens det tilsvarende tal for Region Sjælland er 10 pct. Koncentrationen omkring København er også tydelig, når man tager højde for den generelle fordeling. I Hovedstaden er 11,6 pct. af samtlige arbejdssteder inden for kulturerhvervene, mens regionerne Sjælland og Nordjylland kun har en andel på 5,3 pct., Mange små virksomheder, Sammenlignet med det samlede erhvervsliv udgør kulturerhvervene næsten 7,6 pct. af arbejdsstederne men kun 4,0 pct. af fuldtidsbeskæftigelsen omregnet til fuld tid. Kulturerhvervene er karakteriseret ved relativt mange små virksomheder med udbredt brug af deltidsansatte., Arbejdssteder inden for kulturerhverv,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , antal arbejdssteder ultimo november , Alle kulturerhverv, 19, 620, 20, 383, 20, 979, 21, 360, 21, 681, Idræt, 4, 309, 4, 187, 4, 315, 4, 421, 4, 520, Design, 1, 971, 2, 273, 2, 556, 2, 655, 2, 779, Reklame, 2, 211, 2, 278, 2, 269, 2, 218, 2, 225, Arkitektur, 1, 614, 1, 671, 1, 674, 1, 661, 1, 631, Fotografering, 1, 305, 1, 373, 1, 419, 1, 434, 1, 457, Musik, 1, 258, 1, 321, 1, 402, 1, 436, 1, 416, Film, 1, 123, 1, 251, 1, 315, 1, 338, 1, 395, Kunsthåndværk, 857, 1, 052, 1, 146, 1, 267, 1, 373, Radio og tv, 970, 978, 962, 941, 923, Litteratur og bøger, 945, 933, 891, 845, 805, Øvrige kulturerhverv, 3, 057, 3, 066, 3, 030, 3, 144, 3, 157, Antallet af virksomheder er stigende ..., Antallet af arbejdssteder inden for kulturerhvervene steg samlet set med 1,5 pct. fra 2012 til 2013. Dermed fortsætter den stigning, som har fundet sted siden 2009. , Design, og, kunsthåndværk, har oplevet de største stigninger, idet antallet af arbejdssteder inden for , design, steg med 124 fra 2012 til 2013, svarende til en stigning på 4,7 pct. For , kunsthåndværk, steg antallet i perioden med 106, svarende til en stigning på 8,4 pct. Det største fald fra 2012 til 2013 skete inden for , litteratur og bøger, , hvor antallet faldt med 40 svarende til 4,7 pct., ... men beskæftigelsen er faldende, Beskæftigelsen inden for kulturerhvervene er faldet hvert år siden 2008, hvor statistikken blev etableret. Det samlede fald fra 2008 til 2013 er på 9,2 pct. De største fald i perioden er sket inden for , reklame,, dagblade og tidsskrifter, samt , litteratur og bøger, . Samlet står disse tre kulturerhverv for godt 70 pct. af nedgangen i fuldtidsbeskæftigelsen på kulturområdet i perioden fra 2008 til 2013, og hele 87 pct. af faldet fra 2012 til 2013. , Scenekunst, , , museer, og , idræt, har i modsætning hertil oplevet de største stigninger i fuldtidsbeskæftigelsen med hhv. 15,9 pct., 9,6 pct. og 4,4 pct. fra 2008 til 2013., Beskæftigelse indenfor kulturerhverv,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , antal årsværk, Alle kulturerhverv, 89, 077, 86, 350, 86, 135, 85, 443, 84, 326, Idræt, 17, 610, 17, 615, 17, 718, 17, 912, 17, 951, Radio og tv, 9, 887, 9, 676, 9, 483, 9, 526, 9, 622, Dagblade og tidsskrifter, 10, 109, 9, 618, 9, 396, 9, 294, 8, 945, Reklame, 9, 229, 7, 992, 7, 939, 7, 842, 7, 591, Arkitektur, 5, 366, 5, 051, 5, 176, 5, 162, 5, 157, Biblioteker, 5, 805, 5, 654, 5, 544, 5, 334, 5, 137, Musik, 4, 749, 4, 773, 4, 736, 4, 491, 4, 493, Museer, 4, 005, 4, 032, 4, 205, 4, 356, 4, 336, Litteratur og bøger, 5, 120, 4, 893, 4, 832, 4, 564, 4, 194, Scenekunst, 3, 349, 3, 391, 3, 348, 3, 384, 3, 258, Øvrige kulturerhverv, 13, 848, 13, 656, 13, 757, 13, 576, 13, 642, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013, 8. december 2015 - Nr. 590, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Populationen dannes på bagrund af en række sekscifrede brancher, som er defineret som kulturerhverv. Brancherne er opdelt i en række overordnede kulturemner. Der er yderligere foretaget en opdeling af kulturemnerne i kerneaktivitet og støtteaktivitet. Definitionerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra ESS-net og er i samarbejde med Kulturministeriet tilpasset til danske behov., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20668

    NYT: Jordbrugets investeringer steg i 2021

    8. november 2022, Jordbrugets investeringer steg med 650 mio. kr. i 2021 til 8,4 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Stigningen kan henføres til højere investeringer i bygninger, mens niveauet for investeringer i maskiner og inventar har været på et næsten uændret niveau omkring 5 mia. kr. i årene 2019-2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i svinestalde, Blandt bygningsinvesteringerne steg investeringer i svinestalde for andet år i træk betydeligt. Der blev investeret 1,4 mia. kr. i løbende priser i 2021 mod 0,8 mia. kr. i 2020. Uro på eksportmarkeder og lave priser på eksport af smågrise har, sammen med tilskudsmuligheder og gode driftsresultater for slagtesvineproducenter i 2019-2021, sandsynligvis tilskyndet flere til at investere i staldkapacitet til at opfede smågrise i Danmark. Investeringer i kvægstalde var med 0,5 mia. kr. 14 pct. lavere end i 2020, mens investeringer i andre driftsbygninger (til bl.a. fjerkræ, maskiner, væksthuse, kornopbevaring mv.) steg med 21 pct. til 1,4 mia. kr., Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2010, 2015, 2020, 2021,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 7, 737, 8, 059, 8, 656, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 2, 920, 2, 581, 3, 339, Kvægstalde, 798, 807, 611, 525, Svinestalde, 670, 473, 770, 1, 366, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 639, 1, 200, 1, 448, Maskiner og inventar, 4, 055, 4, 612, 5, 302, 5, 125, Plantager og grundforbedringer, 142, 205, 175, 193,  , mio. kr. i 2015 - priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 7, 737, 7, 757, 8, 407, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 2, 920, 2, 579, 3, 231, Kvægstalde, 848, 807, 610, 508, Svinestalde, 712, 473, 770, 1, 321, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 639, 1, 199, 1, 401, Maskiner og inventar, 4, 531, 4, 612, 5, 002, 4, 987, Plantager og grundforbedringer, 174, 205, 175, 189, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Nettoinvesteringer tæt på nul, Jordbruget har i en årrække haft negative nettoinvesteringer, som opstår, når afskrivningerne overstiger bruttoinvesteringerne. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med større investeringer i 2021 var det tæt på en ligevægt mellem investeringer og afskrivninger., Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2010, 2015, 2020, 2021,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 395, 7, 737, 8, 059, 8, 656, Afskrivninger, 9, 976, 10, 381, 8, 742, 8, 838, Nettoinvesteringer, -2, 581, -2, 643, -683, -182, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Jordbrugets investeringer 2021, 8. november 2022 - Nr. 372, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41798

    NYT: Jordbrugets gæld næsten uændret i 2021

    1. november 2022, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2021 opgjort til 297 mia. kr., hvilket var 3 mia. kr. eller 1 pct. mere end i 2020. Set over de seneste ti år er jordbrugets gæld reduceret med ca. 50 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Stor andel variabelt forrentede realkreditlån, Ved udgangen af 2021 udgjorde realkreditlån med variabel rente 83 pct. af de samlede realkreditlån til jordbruget. Andelen er lavere end i 2010 og 2015, men klart højere end for husholdningernes realkreditlån. For husholdninger udgør variabelt forrentede realkreditlån 48 pct., hvor de samlede realkreditlån udgør 2.052 mia. kr. ved udgangen af 2021, eller ni gange udlånet til jordbruget, se , statistikbanktabel DNRUDDKS, ., Jordbrugets realkreditgæld, oversigtstabel,  , 2010, 2015, 2020, 2021,  , mia. kr., I alt, 261, 247, 225, 229,  , andel, pct., Alm., fast forrentet, 13, 11, 18, 17, Rentetilpasningslån, 1, 87, 89, 82, 83, 1, Inkl. Euro-lån, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renteudgifter faldt til under 5 mia. kr., Siden 2014 er jordbrugets renteudgifter faldet hvert år. Her spiller både lavere renteniveau og bedre indtjening på bedrifterne ind. Jordbrugenes økonomi i 2021 er belyst i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:250, og , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:353, samt , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:354, . Jordbrugets samlede renteudgifter var for første gang i statistikserien under 5 mia. kr., hvoraf realkreditrenter og bidrag udgjorde 51 pct. Renteudgifterne er dermed mere end halveret i ft. 2010-12, men må forventes at stige allerede i 2022 som følge af højere renteniveau. Den gennemsnitlige rente på jordbrugets gæld blev på 1,7 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renter og gæld 2021, 1. november 2022 - Nr. 366, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41797

    NYT: 412.000 boliger opvarmes med naturgas

    8. april 2022, To ud af tre af Danmarks 2.780.000 beboede boliger har fjernvarme som registreret opvarmningskilde, mens hver syvende bolig er opvarmet med centralvarme med naturgas. Disse 412.000 boliger opvarmet af naturgas er koncentreret i Nord- og Østsjælland, hvor 27 pct. af alle boliger opvarmet med naturgas ligger. I de to landsdele opvarmes mere end hver tredje beboede bolig med naturgas. Den største andel beboede boliger med naturgas findes i Dragør Kommune efterfulgt af Allerød og Egedal Kommuner med hhv. 69, 61 og 55 pct. I modsatte ende af spektret er der 27 kommuner, hvor ingen eller meget få beboede boliger er registreret med naturgas som opvarmningskilde. To tredjedele af de kommuner ligger i Jylland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol102, Mindskning af antal boliger opvarmet af naturgas, Antallet af registrerede beboede boliger opvarmet med naturgas faldt for første gang i 2020. Dette fald fortsatte i 2021. I begge tilfælde er der tale om beskedne fald på 1.100 boliger i 2020 og 4.800 i 2021. Til trods for dette fald er der stadigvæk 17.600 flere beboede boliger opvarmet med naturgas 1. januar 2022 end i 2010., Flest skift fra centralvarme med olie, Knap 7.000 boliger, der blev opvarmet med naturgas 1. januar 2021, fik registreret en ny varmekilde i løbet af 2021.Knap halvdelen (47 pct.) skiftede til varmepumpe og den anden halvdelen (47 pct.) til fjernvarme. I samme periode havde lige under 1.600 boliger ændret til naturgas som varmekilde, og to tredjedele af disse boliger havde tidligere olie som opvarmning. Den største ændring i 2021, med lidt flere end 14.000 boliger, var blandt boliger opvarmet med centralvarme med olie. Seks ud af ti af disse boliger var i starten af 2022 overgået til opvarmning med varmepumpe., Kilde: Særkørsel baseret på boligopgørelsen, Boligopgørelsen 1. januar 2022, 8. april 2022 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37829

    NYT: En ud af tre bor i etagebolig

    24. maj 2019, Hver tredje person i Danmark bor i en etagebolig. Da der er stor geografisk forskel på, hvor etageboligerne findes, varierer andelen dog meget fra kommune til kommune. I Frederiksberg og Københavns Kommuner bor hhv. 94 og 86 pct. af befolkningen i en etagebolig. På tredje- til femtepladsen ligger Brøndby med 57 pct., Ishøj med 52 pct. og Gentofte med 49 pct. af befolkningen boende i etageboliger. Blandt top-10 er det kun Aarhus, der ligger uden for Københavns omegn, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol201, ., Mindst plads i etageboligerne, Etageboligerne er i gennemsnit 79 kvadratmeter store og beboet af 1,8 personer, hvilket giver et gennemsnitlig areal pr. person på 44 kvadratmeter. Dem, der bor i rækkehuse, har 49 kvadratmeter i gennemsnit, mens dem, der bor i parcel-/stuehuse, har mest plads med 59 kvadratmeter. Størrelsen på boligerne og antal personer pr. bolig varierer meget fra kommune til kommune. , Personer, der bor i etageboliger i Region Nordjylland, har flest kvadratmeter med 49 kvadratmeter pr. person i gennemsnit, og mindst plads har dem, der bor i Region Hovedstaden med 42 kvadratmeter. Region Sjælland og Region Midtjylland har et gennemsnit på 46 kvadratmeter pr. person, mens Region Syddanmark har et gennemsnit på 48. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol201, ., Boligmønsteret for børn og unge, Ved at se på aldersprofilen blandt dem, der bor i etageboliger, kan det ses, at mange fødes ind i en etagebolig, men flytter derfra, når de bliver teenagere eller før. Kun hver femte 10-17-årig bor i etagebolig. Derefter sker der en stigning i andel af personer i etageboliger, når børnene flytter hjemmefra. Blandt de unge voksne mellem 23 og 27 år bor cirka to ud af tre i etageboliger. , Indvandrere og efterkommere bor oftere i etageboliger, 65 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bor i etageboliger, mens det kun gælder for 48 pct. af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Til sammenligning bor 28 pct. af personer med dansk oprindelse i etageboliger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol201, ., Boligopgørelsen 1. januar 2019, 24. maj 2019 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. april 2020, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28455

    NYT: Lidt flere end to personer pr. bolig

    17. april 2020, I gennemsnit tæller hvert hjem 2,1 personer, men der er stor forskel mellem kommunerne. Flest personer pr. bolig er der i Egedal og Vallensbæk Kommuner med 2,5 personer i gennemsnit. Færrest er der i ø-kommunerne Læsø og Ærø med 1,8. Sammensætningen af boligtyper har betydning for det gennemsnitlige antal beboere, idet kommuner med relativt mange etageboliger har et lavere gennemsnitligt antal beboere pr. bolig., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol106, Enlige har mere plads, Personer, der bor alene, har i gennemsnit 85 m, 2,  bolig til sig selv. I en to-personers husstand er der i gennemsnit 60 m, 2,  pr. person, en tre-personers husstand har i gennemsnit 43 m, 2, , mens man i fire-personers husstande må acceptere 36 m, 2,  i gennemsnit pr. person. Kommuner med en høj andel ældre - der ofte bor i små hustande - er også blandt de kommuner med tendens til, at der er lidt mere plads pr. person., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol106, ., Der bor flere pr. ejerbolig end pr. lejebolig, Det gennemsnitlige antal personer pr. bolig afhænger også af typen af bolig. Parcel-/stuehuse har et gennemsnitligt antal beboere på 2,6. Række- kæde- og dobbelthuse har 1,9 personer i gennemsnit, mens etageboliger har 1,8. Der er også stor forskel mellem boliger beboet af ejere og boliger beboet af lejere. Lejeboligerne er gennemsnitligt mindre end ejerboligerne, og der bor i gennemsnit færre personer pr. lejebolig. I boliger beboet af ejer bor der i gennemsnit 2,5 personer, mens der i lejeboliger bor 1,8 personer i gennemsnit. Dette mønster går igen i samtlige boligformer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol106, ., Boligopgørelsen 1. januar 2020, 17. april 2020 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. april 2021, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30704

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation