Søgeresultat

NYT: Kvinder i Danmark fik generelt lidt flere børn i 2021

Fertilitet 2021

Fertilitet 2021, Den samlede fertilitetskvotient (15-49 år) steg i 2021 til 1.724 pr. 1.000 kvinder. Det er en stigning efter en fireårig periode (2017-2020) med faldende fertilitet i befolkningen. Fertilitetskvotienten i 2021 var på niveau med situationen i 2018, hvor den samlede fertilitet var 1.730 pr. 1.000 kvinder. Fertilitetskvotienterne opgøres også fordelt på alder, og heraf fremgår det, at de største fertilitetsstigninger var at finde blandt de 30-34-årige, hvor den steg fra 130,6 i 2020 til 135,6 pr. 1.000 kvinder i 2021, og blandt de 35-39-årige, hvor den tilsvarende steg fra 68,5 til 73,3 pr. 1.000 kvinder. Samme aldersfordelte beregning viste også, at fertilitetskvotienten i aldersgruppen 20-24 år faldt for femte år i træk., Kilde:, www.statistikbanken.dk/fod407, Gennemsnitsalderen for de fødende kvinder steg 0,2 år, Gennemsnitsalderen steg o,2 år for både de førstegangsfødende kvinder og for samtlige fødende kvinder fra 2020 til 2021. I 2020 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder 29,6 år og i 2021 29,8 år, mens gennemsnitsalderen for samtlige fødende kvinder tilsvarende steg fra 31,2 til 31,4 år. For fædrene var gennemsnitsalderen derimod uændret: 31,5 år for førstegangsfædre og 33,5 år for fædre til alle nyfødte., Gennemsnitsalder for mødre og fædre,  , 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021,  , gennemsnitsalder, Førstegangsfødende kvinder, 29,1, 29,2, 29,3, 29,5, 29,6, 29,8, Samtlige fødende kvinder, 30,8, 30,8, 31,0, 31,0, 31,2, 31,4, Førstegangsfædre, 31,2, 31,2, 31,3, 31,5, 31,5, 31,5, Fædre til nyfødte, 33,4, 33,3, 33,4, 33,5, 33,5, 33,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod11, Størst stigning i antallet af nyfødte, der blev født som moderens tredje barn, I 2021 blev der født 63.473 børn, hvilket var 4,2 pct. flere end i 2020. Heraf var der 9,6 pct. flere nyfødte, som var moderens tredje barn end i 2020. Tilsvarende var 5,8 pct. og 6,6 pct. flere af de nyfødte hhv. moderens andet og fjerde barn. Der blev kun født 1,3 pct. flere i 2021 end i 2020, som var moderens førstefødte. Af de 2.536 flere nyfødte i 2021 end i 2020, udgjorde børn, der blev født som moderens andet og tredje barn, 82 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fodpm, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. februar 2022 - Nr. 48, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36311

Nyt

KRISE2: Ophold og beboere på krisecentre

herkomst, varighed og beboerstatus
2017-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/KRISE2

Statistikbanktabel

FOLK1C: Befolkningen den 1. i kvartalet

område, køn, alder, herkomst og oprindelsesland
2008K1-2025K3 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/FOLK1C

Statistikbanktabel

Opholdsgrundlag

Fordi det er langt fra alle efterkommere, der skal have eller får en opholdstilladelse, har vi vurderet, at imputering for denne gruppe ikke vil være retvisende.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/opholdsgrundlag

GRUNDLAG

Læs mere om dannelsen af opholdsgrundlag for indvandrere der er indvandret hhv. før og efter 1997 under Dokumentation på https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/opholdsgrundlag/grundlag

FOLK2: Befolkningen 1. januar

alder, køn, herkomst, statsborgerskab og oprindelsesland
1980-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/FOLK2

Statistikbanktabel

HFUDD11: Befolkningens højest fuldførte uddannelse (15-69 år)

bopælsområde, herkomst, højest fuldførte uddannelse, alder og køn
2008-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/HFUDD11

Statistikbanktabel

NYT: 3.787 personer har fødselsdag 29. februar

Befolkningen, fødsler og bryllupper 29. februar 2020

Befolkningen, fødsler og bryllupper 29. februar 2020, 3.787 personer kan fejre deres fødselsdag 29. februar. Fødselarerne består af 1.862 mænd og 1.925 kvinder. Aldersmæssigt er der flest, som fylder 48 år, nemlig 261 personer. En enkelt person runder 100 år den 29. februar, og dette er en kvinde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk3, ., Knap 600 ægtepar har bryllupsdag 29. februar, Der findes 597 ægtepar i Danmark, som er blevet gift 29. februar. En fjerdedel blev gift i 1992 og kan derfor i år fejre deres 28-års bryllupsdag. I 1992 var denne specielle dag en lørdag, hvilket formentlig er derfor, at dette år skiller sig ud. Måske vil lørdag 29. februar 2020 også skille sig ud som en dag, hvor mange bliver gift. Den næststørste gruppe er ægtepar, der blev gift i 2008, og som i år har været gift i 12 år. Et enkelt ægtepar har 29. februar været gift i 68 år, hvilket er det højeste antal år for denne specielle dag., Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik., Region Hovedstaden har flest fødselarer 29. februar, En tredjedel af alle med fødselsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden, nemlig 1.164 personer. Herefter følger Region Midtjylland med 872 personer, Region Syddanmark med 803, Region Sjælland med 548 og til sidst Region Nordjylland med 400 personer., Flest ægtepar med bryllupsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden, 31 pct. af ægteparrene med bryllupsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden. Herefter følger Region Midtjylland med 21 pct. og Region Syddanmark med 20 pct. Region Sjælland har 19 pct. af parrene boende, og de sidste 9 pct. bor i Region Nordjylland., Antal personer og antal ægtepar 1. januar 2020 med hhv. fødselsdag og bryllupsdag 29. februar, Fødselsår, Personer,  , Vielsesår, Ægtepar, I alt, 3, 787,  , I alt, 597, 2016, 144,  , 2016, 82, 2012, 152,  , 2012, 48, 2008, 169,  , 2008, 102, 2004, 136,  , 2004, 12, 2000, 175,  , 2000, 50, 1996, 212,  , 1996, 36, 1992, 180,  , 1992, 137, 1988, 183,  , 1988, 23, 1984, 161,  , 1984, 14, 1980, 185,  , 1980, 24, 1976, 157,  , 1976, 3, 1972, 261,  , 1972, 7, 1968, 232,  , 1968, 3, 1964, 216,  , 1964, 52, 1960, 215,  , 1960, -, 1956, 211,  , 1956, 3, 1952, 192,  , 1952, 1, 1948, 182,  , 1948, -, 1944, 157,  , 1944, -, 1940, 126,  , 1940, -, 1936, 87,  , 1936, -, 1932, 37,  , 1932, -, 1928, 8,  , 1928, -, 1924, 8,  , 1924, -, 1920, 1,  , 1920, -, Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk3, og grunddata i Danmarks Statistik., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. februar 2020 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36029

Nyt

NYT: Tættest befolkning på landet på Sjælland og Fyn

Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017

Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017, Landdistrikternes befolkningstæthed er generelt højest i de sjællandske og fynske kommuner. Landdistriktet i Egedal er tættest befolket med mellem 29-35 indbyggere pr. km², fulgt af Fredensborg, Solrød, Odsherred, Roskilde og Aarhus. Befolkningstætheden er lidt lavere på Fyn - i alle de fynske kommuners landdistrikter er den mellem 22 til 28 indbyggere pr. km². Det samme gælder for de fleste landdistrikter på Sjælland samt i Odder, Skanderborg og Hedensted i Jylland., Mest plads i vest- og sønderjyske landdistrikter, I de fleste østjyske kommuners landdistrikter - på nær Norddjurs og Mariagerfjord - ligger befolkningstætheden mellem 15 til 21 indbyggere pr. km² eller højere. Alle kommuner langs den jyske vestkyst og nabokommunerne har en befolkningstæthed i landdistriktet mellem 8 til 14 indbyggere pr. km², dog med undtagelse af Skive, Struer, Morsø og Vejen. Det samme gælder for de sønderjyske kommuner, undtagen Sønderborg. Landdistrikterne på Fanø og Læsø har den laveste befolkningstæthed., En del kommuner i Hovedstadsområdet har enten ingen eller kun en meget lille landdistriktsbefolkning, og har af den grund en lav landdistriktsbefolkningstæthed, som ligger mellem 0 og 7 indbyggere pr. km²., Hovedstadsområdet tre gange så stort som Aarhus, Med sine knap 300 km² er Hovedstadsområdets areal tre gange så stort som Aarhus by. Aarhus by er en femtedel større end Odense og dobbelt så stor som Aalborg. Arealet for byerne Esbjerg, Kolding og Vejle dækker hhv. 44 pct., 38 pct. og 35 pct. af arealet for Aarhus by. Størrelsen på de øvrige byer med mindst 40.000 indbyggere spænder fra Herning med 33 pct. af Aarhus bys areal til Helsingør med 18 pct., Frederiksberg tættest befolket, Med en befolkningstæthed på 12.064 pr. km² er Frederiksberg den tættest befolkede af byerne med mindst 40.000 indbyggere. I København ligger befolkningstætheden noget lavere nemlig på 7.855. I Hovedstadsområdet i øvrigt falder den til 2.839 tæt fulgt af Aarhus by med 2.744 og Helsingør by med 2.628., Nyt fra Danmarks Statistik, 11. juni 2018 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Henning Christiansen, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30696

Nyt

NYT: Befolkningen i Danmark runder 6 mio. indbyggere

Befolkningens udvikling (år) 1. maj 2025

Befolkningens udvikling (år) 1. maj 2025, Befolkningen i Danmark har rundet endnu en milepæl. Den 1. maj 2025 rundede den danske befolkning, med 6.001.008 indbyggere, for første gang 6 mio. indbyggere. Sidste gang den danske befolkning rundede en lignende milepæl var i 1973, hvor befolkningen passerede 5 mio. indbyggere., Befolkningen rundede den første million i 1811, Første gang den danske befolkning rundede 1 mio. indbyggere var i 1811. Herefter gik der 71 år før befolkningen i 1882 var fordoblet til 2 mio. indbyggere. Den hurtigste vækst i befolkningen var fra 3 til 4 mio. indbyggere fra 1919 til 1945, hvor det tog 26 år for befolkningen at blive yderligere 1 mio. indbyggere. Væksten fra 4 til 5 mio. indbyggere i perioden fra 1945 til 1973 tog 28 år, mens væksten i befolkningen fra 5 til 6 mio. indbyggere fra 1973 til frem til i år har taget 52 år., Stort set positiv befolkningsvækst fra år 1800 og frem, Danmark har i stort set hele perioden fra 1800 og frem haft en positiv befolkningsvækst. Dvs. at antallet af fødte har oversteget antallet af døde. Det er først i slutningen af perioden, at nettoindvandringen, dvs. forskellen mellem indvandrede og udvandrede også får positiv indflydelse på befolkningsvæksten. Befolkningsvæksten har kun været negativ i starten af 1980'erne, hvilket primært skyldtes nogle år med meget lave fødselstal. I den resterende periode har væksten i befolkningen været positiv. , Fødselsoverskud har over tid stået for den største vækst i befolkningen, Befolkningsvæksten er i langt det meste af perioden drevet af, at antallet af fødsler har oversteget antallet af dødsfald, det såkaldte fødselsoverskud. Det har været den overordnede forklaring på væksten frem til 5 mio. indbyggere, som vi nåede i 1973. I perioden hvor befolkningen gik fra 5 til 6 mio. indbyggere, ses indvandringen at have en stigende indflydelse på befolkningsvæksten. Det gælder særligt fra 1980 og frem, hvor der har været en relativt stor nettoindvandring., Nyt fra Danmarks Statistik, 10. juni 2025 - Nr. 168, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2026, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55902

Nyt