Forside

Søgeresultat

Viser resultat 401 - 410 af 1376

NYT: Store virksomheder investerer mere i it-sikkerhed

4. september 2017, Halvdelen af store virksomheder med 100 ansatte eller derover øgede deres investeringer i it-sikkerhed fra 2015 til 2016, mens andelen kun udgjorde en fjerdedel for små virksomheder med 10-49 ansatte. 45 pct. af de store virksomheder havde et uændret niveau for investeringer i it-sikkerhed i 2016 i forhold til 2015, og kun 2 pct. havde et faldende niveau. Andelen af små virksomheder med uændret niveau for investeringer i it-sikkerhed fra 2015 til 2016 udgjorde 72 pct., og 2 pct. havde et faldende niveau., Hver anden virksomhed i information og kommunikation hævede niveauet, Samlet havde 30 pct. af virksomheder med mindst ti ansatte et stigende niveau for investeringer i it-sikkerhed fra 2015 til 2016. Størst var andelen inden for , information og kommunikation, med 48 pct. af virksomhederne, mens , bygge og anlæg, havde den mindste andel på 22 pct. Omkring en tredjedel af virksomhederne inden for , erhvervsservice, og , industri, øgede deres investeringer i it-sikkerhed i perioden, mens andelen var 27 pct. inden for , handel og transport, ., Især små virksomheder anvendte eksterne leverandører til it-sikkerhed, Små virksomheder har ikke altid medarbejdere med de nødvendige kompetencer i forhold til at vurdere hvilke investeringer inden for it-sikkerhed og databeskyttelse, der er behov for. I stedet for at beskæftige egne it-specialister, så havde 70 pct. af de små virksomheder hentet kompetencen hos eksterne leverandører i 2016. Halvdelen af de store virksomheder anvendte eksterne leverandører til sikkerhed og databeskyttelse, og andelen var 64 pct. for de mellemstore virksomheder med 50-99 ansatte. , Kun 18 pct. af de små virksomheder beskæftiger it-specialister, En fjerdedel af virksomheder med mindst ti ansatte beskæftiger it-specialister i 2017, men der er stor spredning i forhold til virksomhedstørrelsen. 18 pct. af de små virksomheder beskæftiger it-specialister, og kun en femtedel havde opkvalificeret de ansattes it-færdigheder i 2016. Til sammenligning beskæftiger 71 pct. af de store virksomheder it-specialister, og 62 pct. havde også opkvalificeret de ansattes it-færdigheder. , 62 pct. af store virksomheder har avancerede sikkerhedstiltag, Fire ud af fem virksomheder har grundlæggende sikkerhedstiltag, som fx opdatering af antivirus, firewall og backup. Avancerede sikkerhedstiltag indebærer bl.a. gennemgang af logs og beredskab for it-sikkerhed og kontrol af sikkerhedstiltag. Andelen af store virksomheder med avancerede sikkerhedstiltag udgør 62 pct., og til sammenligning er andelen 26 pct. i de små virksomheder og 46 pct. i de mellemstore virksomheder. I perioden 2014-2016 havde de mellemstore virksomheder en kraftig stigning i andelen af virksomheder med avancerede sikkerhedstiltag, og de fik indhentet lidt af de store virksomheders forspring. Andelen af mellemstore virksomheder med avancerede sikkerhedstiltag steg fra 35 pct. i 2014 til 46 pct. i 2016 - dvs. en stigning på 11 procentpoint. Udviklingen var anderledes for de store virksomheder, hvor andelen kun steg med 8 procentpoint i samme periode., It-sikkerhed og It-kompetencer i virksomheder med mindst ti ansatte. 2016, , , Branche, Antal ansatte, , Alle , virksom-, heder, , Industri , mv., , Bygge, og, anlæg, , Handel, og, transport, mv., Informa-, tion og , kommu, nikation, Erhvervs, service, mv., , 10-49, , 50-99, , 100+, , , pct.. af virksomheder, Investeringer i it-sikkerhed, *, , , , , , , , , , Stigende niveau fra 2015 til 2016, 30, 31, 22, 27, 48, 35, 26, 39, 53, Uændret niveau fra 2015 til 2016, 68, 67, 76, 70, 51, 63, 72, 59, 45, Faldende niveau fra 2015 til 2016, 2, 2, 2, 3, 1, 2, 2, 2, 2, , , , , , , , , , , Sikkerhed og databeskyttelse, *, , , , , , , , , , Udføres primært af egne ansatte, 24, 24, 16, 20, 68, 26, 22, 32, 48, Udføres primært af ekstern leverandør, 67, 71, 76, 69, 29, 66, 70, 64, 49, Ikke relevant for virksomheden, 8, 5, 7, 10, 3, 8, 8, 4, 3, , , , , , , , , , , Sikkerhedstiltag, , , , , , , , , , Implementeret én eller flere typer sikkerhedstiltag, 83, 86, 77, 81, 96, 87, 81, 92, 97, Formuleret it-sikkerhedspolitik, 45, 45, 22, 43, 75, 57, 39, 66, 81, Retningslinjer om it-sikkerhed til medarbejderne, 57, 55, 36, 57, 83, 67, 52, 75, 87, Dataklassifikation (fx adgangsrettigheder), 40, 41, 22, 38, 67, 51, 36, 58, 64, Risikoanalyse, 39, 38, 23, 37, 67, 50, 34, 55, 69, Grundlæggende tiltag (fx antivirus, firewall og back up), 79, 83, 71, 76, 91, 82, 76, 89, 95, Avancerede tiltag (fx gennemgang af logs og beredskab), 31, 28, 16, 30, 60, 39, 26, 46, 62, Krav til leverandører om it-sikkerhed, 42, 37, 25, 40, 67, 56, 37, 57, 69, Andre it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger, 29, 27, 17, 28, 61, 35, 25, 43, 57, , , , , , , , , , , It-kompetencer, , , , , , , , , , Beskæftiger it-specialister, 24, 26, 8, 19, 84, 27, 18, 41, 71, Har opkvalificeret medarbejderes it-færdigheder , 27, 26, 15, 22, 67, 32, 21, 42, 62, Har rekrutteret (eller forsøgt at rekruttere) it-specialister , 12, 8, 2, 8, 65, 13, 9, 17, 37, *, Pct. andele beregnet af virksomheder, som har besvaret spørgsmålet., It-anvendelse i virksomheder 2017, 4. september 2017 - Nr. 343, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. september 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24611

NYT: Hver sjette føler sig mere overvåget på jobbet

28. november 2018, For en sjettedel af de beskæftigede er overvågning i form af videoovervågning, optagede telefonsamtaler, GPS-trackingsystemer osv. blevet mere almindeligt på de danske arbejdspladser. Ud af 100 beskæftigede mener 17, at deres indsats på arbejdet overvåges hyppigere. Det er kun 5 ud af 100 beskæftigede, som svarer, at der er blevet mindre overvågning. Med 19 pct., der svarer, at overvågningen af arbejdsindsatsen er steget, er det de offentligt ansatte, der oftest giver udtryk for øget overvågning på jobbet. Branchen , handel og transport, kommer lige efter med 18 pct. I de to brancher er der 4 pct., som svarer, at overvågningen er faldet., Øget tidsforbrug til rutineopgaver i det offentlige, Hver tredje beskæftigede oplever, at deres tidsforbrug på gentagende opgaver har forandret sig som følge af digitaliseringen og ny teknologi. Overordnet set er der inden for de forskellige brancher et lille flertal blandt de beskæftigede, som bruger mere tid på gentagende procedurer. Offentligt ansatte er den gruppe, som har oplevet den største stigning i tidsforbr, uget på gentagne procedurer. Hver fjerde offentligt ansat vurderer nemlig, at de bruger mere tid, men, s det kun er hver ottende, som bruger mindre tid. Modsat står det til i branchegruppen , information og kommunikation, forsikring og finansiering, , hvor flest ansatte (23 pct.) oplever at bruge færre timer på gentagelser end tidligere. For de øvrige brancher er der stort set lige mange der oplever, at bruge mere hhv. mindre tid på gentagelser. , Ny teknologi og it understøtter samarbejde, Arbejdspladsens adgang til ny teknologi og it-udstyr påvirker de ansattes samarbejde, og hver femte beskæftigede svarer, at de oplever bedre samarbejdsbetingelser på arbejdspladsen takket være digitaliseringen. 8 pct. oplever, at samarbejdet er blevet dårligere. Hver fjerde inden for , information, kommunikation, forsikring og finans, iering samt , handel og transport, oplever, at samarbejdet på arbejdspladsen er blevet bedre. I , erhvervsservice, og , bygge og anlæg, er der færrest, som har oplevet bedre samarbejdsbetingelser. For , erhvervsservice, er andelen 18 pct., mens det er 16 pct. i , bygge og anlæg., Teknologi og it påvirker jobbet på flere områder, Ud over overvågning, samarbejdsbetingelser og gentagelsesprocesser, spørges der i undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen, ind til digitaliseringens virkning på tre andre arbejdsforhold: Tid brugt på tilegnelse af it-færdigheder, uafhængighed i tilrettelæggelsen af opgaver og omfang af uregelmæssige arbejdstider. Inden for alle emner svarer over halvdelen, at digitaliseringen ikke har ændret på forholdene inden for det seneste år. Læs også om digitaliserings betydning på arbejdsopgaver i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:447, fra 28. november, ., Har digitaliseringen ændret nogle af følgende forhold i dit arbejde inden for de seneste 12 måneder? 2018, , Alle , (inkl. uoplyst , og øvrige , brancher), Industri, , råstof-, indvinding , og forsyning, Bygge , og , anlæg, , Handel , og , transport,, mv., Information og , kommunikation, , forsikring og , finansiering, Erhvervs-, service, , Offentlig , administration,, undervisning , og sundhed, , pct. af ansatte, 16-64 år, Tid brugt på gentagelsesprocesser, , , , , , , , Er blevet mere, 18, 15, 15, 12, 14, 15, 25, Er blevet mindre, 15, 14, 10, 16, 23, 55, 13, Uafhængighed i tilrettelæggelsen af opgaver, , , , , 21, 13, 14, Er blevet mere, 14, 11, 9, 14, 11, 7, 13, Er blevet mindre, 10, 10, 9, 8, , , , Overvågning af arbejdsindsats, , , , , , , , Er blevet mere, 17, 14, 14, 18, 17, 17, 19, Er blevet mindre, 5, 3, 4, 4, 9, 5, 4, Tid brugt på tilegnelse af nye færdigheder, , , , , , , , Er blevet mere, 29, 23, 21, 23, 33, 27, 37, Er blevet mindre, 7, 9, 3, 8, 11, 5, 7, Samarbejdsbetingelser, , , , , , , , Er blevet bedre, 21, 22, 16, 24, 25, 18, 21, Er blevet dårligere, 8, 8, 5, 7, 6, 6, 12, Omfang af uregelmæssige arbejdstider, (nat, weekend, skiftehold), , , , , , , , Er blevet mere, 10, 10, 7, 12, 13, 10, 9, Er blevet mindre, 4, 3, 3, 7, 8, 3, 3, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 digitaliseringens indflydelse på arbejdsforholdende, 28. november 2018 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2019, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31447

NYT: Hver sjette reducerer madspild ved brug af apps

5. august 2020, En sjettedel af Danmarks befolkning har mindsket madspild via fx , TooGoodToGo, , , YourLocal, , , MadSkalSpises, eller , For Resten, ,, ved enten at gøre et kup i form af en lykkepose hos en forhandler, eller søge information og inspiration til at bruge de madvarer, der i forvejen ligger i køleskabet. Det er i højere grad de yngre og folk i Hovedstadsområdet, som har brugt madspildsapps til at hente overskudsvarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Det er især personer under 55, der benytter madspildsapps, Det er især personer under 55 år, der benytter sig af apps mod madspild. Derefter falder anvendelsen stødt med alderen. Hver femte fra 16-54 år køber overskudsvarer eller får tips til at bruge sine madvarer for at minimere sit madspild. Det er dobbelt så mange sammenlignet med de 65-74-årige og fire gange så mange sammenlignet med de 75-89-årige. , Ét af FN's verdensmål er, at det globale madspild pr. person skal halveres, Bekæmpelse af madspil er et af FN's verdensmål. Ifølge det mål skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres inden 2030, og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres. Delmålet hører under verdensmålet , Ansvarlig forbrug og produktion, , der bl.a. sætter fokus på forbrugeres og producenters udvinding af ressourcer og bæredygtighed. Forbrugerne kan bidrage til at reducere madspild ved at købe mad, der ikke er blevet solgt i forretningen inden lukketid eller ved at bruge sine rester i køleskabet, så maden ikke ryger i skraldespanden. , 715.000 ton mad spildes årligt i Danmark, Alt i alt løber det samlede madspild op i ca. 715.000 ton årligt i Danmark. se Miljøstyrelsens , rapport, fra 2017. Frugt og grønt udgør den største varegruppe, som smides ud, efterfulgt af kød, brød og kager. Forbrugerne står for størstedelen af det danske madspild, idet 36 pct. af det samlede madspild ryger i skraldespandene i private hjem. Næstmest madspild (23 pct.) står detailhandlen for. Fødevarer-butikkerne smider hvert år ca. 163.000 ton mad ud, ifølge Miljøstyrelsen., 24 pct. enlige med børn har brugt app mod madspild, En fjerdedel af de enlige forældre har brugt en app mod madspild. Ved brug af de forskellige apps er der typisk også penge at spare. Det kan være en fordel, hvis man er eneforsørger med mindre økonomisk råderum. En sjettedel blandt forældrepar med børn har brugt en app. Der er hhv. 15 pct. og 13 pct. blandt de enlige og par uden børn, som har brugt apps til at få overskydende mad. , Kilde: Særkørsel på tal til , Årspublikationen It-anvendelse i befolkningen 2020,, som udkommer i efteråret 2020., Hovedstaden er den region, hvor flest har benyttet apps mod madspild, I forhold til udbredelsen af madspilds-apps i de forskellige regioner, er der flest borgere fra Region Hovedstaden, som har brugt , TooGoodToGo, , , YourLocal, o.l. Her svarer hver femte, at de har brugt apps for at bekæmpe madspild. I Region Syddanmark svarer en sjettedel, at de har brugt apps til at købe overskydende mad. Madspildsapps er mindst udbredt i regionerne Sjælland og Nordjylland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, og særkørsel på tal til , Årspublikationen It-anvendelse i befolkningen 2020,, som udkommer i efteråret 2020., Andre grønne apps til at tjekke produkters miljøvenlighed, Ud over madspildsapps, er der også andre grønne tjenester, der kan hjælpe én med at leve mere miljørigtigt; fx , kemiluppen, , , Co2Food, , , GoGreen, eller , Tjek Kemien, . Det er lidt under hver tiende, der har anvendt denne type apps til at tjekke enten sit forbrugs aftryk på miljøet, skadelige stoffer eller sit Co, 2, -aftryk. , Brugere af grønne apps bidrager i højere grad med genbrugsvarer, Borgere, som benytter sig af grønne apps, har i langt højere grad solgt varer eller tjenester på fx dba.dk, ebay eller netaktioner. Blandt andelen af borgere, der ikke benytter sig af grønne apps, svarer 25 pct., at de har solgt varer eller tjenester på nettet, mens 42 pct. af personer, der benytter sig af grønne apps, har solgt varer eller tjenester online inden for de seneste tre måneder. Der er i alt tre ud af ti mellem 16 og 89 år, som har solgt varer eller tjenester online i 2020. , It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 brug af grønne apps (madspild), 5. august 2020 - Nr. 291, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39771

NYT: Virksomhedernes it-udgifter uændret 52 mia. kr.

16. marts 2015, Virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte brugte samlet 52 mia. kr. på it i 2013. Dermed har de samlede udgifter til virksomhedernes brug af it været på samme niveau de sidste tre år. Den største post, udgifter til, it-serviceydelser, , steg 3 pct. fra 2012 til 2013 og udgjorde dermed 53 pct. af it-udgifterne. Posten inkluderer bl.a. serviceaftaler, konsulentbistand, webhosting og telekommunikation. Efter , it-serviceydelser, var køb af software den næststørste udgiftspost med en andel på 26 pct. af de samlede it-udgifter i 2013. Udgifter til , standardsoftware, faldt 4 pct., mens udgifter til , kundespecifikt software, steg 4 pct. Det betyder, at , standardsoftware, i 2013 udgjorde 15 pct. af de samlede it-udgifter mod 16 pct. i 2012., Meget stabile andele for de enkelte udgiftsposter, Hardware, har udgjort en stadig mindre andel af de samlede it-udgifter. I 2013 udgjorde , hardware, 11 pct. af de samlede udgifter, hvilket er et fald fra 2012 på 7 pct., For posten , øvrigt it-udstyr, er der sket en stigning i udgifterne på 400 mio. kr., og deres andel af de samlede udgifter er øget fra 5 pct. til 6 pct. Det er særligt udgifter til telekommunikationsudstyr, der er steget. , Endelig faldt udgifterne til , leje af it-udstyr, med 15 pct. og udgjorde i 2013 4 pct. af de samlede it-udgifter. , Finanssektoren bruger 220.000 kr. pr. medarbejder til it, De gennemsnitlige it-udgifter pr. fuldtidsansatte er uændret 54.000 kr. pr år. Der er store variationer mellem brancherne med hensyn til, hvor store udgifter virksomhederne i gennemsnit har til it pr. medarbejder. , Finansiering og forsikring, er den branchegruppe, hvor it-udgifterne pr. fuldtidsansat er størst, nemlig 220.000 kr. , Information og kommunikation, har de næststørste it-udgifter pr. fuldtidsansat nemlig 132.000 kr. , Bygge og anlæg, ligger lavest med 13.000 kr. pr. fuldtidsansat., Store firmaer bruger flest penge pr. medarbejder på it, Jo større virksomheden er, desto større er de samlede it-udgifter pr. medarbejder typisk. I virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte udgjorde it-udgifterne 70.000 kr. pr. fuldtidsansat. I firmaer med 50-99 fuldtidsansatte var udgifterne 33.000 kr., mens firmaer med 10-49 fuldtidsansatte brugte 27.000 kr. på it pr. fuldtidsansat. , Større virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte stod for 79 pct. af de samlede it-udgifter i 2013. Mellemstore firmaer med 50-99 fuldtidsansatte stod for 7 pct., og små firmaer med 10-49 fuldtidsansatte stod for de sidste 14 pct. Firmaer med op til ni fuldtidsansatte indgår ikke i denne opgørelse., It-udgifter i virksomheder fordelt på brancher og størrelsesgrupper. 2013, , I alt, Branche, Fuldtidsansatte, , , Industri, , Bygge, og, anlæg, , Handel og transport, mv., , Informa-, tion og , kommunikation, Finansiering , og , forsikring, Ejendoms-, handel, og anden , service, Viden-, service, , 10-49, , 50-99, , 100+, , , mio. kr., It-udgifter i alt , 52, 093, 10, 906, 989, 10, 410, 8, 982, 15, 462, 1, 988, 3, 357, 7, 319, 3, 840, 40, 935, Hardware, 1, 5, 662, 1, 393, 127, 1, 252, 1, 578, 554, 199, 559, 1, 034, 459, 4, 169, Øvrigt it-udstyr, 2, 3, 085, 306, 78, 469, 1, 115, 853, 77, 187, 455, 240, 2, 390, Standardsoftware, 3, 7, 951, 2, 333, 122, 1, 360, 1, 110, 1, 947, 251, 829, 1, 032, 563, 6, 356, Kundespecifikt software, 4, 5, 724, 1, 179, 39, 896, 840, 2, 167, 418, 185, 618, 567, 4, 539, It-serviceydelser, 27, 618, 5, 219, 584, 6, 147, 3, 456, 9, 726, 973, 1, 512, 3, 962, 1, 892, 21, 764, Leje af it-udstyr, 2, 054, 476, 39, 286, 884, 215, 69, 85, 219, 119, 1, 717, , 1.000, kr., It-udgifter pr. fuldtidsansatte, 5, 54, 44, 13, 30, 132, 220, 26, 42, 27, 33, 70, 1, Computere, skærme, printere og netværksudstyr., 2, Telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, herunder måleinstrumenter og forskningsudstyr., 3, Software, der kræver lidt eller ingen tilpasning., 4, Software, som er udviklet eller tilpasset efter virksomhedens behov., 5, Antal fuldtidsansatte er baseret på en foreløbig opgørelse af antal årsværk., It-udgifter i virksomheder 2013, 16. marts 2015 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. marts 2016, Alle udgivelser i serien: It-udgifter i virksomheder, Kontakt, Mahtab Keshavarz , , , tlf. , Kilder og metode, Fuldtidsansatte er defineret som antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsansatte. Antallet skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Der er indsamlet besvarelser fra ca. 3.000 firmaer med mindst ti ansatte inden for de private byerhverv og den finansielle sektor. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med Eurostat og OECD. Undersøgelsen omfatter udgifter til hardware, standard- og kundespecifik software, telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, it-serviceydelser og leje. Endvidere indgår spørgsmål om de årsværk og lønomkostninger der går til egenudviklet software., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-udgifter i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19278

NYT: Danske hjem bliver mere intelligente

8. oktober 2020, 1,5 mio. borgere anvender 'smart home'-produkter i 2020. Det svarer til godt hver tredje person eller 36 pct. af de 16-74 årige. I 2019 inkluderede undersøgelsen om befolkningens it-anvendelse for første gang et spørgsmål om såkaldte intelligente produkter. Her svarede 23 pct., at de havde brugt det, hvilket er , det højeste niveau i EU, . Stigningen indikerer, at 'smarte' elpærer, alarmsystemer, termostater, stemmestyrede personlige 'assistenter', musikafspillere og badevægte, som alle er eksempler på forskellige 'smart home'-produkter, vinder frem i danske hjem., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, og , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Smarte assistenter, tryghed og overvågning af energiforbrug, Én ud af fem har prøvet smarte stemmestyrede assistenter, fx Google Home. Smarte alarmer, røgalarmer eller overvågningskameraer skaber tryghed i hjemmet hos 15 pct. af borgerne. Godt hver tiende styrer og overvåger deres energiforbrug ved hjælp af smarte forbrugsmålere, der løbende registrerer forbrug af vand, el og varme. Gruppen af borgere, der bruger øvrige 'smart-home' produkter fx robot-støvsuger, robotplæneklipper, intelligent køleskab eller kaffemaskine, udgør 12 pct., Hvad er 'smart home'-produkter?, Højtalere, støvsugere, kaffemaskiner, lamper, alarmsystemer og køleskabe er eksempler på produkter, hvor nogle modeller kan kobles til nettet. Det gør det muligt at opsamle, sende og modtage informationer om brugen af produktet, der sendes til andre enheder, fx en smartphone eller tablet. Det er typisk også muligt at styre produktet via en app. Stemmestyrede digitale assistenter er en anden produktgruppe i det smarte hjem. Digitale assistenter har indbyggede højttalere og mikrofoner, som kan opfange stemmekommandoer. 'Smart home'-produkter, intelligente produkter og IoT-produkter (Internet of Things) er alle navne, der dækker denne type 'smarte' produkter. I statistikken over befolkningens brug af it bruges betegnelsen 'smart home'-produkter. , Mere lige kønsfordeling blandt brugere, Mænd er overrepræsenteret i gruppen af forbrugere, der anvender smart teknologi til fx at følge med i, hvem der kommer og går i hjemmet via et internetforbundet overvågningskamera. Kønsforskellen er dog blevet mindre siden 2019, hvor næsten to ud af tre brugere af 'smart home'-produkter var mænd. Ud over køn er der også forskel mellem forskellige aldersgrupper på udbredelsen af 'smart home'-produkter i husholdningerne. Borgere mellem 16 og 54 år bruger 'smart home'-produkter i større omfang end borgere over 54 år. Personer med grundskole, som den højst fuldførte uddannelse, vælger i mindre omfang'smart home'-produkter end personer med længere skolegang. , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, og , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Fravalg på grund af frygt for overvågning, hacking, pris el. manglende behov, Der er forskellige årsager til, at nogle borgere fravælger 'smart home'-produkter. 6 pct. af de borgere, som ikke anvender smart-home produkter, angav manglende kendskab til smart-home teknologi som årsag. Blandt de borgere, der har kendskab til "smart home" produkter, er manglende behov den hyppigste årsag til fravalg. Flest ikke-brugere, svarende til seks ud af ti, føler ikke et behov for smarte produkter i hjemmet. Prisen er den næstmest udbredte årsag til fravalg (24 pct). Hver femte af dem, der fravælger 'smart home'-produkter, gør det på grund af bekymring for, at deres personlige data og billeder deles med uvedkommende på nettet. Samme andel fravælger intelligente produkter for ikke at gøre sig sårbar over for hacking. De sidste to barrierer er manglende viden om, hvordan 'smart home'-produkter bruges og produkternes inkompatibilitet med andre udstyr eller systemer i hjemmet. , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, ., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 smart home produkter (IoT), 8. oktober 2020 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. september 2021, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41576

NYT: Mindst hver femte smartphone er ubeskyttet

20. november 2018, Dine smartphone data kan være mål for cyberkriminelle, men brugen af sikkerhedssoftware såsom antivirusprogrammer, antispam eller firewalls, kan beskytte mobilen mod de mest almindelige angreb. Alligevel har mindst en femtedel af de 4,2 mio. danskere over 15 år med en smartphone i lommen ingen form for sikkerhedssoftware på mobilen. En tredjedel af gruppen ved ikke, om deres mobil har sikkerhedssoftware. Det svarer til ca. 1,4 mio. borgere, hvoraf de fleste er kvinder., Ældre begrænser i mindre grad adgangen til personlige oplysninger, Når man installerer en app, bliver man ofte bedt om at dele personlige oplysninger, fx sin geografiske placering eller sin kontaktliste. Det er muligt at afslå at dele oplysningerne, og det har hver anden mobilbruger gjort mindst én gang. 13 pct. ved ikke, at det er muligt at begrænse andres adgang, og yderligere 27 pct. benytter sig ikke af muligheden. Unge er bedre til styre andres adgang end ældre. , Fire pct. har mistet data på grund af virus eller lignende, Angreb på en ubeskyttet smartphone kan få store konsekvenser for dens bruger. Det ved de 4 pct. af mobilbrugerne, som har mistet oplysninger, billeder, dokumenter eller andre former for data pga. virus eller andre fjendtlige programmer på deres telefon. Andelen er størst blandt de 25-34 årige, hvor 6 pct. har oplevet at miste oplysninger. Andelen af dem, der har mistet oplysninger mv. på grund af it-kriminalitet rettet mod mobilen, er uændret ift. 2016, hvor den også lå på 4 pct., Ni ud af ti danskere bruger en smartphone i 2018, Langt de fleste af os går på nettet fra mobilen, men jo ældre vi bliver, jo mindre surfer vi på mobilen. Især ældre holder fast i at bruge stationære eller bærbare pc'er, når de skal på nettet. , Udvalgte indikatorer om danskernes internetbrug og digitale selvforsvar i forbindelse med brug af smartphone. 2018, , Alle, Mænd, Kvinder, 15-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, 75-89 år, , pct. af alle 15-89 år, Bruger smartphone, 87, 87, 87, 98, 97, 98, 94, 88, 73, 42, Bruger mobil til internetadgang, 84, 84, 83, 98, 95, 96, 92, 83, 65, 33, Bruger stationær pc til internetadgang, 35, 42, 29, 30, 33, 37, 36, 41, 37, 33, Bruger bærbare pc til internetadgang, 67, 71, 64, 88, 76, 75, 68, 62, 53, 34, Bruger tablet til internetadgang, 51, 51, 51, 39, 48, 69, 60, 56, 46, 26, , pct. af smartphone-brugere 15-89 år, Har din smartphone sikkerhedssoftware?, , , , , , , , , , , - Ja, det er automatisk installeret , 35, 40, 31, 31, 33, 37, 38, 41, 38, 22, - Ja, jeg har installeret det , 14, 17, 11, 10, 14, 15, 13, 18, 18, 10, - Nej , 20, 22, 18, 27, 26, 19, 20, 14, 11, 22, Har du mistet oplysninger, data mv på din, , , , , , , , , , , smartphone på grund af virus mv?, 4, 4, 4, 5, 6, 4, 4, 3, 2, 1, , , Har du begrænset adgang til dine data, , når du installerer en app på din smartphone?, , - Ja, mindst en gang, 52, 55, 49, 66, 64, 61, 51, 45, 27, 11, - Nej, 27, 28, 25, 22, 24, 24, 27, 27, 36, 42, - Jeg vidste ikke, at det var muligt, 13, 9, 17, 9, 9, 11, 16, 17, 19, 18, - Ikke relevant (jeg bruger ikke apps), 7, 7, 8, 2, 2, 4, 6, 11, 17, 27, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 informationssikkerhed, 20. november 2018 - Nr. 431, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31437

NYT: Flertallet af virksomheder brugte avanceret it

3. september 2020, 54 pct. af virksomheder med mindst ti ansatte brugte én eller flere af de avancerede teknologier, som indgik i årets undersøgelse om , It-anvendelse i virksomheder., Knap en fjerdedel af virksomhederne havde selv foretaget big data analyse fra kilder som fx digitale sensorer eller sociale medier. 23 pct. af virksomhederne anvendte Internet of Things (IoT), som omfatter overvågning eller fjernstyring af enheder via internettet fra fx smartphones. Satellittjenester er brug af data fra satellitter (fx GPS), og hver femte virksomhed anvendte denne teknologi. Robotter og 3D print var de mindst udbredte avancerede it-teknologier, der indgik i undersøgelsen. 13 pct. af virksomhederne anvendte robotter og 8 pct. anvendte 3D print. Til sammenligning var anvendelsen af satellittjenester, robotter og 3D print på samme niveau som i sidste års undersøgelse. Undersøgelsen om , It-anvendelse i virksomheder, har ikke før spurgt til brug af egne big data analyser og IoT., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav14, ., 15 pct. af virksomhederne brugte big data fra sociale medier til egen analyse, Big data analyse kan effektivisere virksomhedens processer eller anvendes til at udvikle nye produkter. Ifølge årets undersøgelse var sociale medier den mest udbredte kilde til virksomhedernes egne big data analyser. 15 pct. af virksomhederne anvendte big data fra sociale medier, mens 9 pct. brugte geolocation data fra mobile enheder. 7 pct. af virksomhederne anvendte data fra egne systemer (fx fra digitale sensorer, RFID tags), mens 9 pct. brugte andre big data kilder. Eksterne leverandører udfører også big data analyse, og 7 pct. af virksomhederne benyttede sig af denne mulighed., Internet of Things (IoT) blev anvendt bredt på tværs af alle brancher, Internet of Things (IoT) er enheder, der er forbundet via internettet, ofte kaldet "intelligente" enheder. Næsten en fjerdedel af virksomhederne anvendte IoT. Teknologien kan bruges til mange forskellige formål, og anvendelsen var derfor fordelt nogenlunde ligeligt på brancherne. 11 pct. af virksomhederne brugte intelligente sensorer til overvågning af køretøjers kørsel eller vedligeholdelsesbehov. 10 pct. af virksomhederne brugte intelligente termostater, intelligent belysning eller trådløse målere til at optimere indeklima og energiforbrug. 6 pct. af virksomhederne ville gerne forbedre deres kundeservice ved hjælp af big data fra sensorer, RFID tags eller IP kameraer. 3 pct. af virksomhederne overvågede produktion, styrede logistik eller sporede varer via sensorer eller RFID-tags. 10 pct. af virksomhederne brugte intelligente enheder til andre formål. , 36 pct. af virksomhederne inden for bygge og anlæg brugte satellittjenester, Satellittjenester omfatter brugen af data fra satellitter, fx navigations- og positioneringssignaler (GPS) og satellitbilleder. Data fra satellittjenester blev brugt i alle brancher, men virksomheder inden for , bygge- og anlæg, var førende i forhold til at anvende denne teknologi. 36 pct. af virksomhederne inden for , bygge og anlæg, benyttede sig af satellittjenester, og formålet med anvendelsen var primært optimering af logistik og distribution. 19 pct. af virksomhederne inden for , handel og transport mv., anvendte satellittjenester, og inden for , industri mv., samt , information og kommunikation, anvendte 14 pct. af virksomhederne denne teknologi. , To ud af tre store industrivirksomheder brugte industrirobotter, Der var stor forskel på anvendelsen af robotter mellem små og store virksomheder inden for , industri mv, . Mens der var industrirobotter i 67 pct. af de største virksomheder (mindst 250 ansatte) inden for denne branche, så var andelen kun 30 pct. blandt små virksomheder (10-49 ansatte). Hver tredje af de største virksomheder inden for , industri mv., anvendte servicerobotter, mens andelen kun var 4 pct. blandt de små virksomheder i branchen. , 8 pct. af virksomhederne anvendte mindst tre avancerede teknologier, De avancerede teknologier fra årets undersøgelse om it- anvendelse, var mest udbredt inden for , industri mv., , hvor 68 pct. af virksomhederne brugte mindst én avanceret teknologi, og 14 pct. brugte mindst tre avancerede teknologier. Til sammenligning anvendte 8 pct. af alle virksomheder mindst tre avancerede teknologier. Den høje andel virksomheder med avanceret teknologi inden for , industri mv., skyldtes, at relativt mange virksomheder i denne branche brugte robotter (39 pct.) og 3D print (23 pct.). 61 pct. af virksomhederne inden for , information og kommunikation, anvendte mindst én avanceret teknologi. Der var mange virksomheder i denne branche, der udførte egne big data analyser (48 pct.) og anvendte IoT (27 pct.). , Virksomheder der brugte avanceret teknologi. 2020, , Alle, virk-, Branche, Antal ansatte, , som-, heder, , Industri, mv., , Bygge, og, anlæg, , Handel, og, trans-, port, Info., og, komm., ., Er, hvervs-, service, , 10-49, , 50-99, , 100, -249, , 250+, , , pct., Avancerede teknologier:, , , , , , , , , , , Egen big data analyse, 24, 21, 12, 22, 48, 31, 21, 29, 42, 57, Big data analyse fra, , , , , , , , , , , eksterne leverandører , 7, 4, 5, 9, 8, 9, 6, 8, 12, 18, Internet of Things (IoT), 23, 22, 29, 21, 27, 22, 20, 29, 37, 54, Satellittjenester , 20, 14, 36, 19, 14, 18, 19, 24, 27, 35, Robotter (industri- eller, , , , , , , , , , , service robotter), 13, 39, 2, 9, 4, 7, 10, 17, 31, 40, 3D print, 8, 23, 2, 4, 8, 8, 7, 12, 16, 21, Anm.: Spørgsmålene om big data analyse, satellittjenester og 3D print blev stillet i 2020 undersøgelsen, men refererede til aktiviteter i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav14, ., It-anvendelse i virksomheder 2020, 3. september 2020 - Nr. 326, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. september 2021, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31879

NYT: Fire ud af ti lytter til podcasts

27. august 2020, Siden Danmarks Statistik første gang spurgte ind til forbruget af podcasts i 2008, har der været en markant stigning i andelen af befolkningen, der lytter til podcasts. I 2008 havde 6 pct. af befolkningen lyttet til podcasts inden for de seneste tre måneder, en andel der nu er steget til 40 pct. Det svarer til lidt flere end 1,7 mio. podcastlyttere i alderen 16-74 år. Resultaterne fra undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen 2020, viser desuden, at der nu er lige mange mandlige og kvindelige podcastlyttere. Kvinderne har dermed indhentet mændene i brugen af podcasts. I 2008 var der dobbelt så mange mænd (8 pct.) som kvinder (4 pct.), der lyttede til podcasts., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., De unge lytter mest til podcasts, men de ældre er godt på vej, Det er især den yngre del af befolkningen, der lytter til podcasts. 56 pct. af de 16-19-årige og 60 pct. af de 20-39-årige har lyttet til podcasts inden for de seneste tre måneder. Det svarer til, at næsten tre ud af fem i alderen 16-39 år lytter til podcasts. Ligesom i 2008 er det forsat de unge, der lytter mest til podcasts i 2020. Samtidig viser tallene, at den største relative stigning i antallet af podcastlyttere forekommer i gruppen 40-74 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Podcastforbruget er størst i Region Hovedstaden og hos højtuddannede, Forbruget er størst i Hovedstaden, hvor halvdelen af københavnerne lytter til podcasts. Det næststørste forbrug findes i Midtjylland, hvor to ud af fem benytter podcasts. I Nordjylland ses det laveste forbrug efterfulgt af Sjælland. Ser man på befolkningens højeste fuldførte uddannelse, er det særligt dem med en videregående uddannelse, der lytter mest til podcasts. I denne gruppe lytter 56 pct. til podcasts, mens det gør sig gældende for 35 pct. af dem med en ungdomsuddannelse. Den regionale forskel i podcastforbruget kan afspejle, at en stor del af , højtuddannede er bosat, i Region Hovedstaden og Region Midtjylland., Hver fjerde lytter til podcasts hver uge, Slots- og Kulturstyrelsens rapport , Mediernes udvikling i Danmark, fra 2020 bekræfter, at der har været en stigning i podcastforbruget, mens den traditionelle radiolytning har set en mindre nedgang. Ligeledes har der været en stigning i, hvor ofte befolkningen lytter til podcasts. I 2018 lyttede 19 pct. af befolkningen til podcasts mindst én gang ugentligt, mens dette tal var steget til 24 pct. i 2019., Der er et bredt udvalg af podcasts at vælge imellem, Rapporten , Mediernes udvikling i Danmark, fra , Slots- og Kulturstyrelsen viser desuden, at de fleste i Danmark lytter til underholdningsdebatter, dokumentarer fra danske Public Service stationer, komedie og emner inden for samfundet. Ifølge , Kulturvaneundersøgelsen, fra andet kvartal 2020 benytter , 12 pct., af befolkningen podcasts til at høre musik og , 11 pct., benytter mediet til at høre skønlitteratur. Der er flere kvinder (55 pct.) end mænd (45 pct.) i gruppen, der lytter til skønlitteratur via podcasts. Når adspurgt om, hvordan befolkningen får adgang til nyheder svarer , 46 pct., , at de benytter radio eller podcasts til at holde sig opdateret. , Andre former for online medieforbrug, De øvrige resultater fra , It-anvendelse i befolkningen 2020, viser, at 86 pct. af de 16-74-årige har benyttet internettet til at læse online nyheder inden for de seneste tre måneder, mens 75 pct. har lyttet til musik fra webradio eller streamingtjenester. Yderligere 80 pct. benytter internettet til at se film eller videoindhold fra delingstjenester som fx YouTube. 69 pct. streamer live eller optaget tv fra bl.a. DR.dk eller TV2 Play og 65 pct. ser video on demand fra kommercielle udbydere som Netflix, HBO m.m., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 podcastbrug , 27. august 2020 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40708

NYT: Flest i Hovedstaden køber logi hos private på nettet

19. september 2018, I 2017 havde 14 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden købt privat indlogering via online platforme, hvor andelen i Region Nord- og Midtjylland samt Region Syddanmark var på 10 pct. I Region Sjælland var der 8 pct. af befolkningen, som havde købt privat indlogering på internettet. Indlogeringen blev købt via hjemmesider, apps eller sociale netværk med indlogeringstjenester udbudt af privatpersoner (fx AirBnB). Tilsvarende havde 13 pct. af virksomhederne i Region Hovedstaden anvendt online platforme til privat indlogering af deres medarbejdere, fx i forbindelse med forretningsrejser. Andelen af virksomheder, der i 2017 købte privat indlogering på nettet, var 10 pct. i Region Midtjylland, 8 pct. i Region Nordjylland samt 7 pct. i Region Syddanmark og Sjælland., 20-39-årige var de flittigste brugere af private indlogeringstjenester, I undersøgelsen var personer i alderen 20-39 år de flittigste brugere af indlogerings-tjenester udbudt af private. I Region Hovedstaden havde hver femte person (20 pct.) i alderen 20-39 år købt privat indlogering via online platforme, mens det gjaldt for hver syvende (14-15 pct.) i Region Nord- og Midtjylland. I de øvrige regioner udgjorde andelen 11-13 pct. for denne aldersklasse. Til sammenligning anvendte 15 pct. af de 40-59-årige i Region Hovedstaden de private indlogeringstjenester på nettet, mens andelen var 7-11 pct. for de 40-59-årige i de øvrige regioner. , Stor forskel på branchernes brug af indlogeringstjenester udbudt af private, Hver tiende virksomhed havde i 2017 købt indlogering hos private via digitale platforme, men der var stor variation mellem brancherne. Inden for , information og kommunikation, anvendte 22 pct. af virksomhederne private indlogeringstjenester i 2017, og andelen var 15 pct. inden for , erhvervsservice, . Især i Region Hovedstaden var virksomhederne i disse to brancher flittige brugere, da andelen her var 26 pct. for virksomheder inden for , information og kommunikation, og 17 pct. af virksomheder inden for , erhvervsservice, . Andelen af virksomheder, der anvendte private indlogeringstjenester, var 8-9 pct. inden for , handel, samt, transport, og , industri mv., , mens andelen kun var 3 pct. af virksomhederne inden for , bygge og anlæg, . , 7 pct. af befolkningen arrangerede private kørselstjenester via nettet, Anvendelsen af digitale private kørselstjenester er mere udbredt blandt befolkningen end blandt virksomheder. I 2017 havde 7 pct. af befolkningen (16-74 år) og 4 pct. af virksomheder med mindst ti ansatte anvendt digitalt formidlede kørselstjenester leveret af privatpersoner. Kørselstjenester på digitale platforme kan være samkørsel, delebiler eller privat biludlejning (fx GoMore eller Facebook). , Samkørsel, delebiler og privat biludlejning er et storbyfænomen, Befolkningens anvendelse af private kørselstjenester var fordelt med den største andel på 9 pct. i Region Midtjylland og Hovedstaden, og den mindste andel på 4 pct. i Region Sjælland. Andelen af virksomheder, der anvendte private kørselstjenester, var højest i Region Hovedstaden med 6 pct., mens andelen af virksomheder i de øvrige regioner lå mellem 1 og 4 pct., Personer i alderen 20-39 år brugte mest kørselstjenester udbudt af private, Personer mellem 20-39 år var med en andel på 13 pct. de største brugere af kørselstjenester udbudt af private i 2017, men der var geografiske forskelle i anvendelsen. I Region Nord- og Midtjylland havde hver sjette person (16-17 pct.) i alderen 20-39 år købt private kørselstjenester, og i Region Hovedstaden var det hver syvende (14 pct.). I Region Syddanmark lå andelen på 11 pct., og i Region Sjælland var den 8 pct., Stor forskel mellem brancher for brugen af private kørselstjenester, 15 pct. af virksomhederne inden for , information og kommunikation, anvendte private kørselstjenester i 2017, mens andelen for de øvrige brancher lå mellem 2-6 pct. I Region Hovedstaden anvendte hver femte virksomhed inden for , information og kommunikation, private kørselstjenester. , It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2018, 19. september 2018 - Nr. 350, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31390

NYT: Større udgifter til køb af software

16. maj 2018, Virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid) brugte samlet set 57,6 mia. kr. på it i 2016. Dermed steg de samlede udgifter til virksomhedernes brug af it med 6 pct. i forhold til 2015. Den største stigning var i udgifter til software, der steg med 17 pct., dvs. fra 16,1 mia. kr. i 2015 til 18,9 mia. kr. i 2016. Software dækker over udgifter til , standardsoftware, og , kundespecifikt software,, hvor , standardsoftware, udgjorde 53 pct. af udgiftsposten. Den største post, udgifter til it-serviceydelser på næsten 27 mia. kr., er næsten uændret fra 2015 til 2016 og udgjorde 47 pct. af de samlede it-udgifter., Stigning i gennemsnitsomkostning pr. medarbejder, De gennemsnitlige it-udgifter pr. fuldtidsansat steg fra 56.000 kr. i 2015 til 60.000 kr. i 2016. Der var store variationer mellem brancherne mht. hvor store it-udgifter, virksomhederne i gennemsnit havde pr. medarbejder. , Information og kommunikation, havde de største it-udgifter pr. fuldtidsansat, 132.000 kr. , Erhvervsservice og finans, mv., var den branchegruppe, hvor it-udgifterne pr. fuldtidsansat var næststørst, nemlig 102.000 kr. Branchegruppen dækker blandt andet over virksomheder i den finansielle sektor, der i gennemsnit havde it-udgifter pr. fuldtidsansat på næsten 250.000 kr. , Bygge og anlæg, lå lavest med 12.000 kr. pr. fuldtidsansat., Store virksomheder brugte flest penge pr. medarbejder på it, Jo større virksomhed, desto større var de samlede it-udgifter pr. medarbejder typisk. I virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte udgjorde it-udgifterne i gennemsnit 78.000 kr. pr. fuldtidsansat. I virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte var udgifterne i gennemsnit 36.000 kr., mens virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte i gennemsnit brugte 29.000 kr. på it pr. fuldtidsansat. , Store virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte stod for 80 pct. af de samlede it-udgifter i 2016. Mellemstore virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte stod for 7 pct., og små virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte stod for 12 pct. Virksomheder med under ti fuldtidsansatte indgår ikke i denne opgørelse., It-udgifter i virksomheder fordelt på brancher og størrelsesgrupper. 2016, , I alt, Branche, Fuldtidsansatte, , , Industri, , Bygge og, anlæg, , Handel og , transport,, mv., Information, og kom-, munikation, Erhvervs-, service og , finans, mv., 10-49, , 50-99, , 100+, , , mio. kr., It-udgifter i alt, 57, 633, 11, 753, 876, 12, 798, 8, 936, 23, 269, 7, 075, 4, 190, 46, 369, Hardware, 1, 6, 407, 1, 677, 137, 1, 313, 1, 642, 1, 638, 793, 502, 5, 112, Standardsoftware, 2, 9, 937, 2, 599, 179, 1, 873, 1, 415, 3, 871, 719, 810, 8, 408, Kundespecifikt software, 3, 8, 936, 1, 499, 44, 2, 869, 1039, 3, 484, 2, 149, 589, 6, 198, Øvrigt it-udstyr, 4, 2, 827, 301, 96, 406, 603, 1, 421, 554, 200, 2, 074, It-serviceydelser, 26, 989, 5, 184, 396, 5, 875, 3, 475, 12, 059, 2, 657, 1, 984, 22, 348, Leje, 2, 537, 492, 26, 462, 761, 796, 203, 105, 2, 228, , 1.000, kr., It-udgifter pr. fuldtidsansatte, 5, 60, 48, 12, 38, 132, 102, 29, 36, 78, 1, Computere, skærme, printere og netværksudstyr., 2, Software, der kræver lidt eller ingen tilpasning., 3, Software, som er udviklet eller tilpasset efter virksomhedens behov., 4, Telekommunikationsudstyr og andet it-udstyr (fx video, monitorer, projektorer, højtalere, mikrofoner)., 5, Antal fuldtidsansatte er baseret på en foreløbig opgørelse af antal årsværk., It-udgifter i virksomheder 2016, 16. maj 2018 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-udgifter i virksomheder, Kontakt, Mahtab Keshavarz , , , tlf. , Kilder og metode, Fuldtidsansatte er defineret som antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsansatte. Antallet skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Der er indsamlet besvarelser fra ca. 3.000 firmaer med mindst ti ansatte inden for de private byerhverv og den finansielle sektor. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med Eurostat og OECD. Undersøgelsen omfatter udgifter til hardware, standard- og kundespecifik software, telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, it-serviceydelser og leje. Endvidere indgår spørgsmål om de årsværk og lønomkostninger der går til egenudviklet software., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-udgifter i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26781

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation