Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1061 - 1070 af 1154

    YDAARSAG

    Navn, YDAARSAG , Beskrivende navn, Forlængelsesårsag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, YDAARSAG, Ydelsesårsag er kun defineret for sager vedrørende dagpenge ved sygdom. , Koden angiver, hvorfor en sag har fået lov til at løbe længere end normalt i henhold til loven., Ydelsesårsag er som oftest blank., Detaljeret beskrivelse, YDAARSAG, Ydelsesårsag er kun defineret for sager vedrørende dagpenge ved sygdom., Koden angiver, hvorfor en sag har fået lov til at løbe længere end normalt i henhold til loven., Ydelsesårsag er som oftest blank., YDAARSAG mangler værdier for året 1997. Hvorfor vides ikke. , Der er databrud 1996/1998 og 2014/2015. , Der foreligger ikke nogen forklaring på databrudet i 1996/1998, men som sagt mangler YDAARSAG værdier i 1997. , Databrudet i 2014/2015 kan forklares med, at 16 ydelseskoder nedlægges, og samtidig oprettes der tre: , Indholdsmæssige ændringer fra år til år i variablen YDAARSAG, YDAARSAG har missingværdi = blank fra og med år 2002. Før år 2002 er missingværdi = missing (dvs. ikke udfyldt), 1996: Oprettede ydelsesårsager: , 54 - Pensionssag rejst , 55 - Indstillet til førtidspension, 2000: Oprettede ydelsesårsager:, 56 - Afventer raskmelding, ingen foranstaltning, 57 - Under lægebehandling, ingen foranstaltning, 2001: Nedlagte ydelsesårsager:, 08 - forlænget indstillet til førtidspension og , 55 - Indstillet til førtidspension oprettet 31. marts., 2004: Oprettede ydelsesårsager:, 32 - Nyt sygefravær, §26 stk.1 , 2007: Oprettede ydelsesårsager: , 01 - SDPL §27 stk.1 nr.1, Revalider. til ordinært arbejdsmarked, 24 - Er under lægebehandling efter ventetid §27 stk. 1 nr. 3, Nedlagte ydelsesårsager:, 01 - Revalidering sandsynlig, men ikke planlagt, 02 - Revalidering sandsynlig, afventer forrevalidering, 03 - Revalidering sandsynlig, forrevalidering iværksat, 04 - Revalidering sandsynlig, afventer iværksæt. af revalidering, 10 - Under lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 11 - Afventer lægebeh..forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 12 - Langv.lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 13 - Langv.lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 2*26 uger, 15 - Beh.påbegyndt - forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 16 - Under lægeb.- forvent.arb.dyg.inden 2*26 uger, 30 - Nyt sygefravær - generel varighed, 31 - Nyt sygefravær - forlængelse, 40 - Afklaring, forlænges i 13 uger, 41 - Afklaring, forlænges i yderligere 13 uger, 2014: Oprettede ydelsesårsager: , 02 - SDPL §27 stk.1 nr.4, Afklaring fleksjob/FØP/ressourceforløb, 23 - SDPL §27 stk. 1 nr. 3, Forventes rask, 32 - SDPL §26 stk.1, Nyt sygefravær omfattet af varighed, Nedlagte ydelsesårsager:, 24 - Er under lægebehandling efter ventetid §27 stk. 1 nr. 3, 32 - Nyt sygefravær, §26 stk.1 , 43 - Afklaring til fleksjob/FØP, § 27 stk. 1 nr. 4, 50 - Afventer forrevalidering/arbejdsprøvning, 51 - Forrevalidering/arbejdsprøvning iværksat, 52 - Afventer iværksættelse af egentlig revalidering, 53 - Arbejdsskade anmeldt, 52 - Afventer iværksættelse af egentlig revalidering, 53 - Arbejdsskade anmeldt, 54 - Pensionssag rejst, 56 - Afventer raskmelding, ingen foranstaltning, 57 - Under lægebehandling, ingen foranstaltning, 60 - Afventer sygehusindlæggelse, 61 - Afventer speciallægeundersøgelse, 62 - Afventer speciallægeerklæring, 63 - Afventer ambulant behandling, 2016: Oprettede ydelsesårsager:, 33 - SDPL §24 a og b, Nyt sygefravær - livstruende sygdom, 2017: Nedlagte ydelsesårsager:, 33 - SDPL §24 a og b, Nyt sygefravær - livstruende sygdom, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, D280300.TXT_YDAARSAG - Forlængelsesårsag, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 01-01-1995, 01, 01-01-1995, 02-04-2007, 02, 01-01-1995, 02-04-2007, 03, 01-01-1995, 02-04-2007, 04, 01-01-1995, 02-04-2007, 05, 01-01-1992, 31-12-1994, 06, 01-01-1995, 07, 01-01-1995, 08, 01-01-1995, 31-12-2001, 10, 01-01-1995, 02-04-2007, 11, 01-01-1995, 02-04-2007, 12, 01-01-1995, 02-04-2007, 13, 01-01-1995, 02-04-2007, 14, 01-01-1995, 15, 01-01-1995, 02-04-2007, 16, 01-01-1995, 02-04-2007, 20, 01-01-1995, 23, 01-07-2014, 30, 01-01-1995, 02-04-2007, 31, 01-01-1995, 02-04-2007, 32, 01-07-2014, 40, 01-01-1995, 02-04-2007, 41, 01-01-1995, 02-04-2007, 42, 01-01-1995, 43, 01-01-1995, 30-06-2014, 50, 01-01-1995, 30-06-2014, 51, 01-01-1995, 30-06-2014, 52, 01-01-1995, 30-06-2014, 53, 01-01-1995, 30-06-2014, 54, 01-01-1996, 30-06-2014, 55, 01-01-1996, 31-12-2001, 56, 01-01-2000, 30-06-2014, 57, 01-01-2000, 30-06-2014, 60, 01-01-1995, 30-06-2014, 61, 01-01-1995, 30-06-2014, 62, 01-01-1995, 30-06-2014, 63, 01-01-1995, 30-06-2014, 02, 01-07-2014, 01, 03-04-2007, 24, 02-04-2007, 30-06-2014, 32, 01-01-2004, 30-06-2014, 33, 01-01-2016, 31-12-2017, 02, 03-04-2007, 30-06-2014, 24, 01-07-2014

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/ydaarsag

    IDA arbejdssteder

    Beskrivelse, Formålet med den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA-databasen) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Databasen er oprindeligt opbygget med specielt henblik på at betjene forskere, men offentlige myndigheder (ministerier) og interesseorganisationer anvender også hyppigt databasen. Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., Databasen indeholder oplysninger om samtlige personer i befolkningen og alle virksomheder med ansatte, hvilket gør den velegnet til at belyse problemstillinger, der vedrører udsnit af forholdsvis små grupper., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , I arbejdsstedsdatasættet forekommer variable, der indeholder forskellige informationer fremad i tid eller tilbage i tid om det enkelte arbejdssted. Hvorvidt der er tale om det samme arbejdssted afgøres ud fra et fast defineret regelsæt, der afgør, om identiteten for et arbejdssted er ændret eller uændret. , Det afgørende kriterium for, at virksomheden er den samme i to på hinanden følgende år, består i at enten ejeren eller arbejdsstyrken er den samme. Der foreligger således samme arbejdssted, hvis en af følgende regler er opfyldt :, Samme ejer og samme branche., Samme ejer og samme arbejdsstyrke., Samme arbejdsstyrke og samme adresse eller branche., Kriteriet om samme ejer eller samme arbejdsstyrke står ikke alene, idet det også skal sandsynliggøres, at der er tale om samme type af erhvervsaktivitet (jf. fx kravet om samme branche i regel 1). Sammenfattende gælder det, at samme virksomhed foreligger, når en ejer eller de ansatte personer fortsætter den samme type af erhvervsaktivitet. Personerne i en virksomhed bestemmer altså identiteten over tid, ikke fx den fysiske lokalitet. Det betyder, at en given virksomhed (defineret ved ejeren og/eller de ansatte) kan overtage en anden virksomheds tidligere lokaler og alligevel være bevaret., Der kan hentes yderligere information om dette i de vedhæftede bilag henholdsvis "Hovedrapporten", afsnit 1.4 og kap. 4 og "Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29"., Yderligere information kan fås i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA (udfaset)" samt i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, I arbejdsstedsdatasættet indgår kun gyldige arbejdssteder, dvs. at de såkaldte "fiktive" arbejdssteder ikke forekommer i datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS) men derimod i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN). Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder., For yderligere oplysninger om fiktive arbejdssteder henvises til variablen LBNR., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se kvalitetsdeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, IDA hovedrapport, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ADRESSE, Arbejdssteds adressekode, ADRXFREM, Adresseændring for arbejssted året efter, ADRXTILB, Adresseændring for arbejdssted i året før, AFGRATE, Afgangsrate i efterfølgende årsperiode i procent, ANDELOPS, Andel af opsugede blandt ansatte, ANDELUDS, Andel af udskilte til et andet arbejdssted blandt ansatte, ANDFA, Andel lønmodtagere på grundniveau (PSTILL=35) pr. arbejdssted, ANDHF, Andel topledere og lønmodtagere på højeste niveau (PSTILL=31-33) pr. arbejdssted, ANDIF, Andel i kategorien -anden lønmodtager- (PSTILL=36) pr. arbejdssted, ANDLEDAR, Andel af arbejdere med årsledighed, pct., ANDLF, Andel lønmodtagere på mellemniveau (PSTILL=34) pr. arbejdssted, ANTALXFR, Ændring i antal ansatte i efterfølgende år (hovedbeskæftigede), ANTALXTI, Ændring i antal ansatte ift. året før, ANTNOV, Antal ansatte pr. november, ANTNOVBI, Antal bibeskæftigede pr. november, ANTAAR, Antal ansættelsesforhold (personer) i år, ARBGNR, Arbejdsgivernummer, ARBGNRFR, Arbejdsgivernummer for arbejdssted året efter, ARBGNRTI, Arbejdsgivernummer for arbejdssted året før, ARBSTK, Arbejdsstedskode, ARBSTKFR, Arbejdsstedskode for arbejdssted året efter, ARBSTKTI, Arbejdsstedskode for arbejdssted året før, BESKXFR, Ændring i beskæftigelsesomfang efterfølgende år, BESKXTI, Ændring i beskæftigelsesomfang året før, BRANCHE03, Branchekode (DB03) for arbejdsstedet., EJERKO, Ejerkode (omkodet), ENDNEDL, Endelig nedlæggelse af arbejdssted, FILIAL, Antal arbejdssteder i firmaet (max. 9), FRELFREM, Firmaintern/ekstern nedlæggelse via opsugning, FRELTILB, Firmaintern/ekstern oprettelse via udskilning, IDFREM, Identitet for arbejdssted fremad i tid, IDTILB, Identitet for arbejdssted tilbage i tid, KVANDFA, Andel kvinder blandt lønmodtagere på grundniveau (personer med PSTILL=35), KVANDHF, Andel kvinder blandt direktører, overordnede og ledende funktionærer (personer med PSTILL=31-33), KVANDIF, Andel kvinder i kategorien 'anden lønmodtager' (personer med PSTILL=36), KVANDLF, Andel kvinder blandt lønmodtagere på mellemniveau (personer med PSTILL=34), LBNR, Arbejdsstedets løbenummer, LBNRFREM, LBNR for relateret arb.sted året efter, LBNRTILB, LBNR for relateret arbejdssted året før, LEDPERG, Ledighedsperioder blandt ledige arbejdere i gennemsnit, LGRGNSAR, Årsledighedsgrad blandt ledige arbejdere i gennemsnit, LONGNS, Gennemsnitlig timeløn for alle hovedbeskæftigede, LONGNSFA, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede faglærte arbejdere (PSTILL= 35)., LONGNSHF, Gennemsnitlig timeløn for højere funktionærer (hovedbeskæftigede med PSTILL= 31-33), LONGNSIF, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede personer i kategorien 'anden lønmodtager' (PSTILL= 36)., LONGNSLF, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede lønmodtagerE på mellemniveau (PSTILL= 34), LONAAR, Lønsum pr. år for alle ansættelsesforhold, PCTFREM, Gengangere på arbejdsstedet pr. året efter, PCTTILB, Gengangere på arbejdsstedet fra året før., REGELFR, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter, REGELTI, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året før, TILGRATE, Tilgangsrate i forudgående årsperiode, pct., AARSVRK, Antal årsværk for alle ansættelsesforhold

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder

    FAMLEJEV_EGEN_BOLIG

    Navn, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG , Beskrivende navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, For familier i ejerbolig beregner Danmarks Statistik en leje, som ejer skulle betale, hvis boligen skulle lejes., Variablen er beregnet for at kunne danne sammenlignelig disponibel indkomst for ejere og lejere. , FAMLEJEV_EGEN_BOLIG erstatter FAMLEJEVAERDI som er baseret på OVSKEJD02_NY (1990-2006) og OVSKEJD07 (2007-) fra Personindkomster og er summen af beregnet lejeværdi for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., Familier, som bor i lejet bolig eller i andelsbolig, og som ikke har sommerhus, indgår med 0 kr. , Detaljeret beskrivelse, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Den erstatter variablen FAMLEJEVAERD. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Den imputerede lejeværdi (beregnet lejeværdi af ejerboliger) tildeles den enkelte boligejer efter ejendomsvurderingen; hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året., For ejendomme med blandet benyttelse (privat/erhverv) tillægges kun lejeværdi for privat boligen. Hvis en ejendom året før, er markeret som blandet ejendom, og der ingen markering er for blandet ejendom i det aktuelle år, hentes markering og særskilt boligværdi fra året før., Der beregnes lejeværdi for 50 procent af værdien af alle de sommerhuse, en person ejer. Hvis en person har lejeindtægter fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i disse. Hvis personen har lejeindtægter, som ikke stammer fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i lejeværdien fra privatboligen. Der fratrækkes dog højst et beløb svarende til lejeværdien., Hvis en person har ejendomsværdiskat, men ingen beregnet lejeværdi, beregnes en lejeværdi ud fra ejendomsværdiskatten., Lejeværdien normeres til sidst i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark. (reviderede version fra efterår 2014)., Før 2004 indgår alene personer, som er registreret med en bolig i ejendomsregisteret både primo og ultimo året., Fra 2004 ændres i opgørelsesmetoden. Der indgår alle personer som har en bolig i ejendomsregisteret ultimo året. Endvidere dannes en lejeværdi for personer, som har betalt ejendomsværdiskat, og hvor der ikke er fundet en bolig-\sommerhus i ejendomsregisteret ultimo året. Der beregnes ud fra størrelsen af ejendomsværdiskatten. Det giver et databrud fra 2003 til 2004. Antallet af personer med en lejeværdi af egen bolig stige(størrelsesordenen 175.000 personer), og det gennemsnitlige beløb falder lidt, da der kalibreres til et samlet makrotal. , Lejeværdien udgør følgende pct.- andele af Skats ejendomsvurdering:, 2007 3,0 pct., 2008 3,0 pct., 2009 4,1 pct., 2010 4,5 pct. , 2011 4,7 pct., 2012 4,7 pct., 2012 4,7 pct., 2013 5,1 pct., 2014 5,2 pct., 2015 5,4 pct, Før 2007:, For årene 1995 til 2006 er lejeværdien normeret i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark(reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 1994 er lejeværdien normeret til 61 pct. af lejeværdien for alle boliger i nationalregnskabet(reviderede version fra efterår 2014)., For årene , 1987 til 1993: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer., Procentsats:, 1987 4,6 pct., 1988 5,1 pct., 1989 5,2 pct., 1990 6,0 pct., 1991 6,7 pct., 1992 6,4 pct., 1993 6,7 pct., 1994 til 2003: Lejeværdiener beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse. , Procentsats:, 1994 7,8 pct., 1995 7,6 pct. , 1996 6,8 pct., 1997 6,0 pct., 1998 6,1 pct., 1999 5,6 pct., 2000 5,2 pct., 2001 5,0 pct., 2002 4,9 pct., 2003 4,8 pct., 2004-2006: Lejeværdiener beregnet ud fra pct. sats af boligværdien i ejendomsregisteret (værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårsbolig). Hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. Endvidere er tillagt lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig., Procentsats:, 2004 4,6 pct., 2005 4,0 pct., 2006 3,8 pct., I beregningen fra 1987 til 1993 indgår der i beregningen alle de boliger og sommerhuse, en person ejer. Fra 1994 til 2006 indgår højst en bolig og et sommerhus., Sammenhæng mellem tidligere variable OVSKEJD02_ny (1987-2006) ,OVSKEJD07(2007-2013) og LEJV_EGEN_BOLIG, LEJV_EGEN_BOLIG er lig med OVSKEJD02_NY /OVSKEJD07 multipliceret med nedenstående faktor:, LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD02_NY*, 1987 1,149, 1988 1,284, 1989 1,312, 1990 1,491, 1991 1,670, 1992 1,601, 1993 1,681, 1994 1,953, 1995 1,912, 1996 1,693, 1997 1,500, 1998 1,520, 1999 1,403, 2000 1,304, 2001 1,259, 2002 1,237, 2003 1,207, 2004 1,146, 2005 0,995, 2006 0,939, LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD07*, 2007 0 ,851, 2008 0 ,844, 2009 0 ,846, 2010 0,884, 2011 0,915, 2012 0,913, 2013 0,913, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famlejev-egen-bolig

    RESUINK_GL

    Navn, RESUINK_GL , Beskrivende navn, Restindkomst inkl. honoraraflønning og børnebidrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, RESUINK_GL er de indkomster, der er tilbage, når PERINDKIALT (indkomst i alt) er delt ud på ERHVERVSINDK_GL (erhvervsindkomster), OVERFORSINDK (overførselsindkomster) og FORMUEINDK_NY (formueindkomster). Det giver nedenstående formel:, PERINDKIALT= , ERHVERVSINDK_GL+ OVERFORSINDK+ FORMUEINDK_NY+ RESUINK_GL, Indkomster ligger i variablen RESUINK_GL, hvis de ikke falder i en af de ovenfor nævnte tre hovedkategorier, eller hvis der ikke findes oplysninger, som kan placere indkomsterne i en af de tre ovennævnte kategorier. Dvs., at RESUINK_GL er en meget sammensat indkomst, som der ikke kan tolkes særskilt på., Eksisterer fra 1980 til 2013., Afløses af variablen RESUINK_13, RESUINK=RESUINK_13 - HONNY(1994-) - tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Fra 1994 findes variablen RESUINK (restindkomst), som er lig med RESUINK_GL fratrukket bidragspligtig honoraraflønning (vederlag for foredragsvirksomhed mv.). Dvs. vi har følgende sammenhæng fra 1994:, RESUINK_GL=RESUINK+ bidragspligtig honoraraflønning (vederlag for foredragsvirksomhed mv.), Restindkomsten RESUINK_GL består af:, - legater mv. til ph.d.-studerende, - rentetilskud til statsgaranterede studielån, - honorarer for arbejde udført i udlandet, - forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for tabt arbejdsindtægt mv., - modtaget underholdsbidrag, - honoraraflønning (foredrag mv., royalties), - royalties og lign honorar for kunstnerisk arbejde til og med 2011(derefter i variablen HONNY), - modtaget børnebidrag (fra 1980 til 1987 og fra 2002; fra 1988 er størstedelen af børnebidraget skattefrit og indgår ikke i opgørelserne; den skattefri del er dog fra 2002 modelberegnet af Danmarks Statistik og lagt til RESUINK_GL), - hædersgaver, - strejke- og lockoutgodtgørelse (fra 1994), - indkomster, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og hvor der ikke foreligger oplysningspligt for udbetaleren, - skattefri uddelinger fra fonde, - personlig indkomst (ikke virksomhedsindkomst og ikke kapitalindkomst) fra udlandet, som er skattemæssigt lempelsesberettiget, ekskl. den del, der kan identificeres som løn, og ligger i variablen LOENMV, - vederlag for konkurrenceklausul fra arbejdsgiver, - a-indkomst, der ikke har kunnet klassificeres (a-indkomst er indkomst, hvor udbetaleren indberetter til SKAT og fratrækker en foreløbig betalt skat samt evt. arbejdsmarkedsbidrag), - værdi af frynsegoder (1980-1993, heraf arbejdsgiverbetalt gruppelivsforsikring 1980-1992)., Se også variablen QSAR( særlig indkomst som indgår i RESUINK_GL), Nedenfor ses ændringer i variablen RESUINK_GL(se også varaibel QSAR):, 1980-1987 var underholdsbidraget til børn skattepligtigt hos barnet og indgår i RESUINK_GL. , Fra 1988 til 2001 indgår kun en mindre skattepligtig del., Fra 1983 inkluderes fortjeneste og tab ved salg af øvrige formuegoder (ædle metaller, ædelstene, pantebreve mv.)., Fra 1983 er variablen ekskl. løn fra udlandet, som er lempelsesberettiget efter ligningslovens §33A (ny exemption) (ligger fra 1983 i variablen LOENMV (løn mv.))., Fra 1984 er udbetalinger fra Statens Uddannelsesstøtte flyttet til variablen ANDOVERFORSEL (andre overførselsydelser)., I 1986 ligger manglende beløb i variablen ARBLHUMV (arbejdsløshedsunderstøttelse mv. i RESUINK_GL)., Fra 1988 er den del af børnebidraget, som udgøres af normalbidraget, skattefrit for børn under 18 år (i 2006 udgør normalbidraget 12.456 kr.)., Se diverse årgange af publikationen "Skatten"., Fra 1991 flyttes tjenestemandspension og privatpension fra RESUINK_GL til selvstændige variable QTJPENS og QPRIPENS., Fra 1993 flyttes værdi af gruppelivsforsikring fra RESUINK_GL til LOENMV., Fra 1994 flyttes beløb, som a-kasser i indberetning til SKAT ikke har indkomsttypeklassificeret, til variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra a-kasser og kommuner). Endvidere flyttes skattemæssig værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. samt jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse til variablen LOENMV (løn mv.)., Fra 1994 flyttes nettooverskud af udenlandsk virksomhed til variablen NETOVSKUD_GL (nettooverskud af selvstændig virksomhed)., Fra 1994 inkl. strejke- og lockoutgodtgørelse; før 1994 ligger dette i variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra kommuner og a-kasser)., Faldet i RESUINK_GL fra 1993 til 1994 kommer især fra flytningen af skattemæssig værdi af frynsegoderne FRIBIL, FRITLF og FRIKOST til lønvariablen LOENMV; RESUINK_GL ville både beløbsmæssigt og antalsmæssigt have været en tredjedel større i 1994, hvis disse beløb havde indgået i variablen., Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet., Beløbet er lagt på hos barnet. I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr. Størstedelen heraf er til børn under 15 år, som ikke indgår i vedlagte figur og tabel., Fra 2006 inkluderes bidrag, hvor bidragsyderen ikke har betalt (kommunen har betalt beløbet)., 2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV), Fra 2010 inkl. skattefri legater til soldater., Fra 2011 inkl. honorarer til ikke skattepligtige personer uden personnummer , Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK_GL til LOENMV (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.)., For 2013 er beløbfra COR ikke reguleret ned til maksimalt sumbeløb fra Slutligninge. Derfor er der ca. 50.000 personer med negativ resuink_gl. Heraf er halvdelen ikke skattepligtige personer., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. vedlagte dokument, "dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK_GL. De to kilder er Skats slutligningsregister og Skats oplysningsseddelregister. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., I 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt)., I 1998 er der mange personer med et lille beløb i RESUINK_GL. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år. , Bilag, Dannelse af indkomstregister og ændring i opgørelsesmetode fra 2001 til 2002, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, RESUINK_GL har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/resuink-gl

    KYAARX

    Navn, KYAARX , Beskrivende navn, KONTOKODE , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, KYAARX angiver, hvilken type ydelse der er tale om. KYAARX er altid udfyldt. , Detaljeret beskrivelse, KYAARX angiver, hvilken type hjælp der er tale om. KYAARX er altid udfyldt. , Værdisættet for KYAARX består af to slags koder:, 1. Koder stammende fra den kommunale kontoplan. , 2. Koder dannet af Danmarks Statistik til statistikbrug (koder, der angiver ofte brugte aggregeringer)., Disse koder er følgende, 10020 Kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge m.fl. i alt, 10025 Uddannelseshjælp i alt, 10030 Særlig uddannelsesydelse i alt ( -januar 2014), 10032 Kontantydelse i alt (oktober 2015 -), 10035 Arbejdsmarkedsydelse i alt (januar 2014 -), 10040 Revalideringsydelse i alt, 10050 Kontanthjælp i alt, 10060 Løntilskud vedrørende kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m. fl. I alt, 10070 Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering i alt, Ovenstående aggregeringer er medtaget, fordi det ikke er muligt at beregne helårsmodtagere på et aggregeret niveau ud fra angivelsen i variablen HELAAR for de enkelte ydelser, idet den samme person ofte modtager flere forskellige ydelser på samme tid. , Ændringerne i systemet i 2015 har betydet at personer som modtager ledighedsydelse ikke længere indgår i statistikken. Modsat er personer som modtager arbejdsmarkedsydelse inkluderet i sttistikken. Oplysninger om personer som modtager arbejdsmarkedsydelse fås fra Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering (STAR). Endvidere er statistikken afgrænset til kun at indeholde oplysninger om personer i alderen 16-64 år. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Kontanthjælpsmodtagere, Personer, som har modtaget kontanthjælp i Danmark i løbet af året , Værdisæt, D280500.TXT_KYAARX - KONTOKODE, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, IALT, Kontanthjælp og beslægtede ydelser i alt, 01-01-2007, 10010, Ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere i alt, 01-01-2007, 31-12-2015, 10015, Aktiverede kontanthjælpsmodtagere i alt, 01-01-2007, 31-12-2015, 10020, Kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge m.fl. i alt, 01-01-2007, 10025, Uddannelseshjælp i alt, 01-01-2014, 10030, Særlig uddannelsesydelse i alt, 01-01-2013, 10032, Kontantydelse i alt, 01-10-2015, 10035, Arbejdsmarkedsydelse i alt, 01-01-2014, 10040, Revalideringsydelse i alt, 01-01-2007, 10050, Kontanthjælp i alt, 01-01-2016, 10060, Løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. I alt, 01-01-2016, 10070, Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering i alt, 01-01-2016, 10080, Særlig støtte i alt, 01-01-2016, 5.61.001, Kontanthjælp til udlændinge efter integrationsloven (efter 1. januar 2016), 01-01-2016, 5.61.002, Integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, 01-01-2016, 5.61.003, Integrationsydelse til andre, 01-01-2016, 5.61.004, Kontanthjælp til udlændinge efter integrationsloven (før 1. januar 2016), 01-01-2007, 5.61.005, Hjælp i særlige tilfælde til udlændinge, 01-01-2007, 5.61.006, Integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrations-pgm. 50 pct. ref., 01-09-2015, 5.61.007, Integrationsydelse til andre i passive perioder med 30 pct. refusion, 01-09-2015, 5.61.008, Integrationsydelse til andre i aktive perioder/revalidering m. 50 pct. ref., 01-09-2015, 5.61.009, Integrationsydelse til andre i aktive perioder/revalidering m. 30 pct. ref., 01-09-2015, 5.61.010, Integrationsydelse til førtidspensionister uden ret til social pension, 01-09-2015, 5.61.011, Udgifter til løntilskud ifølge integrationslovens §23c, 01-01-2016, 5.73.001, Kontanthjælp til personer, der er visiteret til fleksjob, 01-01-2007, 5.73.002, Kontant- og starthjælp til personer uden rettidigt aktiveringstilbud, 01-01-2007, 5.73.003, Kontant- og starthjælp til sygemeldte personer, 01-01-2007, 5.73.004, Uddannelseshjælp i passive perioder, 01-01-2014, 5.73.007, Kontanthjælp, 01-01-2016, 5.73.008, Uddannelseshjælp, 01-01-2016, 5.73.009, Særlig støtte, 01-01-2016, 5.73.010, Løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælp m.fl., 01-01-2016, 5.73.011, Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering, 01-01-2016, 5.73.012, Kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension, 01-01-2016, 5.73.013, Kontanthjælp til forsørgere fyldt 30 år, 01-01-2007, 5.73.016, Særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere, 01-01-2007, 5.73.018, Kontanthjælp til ikke-forsørgere fyldt 30 år, 01-01-2007, 5.73.019, Kontanthjælp til personer uden ret til social pension og førtidspension, 01-01-2007, 5.73.020, Kontanthjælp til unge under 30 år, 01-01-2007, 5.74.004, Hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge, 01-01-2007, 5.74.006, Hjælp i øvrigt til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge, 01-01-2007, 5.74.016, Hjælp til flygtningebørn i øvrigt de første 3 år, 01-01-2007, 5.75.002, Uddannelseshjælp i aktive perioder med 30/50 pct. refusion, 01-01-2014, 5.75.005, Særlig støtte med 30/50 pct. refusion, 01-01-2007, 5.75.007, Aktiveringsgodtgørelse, 01-01-2007, 5.75.010, Forsørgelse af personer i tilbud efter kap. 10 m. 30 pct. refusion, 01-01-2007, 5.75.011, Løntilskud til personer i tilbud efter kap. 12 m 50 pct. refusion, 01-01-2007, 5.75.014, Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering 30/50 pct. refusion, 01-01-2007, 5.75.016, Forsørgelse til pers. i ordinær uddannelse, virksomhedspraktik og nytteindsats, 01-01-2007, 5.79.001, Særlig uddannelsesydelse i passive perioder, 01-01-2013, 5.79.002, Særlig uddannelsesydelse under uddannelse og virksomhedspraktik, 01-01-2013, 5.79.004, Løntilskud til ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, 01-01-2007, 5.79.008, Kontantydelse i passive perioder og under vejl. og opkval., 01-10-2015, 5.79.009, Kontantydelse i aktive perioder, 01-10-2015, 5.79.010, Løntilskud til personer med ret til kontantydelse, 01-10-2015, 5.79.013, Kontantydelse, 01-10-2015, 5.79.014, Løntilskud vedr. kontantydelse, 01-10-2015, 5.80.001, Merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering, 01-01-2007, 5.80.002, Revalideringsydelse 30/50 pct. refusion, 01-01-2007, 5.80.003, Hjælpemidler under revalidering, 01-01-2007, 5.80.006, Tilskud til selvstændig virksomhed, 01-01-2007, 5.80.008, Løntilskud ved revalidenters ansættelse med løntilskud, 01-01-2007, 5.80.011, Revalideringsydelse ved virksomhedspraktik, 01-01-2007, 5.80.014, Revalideringsydelse, 01-01-2016, 5.80.015, Merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering, 01-01-2016, 5.80.016, Tilskud til selvstændig virksomhed, 01-01-2016, 5.80.017, Løntilskud vedr. revalidender, 01-01-2016, 6.00.001, Ikke aktiverede arbejdsmarkedsydelsesmodtagere, 01-01-2014, 6.00.002, Aktiverede arbejdsmarkedsydelsesmodtagere, 01-01-2014

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/kyaarx

    SLUTGRUND

    Navn, SLUTGRUND , Beskrivende navn, Slutgrund , Gyldighed, Gyldig fra: 01-06-1977, Gyldig til: 31-12-2009, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SLUTGRUND udgår fra 2010 . erstattes delvis af variablen UDSTED , SLUTGRUND angiver ophørsstatus og ophørsgrund for børn og unge registrets hændelser. SLUTGRUND er en afledt hjælpevariabel, der er dannet i Danmarks Statistik, og som er blevet brugt interne ved udtræk fra registret. Fra 2010-registret udgår variablen og erstattes af grundvariablen UDSTED, som indberettes direkte af kommunerne, og som er basis i dannelse af SLUTGRUND. , Når en anbringelse afsluttes, skal kommunen indberette, hvor barnet udskrives til. Barnet kan udskrives til en af følgende kategorier (UDSTED):, 1:Forældres hjem, 2:Egen bolig, 3:Nye adoptionsforældre/søskende( for 18-20 årige), 4:Kriminalforsorg, 5:Døgninstitution for voksne med vidtgående handicap, 6. Andre i familien, 7. Netværk der ikke er familie, 9. Aftjening af værnepligt, 97. Andre/andet, 99. Uoplyst , Der er mange hændelser, hvor UDSTED er uoplyst. Det skyldes, at indberetningskvaliteten for UDSTED fra kommunerne ikke er så høj som for de øvrige indberetningsvariable. Ved manglende indberetning, sættes UDST=uoplyst. , SLUTGRUND dannes af Danmarks Statistik ud fra UDSTED, og ved at sammenholde to på hinanden efterfølgende hændelser og sammenligne paragrafkoder, kommunekoder, institutionstyper og hændelsesdato m.m. dannes første ciffer i SLUTGRUND. , Første ciffer i SLUTGRUND er opbygget for at sige noget om, hvorfor hændelsen er sat til ophør. De enkelte værdier af første ciffer betyder følgende: , 0: Sagen er stadig aktiv , 1: Barnet er helt ophørt med at være anbragt , 2: Barnet er overført til anden type anbringelsessted , 3: Barnet er overført til anden type anbringelsesparagraf , 4: Barnet er både overført til anden anbringelsesparagraf og andet anbringelsessted , 5: Sagen er overført til anden kommune , 6: Sagen er ophørt pga. barnets død , Anden og tredje ciffer i SLUTGRUND siger noget om anbringelsesstedet på følgende måde: , Ved SLUTGRUND = 101 - 199 angiver de to sidste cifre hvortil barnet udskrives (UDSTED)., Fx betyder 102: Afsluttet anbringelse, hvor barnet udskrives til egen bolig., Ved SLUTGRUND = 200 - 299, 400 - 499 angiver de to sidste cifre anbringelsesstedet (STSTED) for det nye anbringelsesforløb. Det nye anbringelsessted angives ved at bruge de to første cifre fra anbringelsesstedkoden. Hvis fx. SLUTGRUND er lig 212, angiver det at "Barnet er overført til slægtsanbringelse", idet STSTED = 120 angiver at barnet er slægtsanbragt. , Ved SLUTGRUND = 300 - 399 angiver de to sidste cifre, de to første cifre af anbringelsesstedet (STSTED) fra indeværende anbringelsesforløb, Hvis fx. SLUTGRUND er lig 370, angiver det at "Barn overført til anden anbringelsesparagraf, men er stadig på skibsprojekt", idet STSTED=700 angiver at barnet er anbragt på skibsprojekt. , Når hændelsen vedrører forebyggende foranstaltninger kan SLUTGRUND kun antage værdierne 000, 100 og 600., SLUTGRUND = 500: Denne kode er kun til intern brug under driften. , Detaljeret beskrivelse, SLUTGRUND dannes af Danmarks Statistik ud fra UDSTED, og ved at sammenholde to på hinanden efterfølgende hændelser og sammenligne paragrafkoder, kommunekoder, institutionstyper og hændelsesdato m.m. , Første ciffer i SLUTGRUND er opbygget for at siger noget om, hvorfor hændelsen er sat til ophør. De enkelte værdier af første ciffer betyder følgende: , 0: Sagen er stadig aktiv. , 1: Barnet er helt ophørt med at være anbragt. , 2: Barnet er overført til anden type anbringelsessted. , 3: Barnet er overført til anden type anbringelsesparagraf. , 4: Barnet er både overført til anden anbringelsesparagraf og andet anbringelsessted. , 5: Sagen er overført til anden kommune. , 6: Sagen er ophørt pga. barnet er dødt. , Ad 1: Er anbringelsen (hændelsen) afsluttet og der ikke samtidigt er registreret en ny hændelse (anbringelse) enten på samme dag eller dagen efter kodes hændelsen med en slutgrund 101-199, hvilket betyder at anbringelse betragtes som reelt afsluttet. Ved ny anbringelse vil slutgrund blive kodet med 000, som betyder, at anbringelsen er aktiv., Ad 2-5: Er der registreret en ny anbringelse på samme dag som eller dagen efter, at den forrige anbringelse er ophørt, er der flere muligheder: , Har der været skift i paragraf (PGF), sættes slutgrund til 300-399., Har der været skift i anbringelsestype(STSTED), sættes slutgrund til 200-299., I de tilfælde hvor der både har været skift i paragraf(PGF) og anbringelsestype(STSTED), sættes slutgrund til 400-499. , I de tilfælde hvor der kun er skift i administrationskommune, sættes slutgrund til 500-599. , Ad 6: I de til tilfælde, hvor sagen ophører pga. dødsfald, sættes slutgrund til 600., Er der højst en dag mellem to hændelser, men hverken paragrafændring (PGF) eller ændring i anbringelsestype (STSTED), sammenkobles de to hændelser og første hændelses slutdato og anden hændelses startdato slettes. Disse hændelser, som fx kunne dække over et skift fra en plejefamilie til en anden plejefamilie, vil derfor i registret optræde som en sammenhængende hændelse. , Når hændelsen vedrører forebyggende foranstaltninger, kan SLUTGRUND kun antage værdierne 000 (aktiv sag), 100 og 600., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Udsatte børn og unge der har modtaget støtte, Populationen består af børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet eller har modtaget forebyggende foranstaltning i form af fx personlig rådgiver, fast kontaktperson for den unge selv, aflastningsophold, økonomisk støtte til ophold på kost-/efterskole, formidling af praktikophold eller etablering af en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted., Værdisæt, D280600.TXT_STSTED - Slutgrund, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 100, Familiepleje, 01-01-1957, 110, Netværksplejefamilie, 01-01-2006, 120, Slægtsanbringelse, 01-01-2006, 130, Familiepleje i øvrigt, 01-01-2006, 140, Kommunal plejefamilie, 01-01-2010, 200, Døgninstitution, 01-01-1958, 210, Døgninstitution sikret afdeling, 01-01-2006, 220, Døgninstitution i øvrigt, 01-01-2006, 230, Akutinstitution, 01-01-2006, 31-12-2010, 240, Døgninstitution delvis lukket, 01-01-2010, 300, Sygehus, 01-01-1967, 31-12-2005, 350, Særforsorgsinstitution, 01-01-1977, 31-12-1979, 400, Socialpædagogisk kollektiv, 01-01-1983, 500, Kostskole, ungdomsskole, efterskole mv, 01-01-1964, 600, Eget værelse eller lignende, 01-01-1958, 700, Skibsprojekt, 01-01-1983, 800, Kommunalt døgntilbud, 01-01-2004, 31-12-2010, 999, Uoplyst

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/stoette-til-udsatte-boern-og-unge/slutgrund

    FAMRESTINDK_13

    Navn, FAMRESTINDK_13 , Beskrivende navn, Anden personlig indkomst i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMRESTINDK_13 er de indkomster, der er tilbage, når FAMINDKOMSTIALT_13 (indkomst i alt ) er delt ud på FAMERHVERVSINDK_13 (erhvervsindkomster), FAMOFF_OVERFORSEL_13 (offentlige overførselsindkomster), FAMPRIVAT_PENSION_13 (private pensionsudbetalinger) og FAMFORMUEINDK_BRUTTO (brutto formueindkomster). Det giver nedenstående formel:, FAMRESTINDK_13= FAMINDKOMSTIALT_13- FAMERHVERVSINDK_13-FAMOFF_OVERFORSEL_13 - FAMPRIVAT_PENSION_13 - FAMFORMUEINDK_BRUTTO, Indkomster ligger i variablen FAMRESTINDK_13, hvis de ikke falder i en af de ovenfor nævnte tre hovedkategorier, eller hvis der ikke findes oplysninger, som kan placere indkomsterne i en af de tre ovennævnte kategorier. Dvs., at FAMRESTINDK_13 er en meget sammensat indkomst, som der ikke kan tolkes særskilt på., Detaljeret beskrivelse, FAMRESTINDK_13 er dannet ud fra variablen FAMRESTINDK i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., Den kan dannes med formlen, FAMRESTINDK_13 = FAMRESTINDK + FLEX_TILBAG fra Personindkomster (er ikke dannet for familier), FAMRESTINDK er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMRESTINDK består af:, - værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (1990-1993), - værdi af fri bil, fri telefon, fri kost og fri tv-licens mv. (1990-1993), - ekstraordinær stor indtægt, som følge af opfinderarbejde o.l. (1990-1993), - nettooverskud af udenlandsk virksomhed (1990-1993), - jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (1990-1994), - legater med videre til ph.d.-studerende, - rentetilskud til statsgaranterede studielån, - honorarer for arbejde udført i udlandet, - forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for tabt arbejdsindtægt mv., - modtaget underholdsbidrag, - royalties og lignende honorar for kunstnerisk arbejde, - modtaget børnebidrag (størstedelen af børnebidraget er skattefrit og indgår ikke i opgørelserne; den skattefri del er dog fra 2002 modelberegnet af Danmarks Statistik og lagt til FAMRESTINDK), - hædersgaver, - strejke- og lockoutgodtgørelse, - indkomster, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og hvor der ikke foreligger oplysningspligt for udbetaleren, - skattefri uddelinger fra fonde, - personlig indkomst (ikke virksomhedsindkomst og ikke kapitalindkomst) fra udlandet, som er skattemæssigt lempelsesberettiget, eksklusive den del, der kan identificeres som løn og ligger i variablen FAMLOENMV, - vederlag for konkurrenceklausul fra arbejdsgiver, - a-indkomst, der ikke har kunnet klassificeres (a-indkomst er indkomst, hvor udbetaleren indberetter til skat og fratrækker en foreløbig betalt skat samt evt. arbejdsmarkedsbidrag)., Nedenfor er listet ændringer i variablen FAMRESTINDK:, Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet. I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr.. Størstedelen heraf er til børn under 15 år., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. dokumentet "Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002" i Personindkomster. For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af FAMRESTINDK. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet vha. korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., Fra 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., Fra 2010 inkluderes skattefri legater til soldater., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra FAMRESTINDK til FAMLOENMV (for 2012 i alt 4,4 mia. kr.)., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (for de tilfælde, hvor bidragsyderen ikke har betalt)., I 1998 er der mange familier med et lille beløb, 441.000 familier med under 5.000 kr. i FAMRESTINDK. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år., Om variablen FAMRESTINDK, Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet., I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr. Størstedelen heraf er til børn under 15 år, som ikke indgår i vedlagte figur og tabel., Fra 2006 inkluderes bidrag, hvor bidragsyderen ikke har betalt (kommune har betalt beløbet)., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. vedlagte dokument , "dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK_GL. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., I 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., 2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV), Fra 2010 inkl. skattefri legater til soldater., Fra 2011 inkl. honorarer til ikke skattepligtige personer uden personnummer , Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til LOENMV (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.)., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt)., I 1998 er der mange personer med et lille beløb i RESUINK_GL. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år. , Fra 1987 inkluderes kursgevinster og -tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente samt nettorenter i udenlandsk virksomhed (lå tidligere i variablen RESUINK_GL anden ikke klassificeret indkomst). Fra 1987 endvidere inkl. skattefri udenlandsk kapitalindkomst indberettet til SKAT. , Fra 1987 inkluderes skattepligtige kursgevinster i virksomhed ikke; de ligger i stedet fra dette år i variablen RENTEINDK (renteindtægter i virksomhed)., Fra 1991 beskattes visse aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktieindkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning.doc"., I 1992 inkluderes renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger før og efter 1992 i variablen RENTEINDK (renteindtægter fra Danmark))., Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året. Før 1993 indgår denne indkomst sammen med SKATs beregnede lejeværdi af egen bolig i variablen OVSKEJD. Denne variabel indgår i det gamle indkomstbegreb bruttoindkomst (BRUTTO), men ikke i det nye indkomstbegreber i højkvalitetsdatasættet for personindkomst., Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997".Før 1995 ligger denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst). , Fra 2000 udgår udbytter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser, flyttes til variablen renteindtægter fra Danmark (RENTEINDK)., Fra 2001 foregår indberetningen af aktieudbytter til SKAT fra depoter (registre i pengeinstitutter mv.) mod tidligere af skatteyderen. Det giver en kraftig stigning i antallet af små formueindkomster fra 2000 til 2001., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til skat af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc", og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster)., Aktieindkomsterne (AKTIEINDK) er den største enkeltindkomst i PEROEVRIGFORMUE. Der er store databrud i denne variabel som følge af ændringer i aktieindkomsternes placering i skatteberegningen og ændringer i indberetningsmåden og reglerne for indberetning, jf. vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc" samt variablen AKTIEINDK., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMRESTINDK_13 har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famrestindk-13

    C_TYPE

    Navn, C_TYPE , Beskrivende navn, C-familie type , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, C_TYPE er det samme som C-familietype. Det en variabel, der knytter sig til familien og vedrører den 1. januar. C-familietype angiver om familien er en enlig person, eller om familien er en parfamilie, og i givet fald hvilken af fire partyper. I disse familietyper kan der være inkluderet hjemmeboende børn under 18 år. Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år udgør sin egen familie og repræsenterer således en særlig C-familietype. C-familier findes i perioden 1980-2007., Tilsvarende variabel for D-familier er D_TYPE og for E-familier FAMILIE_TYPE. Variabelværdierne er dog forskellige. , Detaljeret beskrivelse, C-TYPE er en variabel, der knytter sig til familien og vedrører den 1. januar. C-TYPE angiver C-familietypen. det vil sige, om familietypen er en enlig med eller uden børn, et ægtepar med eller uden børn, et registreret partnerskab med eller uden børn, et samlevende par med eller uden børn, et samboende par med eller uden børn eller som den sidste C-familietype et ikke- hjemmeboende barn under 18 år., De to personer i et par skal have samme CPR-adresse for at udgøre en af de fire partyper, der opereres med: ægtepar, registreret partnerskab, samlevende par eller samboende par., Børn, der regnes med til familien, benævnes hjemmeboende børn. Definitionen af hjemmeboende børn ses nedenfor., Et ægtepar skal bestå af en mand og en kvinde, der er gift med hinanden, dvs at de begge har CIVST = G, og at de begge har ægtefællehenvisning til den anden. , Et registreret partnerskab skal bestå af to personer af samme køn. De har CIVST = P, og de har begge ægtefællehenvisning til den anden. Registrerede partnerskaber optræder for første gang i status for 1. januar 1990 (Lov om registrerede partnerskaber trådte i kraft den 1. oktober 1989)., Et par, der er skilt fra hinanden, men bor sammen., er ikke et ægtepar i C-familiesammenhænge. Tilsvarende gælder for personer med opløst partnerskab. Disse personer er enlige, samlevende par eller samboende par, alt efter relationerne til eventuelle øvrige personer i husstanden. I sjældne tilfælde findes der et ægtepar bestående af to personer af samme køn eller et registreret partnerskab bestående af en mand og en kvinde. Det skyldes kønsskifte har højst et par forekomster på et statustidspunkt., Et samlevende par har som udgangspunkt fælles hjemmeboende børn (her uanset børnenes alder og civilsstand og børnenes eventuelle egne hjemmeboende børn). Hvis et par, der bor sammen, udgjorde et samlevende par et år før et statustidspunkt, regnes det fortsat for et samlevende par, selv hvis der ikke længere er fælles hjemmeboende børn (uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne hjemmeboende børn) til stede i husstanden. Dette er dog ikke tilfældet, hvis de i mellemtiden er blevet til et ægtepar. Denne opsamling af samlevende par fra året før går tilbage til 1991. Hvis et samlevende forældrepar, der ikke længere har fælles hjemmeboende børn (her uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne børn), på et enkelt statustidspunkt ikke har fælles adresse, går parret ud af gruppen af samlevende par og bliver til samboende, hvis de igen bor sammen, og de øvrige betingelser for at være samboende par er opfyldt (ellers bliver de enlige, eller et ægtepar, hvis de har gifter sig). Fra 1980 til 1990 skal der være fælles børn (her uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne børn) til stede i husstanden på statustidspunktet, for at forældrene bliver regnet for et samlevende par., Samlevende par udskilles fra ikke-gifte par ved hjælp af børnenes forældrehenvisninsnumre. Forældrehenvisningsnumrene skønnes at være for mangelfulde, især vedrørende faderen, for årene før 1990. Af denne grund skelnes der i al offentliggjort familiestatistik ikke mellem samboende og samlevende par for årene 1980-89. Grupperne samlevende par og samboende par er slået sammen for disse år og anføres under samboende par. Det anbefales ikke at anvende en gruppering, der skelner mellem samlevende og samboende par for årene 1980-1989. , Et samboende par skal opfylde følgende betingelser: (1) de er ikke et samlevende par, men har eventuelt særbørn boende hos sig, (2) parret er er af hvert sit køn, (3) deres aldersforskel er mindre end 15 år (regnet som forskel på fødselsår), (4) ingen forældrehenvisningsnumre i CPR tyder på nært familieskab, og (5) der bor ingen andre voksne personer på adressen. Personer på ned til 16 år kan være samboende, hvis de øvrige betingelser er opfyldt., En voksen person (en person, der ikke er et barn), der ikke indgår i en af de fire partyper regnes for enlig og udgør sammen med hans/handes eventuelle hjemmeboende børn under 18 år familietypen "enlig"., Et barn er en person under 18 år, som aldrig har været gift (CIVST=U), som ikke selv har hjemmeboende børn, og som ikke er samboende. Personer ned til 16 år kan være samboende., Et hjemmeboende barn har samme CPR-adresse som mindst én af sine forældre og regnes med til forældrenes familie. Forældre-barn-relationen er enten biologisk eller baseret på adoption. Der er ikke muligt at skelne mellem disse to typer.Som hjemmeboende barn regnes også et barn, der ikke bor hos nogen af forældrene, men hos en person, der er eller har været gift med en af forældrene. Dette er dog betinget af, at stedforælderen ikke har indgået nyt ægteskab, da sammenkoblingen i så fald ikke kan foretages mellem barn og stedfaderen eller stedmoderen. En C-familie kan kun bestå af højst to generationer, hvoraf den yngste udgøres af ét eller flere hjemmeboende børn., Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år, bor ikke sammen med nogen af sine forældre, er ugift (CIVST = U), har ikke hjemmeboende børn, og indgår ikke i et samlevende par eller et samboende par. Personer ned til 16 år kan indgå i et samboende par, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_CTYPE - C-familie type, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Enlig uden hjemmeboende børn, 11, Ægtepar uden hjemmeboende børn, 12, Ægtepar med hjemmeboende børn, 2, Enlig med hjemmeboende børn, 21, Registreret partnerskab uden hjemmeboende børn, 22, Registreret partnerskab med hjemmeboende børn, 31, Samlevende par uden hjemmeboende børn, 32, Samlevende par med hjemmeboende børn, 41, Samboende par uden hjemmeboende børn, 42, Samlboende par med hjemmeboende børn, 53, Ikke-hjemmeboende barn

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/c-type

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation