Søgeresultat

NYT: Store kommunale forskelle i biblioteksbrug

2. november 2020, På landsplan har 42 pct. af de 16-89-årige været fysisk på biblioteket inden for de seneste tre måneder. I 30 kommuner er andelen, der har besøgt et bibliotek, højere end landsgennemsnittet. Andelen af personer, som har besøgt et biblioteks filial, er højest i Allerød, Lyngby-Taarbæk og Helsingør. Her svarer næsten seks ud af ti borgere, at de har besøgt et bibliotek inden for de seneste tre måneder. Der er 46 kommuner, der ligger under landsgennemsnittet. De kommuner, hvor færrest svarer, at de har besøgt et bibliotek, er i Vesthimmerland, Hedensted og Thisted. Her er det omkring hver fjerde borger i den pågældende kommune, der har besøgt mindst en filial., Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Tallene beskriver biblioteksbrug i perioden 2018-2020, Resultaterne til denne artikel er en særkørsel fra , Kulturvaneundersøgelsen, . , Tallene, er indsamlet over otte kvartaler i perioden tredje kvartal 2018 - andet kvartal 2020, og beskriver danskernes biblioteksaktiviteter inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det er et gennemsnit af otte kvartaler, derfor er betydningen af COVID-19 begrænset. , Biblioteket har forskellige tilbud - hovedaktiviteten er fortsat udlån af bøger, Der er flere forskellige årsager til at besøge biblioteket. I , Kulturvaneundersøgelsen, spørges til formålet med , biblioteksbesøget, heriblandt det 'klassiske brug', som er lån og aflevering af bøger (32 pct.), cd'er eller dvd'er (2 pct.) samt finde information eller inspiration til læsestof (5 pct.) og 'ikke-klassiske brug', som omfatter en række tilbud og aktiviteter såsom at læse, studere, mødes med andre (6 pct.), hjælp og vejledning (1 pct.), foredrag, undervisning, møder (3 pct.), børneaktiviteter (3 pct.), digitalt udlån (1 pct.), udlån af lydbøger (1 pct.) og print og scanning (3 pct.)., Lån eller aflevering af fysiske materiale - det 'klassiske brug', De kommuner, hvor flest borgere svarer, at de har brugt biblioteket til lån eller aflevering af fysisk materiale eller at finde inspiration til læsestof, er Allerød, Vordingborg og Lyngby-Taarbæk. Her har næsten halvdelen været på biblioteket for at låne eller aflevere materiale eller finde inspiration. Omvendt er det kun omkring hver femte, der er bosat i enten Faxe, Vesthimmerland, Hedensted eller Brøndby, som har været på biblioteket for at låne eller aflevere fysisk materiale. , Brug af bibliotekets øvrige tilbud - det 'ikke-klassiske brug', I de fire sjællandske kommuner, Hørsholm, Furesø, København og Helsingør har flest svaret, at de har benyttet biblioteket til andet end lån og aflevering af fysisk materiale eller finde inspiration til læsestof; dvs. at de har besøgt biblioteket for eksempelvis at høre foredrag, blive undervist, være social eller lave børneaktiviteter. Det drejer sig om hhv. 32, 31, 27 og 27 pct. Dykker vi ned i tallene, er , 'børneaktiviteter, fx legegruppe, teater, musik eller workshop', og , ', læse, studere eller mødes med andre', nogle af de mest valgte ', ikke-klassiske', formål i Furesø Kommune med hhv. 9 og 6 pct. I Hørsholm er de mest valgte aktiviteter ', læse, studere eller mødes med andre, ' og ', andre ting, ' med hhv. 14 og 9 pct. På landsplan er gennemsnittet 19 pct., hvilket svarer til, at hver femte dansker har brugt biblioteket til andet end lån- og aflevering af fysiske materiale. De kommuner, hvor færrest har benyttet biblioteket til andet end lån og aflevering af materialer, er Hedensted, Thisted, Brønderslev og Varde med hhv. 7, 8, 8 og 9 pct. , Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Især kvinder benytter bibliotekets digitale tjenester, Der er generelt flere kvinder end mænd, der har lånt eller afleveret bøger med 39 pct. af kvinderne mod 24 pct. af mændene. Der er også forskel i brugen af bibliotekernes digitale tjenester. 48 pct. af de 16-24-årige kvinder har benyttet bibliotekets digitale tjenester. Det er næsten det dobbelte af de jævnaldrende mænd, hvor 26 pct. har benyttet de digitale tjenester. Der er generelt flere kvinder end mænd, som besøger bibliotekernes digitale tjenester, men forskellen på mænd og kvinders brug af de digitale tjenester falder med alderen. Blandt de 55-64-årige er forskellen på mænd og kvinders brug 13 procentpoint, mens det blandt de 65-74-årige er 8 pct. Der er ingen forskel på de 75-89-årige mænd og kvinder, hvor hhv. 17 og 16 pct. har været på biblioteket digitalt. At kvinder generelt er større brugere af bibliotekets digitale tjenester fremgår også af , den individbaserede biblioteksstatistik, . I andet kvartal 2020 var der på landsplan 245.000 kvinder, som lånte lyd- eller e-bøger via Ereolen. Det er over dobbelt så mange sammenlignet med mandlige lånere, som udgjorde 119.500., Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Borgere bosat i Frederiksberg Kommune bruger især biblioteket online, Udbredelsen af bibliotekets digitale tjenester er forskellig fra kommune til kommune. I perioden 2018-2020 ses det, at flest borgere i Frederiksberg, København, Solrød, Vordingborg, Aarhus, Allerød, Gentofte eller Hørsholm har været på biblioteket digitalt, med omkring 40 pct. De kommuner, hvor færrest personer har benyttet sig af bibliotekets digitale tjenester, er Vesthimmerland, , hvor kun hver niende har benyttet biblioteket digitalt, samt Hedensted med 13 pct. , Forskellene kan muligvis forklares ved, at det især er de 16-44-årige, der benytter bibliotekets online tjenester. , Aldersgennemsnittet, er i København og Frederiksberg på hhv. 36 år og 40 år. Dette er lavere end i Vesthimmerland og Hedensted, hvor aldersgennemsnittet ligger på hhv. 43 år og 45 år.  , Biblioteksstatistikken viser fortsat stigning i online tjenester, I 2019 , steg , udlån på bibliotekernes online tjenester, , fx eReolen og Filmstriben. Antallet af e-bogsvisninger gik fra knap 3,8 mio. visninger i 2018 til 5 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 32 pct. Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. downloads, onlineadgang til e-bøger og digitale , lydbøger. Visninger af bibliotekernes online film eller multimedier er 1,2 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 21 pct. sammenlignet med 2018., Kulturvaner (år) 2018-2020, 2. november 2020 - Nr. 404, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33441

NYT: Falske emails fylder i indbakken

13. august 2019, Den seneste måling af befolkningens it-anvendelse viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år oplever at modtage mails afsendt med en hensigt om at lokke modtageren til at afgive oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., Tre former for misbrug/it-kriminalitet på nettet, Statistikken , It-anvendelse i befolkningen, dækker oplevelser med sikkerhedsproblemer, der kan inddeles i tre hovedgrupper: Misbrug af betalingskortoplysninger, misbrug af identitetsoplysninger for at opnå økonomisk gevinst og misbrug af identitetsoplysninger for at chikanere offeret. Det sidste kaldes ærekrænkelse. , Misbrug af betalingskort- eller identitetsoplysninger for at opnå pengegevinst, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom mange bliver udsat for forsøg på snyd, slipper de fleste med skrækken. Hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider. Omfanget af økonomiske tab grundet it-kriminalitet mod privatpersoner er på samme niveau som i 2015. I 2015 blev der i undersøgelsen spurgt, om man havde været udsat for økonomisk tab som følge af misbrug af kreditkort eller som følge af falske mails og hjemmesider. Hhv. 3 og 4 pct. svarede, at de havde været udsat for økonomisk tab på grund af misbrug af kreditkort eller falske mails og bedrageriske hjemmesider i 2015., Misbrug af identitetsoplysninger til ærekrænkelse, Statistikken måler for første gang oplevelser med it-kriminalitet i forbindelse med misbrug af personoplysninger til at chikanere offeret. Den type misbrug kan fx medføre diskrimination, chikane eller mobning. Det har én pct. af danskerne prøvet. Misbrug af oplysninger, billeder eller andet indhold på sociale medier er en anden form for trussel i forbindelse med vores online adfærd. Af de adspurgte har 2 pct. været udsat for uønsket deling af billeder, videoer eller andet indhold. , Vi stoler mere på it-sikkerheden, Frygten for at blive snydt af it-kriminelle har betydning for vores adfærd på nettet. Det er især i forbindelse med online køb, download af apps, musik og øvrige filer samt brug af offentlig Wi-Fi, at internetbrugere frygter at blive udsat for it-kriminalitet. Mest forsigtige er vi, når det drejer sig om deling af personlige oplysninger på de sociale medier. Hver sjette angiver, at de er mindre villige til at dele personlige oplysninger på sociale medier grundet sikkerhedsbekymringer, og 5 pct. af befolkningen afholder eller begrænser brugen af netbank på grund et bekymringer for it-sikkerheden. Frygt for it-kriminalitet afholder eller begrænser 4 pct. i at kommunikere online med det offentlige. Befolkningens oplevede begrænsning for internetanvendelse grundet frygt for it-sikkerheden har fået mindre betydning siden 2015, hvor en større andel afholdt sig fra eller begrænsede deres brug af udvalgte online aktiviteter., Kilde: Egne beregninger, som ikke kan genfindes i statistikbanken., Sikkerhedskopiering, Hyppig sikkerhedskopiering mindsker risikoen for tab af dokumenter, data, bille-der, mv. ved nedbrud eller angreb fra it-kriminelle. 60 pct. af befolkningen tager back-up af deres filer på online lagertjenester (cloud), en ekstern harddisk eller USB-nøgle. Sikkerhedskopiering er blevet mere udbredt blandt befolkningen end i 2015, hvor 55 pct. af befolkningen tog back-up af deres filer. Forskellen kan bl.a. forklares ved, at en række cloud backup-løsninger sker automatisk, Ni ud af ti er online dagligt i 2019, Danskerne er mere digitale end nogensinde. Andelen af danskere som dagligt eller næsten dagligt er online er steget fra 80 pct. i 2017 til 88 pct. i 2019. De mest ud¬bredte internetaktiviteter er modtagelse af Digital Post fra det offentlige (91 pct.), sende og modtage e-mails (90 pct.), netbank (88 pct.), informationsøgning om varer mv. (81 pct.), internetkøb (80 pct.) og nyheder online (79 pct.)., It-anvendelse i befolkningen 2019 informationssikkerhed, 13. august 2019 - Nr. 298, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28912

NYT: Indkomstforskellene vokser fortsat

13. november 2018, I løbet af de seneste ti år er indkomstniveauet stort set uforandret for de 10 pct. med lavest indkomst, hvorimod dem i toppen af indkomstfordelingen har oplevet indkomststigninger. Beløbsgrænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst efter skat er faldet med 1 pct. efter korrektion for prisstigninger og familiestørrelse. De foregående to årtier bød på større økonomisk fremgang i lavindkomstgrupperne. Grænsen steg med 16 pct. fra 1987 til 1997 og med 12 pct. fra 1997-2007. I de seneste årtier har tendensen været, at indkomststigningerne har været højest i toppen af indkomstfordelingen. Siden 2007 er grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst vokset med 18 pct., Flere studerende og lavere overførsler bidrager til negativ udvikling, De 10 pct. af befolkningen med lavest indkomst har alle under 10.600 kr. om måneden i , ækvivaleret disponibel indkomst, (indkomst efter skat justeret for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen) i 2017. Gruppen består i 2017 i stort omfang af studerende samt andre udeboende unge og nytilkomne indvandrere uden for arbejdsmarkedet. Mange af dem modtager nogle af de laveste offentlige ydelser i form af SU, uddannelseshjælp og integrationsydelse. For mange i gruppen er perioden med så lave indkomster midlertidig. Særligt kan de studerende se frem til væsentligt højere indkomst, forudsat at de kommer i arbejde, når studierne afsluttes. , Pensionister har flyttet sig i indkomstfordelingen, Stigende udbetalinger af særligt arbejdsmarkedspensioner, samt indførsel og forhøjelser af ældrecheck har betydet, at mange pensionister i 2017 har højere indkomst end generationen før dem. Hvor koncentrationen af pensionister for 20 år siden var meget høj i anden decil befinder en voksende andel af pensionisterne sig nu lidt højere i indkomstfordelingen. , Indkomstuligheden vokser fortsat, Det oftest anvendte mål for indkomstulighed er , gini-koefficienten, , som det seneste år er, vokset fra 28,97 til 29,32 i 2017 målt på ækvivaleret disponibel indkomst. I årene med lavkonjunktur, som fulgte finanskrisen, stagnerede indkomstuligheden kortvarigt, men siden 2012 er den vokset ganske jævnt med mellem 0,15 og 0,5 gini-point om året. For tredive år siden i 1987 var gini-koefficienten på 22,07. , Et godt mål for den indkomstmæssige afstand mellem lavindkomst- og højindkomstfamilier, som ikke påvirkes af enkeltpersoner med ekstreme indkomster, er P90/10-raten. Raten beregnes ved at dele grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst med grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst. Denne rate voksede fra 3,24 i 2016 til 3,33 i 2017. , Flere personer lever i lavindkomstfamilier, Antallet af personer i , lavindkomstfamilier, vokser fortsat. Andelen, som har en indkomst under det halve af medianindkomsten, er vokset fra 8,3 pct. til 8,8 pct. det seneste år. Medianen er den indkomst, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst. Indikatoren er således et mål for andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end det normale i samfundet. , Flere penge til forbrug eller opsparing, Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år er på 229.900 kr. i 2017. Korrigeret for prisudviklingen er det en stigning på 1,7 pct. i forhold til 2016., Udvikling i indkomstniveau og indkomstulighed,  , 1987, 1997, 2007,  , 2015, 2016, 2017,  , 1.000 kr. (2017-priser), Disponibel indkomst , for personer over 14 år,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gennemsnit, 144,4, 182,2, 211,9,  , 223,3, 226,0, 229,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pct. af befolkningen, Personer i lavindkomstfamilier,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Under 50 pct. af medianen, 5,6, 4,8, 7,2,  , 7,7, 8,3, 8,8, Under 60 pct. af medianen, 10,1, 9,7, 12,  , 13,1, 13,6, 14,1,  , ratio, P90/10 , 2,50, 2,62, 2,78,  , 3,17, 3,24, 3,33,  , gini point, Gini-koefficient, 22,07, 24,38, 27,47,  , 28,77, 28,97, 29,32, Kilde: De komplette tidsserier kan hentes i , statistikbanken, ., Anm.: Ved måling af den disponible indkomst indgår kun personer over 14 år, der har haft bopæl i landet hele året. Ved måling af ækvivaleret disponibel indkomst og indkomstfordeling indgår alle personer, som er i familie og bor sammen med en person, som opfylder førnævnte betingelser. , Indkomster for personer 2017 indkomstfordeling, 13. november 2018 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2019, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29483

NYT: 10.000 flere lønmodtagere i september

20. november 2020, I september steg lønmodtagerbeskæftigelsen med 10.000 personer svarende til 0,4 pct. i forhold til måneden før. Stigningen på samlet 51.000 personer i juni, juli, august og september kommer efter et fald på i alt 80.000 personer i månederne marts, april og maj som følge af COVID-19. I september var der 29.000 færre med et lønmodtagerjob sammenlignet med februar. De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder, at opgørelsen i perioden med de omfattende nedlukninger i foråret er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt. Se afsnittet om , Særlige forhold, . Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, ., Udviklingen i udvalgte brancher, Branchen , hoteller og restauranter, havde det største fald i antallet af lønmodtagere fra februar til maj. I maj var der således 29.000 færre lønmodtagere i branchen sammenlignet med februar. Efterfølgende er antallet af lønmodtagere i branchen steget med 20.000 fra maj til september. Også i , kultur og fritid, var der et stort fald på 11.000 lønmodtagere frem til maj, hvorefter antallet af lønmodtagere er steget med 8.000 personer fra maj til september. I , rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, var der et fald på 10.000 lønmodtagere frem til juni og en stigning i antallet af lønmodtagere fra juni til september på 4.000 personer. , I , industri, ses en anden udvikling. Her var der et relativt jævnt fald i antallet af lønmodtagere i alle måneder fra februar til og med august efterfulgt af en mindre stigning i september.  , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/lbesk03, ., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2020,  , Februar, August*, September*,  , antal, udvikling i pct., ift. md. før, I alt, 2, 802, 086, 2, 763, 493, 2, 773, 485, 0,4, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 42, 523, 42, 364, 42, 650, 0,7, Råstofindvinding, 4, 466, 4, 380, 4, 262, -2,7, Industri, 310, 287, 302, 622, 303, 294, 0,2, Energiforsyning, 11, 183, 11, 508, 11, 588, 0,7, Vandforsyning og renovation, 11, 897, 12, 017, 12, 098, 0,7, Bygge og anlæg, 169, 171, 169, 323, 170, 269, 0,6, Handel, 436, 969, 430, 219, 431, 424, 0,3, Transport, 142, 694, 135, 731, 136, 282, 0,4, Hoteller og restauranter, 120, 805, 111, 771, 112, 103, 0,3, Information og kommunikation, 112, 108, 111, 541, 112, 019, 0,4, Finansiering og forsikring, 83, 999, 84, 016, 84, 062, 0,1, Ejendomshandel og udlejning, 41, 342, 41, 499, 41, 706, 0,5, Videnservice, 153, 668, 152, 047, 152, 216, 0,1, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 155, 632, 149, 482, 149, 941, 0,3, Offentlig administration, forsvar og politi, 148, 728, 150, 951, 153, 178, 1,5, Undervisning, 224, 547, 223, 549, 223, 511, 0,0, Sundhed og socialvæsen, 510, 849, 514, 111, 515, 339, 0,2, Kultur og fritid, 57, 565, 53, 932, 54, 511, 1,1, Andre serviceydelser mv., 63, 195, 62, 040, 62, 603, 0,9, Uoplyst aktivitet, 459, 392, 427, .., Anm.: Tabellen indeholder tal for februar (sidste måned før nedlukningen) samt de seneste to måneder, august og september. , *Foreløbige tal. , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/lbesk03, ., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2020,  , Februar, August*, September*,  , antal, udvikling i pct., ift. md. før, I alt, 2, 802, 086, 2, 763, 493, 2, 773, 485, 0,4, Offentlig forvaltning og service, 834, 963, 839, 126, 842, 218, 0,4, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 966, 664, 1, 923, 975, 1, 930, 839, 0,4, Uoplyst sektor, 459, 392, 427, .., Anm.: Tabellen indeholder tal for februar (sidste måned før nedlukningen) samt de seneste to måneder, august og september. , *Foreløbige tal. , 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed i tallene på grund af COVID-19, Arbejdsmarkedet og dermed lønmodtagerbeskæftigelsen har været kraftigt påvirket fra midten af marts som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der blev sat i værk. De ekstraordinære forhold betyder, at den månedlige opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen har været behæftet med større usikkerhed end sædvanligt., Særligt i forårets perioder med omfattende nedlukninger havde nogle ansatte længere perioder end sædvanligt med fravær uden løn. Dette blev der kompenseret for ved at inkludere personer med længere fraværsperioder som lønmodtagere, end vi normalt gør. Medtagelsen af personer med længere fraværsperioder er udfaset i løbet af sommermånederne og har ingen virkning på tallene for september måned., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) september 2020, 20. november 2020 - Nr. 428, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2020, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31029

NYT: Fortsat flere offentligt beskæftigede

13. december 2018, Omregnet til fuld tid steg beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med 600 fra andet til tredje kvartal 2018, hvilket svarer til en stigning på 0,1 pct. Den offentlige beskæftigelse har været stigende siden andet kvartal 2017, men er fortsat på et væsentligt lavere niveau end i andet kvartal 2010, hvor den offentlige beskæftigelse toppede. Alle tallene er beregnet på grundlag af betalte timer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving., Fortsat stigning i både kommuner og stat, I tredje kvartal 2018 steg beskæftigelsen i både staten og kommunerne i forhold til kvartalet før. I denne periode blev der 400 flere beskæftigede i kommunerne og 300 flere i staten. Den kommunale beskæftigelse har været stigende siden andet kvartal 2017, mens den statslige beskæftigelse har været stigende siden tredje kvartal 2017. Omvendt faldt beskæftigelsen i regionerne med 100 fra andet til tredje kvartal 2018., Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret. 2018,  , 2. kvt. , 3. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til, kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 716, 931, 717, 502,  , 0,2, 0,1, Stat, 174, 774, 175, 055,  , 0,5, 0,2, Regioner, 121, 624, 121, 487,  , 0,0, -0,1, Kommuner, 418, 410, 418, 852,  , 0,2, 0,1, Sociale kasser og fonde, 2, 122, 2, 109,  , 0,1, -0,6, Beskæftigelsen stiger på det største, men falder på øvrige velfærdsområder, De tre største velfærdsområder er , social beskyttelse, , , sundhedsvæsen, og , undervisning, . Disse områder udgør tilsammen mere end tre fjerdedele af den samlede offentlige beskæftigelse. Fra andet til tredje kvartal 2018 steg beskæftigelsen inden for , social beskyttelse, med 800. Social beskyttelse omfatter blandt andet personale, som beskæftiger sig med ældre- og handicapområdet, børnepasning og arbejdsløshed. Til gengæld faldt beskæftigelsen i samme periode på både sundheds- og undervisningsområdet. Inden for sundhed faldt beskæftigelsen med 400 og inden for undervisning var faldet på 200., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Mindre revision af datagrundlaget, I forbindelse med denne udgivelse er der foretaget mindre revisioner af statistikkens primære datagrundlag, statistikken , Beskæftigelse for lønmodtagere, , tilbage til dennes begyndelse i 2008. Dette har kun medført små ændringer i den offentlige beskæftigelsesstatistik., Ændrede kommunale kontonumre i 2018, Fra og med 2018 er den kommunale kontoplan ændret, således at kommunerne på social- og beskæftigelsesområdet nu skal sondre mellem ældre og voksne med særlige behov. Denne sondring har man ikke haft i den tidligere kontoplan. Voksne med særlige behov omfatter blandt andet personer med handicap. I denne offentliggørelse er opdelingen på formål som udgangspunkt dannet på baggrund af de tidligere indberettede kontonumre for at mindske eventuelle databrud. Der er dog stadigvæk lidt større usikkerhed end normalt på opgørelsen af især de to største velfærdsområder , social beskyttelse, og , sundhedsvæsen, ., Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret. 2018,  , 2. kvt. , 3. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til , kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 716, 931, 717, 502,  , 0,2, 0,1, Generelle offentlige tjenester, 59, 912, 60, 091,  , 1,0, 0,3, Forsvar, 23, 395, 23, 331,  , -0,3, -0,3, Offentlig orden og sikkerhed, 25, 013, 25, 200,  , 1,7, 0,7, Økonomiske anliggender, 23, 414, 23, 388,  , 0,4, -0,1, Miljøbeskyttelse, 3, 928, 3, 873,  , -0,3, -1,4, Boliger og offentlige faciliteter, 2, 305, 2, 469,  , 1,6, 7,1, Sundhedsvæsen, 184, 163, 183, 745,  , -0,1, -0,2, Fritid, kultur og religion, 25, 610, 25, 673,  , 0,1, 0,2, Undervisning, 137, 859, 137, 618,  , 0,0, -0,2, Social beskyttelse, 231, 327, 232, 107,  , 0,3, 0,3, Uoplyst, 5, 7,  , .., .., Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 3. kvt. 2018, 13. december 2018 - Nr. 476, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26852

NYT: Hver femte dansker deltager i deleøkonomien

22. juni 2017, Én ud af fem danskere deltager i deleøkonomiske aktiviteter. Det svarer til ca. 800.000 personer mellem 16-74 år. Der er mere end fire gange så mange brugere end udbydere, mens ca. 2 pct. af danskere både udbyder og aftager deleøkonomiske tjenester., Hvad er deleøkonomi?, Denne opgørelse definerer deleøkonomien som en transaktion mellem privatpersoner, hvor bruger og udbyder finder hinanden på internettet, ofte på specialiserede hjemmesider eller vha. apps, fx AirBnB. Transaktionerne kan arrangeres som leje/udleje, køb/salg, dele eller bytte og kan vedrøre mange forskellige varer eller tjenester. I undersøgelsen er respondenterne blevet spurgt om tre typer af transaktioner: leje/udleje, bytte, deling eller udlejning af bolig, køb eller deling af transport samt køb/salg eller udveksling af kortvarige opgaver fx rengøring. Salg/køb, deling eller bytte af brugte ting eller ejendele er ikke medtaget i denne analyse., Især unge mellem 16-34 år er aktive i deleøkonomien, Danskere mellem 16-34 år er mest aktive både som udbydere og som brugere. 28 pct. i alderen 25-34 år køber deleøkonomiske tjenester. Samme aldersgruppe har også den højeste andel af udbydere med 8 pct. I modsætning til alder har køn ikke betydning i forbindelse med deltagelse i deleøkonomien., Køb af overnatning dominerer deleøkonomiske transaktioner, Det er især populært at leje eller bytte bolig, sommerhus eller værelse online fra andre privatpersoner: hver tiende har fundet overnatning på den måde i løbet af det sidste år. 7 pct. købte eller delte transport fra eller med andre. Endeligt er der 4 pct., der købte kortvarige tjenester fra andre personer vha. internettet. Det kan fx være rengøring, havearbejde, børnepasning eller lektiehjælp. , Især de 25-34 årige lejer overnatning, Onlinekøb af overnatning fra andre privatpersoner er mest udbredt blandt de 25-44 årige. 53 pct. af dem, der lejer hus mv. på nettet fra andre personer er mellem 25 og 44 år. Andelen af dem, der lejer bolig mv. fra andre privatpersoner, topper blandt de 25-34 årige med 18 pct. og falder med alderen., Deltagelse i deleøkonomien. 2017,  , Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år,  , pct. af befolkningen, Bruger deleøkonomiske tjenester, 17, 21, 28, 20, 17, 10, 5, Udbyder deleøkonomiske tjenester , 4, 7, 8, 3, 3, 2, 1, Lejer, bytter eller deler overnatning , 10, 7, 18, 13, 11, 6, 3, Udbyder overnatning, 3, 2, 7, 3, 4, 2, 1, Køber eller deler transport, 7, 13, 16, 5, 6, 3, 0, Udbyder transport , 3, 4, 6, 2, 2, 1, 1, Køber kortvarige tjenester fra andre, 4, 5, 5, 4, 3, 3, 2, Udbyder kortvarige tjenester til andre , 3, 7, 5, 3, 1, 1, 0, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2017 deleøkonomi, 22. juni 2017 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28787

NYT: Historisk få arbejdsstandsninger i 2016

21. april 2017, Hvis man måler konfliktomfanget i antal arbejdsstandsninger, har 2016 været det mindst konfliktramte år på det danske arbejdsmarked siden 1996, som er det første år med sammenlignelige tal. Et mere retvisende mål for konfliktomfanget er dog antallet af tabte arbejdsdage i alt, og målt således er det stadig 2015, som er det hidtil mindst konfliktramte år på det danske arbejdsmarked., Tre markante konflikter på det danske arbejdsmarked siden 1996, Målt i antallet af tabte arbejdsdage har der været tre særligt konfliktramte år siden 1996, nemlig 1998 med 3,2 mio., 2008 med 1,9 mio. samt 2013 med 0,9 mio. tabte arbejdsdage. Mens det private arbejdsmarked stod for langt hovedparten af de tabte arbejdsdage under 'gærkrisen' i 1998, var det omvendte tilfældet i såvel 2008 som 2013. I 2013 stod lockouten af lærerne for 919.900 af de i alt 930.300 tabte arbejdsdage., Færre standsninger, men flere berørte og flere tabte arbejdsdage end i 2015, Fra 2015 til 2016 faldt antallet af arbejdsstandsninger med 9 pct. til 144, antallet af berørte ansatte steg med 16 pct. til 6.997, mens antallet af tabte arbejdsdage i alt steg med 64 pct. til 15.400. , Flere tabte arbejdsdage i industrien end i 2015, Opgjort på brancher har der fra 2015 til 2016 været en markant stigning i antallet af tabte arbejdsdage i , føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, med 7.800 flere tabte dage, samt i, jern- og metalindustrien, med 1.600 flere tabte dage, ., Omvendt oplevede branchen , transport, post og tele, et fald i antallet af tabte arbejdsdage på 3.000 dage fra 2015 til 2016., Flest tabte arbejdsdage på det private arbejdsmarked i 2016, I 2016 var antallet af tabte arbejdsdage størst i det private, idet det offentlige kun stod for 4 pct. af andelen af tabte arbejdsdage. Det offentlige er opgjort som kategorien , stat, regioner og kommuner, . På det private arbejdsmarked var det , industrien i alt, med 79 pct. og , bygge- og anlægsvirksomhed, med 9 pct., der til-sammen stod for hovedparten (88 pct.) af samtlige tabte arbejdsdage i 2016, ., Arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på brancher,  , 2015,  , 2016,  , Arbejds-, standsninger, Berørte, ansatte, Tabte, arbejdsdage, 1,  , Arbejds-, standsninger, Berørte, ansatte, Tabte, arbejdsdage, 1,  , antal, I alt, 158, 6, 054, 9, 400,  , 144, 6, 997, 15, 400, Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, -, -, -,  , 6, 118, 100, Industri i alt, 33, 1, 572, 2, 800,  , 45, 4, 318, 12, 100, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 7, 311, 300,  , 6, 1, 689, 8, 100, Tekstil- og læderindustri, -, -, -,  , -, -, -, Træ-, papir- og grafisk industri, 4, 205, 400,  , 9, 258, 500, Kemisk industri og plastindustri, 4, 395, 1, 600,  , 9, 346, 1, 100, Sten-, ler- og glasindustri, 2, 18, 0,  , 2, 160, 200, Jern- og metalindustri, 16, 643, 500,  , 17, 1, 782, 2, 100, Møbelindustri og anden industri, -, -, -,  , 2, 83, 0, Energi- og vandforsyning, 4, 162, 100,  , -, -, -, Bygge- og anlægsvirksomhed, 52, 865, 1, 500,  , 53, 874, 1, 400, Handel, 8, 433, 200,  , 5, 641, 600, Hotel- og restaurationsvirksomhed, -, -, -,  , -, -, -, Transport, post og tele, 41, 1, 722, 3, 200,  , 16, 376, 200, Stat, regioner og kommuner , 11, 655, 1, 000,  , 2, 195, 600, Øvrige, 9, 645, 600,  , 17, 475, 400, 1, De 'tabte arbejdsdage' er afrundet til hele hundreder., Arbejdsstandsninger fordelt på offentlige og private arbejdsgivere,  , Arbejdsstandsninger, Berørte ansatte, Tabte arbejdsdage, 1,  , Offentlige, 2, Private, I alt, Offentlige, 2, Private, I alt, Offentlige, 2, Private, I alt, 2016, 2, 142, 144, 195, 6, 802, 6, 997, 600, 14, 800, 15, 400, 2015, 11, 147, 158, 655, 5, 399, 6, 054, 1, 000, 8, 400, 9, 400, 2014, 15, 303, 318, 749, 9, 867, 10, 616, 1, 000, 15, 900, 16, 900, 2013, 15, 182, 197, 50, 462, 6, 857, 57, 319, 919, 900, 10, 400, 930, 300, 2012, 11, 214, 225, 246, 8, 343, 8, 589, 600, 9, 600, 10, 200, 2011, 16, 264, 280, 571, 12, 556, 13, 127, 500, 14, 500, 15, 000, 2010, 22, 307, 329, 2, 207, 13, 621, 15, 828, 2, 000, 16, 500, 18, 500, 2009, 32, 175, 207, 3, 425, 9, 254, 12, 679, 3, 300, 11, 700, 15, 000, 2008, 41, 294, 335, 72, 041, 19, 368, 91, 409, 1, 839, 500, 29, 600, 1, 869, 100, 2007, 80, 782, 862, 17, 400, 43, 713, 61, 113, 18, 600, 73, 100, 91, 700, 2006, 77, 399, 476, 58, 780, 20, 348, 79, 128, 62, 400, 23, 500, 85, 900, 2005, 31, 503, 534, 3, 060, 29, 773, 32, 833, 15, 000, 36, 100, 51, 100, 2004, 42, 762, 804, 5, 962, 69, 748, 75, 710, 6, 600, 69, 800, 76, 400, 2003, 57, 624, 681, 6, 032, 38, 333, 44, 365, 11, 400, 43, 700, 55, 100, 2002, 206, 1, 143, 1, 349, 24, 029, 86, 825, 110, 854, 80, 600, 113, 000, 193, 600, 2001, 58, 774, 832, 3, 750, 45, 710, 49, 460, 4, 800, 51, 200, 56, 000, 2000, 63, 1, 018, 1, 081, 7, 004, 68, 652, 75, 656, 22, 400, 102, 400, 124, 800, 1999, 195, 884, 1, 079, 16, 796, 58, 374, 75, 170, 20, 300, 71, 500, 91, 800, 1998, 65, 1, 192, 1, 257, 12, 531, 489, 727, 502, 258, 19, 300, 3, 153, 700, 3, 173, 000, 1997, 32, 991, 1, 023, 917, 74, 432, 75, 349, 1, 100, 100, 600, 101, 700, 1996, 46, 884, 930, 1, 970, 63, 766, 65, 736, 1, 700, 74, 000, 75, 700, 1, De 'tabte arbejdsdage' er afrundet til hele hundreder., 2, Offentlige arbejdsgivere omfatter 'stat, regioner og kommuner'., Arbejdsstandsninger 2016, 21. april 2017 - Nr. 168, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. april 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdsstandsninger, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Statistik­dokumentation, Arbejdsstandsninger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24112

NYT: Mindst hver femte smartphone er ubeskyttet

20. november 2018, Dine smartphone data kan være mål for cyberkriminelle, men brugen af sikkerhedssoftware såsom antivirusprogrammer, antispam eller firewalls, kan beskytte mobilen mod de mest almindelige angreb. Alligevel har mindst en femtedel af de 4,2 mio. danskere over 15 år med en smartphone i lommen ingen form for sikkerhedssoftware på mobilen. En tredjedel af gruppen ved ikke, om deres mobil har sikkerhedssoftware. Det svarer til ca. 1,4 mio. borgere, hvoraf de fleste er kvinder., Ældre begrænser i mindre grad adgangen til personlige oplysninger, Når man installerer en app, bliver man ofte bedt om at dele personlige oplysninger, fx sin geografiske placering eller sin kontaktliste. Det er muligt at afslå at dele oplysningerne, og det har hver anden mobilbruger gjort mindst én gang. 13 pct. ved ikke, at det er muligt at begrænse andres adgang, og yderligere 27 pct. benytter sig ikke af muligheden. Unge er bedre til styre andres adgang end ældre. , Fire pct. har mistet data på grund af virus eller lignende, Angreb på en ubeskyttet smartphone kan få store konsekvenser for dens bruger. Det ved de 4 pct. af mobilbrugerne, som har mistet oplysninger, billeder, dokumenter eller andre former for data pga. virus eller andre fjendtlige programmer på deres telefon. Andelen er størst blandt de 25-34 årige, hvor 6 pct. har oplevet at miste oplysninger. Andelen af dem, der har mistet oplysninger mv. på grund af it-kriminalitet rettet mod mobilen, er uændret ift. 2016, hvor den også lå på 4 pct., Ni ud af ti danskere bruger en smartphone i 2018, Langt de fleste af os går på nettet fra mobilen, men jo ældre vi bliver, jo mindre surfer vi på mobilen. Især ældre holder fast i at bruge stationære eller bærbare pc'er, når de skal på nettet. , Udvalgte indikatorer om danskernes internetbrug og digitale selvforsvar i forbindelse med brug af smartphone. 2018,  , Alle, Mænd, Kvinder, 15-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, 75-89 år,  , pct. af alle 15-89 år, Bruger smartphone, 87, 87, 87, 98, 97, 98, 94, 88, 73, 42, Bruger mobil til internetadgang, 84, 84, 83, 98, 95, 96, 92, 83, 65, 33, Bruger stationær pc til internetadgang, 35, 42, 29, 30, 33, 37, 36, 41, 37, 33, Bruger bærbare pc til internetadgang, 67, 71, 64, 88, 76, 75, 68, 62, 53, 34, Bruger tablet til internetadgang, 51, 51, 51, 39, 48, 69, 60, 56, 46, 26,  , pct. af smartphone-brugere 15-89 år, Har din smartphone sikkerhedssoftware?,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , - Ja, det er automatisk installeret , 35, 40, 31, 31, 33, 37, 38, 41, 38, 22, - Ja, jeg har installeret det , 14, 17, 11, 10, 14, 15, 13, 18, 18, 10, - Nej , 20, 22, 18, 27, 26, 19, 20, 14, 11, 22, Har du mistet oplysninger, data mv på din,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , smartphone på grund af virus mv?, 4, 4, 4, 5, 6, 4, 4, 3, 2, 1,  ,  , Har du begrænset adgang til dine data, , når du installerer en app på din smartphone?,  , - Ja, mindst en gang, 52, 55, 49, 66, 64, 61, 51, 45, 27, 11, - Nej, 27, 28, 25, 22, 24, 24, 27, 27, 36, 42, - Jeg vidste ikke, at det var muligt, 13, 9, 17, 9, 9, 11, 16, 17, 19, 18, - Ikke relevant (jeg bruger ikke apps), 7, 7, 8, 2, 2, 4, 6, 11, 17, 27, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 informationssikkerhed, 20. november 2018 - Nr. 431, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31437

UDDAKT40: Uddannelsesaktivitet på korte videregående uddannelser

uddannelse, alder, herkomst, national oprindelse, køn og status
2005-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/UDDAKT40

Statistikbanktabel

UDDAKT70: Uddannelsesaktivitet på lange videregående uddannelser

uddannelse, alder, herkomst, national oprindelse, køn og status
2005-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/UDDAKT70

Statistikbanktabel