Søgeresultat

Valg

Hvor finder jeg statistik om valg afholdt i Danmark og i udlandet?, Herunder finder du valgresultater og statistik om forskellige typer af valg - både seneste afholdte valg og historiske valg., Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Folketingsvalg, Folketingsvalget 2022, Detaljerede oplysninger om folketingsvalget 2022 findes i publikationen , Folketingsvalget, , på , Danmarks Statistiks valghjemmeside, , i , Statistikbankens tabeller, og hos , KOMBIT, ., Tidligere folketingsvalg, Oversigtstabeller findes i diverse årgange af , Statistisk Årbog, ., Statistikbanken, har udvalgte resultater tilbage til 1971., Danmarks Statistik har udgivet uddybende publikationer om valgene , 2011, , , 2015, , , 2019, og , 2022, ., Danmarks Statistiks udgivelser vedrørende , folketingsvalg 1848-2007,  er digitaliserede og online tilgængelige., Se publikationsfortegnelse over alle Danmarks Statistiks udgivelser vedrørende rigsdags-, landstings- og folketingsvalg: , Publikationer om folketingsvalg udgivet af Danmarks Statistik, Andre kilder til tidligere folketingsvalg, Detaljerede oplysninger om folketingsvalg siden 2005 findes på , KOMBITs hjemmeside, ., Uddybende publikationer om  valgene 1990 til 2019 kan findes via; , Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, ., På Folketingets hjemmeside findes informationer om , det danske valgsystem og Folketingsvalg, . I deres , "Tal og fakta om valg og afstemninger",  finder man bl.a. en liste over årsagen til udskrivelse af folketingsvalg siden 1945, en oversigt over valgretsalder gennem tiderne og en oversigt over valgkampens længde siden 1953. , [Opdateret oktober 2025], Kommunale og regionale valg, Valg i kommuner, amter og regioner , I Statistikbanken kan du finde tabeller over , valg til kommuner, amtskommuner og regionsråd, i perioden 1970-2021., For at se de ældre tabeller skal du klikke på "Arkiv" under tabellerne., I , Statistisk Årbog, findes tabeller med overordnede resultater af regionale valg gennem tiden. Statistisk Årbog blev sidste gang udgivet i 2017 med tabeller over hhv. stemmeprocent og stemmefordeling ved , regionsvalget 2013,  og , kommunalvalget 2013, ., Danmarks Statistiks udgivelser om regionale valg samlet i publikationsfortegnelse, For udgivelser i serierne Statistiske Meddelelser, Statistiske Efterretninger og enkeltstående publikationer, se nedenstående publikationsfortegnelse:, Publikationer om regionale valg udgivet af Danmarks Statistik, Andre kilder, Detaljerede oplysninger om kommunalvalg siden 2001 og regionsvalg siden 2013 findes på , KOMBITs hjemmeside, . Det er her muligt at se stemmetal fordelt på opstillede personer og afstemningssteder., [Opdateret oktober 2025], Europa-Parlamentsvalg, Europa-Parlamentsvalg, Resultater fra valgene i 2009, 2014, 2019 og 2024 kan ses på , Danmarks Statistiks valghjemmeside,  og i , Statistikbankens tabeller, . , I Statistisk Årbog kan du finde oversigtstabel med afgivne stemmer, stemmeprocent, kandidatfordeling mv. for , valg til Europa-Parlamentet i 2009 og 2014, ., Detaljerede resultater for valgene 2004, 2009, 2014, 2019 og 2024 findes hos , KOMBIT, ., Danmarks Statistiks udgivelser om valg til Europa-parlamentet samlet i publikationsfortegnelse, Publikationer om Europa-Parlamentsvalg udgivet af Danmarks Statistik, Dansk valgdeltagelse, Hos Folketingets EU-oplysning finder man en , grafik over den danske stemmeprocent, fra samtlige valg fra 1979 og frem., Center for Valg og Partier har lavet rapporter om , borgernes valgdeltagelse,  ved Europa-Parlamentsvalget 2014 og 2019, fordelt på bl.a. alder, køn, uddannelse, indkomst og herkomst., Valg til Europa-Parlamentet i andre lande, Hos , Europa-Parlamentet, finder man både det europæiske resultat, de nationale resultater samt , historiske valgdata fra 1979 og frem, ., [Opdateret oktober 2025],  , Folkeafstemninger, Folkeafstemninger om grundloven, valgretsalder, EF/EU mv., Resultaterne af de seneste folkeafstemninger vedr. fælles patentdomstol 25. maj 2014, retsforbeholdet 3. december 2015 og forsvarsforbeholdet 1. juni 2022 kan ses i:, Statistiske Efterretninger: Befolkning og valg, 2014:5, og , 2015:4, Folkeafstemning den 1. juni 2022, Statistikbankens tabeller, Danmarks Statistiks valghjemmeside, I Statistisk Årbog findes en tabel over , folkeafstemninger fra 1916 til 2015, med oplysninger om dato, emne, antal vælgere, afgivne stemmer, stemmeprocent osv. , Danmarks Statistiks udgivelser om folkeafstemninger samlet i publikationsfortegnelse, Publikationer om folkeafstemninger udgivet af Danmarks Statistik, Andre kilder, Detaljerede resultater findes på , KOMBIT, for folkeafstemningerne om den fælles patentdomstol (2014), omdannelse af retsforbeholdet (2015) og Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet (2022)., Folketinget har en temaside med , liste over folkeafstemninger, fra 1916 og frem., [Opdateret oktober 2025], Menighedsrådsvalg, Valg til menighedsråd, Danmarks Statistik har offentliggjort resultatet af menighedsrådsvalg fra 1949-2012 i , Statistisk Årbog, og , Statistiske Efterretninger, ., Se publikationsfortegnelsen herunder for oplysninger om hvilke årgange/numre af Statistiske Efterretninger resultaterne af de enkelte valg er offentliggjort i., Danmarks Statistiks udgivelser om menighedsrådsvalg samlet i publikationsfortegnelse, Publikationer om menighedsrådsvalg udgivet af Danmarks Statistik, Andre kilder, Kirkeministeriet har oplysninger om resultatet af valget i 2024 i deres , nyhedsbrev, ., Kirkeministeriet har oplysninger om resultatet af valget i 2020 i deres , nyhedsbrev, og i , et notat,  til Folketingets Kirkeudvalg., Kirkeministeriet har oplysninger om resultatet af valget i 2016 i deres , nyhedsbrev, med tilknyttede Excel-filer med detaljerede resultater efter stift og provsti.,  , [Opdateret oktober 2025], Valg i andre lande, Valg i Norden, Tal for de nordiske lande vedrørende valgdeltagelse ved Europa-Parlamentsvalg, nationale valg samt andelen af kvinder i de nationale regeringer findes i , Nordic Statistics database, ., Mere detaljerede tabeller kan ses hos statistikbureauerne i de enkelte lande:, Island - , Hagstofa Íslands, Finland - , Tilastokeskus, Norge - , Statistisk Sentralbyrå, Sverige - , Statistiska Centralbyrån, Åland - , Ålands statistik- och utredningsbyrå, Rigsfællesskabet, Valg af Færøernes og Grønlands medlemmer i Folketinget fremgår af publikationerne om , folketingsvalg, ., Folketinget, har oversigt over folketingsvalg i Grønland siden 1977 og folketingsvalg på Færøerne siden 1953., Det færøske statistikbureau har oplysninger om valg til , Folketinget,  og valg til , Løgtingið / Lagtinget, ., Det grønlandske statistikbureau har oversigtstabeller over valg til Inatsisartut / Landstinget i , "Statistisk Årbog", og , "Grønland i tal", . , På , Valg.gl, finder man detaljerede valgdata fordelt på kommune, byer og afstemningssteder., Internationalt, Hos IDEA (International Institute for Democracy and Electoral Assistance) findes oplysninger om stemmeprocenter ved valg i mange lande. Både i publikationen ", Voter Turnout Since 1945: A Global Report, " og i , databasen, ., IPU (Inter-Parliamentary Union) samler oplysninger om valg i 193 lande i deres , PARLINE database, ., Her findes også en tabel om andelen af , kvinder i de nationale parlamenter, ., På Election Guide findes informationer om , afholdte og kommende valg i alverdens lande, ., [Opdateret oktober 2025], Forskning om valg og vælgere, Forskning om valg og vælgere, De Danske Valgundersøgelser, (DNES) har siden 1971 været gennemført af skiftende tværinstitutionelle forskningsgrupper ved de danske universiteter.,  Hovedformålet med undersøgelserne er at afdække de væsentligste årsager til, at vælgerne stemmer, som de gør. På valgprojektet.dk finder man en , litteraturliste, over publikationer fra undersøgelserne, samt notatet , "Danske vælgere 1971-2019 — En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv.", . Data fra De Danske Valgundersøgelser kan downloades hos , Rigsarkivet, . , Geografiske data for en lang række folketingsvalg, kommunalvalg og folkeafstemninger siden 1979 opgjort helt ned på de enkelte valgsteder kan downloades fra , Den Danske Valgdatabase, . , Københavns Universitets Center for Valg og Partier offentliggør rapporter og arbejdspapirer om , valgdeltagelse, valgkamp og partimedlemskab, . , [Opdateret oktober 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/valg

Ofte stillede spørgsmål

Oprettelse af databestilling

En databestilling er en anmodning, der bruges til at specificere hvilke , registre, , , perioder, , , populationer, og , eksterne data, , man ønsker at anvende i projektet.,  , Via Projekter og Data, Åbn Projekter og Data, Vælg Bestil data, Vælg det projekt, som databestillingen vedrører, Via projektindstillingen, Gå til afsnittet Datapakker i projektindstillingen, Følg linket Oprette en ny bestilling i teksten øverst på siden, En ny databestilling oprettes automatisk, Når databestillingen er oprettet, vises et nyt afsnit i navigationsmenuen kaldet , Bestilling, . Her kan man vælge om man vil bestille , registerdata, , , eksterne data, eller , populationsdannelse, ., Vær opmærksom på at en databestilling på et nyt projekt godt kan oprettes, når der er oprettet en projektindstilling, men den kan først indsendes, når projektindstillingen er indsendt., Sådan bestiller du registerdata, Under Registerdata vælges de registre, der skal indgå i eller opdateres på projektet. Du kan kun vælge registre fra de datapakker, der enten er ansøgt om eller allerede er godkendt i projektindstillingen. Er projektindstillingen allerede godkendt, og der ønskes registre fra datapakker, der ikke er godkendt endnu, skal der oprettes en genindstilling. Registre fra nye datapakker håndteres først ved godkendelse af genindstilling., Før der vælges registre, kan , Ønsket bestillingsperiode, angives øverst på siden, hvis data kun skal leveres for en afgrænset tidsperiode. , Under , Vælg populationer, vælges hvilke populationer, registrene skal trækkes for. Under , Fordeling af registre på populationer, angives det, hvilke registre der skal trækkes for hvilke populationer., Ønskes fuldt registerudtræk, skal dette markeres i projektindstillingen under populationsbeskrivelsen, hvorefter fuldt register automatisk fremgår som en population i databestillingen. Er projektet tidligere blevet godkendt til fuld population, bør du kontakte den DDV-projektansvarlige, hvis dette ikke fremgår blandt mulighederne for populationsvalg. , Bliver en population uploadet til projektet, skal den bestilles som en populationsdannelse, da det er en forudsætning for, at den kan vælges., Sådan bestiller du eksterne data, Hvis projektet anvender data, som ikke er registerdata, tilføjes disse som , Eksterne data, ., Eksterne data tilføjes ved at:, Oprette en bestilling (se ovenfor), Vælge plustegnet foran , Behandling af eksterne data, Angive titel, kildetype (dropdown-menu) og en kort beskrivelse, Uploade relevante bilag og variabellister. Læs mere om  kravene ved , tilknytning af eksterne data, Eksterne data knyttes pt. til populationer på samme måde som registerdata, og fordelingen angives pr. population., Sådan bestiller du en population, Hvis der er behov for at danne populationer eller hvis der anvendes eksterne populationer, oprettes disse under , Populationsdannelse, . , Når populationen er oprettet, kan den vælges i databestillingen, . For oprettelse af en ny population:, Tryk på Beskrivelse under Populationsdannelse i navigationsmenuen, Vælg Tilføj population, Angiv en sigende titel, Beskriv kort og præcist, hvem populationen omfatter, og hvordan den afgrænses, Upload eventuelle bilag, Det angives desuden, om populationen uploades eller ønskes dannet af Danmarks Datavindue. Dannes populationen af en projektdatabase, markeres dette med et flueben., Hvis en eksisterende population skal opdateres, vælges , Ny version, . Der vises en oversigt over projektets populationer, og der vælges én, hvorefter systemet automatisk opretter en ny version, som kan viderebearbejdes., Opsummering, Når databestillingen er udfyldt, vises en samlet opsummering. Det anbefales at gennemgå denne nøje for at sikre, at alle nødvendige data er medtaget. Databestillingen kan herefter indsendes., Bemærk:, For nye projekter kan databestillingen først indsendes, når projektindstillingen er indsendt. For allerede godkendte projekter kan der altid indsendes en databestilling inden for rammerne af den senest godkendte projektindstilling., Spørgsmål og svar ved databestillinger, Databestillinger, Skal der altid oprettes en databestilling for at få data overført til et projekt?, Ja. Databestillingen skal altid oprettes og indsendes, og fungerer samtidig som dokumentation for hvilke data der ligger på projektet., Kan en Databestilling indeholde flere elementer? Både registerdata, eksterne data og population?, Ja, når du udfylder databestillingen kan du indsende hele din bestilling på en gang. Dog kræver en udvidelse, at projektindstillingen bliver opdateret. Vil du både bestille registerdata fra en ny pakke og allerede godkendt eksterne data, kan du oprette to forskellige bestillinger. Bestillingen på eksterne data vil kunne indsendes med det samme, mens bestillingen på registerdata kræver en genindstilling af projektindstillingen, inden den kan indsendes., Kan jeg fortryde en oprettet bestilling?, Ja, du kan nedlægge en bestilling før den er sendt til Danmarks Statistik ved at gå ind i ’Projekter og data’ og trykke på de tre prikker ud for bestillingen. Her kan du vælge ’Nedlæg bestilling’., Erstatter databestillingen den tidligere mailkorrespondance med DST?, Det erstatter ikke fuldstændig den tidligere mailkorrespondance. Pristilbud bliver stadig udsendt pr mail og afklaringer og rådgivning vil også fortsat foregå pr mail eller telefon., Datapakker, Kan man bestille data fra ikke-godkendte datapakker?, Kun hvis projektindstillingen er åben. Ved valg af et register fra en ikke-ansøgt datapakke vil datapakken blive tilføjet projektindstillingen., Er projektindstillingen godkendt, kan der kun bestilles registre fra godkendte datapakker. Her vil det kræve en genindstilling af projektet, så man kan begrunde de nødvendige datapakker., Skal databestillinger af registerdata godkendes af DST, når datapakken allerede er godkendt?, Nej, en databestilling kræver ikke yderligere godkendelse, men en ansat i Danmarks Datavindue skal behandle og prissætte databestillingen efter den prismodel projektet er på., Koster det noget at tilføje nye registre inden for en godkendt datapakke?, Det afhænger af hvilken prismodel projektet er på., Er projektet på den nye prismodel er alle registerbestillinger inden for en godkendt pakke dækket af betalingen for pakken og bliver leveret uden yderligere beregning., Er projektet på den gamle prismodel betales for levering af registre som vanligt. Alle projekter overgår til den nye prismodel ved første databestilling efter 31. dec. 2026., Variable, Hvis man tidligere kun har fået få variabler fra et register, kan man nu overføre hele registret?, Som udgangspunkt leverer vi alle variable i et valgt register. Med mindre der er et ønske om at afgrænse på variabelniveau er der ikke behov for at gøre mere., Hvis et register mangler en variabel i et eksisterende projekt, hvad skal man gøre?, Mangler en variabel kan man bestille registret igen og få alle variable leveret., Populationer, Skal alle projekter have angivet en population?, Ja, alle projekter skal have angivet mindst en population for at bestille data. For projekter med flere populationer, skal det angives hvilken population data skal trækkes for., For projekter med kun en population (fx fuldt registerudtræk) vil den population være forvalgt. Er der behov for nye populationsafgrænsninger af registerdata, skal populationsdannelsen oprettes som bestilling. Derefter kan den vælges til at afgrænsning af registerdata., Skal der altid angives population ved databestilling?, Ja, der skal være en godkendt population (fx fuldt registerudtræk) ved databestilling., Projektdatabaser, Hvordan håndteres registerdata, der tidligere er bestilt direkte fra DST, men nu findes i projektdatabasen?, Hver databestilling er uafhængig af de tidligere bestillinger. Det markeres i databestillingen om data leveres fra projektdatabasen eller fra Danmarks Statistik. Der er ingen bindinger i forhold til hvor data tidligere har været leveret fra., Kan man stadig forudbestille fremtidige år?, Ja. Når du har valgt registerdata kan du åbne hver enkelt datasæt via indkøbskurven og udfylde ’Forudbestilling’., På nuværende tidspunkt skal du dog altid lave en databestilling, når du skal have data fra projektdatabasen., Hvorfor bestille populationsdannelse via Projektdatabasen?, Kræver projektet en afgrænset population kan projektdatabasen vælge selv at danne den. Skal der registerdata på projektet som projektdatabasen ikke har, kan Danmarks Datavindue trække registerdata på den population projektdatabasen har dannet., Kan datamanager stadig selv danne populationer?, Ja, datamanager kan stadig selv danne populationer.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/databestilling/oprettelse-af-databestilling

Sitemap over dst.dk

Find statistik, Statistik fordelt efter emne, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, Temaer, Folketingsvalg 2026, Historien om statistik, Land og by, Ligestilling, Digitalisering, Krig i Ukraine, Klima, Verdensmål, Et overblik over dansk økonomi, Tidligere temaer, Udgivelseskalender, Udgivelser, Historiske publikationsserier, Statistiske Efterretninger 1983-2022, Statistiske Efterretninger 1909-1982, Statistiske Meddelelser, Statistikservice, Lær om statistik, Gennemsnitsdanskeren, Prisberegner, Sammenlign din indkomst, Quiz om Danmark og danskerne, Quiz, Hvor mange har fødselsdag samme dag som dig?, Hjælp til Statistikbanken, Hjælpevideoer til Statistikbanken, Statistikbank API, Px-formatet og Px-programmer, Nyheder efter emne, Dokumentation, Statistikdokumentation, Begreber, Klassifikationer, Variable, Eksperimentel statistik, Metodepapirer, Udlændingedatabasen, Dansk Branchekode, Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, Dansk Branchekode 2025 er gældende, Kommunekort, Kommuneregnskaber, Ældreområdet, Handicap og udsatte (voksne), Udsatte børn og unge, Sygefravær, Børnepasning, Indkomster, Arbejdsløshed, Kommunefakta, Økonomisk model ADAM, Modellen ADAM, Databanker, Multiplikatorer, Fremskrivninger, Dokumentation, ADAM download zone, Mindeord, ADAM nyheder, Data til kunder, Data til forskning og analyse, Nyt og meddelelser, Mikrodataordninger, Autorisering af institutioner, Brugeradgang, Generelt om data, Projektindstilling, Databestilling, Analyseplatform, Regler og datasikkerhed , DDV App, Om Danmarks Datavindue, Skræddersyet statistik, Bestil en opgave, Kundecases, Priser og aftalevilkår, Tak for din forespørgsel, Din feedback, Tak for dit svar, Statistikprodukter, Beskæftigelse, pendling og indkomst, Erhvervsliv og handel, Geodata, Nøgletal, Stathost, Uddannelse, social og sundhed, Økonomi, Tilmeld dig nyhedsbreve, Tak for din registrering, Tak for din bestilling, Dataindsamling, Sådan foregår en undersøgelse, Eksempler på undersøgelser, Deltagerinformation - Dit Svar, Er du blevet ringet op?, Indsamling af data, Rådgivning, Udtagning af stikprøver, Medarbejdere i Survey, Omnibus - svar på spørgsmål nemt og billigt, Privatlivspolitik når du deltager i en frivillig undersøgelse , Priser, Undersøgelsen er afsluttet, Hjælpeskema til CVTS2011, Undersøgelsen er midlertidigt nede, Undersøgelsen starter d. 3. februar, Політика конфіденційності під час участі в добровільному опитуванні, Data til myndigheder, Kurser og seminarer, Tak for din forespørgsel, Kursus i ADAM, Brug af PC-AXIS, Kursusnyt, Din evaluering, Tak for dit svar, Statistisk Perspektiv, 2026, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, Arkiv, Nyhedsbrev om statistikprodukter og ydelser, Grundlaget for statistik mod betaling, Betalingsdatabanken, For indberettere, Indberetninger til statistik, Ægpakkeri, Ældreområdet, Arbejdskraftundersøgelsen, Beholdning af skibe i udenland­ske registre, Beskæftig­ede ved bygge og anlæg, Bilstøtte, Børnepasning fra 0 år til skolestart, Børnepasning - skolebørn, Byggeriets køb af varer og tjenester, Datterselskaber i udlandet, Detailhandlens omsætning, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Engroshandlens lagre, EXTRASTAT - Transaktionens art, Feriehusudlejning - årlig, Folke­biblioteker, Fondes aktiviteter, Forbrug af oliefrø, Forbrugerkredit, Forbruger- og nettopriser, Formaling af korn, Forskning og eksperimentel udvikling ved hospitaler, Forskning og eksperimentel udvikling ved offentlige institutioner , Forsknings­biblioteker, Fravær, Godstransport med lastbiler, Handicap og udsatte (voksne), Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Herberger og forsorgshjem, Højskoler, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Hugst og skovarealer, Husleje, Individhenførbare udgifter, Industriens energiforbrug, Industriens køb af varer og tjenester, Industriens produktion og omsætning, Industriens salg af varer, International organisering og outsourcing, Intrastat, It-anvendelse i virksomheder, Jernbane­transport - kvartalsvis, Jernbanetransport - årlig, Kapacitet på ægrugerier, Kapitels­takster, Køb af industrikartofler og læggekartofler, Kommuners og regioners foreløbige årsregnskab, Kommuners og regioners regnskab år til dato, Kommuners og regioners årsbudget, Kommuners og regioners årsregnskab, Konjunkturbarometer for bygge og anlæg, Konjunkturbarometer for detailhandel, Konjunkturbarometer for industri, Konjunkturbarometer for serviceerhverv, Krisecentre , Kvartalspriser på frugt, grønt og rodfrugter, Lærer-elev-registret – ungdom, Lagerbeholdning af korn hos kornhandlere, Lagerbeholdning af korn hos landmænd, Landbrug og gartneri, Ledige stillinger og antal ansatte, Lønmodtager­organisa­tionernes medlemstal, Lønstatistik, Miljøbeskyttelsesudgifter, Museer og zoologiske anlæg, Musikskoler, Månedspriser på korn og foderstoffer, Nybyggeri af boliger, Øvrige arbejdsomkostninger, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, Overnat­ninger på mindre overnatningssteder, Passager- og færgeruter, Ph.d.-uddannelsen, Priser for renovering og vedligehold, Priser på såsæd, Producent- og importpriser for varer, Producentpriser for tjenester, Produktion af foder­blandinger, Produktion af frugt og grønt, Regnskabsstatistik, Regnskabsstatistik for jordbrug, Regnskabsstatistik - store koncerner, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Scenekunst, Serviceydelser for serviceerhverv, Skibsfarten på mindre havne, Skibsfarten på større havne, Små virksomheders aktiviteter, Sociale ressourcer, Stofmisbrugsdatabasen, Svinebestanden, Transport i rørledninger, Udenrigshandel med fly og helikoptere i udenlandske registre , Udenrigshandel med økologiske varer, Udenrigshandel med skibe og fly, Udenrigshandel med tjenester - kvartal, Udenrigshandel med tjenester - månedlig, Udlån af hjælpemidler, Udsatte børn og unge - indsatser og støtte, Udsatte børn og unge - anbringelser, Udsatte børn og unge - underretninger, Udvekslings­studerende, Udviklingsaktiviteter i erhvervslivet, Universiteter - åben uddannelse, Videre­gående uddannels­er, Videregående uddannelser - universiteter, Videregående uddannelser - åbne uddannelser, Virksomhedernes efteruddannelse, Indsæt statistiknavn, Socialstatistikkerne, Særlige rettigheder i MitID, INDSÆT STATISTIKNAVN, Importér Excel Line-fil til IDEP, Skabelon, Skabelon, Skabelon, Skabelon, Skabelon, Skabelon, Vejledning til IDEP - Industriens salg af varer, Indsæt statistiknavn, INDSÆT STATISTIKNAVN, Indsæt statistiknavn, Indsæt statistiknavn, Indsæt statistiknavn, Test, Indsæt statistiknavn, Indsæt statistiknavn, INDSÆT NAVN PÅ VEJLEDNING, Guides on declaring Sales of goods in IDEP, Guide to IDEP - International Trade in Services, Test, Om dataindsamling fra virksomheder, Vejledning til digital indberetning, Hjælp og typiske spørgsmål og svar om digital indberetning, Hjælp til MitID, Indberetning via IDEP, Indberetning for større industrivirksomheder, Indberetning via filupload , Indberetning via tredjepart, Databeskyttelse af indberettede oplysninger, Support til erhvervsindberetning, Krav til indberetning på social- og ældreområdet, Sikkerhedscertifikater til krypteret kommunikation, Om Danmarks Statistik, Organisation, Organisationsdiagram, Bestyrelsen, Direktionen, Søg medarbejder, Ekspertudvalg og Rådgivende Udvalg, Kontor, Strategi 2030, Danmarks Statistiks rolle og opgaver, Kvalitet og styring, Arbejdsplan og statistikprogram, Kvalitet og principper for statistikproduktion, Informationssikkerhed og datafortrolighed, Brugerundersøgelser, Internationalt samarbejde, Job og karriere, Ledige stillinger, Arbejdspladsen, Mød kollegerne, Hvordan søger du?, Sådan ansætter vi, Spørgsmål og find vej, International Rådgivning, Faglige arrangementer, Biodiversitet og klima - hvorfor betyder det noget?, Afholdte arrangementer, Om hjemmesiden, Skræddersy og tilmeld dig nyheder, Cookiepolitik, Privatlivspolitik, Sitemap over dst.dk, Whistleblowerordning, Videoovervågning på Sankt Kjelds Plads 11, Spørg om statistik, Kontakt vores informationsspecialister, Ofte stillede spørgsmål, Adresser, Befolkningsprognoser, Børn og unge, Cykler, Ejendomsmarkedet, Energistatistik og energipriser, Frivillige og velgørenhed, Indeksregulering, Indkomster, Forbrydelser og kriminalitet, Kæledyr, Mediebrug, Misbrug/Afhængighed, Mobning, Overvægt og BMI, Religion, Social arv, Socialt udsatte, hjemløse og prostituerede, Spiseforstyrrelser, Spisevaner og madspild, Stress og psykiske lidelser, Sundhed og sygdomme, Sygefravær, Teoretisk statistik, Udenrigshandel, produktion og forsyning, Ulandsbistand, Ulykker, Valg, International statistik, International statistik efter emne, Internationale organisationer og statistikbureauer, Eurostat: Europæisk statistik, Internationale klassifikationer, Danmarks Statistiks bibliotek, Presse, Kontakt presseteamet, Pressemeddelelser, 2026, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, Arkiv 2014, Arkiv 2013, Arkiv 2012, Arkiv 2011, Arkiv 2010, Arkiv 2009, Arkiv 2008, Arkiv 2007, Arkiv 2006, Arkiv 2005, Arkiv 2004, Arkiv 2003, Arkiv 2002, Arkiv 2001, Arkiv 2000, Arkiv 1999, Arkiv 1998, Danmarks Statistiks pressepolitik, Specialudtræk til pressen, Kildeangivelse og brug af Danmarks Statistiks logo, Rigsstatistikerens klumme, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, Kontakt Danmarks Statistik, Søgeresultat, There is no English version of this page

https://www.dst.dk/da/OmDS/om-hjemmesiden/Sitemap

Dus med dimittenderne

Hvordan går det med at uddanne kandidater, der er attraktive for den private sektor? Og hvor godt virker universitetets kampagner for at rekruttere nye studerende? Aarhus Universitet valgte at få datagrundlaget på plads., 27. juni 2019 kl. 11:00 ,  , Af Morten Andersen, Gennem de senere år har Aarhus Universitet haft stor fokus på at etablere flere samarbejder med virksomheder. Nu har universitetet fået et grundlag for at vurdere, om det også betyder, at flere kandidater får job i den private sektor. I samarbejde med Danmarks Statistik har universitetet udarbejdet en dimittendanalyse. Analysen viser, hvordan kandidaterne fra de fire hovedområder klarer sig med hensyn til beskæftigelse sammenlignet med de øvrige danske universiteter. Hvor mange kommer i arbejde? Hvilke brancher kommer de til, og hvor i landet ligger arbejdspladserne? , ”Analysen giver os en række pejlemærker. For eksempel er det interessant for et hovedområde, der har gjort en ekstra indsats for at etablere samarbejde med virksomheder, at se, om det slår igennem i form af højere grad af beskæftigelse for kandidaterne,” forklarer Bente Lynge Hannestad, funktionschef for uddannelsesstrategisk sekretariat, AU Uddannelse. , ”I AU Uddannelse har vi ikke konkluderet noget, men vi har stillet materialet til rådighed for universitetets ledelse og for ledelserne for de fire hovedområder. På den måde har ledelserne selv haft mulighed for at dykke ned i data som led i deres strategiske planlægning.” ,  , Beskæftigelsen for dimittender i hele landet,  , Figuren viser andelen af kandidatdimittender der er i beskæftigelse som lønmodtagere 1 år efter gennemført uddannelse fordelt på hoved-uddannelsesområder. (Et års kandidatdimittender er de dimittender, der har gennemført uddannelsen fra 1. oktober året før til 30. september i det aktuelle år. Data tager også højde for studieskift).,  , Figuren viser, at dimittender indenfor sundhedsområdet i væsentligt højere grad er i beskæftigelse som lønmodtager end f.eks. dimittender indenfor det humanistiske og det pædagogiske område. Figuren inkluderer kun lønmodtagere og ikke selvstændige, og der er blot tale om et nedslag, der ikke fortæller noget om fuldtidsbeskæftigelsen for dimittenderne. , Kommer hurtigere gennem studiet , Dimittendanalysen omfatter kandidatuddannelser fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, DTU og IT-Universitetet. Ud over beskæftigelsen er der sat tal på en række andre forhold, blandt andet studietiden. , Resultaterne er ikke beregnet til offentliggørelse. I AU Uddannelse, Analyse & Indberetning, vil fuldmægtig Pernille Kirk Jensen, som har koordineret universitetets arbejde med analysen, dog gerne løfte en enkelt flig af sløret: , ”Man kan tydeligt se af tallene, hvordan den gennemsnitlige studietid begyndte at falde, efter den såkaldte fremdriftsreform trådte i kraft (reformen kobler universiteternes økonomi sammen med evnen til at få de studerende hurtigt igennem, red.). Men naturligvis er der alligevel variationer i studietiden mellem de forskellige universiteter og hovedområder. Det er noget, som ledelserne kan inddrage i deres planlægning.” ,  , Gennemsnitlig Studietid for dimittender i hele landet,  , Figuren viser den gennemsnitlige studietid for kandidatdimittender i hele landet fra 2013 til 2017. (Et års kandidatdimittender er de dimittender, der har gennemført uddannelsen fra 1. oktober året før til 30. september i det aktuelle år. Data tager også højde for studieskift). ,  , Figuren viser, at den gennemsnitlige studietid har været faldende fra 2013 til 2017. Studiefremdriftsreformen har sandsynligvis haft en indflydelse på den gennemsnitlige studietid men det er ikke muligt at afgøre om faldet over perioden alene kan tilskrives reformen. , Klogere sammen , Analysen dækker perioden 2013-2017. ”Det er så tilpas langt tilbage i tiden, at vi også har mulighed for at vurdere, hvor godt nogle af de tidligere kampagner, vi har gennemført for rekruttering af studerende, har virket. Det kan også være, at der er nogle landsdele eller bestemte gymnasieretninger, hvor vi lykkes relativt dårligt med at rekruttere. Det kan ledelserne have med ved planlægningen af kommende kampagner,” kommenterer Bente Lynge Hannestad. , Initiativet til analysen kom fra Aarhus Universitets ledelse. Hvordan opgaven skulle udføres, blev overladt til AU Uddannelse. , ”Jeg må indrømme, at da vi kontaktede Danmarks Statistik, havde vi ikke lagt os fast på præcis hvilke data, der var relevante. Desuden var det svært for os at vide på forhånd hvilke data, det ville være muligt at trække ud på egnet form,” siger Bente Lynge Hannestad., ”Derfor havde vi brug for at udforme analysen i tæt samarbejde med Danmarks Statistik. Det udviklede sig hurtigt til en proces, hvor vi blev klogere sammen. Det har vi været glade for. Universitetets ledelse udtrykte da også stor tilfredshed, da vi kunne præsentere resultaterne.” , Kan erstatte spørgeskemaer , Også hos Danmarks Statistik er man blevet klogere gennem projektet, fortæller fuldmægtig Jens Ødum Nielsen, DST Consulting: , ”Aarhus Universitet ønskede jo at kunne følge de studerende geografisk. Hvor i landet kommer de fra, og hvor får de arbejde bagefter? Det var interessant at se, at vi faktisk var i stand til at følge de studerende. For eksempel er der jo studerende, som tilsyneladende dropper ud, men i virkeligheden blot skifter til et andet universitet, og nogle gange vender de endda tilbage til det første igen senere. Dette kunne vi holde styr på, da analysen omfatter alle universiteterne.” , Det viste sig, at Danmarks Statistik havde stort set alle relevante data selv: , ”En undtagelse var tal for, hvor mange af de studerende, der var optaget på henholdsvis kvote 1 og kvote 2 samt deres universitetsprioriteter. Her måtte vi trække på tal fra Den Koordinerede Tilmelding, som administreres af Undervisningsministeriet,” siger Jens Ødum Nielsen og tilføjer, at Danmarks Statistik allerede får henvendelser fra andre institutioner, som har hørt om analysen: , ”Det drejer sig om andre universiteter, erhvervsskoler mv., som udfører spørgeskemaundersøgelser og lignende, men nu overvejer, om ikke de kan opnå bedre og billigere resultater ved at bede os om at analysere eksisterende data.” ,  , Fakta #1 Dimittendanalyse, En dimittendanalyse tager udgangspunkt i en konkret gruppe dimittender, enten defineret gennem indsendte CPR-numre eller via søgning i Danmarks Statistiks registre ud fra bestemte kriterier. Analysen kan indeholde statistik på dimittenderne før, under og efter bestået eksamen. , Fx har gymnasier fokus på, om deres dimittender læser videre og i så fald indenfor hvilke hovedområder og hvor i landet, mens Professionshøjskoler og universiteter har fokus på, hvor hurtigt og hvor deres dimittender kommer i arbejde både geografisk og branchemæssigt. Analysen kan også se på fx bopæl og eksamenskarakterer før studiestart samt frafald og studietid undervejs i uddannelsen. Yderligere er det muligt at tilkoble baggrundsvariable såsom køn, alder, herkomst, forældres baggrund osv.,  , Jens Ødum Nielsen, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: 39 17 33 97, jdn@dst.dk, Foto: , Danmarks Statistik, Bente Lynge Hannestad, Funktionschef, AU Uddannelse - Uddannelsesstrategisk Sekretariat, Aarhus Universitet, Tlf.: 28 10 28 55, blh@au.dk, Foto: , www.medarbejdere.au.dk, Pernille Kirk Jensen, Fuldmægtig, AU Uddannelse - Analyse og Indberetning, Aarhus Universitet, Tlf.: 21 18 62 97, pkj@au.dk, Foto: , AU Foto

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-06-26-dus-med-dimittenderne

Vilkår for aftaler

 , Du kan finde en printvenlig udgave her:, Vilkår for aftaler 01-2025,  , 1. Indgåelse af aftale og opfyldelse af kontrakten, Disse Vilkår for Aftaler gælder for alle aftaler indgået mellem kunden og Danmarks Statistik og udgør retsforholdet mellem parterne under aftalen og, i forhold til visse bestemmelser, også efter aftalen er ophørt., Danmarks Statistik udfører opgaver i overensstemmelse med de vilkår, som er nævnt i den underskrevne kontrakt eller i form af anden skriftlig aftale. Hvis ikke andet fremgår af kontrakten eller aftalen, udføres opgaven i overensstemmelse med Vilkår for Aftaler., 2. Ikrafttrædelse, En aftale træder i kraft, når der foreligger en skriftlig accept af tilbuddet eller kontrakt fra kundens side., 3. Vilkår som gælder for Danmarks Stati­stik, Danmarks Statistik gør sit bedste for at udføre opgaven kvalificeret, og fejlfrit, samt at levere til tiden., Hvis Danmarks Statistik yder rådgivning i forbindelse med den leverede serviceopgave ud over det, der er aftalt i kontrakten, udarbejder vi en tillægsaftale mellem Danmarks Statistik og kunden, hvori aftale om betaling indgår., Fejl forårsaget af Danmarks Statistik som knytter sig direkte til udførelsen af opgaven, og som kunden giver Danmarks Statistik besked om indenfor 30 dage, vil blive rettet af Danmarks Statistik uden omkostninger for kunden., Danmarks Statistik påtager sig herudover intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan knyttes til den måde, kunden gør brug af Danmarks Statistiks leverancer. Dette forhold gælder, uanset om skaden eller tabet er opstået på grund af fejlbehæftet information i statistikken eller af andre forhold, der direkte eller indirekte relaterer sig til statistikken, samt en eventuel forsinket levering af opgaven., Danmarks Statistik forbeholder sig desuden ret til at kommentere det leverede materiale, hvis kunden benytter materialet på en måde, som Danmarks Statistik vurderer, kan give anledning til misforståelser, forkerte konklusioner og lignende., 4. Vilkår som gælder for kunden, Kunden må ikke videregive det leverede materiale til tredjepart. Kundens videregivelse, udlån, udlejning eller salg af uforarbejdet data til tredjepart må kun ske ved særskilt aftale mellem Danmarks Statistik og kunden. Danmarks Statistik er berettiget til at søge om erstatning fra kunden, og eventuelt fra tredjepart ved brud på ovenstående. , Kunden må kun videregive produkter fra Danmarks Statistik til tredjepart, efter at der er foretaget en væsentlig videreforarbejdning af det leverede materiale., Offentliggørelse af uforarbejdet data fx på internettet eller mangfoldiggørelse i form af andet medie, må kun ske efter forudgående aftale med Danmarks Statistik., Kundens begrænsninger for videregivelse eller offentliggørelse af enten forarbejdet eller uforarbejdet materiale har ingen forældelsesfrist. , Ved ændringer i aftalens indhold og omfang, herunder i tilfælde af ændringer i forbindelse med videregivelse af oplysninger til tredjemand, skal disse aftales skriftligt mellem Danmarks Statistik og kunden., Hvis opgavens færdiggørelse er afhængig af kundens eller en anden leverandørs levering af data, informationer eller andet materiale, og er der aftalt en frist for levering heraf, vil en leveringsforsinkelse uden videre medføre en udsættelse af den frist eller dato, der er aftalt for Danmarks Statistiks levering. Danmarks Statistik forbeholder sig ret til at fastsætte en ny færdiggørelsesdato, hvis forsinkelsen er væsentlig. Kunden vil i givet fald blive informeret om dette. , Kunden må ikke anvende underleverandører eller overdrage sine rettigheder eller forpligtelser til andre, med mindre Danmarks Statistik har givet skriftligt samtykke., Ved anvendelse af det leverede materiale skal Danmarks Statistik nævnes som kilde i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. , Kunden må kun anvende Danmarks Statistiks logo efter forudgående aftale., Ved køb af ydelser fra Survey er der ingen aftalemæssige begrænsninger, hvad angår kundens videregivelse af indsamlet surveydata til tredjepart eller offentliggørelse, medmindre dette er eksplicit beskrevet i Surveys kontrakt med kunden. Kunden skal være opmærksom på at overholde gældende lovgivning – herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen – ved videregivelse og offentliggørelse af surveydata., 5. Immaterielle rettigheder, Danmarks Statistik har ejendomsretten og ophavsretten til det leverede produkt. Danmarks Statistik overdrager brugsretten til kunden mod de nærværende beskrevne vilkår. Brugsretten overgår først til kunden, når den aftalte købesum er betalt., Ved køb af ydelser fra Survey overdrages ejendomsretten og ophavsretten af indsamlet surveydata til kunden ved levering af opgaven, medmindre andet er eksplicit beskrevet i kundens kontrakt med Survey., 6. Fortrolighedshensyn, Danmarks Statistik hverken sælger eller udleverer personoplysninger og forbeholder sig ret til at pseudomisere og diskretionere data i det omfang, der nødvendiggør hemmeligholdelse af personer, familier, husstande og virksomheder. Oplysninger om de metoder, der diskretioneres og pseudomiseres efter, kan indhentes hos Danmarks Statistik. , 7. Opbevaring af kundeoplysninger, Danmarks Statistik respekterer og beskytter sine kunders personoplysninger i henhold til Databeskyttelsesforordningen. Uddybende oplysninger om Danmarks Statistiks privatlivs- og cookiepolitik kan indhentes på , Danmarks Statistiks hjemmeside, ., 8. Betalingsbetingelser, Betaling er netto 30 dage efter modtagelse af fakturaen. Danmarks Statistik fremsender fakturaen til kunden senest 5 hverdage efter opgaven er leveret. Rykkerbreve udsendes ved manglende betaling, og hvis betaling stadig ikke er modtaget, kan fordringen derefter overgives til Skat til inddrivelse. Danmarks Statistik er herudover berettiget til at opkræve et rykkergebyr pr. påkrav/rykker og morarenter i henhold til gebyrloven, som pt. udgør 250 kr., 9. Fortrydelsesret og klager, Kunden har ingen fortrydelsesret i forbindelse med køb af data eller andet elektronisk materiale., Ved køb af bøger eller andet materiale, som ikke er i elektronisk form, yder Danmarks Statistik 14 dages fortrydelsesret., Kunden har ret til at påberåbe sig fejl og mangler op til 30 dage efter opgavelevering. Danmarks Statistiks medarbejder, som har leveret eller afviklet opgaven, skal informeres skriftligt om fejlen., Ved deltagelse i kurser eller seminarer afholdt af Danmarks Statistik skal aflysning, fra deltagerens side, ske senest 24 timer før kursets start ellers forbeholder Danmarks Statistik sig retten til at opkræve kursets fulde pris., 10. Ændringer i aftalen og opsigelse af kontrakten, Eventuelle ændringer i aftalen skal ske skriftligt. Er aftalen nedskrevet i en kontrakt, skal ændringerne vedlægges som tillæg til kontrakten., Modparten har ret til at ophæve kontrakten i de tilfælde, hvor kunden eller Danmarks Statistik ikke har overholdt eller har forsømt sine forpligtelser, som fremsat i kontrakten, og efter skriftlig anmodning fra den anden part, ikke har rettet denne forsømmelse inden 30 dage., Kontrakten kan ophæves med øjeblikkelig virkning i de tilfælde, hvor der er tale om en forsømmelse eller et aftalebrud, der skader opgaven som helhed., Danmarks Statistik har ret til fuld økonomisk dækning for de delopgaver, som allerede er udført inden for rammerne af aftalen, hvis kunden opsiger aftalen., 11. Force majeure, Danmarks Statistik kan påberåbe sig force majeure og dermed fritagelse fra kontrakten i tilfælde af upåregnelige og ekstraordinære begivenheder, som er uden for Danmarks Statistiks kontrol, som ikke kan forudses, forhindres eller overkommes og som umuliggør Danmarks Statistiks forpligtelser., I de tilfælde hvor den ekstraordinære begivenhed ses som en midlertidig hindring, vil der alene være tale om en suspension af Danmarks Statistiks forpligtelser over for aftalegrundlaget og kunden., 12. Lovvalg og værneting, Samhandel med Danmarks Statistik er undergivet dansk ret. Hvis tvister ikke kan løses gennem forhandlinger mellem parterne, afgøres de ved Sø- og Handelsretten i København som første instans.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/priser-og-aftalevilkaar/generelle-aftalevilkaar

Director General Birgitte Anker retires from Statistics Denmark

Director General Birgitte Anker has decided to resign from her position at Statistics Denmark after four years of office and will leave on 31 October 2024. , 3. juni 2024 kl. 14:30 ,  , Birgitte Anker says:, “It has been an honour to be at the forefront of one of Denmark’s oldest and most important institutions characterised by strong professionalism and profound values among management and employees. An institution that contributes to the understanding of society on a daily basis, that supports a vibrant democracy and a well-functioning economy, and that helps ensure that decisions at all levels of society can be based on solid facts.”, “Together with the institution's talented staff, I have worked to make Statistics Denmark even better at accommodating society's need for statistics and data, including providing easier access to the vast volume of data created in one of the world's most digitalised societies. We have come a long way in this respect, and it has been a pleasure to be at the head of this development.”, “The reason for my decision is not that I have found another job – because there is of course no job that can compete with being a national statistician. My decision springs from the desire for a life with greater flexibility and with more room for other things than work. Life is not forever, and if I am going to try to live it slightly differently, now is the time.” , On behalf of the supervisory board of Statistics Denmark, Vice Chair Laila Mortensen says: , We live in an age where the volume of data in the flow of information is excessive and overwhelming and where it can be difficult to decode which figures present a true and fair view. Birgitte has worked to strengthen Statistics Denmark’s role as a safe haven, where everybody has access to independent and quality-assured facts and figures. The strategy that was launched shortly after Birgitte’s accession has been the guiding principle for a strong development of the institution in recent years. We have seen many tangible results such as Denmark's Data Portal and new statistics, and we have experienced a new form of constructive interaction with the institution's many users.” , “On the supervisory board, we have appreciated working with Birgitte, and we understand and respect her decision to resign. With her strong professional mindset and many years of experience as a senior executive, Birgitte has made a strong impression on Statistics Denmark. Thank you very much to Birgitte for a great and significant effort.” , The vacant position as national statistician will be advertised before the summer holidays. Together with the Ministry of Digital Government and Gender Equality, as the appointing authority, the supervisory board will handle the process of finding a new candidate to recommend to the minister. , CV – Birgitte Anker, Date of birth 16 October 1963,  , Education, Master of Science (MSc) in Economics, University of Copenhagen, 1991,  , Career, 2020 – 2024: Director General, Statistics Denmark, 2015 – 2020: Director, National Board of Social Services, 2015 – 2015: Deputy Permanent Secretary, Ministry of Finance, 2011 – 2015: Deputy Permanent Secretary, Ministry for Economic Affairs and the Interior, 2009 – 2011: Deputy Permanent Secretary of Economic Affairs, Ministry of Economic and Business Affairs, 2005 – 2009: Head of Division, Ministry of Economic and Business Affairs, 1998 – 2005: Head of Analysis, Confederation of Danish Employers, 1994 – 1998: Consultant, Confederation of Danish Employers, 1991 – 1994: Head of Section, Ministry of Finance and Ministry of Industry, Business and Financial Affairs,  , Other activities, 2020 - Member of the European Statistical System Committee (ESSC), 2020 - Member of the United Nations Statistical Commission (UNStatCom), 2020 - Member of the OECD Committee on Statistics and Statistical Policy (CSSP), 2015 - Board member of the Danish Economic Society, 2010 - Examiner at the Department of Economics, University of Copenhagen, 2000 - Marshall Fellow, 2009 – 2015: Board member of the Annual Danish Aggregate Model (ADAM), the Danish Research institute for Economic Analysis and Modelling (DREAM) and the Economic Policy Research Network (EPRN), 2009 – 2015: Member of the following OECD committees: EPC, EDRC and NAEC, 2005 – 2008: Member of EU’s Economic Policy Committee (EPC), For comments, please contact Head of Communication Steen Dahl Pedersen, tel. +45 24 27 47 25 or , sdp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-03-director-general-birgitte-anker-retires-from-statistics-denmark

Pressemeddelelse

Hvor stramt er arbejdsmarkedet?

Overordnet set har beskæftigelsen været stigende og ledigheden faldende siden 2013. Det har i stigende grad rejst spørgsmålet om, hvor stramt arbejdsmarkedet egentlig er, og om vi løber en risiko for, at inflationen stiger mere, end vi bryder os om. Svaret på det spørgsmål har betydning for, hvor stram finanspolitikken bør være og måske også for behovet for reformer, der kan øge arbejdsudbuddet., 20. april 2017 kl. 11:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Statistikkerne skal holdes op mod supplerende viden, Når man i den politiske debat fokuserer på arbejdsmarkedets stramhedsgrad, er det selvfølgelig ikke, fordi lav ledighed er noget dårligt. Men ledigheden kan blive så lav, at der kommer øget gang i inflationen og danske virksomheders konkurrenceevne dermed svækkes. Igen er det måske umiddelbart ikke nogen tragedie, når udgangspunktet er en god konjunktursituation og så stærk en konkurrenceposition som den danske - vi har enorme betalingsbalanceoverskud og nettoaktiverne på udlandet oversteg halvdelen af BNP ved udgangen af 2016 - men når sådan en proces først er i gang, kan den vise sig svær at standse igen., På den baggrund er det værd at kigge på ledighedsudviklingen målt ved Danmarks Statistiks forskellige indikatorer., To af indikatorerne - brutto- og nettoledigheden - er baseret på registeroplysninger om udbetaling af dagpenge og kontanthjælp.  De er i udgangspunktet mere statistikker over modtagelse af offentlige ydelser end statistikker over ledighed. Man kan sagtens være uden arbejde, søge arbejde, og være til rådighed for et job (den internationale definition på arbejdsløshed) uden at optræde i registerledigheden. Det gælder for eksempel mange studenter, som modtager SU og samtidig ønsker et deltidsjob ved siden af, eller andre jobsøgende der ikke har ret til dagpenge eller kontanthjælp. I tidligere tider var det nok heller ikke alle, der modtog dagpenge, der var lige meget til rådighed for et job - her er der dog over tid sket betydelige opstramninger., Når de to serier for registerledighed normalt får mest opmærksomhed skyldes det nok, at tallene typisk er ganske sikre. Hertil kommer, at de giver et mål for volumen af ledighed - i den forstand at de korrigerer for, om folk er fuldtids- eller deltidsledige. Arbejdsmarkedet er jo meget strammere, hvis alle de ledige ønsker deltidsbeskæftigelse, end hvis de ønsker fuldtidsbeskæftigelse - i den sidste situation er der mange flere timer at hente fra de ledige., Siden midten af 2016 er bruttoledigheden steget svagt, mens nettoledigheden nærmest har bevæget sig sidelæns (figur 1). Det kan virke overraskende i en periode med pæn vækst i BNP og beskæftigelse. Det skal nok heller ikke tolkes sådan, at arbejdsmarkedet er blevet mindre stramt. Baggrunden for udviklingen i de to registerbaserede ledighedsindikatorer er bl.a., at kommunerne har ændret registreringspraksis for modtagere af integrationsydelse, så de nu i udgangspunktet registreres som jobparate. Det er formentligt et rimeligt gæt, at de personer, der på denne baggrund indregnes blandt de brutto- og nettoledige, ikke har den helt store indflydelse på løndannelsen. Så stigningen i bruttoledigheden siden midten af sidste år kan ikke umiddelbart tages som udtryk for, at arbejdsmarkedet er blevet mindre stramt. Og i stedet for at være konstant havde nettoledigheden formentlig været faldende, hvis der blev korrigeret for den ændrede registreringspraksis., Figur 1. Bruttoledigheden, nettoledigheden og AKU-ledigheden, sæsonkorrigeret, Den forskellige udvikling i brutto- og nettoledigheden afspejler et øget antal ledige i aktivering. Der har historisk været en lang debat blandt (ikke mindst svenske) økonomer om, hvorvidt aktivering af de ledige medførte øget lønpres, eller de aktiverede fortsat holdt lige så meget igen på lønningerne som de åbent ledige, der måles i nettoledigheden. Konklusionen svæver lidt, men argumentet rokker yderligere ved at bruge stigningen i bruttoledigheden som indikation for udviklingen i arbejdsmarkedets stramhedsgrad. , Men hvad så med den tredje indikator, AKU-ledigheden? Den er baseret på at spørge en stikprøve af folk, om de opfylder de internationale kriterier for ledighed, og er generelt mere ustabil. Ikke desto mindre er den også steget siden foråret 2016. Stigningen var koncentreret omkring 2. og 3. kvartal og berørte studenter og såkaldte ”øvrige ledige”. Ledigheden faldt derimod fortsat for modtagere af dagpenge og kontanthjælp. Det viser de detaljerede AKU-tal, som kun offentliggøres på kvartalsbasis på grund af den månedlige stikprøves begrænsede størrelse. Det var altså grupper, der ofte udbyder få timer og normalt ikke betragtes som arbejdsmarkedets kernetropper eller udslagsgivende for løndannelsen, der oplevede en ledighedsstigning. Alt i alt modsiger udviklingen i AKU-ledigheden altså ikke rigtig fornemmelsen af en fortsat tilstramning på arbejdsmarkedet. , Det er også en konklusion, som er i overensstemmelse med virksomhedernes udsagn omkring stigende mangel på arbejdskraft i Danmarks Statistiks konjunkturbarometre, hvor andelen af virksomheder, der oplever arbejdskraftmangel som en begrænsning, er stigende i mange brancher (, se Bag Tallene, 1. marts 2017, ). Andelen af ledige stillinger i den private sektor er også steget de senere år - og specielt siden midten af 2015. , Hvad er det bedste mål for stramhed?, Diskussionen omkring ledighedstallenes udvikling over det seneste års tid rører ved et mere generelt spørgsmål om, hvilket ledighedsbegreb der på den lange bane giver det bedste billede af stramhedsgraden på det danske arbejdsmarked. Svaret på det spørgsmål lettes ikke af, at det ledighedsniveau, som er foreneligt med en stabil inflationsudvikling, må antages at have ændret sig med årene. Det er sket både som resultat af konjunkturtilbageslag, hvor en stigning i ledigheden gradvist har fået et mere strukturelt præg, fordi nogle af de ledige efterhånden er kommet meget langt fra arbejdsmarkedet, og som følge af forskellige arbejdsmarkedsreformer med det formål at reducere den strukturelle ledighed., Ser man på tallenes udvikling (figur 2), er det slående, at AKU-ledigheden og nettoledigheden udviser helt forskellige trends. Tilbage i midten af 1990'erne oversteg nettoledigheden AKU-ledigheden, mens der i de seneste år har været en massiv forskel den anden vej rundt. Set over perioden siden midt-1990erne som helhed har AKU-ledigheden ikke udvist nogen særlig trend. Den langsigtede udvikling i ledigheden er altså massivt forskellig, om man kigger på nettoledighed eller AKU-ledighed (bruttoledigheden har vi kun tal for siden 2007). De to ledighedsbegreber tegner dermed næppe samme historie for arbejdsmarkedets stramhedsgrad (det ville i hvert fald kræve en tilsvarende forskellig opfattelse af udviklingen i strukturel ledighed). , Figur 2. Ledighedsudviklingen 1996-2016, 16-64-årige,  , Ser man på definitionerne bag tallene, har AKU-tallene hele tiden været baseret på den internationale definition af ledighed, omend en ændret opregningsmetode har hævet niveauet noget fra 2007.  En konsistent definition er umiddelbart et plus i forhold til sammenligninger over tid, men gør ikke automatisk AKU-ledigheden til det foretrukne mål for arbejdsmarkedets stramhedsgrad. Hvis, for eksempel, ønskerne om deltids- eller fuldtidsarbejde blandt de ledige ændrer sig over tid, kan det give en skævhed i AKU-ledigheden som et mål for stramhedsgraden af arbejdsmarkedet, fordi AKU-ledigheden måles i personer og ikke fuldtids-personer., Definitionerne bag nettoledigheden har omvendt ændret sig markant over tid - tænk blot på udviklingen i den maksimale dagpengeperiode, som er blevet forkortet adskillige gange. Hver gang har det haft den effekt, at nogle ledige er faldet ud af dagpengesystemet, og hvis de ikke i stedet modtager kontanthjælpsydelser (og vurderes jobparate), viser de sig ikke i tallene. Hvis de ledige, som er faldet ud af statistikken, fortsat har en indflydelse på løndannelsen, så kan nettoledigheden give et mere og mere skævt indtryk af arbejdsmarkedets stramhedsgrad.  Den kortere dagpengeperiode og andre reformer kan samtidig have reduceret tendensen til lønpres generelt og dermed også sænket den strukturelle ledighed, hvilket kan forstærke skævheden i den trendmæssigt faldende nettoledighed som et mål for arbejdsmarkedets stramhedsgrad., Til syvende og sidst er det et empirisk spørgsmål, hvilket ledighedsbegreb der bedst fanger arbejdsmarkedets stramhedsgrad og dermed bedst forklarer lønudviklingen. Man kan måske undre sig over, at det spørgsmål ikke har været genstand for mere analyse, end tilfældet har været. I regi af arbejdet med ADAM-modellen har Danmarks Statistik foretaget nogle begrænsede forsøg på at undersøge spørgsmålet. De pegede mest i retning af AKU-ledigheden som det bedste mål for stramhedsgrad, men var helt klart for begrænsede til at drage stærke konklusioner. Så hermed en opfordring til det fagøkonomiske miljø om at se lidt nøjere på dette emne. 

https://www.dst.dk/da/presse/rigsstat-klumme/2017/2017-04-20-hvor-stramt-er-arbejdsmarkedet

Rigsstatistikerens klumme

Anden teknisk dokumentation

På denne side findes baggrundsmaterialer af teknisk karakter for både nuværende og tidligere modelversioner., Formelfilerne viser alle modellens ligninger. For hver modelversioner er der listefile, som giver et overblik over hvilke ADAM variabler der er endogene og hvilke der er eksogene. Der er lister, som viser nye og udgåede variabler i forhold til den forrige modelversion. Variabellisten og ligningsbrowsersen knytter label og kilde til modellens variabler. Ligningsbrowsersen er i html-format. De øvrige filer er typisk tekstfiler.  , I flere tilfælde er der tale om filer som er ændret og opdateret i forbindelse med brugen af modelen.,  , ADAM marts 2024, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser - mar24, Diverse lister, Nye og udgåede variabler - mar24, Eksempelsamling, Eksempelsamling til Adam Mar24 (pdf), Eksempelsamling til Mar24 - let navigerbar, Eksempelsamling Mar24 (kode), Mar24gap - med strukturelle niveauer, Formelfiler, Formelfil - mar24gap, Normaliseret formelfil - mar24gap, Inverteret formelfil - mar24gap, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser - mar24gap, Diverse lister, Nye og udgåede variabler - mar24gap, LMar24lang - med strukturelle niveauer som tabelvariable, Formelfiler, Formelfil - Mar24lang, Normaliseret formelfil - mar24lang, Inverteret formelfil - mar24lang, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser - mar24lang, Diverse lister, Nye og udgåede variabler - mar24lang, ADAM april 2023, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Diverse lister, Nye endogene variable i apr23, Nye eksogene variable i apr23, Udgående endogene variable i apr23, Udgående eksogene variable i apr23, Eksempelsamling, Eksempelsamling til Adam April 2023 (pdf), Eksempelsamling til Apr23 - let navigerbar, Eksempelsamling til Apr23 (kode), Ligningsbrowser - standard Apr23, Ligningsbrowser23, Ligningsbrowser - Apr23gap - med strukturelle niveauer, Ligningsbrowser23gap, Ligningsbrowser - Apr23lang - med strukturelle niveauer som tabelvariable, Ligningsbrowser23lang, ADAM oktober 2020, Oktober20 - standard Okt20, Formelfil, Formelfiler, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, ligningsbrowser20, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede endogene, Udgåede eksogene, Eksempelsamling, Eksempelsamling, Eksempelsamling kode, Oktober20gap - Okt20 med strukturelle niveauer, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligngingsbrowser, Ligningsbrowser20gap, diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede endogene, Udgåede eksogene, Oktober20lang - Okt20 med strukturelle niveauer som tabelvariable, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, ligningsbrowser, Ligningsbrowser20lang, diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede endogene, Udgåede eksogene, ADAM juni 2019, Formelfil, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Lb19, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgående variabler, Multiplikatorer, Eksempelsamling, ADAM oktober 2018, Formelfil, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Eksempelsamling, ADAM juli 2017x, Formelfiler, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Eksempelsamling, ADAM juli 2017, Formelfiler, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Standardmultiplikatorer, Eksempelsamling, Vedrørende modelversion Jul17, ADAM oktober 2016, Formelfiler, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Standard multiplikatorer, Eksempelsamling, Vedrørerende modelversion Okt16, ADAM oktober 2015, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Standardmultiplikatorer Okt15, Sammenligning af Okt15 og Okt14, ADAM oktober 2014, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Om Adam Oktober 2014, Eksempelsamling Oktober 2014, ADAM juni 2014, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browser, Ligningsbrowser jun14, diverse lister, nye endogene variabler, nye eksogene variabler, udgåede variabler, Multiplikatorer, Standardmultiplikatorer jun14, e-bog, Standardmultiplikatorer jun14, html, Standardmultiplikatorer jun14, pdf, Om Adam Juni 2014, ADAM juli 2013, Formelfiler, Formelfil, Nomaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browsere, Ligningsbrowser, Omdøbningsbrowser, Okt12 til Jul13, Diverse lister, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variabler, Jul13 til Okt12, Okt12 til Jul13, Multiplikatorer, Muleks13 - let navigérbar version, Muleks13 - e-bog, Muleks13 - printervenlig udgave, Om Adam Juli 2013, ADAM oktober 2012, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browsere, Ligningsbrowser, Omdøbningsbrowser, Dec09 til Okt12, Diverse lister, Nye eksogene variabler, Nye endogene variabler, Udgåede variabler, Dec09 til Okt12, Okt12 til Dec09, Om Adam Oktober 2012, ADAM december 2009, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret variabelliste, Browsere, Ligningsbrowser, Omdøbningsbrowser, Apr08 til Dec09, Diverse lister, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variabler, Apr08 til Dec09, Dec09 til Apr08, Om Adam December 2009, ADAM april 2008, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variabler, Eksempelsamlling, PCIM hjælp, Om Adam April 2008, ADAM april 2007, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Nye endogene variable, Nye eksogene variable, Udgåede variable, ADAM juli 2005, Formelfil, Formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Indekseret variabelliste, Nye endogene variable, Nye eksogene variabler, Udgåede variable, ADAM april 2004, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Andre moduler, for- og eftermodeller, Ligningbrowser, Model til omdøbning af variable, Model til beregning af RAS branchefordelt beskæftigelse, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Udfoldet variabelliste, Indekseret variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variable, ADAM februar 2002 patch version, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Udfoldet variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Indekseret variabelliste, Nye endogene variable, Nye eksogene variable, ADAM februar 2002, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Udfoldet variabelliste, Indekseret variabelliste, Nye endogene variable, Nye exogene variable, Udgåede variable, ADAM april 2000, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, variabellister, Variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Inverteret variabelliste, ADAM december 1999, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browser, Ligningsbrowser, ADAM marts 1995, Formelfil, MAR95 - formelfil, Browser, Ligningsbrowser, Diverse downloads:, Introduktion til omdøbning af variabler, Modul til omdøbning af variabler, PCIM version 9, Introduktion til PCIM version 9.07, Hjælpefil til PCIM version 9, Windows hjælpefil til PCIM version 9, PCIM version 7, Hjælpefiler til PCIM version 7, Tabelmenusystem til PCIM version 7, (opdateret september 2002), Tabeldefinitionskort til PCIM version 7, (opdateret september 2002)

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Modellen-ADAM/Download

Danske boligpriser steg næstmest i EU under COVID-19

De danske boligpriser steg 15,3 procent fra første kvartal 2020 til første kvartal 2021. Det er næsten tre gange så meget som gennemsnittet af EU-landene. Kun Luxembourg havde større prisstigninger i samme periode. , 27. juli 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Boligpriserne stiger, og det gør de ikke kun i Danmark. Alligevel havde Danmark de næsthøjeste prisstigninger i EU i 2020. , Det viser de nyeste tal fra det internationale boligprisindeks House Prices Indeks (HPI), som opgøres af medlemslandene og offentliggøres af EU’s statistikorganisation , Eurostat., I første kvartal 2021 steg boligpriserne med 6,1% i EU i gennemsnit sammenlignet med samme kvartal året før. Det er den højeste årlige stigning for EU siden tredje kvartal 2007. I Danmark steg priserne i samme periode med 15,3 pct. , ”Boligpriserne steg markant i Danmark fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 sammenlignet med de resterende EU-lande. Kun Luxembourg havde større prisstigninger. Lande, som vi normalt sammenligner os med, havde mindre stigninger end Danmark. For eksempel steg boligpriserne i Sverige med 7,2 pct. i perioden, mens Norge havde stigninger på 9,7 pct.,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Figur 1: EU-harmoniserede boligprisindeks i EU-lande samt andre udvalgte lande, årlig procentvis ændring fra 2020K1 til 2021K1, Note: Ovenstående viser EU-lande, gennemsnittet for EU + EFTA-landene Island, Norge og Schweiz. Grækenland er som det eneste EU-land ikke med i opgørelsen, men til beregning af EU-aggregatet (EU-27) beregner Eurostat et skøn for Grækenland baseret på oplysninger fra den nationale centralbank. Kilde: , Eurostat database, ., Faktaboks: Boligprisindekset (House Price Index, HPI), Boligprisindekset viser prisændringer på boligejendomme købt af husholdninger (lejligheder, huse, rækkehuse, sommerhuse), både nybyggede og eksisterende, uafhængigt af deres endelige brug og uafhængigt af deres tidligere ejere., Boligprisindekset beregnes i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. , Kilde: Eurostat, ., Boligpriserne steg mest i Luxembourg, EU-landet med de største stigninger fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 var Luxembourg med stigninger på 17 pct., ”Stigningen i Luxembourg hænger især sammen med lokale markedsforhold, såsom høj boligefterspørgsel, lavt boligudbud, stigning i befolkningstallet samt stor købekraft blandt befolkningen,” siger Jakob Holmgaard., Cypern havde som det eneste land et fald i boligpriserne i perioden, mens lande som Spanien, Rumænien, Italien og Slovakiet så stigninger på 1-2 pct. , Udviklingen i boligpriserne i Danmark har længe været højere end i EU , I årene umiddelbart efter finanskrisen fra 2010 til 2013 fulgtes udviklingen i de danske boligpriser pænt ad med EU-gennemsnittet. Men det ændrede sig: , ”Siden 2013 er de danske boligpriser steget mere end EU-gennemsnittet. Specielt under COVID-19 er de danske boligpriser steget markant mere end i EU-gennemsnittet”, siger Jakob Holmgaard., Figur 2: EU-harmoniserede boligprisindeks i EU og Danmark, indeks (2010 = 100) ,   , Kilde: , Eurostats database, Antallet af bolighandler steg i mange lande, En anden måde at belyse situationen på boligmarkedet under COVID-19 på er ved at se på antallet af bolighandler. Her viser tallene fra Eurostat også en øget aktivitet. , Eurostat opgør kun antallet af bolighandler for 12 EU-lande. Antallet af boligtransaktioner steg i 9 ud ad 11 lande i 1. kvartal 2021 sammenlignet med 1. kvartal 2020. Polen har endnu ikke har indset data for 1. kvartal 2021., Antallet af handler faldt kun i Slovenien (-11,2 pct.) og Irland (-6,9 pct.) i 1. kvartal 2021 sammenlignet med 1. kvartal 2020, mens Irland, Portugal, Ungarn, Luxembourg, Bulgarien, Finland og Frankrig oplevede stigninger i perioden. Stigningerne var størst i Belgien med 54,1 pct. og i Danmark med 47,5 pct. sammenlignet med samme kvartal året før., ”Danmark og Holland havde som de eneste af landene stigninger i antallet af transaktioner i alle fire kvartaler i 2020 sammenlignet med året før, mens Slovenien og Belgien havde fald i alle fire kvartaler i 2020 sammenlignet med året før,” siger Jakob Holmgaard., Belgien ændrede reglerne for beskatning af realkreditlån i januar 2020, og det kan ifølge Eurostat delvist forklare stigningen i 4. kvartal 2019 efterfulgt af et kraftigt fald på 29,3 pct. i første kvartal 2020. Den årlige stigning på 54,1 pct. i første kvartal 2021 er også relateret til det meget lave tal for første kvartal 2020., Tabel 1: Udvikling i antallet af boligtransaktioner, årlig procentvis ændring i forhold til samme kvartal året før. Sorteret efter udviklingen i 2021Q1, Anm. Eurostat opgør antallet af bolighandler for 12 EU-lande, dog har Polen endnu ikke indsendt data for 2021Q1. , Kilde: , Eurostats database,  , Læs mere om udviklingen på det danske boligmarked i 2020 her, . , Forskellig sæson i boligsalget blandt udvalgte EU-lande, Ud af de 12 lande, som har leveret data om antallet af transaktioner, er der forskel på i hvilket kvartal boligsalget topper, når vi kigger på gennemsnittet for perioden fra 2015-2020. , Salget er ofte højest i enten andet, tredje eller fjerde kvartal. I Danmark, Finland, Frankrig og Ungarn er salget højest i andet og tredje kvartal. I Irland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Slovenien er salget højest i fjerde kvartal. Kun i Polen topper salget om vinteren i 1. kvartal. , Se andelen af boligtransaktioner i figuren herunder: , Figur 3: Andel boligtransaktioner for hvert kvartal, gennemsnit 2015 – 2020., Anm: Figuren viser et gennemsnit over andelen af boligtransaktioner i hvert kvartal for perioden 2015-2020. For eksempel blev 28 pct. af Nederlandenes samlede bolighandler foretaget i 4. kvartal gennemsnitligt fra 2015-20. På grund af afrunding summer tallene ikke nødvendigvis helt til 100 inden for hvert land., * Gns for 2016 – 2020., ** Gns for 2017 – 2020., Kilde: , Eurostats database, ., Du kan læse mere om sæson på det danske boligmarkedet i denne , DST-analyse, ., Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på , JHO@dst.dk, eller 39 17 31 24, hvis du har spørgsmål til artiklen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-07-27-danske-boligpriser-steg-naestmest-i-EU-under-COVID-19

Bag tallene

18.000 studerende flytter ved deres studiestart på videregående uddannelser

Flest nye studerende flytter til hovedstad og storby, mens land og provins mister flere studerende, end de modtager., 22. juli 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Når pladsen på et af Danmarks universiteter, erhvervsakademier eller professionsskoler er sikret, indleder tusindvis af danske studerende jagten på en egnet studiebolig i den by, hvor deres fremtidige studieplads ligger., I 2020 flyttede rundt regnet 18.000 kommende studerende til ny bolig i månederne omkring studiestarten på en videregående uddannelse. Det svarer til 30 pct. af alle studerende, som startede på videregående uddannelser det år., For at en flytning tælles med som en studieflytning i denne opgørelse, skal den flyttende person være startet på en videregående uddannelse og være flyttet i perioden fra 1. august 2020 til 31. oktober 2020., ”På den måde mener vi at kunne give et kvalificeret bud på, hvor mange der flytter i forbindelse med studiestart. Når det er sagt, kan vi jo ikke vide med sikkerhed, at de unge er flyttet på grund af optag på videregående uddannelse,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Mikkel Jonasson Pedersen.  , ”Det er blot sandsynligt, da vi også kan se, at langt de fleste af disse flytninger faktisk bringer de studerende tættere på deres kommende studie. Dog er der også 13 pct. af de flyttende, som øger afstanden til det kommende studie.”, Mange af nye studerende flytter mere end 50 kilometer, 6.900 af de studerende, som flyttede i forbindelse med studiestarten, flyttede mere end 50 kilometer tættere på studiet. Det svarer til 38 pct. af alle de flytninger, studerende foretog omkring studiestart., Den næststørste gruppe flyttede mellem 11-50 kilometer. Det gjorde rundt regnet 2.700 nye studerende, hvilket svarer til 15 pct. af alle flytningerne. Rundt regnet 2.300 af flytningerne bragte den studerende længere væk fra studiet, end før flytningen fandt sted, svarende til 13 pct. af flytningerne., Afstandene er beregnet på baggrund af Kraks kort. I nogle tilfælde er der ikke overensstemmelse mellem disse kort og de registrerede adresser. Det kan både skyldes nybyggerier som ikke er med på kortene, men også at adressen fra sidste år ikke længere findes., Det betyder, at ved ca. 3.500 af flytningerne i forbindelse med studiestart, er det ikke muligt at beregne forskelle i afstand. Tallene om flytteafstande er derfor behæftet med en vis usikkerhed., Antal flytninger og flytteafstand, nye studerende på videregående uddannelser. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Flest nye studerende flytter til København, Den kommune, som flest nye studerende på videregående uddannelser flyttede til i 2020, var Københavns Kommune, dog meget tæt efterfulgt af Aarhus Kommune., Knap 4.100 studerende flyttede til Københavns Kommune, mens knap 4.000 flyttede til Aarhus Kommune. Dette svarer hhv. til 23 og 22 pct. af alle studieflytningerne omkring studiestart på videregående uddannelser i 2020. Tallet inkluderer alle flytninger foretaget af nye studerende på videregående uddannelser, både flytninger inden for samme kommune og tilflytninger fra andre kommuner., Kommunen med tredje flest studietilflytninger i 2020 var Aalborg med rundt regnet 2.200 flytninger svarende til 12 pct. af alle studieflytninger omkring studiestart. Herefter følger Odense Kommune med 2.000 studieflytninger svarende til 11 pct. af flytningerne., Tilflyttende studerende til de største danske kommuner. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Anm: Figuren viser kun tilflytning til Danmarks fire største kommuner, Land- og provinskommuner mister flere studerende end de modtager, Trækker man de fraflyttende studerende fra de tilflyttende studerende, får man den såkaldte nettotilflytning, altså om de forskelige kommuner går i ’plus eller minus’, når alle de nye studerendes flytninger er foretaget., Netto modtog danske storbykommuner (Odense, Aalborg og Aarhus) 5.015 kommende studerende på videregående uddannelser i 2020, hvilket var den største nettotilflytning blandt alle kommunetyperne., Den næststørste tilflytning skete til kommunerne grupperet som ”hovedstadskommuner” i , Danmarks Statistiks klassificering af danske kommunetyper, , som dækker over København og en række omkringliggende kommuner. Hovedstadskommunerne endte med en nettotilflytning på knap 1.900., Alle andre kommunetyper i landet, herunder landkommuner, provinskommuner og oplandskommuner endte med at have negativ nettotilflytning i 2020. Der var altså flere kommende studerende, som flyttede fra disse kommuner end til dem., Fakta: Hvad menes der med land og provinskommuner?, Danmarks Statistik har grupperet Danmarks 98 kommuner i 5 overordnede kommunetyper, som hedder Hovedstadskommuner, Storbykommuner, Provinsbykommuner, Oplandskommuner og Landkommuner., Denne opdeling er lavet med udgangspunkt i oplysninger om tilgængelighed til arbejdspladser og antallet af indbyggere i den største by i kommunen., Opdelingen kan anvendes til analyser af geografiske forskelle i Danmark., Se oversigt over alle danske kommuner og deres klassificering , her, Den største nettofraflytning af studerende skete i landets landkommuner, hvor omtrent 2.600 forlod kommunegruppen til fordel for andre kommunegrupper., Dernæst følger de danske oplandskommuner, som mistede knap 2.200 studerende (netto), efter flytteregnestykket var gjort op. Disse følges af provinskommunerne, hvor 2.100 studerende (netto) endte med at forlade kommunerne., Se flere tal om til- og fraflytning i tabellerne i bunden af artiklen., Nettotilflytning, nye studerende på videregående uddannelser. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Størstedelen af de flyttende studerende halverer deres afstand til studiet, Mange af de nye studerende fik markant kortere afstand til studiet, efter de var flyttet. Således mere end halverede rundt regnet 10.100 studerende deres afstand til deres kommende studie, hvilket svarer til 55 pct. af alle flytningerne omkring studiestart., ”Kigger man udelukkende på gruppen, som halverer deres afstand til studiet, kan vi se, at ret mange af dem har gjort dette ved at flytte relativt langt,” forklarer Mikkel Jonasson Pedersen., ”Fx har knap 7.000 studerende mere end halveret deres afstand ved at flytte over 50 kilometer tættere på studiet.” , Studerende som efter flytning har halveret afstanden til studiet. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregister, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Nikolaj Kær Schrøder Larsen på 3917 3259 eller , NKL@dst.dk, eller fuldmægtig Mikkel Jonasson Pedersen på 3917 3752 eller , MPS@dst.dk, Tabel: Brutto- og nettotilflytning fordelt på kommunetyper. 2020,  , Hovedstadskommuner, Landkommuner, Oplandskommuner, Provinsbykommuner, Storbykommuner, Bruttotilflytning, 6.047, 1.052, 474, 2.410, 8.236, Nettotilflytning, 1.884, -2.583, -2.178, -2.138, 5.015,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-07-22-Studerende-flytter-efter-uddannelse-i-forbindelse-med-studiestart

Bag tallene