Søgeresultat

Indeksregulering

Hvad er indeksregulering? Og hvordan anvender man prisindeks til regulering af kontrakter?

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/indeksregulering

Ofte stillede spørgsmål

Oprettelse af projektindstilling

Når du vil oprette et nyt projekt i DDV App, skal du først udfylde en projektindstilling. Projektindstillingen er det formelle dokument, der gennem hele projektets levetid danner grundlaget for alle senere databestillinger., Projektindstillingen oprettes under , Projekter og Data, ved at trykke på , Ny projektindstilling, . Her udfyldes titel, institution og ordning. Når disse oplysninger er angivet, vælges , OK, for at fortsætte til projektdetaljerne., Projektdetaljer, Under Projektdetaljer angiver du projektets centrale oplysninger, herunder , Formål, , , Beskrivelse, og , Samfundsrelevans, . Formål og beskrivelse skal tilsammen give et klart og præcist billede af, hvad projektet undersøger og hvorfor analysen er relevant. , Læs mere om hvordan du skriver en projektbeskrivelse, . , Du skal også angive en overordnet , populationsbeskrivelse, og en , beskrivelse af eksterne data, . Beskrivelserne skal give et samlet indblik i, hvilke populationer og datakilder projektet indeholder - uden for mange detaljer. Den konkrete populationsdannelse og dokumentation af eksterne data sker i databestillingen. Hvis projektet kræver , fuldt registerudtræk, , markeres og begrundes dette under populationsbeskrivelsen., Derudover angives projektets , slutdato, , og der tildeles , underskrivere, til projektindstillingen. Det er også muligt at uploade relevante bilag, der understøtter projektets indhold. Husk at udarbejde en klar og præcis projektindstilling, der danner et tydeligt grundlag for vurdering og godkendelse af projektet. Bemærk at indstillingens tekst kan redigeres ved en genindstilling på et senere tidspunkt, hvis der er behov for det, og projektets slutdato kan også ændres. , Datapakker, I projektindstillingen angives, hvilke , datapakker, projektet har behov for. Datapakkerne fastlægger, hvilke registre du senere kan vælge i databestillingen. Du vælger datapakker ved at:, Gå til fanen , Se og vælg pakker, Markere de datapakker, der er nødvendige for projektet, Gå til fanen , Begrundelse, For hver datapakke du vælger, skal du angive en kort men fyldestgørende begrundelse for, hvordan datapakken anvendes i analysen og hvorfor den er nødvendig for projektets formål. Kun datapakker med status ansøgt eller godkendt kan vælges i databestillingen. Hvis du ikke er klar over, hvad det er for datapakker som omfatter de registre du ønsker, kan du oprette en databestilling direkte via linket , oprette en ny bestilling, . Her kan du vælge de registre, du ønsker, og de relevante datapakker bliver derefter tilføjet automatisk til projektindstillingen. For yderlige information, , læs mere om databestillinger, ., Projektadgange, Projektadgang, er det begreb vi anvender om en bruger med adgang til et projekt. Projektets kontaktperson kan administrere adgange til projektet. Dette omfatter:, Skift af kontaktperson, Tilføjelse af brugere, Fjernelse af brugere, der ikke længere er tilknyttet projektet, Projektadgange kan opdateres både før og efter godkendelse af projektindstillingen., Analyseplatforme, Læs mere under analyseplatform, Opsummering, Afslutningsvis vises en samlet oversigt over projektindstillingen. Det anbefales at gennemgå alle oplysninger grundigt, inden du sender projektindstillingen til institutionens administrator. Herefter kan administrator sende den videre til Danmarks Statistik., Spørgsmål og svar til projektindstillingen, Genindstil projekt, Skal tidligere godkendte projekter genindstille projektindstillingen?, Når projektet udvides med nye pakker, ændringer i populationen eller eksterne data inden for nye emner, skal projektindstillingen omfatte det nye data og dermed altid genindsendes., I 2026 kan man opdatere projektindstillingen og sende den ind uden beregning – , dette gælder dog kun projektindstillinger uden udvidelser, ., Hvornår er muligheden ’Genindstil projekt’ relevant?, Det kræver en genindstilling af projektet hvis det skal udvides. Det kan være i forbindelse med behov for en ny datapakke eller nye eksterne data, der ikke er omfattet af den godkendte projektindstilling., Projektet har ikke tidligere brugt registervælgeren til at vælge data til underprojekter. Derfor er det ikke godkendt til alle pakker. Skal indstillingen udfyldes eller kan vi vente til en udvidelse?, Projektet kan ikke bestille data fra pakker, det ikke er godkendt til. projektindstillingen i dets nuværende form skal derfor udfyldes og godkendes. Det gøres uden beregning, hvis I kan vise, at det ikke drejer sig om en udvidelse., Populationer, Hvad betyder “fuldt register”, når det vedrører populationer?, Registrene i Danmarks Statistik er baseret på forskellige populationer afhængigt af emne. Eksempelvis omfatter PHD-registret udelukkende PhD-studerende, mens ADOP udelukkende omfatter adopterede. Derfor anvendes betegnelsen , fuldt register, og ikke , fuld population, ., Kan alle projektindstillinger vælge fuldt registerudtræk?, Alle projekter, der har gode, faglige argumenter for behovet for fuldt registerudtræk, kan få adgang til fuldt registerudtræk., Offentlige institutioner, der ønsker at danne en eller flere populationer selv, kan bruge dette ønske i deres faglige argumentation., Datapakker, Skal en projektindstilling godkendes igen, hvis der tilføjes en ny datapakke?, Ja, projektindstillingen skal genindstilles for at der kan tilføjes en ny datapakke. I genindstillingen skal man både beskrive formål og anvendelse af datapakkens emne i projektets beskrivelse og komme med en faglig begrundelse under datapakker -> begrundelse. Herefter indsendes genindstillingen og kan blive godkendt af Danmarks datavindue., Kræver det ny godkendelse at tilføje et register under en allerede godkendt datapakke?, Nej. Når en datapakke er godkendt i projektindstillingen, kan alle registre i datapakken bestilles., Skal de konkrete registre bestilles, selv om datapakken er godkendt i projektindstillingen?, Ja. Projektindstillingen dækker godkendelse af datapakker. De konkrete registre vælges altid i databestillingen., Eksterne data, Hvor og hvordan beskrives eksterne data?, Eksterne data beskrives overordnet i projektindstillingen på emneniveau., Den detaljerede beskrivelse, herunder variabler, kilde og afidentificering, angives i databestillingen., Kan vi beskrive eksterne data der ikke er uploadet endnu?, Ja, i projektindstillingen skal I overordnet beskrive behovet for ekstern data på emneniveau. Det kan godt beskrives selvom der går lang tid, før man forventer at indsende det. Når projektindstillingen er godkendt, kan man bestille eksterne data inden for det beskrevne område uden yderligere genindstillinger. På denne måde kan man sikre, at projektindstillingen ikke skal genindstilles, når der bestilles eksterne data i fremtiden., Bilag, Hvor skal bilag (fx SDS-godkendelser) vedhæftes?, Bilag kan enten vedhæftes den senest godkendte projektindstilling eller når der oprettes en databestilling. Det er typisk relevant ved Eksterne data., Genindstilling af projektindstilling, Hvis du har behov for at udvide eller supplere en allerede godkendt projektindstilling, kan du oprette en genindstilling under Projekter og data. En genindstilling anvendes eksempelvis ved behov for yderligere datapakker, større ændringer i populationer eller eksterne data. , Ved en genindstilling oprettes en ny version af projektindstillingen, som bygger videre på den senest godkendte version. Genindstillingen skal godkendes, før ændringerne kan anvendes i efterfølgende databestillinger.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/projektindstilling/oprettelse-af-projektindstilling

Nyregistrerede og brugte biler

Hvor mange nye biler købtes sidste år? Hvor mange var elbiler? Og hvor energieffektive er de? Her finder du statistik om nyregistrerede og brugte biler i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/transportmidler/nyregistrerede-og-brugte-biler

Emneside

Brugerroller

Relevante medarbejdere på et forskningsprojekt skal oprettes som brugere i DDV App. Når du benytter DDV App, har du forskellige muligheder afhængigt af, hvilken brugerrolle din institution har givet dig. Nedenfor kan du læse, hvilke rettigheder de forskellige roller har. I DDV App kan du se din rolle under ’Mit overblik’ ud for din institution. Er der ikke angivet en specifik rolle, er du ’Bruger’., Der findes 7 forskellige roller:, Autorisationsansvarlig , Stedfortræder , Administrator, Underskriver , Kontaktperson, Kontaktperson med beføjelser, Bruger, Hvem kan redigere brugeroplysninger i DDV App, Den enkelte bruger kan selv opdatere sine brugeroplysninger i DDV App. Det kan fx være relevant, hvis en bruger skifter arbejdsplads og derfor vil have opdateret sin e-mailadresse., Hvis en tilknytningsaftale skal nedlægges, skal dette enten gøres af brugeren selv, institutionens administrator, den autorisationsansvarlige eller dennes stedfortræder. , Se tabel over brugerrettigheder i DDV App, Nedenfor kan du læse, hvilke rettigheder de enkelte roller har. Du kan også læse mere om, hvordan rollerne tildeles.,  , Hvad kan de forskellige roller?, Autorisationsansvarlig, Denne bruger er ansvarlig for institutionens autorisation under mikrodataordninger hos Danmarks Statistik og godkender tilknytningsaftaler under autorisationen. Den autorisationsansvarlige har det juridiske ansvar for, at de brugere, der er tilknyttet institutionen, overholder de gældende retningslinjer for brug af data. Derudover er det den autorisationsansvarlige, der definerer institutionens maildomæne(r). Autorisationsansvarlige kan udpege en stedfortræder til at varetage sine opgaver. , Stedfortræder, En bruger, der har de samme rettigheder som den autorisationsansvarlige. Det anbefales kraftigt at udpege én eller flere stedfortrædere. I fold-ud menuen ’Tildeling af roller’ nedenfor kan du læse, hvordan man vælger stedfortrædere i DDV App. Bemærk, at den autorisationsansvarlige ikke kan være stedfortræder for sig selv., Administrator, Det er institutionens administrator, der i DDV App skal godkende og indsende alle institutionens projektindstillinger og databestillinger til Danmarks Statistik. Administratoren fungerer som intern godkender. Vedkommende har dermed til opgave at kvalitetssikre indholdet i institutionens projektindstillinger og databestillinger, så de lever op til form og krav. Det betyder, at en administrator bør være tilgængelig og forventes at anvende DDV App regelmæssigt., Det er også administratoren, der opretter og tilknytter nye brugere. En institution skal altid have mindst én administrator, og det anbefales at udpege minimum to administratorer. Det skyldes, at nogle opgaver i DDV App kun kan udføres af en administrator, og at en given administrator ikke kan administrere sig selv. Det er muligt at udpege op til 10 administratorer på én institution., Underskriver, Personer med underskriverrollen kan på vegne af institutionen skrive under på, at en projektindstilling er lovlig i henhold til Databeskyttelsesforordningen, artikel 6., Når jeres projektindstilling er godkendt, bliver den underskrevet af en medarbejder i Danmarks Datavindue. Herefter vil projektets kontaktperson, den administrator eller kontaktperson med beføjelser, der har indsendt indstillingen samt den udvalgte underskriver modtage en mail med information om, at projektindstillingen er godkendt og underskrevet. Herefter skal I underskrive projektindstillingen. Kun brugere, der har fået tildelt underskriverrollen, kan underskrive projektindstillinger., Rollen som underskriver tildeles af den autorisationsansvarlige eller en stedfortræder. Husk, at det er et krav, at personer med underskriverrollen formelt er ansat på den institution, hvor de har underskriverrollen. Der er en ingen begrænsninger i antallet af brugere, der har rollen som underskriver., Kontaktperson, En bruger med adgang til et projekt har rollen som kontaktperson for projektet. Det er den person på projektet, som har dialogen med Danmarks Datavindue om projektindstillingen og databestillinger. Et projekt kan kun have én kontaktperson. Administrator kan ændre et projekts kontaktperson., Kontaktperson m. beføjelser, En institution kan vælge, at projekternes kontaktpersoner har beføjelser svarende til administrator på de projekter, brugeren er kontaktperson på. Hvis en kontaktperson har beføjelser, er rollen afgrænset til de institutioner, som brugeren er tilknyttet. Ønsker du som autorisationsansvarlig denne løsning til en institutionens kontaktpersoner, skal du kontakte Danmarks Datavindue., Bruger, Dette er basisrollen for brugere. Rollen giver adgang til oplysninger om de institutioner og projekter brugeren er tilknyttet, og brugeren har mulighed for at redigere egne oplysninger. Når en bruger tilknyttes et projekt i DDV App, får vedkommende også adgang til projektets data på forskermaskinen. Kontakt en administrator eller den autorisationsansvarlige, hvis du ønsker at blive oprettet som bruger under en autoriseret institution., Projektansvarlig hos Danmarks Statistik, Når du indsender et projekt til os, vil du få tildelt en projektansvarlig i Danmarks Datavindue, som du vil have direkte kontakt med. Vi bestræber os på at besvare din henvendelse så hurtigt som muligt. , Se de gennemsnitlige behandlingstider under Kontakt Danmarks Datavindue, Hvordan tildeles roller?, Det er den autorisationsansvarlige på institutionen, der kan tildele rollerne som stedfortræder, administrator og underskriver., For at gøre dette, skal du som autorisationsansvarlig logge ind i DDV App og vælge ’Mit overblik’. Klik på den institution, du er autorisationsansvarlig hos, og klik derefter på de tre prikker til højre for institutionens navn. Ønsker du at tildele/fratage rollen som administrator, skal du klikke på ’Administrer administratorer’. Ønsker du at tildele/fratage rollen som stedfortræder, skal du klikke på ’Administrer stedfortrædere’, osv. Der vises nu en liste over alle institutionens tilknyttede brugere. Klik ’Vælg’ ud fra den bruger, du ønsker at gøre til enten stedfortræder, administrator eller underskriver., Institutionens administratorer kan oprette nye tilknytningsaftaler til institutionen og tilknytte brugere til projekter.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/brugeradgang/brugerroller

Aarhus måler fattigdom ud fra FN's verdensmål

Aarhus kommune har, med hjælp fra Danmarks Statistik, fået et bedre overblik over den relative fattigdom i kommunen. Den nye viden vil gøre det nemmere at målrette indsatsen overfor de mennesker, der har mest brug for den., 24. maj 2019 kl. 11:00 ,  , Af Bjarne Holm, FN vedtog i 2015 de 17 verdensmål, der skal være med til at styre verden i en mere bæredygtig og retfærdig retning, specielt for de dårligst stillede. I den forbindelse har Danmarks Statistik af Finansministeriet fået til opgave at beskrive, hvordan verdensmålene ser ud i en dansk kontekst. En af de statistikker, der er blevet affødt af det, er Danmarks Statistiks nye fattigdomsindikator, der kortlægger udviklingen af relativ fattigdom i Danmark., Ved at krydse fattigdomsindikatoren med en række andre statistikker, har DST Consulting hjulpet Aarhus Kommune med at få et bedre overblik over den relative fattigdom i Danmarks næststørste by., „Aarhus kommune har bedt os om at hjælpe dem med at få tal på, hvordan det så ud med den relative fattigdom i Aarhus kommune. Det har vi gjort ved at tage statistikken om relativ fattigdom og krydset den med data som for eksempel køn, alder, socioøkonomisk status, herkomst, postnummer og sogne. Det har været en nem og ligetil proces,“ fortæller Nikoline Gilvad Whitt, der er fuldmægtig i DST Consulting., Tal målretter indsatsen, Men selvom det har været en nem proces, at få tallene frem, så har det gjort en stor forskel for Aarhus Kommune., „Før vi brugte tallene fra Danmarks Statistik, var Aarhus Kommunes fattigdomsopgørelse afgrænset til alene at have fokus på antallet af borgere, der samlet set modtog en offentlig ydelse plus tillægsydelser på et niveau, som placerede dem under fattigdomsgrænsen. Opgørelsesmetoden betød, at en børnefamilie udover den offentlige forsørgelsesydelse fik medregnet tillægsydelser, som for eksempel børnepenge, boligstøtte og værdien af friplads til daginstitution. Den samlede indtægt for en børnefamilie kom dermed op på et niveau, der betød at familien kom over fattigdomsgrænsen. Det betød i praksis, at vi ikke havde et mål for børnefattigdom,“fortæller Adam Galai, der er AC-fuldmægtig i Beskæftigelsesforvaltningens stab i Aarhus Kommune og fortsætter., „Med tallene fra Danmarks Statistik er børn som lever i familier med en disponibel indkomst under fattigdomsgrænsen nu synlige, hvilket betyder, at vi i højere grad kan vurdere behovet for særlige indsatser i forhold til økonomisk udsatte børnefamilier, og samtidig har vi et statistisk grundlag til at kunne deltage i den nationale debat om børnefattigdom.“,  , Andel af befolkningen, som lever under fattigdomsgrænsen 2017,  , Andelen af relativt fattige falder med alderen, og de ældste grupper på 65 og derover har den laveste andel relativt fattige.,  , Relativ fattigdom betyder, at fattigdom måles i relation til den generelle levestandard i samfundet. Indikatoren for fattigdom kombinerer kriterier om lav indkomst, lav formue og socioøkonomisk status. Der måles på andelen og antallet af personer under grænserne. Studerende medregnes ikke i opgørelsen. Indikatoren er baseret på FN's definition. , Geografisk afgrænsning, En anden faktor, der har gjort det nemmere for Aarhus Kommune, er, at de ved at krydse med data som postnumre og sogne, har gjort det tydeligt, hvor i kommunen der er den største andel af relativt fattige., „Det betyder igen, at vi konkret kan gå ind og lave særlige indsatser, der hvor det gør mest gavn. For eksempel i forbindelse med vores tiltag, '3000 færre på offentlig forsørgelse', hvor vi har investeret 26 millioner i at få flere i beskæftigelse og i at få udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet løftet ud af den relative fattigdom via job og uddannelse. Tallene fra Danmarks statistik klæder os godt på til at lave sådanne beskæftigelsestiltag,“ fortæller Adam Galai., Indtil videre er det kun Aarhus kommune, der har fået lavet specifikke tal om relativ fattigdom, men det vil være nemt at hjælpe andre kommuner med at gøre det samme., „I forbindelse med vores fokus på verdensmålene har vi statistikken om relativ fattigdom på landsplan, og det vil derfor ikke være en stor opgave, hvis andre kommuner vælger at gå i Aarhus´ fodspor og få lavet mere konkrete tal for deres område,“ fortæller Nikoline Gilvad Whitt og runder af:, „Og hvis kommunerne er interesserede i at få zoomet ind på verdensmålene i en mere lokal kontekst, så vil vi ved konkrete forespørgsler gerne undersøge mulighederne for at danne data inden for de forskellige indsatsområder.“,  , Fakta #1 Relativ fattigdom og verdensmålene, „Relativ fattigdom“ er en ny indikator, der anvender Danmarks Statistiks nye formuestatistik i opgørelsen af folks økonomiske situation. Indikatoren er udviklet af Danmarks Statistik inspireret af det mål, som det tidligere Ekspertudvalg om Fattigdom udviklede tilbage i 2013., Danmarks Statistiks arbejde med rapportering på verdensmålene sker på opdrag fra Finansministeriet, der dog har ladet Danmarks Statistik vurdere, hvordan opgaven skal løses. I alt har Danmarks Statistik rapporteret på 100 delmål i år., Du kan læse mere om måling af verdensmålene her, Nikoline Gilvad Whitt, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: 39 17 32 19, ngw@dst.dk, Foto: , Danmarks Statistik, Adam Galai, AC-Fuldmægtig, Beskæftigelsesforvaltningen, , Aarhus Kommune, Tlf.: , 41 87 44 83 , adga@aarhus.dk, Foto: Adam Galai

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-05-24-Aarhus-maaler-fattigdom-ud-fra-FNs-verdensmaal

Er efterskole blevet for de riges børn?

For nogle familier kan egenbetalingen for efterskolepladser være en barriere. Efterskoleforeningen valgte at få tal på elevernes sociale profil., 23. oktober 2019 kl. 10:00 ,  , Af Morten Andersen, Selvom egenbetalingen er øget over de senere år, kommer et stigende antal unge på efterskole. Samtidig er der tendens til, at efterskolerne modtager flere unge fra velstillede familier. Endnu er tendensen dog ikke så stærk, at man kan tale om social slagside i sammensætningen af eleverne., Sådan kan man sammenfatte resultaterne af et datagrundlag, som Efterskoleforeningen har rekvireret hos Danmarks Statistik., ”Vi synes da, at det er fantastisk, at et stigende antal familier vælger at investere i deres børns dannelse frem for i samtalekøkkener eller rejser til Thailand. Men det er et paradoks, at efterskolerne modtager et stigende antal elever samtidig med, at egenbetalingen er steget gennem de seneste 10-15 år. Vi ønskede derfor at få klarlagt indkomstudviklingen i befolkningen generelt for at have et retvisende grundlag for at vurdere sammensætningen i vores elevgruppe”, siger konstitueret vicedirektør Mette Hjort-Madsen, Efterskoleforeningen., Bør være en mulighed for alle, Foreningen bad Danmarks Statistik om at sammenligne efterskoleeleverne med elever i folkeskolens samt privatskolernes ældste klasser., Statistikken viser, at familieindkomsten hos de familier, der sender deres børn på efterskole i 10. klasse, ligger over gennemsnittet, mens indkomsten hos familier, hvor børnene kommer i folkeskolens 10. klasse, er markant lavere end gennemsnittet. I 8. klasse ligger familieindkomsten blandt efterskoleelever derimod under gennemsnit og i 9. klasse på niveau med landet i øvrigt., ”Hvis du går 30 år tilbage, var det nok forbundet med social lavstatus at være elev på en efterskole. Sådan er det heldigvis ikke længere. Men omvendt skulle det jo nødigt være sådan, at det kun er de rige, der kan sende deres børn afsted. Vi har en målsætning om, at alle unge bør have mulighed for at vælge at gå på efterskole,” siger Mette Hjort-Madsen., Stabil søgning fra familier med lav indkomst, Det statistiske materiale dækker perioden 2008-2018. Gennem perioden har der været en stigende andel af efterskoleeleverne, som kommer fra familier med mere end 800.000 kr. i årlig familieindkomst., ”Men man skal huske på, at der generelt er kommet flere familier med så høj indkomst i perioden. Den viden er vigtig for os at have.”, For familier med indkomst under 400.000 kr. er andelen af unge, der kommer på efterskole, stabil., ”Selvom gruppen af elever med lave indkomster er stabil, er vi bevidste om, at egenbetalingen for pladser på efterskole har nået et niveau, hvor den udgør en barriere for mange familier. Statistikken viser os, at også familier med relativt lav indkomst prioriterer at sende deres unge på efterskole. Men der er nok en tendens til, at man er nødt til at tage beslutningen på et tidligere tidspunkt, simpelthen for at kunne nå at spare op. Det vil nogle gange betyde, at unge, som gerne ville have været på efterskole, ikke får muligheden,” kommenterer Mette Hjort-Madsen.,  , Elever fra familier med bruttoindkomst på 800.000 kr. eller derover og på under 400.000 kr.,  , Figuren viser antal af elever fra familier med bruttoindkomst på over 800.000 kr. og under 400.000 kr. der dimitterer fra henholdsvis efterskoler og folkeskoler i hele landet i 2012, 2015 og 2018. Bruttoindkomsten for familierne er per 31. december året før eleverne dimitterer og beregnes af Danmarks Statistik, som summen af den personlige A-skattepligtige indkomster, indkomst som selvstændig, kapitalindkomst samt indkomster fra udlandet., Kilde: Danmarks Statistik, Beslutninger træffes i et samspil, Hos Danmarks Statistik betegner fuldmægtig Nikoline Gilvad Whitt projektet som ”et rigtig godt forløb”:, ”Vi ligger inde med de data, som Efterskoleforeningen efterspurgte, men når man først går i gang med en opgave, vil der altid opstå nogle udfordringer.”, For eksempel viste det sig, at nogle grundskoler har elever, der er væsentligt ældre i forhold til den aldersgruppe, der var fokus for undersøgelsen. Desuden var der skoler, som allerede i foråret havde indregistreret elever, der først skulle starte til efteråret., ”Det drejede sig om relativt få personer, men det er alligevel nødvendigt at tage nogle beslutninger om, hvordan man afgrænser, hvem der skal med i statistikken, og hvem der ikke skal. Der vil altid være noget oprydningsarbejde,” forklarer Nikoline Gilvad Whitt. ”Derfor er det vigtigt, at kunden er inde over og spiller med, som Efterskoleforeningen gjorde.”, Klædt på til debat, Mette Hjort-Madsen understreger, at Efterskoleforeningen godt selv kunne have fundet data for eleverne på efterskolerne:, ”Imidlertid giver det os væsentligt større værdi, når vi kan sammenligne efterskoleeleverne med unge fra de andre skoleformer. Derfor var det naturligt at kontakte Danmarks Statistik. Som ikke-statistiker kan det godt være bøvlet at gennemskue Danmarks Statistiks kodekatalog, men vi har fået god vejledning. Samarbejdet har været upåklageligt.”, Efterskoleforeningen forventer at benytte det nye datagrundlag både internt og eksternt, slutter Mette Hjort-Madsen:, ”Materialet udgør et grundlag for strategiske beslutninger i vores bestyrelse og i det hele taget interne diskussioner i foreningen. Samtidig er det godt for os at være klædt på, når der opstår debat i samfundet om efterskolernes rolle. Det er bedst for alle, at debat er baseret på data frem for på formodninger.”,  , Fakta #1 Elevtal og pris, Trods stigende egenbetaling er antallet af efterskoleelever steget fra ca. 27.000 unge i 2012 til ca. 30.000 i 2018. Et gennemsnitligt efterskoleophold koster i dag ca. 55.000 kr. efter fradrag af statslig elevstøtte, som er indkomstbestemt., Kilde: , Danmarks Statistik og Efterskoleforeningen, Fakta #2 Elevregisteret, Elevantallet på landets efter- og folkeskoler er trukket fra Elevregisteret. Elevregistret er et forløbsregister, hvor man kan følge de enkelte studerendes vej gennem deres uddannelse. Registret indeholder tal fra 8. klasse til forskeruddannelser helt tilbage til 1973 og fra 0. klasse tilbage til skoleåret 2006-2007. Registreret bygger på oplysninger fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer, som indsamles en gang årligt., Læs mere om elevregisteret, Mette Hjort-Madsen, Konstitueret Vicedirektør, Efterskoleforeningen, Foto: Henning Hjorth, Nikoline Gilvad Whitt , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: 39 17 32 19, ngw@dst.dk, Foto: , Nikoline Gilvad Whitt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-10-23-er-efterskolen-blevet-for-de-riges-boern

Nærbillede af små områder sikrer effektiv vandforsyning

VandCenter Syd A/S har brug for nøjagtige informationer om befolkningstætheden i land og by for at drive vandforsyningen effektivt. Vandselskabet bruger Det Danske Kvadratnet til at få overblik., 16. november 2021 kl. 16:00 ,  , Af , Lone Schrøder Jeppesen, VandCenter Syd A/S har brug for nøjagtige informationer om befolkningstætheden i land og by for at drive vandforsyningen effektivt. Vandselskabet bruger Det Danske Kvadratnet til at få overblik., Statistik i kvadratiske celler, der zoomer ind på befolkningstætheden i bestemte geografiske områder, er rigtig nyttigt. Det er erfaringen hos VandCenter Syd A/S, der forsyner 176.963 indbyggere med drikkevand i Odense og på Nordfyn. Vandselskabet bruger data fordelt på Det Danske Kvadratnet fra Danmarks Statistik til at få oplysninger om "natbefolkningen", som er befolkningstallet opgjort på befolkningens bopælsadresse. , - Vi er helt afhængige af at få data om antal personer og husstande i vores forsyningsområder til de forskellige indberetninger, som vi skal lave, siger proceskonsulent Erling Nissen hos VandCenter Syd, der fik leveret nye tal i marts 2021.  , VandCenter Syd er som alle andre vandselskaber underlagt et vandtilsyn. Vandselskabet skal indberette data om vandforbrug og ledningsnet til Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som herudfra sætter et prisloft for, hvor meget vandselskabet må opkræve hos forbrugerne. Vandsektoren er et naturligt monopol, og den økonomiske regulering skal tilskynde vandselskaberne til at være omkostningseffektive, så vandpriserne holdes nede., Benchmarking af vandselskaberne, Forsyningssekretariatet sammenligner i en benchmarking vandselskabernes omkostninger og tilskynder på den måde de mindst effektive selskaber til at spare og udnytte deres ressourcer lige så godt som de mest effektive. I beregningen tages højde for, at det er dyrere at vedligeholde ledningsnettet og investere i nyt i en byzone end i en landzone. Og for at få en korrekt opgørelse har VandCenter Syd opdelt ledningsnettet i fire zoner: landzone, byzone, cityzone og indre cityzone.  , VandCenter Syd har 15 trykzoner på ledningsnettet med forskelligt vandtryk afhængig af, hvor højt terrænet ligger. Vandforbruget måles i de enkelte trykzoner, og vandselskabet bruger også her kvadratnettet til at beregne, hvor mange mennesker, der bor i de enkelte områder, og hvor mange liter vand en indbygger bruger i gennemsnit pr. døgn., - Hvis vi har en forurening - det sker heldigvis ikke så tit, så bruger vi kvadratnettet til at få overblik over hvor mange mennesker, der rammes af den. Det kan også være i forbindelse med fx gravearbejde eller lukning af vandforsyningen, at vi har brug for at vide, hvor mange der påvirkes, og om der skal laves en nødforsyning, fortæller Erling Nissen. , Fakta #1, Det Danske Kvadratnet,  , Danmarks Statistik tilbyder flere typer statistik fordelt på Det Danske Kvadratnet:, Statistik om natbefolkningen. Antal husstande og personer med bopæl i et bestemt geografisk område., Statistik om dagbefolkningen. Antal personer, der opholder sig i et bestemt geografisk område om dagen fx for at arbejde eller studere., Læs mere om Det Danske Kvadratnet her , Mange statistiske kombinationsmuligheder, Det Danske Kvadratnet er et stort og fintmasket net. Det opdeler Danmark i over 400.000 små geografiske celler på hver 100 kvadratmeter. De geografiske områder ligger helt fast, så det er muligt at sammenligne befolkningstal over tid og se en udvikling. Det gør andre administrative grænser som kommuner, regioner, sogne og postnumre ikke. De ændres fx i forbindelse med, at kommuner lægges sammen., - Kommuner er ret store, og der er stor variation i befolkningstætheden inden for kommunegrænserne. Frem for at se på kommuneniveau er det en fordel at bruge kvadratnet, hvis man vil længere ned i detaljerne og kigge på befolkningstætheden i tyndt- og tætbefolkede områder. Man kan hurtigt finde ud af hvor mange mennesker, der bor i et område, forklarer fuldmægtig hos DST Consulting Allan Hansen., Som udgangspunkt er det muligt at koble stort set hvilken som helst statistik med befolkningstæthed og bopælsadresse. Informationer om antal personer og husstande kan fx kobles med statistik for beskæftigelse, husstandsindkomst, antal biler i husstanden og antal børn i husstanden, om befolkningen i området bor i etagebyggeri eller parcelhus, er i beskæftigelse, under uddannelse eller gået på pension. , - I princippet er der ikke nogen grænser for, hvilken statistik man kan få på kvadratnettet. Der kan kobles en masse oplysninger på, så det virkelig bliver interessant. Der er rigtig mange muligheder, og statistik for natbefolkningen er kun en af dem, fremhæver Allan Hansen., Det må ikke være muligt at kunne identificere personer, så alle oplysninger er anonymiseret. Derfor er der krav om hvor mange husstande, der som minimum skal være i en kvadratnetcelle., Både standard og skræddersyet , Det Danske Kvadratnet er populært. Mange brancher har ifølge Allan Hansen interesse i at blive klogere på indbyggerne i bestemte geografiske områder. Kommuner bruger det fx i lokalplanlægningen tæt ved kyster, veje og bygninger. Virksomheder og detailkæder kigger nærmere på befolkningstætheden i markedsanalyser for at finde de områder, hvor det vil være mest optimalt at placere sig. Og forskere har interesse i at kunne følge befolkningen i bestemte geografiske områder som led i deres forskning.  , - Vi kan levere statistik via det Danske Kvadratnet meget hurtigt, hvis det fx er "natbefolkning", fordi det er et standardprodukt. Vi kan sagtens imødekomme langt mere komplicerede forespørgsler fra kunderne, hvis de er interesseret i at få koblet specielle oplysninger og har særlige krav, men skræddersyede løsninger vil dog typisk tage lidt længere tid, siger han.,   , Fakta #2, VandCenter Syd A/S, VandCenter Syd A/S er et af Danmarks største og ældste vandselskaber. VandCenter Syd forsyner ca. 177.000 indbyggere med drikkevand og aftager spildevand fra ca. 235.000 indbyggere i Odense og på Nordfyn. Vandselskabet står for drift af 5 vandværker, 8 renseanlæg samt 1.100 km vandledning og 2.700 km kloakledning., Erling Nissen, Proceskonsulent, VandCenter Syd A/S, Tlf. , 63 13 23 57, en@vandcenter.dk, Foto: , VandCenter Syd, Allan Hansen,  , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. , 23 24 93 58, hnn@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-11-16-naerbillede-af-smaa-omraader-sikrer-effektiv-vandforsyning

Et meningsfuldt liv for kronisk syge!

Når befolkningen ældes, og kronisk syge borgere lever længere, bliver rehabiliteringstilbuddene stadig vigtigere. Med rehabiliteringsprogrammer får kronisk syge borgere mulighed for at lære at mestre deres sygdom og leve et meningsfuldt liv med god livskvalitet og velvære. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan rehabiliteringsprogrammer fungerer, og at de løbende evalueres, justeres og udvikles. , 22. oktober 2020 kl. 7:00 ,  , Af Lone Schrøder Jeppesen, Når befolkningen ældes, og kronisk syge borgere lever længere, bliver rehabiliteringstilbuddene stadig vigtigere. Med rehabiliteringsprogrammer får kronisk syge borgere mulighed for at lære at mestre deres sygdom og leve et meningsfuldt liv med god livskvalitet og velvære. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan rehabiliteringsprogrammer fungerer, og at de løbende evalueres, justeres og udvikles. , Formålet med rehabilitering er meget bredt. Derfor er det vigtigt at tydeliggøre hvilke effekter, man måler på, konkluderer ny forskning med afsæt i rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge borgere i Aalborg Kommune., På Klinisk Institut ved Aalborg Universitet har adjunkt Annette Willemoes Holst-Kristensen forsket og skrevet en ph.d.-afhandling om måling af effekterne af rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge borgere i Aalborg Kommune ved hjælp af særudtræk fra Danmarks Statistik. Hun konkluderer, at formålet med rehabilitering er meget bredt, så det er nødvendigt med et bredere syn på resultatmålinger. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man fortolker ordet effekt., - Det vigtigste er at tydeliggøre, hvad man måler. På den sundhedsmæssige skala scorer borgerne i Aalborg Kommune lavt, fordi det jo er kronisk syge borgere, men på skalaen for velvære får de øget livskvalitet af at deltage i rehabilitering. Så alt efter, hvordan du vælger at definere effekt og måler effekten af rehabilitering, så kan du i virkeligheden få ret forskellige resultater, siger hun., Annette Willemoes Holst-Kristensen har i sin forskning set på livskvalitet ud fra to perspektiver nemlig den sundhedsrelaterede livskvalitet og en lidt bredere fortolkning af livskvalitet i form af velvære. Og hun har lavet et valideringsstudie af et nyt spørgeskemaværktøj.,  , Fakta #1, Kommunerne bør have ét fælles måleredskab, Resultaterne af effektmålinger kan være vidt forskellige fra kommune til kommune. Det optimale vil være, at kommunerne , udarbejder standardiserede retningslinjer for måling af effekter og udvider synet på effekter, , anbefaler adjunkt og ph.d. ved Aalborg Universitet Annette Willemoes Holst-Kristensen., Læs hele PhD-afhandlingen her,  , Kompliceret at måle effekt, Aalborg Kommune har et udviklingsarbejde i gang på området. Der er brug for mere forskning, for det er ikke nemt at måle effekten af rehabiliteringsprogrammer, lyder erfaringen., - Det er kompliceret, for er det mål for borgerens fysiske sundhed, fx borgerens egen oplevelse af livskvalitet, eller at borgeren kan håndtere sin sygdom bedre efter et forløb, som vi skal måle? Mange af de borgere, der kommer i forløb, er ret syge, og man kan jo ikke sige, at de skal have det bedre rent fysisk efter et forløb. Man kunne godt lave en før- og eftertest for hver indsats, men der er forskel på, hvad det er for en sygdom, den enkelte borger er der med, så der vil være forskellige mål afhængig af den enkelte borger. Rigtig mange borgere er multisyge, og det gør det yderligere vanskeligt, forklarer forskningschef i Aalborg Kommune Tine Curtis., Analyse af frafaldet, Annette Willemoes Holst-Kristensen har også undersøgt nogle af de mere uudforskede aspekter af kommunal rehabilitering. Hun har koblet Aalborg Kommunes egne data med registerdata fra Danmarks Statistik for at analysere frafaldet i rehabiliteringstilbuddene, og hvorvidt der er et mønster i, om borgeren deltager, dropper ud eller takker nej til tilbuddet. Ved hjælp af socioøkonomiske faktorer som status, civilstand, indkomst og uddannelsesniveau samt sundhedsdata kan hun konkludere, at de borgere, der deltager, er de ressourcestærke. Det er pensionisterne, de gifte og dem, der har et højt uddannelsesniveau. De borgere, der dropper ud, er i stor udstrækning folk, der har flere sygdomme. Og dem, der takker nej til rehabiliteringstilbud, er borgere med få ressourcer. De bor alene, de har lavt uddannelsesniveau, og de er ikke i arbejde. Studierne af frafald har været vigtige for Aalborg Kommune., - Det gør, at vi kan blive bedre i behovsafklaringen og lave et tilbud, som passer til den enkelte, og som motiverer den enkelte til at deltage i stedet for at hoppe fra. Det handler om at afklare borgerens ønsker og motivation og koble dem med den sundhedsfaglige vurdering. Det har vi lært rigtig meget af, understreger Tine Curtis. , Mange muligheder for at kombinere data, Forskere har mange muligheder for at kombinere egne data med data fra Danmarks Statistik i deres forskning., - Der er uendelig mange muligheder for at lave virkelig brede forskningsprojekter via vores forskerordning. Forskere kan også nemt og simpelt søge om data fra andre datakilder, som de kan få lagt ind på projektet, siger chefkonsulent i Danmarks Statistiks Forskningsservice Solveig Vibe-Petersen.,  , Fakta #2, Rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge i Aalborg Kommune, Alle borgere, der henvises fra sygehus eller egen læge, inviteres til en afklarende samtale. Ud fra borgerens behov og en sundhedsfaglig vurdering aftales hvilke indsatser, der vil rygestop. Undervejs i forløbet får borgeren en målopfyldelsessamtale, der danner baggrund for eventuel tilpasning af indsatsen. Ved forløbets afslutning gennemføres en slutsamtale, og status sendes til borgerens egen læge. Tilbuddet følger de faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen., Fakta #3, Processen i et forskningsforløb hos Forskningsservice i Danmarks Statistik, Forskere skal autoriseres for at bruge forskerordningen i Danmarks Statistiks Forskningsservice., Herefter indsendes en indstilling, der specifikt fortæller, hvad forskningsprojektet handler om. Når den er godkendt, kan forskerne få adgang specifikt til de data, der er behov for., I forskningsprojektet må det ikke være muligt at identificere enkeltpersoner eller virksomheder. Data må kun bruges til forskning og ikke administrativt., Anette Willemoes Holst Kristensen,  , PhD i sundhedsøkonomi ved Aalborg universitet , Adjunkt ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet, Tlf. 2324 3840, awh@dcm.aau.dk, Foto: Aalborg Universitet, Tine Curtis,  , Forskningschef, Aalborg Kommune, Adj. professor, Aalborg Universitet, Tlf.: 2250 1923, tine.curtis, @aalborg.dk, Foto: Aalborg Kommune, Solveig Vibe-Petersen,  , Chefkonsulent, Forskningsservice, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3654 , svp, @, dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-10-22-et-meningsfuldt-liv-for-kronisk-syge

Hvem bliver indlagt med Covid-19?

Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund har større risiko for at blive indlagt med Covid-19 end etniske danskere. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet med hjælp fra blandt andet registerdata fra Danmarks Statistik., 16. marts 2021 kl. 16:00 ,  , Af Stina Askholm Mellerup, Hold afstand, sprit af og bliv hjemme. Alle var underlagt de samme restriktioner, da første bølge af corona ramte Danmark i foråret 2020. Alligevel blev over dobbelt så mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere indlagt med Covid-19 set i forhold til etniske danskere. Det viser en ny analyse af de 2232 indlagte med Covid-19 i perioden marts til juli 2020., - Konkret viser vores undersøgelse, at der er 2,5 gange så stor risiko for at blive indlagt med Covid-19 blandt eksempelvis tyrkere, pakistanere og somaliere i Danmark. Også selvom vi har justeret for alder, køn og andre sygdomme. Dykker vi længere ned i tallene, kan vi se, at risikoen er højest blandt somaliere, hvor der var fem gange så mange indlæggelser i perioden, og dernæst blandt irakere, hvor indlæggelserne var 3,5 gange så høje end blandt etniske danskere, fortæller Marie Nørredam, professor på Københavns Universitet, som står bag den nye undersøgelse., Særlige risikofaktorer?, Baggrunden for den nye undersøgelse er data fra udlandet, især England og USA, der viser store etniske forskelle på, hvor mange der er blevet testet positiv og indlagt med Covid-19 – og hvor stor dødeligheden er. ,  - , I vores undersøgelse ville vi derfor undersøge, om det samme var tilfældet i Danmark, og hvad det kunne forklares med – og ikke mindst se på, om der var særlige risikofaktorer for at få et værre forløb med corona hos ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Altså var der flere og længere indlæggelser, flere personer på intensiv og en højere dødelighed blandt nogle befolkningsgrupper – og hvorfor? fortæller Marie Nørredam., Mere udsatte, I undersøgelsen har forskerholdet derfor også analyseret indlæggelsestallene ud fra en række sociodemografiske faktorer som fx alder, køn, uddannelse, bopæl og jobtype. Her kan især to faktorer forklare, hvorfor der er så stor forskel blandt forskellige etniske befolkningsgrupper., - Vi har lavet såkaldt trinvise analyser, hvor vi fx først kontrollerer tallene for alder og køn, dernæst for jobtype osv. for gradvist at tjekke, hvad der forklarer overrisikoen. Efter at have kontrolleret for alle sociodemografiske faktorer kan vi i hvert fald forklare omkring halvdelen af overrisikoen med, at personerne bor flere sammen på færre kvadratmeter i tættere befolkede områder. Samtidig har personerne mere eksponerede jobs som fx taxachauffører eller servicefag, hvor de kan være mere udsatte for smitte, forklarer Marie Nørredam.,  , Fakta #1 , Patienter indlagt med bekræftet COVID-19, Hent flere tal i Statistikbanken om COVID-19 smittespredning mv. pr. dag (eksperimentel statistik) (AFSLUTTET) (SMIT1), Kilde: Danmarks Statistik, Store mængder data, For at komme frem til resultaterne har Marie Nørredam og hendes forskerteam kombineret sundhedsdata fra blandt andet Sundhedsdatastyrelsen med registerdata fra Danmarks Statistik.,  Jette Heberg, fuldmægtig i Danmarks Statistik, forklarer:, - Gennem vores Forskningsservice har Marie og hendes team fået adgang til store mængder socioøkonomiske data om fx etnicitet, oprindelsesland, uddannelse, indkomst, arbejdsklassifikation og boligforhold, der har kunnet kobles med sundhedsdata om blandt andet indlæggelser og kroniske sygdomme. På den måde har de helt ned på personniveau – selvfølgelig anonymiseret og underlagt strenge krav for anvendelse – kunnet sammenstykke et billede af de personer, der var indlagt med Covid-19 under første bølge., Flere nuancer med, Netop muligheden for at få adgang til den type data har været afgørende for den nye undersøgelse., - Gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er jo kompleks, og man kan ikke skære alle over en kam. Derfor har det været rigtigt vigtigt for os at kunne nuancere billedet så meget som muligt med præcis data, og det har vi kunnet med informationerne fra Danmarks Statistik. Desuden har vi haft et effektivt samarbejde, hvor vi hurtigt har kunnet få fat i de nødvendige data, fortæller Marie Nørredam og fortsætter:, - Næste skridt i vores undersøgelse er at undersøge sygdomsforløbet og dødeligheden på grund af Covid-19 blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, og her kommer vi til at tage data for en længere periode med., Kan bruges til forebyggelse, Ifølge Marie Nørredam er resultaterne afgørende viden i pandemier fremadrettet., - Vores undersøgelse viser, at der findes nogle underliggende sociale faktorer, der har betydning for, om nogen befolkningsgrupper er mere udsatte end andre. Det er ikke faktorer, man kan lave om fra den ene dag til den anden, men hvis det viser sig, at der er større risiko for dårligere sygdomsforløb og højere dødelighed blandt disse grupper, kan man fremadrettet fokusere på det i forebyggelse og optimere på deres behandling.,  , Fakta #2 , Forskningsprojektet „Understanding ethnic differences in COVID-19 in Denmark", Forskningsprojekt på Afdeling for Sundhedstjenesteforskning under Københavns Universitet., Projektet belyser etniske forskelle i indlæggelser, sygdomsforløb og dødeligheden af COVID-19 blandt migranter og efterkommere sammenlignet med danskfødte., Anvender nationale registerdata fra Danmarks Statistik med særligt fokus på risikofaktorer relateret til sociodemografi og comorbiditet., Bag projektet står professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Hvidovre Hospital, Marie Nørredam., Fakta #3 , COVID-19 , – ,  hurtige indikatorer, Nye datakilder og metoder kan give hurtigere indikatorer for samfundsudviklingen under COVID-19 end Danmarks Statistiks sædvanlige udgivelser, som følger faste internationale retningslinjer, og hvor der sker en mere udtømmende kvalitetssikring., Vi har derfor samlet vores eksperimentelle statistik på denne side, som giver et overblik over Danmarks Statistiks nuværende statistikker og analyser i forbindelse med COVID-19. Arbejdet med at finde nye statistikker, der belyser den nuværende situation med COVID-19, foregår i tæt samarbejde med Nationalbanken og andre samarbejdspartnere., Læs mere om eksperimentel statistik her, Marie Nørredam, Professor, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Københavns Universitet, Tlf. 2521 9925 , mano@sund.ku.dk, Foto: Københavns Universitet, Jette Heberg, Fuldmægtig, Forskningsservice, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3130 , teh@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-03-16-hvem-bliver-indlagt-med-covid-19

ENE2HT: Energiregnskab i GJ (detaljeret)

tilgang og energitype
1966-2024 (GJ (gigajoule))

https://www.statistikbanken.dk/ENE2HT

Statistikbanktabel