Søgeresultat

Regnskabsstatistik

Her kan I indberette oplysninger til statistikken,  (English), Vælg indberetningsmåde nedenfor:, Blå knap, : Digital indtastningsløsning., Grøn knap, : Indberet XBRL-fil med Danmarks Statistiks taksonomi., Læs mere under, : , Hvordan kan I indberette?, Virksomheder med forskudt regnskabsår, udfylder for det regnskab, hvor regnskabsafslutningen ligger imellem , 1. maj 2024, og, 30. april 2025, . Læs mere under: , Hvornår er der frist for indberetning?, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 1 time på denne indberetning., Indberet XBRL-fil med , Danmarks Statistiks taksonomi, Indberet XBRL-fil, Læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, OBS, : Hvis jeres revisor skal indberette på jeres vegne, skal der oprettes en fuldmagtsaftale. , Læs om aftalen her: , Opret fuldmagtsaftale, hvis jeres indberetning foretages af revisor. , Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder i private byerhverv detaljerede regnskabsoplysninger om resultat, balance, investeringer m.m. De detaljerede oplysninger kan ikke hentes fra Skattestyrelsen eller Erhvervsstyrelsen. Jeres oplysninger er nødvendige for at kunne udarbejde årlig regnskabsstatistik, der belyser den økonomiske situation og udvikling i erhvervslivet., Statistikken bruges som grundlag for økonomiske analyser i Danmark og EU. Den bruges blandt andet af politiske beslutningstagere, økonomer og brancheorganisationer - fx Dansk Industri. Statistikken bidrager til, at erhvervspolitiske initiativer, reguleringer, støtteordninger m.m. kan besluttes og evalueres på et faktuelt grundlag. Oplysningerne anvendes også i Nationalregnskabet. Se ", Nyt fra , Regnskabsstatistik for private byerhverv, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning? , Gruppe 0, Gruppe 1, Gruppe 2, Gruppe 3, Gruppe 5, Regnskabsafslutning:, 1. maj til, 30. sep. 2024, 1. okt. til, 31. dec. 2024, 31. dec. 2024, 1. jan. til, 30. april 2025, 31. dec. 2024, Indberetningsfrist:, 1. apr. 2025, 1. juli 2025, 1. juli 2025, 3. nov. 2025, 1. juli 2025, Anmod om længere frist for: , Gruppe 0, , , Gruppe 1, , , Gruppe 2, , , Gruppe 3, , , Gruppe 5., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde) , Indberetningen skal altid indeholde:, Resultatopgørelsens punkt 1 til 19, såsom nettoomsætning, vareforbrug, husleje, underentrepriser og leje/leasing. Disse oplysninger findes enten i den interne årsrapport med specifikationer eller i den skattemæssige årsopgørelse. , Balanceposterne, som kan hentes fra årsrapporten. , Investeringer, , der kan findes i årsrapporten eller den interne årsrapport med specifikationer eller den skattemæssige årsopgørelse. Vedrørende investeringsafgangen og hvordan den beregnes, se vejledning i den digitale indtastningsløsning. , Hvis jeres firma er et moderselskab, , skal I kun sende oplysninger om moderselskabet, ikke hele koncernen., Virksomheder med forskudt regnskabsår, udfylder for det regnskab, hvor regnskabsafslutningen ligger imellem 1. maj 2024 og 30. april 2025. Læs mere under: , Hvornår er der frist for indberetning?, Oversigt over undersøgelsens spørgsmål, Nedenfor kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen – som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning., Bemærk: I den digitale indtastningsløsning kan udvalgte poster være forudfyldt med oplysninger fra virksomhedens årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Fra 2025 vil poster, der kan være forudfyldt, være markeret i kladden., Se alle spørgsmål: Regnskabsstatistik (PDF - kladde), Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 1 time, Læs mere om tidsforbrug, Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Hvilke indberetningsløsninger kan I bruge?, Hvordan forbereder man sin indberetning?, Kan flere medarbejdere bidrage til en indberetning?, Kan man se tidligere indsendte indberetninger?, Kan man udfylde sider i indberetningen i selvvalgt rækkefølge?, Bliver data fra årsrapport til Erhvervsstyrelsen genbrugt?, Kan en revisor eller anden tredjepart indberette via fuldmagt?, Hvilke indberetningsløsninger kan I bruge?, Indtast oplysninger i digital indtastningsløsning., Indberet XBRL-fil med Danmarks Statistiks taksonomi., Se alle spørgsmål: Regnskabsstatistik (PDF - kladde), Bemærk, : For virksomheder med , 20 eller flere ansatte, er det ikke længere tilladt at indberette via upload., Virksomheder med , under 20 ansatte, kan i år undtagelsesvis indberette via upload af den interne årsrapport med specifikationer eller den skattemæssige årsopgørelse., NB, : Fra næste år accepteres , kun, indberetninger via den digitale indtastningsløsning eller indberetning af XBRL-fil, som benytter Danmarks Statistiks taksonomi., Indberetning via digital indtastningsløsning, Nogle poster i indtastningsløsningen kan være forudfyldt med relevante oplysninger fra jeres indsendte årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Læs mere under: , Bliver data fra årsrapport til Erhvervsstyrelsen genbrugt?, Start indberetning, Indberet XBRL-fil med Danmarks Statistiks taksonomi, Alle virksomheder kan indberette til , Regnskabsstatistik, i XBRL-format. Det er vigtigt at anvende Danmarks Statistiks taksonomi, der indeholder flere oplysninger end årsrapporten til Erhvervsstyrelsen. Kontakt jeres revisor eller softwareudbyder for at høre mere., Indberet XBRL-fil, XBRL-skabelon og vejledning - dansk/engelsk (Excel), Fuldmagtsaftale, Hvis jeres revisor skal indberette på jeres vegne, skal der oprettes en fuldmagtsaftale. Læs om aftalen her:, Opret fuldmagtsaftale, hvis jeres indberetning foretages af revisor, Datafortrolighed og informationssikkerhed, Læs om datafortrolighed og informationssikkerhed, Hvem skal indberette – og hvorfor? , Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Hvert år anmodes ca. 9.000 virksomheder om indberetning til , Regnskabsstatistik, ., Hvordan udvælges virksomheder?, Statistikken omfatter virksomheder i private byerhverv. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv., Større virksomheder, : Virksomheder med 50 eller flere ansatte (fuldtidsårsværk - og/eller en årlig momsomsætning på 200 mio. kr. eller mere) indgår altid i stikprøven., Mindre virksomheder, : Der udtages repræsentative stikprøver blandt virksomheder med 0-49 ansatte. De udvalgte virksomheder indberetter normalt i minimum to år, hvorefter der kan følge en pause. Mulighed for pause afhænger af virksomhedens branche og størrelse., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 1 time, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 1 time på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 8.642 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning, Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist for:, Gruppe 0, , , Gruppe 1, , , Gruppe 2, , , Gruppe 3, , , Gruppe 5, . , Seneste "Nyt fra , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ", Faldende omsætning i private byerhverv, 12. december 2024 , I 2023 var den samlede omsætning i de private byerhverv 5.461 mia. kroner, svarende til et fald på 719 mia. kr. sammenlignet med 2022. Det viser de foreløbige 2023 tal fra Regnskabsstatistik for private byerhverv., Tabeller i Statistikbanken om 'Virksomheders økonomi og regnskaber', Emneside: Regnskabsstatistik for private byerhverv., Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for private byerhverv., Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for primære erhverv., Statistikdokumentation: Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/regnskabsstatistik

YDAARSAG

Navn, YDAARSAG , Beskrivende navn, Forlængelsesårsag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, YDAARSAG, Ydelsesårsag er kun defineret for sager vedrørende dagpenge ved sygdom. , Koden angiver, hvorfor en sag har fået lov til at løbe længere end normalt i henhold til loven., Ydelsesårsag er som oftest blank., Detaljeret beskrivelse, YDAARSAG, Ydelsesårsag er kun defineret for sager vedrørende dagpenge ved sygdom., Koden angiver, hvorfor en sag har fået lov til at løbe længere end normalt i henhold til loven., Ydelsesårsag er som oftest blank., YDAARSAG mangler værdier for året 1997. Hvorfor vides ikke. , Der er databrud 1996/1998 og 2014/2015. , Der foreligger ikke nogen forklaring på databrudet i 1996/1998, men som sagt mangler YDAARSAG værdier i 1997. , Databrudet i 2014/2015 kan forklares med, at 16 ydelseskoder nedlægges, og samtidig oprettes der tre: , Indholdsmæssige ændringer fra år til år i variablen YDAARSAG, YDAARSAG har missingværdi = blank fra og med år 2002. Før år 2002 er missingværdi = missing (dvs. ikke udfyldt), 1996: Oprettede ydelsesårsager: , 54 - Pensionssag rejst , 55 - Indstillet til førtidspension, 2000: Oprettede ydelsesårsager:, 56 - Afventer raskmelding, ingen foranstaltning, 57 - Under lægebehandling, ingen foranstaltning, 2001: Nedlagte ydelsesårsager:, 08 - forlænget indstillet til førtidspension og , 55 - Indstillet til førtidspension oprettet 31. marts., 2004: Oprettede ydelsesårsager:, 32 - Nyt sygefravær, §26 stk.1 , 2007: Oprettede ydelsesårsager: , 01 - SDPL §27 stk.1 nr.1, Revalider. til ordinært arbejdsmarked, 24 - Er under lægebehandling efter ventetid §27 stk. 1 nr. 3, Nedlagte ydelsesårsager:, 01 - Revalidering sandsynlig, men ikke planlagt, 02 - Revalidering sandsynlig, afventer forrevalidering, 03 - Revalidering sandsynlig, forrevalidering iværksat, 04 - Revalidering sandsynlig, afventer iværksæt. af revalidering, 10 - Under lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 11 - Afventer lægebeh..forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 12 - Langv.lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 13 - Langv.lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 2*26 uger, 15 - Beh.påbegyndt - forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 16 - Under lægeb.- forvent.arb.dyg.inden 2*26 uger, 30 - Nyt sygefravær - generel varighed, 31 - Nyt sygefravær - forlængelse, 40 - Afklaring, forlænges i 13 uger, 41 - Afklaring, forlænges i yderligere 13 uger, 2014: Oprettede ydelsesårsager: , 02 - SDPL §27 stk.1 nr.4, Afklaring fleksjob/FØP/ressourceforløb, 23 - SDPL §27 stk. 1 nr. 3, Forventes rask, 32 - SDPL §26 stk.1, Nyt sygefravær omfattet af varighed, Nedlagte ydelsesårsager:, 24 - Er under lægebehandling efter ventetid §27 stk. 1 nr. 3, 32 - Nyt sygefravær, §26 stk.1 , 43 - Afklaring til fleksjob/FØP, § 27 stk. 1 nr. 4, 50 - Afventer forrevalidering/arbejdsprøvning, 51 - Forrevalidering/arbejdsprøvning iværksat, 52 - Afventer iværksættelse af egentlig revalidering, 53 - Arbejdsskade anmeldt, 52 - Afventer iværksættelse af egentlig revalidering, 53 - Arbejdsskade anmeldt, 54 - Pensionssag rejst, 56 - Afventer raskmelding, ingen foranstaltning, 57 - Under lægebehandling, ingen foranstaltning, 60 - Afventer sygehusindlæggelse, 61 - Afventer speciallægeundersøgelse, 62 - Afventer speciallægeerklæring, 63 - Afventer ambulant behandling, 2016: Oprettede ydelsesårsager:, 33 - SDPL §24 a og b, Nyt sygefravær - livstruende sygdom, 2017: Nedlagte ydelsesårsager:, 33 - SDPL §24 a og b, Nyt sygefravær - livstruende sygdom, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, D280300.TXT_YDAARSAG - Forlængelsesårsag, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 01-01-1995, 01, 01-01-1995, 02-04-2007, 02, 01-01-1995, 02-04-2007, 03, 01-01-1995, 02-04-2007, 04, 01-01-1995, 02-04-2007, 05, 01-01-1992, 31-12-1994, 06, 01-01-1995, 07, 01-01-1995, 08, 01-01-1995, 31-12-2001, 10, 01-01-1995, 02-04-2007, 11, 01-01-1995, 02-04-2007, 12, 01-01-1995, 02-04-2007, 13, 01-01-1995, 02-04-2007, 14, 01-01-1995, 15, 01-01-1995, 02-04-2007, 16, 01-01-1995, 02-04-2007, 20, 01-01-1995, 23, 01-07-2014, 30, 01-01-1995, 02-04-2007, 31, 01-01-1995, 02-04-2007, 32, 01-07-2014, 40, 01-01-1995, 02-04-2007, 41, 01-01-1995, 02-04-2007, 42, 01-01-1995, 43, 01-01-1995, 30-06-2014, 50, 01-01-1995, 30-06-2014, 51, 01-01-1995, 30-06-2014, 52, 01-01-1995, 30-06-2014, 53, 01-01-1995, 30-06-2014, 54, 01-01-1996, 30-06-2014, 55, 01-01-1996, 31-12-2001, 56, 01-01-2000, 30-06-2014, 57, 01-01-2000, 30-06-2014, 60, 01-01-1995, 30-06-2014, 61, 01-01-1995, 30-06-2014, 62, 01-01-1995, 30-06-2014, 63, 01-01-1995, 30-06-2014, 02, 01-07-2014, 01, 03-04-2007, 24, 02-04-2007, 30-06-2014, 32, 01-01-2004, 30-06-2014, 33, 01-01-2016, 31-12-2017, 02, 03-04-2007, 30-06-2014, 24, 01-07-2014

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/ydaarsag

KILDE_KODE

Navn, KILDE_KODE , Beskrivende navn, Entydig kode for datakilden , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen KILDE_KODE angiver hvilken dataleverandør, der har indberettet tilstandene, jf. PTI_TILSTAND_KODE., Detaljeret beskrivelse, Nedenfor præciseres sammenhængen mellem de forskellige kildekoder og tilstandskoder. Ønskes yderligere information om tilstandskoderne henvises til variablen PTI_TILSTAND_KODE. Bemærk at data er overlapsbehandlede, hvilket betyder, at data fra nogle tilstandskoder kan være trumfet af andre., Kildekode 12 stammer fra Bestandsstatistikken og indberettes af STAR (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS)). Kilden anvendes fra 2007-2011 til beregning af aktiverede dagpengemodtagere, lediges deltagelse i voksenlærlingeordningen samt servicejob og orlov. Beregningen opgøres på baggrund af tilstandskoderne: 1010, 1030, 1040, 1080, 1120, 1520, 1530, 1550, 1570 og 3130. , Det bør bemærkes, at kildekode 12 med tiden blev erstatytet af kildekode 17. Denne nyere kilde (gældende fra 2010-2019) skyldes ren teknik, og skal til alle praktiske formål blot sammenlægges med kilde 12, da de begge angiver 'aktivering af dagpengeberettigede mv.' Siden anvendelsen af kildekode 12 stoppede i 2011, er følgende yderligere tilstandskoder blevet indberettet med kildekode17: 1039, 1049 og 15xx-koder, som efterfølgende samles i 1599 af Danmarks Statistik., Kildekode 19 blev anvendt fra 2010-2012. Data stammede fra eindkomst (via STAR/AMS) og havde tilstandskode 1900 (selvvalgt uddannelse)., Kildekode 20 er blevet anvendt siden 2007. Den indberettes af STAR/AMS og angiver arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsledige og får tilstandskoden 5080., Kildekode 21 blev anvendt fra 2014-2017. Data kom fra Register for Arbejdsmarked (RAM) og indberettes af STAR/AMS og drejede sig om arbejdsmarkedsydelse (tilstandskode 5035)., Kildekode 201 er blevet anvendt fra 2007-2017 og stammer fra Register for Arbejdsmarked (RAM) og indberettes af STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af dagpengeledige på baggrund af tilstandskoderne 5020 og 5030 (dagpengeudbetalinger)., Kildekode 202 er blevet anvendt siden 2007 og stammer oprindeligt fra RAM, men siden juli-2017 fra FLEUR - i begge tilfælde kommer indberetningen fra STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af feriedagpengeledige på baggrund af tilstandskoden 5070 (feriedagpengeudbetalinger)., Kildekode 206 er blevet anvendt siden 2007 og stammer oprindeligt fra RAM, men siden juli-2017 fra FLEUR - i begge tilfælde kommer indberetningen fra STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af efterlønsmodtagere på baggrund af tilstandskode 6010 (udbetaling af efterløn)., Kildekode 250 er blevet anvendt siden 1. juli 2017 og stammer fra Forsikrede Ledige og Efterløns-UdbetalingsRegister (FLEUR) og indberettes af STAR. Datakilden FLEUR skal ses som en erstatning for RAM. Herfra indberettes tilstandene 5025 (ledige dagpengemodtagere inkl. g-dage) og 1800 (jobrettet uddannelse). , Kildekode 401 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra KMD-aktiv, som er kommunernes økonomisystem, og indberettes af KMD. Kilden anvendes til at angive forskellige forsørgelsesydelser på baggrund af tilstandskoderne: 4010, 4012, 4014, 5100, 5110, 5120, 5130, 5140, 6030, 7005, 7050 og 7090. Fleksydelse (tilstandskode 6030) er de seneste år blevet indberettet via separate systemer fra KMD og ATP. , Kildekode 451 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra kommunale indberetningssystemer, og indberettes af STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af kommunal aktivering, integrationsuddannelse samt fleks- og skånejob på baggrund af tilstandskoderne: 1030, 1039, 1040, 1049, 1050, 1060, 1070, 1510, 1520, 1550, 1560, 1562, 1564, 2020, 2030, 2520 og 2530. Alle 15xx samles efterfølgende af Danmarks Statistik til 1599. , Kildekode 601 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra Pensionsregistret og indberettes af KMD. Kilden anvendes til opgørelse af personer på førtidspension på baggrund af tilstandskode 7025., Kildekode 602 er blevet anvendt siden 2013 og afleveres af STAR/AMS indeholdende personer på ressourceforløb (tilstandskode 7024)., Kildekode 611 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra Sygedagpengeregistret og indberettes af KMD. Indtil 2017 blev denne kilde anvendt til såvel sygedagpengemodtagere som barselsdagpengemodtagere på baggrund af tilstandskoderne: 7035, 7036, 7037, 7045, 7046 og 7047. Siden 2017 indberettes barselsdagpengene (7045, 7046 og 7047) særskilt via kildekode 643 fra UDK under ATP., Kilde 621 er blevet anvendt siden 2008 og indeholder SU-modtagere (tilstandskode 7100). Data stammer direkte fra eindkomst., Kilde 631 er blevet anvendt siden 2015 og indeholder sygemeldte personer på alm. dagpenge (tilstandskode 5800). Data kommer via STAR. , Kilde 643 er blevet anvendt siden 2017 og indeholder barselsdagpengemodtagere (tilstandskode 7045, 7046 og 7047). Data kommer fra UDK under ATP. , Populationer:, Offentligt forsørgede, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (tidligere kaldet 'Personer Uden Ordinær Beskæftigelse (PUOB)' og 'Offentligt forsørgede 16-64-årige'), omfatter samtlige offentligt forsørgede personer under deres respektive folkepensionsaldre. Personerne der indgår i denne population er typisk SU-modtagere, ledige, aktiverede, i støttet beskæftigelse, modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller modtagere af anden øvrig passiv forsørgelse., Værdisæt, D700001.TXT_HKD_MODUL_KILDE - Entydig kode for datakilden, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 12, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Bestandsstatistik, 17, STAR, bestands-statistik 2010 time-reduceret, 19, E-indkomst uddannelsesydelse, 20, Kontanthjælps-ledige fra STAR, 201, Dagpengeudbetaling, 202, Feriedagpengeudbetaling, 206, Ugentlig udbetaling af efterløn, 21, Arbejdsmarkedsydelse via RAM, 250, Dagpengeudbetaling (FLEUR), 260, Data fra STAR ang. midlertidig job-fordeling, 401, KMD-Aktiv, 451, Indberetning fra kommunale systemer, 601, Førtidspension, 602, Ressourceforløb via STAR, 603, Data for tidlig pension, indberettes fra ATP, 611, KMD sygedagpengesystem (syge- og barselsdagpenge fra samme system), 612, KMD sygedagpengesystem kun sygedagpenge, 613, KMD sygedagpengesystem II (det kommende system), 621, SU via e-indkomst, 631, Fraværsmarkeringer for sygdom fra STAR, 641, KMD barsel (data fra KMD barsel konverteret til UDK barsels-systemet), 642, OPUS barsel (data konverteret til UDk barsels systemet), 643, UDK barsel (data fra ATPs ny udk-barsels-system)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/offentligt-forsoergede-/kilde-kode

Hold afstand: Rekord få lomme- og tasketyverier i corona-ramt Danmark

Antallet af lomme- og tasketyverier er faldet med 69 pct., når man sammenligner månederne april, maj og juni 2020 med samme måneder året før. , 3. august 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Lomme- og tasketyvene har haft det svært i den virkelighed, som covid-19 har indvarslet i Danmark med aflysninger af store arrangementer og råd om at holde afstand til andre mennesker. , Således blev der kun anmeldt rundt regnet 2.000 lomme og tasketyverier i 2. kvartal 2020, hvilket er rekord få og 69 pct. færre end i samme periode året før, hvor politiet modtog knap 6.600 anmeldelser. , ”Det typiske niveau for lomme- og tasketyverier i 2. kvartal har ligget på knap 8.000 anmeldelser, når man kigger på gennemsnittet de seneste 5 år,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Isabell Bang Christensen., ”Det store fald vidner altså om, at lomme- og tasketyvene har haft særdeles svært ved at begå sig i en virkelighed med afstandskrav, med færre som bruger den offentlige transport og uden store offentlige arrangementer såsom koncerter.”   , Antal anmeldte lomme- og tasketyverier 2.kvartal 2010-2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/straf10, Især hovedstaden har set færre lomme- og tasketyve, Det største fald i antallet af anmeldte lomme- og tasketyverier er sket i Københavns kommune, hvor antallet af anmeldte lomme- og tasketyverier er faldet med knap 2.900, når man sammenligner 2. kvartal 2019 med 2. kvartal 2020. Det svarer til et fald på 76 pct. , Næsten halvdelen (45 pct.) af alle anmeldelser om taske- og lommetyveri kom fra Københavns Kommune i 2. kvartal 2020., Aalborg Kommune har i absolutte tal set det næststørste fald på 165 anmeldte lomme- og tasketyverier, hvilket svarer til et fald på 79 pct. Blot 2 pct. af 2. kvartal 2020’s anmeldelser kom fra Aalborg., Se hvordan udviklingen har været i din kommune i tabellen nederst i artiklen. , Unge og ældre kvinder bliver oftest ofre for tasketyve, Unge kvinder mellem 20-24 år er den gruppe, som oftest blev ofre for lomme- og tasketyverier i 2019, hvilket er det nyeste tilgængelige år, som Danmarks Statistiks statistik om ofre for anmeldte forbrydelser dækker. , I hele 2019 var der knap 2.800 kvindelige ofre i aldersgruppen for denne type kriminalitet. Det svarer til, at 10 pct. af alle ofre for lomme- og tasketyverier i 2019 var kvinde mellem 20-24 år. , Offerstatistikken er en årlig statistik som viser antallet af ofre for anmeldte forbrydelser, fx taske- og lommetyverier og kan altså bruges til at sige noget om ofre for en kriminalitetstype på et generelt plan., Den næstmest udsatte gruppe er ældre kvinder på 70 år og derover. I denne aldersgruppe var der knap 2.700 ofre for lomme- og tasketyverier, også svarende til 10 pct. af alle årets ofre. , Den mest udsatte mandlige gruppe var de 20-24 årige samt 30-39 årige, hvor rundt regnet 1.900 i hver aldersgruppe blev ofre for lomme- og tasketyverier i 2019, svarende til samlet 14 pct. af alle ofre for lomme- og tasketyverier det år. , Generelt var 61 pct. af ofre for lomme- og tasketyverier i 2019 kvinder, mens 39 pct. var mænd. , Antal ofre for anmeldte lomme- og tasketyverier. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/STRAF5, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Isabell Bang Christensen på , IBC@DST.dk, Læs mere om indbrudskriminalitet i corona-perioden i artiklen: , Drastisk fald i indbrud i beboelser, Tabel: Antal anmeldte lomme- og tasketyveri 2. kvartal 2019 og 2. kvartal 2020, 2019, 2020, Udvikling antal, Udvikling i procent, København, 3.799, 913, -2.886, -76, Frederiksberg, 189, 103, -86, -46, Dragør, 7, 4, -3, -43, Tårnby, 155, 35, -120, -77, Albertslund, 7, 1, -6, -86, Ballerup, 13, 7, -6, -46, Brøndby, 13, 3, -10, -77, Gentofte, 58, 24, -34, -59, Gladsaxe, 10, 6, -4, -40, Glostrup, 12, 6, -6, -50, Herlev, 5, 7, 2, 40, Hvidovre, 10, 10, 0, 0, Høje-Taastrup, 21, 4, -17, -81, Ishøj, 3, 4, 1, 33, Lyngby-Taarbæk, 48, 8, -40, -83, Rødovre, 16, 10, -6, -38, Vallensbæk, 0, 1, 1, Allerød, 12, 4, -8, -67, Egedal, 13, 3, -10, -77, Fredensborg, 9, 4, -5, -56, Frederikssund, 18, 4, -14, -78, Furesø, 21, 10, -11, -52, Gribskov, 6, 9, 3, 50, Halsnæs, 5, 5, 0, 0, Helsingør, 42, 20, -22, -52, Hillerød, 46, 15, -31, -67, Hørsholm, 11, 6, -5, -45, Rudersdal, 28, 8, -20, -71, Bornholm, 9, 5, -4, -44, Christiansø, 0, 0, 0, Greve, 17, 17, 0, 0, Køge, 30, 21, -9, -30, Lejre, 0, 1, 1, Roskilde, 70, 22, -48, -69, Solrød, 10, 3, -7, -70, Faxe, 5, 0, -5, -100, Guldborgsund, 18, 4, -14, -78, Holbæk, 30, 17, -13, -43, Kalundborg, 10, 10, 0, 0, Lolland, 10, 4, -6, -60, Næstved, 34, 13, -21, -62, Odsherred, 11, 3, -8, -73, Ringsted, 20, 9, -11, -55, Slagelse, 29, 10, -19, -66, Sorø, 5, 5, 0, 0, Stevns, 3, 4, 1, 33, Vordingborg, 10, 4, -6, -60, Assens, 10, 7, -3, -30, Faaborg-Midtfyn, 15, 4, -11, -73, Kerteminde, 8, 3, -5, -63, Langeland, 2, 2, 0, 0, Middelfart, 17, 8, -9, -53, Nordfyns, 10, 6, -4, -40, Nyborg, 13, 14, 1, 8, Odense, 192, 79, -113, -59, Svendborg, 24, 16, -8, -33, Ærø, 2, 0, -2, -100, Billund, 17, 5, -12, -71, Esbjerg, 51, 29, -22, -43, Fanø, 1, 0, -1, -100, Fredericia, 42, 20, -22, -52, Haderslev, 25, 9, -16, -64, Kolding, 72, 24, -48, -67, Sønderborg, 19, 5, -14, -74, Tønder, 3, 1, -2, -67, Varde, 15, 11, -4, -27, Vejen, 8, 7, -1, -13, Vejle, 70, 23, -47, -67, Aabenraa, 15, 7, -8, -53, Favrskov, 8, 3, -5, -63, Hedensted, 9, 5, -4, -44, Horsens, 56, 18, -38, -68, Norddjurs, 18, 8, -10, -56, Odder, 10, 5, -5, -50, Randers, 39, 15, -24, -62, Samsø, 2, 0, -2, -100, Silkeborg, 24, 7, -17, -71, Skanderborg, 20, 4, -16, -80, Syddjurs, 8, 6, -2, -25, Aarhus, 302, 150, -152, -50, Herning, 40, 14, -26, -65, Holstebro, 21, 5, -16, -76, Ikast-Brande, 8, 6, -2, -25, Lemvig, 4, 1, -3, -75, Ringkøbing-Skjern, 3, 7, 4, 133, Skive, 17, 1, -16, -94, Struer, 8, 0, -8, -100, Viborg, 26, 10, -16, -62, Brønderslev, 10, 7, -3, -30, Frederikshavn, 25, 4, -21, -84, Hjørring, 12, 5, -7, -58, Jammerbugt, 5, 3, -2, -40, Læsø, 0, 0, 0, Mariagerfjord, 12, 5, -7, -58, Morsø, 3, 2, -1, -33, Rebild, 5, 1, -4, -80, Thisted, 7, 3, -4, -57, Vesthimmerlands, 3, 0, -3, -100, Aalborg, 208, 43, -165, -79, Uoplyst kommune, 155, 13, -142, -92

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-07-31-holdafstand-rekord-faa-lomme-og-tasketyverier-i-corona-ramt-dk

Bag tallene

IGFSP

Navn, IGFSP , Beskrivende navn, Forspaltekode på igangværende , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Forspaltekode på den igangværende uddannelse. Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., Forspalte1, Forspalte1 er den foretrukne danske klassifikation, som benyttes i Statistikbanken, de løbende offentliggørelser og de fleste serviceopgaver. Der findes en forspalte1 til afsluttede uddannelser og en til igangværende uddannelser, hvis opbygning dog er ens. Nedenstående beskrivelse dækker dem begge., Forspaltekoden er 8-cifret, hvor de 2 første cifre beskriver niveauet (hovedgruppen) for uddannelsen. De næste 2 cifre giver yderligere en faglig gruppering (mellemgruppen), der yderligere detaljeres i de følgende 2 cifre (undergruppe). Endelig angiver de sidste 2 cifre den konkrete uddannelse eller kvalifikation (elementarniveau)., Et eksempel på en uddannelse i forspaltehierakiet kunne være tømrer med den 8-cifrede Forspalte1-kode 35533520., Hovedgruppe 35 Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb, Mellemgruppe 3553 Bygge og anlæg, Undergruppe 355335 Tømrer mv., Elementarniveau 35533520 Tømrer, Den 8-cifrede forspaltekode angiver en enkelte uddannelse og svarer derfor til den 4-cifrede UDD-kode. Se dokumentationen af UDD. I nogle tilfælde er flere UDD-koder dog samlet på samme 8-cifrede forspaltekode. Det vil være tilfældet, hvis der findes flere UDD-koder for den samme uddannelse., Der findes i alt følgende 12 hovedgrupper i Forspalte1:, 10 Grundskole, 15 Forberedende uddannelser, 20 Almene gymnasiale uddannelser, 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser, 30 Erhvervsfaglige grundforløb, 35 Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb, 39 Efteruddannelse af specialarbejdere/faglærte, 40 Korte videregående uddannelser, 50 Mellemlange videregående uddannelser, 60 Bachelor, 65 Lange videregående uddannelser, 70 Forskeruddannelser, Detaljeret beskrivelse, Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., En uddannelses forspaltekode kan ændre sig:, Koder for uddannelse og afsluttende uddannelse (UDD- og AUDD-koderne) er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret, og koden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes, eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid, så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., Eksempel:, Sygeplejerske Forspalte1 UDD/AUDD, år 1990 40903010 5166/5166 , år 2006 50903010 5166/5166, Sygeplejeuddannelsen har skiftet niveau fra at være en kort videregående uddannelse til at være en mellemlang videregående uddannelse. Derfor ændredes dens placering i forspalte1 (fra 40903010 til 50903010), mens UDD- og AUDD-koderne fortsat var de samme., Bemærk endvidere, at en uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt niveau, normalt vil bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet niveau. Sygeplejersker med den kortere uddannelse løftes med op på det nye, højere niveau., En presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen vil være, at indholdet i uddannelsen ændres så meget, at der reelt er tale om en ny uddannelse., Til og med skoleåret 2005/06 er der kun blevet indsamlet uddannelsesoplysninger fra grundskolens 8., 9., og 10. klasse. Fra og med skoleåret 2006/07 indsamles der oplysninger fra og med børnehaveklassen, hvilket i 2008 betyder en stigning i personer med en igangværende grundskoleuddannelse., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer som er i gang med en uddannelse, Personer som er i gang med en uddannelse i et af Danmarks Statistiks registre, Værdisæt, U061000.TXT_FSP1M - Forspalte1 på mellemgruppeniveau, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1001, Ingen uddannelse, 1002, Grundskole til og med 6. klasse, 1003, 7.-10/11. klasse, 1005, Almene voksenuddannelser, 1006, Danskundervisning ved sprogcentre, 1510, Almene forløb, 1511, Erhvervsrettede forløb, 1512, Danskundervisning ved sprogcentre, 2015, Gymnasiet, 2016, Hf, 2017, Studenterkurser, 2018, Adgangskurser - videregående udd., 2539, Hhx, 2551, Htx, 2554, Adgangsgivende værkstedsskoleforløb, 2559, Adgangseksamen - ingeniøruddannelsen, 3039, Det merkantile område, 3040, Teknologi og kommunikation, 3042, Bygge og anlæg, 3044, Håndværk og teknik, 3046, Fra jord til bord, 3048, Mekanik, transport og logistik, 3049, Service, 3050, Sundhed, omsorg og pædagogik, 3059, Teknik, 3520, Pædagogisk, 3539, Handel og kontor, 3553, Bygge og anlæg, 3554, Jern og metal, 3555, Grafisk, 3558, Teknik og industri i øvrigt, 3560, Service, 3575, Levnedsmiddel og husholdning, 3580, Jordbrug og fiskeri, 3585, Transport mv., 3590, Sundhed, 3595, Sikkerhed, 3597, Ikke områdespecifikke uddannelser, 3920, Pædagogisk, 3939, Handel og kontor, 3953, Bygge og anlæg, 3954, Jern og metal, 3955, Grafisk, 3958, Teknik og industri i øvrigt, 3960, Service, 3961, Industriens arbejdsmarkedsuddannelser, 3962, Metalindustriens efteruddannelsesudvalg, 3963, Industriens arb.mark.udd./Metalindustrien euu, 3964, Euu for handel, administr., kommunikation og ledelse, 3965, Serviceerhvervenes euu, 3966, Euu for bygge/anlæg og industri, 3967, Euu for tekniske installationer og energi, 3968, Træets uddannelser, 3969, Mejeri- og Jordbrugets euu, 3970, Euu f. Køkken,hotel,restaurant,bager,konditor,kødbranchen, 3971, Transporterhvervets uddannelsesråd, 3972, Euu f. det pædagogiske område, social- og sundhedsområdet, 3973, Euu f. tekn.install.-energi/bygge-anlæg ind., 3974, Øvrige kurser, AMU, 3975, Levnedsmiddel og husholdning, 3976, Euu f. rustfrit område, 3980, Jordbrug og fiskeri, 3985, Transport mv., 3990, Sundhed, 3998, Efterudd., specialarb., fagl., andre grupper, 4020, Pædagogisk, 4025, Formidling og erhvervssprog, 4030, Kunstnerisk, 4039, Samfundsfaglig, 4059, Teknisk, 4075, Levnedsmiddel og husholdning, 4080, Jordbrug og fiskeri, 4085, Transport mv., 4090, Sundhed, 4095, Politi og forsvar, 4097, Ikke områdespecifikke uddannelser, 5020, Pædagogisk, 5025, Formidling og erhvervssprog, 5030, Kunstnerisk, 5035, Naturvidenskabelig, 5039, Samfundsvidenskabelig, 5059, Teknisk, 5075, Levnedsmiddel og ernæring, 5080, Jordbrug og fiskeri, 5085, Transport mv., 5090, Sundhed, 5095, Politi og forsvar, 510, Førskoleuddannelser, 6002, Bachelor u.n.a., 6025, Humanistisk, 6030, Kunstnerisk, 6035, Naturvidenskabelig, 6039, Samfundsvidenskabelig, 6059, Teknisk, 6075, Levnedsmiddel og ernæring, 6080, Jordbrugsvidenskabelig, 6090, Sundhed, 6502, Kandidat u.n.a., 6520, Pædagogisk, 6525, Humanistisk og teologisk, 6530, Kunstnerisk, 6535, Naturvidenskabelig, 6539, Samfundsvidenskabelig, 6559, Teknisk, 6575, Levnedsmiddel og ernæring, 6580, Jordbrugsvidenskabelig, 6590, Sundhed, 6595, Forsvar, 7002, Forskerudd. u.n.a., 7020, Pædagogisk, 7025, Humanistisk og teologisk, 7030, Kunstnerisk, 7035, Naturvidenskabelig, 7039, Samfundsvidenskabelig, 7059, Teknisk, 7080, Jordbrugsvidenskabelig, 7090, Sundhed, 9030, Uoplyst, 9530, Afbrudt, 9630, Igang, 9730, Ikke igang, 9999, Oprydning endnu ikke klassificeret

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/igfsp

Udenrigshandel med tjenester - kvartal

Her kan I indberette oplysninger til statistikken,  (English), Indberet via IDEP, Start indberetning, Læs om tidsforbrug her:, Hvor lang tid tager det typisk at indberette?, Fra 2025 findes Kosovo som landekode. Det betyder, at alt tjenestehandel til og fra Kosovo skal indberettes på XK., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder deres import og eksport af tjenesteydelser med andre lande. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse omfang og udvikling af Danmarks samhandel (import og eksport) med tjenesteydelser med andre lande. Statistikken bruges af økonomer, politiske beslutningstagere og virksomheder, der arbejder med udenrigshandel. Statistikken bruges endvidere som en vigtig informationskilde til betalingsbalancen og nationalregnskabet. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Periode, Frist, 1. kvartal 2025, 16. april 2025, 2. kvartal 2025, 16. juli 2025, 3. kvartal 2025, 17. oktober 2025, 4. kvartal 2025, 16. januar 2026, Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her indberettes udenrigshandel med tjenester og poster til betalingsbalancen, som vi ikke har andre kilder til. Sidstnævnte omfatter blandt andet varehandel med udlandet, hvor varerne ikke kommer fysisk til Danmark., Læs mere om:, Udenrigshandel med tjenester - (PDF), ., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30-120 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Indberetning til , Udenrigshandel med tjenester, foretages online via programmet IDEP., Gå til vejledning for indberetning., Gå til vejledning for IDEP, filformater, dataimport m.m., Start indberetning, I har fire valgmuligheder:, UHT Excel line - hvis I skal indberette én periode for én virksomhed., UHT Multi Excel - I har her mulighed for at uploade en fil, der dækker flere CVR-/SE-numre, perioder og/eller varestrømme., Manuel indtastning i online-formular., Nulindberetning - hvis I ikke har haft udenrigshandel med tjenester i et kvartal., OBS, : Kun de originale standard regneark fra Danmarks Statistik kan udfyldes og uploades. Der kan ikke ændres i regnearkenes struktur og format., Hent regneark (UHT-fileksempler), og se vejledning til IDEP, ., 1) Udfyld og upload standard regneark "UHT Excel line" i IDEP, UHT Excel Line-fileksempel - (Excel)., Udfyld regnearket ovenfor, og gem det på din PC., Klik på , START INDBERETNING, øverst på denne side., Log på med , MitID Erhverv, ., Klik på , [+] Dan en indberetning, ., Vælg indberetning: , Udenrigshandel med tjenester, ., Vælg indberetningstype: , Dataimport fra fil, ., Vælg: , Statistisk periode, ., Klik på , Fortsæt, ., Vælg importformat: , UHT Excel Line, ., Klik på , Gennemse, , og find filen på din PC eller tablet - dernæst , Upload, ., Klik på , Fortsæt, ., Er data korrekt, klik , Kan godkendes, i kolonnen "Status"., Klik på , Gå til indberetningslisten, ., Klik på , Godkend og fortsæt , og, Send indberetning, ., 2) Udfyld og upload standard regneark "UHT Multi Excel" i IDEP, UHT Multi Excel-fileksempel - kvartalsvis (Excel)., Udfyld regnearket ovenfor, og gem det på din PC., Klik på , START INDBERETNING, øverst på denne side., Log på med , MitID Erhverv, ., Klik på , [+] Dan en indberetning, ., Klik på , Multi import, ., Vælg importformat: , UHT Multi Excel, ., Klik på , Gennemse..., og find det udfyldte regneark på din PC eller tablet - dernæst , Upload, ., Vælg eventuelt arknavn: , Vælg ark med data i, ., Klik på , Fortsæt, ., Er data korrekt, klik , Kan godkendes,  i kolonnen "Status"., Klik på , Gå til indberetningslisten, ., Klik på , Godkend og fortsæt , og,  Send indberetning, ., 3) Indtast oplysninger manuelt i IDEP, Klik på , START INDBERETNING, øverst på denne side., Log på med , MitID Erhverv, ., Klik , [+] Dan en indberetning, ., Vælg indberetning: , Udenrigshandel med tjenester, ., Vælg indberetningstype: , Manuel indtastning, ., Vælg: , Statistisk periode, ., Klik på , Fortsæt, ., Klik , Opret, , og indtast oplysninger for hver enkelt tjenestekode., Vælg: , GEM - og tilføj flere, , , GEM - og se gemte poster, eller , RYD - og se gemte poster, ., Afslut ved at klikke på , Send indberetningen, . , 4) Nulindberetning for kvartalet, Klik på , START INDBERETNING, øverst på denne side., Log på med , MitID Erhverv, ., Klik , [+] Dan en indberetning, ., Vælg indberetning: , Udenrigshandel med tjenester, ., Vælg indberetningstype: , Nul udenrigshandel med tjenester i perioden, ., Vælg: , Statistisk periode, ., Klik på , Fortsæt, ., Afslut ved at klikke på , Send indberetningen, . , Find mere vejledning til Udenrigshandel med tjenester - kvartal og IDEP nedenfor., Vejledninger m.m., Vejledning til indberetning og tjenestekoder 2025 - (PDF), Vejledning til indberetning og tjenestekoder 2024 - (PDF), Quick-guide til Udenrigshandel med tjenester - kvartal 2025 (PDF), Quick-guide til Udenrigshandel med tjenester - kvartal 2024 (PDF), Tjenestekoder 2025 (PDF), Tjenestekoder 2024 (PDF), Landekoder 2025 (PDF), Landekoder 2024 (PDF), Se vejledninger og skabeloner til indberetning via IDEP, ., Vejledning til IDEP, filformater, dataimport m.m., Indberetning til , Udenrigshandel med tjenester, foretages online via programmet IDEP. Du kan vælge at indtaste data manuelt i online-formularen eller importere data via en Excel-fil (dataimport: UHT Excel line/ UHT Multi Excel)., Har du MitID erhverv, kan du straks benytte IDEP til indberetning., Bemærk, , at indberetning via IDEP skal ske i , HELE KRONER, ., Start IDEP, Dataimport “UHT Excel line” via IDEP, Virksomheder, der handler med mange forskellige lande og tjenestetyper (eller ønsker at udtrække oplysningerne fra deres regnskabssystem) kan benytte muligheden for at importere en Excel-fil. Hent vejledning og fileksempler nedenfor: , IDEP-vejledninger, Manuel indberetning, Erstatningsindberetning (ret eller erstat en indberetning), Tredjepartsindberetning, Dataimport-vejledninger, UHT Excel Line – dataimport , UHT Multi Excel – dataimport, UHT-fileksempler, UHT Excel Line-fileksempel (Excel), UHT Multi Excel-fileksempel – Kvartalsvis (Excel), Hvem skal indberette - og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 2500 virksomheder om lovpligtig, kvartalsvis indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Kriterier for udvalg og opdatering af stikprøve (PDF), Ingen udenrigshandel med tjenester, Det er lovpligtigt at indberette udenrigshandel med tjenester, hvis denne handel forekommer, jævnfør , Lov om Danmarks Statistik, § 9a og § 10., Hvis virksomheden på tro og love kan attestere ikke at have haft udenrigshandel med tjenester det forgående år, og ikke forventer at få udenrigshandel med tjenester året ud, er det muligt at indsende en samlet nul-indberetning for hele året 2025. Herved kan virksomheden undgå løbende igennem året at skulle indberette et nul i hvert enkelt kvartal., Bemærk, at virksomheden senere vil kunne blive gjort pligtig med tilbagevirkende kraft, hvis virksomheden skulle vise sig at få udenrigshandel med tjenester i 2025 efter sammenligning med momsindberetningen. Bemærk også, at virksomheden vil kunne blive gjort pligtig i fremtiden fra 2026 og frem, hvor det igen vil være nødvendigt at indberette nul, såfremt virksomheden ikke har eller forventer at få udenrigshandel med tjenester., Her kan I indberette en samlet nul-indberetning for hele året 2025, ., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, . , Hvor lang tid tager det typisk at indberette?, Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30-120 minutter, Virksomheder bruger typisk ca. 30-120 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Eksporten steg i september, 10. november 2025 , I september steg den samlede eksport af varer og tjenester med 3,4 pct. til 181,7 mia. kr. Den samlede import faldt 1,1 pct. til 148,2 mia. kr., Tabeller i Statistikbanken om 'Betalingsbalancens løbende poster', Emneside: Detaljeret import og eksport., Statistikdokumentation: Udenrigshandel med tjenester.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udenrigshandel-med-tjenester-kvartal

Valg

Hvor finder jeg statistik om valg afholdt i Danmark og i udlandet?, Herunder finder du valgresultater og statistik om forskellige typer af valg - både seneste afholdte valg og historiske valg., Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Folketingsvalg, Folketingsvalget 2022, Detaljerede oplysninger om folketingsvalget 2022 findes i publikationen , Folketingsvalget, , på , Danmarks Statistiks valghjemmeside, , i , Statistikbankens tabeller, og hos , KOMBIT, ., Tidligere folketingsvalg, Oversigtstabeller findes i diverse årgange af , Statistisk Årbog, ., Statistikbanken, har udvalgte resultater tilbage til 1971., Danmarks Statistik har udgivet uddybende publikationer om valgene , 2011, , , 2015, og , 2019, ., Danmarks Statistiks udgivelser vedrørende , folketingsvalg 1848-2007,  er digitaliserede og online tilgængelige., Se publikationsfortegnelse over alle Danmarks Statistiks udgivelser vedrørende rigsdags-, landstings- og folketingsvalg: , Publikationer om folketingsvalg udgivet af Danmarks Statistik, Andre kilder til tidligere folketingsvalg, Detaljerede oplysninger om folketingsvalg siden 2005 findes på , KOMBITs hjemmeside, ., Uddybende publikationer om  valgene 1990 til 2019 kan findes via; , Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside, ., På Folketingets hjemmeside findes informationer om , det danske valgsystem og Folketingsvalg, . I deres , "Tal og fakta om valg og afstemninger",  finder man bl.a. en liste over årsagen til udskrivelse af folketingsvalg siden 1945, en oversigt over valgretsalder gennem tiderne og en oversigt over valgkampens længde siden 1953. , [Opdateret oktober 2025], Kommunale og regionale valg, Valg i kommuner, amter og regioner , I Statistikbanken kan du finde tabeller over , valg til kommuner, amtskommuner og regionsråd, i perioden 1970-2021., For at se de ældre tabeller skal du klikke på "Arkiv" under tabellerne., I , Statistisk Årbog, findes tabeller med overordnede resultater af regionale valg gennem tiden. Statistisk Årbog blev sidste gang udgivet i 2017 med tabeller over hhv. stemmeprocent og stemmefordeling ved , regionsvalget 2013,  og , kommunalvalget 2013, ., Danmarks Statistiks udgivelser om regionale valg samlet i publikationsfortegnelse, For udgivelser i serierne Statistiske Meddelelser, Statistiske Efterretninger og enkeltstående publikationer, se nedenstående publikationsfortegnelse:, Publikationer om regionale valg udgivet af Danmarks Statistik, Andre kilder, Detaljerede oplysninger om kommunalvalg siden 2001 og regionsvalg siden 2013 findes på , KOMBITs hjemmeside, . Det er her muligt at se stemmetal fordelt på opstillede personer og afstemningssteder., [Opdateret oktober 2025], Europa-Parlamentsvalg, Europa-Parlamentsvalg, Resultater fra valgene i 2009, 2014, 2019 og 2024 kan ses på , Danmarks Statistiks valghjemmeside,  og i , Statistikbankens tabeller, . , I Statistisk Årbog kan du finde oversigtstabel med afgivne stemmer, stemmeprocent, kandidatfordeling mv. for , valg til Europa-Parlamentet i 2009 og 2014, ., Detaljerede resultater for valgene 2004, 2009, 2014, 2019 og 2024 findes hos , KOMBIT, ., Danmarks Statistiks udgivelser om valg til Europa-parlamentet samlet i publikationsfortegnelse, Publikationer om Europa-Parlamentsvalg udgivet af Danmarks Statistik, Dansk valgdeltagelse, Hos Folketingets EU-oplysning finder man en , grafik over den danske stemmeprocent, fra samtlige valg fra 1979 og frem., Center for Valg og Partier har lavet rapporter om , borgernes valgdeltagelse,  ved Europa-Parlamentsvalget 2014 og 2019, fordelt på bl.a. alder, køn, uddannelse, indkomst og herkomst., Valg til Europa-Parlamentet i andre lande, Hos , Europa-Parlamentet, finder man både det europæiske resultat, de nationale resultater samt , historiske valgdata fra 1979 og frem, ., [Opdateret oktober 2025],  , Folkeafstemninger, Folkeafstemninger om grundloven, valgretsalder, EF/EU mv., Resultaterne af de seneste folkeafstemninger vedr. fælles patentdomstol 25. maj 2014, retsforbeholdet 3. december 2015 og forsvarsforbeholdet 1. juni 2022 kan ses i:, Statistiske Efterretninger: Befolkning og valg, 2014:5, og , 2015:4, Folkeafstemning den 1. juni 2022, Statistikbankens tabeller, Danmarks Statistiks valghjemmeside, I Statistisk Årbog findes en tabel over , folkeafstemninger fra 1916 til 2015, med oplysninger om dato, emne, antal vælgere, afgivne stemmer, stemmeprocent osv. , Danmarks Statistiks udgivelser om folkeafstemninger samlet i publikationsfortegnelse, Publikationer om folkeafstemninger udgivet af Danmarks Statistik, Andre kilder, Detaljerede resultater findes på , KOMBIT, for folkeafstemningerne om den fælles patentdomstol (2014), omdannelse af retsforbeholdet (2015) og Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet (2022)., Folketinget har en temaside med , liste over folkeafstemninger, fra 1916 og frem., [Opdateret oktober 2025], Menighedsrådsvalg, Valg til menighedsråd, Danmarks Statistik har offentliggjort resultatet af menighedsrådsvalg fra 1949-2012 i , Statistisk Årbog, og , Statistiske Efterretninger, ., Se publikationsfortegnelsen herunder for oplysninger om hvilke årgange/numre af Statistiske Efterretninger resultaterne af de enkelte valg er offentliggjort i., Danmarks Statistiks udgivelser om menighedsrådsvalg samlet i publikationsfortegnelse, Publikationer om menighedsrådsvalg udgivet af Danmarks Statistik, Andre kilder, Kirkeministeriet har oplysninger om resultatet af valget i 2024 i deres , nyhedsbrev, ., Kirkeministeriet har oplysninger om resultatet af valget i 2020 i deres , nyhedsbrev, og i , et notat,  til Folketingets Kirkeudvalg., Kirkeministeriet har oplysninger om resultatet af valget i 2016 i deres , nyhedsbrev, med tilknyttede Excel-filer med detaljerede resultater efter stift og provsti.,  , [Opdateret oktober 2025], Valg i andre lande, Valg i Norden, Tal for de nordiske lande vedrørende valgdeltagelse ved Europa-Parlamentsvalg, nationale valg samt andelen af kvinder i de nationale regeringer findes i , Nordic Statistics database, ., Mere detaljerede tabeller kan ses hos statistikbureauerne i de enkelte lande:, Island - , Hagstofa Íslands, Finland - , Tilastokeskus, Norge - , Statistisk Sentralbyrå, Sverige - , Statistiska Centralbyrån, Åland - , Ålands statistik- och utredningsbyrå, Rigsfællesskabet, Valg af Færøernes og Grønlands medlemmer i Folketinget fremgår af publikationerne om , folketingsvalg, ., Folketinget, har oversigt over folketingsvalg i Grønland siden 1977 og folketingsvalg på Færøerne siden 1953., Det færøske statistikbureau har oplysninger om valg til , Folketinget,  og valg til , Løgtingið / Lagtinget, ., Det grønlandske statistikbureau har oversigtstabeller over valg til Inatsisartut / Landstinget i , "Statistisk Årbog", og , "Grønland i tal", . , På , Valg.gl, finder man detaljerede valgdata fordelt på kommune, byer og afstemningssteder., Internationalt, Hos IDEA (International Institute for Democracy and Electoral Assistance) findes oplysninger om stemmeprocenter ved valg i mange lande. Både i publikationen ", Voter Turnout Since 1945: A Global Report, " og i , databasen, ., IPU (Inter-Parliamentary Union) samler oplysninger om valg i 193 lande i deres , PARLINE database, ., Her findes også en tabel om andelen af , kvinder i de nationale parlamenter, ., På Election Guide findes informationer om , afholdte og kommende valg i alverdens lande, ., [Opdateret oktober 2025], Forskning om valg og vælgere, Forskning om valg og vælgere, De Danske Valgundersøgelser, (DNES) har siden 1971 været gennemført af skiftende tværinstitutionelle forskningsgrupper ved de danske universiteter.,  Hovedformålet med undersøgelserne er at afdække de væsentligste årsager til, at vælgerne stemmer, som de gør. På valgprojektet.dk finder man en , litteraturliste, over publikationer fra undersøgelserne, samt notatet , "Danske vælgere 1971-2019 — En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv.", . Data fra De Danske Valgundersøgelser kan downloades hos , Rigsarkivet, . , Geografiske data for en lang række folketingsvalg, kommunalvalg og folkeafstemninger siden 1979 opgjort helt ned på de enkelte valgsteder kan downloades fra , Den Danske Valgdatabase, . , Københavns Universitets Center for Valg og Partier offentliggør rapporter og arbejdspapirer om , valgdeltagelse, valgkamp og partimedlemskab, . , [Opdateret oktober 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/valg

Ofte stillede spørgsmål

Fakta om minkbranchen i Danmark

Der er knap. 3.000 beskæftigede på minkbedrifter i Danmark, hvoraf de fleste ligger langs de jyske kyster. Branchen har faldende omsætning, færre beskæftigede og færre bedrifter i dag end for fem år siden., 28. oktober 2020 kl. 8:00 - Opdateret 26. januar 2021 kl. 14:52 , Af , Marie Hohnen, (Artiklen er opdateret 29.01 med korrekte tal for udenlandsk ejerskab)., (Artiklen er opdateret 26.01 med nye tal for egenkapital/gæld, udenlandske ejere samt konkurser).,  , I 2019 var der knap 800 minkfarme i Danmark. Værdien af produktionen var godt 2,5 mia. kr., som blev til på baggrund af 2,5 mio. voksne mink, der hver især gav 5-6 hvalpe, der blev til skind. , Det viser tal fra Danmarks Statistik. , ”Pelsdyrbranchen er en branche, der er presset i en prismæssig lavkonjunktur,” siger Henrik Bolding Pedersen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Historisk har der været store udsving i konjunkturerne for minkbranchen. Efter finanskrisen havde sektoren en gylden periode fra 2010-15, hvor afkastet var klart det bedste inden for landbruget. I 2012 nåede værdien af produktionen næsten 10 mia. kr., hvilket fx var ca. tre gange værdien af dansk fiskeri, men de senere år er det gået nedad til en produktionsværdi på 2,5 mia. kr. Det skyldes ubalance mellem udbud og efterspørgslen, der især kommer fra pelshuse i Kina,” siger Henrik Bolding Pedersen. , Underskud på 0,7 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit, I 2019 havde pelsdyrbedrifter et underskud på 0,7 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit. Det er et fald siden 2013, hvor bedrifterne i gennemsnit havde et overskud på ca. 3,3 mio. kr. , Samtidig er der kommet færre bedrifter, da der i 2019 var 792 bedrifter sammenlignet med 1.169 i 2013.  , Opgørelsen er baseret på heltidsbedrifter med driftsformen pelsdyr. Medtages mindre og ikke specialiserede bedrifter, var der i 2019 i alt 1.060 bedrifter med pelsdyr, jf. , statistikbanken.dk/PELS11, ., Anm. Ovenstående viser heltidsbedrifter., Faldende produktionsværdi, De danske minkbedrifters produktionsværdi (bruttoproduktionen) på pelsskind er faldet siden perioden omkring år 2010-12. ,  , I 2019 lød den samlede produktion på ca. 2,5 mia. kr., mens værdien i 2012 lød på 9,5 mia. kr., ”Den lavere værdi i 2019 skyldes navnlig prisfald, da den mængdemæssige produktion ikke er faldet på samme måde som produktionsværdien,” siger Henrik Bolding Pedersen., Færre dyr , Antallet af avlsdyr har i en  periode været stigende, men er faldet de seneste år. I 2019 var der 2,5 mio. minkavlsdyr i Danmark, mens tallet var helt oppe på 3,4 mio. i både 2015, 2017 og 2018., Produktionen af skind er som følge af reduktionen i avlsdyr faldet til 12,5 mio. skind i 2019 og forventes også betydeligt reduceret i 2020, forklarer Henrik Bolding Pedersen. , Ovenstående viser antal avlsdyr i Danmark. , Færre beskæftigede , Beskæftigelsen på danske minkbedrifter udgør ca. 2.600 heltidsbeskæftigede. Det er et fald fra 2013, hvor tallet var ca. 4.000., ”Ud over de direkte beskæftigede på minkbedrifterne er der også andre og mere indirekte beskæftigede i branchen, da der blandt andet er jobs i foderindustrien, hvor minkproduktionen er aftager af animalske produkter fra fjerkræ og fisk, samt beskæftigelse ved verdens største pelsauktion Kopenhagen Fur,” siger Henrik Bolding Pedersen.  , Få mink i udenlandsk ejerskab, 56.000 , ud af de 2,5 mio. danske avlsmink var i 2020 i udenlandsk ejerskab, viser en særkørsel af Erhvervsregistret og Landbrugstællingen. Det svarer til, at , godt, to procent af de danske mink havde udenlandske ejere., Relativt høj soliditetsgrad i minkbranchen , Heltidsbedrifterne med pelsdyr er trods de seneste års dårlige økonomiske resultater relativt velpolstrede set i forhold til det samlede landbrug., Når der ses på branchens soliditetsgrad, som betyder egenkapitalen i forhold til de samlede aktiver/passiver, så lå den på 33 pct. i 2019, hvilket dog var 3-4 procentpoint lavere end i 2012-2015., Men set i forhold til det samlede landbrug, hvor soliditetsgraden var 24pct. i 2019, så var pelsdyrbranchen fortsat bedre stillet, når egenkapitalen ses i forhold til gælden. Der er tale om gennemsnitstal, og der er betydelig variation bedrifterne imellem., En høj soliditetsgrad betyder, at egenkapitalen er høj i forhold til gælden. , Flere – men stadig få konkurser, I 2020 var der i alt 23 konkurser blandt aktive virksomheder i pelsdyrbranchen. Det svarer til 3 pct. af de aktive virksomheder. Det er højere end fra 2009-15, hvor niveauet lå mellem 0-8 konkurser om året., Flest beskæftigede på farme i Jylland, Der er flest beskæftigede på minkfarme i Jylland sammenlignet med resten af landet. Det viser landbrugs- og gartneritællingen for 2018., Man skal dog være opmærksom på, at tallene fra landbrugs- og gartneritællingen viser faktiske antal personer beskæftigede – ikke omregnet til heltidsbeskæftigede. Derfor er der en vis forskel sammenlignet med tidligere viste tal, som er opgjort omregnet i heltidsbeskæftigede., I 2010 var der i alt 3.217 beskæftigede i på minkbedrifter, mens det samme var tilfældet for 3.942 i 2018. Såvel i  2010 og 2018 var der flest beskæftigede i Jylland (2.927 i 2010 og 3.529 i 2018), hvor der også var flest medarbejdende ægtefæller (460 i 2010 og 424 i 2018)., Anm: De beskæftigede er antal beskæftigede personer uanset beskæftigelsesomfang., Få bedrifter på Sjælland , Der ligger flest pelsdyrbedrifter i Jylland – flest i Holstebro Kommune. Omvendt er der færre bedrifter på Sjælland og på Fyn.,  , Antal pelsdyrbedrifter. 2019, Hent data til landkortet , her, ., Faldende eksport og import, I 2019 eksporterede Danmark minkskind for 4,9 mia. kr. Det er et fald på 63 pct. siden 2013, hvor værdien af eksporten var 12,8 mia. kr. Samtidig var importen af skind på 1,9 mia. kr. i 2019, hvilket er et fald siden 2013, hvor værdien var 2,4 mia. kr. , ”Vi både importerer og eksporterer skind for et mindre beløb i dag end i tiden lige efter finanskrisen. Fordi der er svingende priser på minkskind er det dog en god ide også at kigge på det faktiske antal skind, der er blevet eksporteret, hvis man vil se det fulde billede,” siger Søren Rich, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , I 2019 eksporterede vi 24,5 mio. skind, mens vi importerede 9,5 mio. skind. , ”Danmark importerer pelsskind, som bliver solgt på auktioner her i landet. Det er altså ikke nødvendigvis pelsskind, der bliver brugt af danskerne, men derimod pelsskind, der bliver solgt videre til for eksempel de asiatiske markeder, hvilket også indgår i eksporttallene” siger Søren Rich., Find mere statistik om dansk landbrug her, ., Data om branchen er leveret af Henrik Bolding Pedersen og Karsten Larsen, som du kan kontakte på HPE@dst.dk og KKL@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene om drift og beskæftigelse.  , Data om eksport er leveret af Søren Rich, som du kan kontakte på SRI@dst.dk, hvis du har spørgsmål til udenrigshandelstallene. ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-28-fakta-om-minkbranchen-i-Danmark

Bag tallene

Stigende eksport af grise påvirker den danske bestand

Den danske griseproduktion er i forandring. Stigende efterspørgsel fra udlandet på smågrise fra Danmark samt høje foderpriser har sat gang i eksporten af danske grise, hvilken nu har overgået antallet af slagtninger. Samtidig vokser landbrugene, og der er færre af dem., 3. november 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre en fejl i første figur. Der er en anmærkning under figuren, som forklarer fejlen., Antallet af grise på de danske gårde er faldet til det laveste niveau i over 30 år, og det skyldes blandt andet en stigning i eksporten af levende smågrise. For første gang nogensinde er antallet af slagtede grise overgået af eksporten af levende grise, som primært er smågrise. I andet kvartal 2023 blev der således slagtet 3,3 mio. grise, mens der blev sendt 3,8 mio. levende grise over grænsen og ud af landet., ”Grisebestanden er faldet markant i årets første tre kvartaler og ramte i andet kvartal 2023 det laveste niveau siden 1990. Der er nu i tredje kvartal 11 mio. grise i Danmark, hvilket er en lille stigning på knap 280.000 grise siden andet kvartal. Det største fald er sket inden for slagtegrise, hvor bestanden er faldet fra 3,8 mio. i 2007 til 2,3 mio. i tredje kvartal i år. Faldet i antallet af slagtegrise skyldes en stor eksport af grise til opfedning i udlandet,” siger Mona Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Tidligere var eksporten af smågrise meget begrænset, og de fleste slagtninger foregik i Danmark. I perioden 2007 til 2022 er eksporten steget fra lige knap 5 mio. smågrise til lige under 14 mio. på årsbasis. I samme periode er slagtningerne i Danmark faldet fra 21,4 mio. i 2007 til 17,8 mio. i 2022. Nu har eksporten som nævnt overgået slagtninger i det seneste kvartal., ”Prisen på foder har været høj de seneste par år, hvilket for landmændene gør det mere rentabelt at sælge smågrise videre til eksport end selv at opfede dem, da de kan få en god pris for grise til eksport, og afregningen på danske slagterier pt. halter efter udenlandske slagterier. Danske grise er attraktive i især Tyskland og Polen, blandt andet fordi grisene har en høj kvalitet. Derfor er der efterspørgsel på danske grise i udlandet, og det gør det nemt for landmændene at sælge dem i perioder med gunstige priser på grisekød i aftagerlandene,” forklarer Mona Larsen., Salgsværdien af eksporten af levende grise er fra 2007 til 2022 steget fra 2,0 mia. kr. til 4,5 mia. kr. i løbende priser., Slagtninger og eksport af levende grise, antal, 2007 – 2. kvt. 2023, Anm.: Der var desværre fejl i figuren, hvor tallene på y-aksen var angivet i tusinder i stedet for millioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Flere grise end mennesker i næsten 70 år, Historisk set har grisebestanden været høj i Danmark. I start 1930’erne overgik grisebestanden den danske befolkning, som dengang var ca. 3,6 mio. personer. Herfra faldt bestanden af grise indtil 1956, hvor grisebestanden igen overgik befolkningstallet. Siden har der været flere grise end mennesker i Danmark., Spoler vi frem til 1992, husker de fleste nok året som det, hvor de danske fodboldherrer vandt Europamesterskabet i fodbold. Men 1992 var også året, hvor grisebestanden nåede et niveau, der var mere end dobbelt så højt som befolkningen. Det har været tilfældet indtil 2023, hvor bestanden altså tog et dyk nedad., Bestanden af grise er nu 19 pct. lavere end i 2007, hvor den var højest., Antallet af grise og mennesker i Danmark gennem 100 år, 1923-2023K3, Anm.: *2023 er opgjort for årets første tre kvartaler., Frem til 1981 er antallet af grise opgjort årligt, og tallene er fra Landbrugs- og gartneritællingen. Efter 1981 kommer tallene fra grisetællingen og er opgjort hvert kvartal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr1920, ; , www.statistikbanken.dk/hdyr, ; , www.statistikbanken.dk/svin, ; , www.statistikbanken.dk/befolk2, ; , www.statistikbanken.dk/folk1a, En tredjedel så mange bedrifter, Ligesom med mange andre landbrug, bliver bedrifterne med grise større, mens der bliver færre af dem. I 2007 var der tre gange så mange bedrifter med grise som i 2022. I 2022 var der 2.400 bedrifter med samlet 12,4 mio. grise, mens der i 2007 var 7.200 bedrifter med samlet 13,7 mio. grise., ”De danske bedrifter med grise er blevet større og færre med årene. En gennemsnitlige bedrift havde i 2007 1.900 grise mod 5.200 i 2022,” siger Mona Larsen., Bedrifter med grise i Danmark opgjort efter antal grise på bedriften, 2007-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr07, De seneste tal for 2022 viser, at der er flest bedrifter med grise i Region Midtjylland, hvor der var 824 bedrifter. Det er en tredjedel af, hvad der var i 2007. Det største procentvise fald i antal bedrifter er sket i Region Sjælland, hvor der med 274 bedrifter i 2022 kun er en fjerdedel tilbage af de 1.022 bedrifter, der var i 2007., Grise er den største delsektor inden for landbruget. Den samlede produktionsværdi for grise er steget fra 18 mia. kr. i 2007 til 24,5 mia. kr. i 2022 i løbende priser. I 2022 var landbrugets produktionsværdi på 103,1 mia. kr., og , grise udgjorde dermed 24 pct. af landbrugets samlede produktionsværdi, , mens det tal i 2007 lød på 28 pct., Mere økologi, Af de 2.400 bedrifter med grise, der var i 2022, var 165 af dem økologiske bedrifter med 157.000 grise til sammen, hvilket er en stigning på omtrent 52.000 siden 2010, hvor der var 136 bedrifter med ca. 104.000 grise. Det er dog et fald siden 2020, hvor der var 254 økologiske bedrifter med samlet set ca. 205.000 økologiske grise., Mellem 2007 og 2022 er detailsalget af økologisk svinekød steget fra 510 tons til 1.400 tons. Det er dog et fald sammenlignet med de seneste år. Detailsalget af økologisk svinekød toppede i 2020 med 1.900 tons. Det store fald i detailsalget i 2022 siden 2020 skal ses i lyset af den stigende inflation i 2022, hvilken har påvirket , det økologiske detailsalg i det hele taget, ., Der bliver generelt stillet mindre svinekød frem på spisebordene i de danske hjem. I hvert fald hvis man kigger på det gennemsnitlige forbrug af svinekød, hvilket i 2007 lå på lige over 1.300 kr. per husstand i faste priser. I 2021 var forbruget faldet til lige under 1.000 kr. per husstand., Færre beskæftigede inden for grisebranchen, I takt med at der er færre og større bedrifter, er der også færre landmænd, der beskæftiger sig med grise. Siden 2008 er det største fald sket i produktionen af slagtegrise, hvilket også hænger godt sammen med, at flere grise eksporteres, og færre slagtes i Danmark. I denne branche var der 4.400 ansatte i 2008, mens der var 3.800 i 2021., For avl af smågrise er beskæftigelsen faldet fra 6.800 i 2008 til 6.600 i 2021. Samme år var der 7.800 beskæftigede med forarbejdning af svinekød, hvilket fx er ansatte på slagterier. I 2008 var der 9.200 i denne branche., Sammenlagt beskæftigede 18.200 sig med grise i form af både landbrug og fx slagtninger i 2021. I 2008 var det tilsvarende tal 20.500., Grisebranchen var i 2020 den branche inden for landbruget med den største andel af ansatte med udenlandsk statsborgerskab, viser , en analyse fra Danmarks Statistik, . I 2020 var lige over halvdelen udenlandske statsborgere, og flest kom fra Ukraine. , I 2020 var landmændene på bedrifter med grise i gennemsnit 52,7 år, hvilket gør det til den yngste bedriftstype inden for landbrug og gartneri. Det viser , en analyse om danske landmænd fra Danmarks Statistik, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-03-stigende-eksport-af-grise-paavirker-den-danske-bestand

Bag tallene

Autorisering af institutioner

Institutioner skal være autoriserede for at få adgang til data under Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Denne side giver information om mulighederne for at opnå autorisation, uddannelsesautorisation eller bestillerautorisation samt om ansøgningsprocessen., Ansøg om autorisation, For at få adgang til pseudonymiserede data under Danmarks Statistiks mikrodataordninger skal institutioner autoriseres. Kun institutioner med varige forsknings-/analysemiljøer, der bl.a. har en personaleansvarlig chef og mindst tre erfarne forskere/analytikere, kan autoriseres. For at opnå autorisation skal I udfylde ansøgningsformularen nederst på denne side., Læs nærmere om Danmarks Statistiks krav til jeres institution og ansøgning nedenfor under ’Typer af institutioner, der kan autoriseres’ og ’Krav til ansøgning om autorisation’.  , Uden autorisation – hvilke muligheder er der?, Hvis jeres forsknings-/analysemiljø ikke kan komme i betragtning til en autorisation, eller hvis I ikke ønsker at blive autoriserede, har I følgende muligheder:, I kan få Danmarks Statistiks Consulting-team til at løse analyseopgaven for jer. , Se, hvordan I bestiller en opgave hos DST Consulting, I kan bestille en privat konsulentvirksomhed, der allerede har autorisation til at udføre analyseopgaven for jer. Til dette skal I have en bestillerautorisation. , Bemærk, : Denne løsning tilbydes alene til offentlige institutioner og kræver, at den udførende konsulentvirksomhed har adgang til de data, I har behov for, eller at I kan få dispensation til, at de får adgangen. Find mere information under ’Krav til ansøgning om bestillerautorisation’ nedenfor. , Ansøg om bestillerautorisation,  , Typer af institutioner, der kan autoriseres, Nedenstående miljøer inden for Det Danske Rigsfællesskab kan komme i betragtning til autorisation, forudsat de opfylder kriterierne for at kunne ansøge:, Brugergruppen defineret under rammeaftalen mellem Danmarks Statistik og Danish e-infrastructure Cooperation (DeiC): Offentligt finansierede forsker- og analysemiljøer (dvs. institutter ved universiteter, sektorforskningsinstitutter, ministerier, styrelser mv.), samt alment velgørende fonde i Danmark., Inden for den private sektor kan følgende danske organisationer opnå autorisation:, Interesseorganisationer - her og ved virksomheder er det relevant at se på ejerskabet, på medarbejderstaben (uddannelse) samt de opgaver, som er løst for specielt offentlige kunder. Der kan blive tale om at rette henvendelse til disse kunder for at få en udtalelse., Konsulentfirmaer - disse kan dog ikke få adgang til data, der indeholder virksomhedsdata. Rigsstatistikeren kan give dispensation for adgang til virksomhedsdata til konsulentfirmaer, der udfører udredning eller forskning på virksomhedsdata for en offentlig myndighed eller en interesseorganisation, forudsat at det sker under myndighedens eller organisationens dataansvar., Andre virksomheder kan autoriseres, men kan ikke få adgang til data, som indeholder virksomhedsdata., Særligt for Grønland og Færøerne, Ifølge Databeskyttelsesforordningen er Færøerne og Grønland tredjelande, hvilket har følgende betydning i forhold til at opnå autorisation:, Færøerne har opnået en tilstrækkelighedsafgørelse fra Kommissionen og kan dermed godkendes som sikkert 3. land. Dermed kan institutioner og virksomheder fra Færøerne opnå autorisation på lige fod med danske., Grønland har ikke opnået tilstrækkelighedsafgørelse, hvorfor grønlandske institutioner skal indgå overførselsaftaler for at kunne autoriseres. Indtil Grønland godkendes som sikkert 3. land, vil autorisering alene kunne omfatte offentlige institutioner., For både Færøerne og Grønland skal den autoriserede institution indhente godkendelse fra Datatilsynet, hvis der skal opnås adgang til følsomme oplysninger jf. Databeskyttelsesloven., Krav til ansøgning om autorisation, For at komme i betragtning til autorisation skal jeres institution have et højt og vedvarende fokus på datasikkerhed. Danmarks Statistik har fastlagt fire krav, som I skal kunne indfri:, Der skal i forsknings-/analysemiljøet være en personaleansvarlig chef, som er indforstået med at påtage sig ansvaret for autorisationen og føre tilsyn med, at reglerne i autorisationsaftalen bliver overholdt. Hertil hører bl.a. løbende at sikre, at alle personer der skal have adgang, kender reglerne for adgang til data og reglerne for hjemtag af resultater., Der skal mindst være tre personer i miljøet, der har konkret erfaring med håndtering af data/store datamængder og solidt kendskab til vores datasikkerhedsregler. Erfaringen kan være opnået fx ved tidligere adgang til pseudonymiserede data under Danmarks Statistiks mikrodataordninger, eller ved på anden vis at have opnået erfaring i håndtering af registerdata., For private miljøer skal forsknings-/analysemiljøet være mindst et år gammelt, før det kan komme i betragtning til autorisation., Miljøet skal fremgå af institutionens hjemmeside., Hvis I er en offentlig institution og jeres forsknings-/analysemiljø ikke indfrier kravene, har I mulighed for at bestille en privat konsulentvirksomhed, der allerede har en autorisation, til at løse jeres analyseopgave for jer. Til dette skal I bruge en bestillerautorisation. Læs mere under ’Krav til ansøgning om bestillerautorisation’ herunder., Har I spørgsmål til ansøgning om autorisation, kan de rettes til , FSEautorisation@dst.dk, . Skriv gerne ’Vedr. ansøgning om autorisation’ i emnefeltet., Krav til ansøgning om uddannelsesautorisation, For at få adgang til specialeordningen kræves en Uddannelsesautorisation. For at opnå godkendelse til en uddannelsesautorisation skal din uddannelsesinstitution være tilknyttet et anerkendt offentligt forskningsuniversitet i Danmark, som tilbyder kandidatuddannelser, der afsluttes med et kandidatspeciale., Derudover skal jeres uddannelsesinstitution have et højt og vedvarende fokus på datasikkerhed. Danmarks Statistik har fastlagt tre krav, som I skal kunne indfri:, Der skal i forsknings-/analysemiljøet være en personaleansvarlig chef, som er indforstået med at påtage sig ansvaret for autorisationen og føre tilsyn med, at reglerne i autorisationsaftalen bliver overholdt. Hertil hører bl.a. løbende at sikre, at alle personer der skal have adgang, kender reglerne for adgang til data og reglerne for hjemtag af resultater., Der skal mindst være tre personer i miljøet, der har konkret erfaring med håndtering af data/store datamængder og solidt kendskab til vores datasikkerhedsregler. Erfaringen kan være opnået fx ved tidligere adgang til pseudonymiserede data under Danmarks Statistiks mikrodataordninger, eller ved på anden vis at have opnået erfaring i håndtering af registerdata., Miljøet skal fremgå af institutionens hjemmeside., Hvis ovenstående krav kan opfyldes og I ønsker oprettelse af en Uddannelsesautorisation, udfyldes nedenstående i ansøgningsskemaet under ’Kort beskrivelse af jeres forsknings-/analysemiljø’: , "Uddannelsesautorisation ønskes for Uddannelsesinstitution med flg. autorisationsnummer hos Danmarks Statistik .", Ved spørgsmål eller ønske om oprettelse af en fælles uddannelsesautorisation for flere Uddannelsesinstitutioner under samme fakultet/institut rettes henvendelse til , FSEautorisation@dst.dk, . Skriv ’Vedr. ansøgning om uddannelsesautorisation’ i emnefeltet., Krav til ansøgning om bestillerautorisation, For at komme i betragtning til bestillerautorisation, skal I indgå samarbejde med en privat konsulentvirksomhed, der allerede har en autorisation. Her varetages analyseopgaven på jeres/bestillers ansvar, men med afsæt i det faglige miljø hos den udførende konsulentvirksomhed., Bestillerautorisationer tilbydes alene til offentlige institutioner og kræver, at den udførende konsulentvirksomhed kan få adgang til data, som I har brug for. I bedes forhøre jer hos konsulentvirksomheden, om dette er tilfældet, inden I ansøger om en bestillerautorisation., Bemærk., Hvis I har brug for erhvervsdata med begrænset adgang, kan I søge om dispensation på vegne af konsulentvirksomheden. , Læs om muligheden for at søge dispensation under Adgang til erhvervsdata, I kan tidligst ansøge om dispensation, når I er blevet bestillerautoriserede., Ansøgning om bestillerautorisation - vejledning, For at ansøge om en bestillerautorisation skal I anvende den samme formular som ved ansøgning om en autorisation., Alle felter i formularen skal udfyldes som anført, med undtagelse af seks felter:, Under ’Navn på institution’ skal I tilføje ’- Bestillerautorisation” , [Eksempel: Styrelse for xxx - Bestillerautorisation], Under 'Navn på autorisationsansvarlig (personaleansvarlig chef)' angiver I navnet på den personaleansvarlige chef i jeres institution, som skal fungere som autorisationsansvarlig. Dette indebærer blandt andet, at den pågældende skal tildele roller i Danmarks Datavindue og er dataansvarlig uden at have tilsynspligt. Tilsynspligten ligger hos den udførende konsulentvirksomhed. , Læs mere om rollefordeling under Brugerroller, Under ’Kort beskrivelse af jeres forsknings-/analysemiljø’ skal I angive den udførende konsulentvirksomheds navn og autorisationsnummer (1-3 cifre) , [Eksempel: Konsulenthus navn, 123], Under ’Antal forskere i jeres forsknings-/analysemiljø’ skal I angive ’0’, Under ’Antallet af personer i miljøet, der har konkret erfaring med håndtering af registerdata/store datamængder´ skal I angive ’0’, Under ’Link til miljøets hjemmeside’ skal I angive jeres institutions hjemmeside., Har I spørgsmål til ansøgning om bestillerautorisation, kan de rettes til , FSEautorisation@dst.dk, . Skriv gerne ’Vedr. ansøgning om bestillerautorisation’ i emnefeltet., Sådan bedømmer Danmarks Statistik ansøgninger om autorisation og bestillerautorisation, Bedømmelse af ansøgning af autorisation, For at vurdere om I kan blive autoriserede, foretager Danmarks Statistik en konkret bedømmelse af jeres forsknings-/analysemiljø. Her lægges vægt på jeres kompetencer inden for håndtering af data og jeres kendskab til de datasikkerhedsregler, der gælder for adgang under Danmarks Statistiks mikrodataordninger., Alle autorisationer godkendes af Danmarks Statistiks rigsstatistiker., Hvis I bliver godkendt til autorisation, skal I indgå en databehandleraftale med Danmarks Statistik., Bedømmelse af ansøgning om bestillerautorisation, For at opnå en bestillerautorisation er der ikke behov for, at jeres forsknings-/analysemiljø bedømmes af Danmarks statistik. Det skyldes, at jeres analyseopgaver varetages af en autoriseret konsulentvirksomhed., Til bedømmelsen af jeres ansøgning om bestillerautorisation lægger Danmarks Statistik vægt på, om I er en offentlig institution, samt om I har udpeget en personaleansvarlig chef som autorisationsansvarlig., Hvis I bliver godkendt til bestillerautorisation, skal I indgå en databehandleraftale med Danmarks Statistik., Øvrige aftaler, dokumenter og vejledninger, Autorisationsaftale, Databehandleraftale (pdf), Tilknytningsaftale, Brugeraftale, Læs mere om reglerne for hjemtag af analyseresultater, Danmarks Statistiks datafortroligheds- og informationssikkerhedspolitik, Har I spørgsmål til ansøgning om autorisation eller bestillerautorisation, kan de rettes til , FSEautorisation@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/autorisering-af-institutioner