Søgeresultat

Fortsat flest indbrud juleaftensdag

Med 211 indbrud den 24. december var juleaften den dag i 2019 med flest indbrud, og dagene omkring jul lå et godt stykke over årsgennemsnittet for anmeldte indbrud. Generelt er 2019-niveauet for anmeldte indbrud i juledagene dog lavt sammenlignet med tidligere år., 9. december 2020 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Med 211 anmeldte indbrud i beboelse juleaftensdag i 2019 var den 24. december klart den dag med flest indbrud i året. Til sammenligning blev der anmeldt 147 indbrud den 9. februar, hvilket er det næsthøjeste antal., I dagene mellem lillejuleaften og nytår var der stor forskel på, hvor mange indbrud, der blev anmeldt. Værst stod det til den 23. december, hvor der blev anmeldt 136 indbrud, mens begge dage op til nytår lå et pænt stykke under årsgennemsnittet for anmeldte indbrud i beboelse., ”Mønsteret med rekordmange indbrud juleaften og relativt mange indbrud nytårsaften går igen i tidligere år,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Juleindbrud på lavt niveau, I forhold til tidligere var antallet at indbrud i juledagene (23.-31. december) relativt lavt i 2019, idet antallet af indbrud er nær en tredje af, hvad det var for ti år siden. I 2019 blev der anmeldt 922 indbrud i beboelse i juledagene. I 2009 var antallet 2.555., Både juleaften og i juledagene samlet var der flere indbrud i 2018 end i 2016 og 2017. Det kan skyldes indførelsen af den nye indbrudsparagraf fra 2019. Se faktaboks neden for., ”Generelt ser vi færre anmeldelser af indbrud. Stigningen fra 2017 til 2018 skyldes formentlig en ny indbrudsparagraf, som trådte i kraft i 2018, som betyder, at nogle anmeldelser, som før blev kategoriseret som tyveri, nu kategoriseres som indbrud,” fortæller Isabell Bang Christensen og fortsætter: , ”Til trods for dette er antallet af anmeldte indbrud faldet igen i 2019, hvilket indikerer, at der reelt forekommer færre indbrud end tidligere”. , Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud, I 2019 var landsdel Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 2,3 indbrud pr. 10.000 indbygger i Nordsjælland, mens det tilsvarende for hele landet var 1,6 indbrud. I 2018 var landsdel Fyn relativt hårdest ramt af indbrud i julen. , De fire landsdele, som havde det laveste antal anmeldte indbrud i 2019, havde også det laveste antal i 2018 – Bornholm havde faktisk ikke nogle anmeldte indbrud i beboelse i hverken 2017 eller 2018., ”Selvom der år fra år sker ændringer i rækkefølgen, når man ser på, hvor mange indbrud der anmeldes pr. 10.000 indbyggere i juledagene, er der en tendens til, at nogle landdele ligger højere end andre”., ”Fx har både landsdel Nordsjælland og Fyn ligget et godt stykket over landsgennemsnittet de seneste tre år, mens Københavns By og Vestjylland har ligget pænt under,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Klik på de følgende links for at læse om opgørelsen over , indbrud i beboelse i juledagene for 2017, og  , indbrud i beboelse i juledagene 2018, . , Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud i beboelse størst om fredagen, hvor 5.004 af de i alt cirka 24.500 indbrud i 2019 fandt sted., Fredagene udgjorde desuden seks ud af de ti dage med flest indbrud i 2019. , Både juleaften og lillejuleaften er også med blandt de ti dage med flest anmeldte indbrud i 2019. Lillejuleaften var en mandag og juleaften var en tirsdag i 2019. De to resterende dage, der ikke var fredage - 9. februar (første dag i vinterferien 2019) og 16. november - var begge lørdage., ”Dermed ligner det, at det er om fredagen– hvis man ser bort fra julen – der er størst risiko for at få indbrud,” siger Isabell Bang Christensen., De nyeste tal for antallet af indbrud i beboelse i 2020 viser, at der er sket en stigning i 3. kvartal 2020. Faldet skal dog ses i lyset af, at der var et drastisk fald i 2. kvartal 2020. For mere læs: , Antallet af indbrud i beboelser stiger igen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 eller ibc@dst.dk. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-12-09-fortsat-flest-indbrud-juleaften

Bag tallene

Producent- og importpriser for varer

Her kan I indberette oplysninger til statistikken,  (English), Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 5 minutter på denne indberetning., OBS, : Førstegangsindberettere får tilsendt en forudfyldt fil-skabelon med virksomhedsspecifikke oplysninger. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter producenter salgspriser på varer solgt i første omsætningsled fra danske selskaber på hjemme- og eksportmarkedet og danske importørers købspriser på importvarer. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Til dette formål udregnes et prisindeks. Statistikken bruges til nationalregnskabet m.m. til fastprisberegninger, men den fungerer også som konjunkturindikator og til kontraktreguleringer i erhvervslivet. Statistikken anvendes også af brancheorganisationer - fx Dansk Industri. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Periode, Frist, Januar 2025, 23. januar 2025, Februar 2025, 24. februar 2025, Marts 2025, 24. marts 2025, April 2025, 23. april 2025, Maj 2025, 23. maj 2025, Juni 2025, 23. juni 2025, Juli 2025, 24. juli 2025, August 2025, 24. august 2025, September 2025, 22. september 2025, Oktober 2025, 24. oktober 2025, November 2025, 21. november 2025, December 2025, 18. december 2025, Anmod om længere frist, . , Hvilke oplysninger skal I indberette?, Producenter, indberetter , faktiske salgspriser, på varer solgt i første omsætningsled fra danske selskaber på hjemme- og eksportmarkedet eksklusiv moms og punktafgifter. , Importører, indberetter , faktiske købspriser, på varer importeret til Danmark eksklusiv skatter og afgifter. , Der indberettes så vidt muligt den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier, eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 5 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Vejledning: Producent- og importpriser for varer (PDF), For førstegangsindberettere, Udfyld oplysninger i det fremsendte statistik-specifikke regneark, og gem filen på din PC eller tablet. , Bemærk, at gyldig indberetning skal foretages via det fremsendte, statistik-specifikke regneark, ., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af fremsendt statistik-specifikt regneark, Vejledning til udfyldelse af regneark for førstegangsindberettere til Producent- og importpriser for varer - import (PDF), Vejledning til udfyldelse af regneark for førstegangsindberettere til Producent- og importpriser for varer - eksport (PDF), Vejledning til udfyldelse af regneark for førstegangsindberettere til Producent- og importpriser for varer - hjemmemarked (PDF), Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 1600 virksomheder om lovpligtig, månedlig indberetning til den statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges, så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for den danske vareøkonomi. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder (top-down) baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe antages det, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette?, Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 5 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 5 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning (median) er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet  opgjort til 1.513 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Producentprisindeks stiger fortsat, 15. oktober 2025 , Producentprisindeks for varer steg i september med 0,9 pct. i forhold til samme måned sidste år. Forrige måned steg indekset med 3,0 pct. på årsbasis., Tabeller i Statistikbanken om 'Producent- og importprisindeks for varer', Emneside: Producent- og importprisindeks for varer., Statistikdokumentation: Producent- og importprisindeks for varer.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/producent-og-importpriser-for-varer

Rekordlavt salg af tobak det seneste årti siden 1940'erne

De seneste ti år er danskernes køb af tobak faldet til et niveau, der ikke er set lavere i over 70 år. Salget af cigaretter faldt også markant sidste år, hvor der blev indført nye afgiftsstigninger., 13. december 2021 kl. 9:02 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre fejl i tallene for salg af cigaretter i 2018 og 2020, hvilket har påvirket figur 2 og 3. Rettelser foretaget 1. august 2023., Det er mange år siden, der er forhandlet så lidt tobak i de danske forretninger som nu. Over de sidste ti år er salget faldet med , 25.816, mio. stk., svarende til , 27,5, pct., sammenlignet med årtiet 2001-2010. Salget er dermed nede på et niveau, der ikke har været lavere siden 1940’erne., Siden 1990, hvor kurven knækkede, er det samlede salg af tobaksprodukter faldet med , 45,7, pct. i 2020., Samlet salg af tobak på årtier (mio. stk.), Kilde: Beregninger på baggrund af tabel , ALK04, . Se faktaboksen for omregning af røgtobak til stk., Faktaboks:, Det samlede salg af tobak dækker salg af cigaretter, røgtobak, cigarer og cigarillos. Statistikken er beregnet på data om SKAT’s indtægter på det afgiftsbelagte salg af tobak i Danmark., Det samlede salg af tobak er opgjort på baggrund af en konvertering af tons røgtobak til millioner stk. cigaretter. Det er opgjort baseret på tal fra Sundhed.dk, hvor den gennemsnitlige mængde tobak i en cigaret er 0,8 gram., Røgtobak er både omfattet af grovskåret tobak, som typisk bruges til piber, og finskåren tobak, som typisk bruges til hjemmerullede cigaretter., Oplysninger om procentdelen af rygere i Danmark kommer fra rapporterne Danskernes rygevaner Delrapport 1: Nikotinafhængighed fra 2019 og 2020 af Sundhedsstyrelsen. Rapporterne er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, på vegne af Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i befolkningen mellem 15 og 79 år. Fra populationen tilsigtet i undersøgelsen er det beregnede antal af danskere, der ryger, henholdsvis 920.103 og 829.218 i 2019 og 2020., E-cigaretter, nikotinposer og andre nikotinholdige produkter er ikke medtaget i denne opgørelse., Fokuserer man udelukkende på salget af cigaretter sidste år, faldt det med , 4,4, pct., svarende til , 242, mio. stk., sammenlignet med 2019. Det betyder, at hver ryger i gennemsnit har reduceret sit køb af cigaretter med en cigaret om dagen fra 18 til 17, når man i beregningen af antallet af rygere tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsen rapport om danskernes rygevaner. Ifølge den røg henholdsvis 20 pct. og 18 pct. af danskerne i , 2019, og , 2020, ., ”Den 1. april 2020 steg afgiften på tobak, og så faldt salget af cigaretter. Ved årsskiftet kan rygerne igen se frem til højere afgifter. Hver gang, afgifterne er blevet sat op de seneste år, er salget af cigaretter altså faldet,” siger André Pedersen Ystehede, specialkonsulent i Danmarks Statistik og uddyber:, ”Her kan flere faktorer have spillet ind. For eksempel er cigaretter billigere i Tyskland og Sverige, så grænsehandel kan maskere de reelle tal. Men grænsehandlen faldt betydeligt sidste år, viser den skatteøkonomiske redegørelse for 2020, hovedsageligt pga. grænselukning og færre udenlandsrejser i forbindelse med COVID-19. Derudover er der en sandsynlighed for, at en hamstringseffekt har påvirket salget af cigaretter det efterfølgende år. Det vil sige, at folk har købt flere pakker, end de ellers ville, inden en afgiftsændring trådte i kraft.”, Med undtagelse af 2018 , og 2019, steg salget af cigaretter nemlig alle årene før og efter de omtalte afgiftsændringer trådte i kraft – altså i 2013, 2015, 2016 og 2017., ”I 2018 faldt salget også, hvilket kan skyldes, at nogle af de største dagligvarebutikker i Danmark valgte at tildække deres tobaksvarer,” forklarer André Pedersen Ystehede., Salg af cigaretter (mio. stk.) , Kilde: , ALK04, Ovenstående figur viser udviklingen af cigaretsalget siden 1970, hvor nedslagspunkterne markerer de markante fald i salget af cigaretter i 2014 og 2020, hvor afgifterne steg, samt i 2018 hvor tobaksprodukterne altså blev tildækket i nogle større dagligvarebutikker., Figuren viser også, at salget af cigaretter generelt er faldet bemærkelsesværdigt de seneste årtier, dog med et udsving i starten af 2000’erne. D. 1. oktober 2003 blev afgiften på tobak sænket., ”Vi så en stor stigning i salget af cigaretter i starten af 2000’erne, og det holdt sig herefter på et højt niveau frem til 2010’erne, hvor det begyndte at falde markant sammenlignet med tidligere år,” siger André Pedersen Ystehede., Stigning i salget af øvrige tobaksvarer, Mens antallet af solgte cigaretter er faldet, er der blevet langet flere cigarer, cigarillos og mere røgtobak over disken i 2020.Salget af røgtobak alene steg med 25,8 pct. i 2020 ift. 2019. Det var en stigning på 106 tons. Dette er den største procentvise stigning i salget af røgtobak siden 1974. Det skal dog ses i lyset af, at salget generelt ligger på et historisk lavt niveau., Salg af røgtobak (tons), Kilde: , ALK04, Også salget af cigarer og cigarillos er steget, men da denne type tobak udgør mindre end 1 pct. af det samlede tobakssalg, har øgningen på 3 mio. stk. i 2020 dermed haft en forholdsvis lille effekt i det store billede., I 2020 stod cigaretter for , 88,6, pct. af det totale tobakssalg, hvorfor der derfor samlet set er sket et stort fald i salget af tobaksprodukter. Trækker man stigningen i salget af øvrige tobaksvarer fra faldet i salget af cigaretter, er salget af tobaksvarer samlet set faldet , 1,7, pct. fra 2019 til 2020 på trods af stigningen i salget af røgtobak, cigarer og cigarillos., ”Cigaretter har domineret tobakssalget i mange år og har udgjort mindst halvdelen af den solgte tobak i Danmark siden 1957,” siger André Pedersen Ystehede., Fordelingen af tobaksprodukter i det totale tobakssalg , (opdateret diagram), Kilde: , ALK04, . Se faktaboksen for omregning af røgtobak til stk.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-13-fald-i-salget-af-tobak

Bag tallene

Dømte personer

Hvor mange personer bliver dømt skyldige i Danmark? Hvad er deres herkomst? Hvilken uddannelse har de?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/kriminalitet/doemte-personer

Emneside

Prisjægerne

Jordbær, optøede kyllinger, storkøbsrabat og jakker på udsalg får ikke en chance, når Annette Nielsen er i aktion som prisjæger. Hun er nemlig med til at danne nogle af Danmarks vigtigste nøgletal - forbrugerprisindekset og inflationen - og så er reglerne for, hvad der må måles, klippefaste., 15. juli 2002 kl. 0:00 ,  , Hvor andre kunder kan stå ved køledisken og nøle over, hvad middagsmaden dog skal være, så spildes der ikke et sekund, når Annette Nielsen en solskinsvarm junidag træder ind i Bryggervangens Supermarked. I frugt- og grøntafdelingen får hun tomater, agurker og icebergsalat til nærmest at flyve fra hylderne hen på elektronvægten og tilbage igen. , "Se, en icebergsalat, 1.132 gram. I sidste måned var de kun på 6-800 gram, men stykprisen er den samme," siger hun, mens hun grifler pris og vægt ned i formularen for prismåling. For Annette Nielsen er det kiloprisen, der tæller, og ikke pris pr. styk. Hun er nemlig i gang med den store, månedlige prisindsamling. Her er decimalerne vigtige, og hun skal vide præcis, hvor meget kunden får pr. krone. Tomat 52 gram, æble 252 gram, blomkål 962 gram. Jordbær og hindbær bliver til gengæld ikke rørt. Det er sæsonvarer med så stort prisudsving, at det ikke kan bruges i en seriøs prisstatistik. , Annette Nielsen styrer videre mod kødafdelingen. Tilbuddet om at købe tre pakker schnitzel for 100 kroner får heller ikke en chance. Det er nemlig prisen på den enkelte vare, der gælder, uanset at det giver en lidt højere kilopris. , Tilbudspriser preller af, En pakke kyllingefilet bliver taget op, men den bliver straks dumpet. Det er de små bogstaver "har været nedfrosset" nederst på mærkaten, der bandlyser kyllingekødet fra at blive registreret. "Der måles ikke på fryservarer i denne undersøgelse, så selv om kødet er optøet, så gælder det ikke," forklarer hun. , Hvor andre kunder kan blive fristet af de gule "nedsat til" eller "nu kun" mærker på varerne, så preller den slags fuldstændig af hos Annette Nielsen: "Den ene måned står en vare som tilbudsvare. Den næste måned står den så til normalpris, men så er prisen alligevel lavere pr. kilo. Man kan godt føle, at folk bliver lidt snydt," siger hun. , Gennem brød, vaskepulver og tandpasta zig-zagger Annette Nielsen sig gennem Bryggervangens gange til hylderne med hårshampoo. Det bliver en Elida til kr. 15,95, der ryger ind i Danmarks Statistiks kolonner. Både pris, milliliter og mærke skrives ned. 35 minutter efter har Annette Nielsen gennemstøvet et af Østerbros største supermarkeder for 70-80 varegrupper, og hun sætter nu kursen mod Tøjeksperten på Østerbrogade. Men sommerudsalget gør tøjbutikken til en hård nød at knække. "Priserne kan nemlig kun komme på, hvis mærket og typen er fuldstændig ens med det mærke og type, der var i handelen i forrige måneder - og det kan være svært med tøj, fordi tøjstilen hyppigt skifter, især når der er udsalg," siger Annette Nielsen. Til gengæld ryger der en Esprit T-shirt på listen. Rubrikken for sweater forbliver tom. Sweatere er der nemlig ingen af i butikken, for hvem i alverden vil købe den slags på en varm junidag? , Prisjægere i hele EU, Hjemme på kontoret taster Annette Nielsen priserne ind med det samme på sin computer, og tallene gemmes i Danmarks Statistiks nøje kontrollerede datamaskine. Datamaskinen bliver også fodret med prisoplysninger fra de 24 andre prisindsamlere i Danmark, der ligesom Annette Nielsen er ude hver måned og tjekke priser fra den syvende til den tolvte dag. , Datamaskinen spytter herefter ud med månedens forbrugerprisindeks. Således gik det til, at et icebergsalathoved på 1.132 gram og andre varer i hundredevis gav et forbrugerprisindeks på 105,0 for juni måned 2002. De øvrige EU-lande har også prisjægere, der tjekker, hvor meget varerne koster i euro, pund eller kroner. Oplysningerne bliver sendt til EU's statistikkontor Eurostat, der så kan fortælle, hvor store forskelle der er i prisstigningen landene imellem. , Sådan beregnes inflationen, Hvis prisjægerne finder ud af, at varerne bliver dyrere i butikkerne, så kan det i sidste ende betyde, at du skal betale mere i rente på dine lån, Når TV-Avisen fortæller, at inflationen nu er på 2,2 pct., og at renten derfor stiger, så er det hverken økonomer eller computere, der har fundet de oprindelige oplysninger. De kommer nemlig fra bl.a. de 25 prisjægere, som tjekker butikspriserne for Danmarks Statistik. Efter prisjægerne har samlet tallene fra tøj- og madbutikker i 25 forskellige regioner, ryger oplysningerne ind på en datamaskine. Datamaskinen fodres også med oplysninger om alle andre forbrugsomkostninger, fx transport. Her er kilderne bl.a. bilforhandlerne og DSB. , Når tallene er samlet, regner computeren. Den tager mere hensyn til fx boligomkostningerne end til drikkevarer. En stigning på fem procent i boligomkostninger er nemlig noget, der batter i inflationen, hvorimod en stigning på fem procent på drikkevarer ikke tæller nær så højt. Inflationen er et af nøgletallene for Nationalbanken og den danske regering. Kommer fx prisjægerne og fortæller, at priserne stiger kraftigt, så viser det at inflationen er røget op. Hvis inflationen bliver for høj, kan det betyde, at Nationalbanken sætter renten op. Den højere rente betyder nemlig, at forbrugerne køber mindre, og et mindre forbrug vil typisk betyde, at priserne ikke stiger så hurtigt.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-07-15-Prishenterne

Bag tallene

Industriens produktion og omsætning

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca.15  minutter , på denne indberetning., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder i alle industrielle brancher deres månedlige omsætning fordelt på eksport- og hjemmemarkedet samt værdien af deres lagre. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse udviklingen i industriens produktion og omsætning. Statistikken bruges blandt andet af politiske beslutningstagere, økonomer, finansielle virksomheder, medier og brancheorganisationer - fx Dansk Industri - der med denne statistik får en hurtig indikator for, hvordan det går i den danske industrisektor. Se ", Nyt fra statistikken", nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Indberetningsfristen er , den 14. i hver måned., OBS:, De første resultater skal offentliggøres allerede ca. 20 dage efter fristen, og statistikkens kvalitet afhænger af rettidig indberetning fra alle brancher., Statistikken offentliggøres i "Nyt" fra Danmarks Statikstik ca. en måned efter indberetningsfristen og kan findes nederst på denne side., Anmod om længere frist, Se oversigt over hyppige indberetninger og frister for industrivirksomheder med 50 eller flere ansatte, Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her indberetter virksomhederne oplysninger om salg af egne varer og tjenester til hjemmemarked og eksport. Nogle virksomheder indberetter oplysninger om lagre. Skibsværfter og bådebyggerier indberetter oplysninger om udførte arbejdstimer. , I kan hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller forberedelse til jeres indberetning. Kladden indeholder også vejledning. , OBS:, Kladden indeholder spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Se alle spørgsmål: Industriens produktion og omsætning (PDF - kladde)., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 15 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Særligt for virksomheder, der indberetter for første gang, Første gang en virksomhed skal indberette til statistikken, kan det være vanskeligt at fremskaffe og indberette de ønskede oplysninger til tiden., Derfor kan virksomheder indberette en skønnet omsætning fordelt på , hjemme- og eksportmarkedet, samt værdien af deres , lagre, , hvis oplysningerne ikke er tilgængelige - eller tilgængelige på månedsbasis - når der skal indberettes. Virksomheden kan senere indberette mere præcise oplysninger, når de bliver tilgængelige., Det er ikke alle virksomheder, som har data for lagerbeholdning. Disse virksomheder bedes notere dette i bemærkningsfeltet første gang, der indberettes. Felterne vil fortsat blive vist i blanketten fremover, men det forventes ikke, at de bliver udfyldt., Sammenhæng mellem , Industriens produktion og omsætning, og , Industriens salg af varer, Industriens produktion og omsætning, har en tæt relation til statistikken , Industriens salg af varer, . Begge statistikker omfatter virksomheder i fremstillingssektoren, og de virksomheder, der skal indberette til , Industriens produktion og omsætning,, udgør en delmængde af de virksomheder, der skal indberette til , Industriens salg af varer, ., Til , Industriens salg af varer, skal virksomhederne indberette al omsætning fordelt på , salg af egen-producerede varer og tjenester, salg af handelsvarer og anden omsætning, ., Til , Industriens produktion og omsætning, skal virksomhederne alene indberette omsætning fra , salg af egen-producerede varer og tjenester, – fordelt på hjemme- og eksportmarkedet – samt lagerværdier fordelt på , varer under fremstilling, fremstillede færdigvarer, handelsvarer og råvarer., Når man sammenligner de to statistikker på årsbasis, så skal den samlede omsætning i , Industriens salg af varer, fratrukket , salg af handelsvarer og anden omsætning, derfor svare til den omsætning, der er indberettet til , Industriens produktion og omsætning, ., For året 2025 gælder denne sammenligning ikke for virksomheder, der har fabriksløs fremstilling, da definitionen af denne har ændret sig. Den nye definition er først indført i indberetningen til , Industriens produktion og omsætning, fra 2026, mens den for , Industriens salg af varer, er gældende for indberetningen fra 2025., Sammenhæng mellem indberetninger til de to statistikker er skitseret i tabellen nedenfor:, Industriens salg af varer, Industriens produktion og omsætning, Omsætning, Salg af egen producerede varer, X, X, Salg af egen producerede tjenester, X, X, Salg af handelsvarer, X, -, Anden omsætning, X, -, Lagre, Lagerværdi af varer under fremstilling, -, X, Lagerværdi af fremstillede færdigvarer, -, X, Lagerværdi af handelsvarer, -, X, Lagerværdi af råvarer, -, X, Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv, Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 900 virksomheder om lovpligtig, månedlig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Undersøgelsen er baseret på en stikprøve blandt danske industrivirksomheder i alle industrielle brancher:, Større virksomheder, : Alle industrivirksomheder med 200 eller flere beskæftigede (fuldtidsansatte/årsværk) indgår altid i stikprøven., Mindre virksomheder, : Industrivirksomheder med mellem 20 og 200 beskæftigede (fuldtidsansatte/årsværk) kan udtrækkes til stikprøven., Industrivirksomheder med under 20 beskæftigede (fuldtidsansatte/årsværk) udtrækkes ikke til stikprøven. , Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 15 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 15 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 2.696 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Medicin løfter industriens produktion i september, 7. november 2025 , Industriens produktion steg 8,0 pct. i september, og set over hele 3. kvartal steg produktionen med 4,4 pct. i forhold til det foregående kvartal. Stigningen var især båret af en kraftig stigning i produktionen i medicinalind, Tabeller i Statistikbanken om 'Industriens produktion og omsætning', Emneside: Industriens produktion og omsætning., Statistikdokumentation: Industriens produktion og omsætning.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/industriens-produktion-og-omsaetning

Domme

Hvor mange domme er fældende (skyldige)? Hvilken overtrædelsestype er der flest af? Hvor mange domme ender med en frihedsstraf?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/kriminalitet/domme

Emneside

Social arv

Hvor finder jeg tabeller om mønsterbrydere og udviklingen i udsatte boligområder - parallelsamfundslisten? , Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., I Statistikbanken finder du tabeller vedrørende status for henholdsvis de , 18-25-åriges ungdomsuddannelse,  og de , 25-45-åriges videregående uddannelse, , fordelt efter blandt andet forældrenes højest fuldførte uddannelse, indkomstniveau og beskæftigelsesstatus., Ældre tal vedrørende social arv kan findes i publikationen , "Børns levevilkår",  (2002) og i temaartiklen i , "Statistisk Tiårsoversigt 2006", , hvor der er oplysninger om studerende og deres baggrund, for eksempel forældres uddannelse og indkomst., Rockwool Fondens Forskningsenhed udgiver analyser af emnet social arv. Se deres udgivelser under emnerne ", Social mobilitet, " og/eller ", Ulighed, ".  , VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udgiver også analyser om social arv. Se deres udgivelser indenfor emnet , "Socialområdet", ., Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) inddeler i rapporten , ”Din klasse følger dig gennem livet”,  (2020) befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen, arbejderklassen og klassen uden for arbejdsmarkedet og følger, livet i klasserne i fire forskellige livsfaser: I barndommen, ungdomsårene, voksenlivet og seniorårene. , Analyserne i rapporten berører emner som uddannelse, karakterer, boligformer, kriminalitet, beskæftigelse, familietyper, indkomst, tilbagetrækning, pensionsopsparing og formue., AE-rådet samler analyser på deres emnesider om ”, Social arv, ” og ”, Social mobilitet, ”, og de står også bag , klassesamfund.dk, , der indeholder analyser udarbejdet til bøgerne ”Klassekamp fra oven” (2014), ”Det danske klassesamfund” (2012) og "Rige børn leger bedst" (2021)., Parallelsamfundslisten, Parallelsamfundslisten, tidligere kendt som Ghettolisten, har eksisteret siden 2010 og er blevet udgivet af skiftende ministerier og styrelser. Listen indeholder almene boligområder, der har mere end 1.000 indbyggere, over 50 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, og flere andre kriterier. Kriterierne har ændret sig over årene., Kriterierne for den nyeste liste omhandler andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, antallet af dømte personer, andelen af personer, der kun har en grunduddannelse, samt hvorvidt den gennemsnitlige bruttoindkomst i området ligger under 55 pct. ift. samme gruppe i resten af regionen., I sin nuværende form suppleres Parallelsamfundslisten af fire yderligere lister, der omhandler udsatte boligområder, omdannelsesområder, kombineret udlejning og forebyggelsesområder, hvoraf sidstnævnte blev indført i 2021., Udover at flere lister er kommet til, har de også skiftet navn gennem tiden. Ghettolisten er blevet til Parallelsamfundslisten, og de tidligere hårde ghettoområder er omdøbt til omdannelsesområder. Fra 2018 skiftede Infrastrukturlisten til betegnelsen udsatte boligområder. Nedenfor ses en oversigt over de tidligere udgivelser., Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2024, Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2023, Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2022, Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2021, Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2020, Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2019, Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2018, Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2017,  samt , Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2017, Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2016,  samt , Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2016, Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2015,  samt , Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2015, Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. dec. 2014, Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. feb. 2014, Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2013, Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2012, Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2011, Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. januar 2011, Liste over særligt udsatte boligområder pr. oktober 2010, Relaterede publikationer, Kort over boligområder,  på listerne kan findes i portalen Boligstat, der drives af Social- og Boligstyrelsen., Redegørelse om parallelsamfund,  udgivet i 2020, Redegørelse om parallelsamfund,  udgivet i 2019, Økonomisk analyse: Parallelsamfund i Danmark,  udgivet i 2018, Opvækst i ghettoområder,  udgivet i 2018.,  , [Denne side er senest revideret juli 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/social-arv

Ofte stillede spørgsmål

Nyuddannede inden for transport og logistik kommer hurtigst i job blandt nyuddannede med en erhvervsuddannelse

Blandt erhvervsuddannelser ligger området transport og logistik i top, når det gælder beskæftigelse for nyuddannede dimittender: 86 pct. af dimittenderne på transport- og logistikområdet i 2019 var i job ni måneder efter afsluttet uddannelse. Generelt fører en erhvervsuddannelse hurtigere til job end de længerevarende uddannelser., 15. januar 2024 kl. 7:30 ,  , Hele 86 pct. af de nyuddannede, der i 2019 fik et svendebrev som kranfører, godschauffør, autohjælper, ambulanceredder eller et af de andre specialer på transport- og logistikområdet, var i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse. Dermed ligger transport- og logistikområdet i top blandt de forskellige erhvervsuddannelser, når det gælder beskæftigelse for nyuddannede., Mekanikerne følger lige efter: Blandt cykel-, auto- og skibsmekanikere var 81 pct. i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse. Næsten det samme gælder for dem, der blev uddannet inden for strøm og elektronik, heraf er ca. halvdelen elektrikere., Andel af dimittender i beskæftigede ni mdr. efter fuldført erhvervsuddannelse, 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OVGARB10, ”Når det gælder beskæftigelse for nyuddannede, ligger de forskellige erhvervsuddannelser generelt højt, sammenlignet med de forskellige typer af videregående uddannelser”, siger Asger Bromose, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Af alle, der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2019, var i gennemsnit 74 pct. i beskæftigelse ni måneder efter. Det er højere end for både de korte, de mellemlange og de lange videregående uddannelser. For de mellemlange er andelen 69 pct., for de lange 63 pct. og for de korte videregående uddannelser er andelen i beskæftigelse ni måneder efter endt uddannelse på 48 pct., Andel af dimittender i beskæftigelse 9 mdr. efter gennemført uddannelse i 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OVGARB10, Flest uddannede med en uddannelse inden for Kontor og handel, I alt fuldførte 27.905 personer en erhvervsuddannelse i 2019, som er det seneste år, hvor Danmarks Statistik har data om nyuddannedes vej videre i beskæftigelse. Hver tredje af dem, helt præcist 9.405, blev uddannet inden for kontor/handel/forretningsservice, som dermed er det område, hvor markant flest tog en erhvervsuddannelse. Blandt uddannede inden for dette område, ligger beskæftigelsesgraden lidt under gennemsnittet efter ni måneder, nemlig på 68 pct.  , TOP TI - erhvervsuddannelser målt på antal personer med fuldførte uddannelser i 2019:,  1.  Kontor/handel/erhvervsservice: , 9.405,  2.  Omsorg/sundhed og pædagogik: , 3.863,  3.  Byggeriområdet: , 3.422,  4.  , Strøm og elektronik: , 2.290,  5.  , Maskinteknik og produktion, 2.058,  6.  , Fødevarer mv.: , 1.804,   7. , Jordbrug og natur: , 1.397,   8. , Transport og logistik: , 1.310,  ,   9. , Cykel-/auto- og skibsmekanik: , 1.189,  10., Grafisk teknik/medieproduktion: ,    , 520, De ældste dimittender har uddannelser inden for omsorg/sundhed og transport, Ser man på, hvad der kendetegner den seneste årgang dimittender, der har fuldført en erhvervsuddannelse, er de seneste tal fra 2022. Her var to tredjedele (66 pct.) af alle, der fuldførte en erhvervsuddannelse under 30 år. Hver femte (19 pct.) var 30-39 år, og endelig var 15 pct. fyldt 40 år, da de fuldførte en erhvervsuddannelse. , Uddannelserne inden for omsorg, sundhed og pædagogik er de erhvervsuddannelser, der havde den højeste andel af dimittender over 40 år, nemlig 34 pct. , Cykel/auto/skibsmekaniker havde derimod den største andel af de yngste dimittender: 74 pct. af dem var under 25 år i 2022. Herefter følger oplevelsesområdet (bl.a. frisør og kosmetiker) med en andel af under 25-årige på 66 pct., Relativ aldersfordeling af personer, som fuldførte en erhvervsuddannelse i 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT34,  , Forskellig kønsfordeling mellem uddannelserne, Den mest ligelige kønsfordeling blandt erhvervsuddannede dimittender ses på fødevareomådet (fx bager, slagter og tjener). Her var der i 2022 blandt dimittenderne 51 pct. mænd og 49 pct. kvinder., På langt de fleste erhvervsuddannelserer ses en mere ulige kønsfordeling. Størst andel af kvinder findes sundhed, omsorg og pædagogik med 88 pct. kvinder. Oplevelsesområdet følger lige efter med en andel af kvinder på 87 pct., I den anden ende af skalaen finder vi cykel-, auto-, skibsmekanik mv. med 96 pct. mænd samt strøm og elektronik med 95 pct. mænd, Relativ kønsfordeling for personer, som fuldførte en erhvervsuddannelse i 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT34, Fakta, Artiklen omfatter dimittender i beskæftigelse 9 måneder efter, at de fuldførte en uddannelse i perioden 1. oktober 2018 – 30. september 2019, Læs mere: , Erhvervsuddannede kommer hurtigst i job, (Nyt fra Danmarks Statistik),  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-01-15-eud-transport-logistik

Bag tallene

Statistikdokumentation: Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Daniel F. Gustafsson , 20 51 64 72 , DFG@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2025 3. kvartal , Tidligere versioner, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2025 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2025 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2024 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2024 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2024 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2024 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2023 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2023 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2023 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2023 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2022 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2022 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2022 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2022 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2021 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2021 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2021 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2021 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2020 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2020 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2020 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2020 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2019 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2019 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2019 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2019 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2018 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2018 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2018 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2018 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2017 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2017 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2017 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2017 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2016 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2016 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2016 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2016 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2015 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2015 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2015 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2015 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2014 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2014 3. kvartal, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Spørgeskema (pdf), Questionnaire (pdf), Formålet med Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken kan fx vise, hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken. Den kan også belyse, hvor mange lønmodtagere, der er på deltid, hvor mange timer 30-40-årige mænd typisk arbejder, eller hvor mange ældre uden for arbejdsstyrken, der kunne tænke sig et arbejde. Arbejdskraftundersøgelsen er blevet gennemført årligt siden 1984. Fra 1994 er den blevet gennemført hele året rundt. , Indhold, Arbejdskraftundersøgelsen er en kvartalsvis stikprøvebaseret interviewundersøgelse af personer mellem 15 og 89 år i den danske befolkning. Undersøgelsen opgør, hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken fordelt på regioner, alder og køn. Desuden spørges der til arbejdstid, ansættelsesforhold, jobsøgning og deltagelse i efteruddannelse/skoleforløb. Dermed kan undersøgelsen vurdere, hvor mange lønmodtagere der har hjemmearbejde, hvor mange selvstændige der arbejder i weekenden, eller hvor mange der har deltidsarbejde. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største interviewundersøgelse baseret på ca. 72.000 deltagere på årsbasis. Interviewene er indhentet via web-skema eller som telefoninterview. Undersøgelsen er stikprøvebaseret og i trækningen af stikprøven anvendes en række registre, der indeholder baggrundsoplysninger på interviewpersonerne. De udtrukne personer opregnes, så antallet passer til hele befolkningen, og resultaterne korrigeres for forhold som befolkningens sammensætning. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Arbejdskraftundersøgelsen er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey (LFS) og data leveres kvartalsvist til EU's statistikbureau Eurostat., Arbejdskraftundersøgelsen laves i alle EU-lande og i en lang række andre lande efter de samme retningslinjer. Derfor er Arbejdskraftundersøgelsen den bedste danske undersøgelse til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) har en relativt stor stikprøve og der er kontinuerlige forbedringer i opregningsmetoder. Dette giver en pålidelig statistik for befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, selv om der er usikkerhed knyttet til udvælgelsen af stikprøven og strukturen i bortfaldet. , I 1. kvartal 2016 var svarprocenten usædvanligt lav, hvilket skabte større usikkerhed omkring tallene. Endvidere er web-interview (CAWI) indført som ny dataindsamlingsmetode. De to faktorer skabte brud i tidsserierne. Bruddene er korrigeret på hovedserierne. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 1,5 måned efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) har været gennemført siden 1994, og tabeller er tilgængelige i Statistikbanken fra 1996. I forbindelse med en ny opregningsmetode er der dog kun sammenlignelige data fra 2008 og frem. Det betyder, at ubrudte tidsserier baseret på AKU generelt kan føres tilbage til 2008. Undersøgelsen følger fælles retningslinjer i alle EU-lande samt flere andre lande, hvilket gør den velegnet til internationale sammenligninger., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, : Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) og Arbejdskraftundersøgelsen (år). I Statistikbanken offentliggøres statistikkens tal under emnet , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), . Se mere på statistikkens , emneside, ., Mere detaljeret statistikdata kan købes via DST Consulting som , skræddersyet statistik, ., Der er desuden mulighed for at få adgang til mikrodata gennem , Danmarks Statistiks forskerordning, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdskraftundersoegelsen--aku-

Statistikdokumentation