Søgeresultat

Flest børn bliver født onsdag

Knap 63.000 børn så for første gang dagens lys i 2009. Flest blev født om onsdagen, mens færrest børn kom til verden om søndagen. I Region Sjælland bliver flest dog født tirsdag, mens kvinderne i Midtjylland oftest fødte torsdag., 12. februar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, For langt de fleste kvinder er det at blive mor noget af det største i livet. Men der er stor forskel på, hvornår det sker. Ikke bare hvornår i livet eller hvornår på året, men også hvornår i løbet af ugen., I 2009 så knap 63.000 børn dagens lys. Flest af disse blev født om onsdagen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik., Fødslerne blev ellers delt nogenlunde jævnt ud på ugens fem første dage. Alligevel skiller onsdag sig altså ud. Her kom 15,5 pct. eller lidt over 9.700 af de knap 63.000 nyfødte børn i 2009 nemlig til verden. Men der er altså tæt løb i hverdagene., Således ligger torsdag lige efter med kun 80 færre fødsler, mens tirsdag som den tredjemest typiske dag at føde i 2009 havde 90 færre fødte., Færrest fødsler søndag, Færrest bliver født en af dagene i weekenden. Aktiviteten på fødegangene var i 2009 kun lidt livligere lørdag end søndag. Ugens sidste dag tegnede sig for under 12 pct. af ugens fødsler - svarende til omkring 2.300 fødsler færre end om onsdagen., - Vi har ikke så mange planlagte kejsersnit fredag, lørdag og søndag, ligesom vi normalt heller ikke sætter fødsler i gang de dage medmindre det er tvingende nødvendigt. Det er dyrere at kalde personale ind i weekenderne, siger afdelingsjordemor på Hvidovre Hospital Kit Hansen til netmagasinet Bag Tallene., Op imod hver tiende fødsel i Danmark sker på Hvidovre Hospital, og fødeafdelingen markerer sig derfor som landets største. Kit Hansen forklarer, at onsdag er fast dag til planlagte kejsersnit., - Det kan være medvirkende til, at flest børn bliver født onsdag, bemærker hun., Drenge bliver født torsdag, Børn er forskellige, og piger og drenge er ofte meget forskellige. Mere overraskende er det nok, at der også er forskel på, hvilken ugedag piger og drenge typisk bliver født., For mens flest piger blev født en onsdag i 2009, ventede drengene en dags tid mere med at blive født til torsdag., Ud af de omkring 30.500 fødte piger i årets løb blev 4.800 eller knap 16 pct. født onsdag. Tirsdag var den næstmest typiske dag at føde en pige. Der blev født lidt flere drenge end piger. Blandt de næsten 32.300 fødte drenge kom lidt over 5.000 - eller knap 16 pct. - til verden en torsdag. Onsdag var den næstmest typiske dag at føde en dreng., - En forklaring kan være, at drenge ofte er større end piger. Det tager som regel længere tid at føde, hvis barnet er stort. Mindre børn giver som regel også ofte mindre komplicerede fødsler, fortæller afdelingsjordemor Kit Hansen., Regionale fødselsforskelle, Der er ikke kun forskel på, hvornår piger og drenge bliver født. Der er også store regionale forskelle på, hvornår kvinder typisk føder., Om nyfødte børn og deres mødre generelt er lidt hurtigere i Region Syddanmark og Region Nordjylland skal være usagt. Alligevel gælder for begge regioner, at flest børn bliver født om mandagen., I Region Sjælland kommer markant flere børn til verden om tirsdagen end nogen anden dag i ugens løb. Der blev født flest om onsdagen i Region Hovedstaden i 2009, mens børnene i Region Midtjylland typisk lod vente på sig helt til torsdag., - Min bedste forklaring på de regionale forskelle er, at der er forskel på, hvilke ugedage fødeafdelingernes planlagte fødsler typisk ligger, siger Kit Hansen fra Hvidovre Hospital., Der blev født flest børn i juli i 2009, mens færrest fødsler lå i februar, der dog også var årets korteste måned. November tegnede sig med 163 fødte som den måned med gennemsnitligt færrest fødsler pr. dag. Juli toppede med gennemsnitligt 184 daglige fødsler. , Hvis du vil videre , Læs mere om fødsler i , Nyt fra Danmarks Statistik - , Befolkningens udvikling 4.kvt. 2009, . Du kan også selv gå på opdagelse i tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/bev3a, og , www.statistikbanken.dk/fodie, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 12. februar 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-02-12-Foedsler

Bag tallene

JOURNR

Navn, JOURNR , Beskrivende navn, Politiets sagsnummer (Journalnummer) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Journalnummeret er politiets entydige sagsnummer og identificerer den enkelte sag. , Journalnummeret oprettes ved sagens registrering og følger sagen gennem anmeldelse, sigtelse, afgørelse og evt. indsættelse., Der kan kun forekomme én anmeldelse med samme journalnummer. Der findes i alt 605 dubletter på journalnummer for perioden 1990-2017, hvilket må betragtes som fejl. , Der kan forekomme flere ofre med samme journalnummer, men kun én registrering med samme journalnummer og personnummer. I årene 2006-2009 forekommer der årligt mellem 42 og 54 dubletter på kombinationen journalnummer og personnummer blandt offerregistreringer med validt personnummer. Disse må betragtes som fejlregistreringer., Der kan forekomme flere sigtelser med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. Der findes dog 197 dubletter på kombinationen af journalnummer og personnummer indenfor samme år i perioden 1980-2006. Fra og med 2007 fjernes dubletter på journalnummer, personnummer ved indlæsning af data fra kriminalregistret, dvs. fra og med 2007 forekommer der ikke dubletter indenfor samme år., Der kan forekomme flere konfererede sager med det samme journalnummer og også med det samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at en person kan have flere bisigtelser, der er afgjort under hovedsigtelsens journalnummer., Den enkelte bisigtelse kan identificeres ved sit eget journalnummer (se KON_KONFJOUR (Politiets journalnummer)). , Der kan forekomme flere afgørelser med samme journalnummer. Det er tilfældet, hvis flere personer har fået en afgørelse i den samme sag., I årene 1980-2006 forekommer der kun én afgørelse med samme journalnummer og personnummer (CPR) inden for året., I årene fra og med 2007 kan der forekomme dubletter på journalnummer og personnummer inden for året. Det skyldes, at en afgørelse kan ankes og afgøres igen inden for samme år som den første afgørelse. I årene før 2006 blev kun den sidste afgørelse inden for året medtaget i registret. Fra og med 2007 er alle afgørelser medtaget. Èntydighed inden for året i årene fra og med 2007 opnås ved at selektere på AFG_STATUS (Skal recorden anvendes til tabellering eller ikke) = 1 (se TIMES4). , Der kan forekomme flere indsættelser med samme journalnummer og også med samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler, under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres. Se nærmere vedr. éntydighed under beskrivelsen af statistikområdet indsættelser., Det skal bemærkes, at en indsættelse kan være registreret under et andet JOURNR (Politiets journalnummer) end det, afgørelsen er truffet under. Det kan ske i tilfælde, hvor en ny gerning begås, før en afsoning for et allerede eksisterende forhold er påbegyndt, eller hvor en person har ventet på afsoning af flere domme. I sådanne situationer vil oplysninger om løsladelsesdato mv. være registreret under den yngste doms journalnummer. Se nærmere under IND_FGSLKOD (Fængslingskode)., Der kan forekomme flere sigtelser af mindreårige med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. , Detaljeret beskrivelse, Journalnummer, der identificerer den enkelte sag, og som består af politikredskode/myndighedskode, gerningskode, journal- løbenummer og årstal., Journalnummeret består af 16 karakterer, der er sammensat på denne måde:, 1.-4. ciffer: Politikreds, jf. AFG_AFGRETKO (Afgørelsens rets- eller politikreds), 5.-9. ciffer: Gerningskode, jf. AFG_AFGERKOD (Gerning eller lovovertrædelse til grund for afgørelsen), 10.-14. ciffer Løbenummer inden for kombinationen Politikreds, gerningskode, 15. - 16. ciffer Året for sagens oprettelse, Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode = Z angiver det, at der er tale om en straffelovssag fra tiden før 1. april 1978., Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode ikke = Z angiver det, at der er tale om en særlovssag fra tiden før 1. april 1978., Dvs. der er tale om sager fra før etablering af det centrale kriminalregister, der officielt startede d. 1. november 1978. På det tidspunkt var de nuværende gerningskoder indført og blev brugt til nye sigtelser og afgørelser., I det daværende Rigsregistratur var oplysningerne indtil da registreret på hovedkort. I forbindelse med udstedelse af straffeattester til privat og offentlig brug blev disse oplysninger overført til kriminalregistret. Det var ikke muligt i forbindelse med denne konvertering at anvende de nye gerningskoder. Derfor blev sager omhandlende straffeloven journaliseret med XZ og øvrige sager med X. I begge situationer var der mulighed for at anføre tre eller fire karakterer mere, som ville lette identifikationen af sagen i politikredsen., Populationer:, Journalnumre i løbet af tællingsåret, Journalnumre under statistikområdet i tællingsåret, Værdisæt, JOURNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/journr

PENOPHOER

Navn, PENOPHOER , Beskrivende navn, Ophørsårsag inkl. pensionistregler , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, PENOPHOER, En særlig udgave af ophørsårsagskoderne, hvor Danmarks Statistik har adskilt sygesager, der er ophørt efter de almindelige regler, og sager, der er ophørt efter de særlige pensionistregler., Detaljeret beskrivelse, PENOPHOER, PENOPHOER er en særlig udgave af ophørsårsagerne (OPHOERSAA), hvor Danmarks Statistik har adskilt sygesager, der ophører efter de almindelige regler, fra sygesager, som ophører efter de særlige pensionistregler., Ligesom OPHOER er PENOPHOER opdelt efter forskellige regler i den til enhver tid gældende lovgivning., I forbindelse med kodeændringer optræder derfor forskellige typer af databrud., Der kommer løbende nye koder til, og andre forsvinder, hvilket giver de interne databrud. Der er ingen koder, der ændrer betydning over tid. , Fra 2002 har Danmarks Statistik indsat kode = 99 i tilfælde, hvor en sag automatisk er stoppet efter arbejdsgiverperioden., For sager, der ikke er afsluttede ved udgangen af tællingsåret, er feltet blankt., PENOPHOER beregnes ud fra OPHOERSAA ved hjælp af følgende beslutningstabel: , Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 27, 28 sættes PENOPHOER lig med: 11., Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 05,14,16,17,25 sættes PENOPHOER lig med: 7 hvis KMD-variablen pensionistkode antager en af værdierne 01,02,04,05 ellers sættes PENOPHOER lig med: 6. , Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 12,13 sættes PENOPHOER lig med: 9., Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 06,07,08,09,10,11,15,18,19,20,21,22,23,24, 26,29,30,31,32,33,34 sættes PENOPHOER lig med: OPHOERSAA + 2., Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 01,02,03,04,99 sættes PENOPHOER lig med: OPHOERSAA. , Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 21, 22 sættes PENOPHOER lig med: OPHOERSAA + 20, I alle andre tilfælde sættes PENOPHOER lig 0., Værdisættet for KMD-variablen pensionistkode er som følger:, Blank: Borgeren er ikke pensionist., 1: Borgeren er pensionist, og dermed omfattet af pensionistvarighed på 26 uger de , forudgående 12 kalendermåneder, 2: Borgeren er pensionist, men med forlænget varighed som den generelle varighed , på 52 uger de forudgående 18 kalendermåneder , Vær opmærksom på, at der er fejl i variablen PENOPHOER. Den interessante forskel mellem OPHOERSAA og PENOPHOER foreligger, når PENOPHOER er lig med '07'. Men der findes siden år 2002 ingen observationer med PENOPHOER lig med '07'. Indtil da optræder der 500-550 hvert år. Fejlen skyldes, at en betingelse som at pensionistkode skal være en af værdierne ('01','02','04','05') altid er falsk, når pensionistkode kun er en karakter lang, og kun kan antage værdierne blank, '1' eller '2'. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, D280300.TXT_PENOPHOER - Ophørsårsag inkl. pensionistregler, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 01-01-1995, 01, 01-01-1995, 02, 01-01-1995, 03, 01-01-1995, 31-12-2010, 04, 01-01-1995, 06, 01-01-1995, 07, 01-01-1995, 08, 01-01-1995, 09, 01-01-1995, 11, 01-01-1995, 12, 01-01-1995, 13, 01-01-1995, 17, 01-01-1995, 20, 01-01-1995, 21, 01-01-1995, 22, 01-01-1995, 31-12-2009, 25, 01-01-1995, 26, 01-01-1995, 27, 01-01-9993, 31-12-9993, 28, 01-01-1995, 31, 01-01-1998, 32, 01-01-1998, 33, 01-01-1998, 34, 01-01-1998, 35, 01-01-1995, 36, 01-01-2005, 99, 01-01-2002, 42, 01-07-2015, 22, 01-01-2010, 24, 06-07-2009, 37, 01-01-1995, 23, 06-07-2009, 23, 01-01-1995, 05-07-2009

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/penophoer

STARTSAG

Navn, STARTSAG , Beskrivende navn, Sagsart ved fraværets start , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, STARTSAG, STARTSAG angiver lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge ved starten af fraværet, hvad enten det er på grund af sygdom eller fødsel, , STARTSAG og SAGSART vil være identiske i den første registrering af en sag. , Længere henne i et fraværsforløb, der skyldes sygdom eller fødsel, kan lovgrundlaget for udbetalingen af dagpenge skifte, hvilket vil medføre, at variablen SAGSART skifter værdi. Den værdi SAGSART havde ved sagens start, dvs. oprettelse, gemmes i STARTSAG. , Detaljeret beskrivelse, STARTSAG, STARTSAG angiver lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge ved starten af fraværet, hvad enten det er på grund af sygdom eller fødsel, , STARTSAG og SAGSART vil være identiske i den første registrering af en sag. , Længere henne i et fraværsforløb, der skyldes sygdom eller fødsel, kan lovgrundlaget for udbetalingen af dagpenge skifte, hvilket vil medføre, at variablen SAGSART skifter værdi. Den værdi SAGSART havde ved sagens start, dvs. oprettelse, gemmes i STARTSAG. , Værdisættet for STARTSAG er i princippet det samme som for variablen SAGSART, men da koden for STARTSAG (og SAGSART) angiver lovgrundlaget for udbetalingen af dagpenge, kan forekomme sagsarter, der rent logisk ikke kan være gældende ved sagens oprettelse. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, D280300.TXT_SAGSART - Syge- eller barselssagens art, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Uoplyst, 01-01-1995, 31-12-1996, 07, Orlov før adoption,lønmodtagere, 01-01-2005, 08, Orlov før adoption,selvstændige, 01-01-2005, 09, Ferieydelse, ej optjent feriepenge under barselsorlov, 01-01-2005, 10, Fødsel,lønmodtagere m/k, 01-01-1995, 11, Efter arbejdsgiverperioden, 01-01-1995, 12, Forsikrede arbejdsgivere, 01-01-1995, 13, Ingen arbejdsgiverperiode, 01-01-1995, 14, Kronisk syge, 01-01-1995, 15, Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 8 uger, 06-07-2009, 16, Forskudsvis udlagte dagpenge, 01-01-1995, 17, Arbejdsløse, 01-01-1995, 18, Pasning syge børn,lønmodtagere, 01-01-1998, 19, Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 13 uger, 06-07-2009, 20, Fødsel, selvstændige, 01-01-1995, 21, Efter 2. uge, selvstændige, 01-01-1995, 22, Frivilligt sikrede selvstændige, 01-01-1995, 23, Pasning syge børn, selvstændige, 01-01-1998, 24, Fødsel, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 25, Fødsel, selvstændige, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 26, Adoption, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 27, Adoption,selvstændige ,32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 29, Kronisk syge, selvstændige, § 58a, 01-03-2012, 35, Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, lønmodtagere, 01-01-2002, 36, Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, selvstændige, 01-01-2002, 37, Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, lønmodtagere, 01-01-2002, 38, Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, selvstændige, 01-01-2002, 40, Fleksjob, ansat efter 31.12.2012, 31-12-2012, 41, Arbejdsskade, selvstændige, 01-01-1995, 42, Arbejdsskade, lønmodtagere, 01-01-1995, 43, Flexjob, ansat inden 31.12.2012, 01-01-1998, 44, Flexjob off. arbejdsgiver, 01-01-1998, 31-12-2001, 45, Bortadoption/dødfødsel mv., lønmodtagere, 01-01-2002, 46, Bortadoption/dødfødsel mv. ,selvstændige, 01-01-2002, 47, Graviditetsbetinget sygdom, lønmodtagere, 01-01-2002, 48, Graviditetsbetinget sygdom, selvstændige, 01-01-2002, 49, For sen anmeldelse, ingen dagpenge, medtages ej, 01-01-1995, 50, Adoption, lønmodtagere, 01-01-1995, 55, Forlængelse genoptaget arbejdstid, lønmodtagere, 01-01-2002, 56, Forlængelse genoptaget arbejdstid,selvstændige, 01-01-2002, 60, Adoption, selvstændige, 01-01-1995, 65, Graviditet, lønmodtagere, 01-01-1995, 70, Graviditet, selvstændige, 01-01-1995, 75, 2 uger efter fødsel, lønmodtagere, 01-01-1995, 76, Fædreorlov uge 25-26, lønmodtagere, 01-01-1998, 31-12-2001, 77, 2 uger efter adoption,lønmodtagere, 01-01-2000, 80, 2 uger efter fødsel,selvstændige, 01-01-1995, 81, Fædreorlov uge 25-26,selvstændige, 01-01-1998, 31-12-2001, 82, 2 uger efter adoption,selvstændige, 01-01-2000, 31-12-2002

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/startsag

OPHOERSAA

Navn, OPHOERSAA , Beskrivende navn, Ophørsårsag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, OPHOERSAA, Angiver, hvorfor en sag er stoppet - raskmelding, overgang til pension osv., Er sagen ikke afsluttet er feltet tomt eller 0., Indgår i definitione af en "sag"., Detaljeret beskrivelse, OPHOERSAA, Angiver, hvorfor en sag er stoppet - raskmelding, overgang til pension osv., Er sagen ikke afsluttet er feltet tomt eller 0., Variablen OPHOERSAA indgår i definitionen af begrebet "en sag". For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person, sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa, medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune. , Ophørsårsagerne er opdelt efter forskellige regler i den til enhver tid gældende lovgivning.I forbindelse med kodeændringer optræder der derfor forskellige typer af databrud. Der kommer løbende nye koder til, og andre forsvinder, hvilket giver de interne databrud. Der er ingen koder, der ændrer betydning over tid,, Fra 2002 har Danmarks Statistik indsat kode = 99 i tilfælde, hvor en sag automatisk er stoppet efter udløbet af arbejdsgiverperioden., Føllgende kodeændringer har bevirket indholdsmæssige ændringer i variablen OPHOERSAA, 1996: Nedlagte sagsarter: , 05 - Varighedsgrænse nået, 1997: Oprettede sagsarter: , 27 - Bruttovalidering, 28 - Aktivlovens par. 60, 1998: Oprettede Sagsarter: , 29 - Ophør efter 8 uger, flexjob off., 30 - Ophør, pasning sygt barn, 31 - Berettiget til fleksjob, 32 - Overgår til A-kasse/AF, 2002: Oprettede sagsarter:, 99 - Skift af sagsart, Nedlagte sagsarter: , 11 - Andet, 2003: Nedlagte sagsarter: , 07 - Tilkendt pension/forskud på pension (indberettet 12+13), 2004: Oprettede sagsarter:, 12 - Tilkendt pension, 2005: Oprettede sagsarter: , 34 - Ferie slut, 2009: Oprettede sagsarter: , 21 - Automatisk ophør af sagsart 15, 22 - Ophør grundet sagsartskift, Nedlagte sagsarter: , 20 - Nægter behandling mv., par. 8, 21 - Sagsart 14, offentlig ansat, 22 - Fyldt 70 år/varighed, 27 - Bruttovalidering, 2010: Oprettede sagsarter: , 20 - Forhaler helbredelsen, 27 - Overgår til revalidering, 2011: Nedlagte sagsarter: , 28 - Aktivlovens par. 60, 2014: Oprettede sagsarter: , 40 - Overgår til jobafklaringsforløb, Nedlagte sagsarter: , 25 - Ophør efter forlængelse, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, D280300.TXT_OPHOERSAA - Ophørsårsag, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 12, 01-01-2004, 27, 01-01-1997, 31-12-2009, 00, 01-01-1995, 01, 01-01-1995, 02, 01-01-1995, 04, 01-01-1995, 05, 01-01-1995, 01-12-1996, 06, 01-01-1995, 07, 01-01-1995, 31-12-2003, 09, 01-01-1995, 10, 01-01-1995, 11, 01-01-1995, 31-12-2002, 14, 01-01-1995, 15, 01-01-1995, 16, 01-01-1995, 17, 01-01-1995, 18, 01-01-1995, 19, 01-01-1995, 20, 01-01-2010, 21, 06-07-2009, 22, 06-07-2009, 23, 01-01-1995, 24, 01-01-1995, 25, 01-01-1995, 30-06-2014, 26, 01-01-1995, 27, 01-01-2010, 28, 01-01-1997, 31-12-2011, 29, 01-01-1998, 30, 01-01-1998, 31, 01-01-1998, 32, 01-01-1998, 33, 01-01-1995, 34, 01-01-2005, 35, 01-01-1995, 99, 01-01-2002, 21, 01-01-1995, 05-07-2009, 22, 01-01-1995, 05-07-2009, 40, 01-07-2014, 20, 01-01-1995, 31-12-2009, 28, 01-01-2012

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/ophoersaa

JOURNR

Navn, JOURNR , Beskrivende navn, Politiets sagsnummer (Journalnummer) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Journalnummeret er politiets entydige sagsnummer og identificerer den enkelte sag. , Journalnummeret oprettes ved sagens registrering og følger sagen gennem anmeldelse, sigtelse, afgørelse og evt. indsættelse., Der kan kun forekomme én anmeldelse med samme journalnummer. Der findes i alt 605 dubletter på journalnummer for perioden 1990-2017, hvilket må betragtes som fejl. , Der kan forekomme flere ofre med samme journalnummer, men kun én registrering med samme journalnummer og personnummer. I årene 2006-2009 forekommer der årligt mellem 42 og 54 dubletter på kombinationen journalnummer og personnummer blandt offerregistreringer med validt personnummer. Disse må betragtes som fejlregistreringer., Der kan forekomme flere sigtelser med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. Der findes dog 197 dubletter på kombinationen af journalnummer og personnummer indenfor samme år i perioden 1980-2006. Fra og med 2007 fjernes dubletter på journalnummer, personnummer ved indlæsning af data fra kriminalregistret, dvs. fra og med 2007 forekommer der ikke dubletter indenfor samme år., Der kan forekomme flere konfererede sager med det samme journalnummer og også med det samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at en person kan have flere bisigtelser, der er afgjort under hovedsigtelsens journalnummer., Den enkelte bisigtelse kan identificeres ved sit eget journalnummer (se KON_KONFJOUR (Politiets journalnummer)). , Der kan forekomme flere afgørelser med samme journalnummer. Det er tilfældet, hvis flere personer har fået en afgørelse i den samme sag., I årene 1980-2006 forekommer der kun én afgørelse med samme journalnummer og personnummer (CPR) inden for året., I årene fra og med 2007 kan der forekomme dubletter på journalnummer og personnummer inden for året. Det skyldes, at en afgørelse kan ankes og afgøres igen inden for samme år som den første afgørelse. I årene før 2006 blev kun den sidste afgørelse inden for året medtaget i registret. Fra og med 2007 er alle afgørelser medtaget. Èntydighed inden for året i årene fra og med 2007 opnås ved at selektere på AFG_STATUS (Skal recorden anvendes til tabellering eller ikke) = 1 (se TIMES4). , Der kan forekomme flere indsættelser med samme journalnummer og også med samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler, under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres. Se nærmere vedr. éntydighed under beskrivelsen af statistikområdet indsættelser., Det skal bemærkes, at en indsættelse kan være registreret under et andet JOURNR (Politiets journalnummer) end det, afgørelsen er truffet under. Det kan ske i tilfælde, hvor en ny gerning begås, før en afsoning for et allerede eksisterende forhold er påbegyndt, eller hvor en person har ventet på afsoning af flere domme. I sådanne situationer vil oplysninger om løsladelsesdato mv. være registreret under den yngste doms journalnummer. Se nærmere under IND_FGSLKOD (Fængslingskode)., Der kan forekomme flere sigtelser af mindreårige med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. , Detaljeret beskrivelse, Journalnummer, der identificerer den enkelte sag, og som består af politikredskode/myndighedskode, gerningskode, journal- løbenummer og årstal., Journalnummeret består af 16 karakterer, der er sammensat på denne måde:, 1.-4. ciffer: Politikreds, jf. AFG_AFGRETKO (Afgørelsens rets- eller politikreds), 5.-9. ciffer: Gerningskode, jf. AFG_AFGERKOD (Gerning eller lovovertrædelse til grund for afgørelsen), 10.-14. ciffer Løbenummer inden for kombinationen Politikreds, gerningskode, 15. - 16. ciffer Året for sagens oprettelse, Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode = Z angiver det, at der er tale om en straffelovssag fra tiden før 1. april 1978., Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode ikke = Z angiver det, at der er tale om en særlovssag fra tiden før 1. april 1978., Dvs. der er tale om sager fra før etablering af det centrale kriminalregister, der officielt startede d. 1. november 1978. På det tidspunkt var de nuværende gerningskoder indført og blev brugt til nye sigtelser og afgørelser., I det daværende Rigsregistratur var oplysningerne indtil da registreret på hovedkort. I forbindelse med udstedelse af straffeattester til privat og offentlig brug blev disse oplysninger overført til kriminalregistret. Det var ikke muligt i forbindelse med denne konvertering at anvende de nye gerningskoder. Derfor blev sager omhandlende straffeloven journaliseret med XZ og øvrige sager med X. I begge situationer var der mulighed for at anføre tre eller fire karakterer mere, som ville lette identifikationen af sagen i politikredsen., Populationer:, Journalnumre i løbet af tællingsåret, Journalnumre under statistikområdet i tællingsåret, Værdisæt, JOURNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---indsaettelser/journr

Julefrokost på budget

Netmagasinet Bag Tallene har set nærmere på priserne på udvalgte traditionelle julevarer og har på den baggrund lavet en lille anbefaling til dig, der gerne vil holde traditionen med julefrokost i hævd uden at tømme kontoen., 15. december 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Rugbrødet er ikke til at komme uden om som et helt grundlæggende element til enhver julefrokost. Men skal det suppleres med en anden slags brød, så kan du slippe lidt billigere ved at vælg franskbrød frem for grovbrød. Ifølge den seneste opgørelse over gennemsnitspriser, så koster 500 g grovbrød nemlig 17,17 kr., mens tilsvarende mængde franskbrød koster 14,93 kr., Vælger du samtidig at købe et blandingsprodukt som fx Kærgaarden frem for smør, er der også her et par kroner at hente pr. pakke., Okse eller svin i dunserne?, Hvis du gerne vil have frikadeller på julebordet, kan du med fordel vælge at lave dem af oksekød, hvis du fortrækker dit kød økologisk. I gennemsnit koster 1 kg økologisk hakket oksekød nemlig 99,03 kr., mens 1 kg økologisk hakket svinekød koster 112,08 kr., En helt anden historie er det, hvis du ikke laver frikadellerne økologiske. Så er det nemlig noget billigere at bruge svinekød. Her koster 1 kg 57,42 kr., mens oksekød koster 62,08 kr., Medister er det billigste valg, Medisterpølse og flæskesteg - eller bare én af de to - er som regel også fast inventar på julefrokostbordet. Hvis vi udelukkende ser på priserne, så er det ifølge den seneste opgørelse, som stammer fra oktober, billigst at købe medisterpølse, som koster 46,50 kr. pr. kg. Flæskestegen koster 54,59 kr. for samme mængde., Men hvis man ser på prisudviklingen i de foregående år, så viser den, at prisen på flæskesteg plejer at falde i december. Så i julen 2010 kostede 1 kg medister og 1 kg flæskesteg faktisk det samme. , Læs også: , Jul i regionerne: Hvem køber hvad?, Billige champignons i december, Leverpostejen er næsten heller ikke til at komme uden om til julefrokosten. Som for alle de andre vare gælder det selvfølgelig også her, at prisen varierer efter mærke og kvalitet. Gennemsnitsprisen for 1 kg leverpostej var 45,34 kr. i oktober. , Hvis du er til champignon oven på leverpostejen, er det lige årstiden for billige champignon. Sidste år var december den måned, hvor de var billigst hele året. Så kan du måske spare baconen væk?, Hvis du også synes, at mørbrad er et must til en julefrokost, men du stadig gerne vil holde prisen lidt nede, så gå langt uden om oksemørbrad, der koster 503,96 pr. kg og vælg i stedet svinemørbrad, der kun koster en femtedel af prisen med 100,41 kr. pr. kg. , Det skal dog bemærkes, at prisen fra oksemørbraden stammer fra slagterforretninger, mens prisen på svinemørbrad er udregnet ud fra både slagter- og supermarkedspriser. Der er dog ingen tvivl om, at svinemørbrad er noget billigere end oksemørbrad., Ostefad på den sunde måde, Hvis du også gerne vil servere lidt ost til gæsterne, så kan du eventuelt supplere brien med en fedtfattig skæreost frem for en 45 pct.. Den fedtfattige er nemlig knap 10 kr. billigere kiloet. , Hvis du så samtidig vælger at pynte fadet med agurk frem for vindruer, er der også penge at spare. Vindruer er nemlig ekstra dyre omkring jul, mens prisen på agurker kun stiger en smule. Sidste år i december kostede 1 kg druer 32,97 kr. og et kg agurk 21,46. , Eftersom prisen på frugt og grønt varierer hen over året, alt efter hvornår de er i sæson, er det også den billigste løsning af fylde frugtfadet med appelsiner i december frem for æbler, pærer og mange andre slags frugt., Mange penge at spare på drikkevarerne, I forhold til de våde vare uden procenter så er det generelt billigste at købe 2-liter flasker frem for 1½-liter flasker. Dyrest er det at købe sodavanden på dåse. På den måde kommer man nemlig til at betale omkring 48 kr. for 2 liter, mens en 2-liters flaske koster lidt over 14 kr., I forhold til øl betaler det sig klart bedst at slæbe en kasse med 30 flasker hjem. Så koster en øl i gennemsnit 3,13 kr., mens du kommer til at betale 7,57 pr. stk., hvis du køber øl på dåse enkeltvis. , Så hvis dine gæster er af den meget tørstige slags, er det altså på drikkevarerne, du virkelig kan spare penge på årets julefrokost.,  ,  , Fakta:, Tallene stammer fra Danmarks Statistiks opgørelse over gennemsnitspriser i 2010 og 2011.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-12-09-julefrokost-paa-budget

Bag tallene

COVID-19 har øget antallet af gamere i Danmark

Antallet af danskere som primært spiller på spillekonsoller såsom Xbox, PlayStation og Nintendo er steget med 32 pct. efter COVID-19 udbruddet i det danske samfund. Gamernes tidsforbrug på konsollerne har også været mere intensivt under pandemien. , 29. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Da samfundet lukkede ned, fandt danskerne deres spillekonsoller frem. , Således er antallet af voksne danske gamere, som svarer, at de oftest spiller på spillekonsol steget fra 280.000 til 370.000 personer, når man sammenligner 2. kvartal 2020 med samme tidspunkt året før. , Det svarer til en stigning på 32 pct. eller 90.000 personer. , ”Danskernes spillevaner har ændret sig efter COVID-19. Vi ser markant flere, hvis primære indgang til gaming er deres spillekonsol,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik, Agnes Tassy., ”Samtidig ser vi færre, som oftest spiller på tablets og andre enheder, samt en smule færre, hvis primære indgang til gaming er computeren.”, Antallet af danskere, som spiller digitale spil er overordnet set steget med 60.000 efter COVID-19 og de restriktioner som har fulgt efter. Dette svarer til en stigning på 2 pct. i forhold til samme tidspunkt året før. , ”Den generelle vækst i antallet af gamere er ikke særlig markant. Det vi snarere ser, er en langt større orientering mod konsollerne på bekostning af andre enheder som primær gaming-device, samt at der er kommet en smule flere gamere til overordnet set.” , Antal personer over 16 år som har spillet digitale spil fordelt på de enheder, der oftest spilles på, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2, Besvarelserne i denne undersøgelse blev indsamlet i månederne april-juni 2019 og april-juni 2020, og beskriver danskernes spilvaner inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at tallene vedr. 2020 både belyser spilvaner før og under nedlukningen af samfundet., Især flere yngre kvinder har fået øjnene op for spillekonsollen, Den største stigning i antallet af konsolgamere er sket blandt kvinder på 25-34 år. Her er antallet af personer, som svarer, at deres primære indgang til gaming de seneste 3 måneder har været spillekonsollen, mere end femdoblet. , Således var der kun knap 7.000 kvindelige gamere af denne type i 2. kvartal 2019, et tal som var steget til 37.000 i 2. kvartal 2020. , ”Udviklingen blandt de forholdsvis unge kvinder er særdeles markant. Denne gruppe har været meget lidt repræsenteret i statistikken før COVID-19’s indtog med kun 2 pct., som oftest spillede på konsoller,” forklarer Agnes Tassy., ”Men i 2020 svarer nu hver 10. kvinde mellem 25-34 år, at de oftest spiller på spillekonsoller.” , Antal personer som oftest spiller på konsoller fordelt på alder og køn, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2, Den næstestørste stigning er sket blandt 45-54 årige mænd, hvor antallet af denne type gamere er steget fra knap 16.000 til 44.000, hvilket er tæt på en tredobling. , Dermed har 11 pct. af alle mænd i aldersgruppen oftest spillet på konsoller i perioden, hvilket der kun var 4 pct. der gjorde i 2. kvartal 2019. , Der er fortsat flest konsolgamere blandt de 16-24 årige mænd, på trods af, at denne gruppe så i 2020 et mindre fald sammenlignet med 2. kvartal 2019. , Gamerne spillede også oftere end før COVID-19, Der er ikke blot kommet ca. 90.000 flere gamere til efter COVID-19’s indtog, spillekonsollen bruges også flere gange om dagen, end før pandemien. , Således svarede 24 pct. af konsolgamerne i 2. kvartal 2019, at de spillede ”flere gange om dagen” eller ”hver dag eller næsten hver dag”, en andel som var steget til 33 pct. i 2020. , Samtidig svarer færre konsolgamere, at de spillede 1-4 dage om ugen, men ikke dagligt. I COVID-19 perioden svarede 36 pct. af de spillede ”1-4 gange om ugen” mod 44 pct. samme tid året før. , ”Alt i alt tegner der sig et billede af et mere intensivt forbrug af spillekonsoller under COVID-19, hvor folk som følge af pandemien måske har måttet finde alternative måder at underholde sig selv på,” forklarer Agnes Tassy. , Hvor ofte har du spillet digitale spil inden for de seneste tre måneder?, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL4,  , Faktaboks: Unge mænd er de klart mest konsol-begejstrede, Selvom der har været store stigninger i antallet af gamere blandt unge kvinder og de midaldrende mænd, så er det stadig de unge mænd, som klart fører an, når det kommer til interessen for spillekonsoller. , Det er blandt de 16-24 årige mænd, at relativt flest spiller på konsoller. Det gjorde 30 pct. i 2. kvartal 2020, hvilket altså er tæt på hver tredje mand i aldersgruppen., I den samme aldersgruppe er det til sammenligning kun 10 pct. af kvinderne, som siger, de oftest spiller på konsoller. , Derefter falder mændenes interesse for konsoller med alderen. Blandt de 25-34 årige er det 19 pct., som oftest spiller på konsoller og andelen er 15 pct. blandt de 35-44 årige., En lignende tendens gør sig gældende for kvinderne. Her fortæller 10 pct. af de 16-24 årige og 25- 34 årige, at de oftest spiller konsoller, hvorefter andelene falder markant til 2-3 pct. og derunder i de øvrige aldersgrupper , Kilde: Danmarks Statistik , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-10-29-covid-19-har-oeget-antallet-af-gamere-i-danmark

Bag tallene

På 10 år er antallet af læreruddannede i beskæftigelse faldet 8 pct.

Antallet af personer, der er i beskæftigelse og har læreruddannelsen som højest fuldførte uddannelse, er faldet støt de seneste par år - med over 6.000 personer fra 2008-18. Mest markant er faldet i kommunerne Lolland, Tønder og Gentofte, hvis man ser bort fra de små ø-kommuner., 5. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, 73.435., Så mange læreruddannede var beskæftigede i 2018. I 2008 var tallet lidt over 80.000. , Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. , ”Udviklingen svarer til et fald på lidt over 8 procent fra 2008 til 2018. Antallet har bevæget sig støt ned ad de sidste 10 år,” siger Pernille Stender, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik. , Personer med en læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse kan godt arbejde inden for andre brancher end undervisning. I denne artikel kigger vi på både dem, der arbejder inden for undervisning, og dem, der arbejder med andre områder. , Anm. Figuren viser beskæftigede med en læreruddannelse som højst fuldførte uddannelse - lige meget, hvilken branchen de arbejdede i., I 2008 arbejdede lidt under 13.600 læreruddannede i en anden branche end undervisning. I 2018 er tallet ca. 13.300.  , ”Antallet, der arbejder inden for andre brancher end undervisning, har ikke ændret sig ret meget over perioden. Der er primært blevet færre, der arbejder med undervisning,” siger Pernille Stender., Anm. I figuren vises personer med en læreruddannelse, der samtidig er beskæftigede inden for branchen undervisning. , Fald i de fleste kommuner, I 86 af landets 98 kommuner er der sket et fald i antallet af personer med læreruddannelsen som højest fuldførte uddannelse i beskæftigelse – lige meget, om de var beskæftigede inden for branchen undervisning eller ej. , Opgørelsen dækker over, hvor mange beskæftigede med læreruddannelsen som højest fuldførte, der bor i den respektive kommune. Den siger dermed ikke noget om, hvor man arbejder, men hvor man bor., Størst er faldet i Lolland Kommune, hvor der er 34 pct. færre med læreruddannelsen som højest fuldførte uddannelse i beskæftigelse i 2018 sammenlignet med 2008. , Kommunerne med næststørst fald i procent er Samsø (-31,2 pct.) og Fanø (-29,7 pct.). Ser man bort fra de små Ø-kommuner, er faldet størst i Lolland (-33,9 pct.), Tønder (-28,3 pct.) og Gentofte Kommune (-26,3)., ”I mange kommuner er faldet stort. 16 kommuner har et fald, der er større end 20 pct., og 52 kommuner har et fald over 10 pct.,” siger Pernille Stender., Udvikling i antal bosatte beskæftigede med læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse. 2008-2018., Anm.: Danmarkskortet viser forskellen mellem antallet af beskæftigede med læreruddannelsen som højest fuldførte uddannelse i 2008 og i 2018(uanset om de arbejder med undervisning eller ej). , Størst stigning i Ishøj, Rødovre og Brøndby Kommune, Kun 12 kommuner har ikke oplevet fald i perioden 2008-18. Den største stigning er blandt personer, der bor i Ishøj (27,1 pct.) efterfulgt af Rødovre (16,3 pct.) og Brøndby (6,9 pct.). , ”Kun en enkelt kommune i Jylland har oplevet en stigning, nemlig Skanderborg Kommune, hvor antallet af beskæftigede med en læreruddannelse er steget med ca. 2 pct. Resten af kommunerne i Jylland har fald. De fleste kommuner med stigninger ligger på Sjælland, og ingen kommuner på Fyn oplever stigninger,” siger Pernille Stender. , Se de 12 kommuner med stigende antal beskæftigede med læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse fra 2008-18, •, Ishøj (27,1 pct.), •, Rødovre (16,3 pct.), •, Brøndby (6,9 pct.), •, Hvidovre (5,4 pct.) , •, Høje-Taastrup (5,3 pct.), •, København (2,3 pct.), •, Ringsted (2,2 pct.), •, Skanderborg (1,9 pct.), •, Tårnby (1,0 pct.), •, Helsingør (0,8 pct.), •, Vallensbæk (0,7 pct.), •, Greve (0,4 pct.), Størst andel af kvinder, Den største andel af de beskæftigede lærere var kvinder i 2018., ”I gennemsnit var det i hele landet 65 pct. af de beskæftigede med læreruddannelse, som var kvinder i 2018. I samtlige kommuner var der en markant større andel kvinder end mænd, der var beskæftigede med læreruddannelse,” siger Pernille Stender. , Andelen af kvinder var størst i kommunerne Stevns (73,4), Greve (73,0) og Frederikssund (72,6). Andelen af kvinder var mindst i kommunerne Syddjurs (58,6), Odder (59,4) og Herlev (59,7). , Andel beskæftigede kvinder med en læreruddannelse. 2018, Gennemsnitsalderen er ca. 47 år, Gennemsnitsalderen for beskæftigede med en læreruddannelse var i både 2008 og 2018 ca. 46-47 år. , ”I 2008 var gennemsnittet 46,3, mens det i 2018 var 46,8 år. Medianalderen var 47 i 2008 og 46 i 2018. Så beskæftigede med en læreruddannelse er blevet marginalt ældre,” siger Pernille Stender.  , Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent Pernille Stender. Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte hende på PSD@dst.dk. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-10-05-faerre-beskaeftigede-med-laereruddannelse

Bag tallene

Fondes aktiviteter

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Fonde bruger typisk ca. 30 minutter på denne indberetning., To indberetningsmåder:, Spørgeskema eller detaljeret indberetning., Vi foretrækker den detaljerede indberetning., Find Excel-skabelon, og læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter private fonde og visse fondslignende foreninger deres uddelinger. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse fondes aktiviteter - herunder deres uddelinger til forskning. Statistikken bruges af ministerier, interesseorganisationer, forskere, journalister mv. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning? , Fristen for indberetning er , 28. august 2026, ., Anmod om længere frist, Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Det er lovpligtigt at indberette oplysninger om de samlede uddelte midler (spørgeskema). For nogle fonde er det dog nemmere at indberette oplysninger om uddelingerne på bevillingsniveau (detaljeret indberetning – via Excel-fil). Den detaljerede indberetning giver også de bedste data til analyse., I kan vælge mellem to forskellige indberetningsmåder: , Spørgeskema: oplysninger om de samlede uddelte midler , (online blanket)., Her fordeles de uddelte midler på formål, hovedområde, virkemidler, modtagertyper m.m. Spørgeskemaet anbefales til fonde/foreninger, der tidligere har indberettet via online blanket., Detaljeret indberetning: oplysninger om uddelinger på bevillingsniveau , (Excel-fil). , Her indberettes detaljerede oplysninger om uddelinger, der giver os det bedste grundlag for analyser. Detaljeret indberetning anbefales til fonde/foreninger, der kan trække oplysningerne automatisk fra interne systemer. , Se alle spørgsmål: Fondes aktiviteter (PDF - kladde), Find vejledning og obligatorisk Excel-skabelon under: , Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.),  , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30 minutter, Læs mere om tidsforbrug, Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Generel vejledning til Fondes aktiviteter (PDF), I kan vælge mellem de to forskellige indberetningsmåder:, 1) Spørgeskema: oplysninger om de samlede uddelte midler (online blanket), Start indberetning - spørgeskema, Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., 2) Detaljeret indberetning: oplysninger om uddelinger på bevillingsniveau (Excel-fil), NB, : Denne løsning anbefales, hvis I kan udtrække oplysninger fra interne systemer., Til dette er der lavet en specialdesignet Excel-skabelon. Det er vigtigt, at denne bruges ved indberetning af jeres tal., Hent specialdesignet Excel-skabelon til detaljeret indberetning: Fondes aktiviteter (Excel), Vejledning til detaljeret indberetning (PDF), Start indberetning - Excel-fil, Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Upload oplysninger i udfyldt statistik-specifikt regneark (hent Excel-skabelon til detaljeret indberetning ovenfor), Udfyld oplysninger i statistik-specifikt regneark, og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark, Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal fonde/foreninger med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 550 fonde/foreninger om lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges fonde/foreninger?, Statistikken er baseret på indberetning fra en repræsentativ stikprøve udtrukket blandt private fonde og visse fondslignende foreninger. Der udtrækkes en tilfældig stikprøve blandt de mindre fonde/foreninger. De største enheder, målt på bevillinger, indgår altid i stikprøven., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, Hvor lang tid tager det typisk at indberette?, Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Fonde/foreninger bruger typisk ca. 30 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Tidsforbrug afhænger typisk af omfang af aktiviteter i den enkelte fond/forening. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 262 timer pr. år.,  , Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Fonde uddeler 27,5 mia. kr. til almennyttige formål, 17. november 2025 , De private fonde gav tilsagn om almene bevillinger for i alt 27,5 mia. kr. i 2024, hvilket er en stigning på 1,4 mia. fra 2023. De erhvervsdrivende fonde stod for 71,3 pct. af de almennyttige bevillinger, hvilket er samme and, Tabeller i Statistikbanken om 'Fondes bevillinger og udbetalinger', Emneside: Fondes bevillinger og udbetalinger., Statistikdokumentation: Fondes aktiviteter, .

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/fondes-aktiviteter