Søgeresultat

Ældre Sagen har fået syn for sagen

En stor andel af de borgere, som modtager hjemmehjælp, oplever problemer som manglende rengøring og gennemtræk af forskellige hjælpere. I anledning af Ældretopmødet og kommunalvalget har Ældre Sagen fået foretaget en interviewundersøgelse og udarbejdet en rapport hos Danmarks Statistik for at sætte tal på situationen., 21. oktober 2021 kl. 9:00 ,  , Af Morten Andersen, En tredjedel af de hjemmehjælpsmodtagere, der har brug for hjælp til rengøring, kan ikke få gjort rent i det omfang, de oplever behov for. En tilsvarende andel af borgere, som modtager hjemmehjælp, oplever, at det sjældent eller aldrig er de samme hjælpere, der kommer i deres hjem. Tallene fremgår af en undersøgelse, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Ældre Sagen., - Man bliver trist over, at så mange ældre ikke får den hjælp, de har brug for, siger seniorkonsulent Per Tostenæs, Ældre Sagen., - Resultaterne stemmer desværre med det, som man har set i andre undersøgelser, så jeg kan ikke sige, at tallene overrasker os – men de bekymrer os., Når hjemmet bliver et fængsel, Ud over manglende rengøring og skiftende hjælpere peger undersøgelsen på en række andre problemer. For eksempel oplever hver femte, der har brug for hjælp til at komme i bad, ikke at kunne komme i bad, når der er behov for det, og ligeledes har ca. hver femte hjemmehjælpsmodtager kun mulighed for at komme en tur uden for eget hjem hver 14. dag eller sjældnere., - Hvis du aldrig kommer uden for en dør, vil du nærmest opleve dit hjem som et fængsel. Det vil selvsagt gå ud over livskvaliteten, kommenterer Per Tostenæs., Om baggrunden for samarbejdet med Danmarks Statistik siger han:, - Danmarks Statistik har jo adgang til de relevante registre. Desuden udarbejdede Danmarks Statistik en lignende undersøgelse for nogle år siden, og vi mente, at nu var det på tide at få genbesøgt problemstillingen. , Fakta #1, Spørgsmål fra undersøgelsen - Hjælp til og mulighed for at komme ud, Kilde: , U, ndersøgelse om hjemmehjælp udarbejdet af Danmarks Statistik for Ældre Sagen. Et udsnit af undersøgelsen kan findes , her, ., Pakkeløsning fra Danmarks Statistik, I alt modtager ca. 88.000 danskere hjemmehjælp. Et repræsentativt udsnit på knap 4.000 blev trukket ud og tilbudt interview. Heraf takkede ca. halvdelen ja. Det er altså svarene fra disse ca. 2.000 modtagere af hjemmehjælp, som udgør datagrundlaget i undersøgelsen., Internt hos Danmarks Statistik blev undersøgelsen gennemført på tværs af flere afdelinger, oplyser fuldmægtig Natalie Clausen, Danmarks Statistik:, - Projektet blev udført i samarbejde mellem afdelingerne DST Survey og DST Consulting. DST Survey har stået for at finde frem til den relevante undersøgelsespopulation gennem vores statistikregistre, og herefter indsamlingen af nye data. DST Consulting har stået for den statistiske bearbejdning af data samt afrapportering., Det er sikret, at både enlige og par samt modtagere af forskellige typer hjemmehjælp er repræsenteret i undersøgelsen. Der er skelnet mellem, om man kun modtager praktisk hjælp, kun modtager personlig pleje eller modtager både praktisk hjælp og personlig pleje. Her gælder det blandt andet om at sikre sig, at der er nok deltagere i de forskellige undergrupper til, at resultaterne bliver statistisk valide., - Det er en fordel for vores kunder, at de kan få kriterierne for både udvælgelse af population og stikprøve, selve interviewene samt den statistiske bearbejdning og afrapportering i den samme pakke, siger Natalie Clausen, Danmarks Statistik., Klædt på til kommunalvalget, Hos Ældre Sagen er det en helt anden fordel ved samarbejdet, som seniorkonsulent Per Tostenæs fremhæver:, - Vi var glade for, at Danmarks Statistik levede op til vores forventninger om at levere resultaterne inden for en kort tidshorisont. Det havde stor betydning for os at blive klædt på til Ældretopmøde 2021. Desuden er der som bekendt et kommunalvalg på vej, hvor vi naturligvis gerne vil være med til at præge dagsordenen., Mediemæssigt har Ældre Sagen valgt en strategi, hvor man ikke gik ud med hele rapporten på én gang, men ”dryppede” udvalgte resultater i flere omgange., - Det vigtige for os er ikke kun at skabe noget medieopmærksom her og nu, men at holde opmærksomheden hele vejen i den politiske proces, forklarer Per Tostenæs. , - Målet er jo at skabe forbedringer for modtagerne af hjemmehjælp.,   , Fakta #2, Undersøgelse af hjemmehjælp, I alt modtager ca. 88.000 danskere hjemmehjælp. I forbindelse med undersøgelsen fra Ældre Sagen og Danmarks Statistik blev et repræsentativt udsnit på knap 4.000 modtagere af hjemmehjælp tilbudt interview. Heraf takkede ca. halvdelen ja. , Fakta #3, Ældretopmødet, Ældre Sagen, Social- og Ældreministeriet, FOA og KL står bag Ældretopmødet. 2021-udgaven af topmødet blev afholdt 16. september. , Per Tostenæs,   , Seniorkonsulent, Samfundsanalyse, Ældre Sagen, Tlf. 33 96 88 04, pto@aeldresagen.dk, Foto: , Peter Nørby, Natalie Clausen,  ,   , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 30 61 59 28, ncl@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-10-21-aeldre-sagen-har-faaet-syn-for-sagn

Nye branchekoder afspejler i højere grad virkeligheden

Danmarks Statistik har indført en ny brancheklassifikation, som trådte i kraft 1. januar 2025. Alle danske virksomheder har derfor fået tildelt nye branchekoder. Det sker for at give et mere retvisende statistisk billede af fx den økonomiske aktivitet i erhvervslivet og af beskæftigelsen. , 29. januar 2025 kl. 11:00 , Af , Karina Schultz, Nye brancher erstatter gamle brancher. Andre består. Teknologi og udvikling betyder, at brancher opstår, og andre forsvinder. Alle virksomheder i erhvervslivet har en branchekode, der gør det muligt at måle og fordele den økonomiske aktivitet. Den 1. januar 2025 blev ’branchekataloget’, Dansk Branchekode (DB) fra 2007, opdateret med nytilkomne brancher og fokusområder, der afspejler samfundet i 2025.., Med branchekoderne kan man blandt andet analysere udvikling og fordeling i erhvervslivet. Hver gang branchekoderne opdateres, sker det i samspil og koordination med EU og FN. Der er i alt 738 branchekoder i det nye ’branchekatalog’ Dansk Branchekode 2025 (DB25)., ”Branchekoder danner den ramme, hvori vi bl.a. kan måle den økonomiske aktivitet i erhvervslivet og udviklingen i beskæftigelsen. Derfor er det vigtigt, at brancherne med jævne mellemrum gennemgås og revideres, så de i højere grad afspejler virkeligheden. Det sker nu med de nye branchekoder i DB25, som er tilpasset den samfundsudvikling, der har været siden seneste opdatering i 2007,” siger Steen Eiberg-Jørgensen, vicekontorchef i Erhvervsindberetning og –registre i Danmarks Statistik.  , 1-2-3-4-5 nybrud, Den største ændring sker inden for bilområdet, som tidligere omfattede både handel og reparation af motorkøretøjer, hvilket bliver splittet op i flere kategorier. Engroshandlen med biler bliver med de nye branchekoder placeret sammen med den øvrige engroshandel. Detailhandel med biler lander under detailhandel, mens reparationer lander under personlige tjenesteydelser., ”Bilbranchen er den branche, som vil opleve den største forandring, og her bliver der flyttet rundt på mange milliarder kroner. Det vil klart kunne ses i de statistikker, der fx indeholder engros-, detailhandel og personlige tjenesteydelser,” siger Steen Eiberg-Jørgensen.  , Energiområdet får også nye branchekoder. Her kommer der for første gang en opsplitning af produktion af såkaldt ”grøn” og ”sort” energi til el og varme. Før lå al salg af produktion af energi fra fx, olie eller vind under den samme kode., ”Opdeling af produktion af energi ud fra kilder er et nybrud, da vi ikke før – eller andre steder i statistikkerne – har haft mulighed for at se disse baggrunde. Her kan vi virkelig se udviklingen i samfundet blive gengivet i de nye koder,” siger Steen Eiberg-Jørgensen., ”Handel med el kommer også til at træde tydeligere frem i de nye koder, hvor det nu bliver muligt at få data for økonomien i ladestandere, strøm til biler og opladning til mobil og computere i fx lufthavne, hvor der er betaling for opladning,” supplerer Birgit Nielsen, specialkonsulent i Erhvervsindberetning og –registre i Danmarks Statistik. , Ud over bilbranchen og opdeling af ”grøn” og ”sort” energi, så bliver også militærindustri en selvstændig branche. Dermed bliver det muligt at få et bedre overblik over, hvor meget militærindustri der er i Europa., ”Militærindustrien har tidligere været opgjort under forskellige brancher. For eksempel lå krigsskibe under skibe, hvor der ikke blev skelet til, om det var krydstogtsskibe eller krigsskibe. Tidligere var det kun militære kampkøretøjer, der havde sin egen branchekode,” siger Steen Eiberg-Jørgensen., Event- og restaurantbrancherne kommer også til at opleve ændringer, da der også sker flere opsplitninger her. Det giver bedre muligheder for at opgøre, hvor mange arbejdspladser der er, og hvor meget økonomi der for eksempel er i eventbranchen.   , Faktaboks 1, Dansk Branchekode er en statistisk klassifikation af økonomiske aktiviteter, som danner grundlag for en lang række statistikker. Dansk Branchekode opdateres som led i, at de internationale branchenomenklaturer opdateres på FN og EU niveau., Før DB07 blev branchekoderne opdateret i DB93, som i mindre grad blev justeret i 1996 og 2003. DB07 indeholdt i alt 736 brancher. EU har inkluderet nogle af de danske branchekoder, hvilket betyder, at der ikke er brug for helt så mange selvstændige danske branchekoder i forhold til den fælleseuropæiske NACE klassifikation. Derfor fastholdes niveauet omkring 730 branchekoder i DB25, selv om der kommer nye branchekoder til, som afspejler områder, hvor der er vurderet en væsentlig økonomisk aktivitet og betydning., Nye muligheder for kunder, Danmarks Statistik udarbejder statistik til kunder mod betaling i Consulting, og her ser man frem til at kunne forbedre branchefordelingerne af de mange data, som den nye DB25 vil åbne op for i registrene., ”Jeg ser frem til at arbejde med de nye branchekoder og levere data til vores kunder, som i højere grad kommer til at kunne afspejle erhvervslivet anno 2025. Vi kommer til at kunne levere data, som giver et bedre spejlbillede af virkeligheden. Det vil uden tvivl åbne spændende muligheder for vores kunder,” siger datakonsulent i Consulting i Danmarks Statistik, Oliver Wyckoff og fortsætter:, ”Nye branchekoder vil dog også medføre databrud, da mange koder ændrer sig. Vi kan dog stadig sammenligne data tilbage til 2018, da det erhvervsstatistiske register vil blive tilbagekodet til 2018 i 1. halvår 2025, og statistikker i 2026 vil blive dobbeltkodet for en årrække.”, Faktaboks 2, Alle virksomheder har en DB25 kode i CVR fra 1. januar 2025 - også selvom kode og titel er magen til DB07. Det bliver dermed DB25 branchekoden, der udstilles i CVR. Alle virksomheder, hvis branchekode ændrer sig, får besked i begyndelsen af 2025. Virksomheder kan derefter selv rette deres branchekode på virk.dk eller ved at kontakte Danmarks Statistik på db@dst.dk., Har du tidligere fået leveret skræddersyede statistik hvor branchekoder har indgået i leverancen, skal du være velkommen til at tage fat i en af vores datakonsulenter, hvis du har nogle spørgsmål., Kontaktinfo til Consulting: , Tlf. 3917 3600, E-mail: , consulting@dst.dk , Web: , www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger, .,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2025/2025-01-29-nye-branchekoder-afspejler-i-hoejere-grad-virkeligheden

Data hjælper med at skabe mangfoldig organisation

I en stor organisation som DSB med omkring 7.000 medarbejdere er det vigtigt at kunne tiltrække en bred skare af medarbejdere. Derfor har Danmarks Statistik for anden gang udarbejdet en statistisk profil af medarbejderne i DSB, der blandt andet vil bruge den som afsæt for en ny mangfoldighedsstrategi i 2022., 14. december 2021 kl. 9:30 ,  , Af , Stina Askholm Mellerup, - Som en rigtigt stor virksomhed med et stort samfundsansvar for infrastrukturen i Danmark vil vi gerne være en arbejdsplads, som afspejler det danske samfund, og som der kan tiltrække en bred skare af medarbejdere – om det så handler om køn, etnicitet, herkomst eller uddannelsesniveau, fortæller HR-konsulent i DSB, Nanna Wenøe Andersen., Hun forklarer videre:, - Det giver os en styrke på mange områder. Jo mere diversitet, vi har i sammensætningen af vores medarbejderstab, desto bedre service kan vi yde over for vores kunder – simpelthen fordi vi får mange forskellige blikke på samme sag. Samtidig får vi adgang til en større talentpulje, hvis vi har en arbejdsplads, hvor alle kan føle sig velkomne og har lyst til at ansøge om et job., Overblik over medarbejdere, For at skabe det bedste grundlag for diversitet i DSB har organisationen derfor fået udarbejdet en medarbejderprofil hos Danmarks Statistik., - I medarbejderprofilen har vi koblet data fra vores Befolkningsregister og Uddannelsesregister med cpr-numrene på alle DSB’s medarbejdere, som hver især har fået et unikt og anonymiseret ID i vores system. Dermed er al data blevet behandlet fortroligt og inden for vores strenge sikkerhedsrammer, forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik, Marie Louise Bak, og fortsætter:, - På den måde har vi kunnet give DSB et statistisk overblik over, hvordan 6.700 af koncernens medarbejdere fordeler sig på fx alder, køn, bopælsregion, herkomst og uddannelse. Derudover har organisationen fået indblik i, hvordan billedet ser ud for DSB’s mange underafdelinger. Det billede kan sammenlignes med billedet for hele den danske befolkning, som ligger frit tilgængeligt i vores statistikbank. Materialet som DSB modtager fra DST, er på et aggregeret niveau, som sikrer, at ingen personer kan genkendes i materialet.,  , Fakta #1, Medarbejderprofil,   , Der er mulighed for at få statistik på en opdeling af de ansatte, som man selv bestemmer. Det kunne fx være en inddeling på stillingskategorier, afdelinger eller ledelsesniveau. I de grupper, man eventuelt ønsker at opdele sin population i, må der ikke være gengangere - altså den samme person må ikke indgå i flere grupper samtidig., Der er i alt 6 tabeller, som indeholder følgende kryds:, Tabel 1: Personalegruppe x herkomst, Tabel 2: Personalegruppe x alder, Tabel 3: Personalegruppe x køn x herkomst, Tabel 4: Personalegruppe x region, Tabel 5: Herkomst x uddannelse, Tabel 6: Herkomst x oprindelsesland, Læs mere om Medarbejderprofil her, Godt samarbejde, Det er anden gang, at DSB har fået udarbejdet en medarbejderprofil hos Danmarks Statistik, og der er en god grund til, at den store organisation er vendt tilbage., - Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Danmarks Statistik. Det har været en supernem proces, og Danmarks Statistik leverer et brugervenligt format og en høj grad af compliance og sikkerhed, som især er vigtigt, når det gælder om at sende personfølsomme oplysninger af sted, fortæller HR-konsulent i DSB, Nanna Wenøe Andersen. , Datadrevet strategi , Med afsæt i medarbejderprofilen er DSB nu i gang med at kortlægge strategiske indsatser for diversitet og inklusion for 2022 i organisationen., - Det er utroligt vigtigt, at vores strategi og de konkrete tiltag bliver datadrevet, og her har Danmarks Statistik en unik position i forhold til at arbejde med nogle bestemte informationer, som vi ikke selv har adgang til, fortæller HR-konsulent i DSB, Nanna Wenøe Andersen., Hun fortæller videre:, - I vores mangfoldighedsstrategi har vi et overordnet mål om, at vores medarbejdersammensætning skal afspejle det omkringliggende samfund, og ud fra de data, vi har fået i medarbejderprofilen, kan vi bedre målrette vores tiltag i strategien. Et tiltag kunne fx være at se på, hvordan vi får skabt et togdriftsområde, hvor flere kvinder og yngre personer ønsker at arbejde. På den måde kan vi forhåbentlig tiltrække endnu flere gode ansøgere og derudfra vælge de bedste personer til jobbene.,  , Fakta #2, Medarbejderprofil for DSB, •, Danmarks Statistik har netop udarbejdet en medarbejderprofil for DSB., •, I medarbejderprofilen indgår data for 6.700 medarbejdere fra DSB – både på koncernniveau og for underafdelinger., •, Det er blandt andet informationer om medarbejdernes uddannelse, alder, bopæl og herkomst, der indgår i profilen. ,  , Nanna Wenøe Andersen, HR-konsulent, DSB, Tlf. 24 68 16 27, naean@dsb.dk, Foto: DSB, Marie Louise Bak, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 30 55 09 32, mbk@dst.dk , Foto: Danmarks Statistik,  ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-12-14-data-hjaelper-med-at-skabe-mangfoldig-organisation

Input-output

Tabellerne belyser sammenhængene mellem import, produktion og anvendelser i økonomien ved en organiseret opstilling af detaljerede økonomisk-statistiske oplysninger fra nationalregnskabet. Suppleret med visse antagelser muliggør tabellerne, modelberegninger af sammenhænge i økonomien, der ikke direkte fremgår af nationalregnskabet. , Introduktion, Tabeller af denne art har med afbrud været opstillet i Danmark siden 1930'erne. Med nationalregnskabets nugældende definitioner er der opstillet input-output tabeller for alle år fra og med 1966 i såvel løbende priser som foregående års priser. Det skal dog bemærkes, at tabeller for 1966-1982 flere gange har været genstand for tilbageregninger som følge af nye metoder og klassifikationer, men tabellerne mellem 1993 og 2004 kun har været udsat for en enkelt tilbageregning som følge af data- og metoderevisionen i 2014. For årene fra 2005 og frem  er opstillingen for de løbende prisers vedkommende baseret på produktbalancer mens det samme er gældende for foregående års priser for årene 2008 og frem., Ud fra nationalregnskabets ca. 2.350 produktbalancer opstilles en tabel, der i pengeværdi beskriver, hvordan varer og tjenester i økonomien har flydt mellem udbydere og efterspørgere. På udbudssiden redegøres for erhvervene, import og andre primære inputs, herunder aflønning af, ansatte, mens efterspørgerne udgøres af erhvervene og de endelige efterspørgsler, bl.a. privat forbrug og eksport. Tabellen opstilles i basispriser, dog inkl. told for import. Dette er det prisniveau, hvor der er størst homogenitet mellem værdier og mængder., Input-output tabeller danner grundlaget for opstillingen af input-output modeller. Ved hjælp af disse modeller er det muligt at analysere såvel direkte som indirekte effekter på fx beskæftigelse, energiforbrug eller bruttoværditilvækst som følge af ændringer i efterspørgslen. En anden vigtig anvendelse er såkaldte strukturelle dekomponeringsanalyser, som kan hjælpe med at afsløre, hvor meget enkelte faktorer har bidraget med til udviklingen i forskellige variabler, herunder fx CO2-emissioner eller beskæftigelsen., Dokumentation, Begrebsforklaring,  , Med input-output modellen kan man beregne de direkte og indirekte virkninger på import, beskæftigelse, udslip af forurenende stoffer mv. af ændringerne i de endelige efterspørgsler, herunder det private forbrug. Data til at beregne sådanne strukturelle ændringer i økonomien over tid kan frit downloades fra , www.dst.dk/inputoutput, . Her foreligger danske input-output tabeller i årlige udgaver for perioden 1966 til 2011. Endvidere kan man hente investeringsmatricer samt energi- og emissionsmatricer til brug for input-output beregningerne.., Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Multiplikatortabeller, Nationalregnskab: Input-output og tilgang-anvendelse, Nationalregnskab: Løn, beskæftigelse og timer, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Input-output tabel. Totaler for tilgang fordelt efter anvendelse og prisenhed (NAIO4), Input-output tabel. Totaler for tilgang fordelt efter anvendelse og prisenhed efter prisenhed, anvendelse, tilgangstype og tid, Enhed: , Mio. kr., 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, Løbende priser, Forbrug i produktionen, i alt-(Anvendelse), Dansk produktion, i alt, 1.089.960,784, 1.127.835,134, 1.146.323,541, 1.179.323,769, 1.236.787,346, 1.261.161,179, 1.283.045,314, 1.274.079,483, 1.397.781,325, 1.602.380,765, Import i alt inkl. told, 569.064,402, 565.610,892, 590.639,069, 592.059,826, 629.521,805, 690.719,562, 733.465,209, 689.807,872, 812.900,956, 1.076.412,643, Produktskatter, netto + moms, 68.859,025, 69.637,515, 68.751,887, 69.963,358, 70.526,387, 72.227,247, 69.332,620, 70.223,869, 76.460,364, 81.276,532, Bruttoværditilvækst (BVT), 1.675.416,876, 1.717.820,470, 1.761.018,577, 1.822.909,440, 1.903.817,664, 1.945.814,895, 2.005.034,638, 2.021.320,404, 2.224.247,479, 2.494.375,469, Hent flere tal i Statistikbanken om Input-output tabel. Totaler for tilgang fordelt efter anvendelse og prisenhed (NAIO4), Relateret indhold i Input-output, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Peter Rørmose Jensen, Telefon: 40 13 51 26, Mail: , prj@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/input-output

Emneside

Overvægt blandt børn rammer skævt

I en ny analyse har DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Danmarks Statistik undersøgt, hvorvidt livsvilkår som uddannelse, familietype, indkomst, geografi og etnisk oprindelse har betydning for overvægt hos børn. Resultaterne viser en klar, social skævhed., 17. august 2021 kl. 10:00 ,  , Af , Stina Askholm Mellerup, - Barndommen anses for at være en unik periode, hvor basen for sunde kostvaner og fysisk aktivitet lægges. Derfor har vi i det nye studie undersøgt, hvor stor en andel af henholdsvis indskolings- og udskolingsbørn er overvægtige – og dernæst har vi karakteriseret, hvilke sociale faktorer der er forbundet med overvægten, siger seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet, Anja Biltoft-Jensen, og fortsætter:, - På den måde kan det bidrage til at sandsynliggøre hvem, der særligt er i risikogruppen for at blive overvægtig. Og dermed er det muligt at sætte ind med forebyggelse allerede i barndommen for at undgå overvægt senere hen., Overvægt større i udskolingen, I undersøgelsen indgår data fra sundhedsplejens obligatoriske målinger af vægt og højde for flere end 700.000 børn i indskolingen og udskolingen i årene 2012-2018., Ud fra disse data, der kommer fra Sundhedsdatastyrelsen, har Danmarks Statistik og DTU Fødevareinstituttet kunnet undersøge overvægt og svær overvægt blandt skolebørnene, og resultaterne taler deres klare sprog., - Undersøgelsen viser blandt andet, at andelen af overvægtige og svært overvægtige børn er højere blandt de 14-15-årige end blandt de 6-7-årige. I indskolingen er ca. 13 procent af børnene overvægtig eller svært overvægtig, mens det gælder for ca. 18 procent i udskolingen – altså næsten hvert femte barn, fortæller fuldmægtig hos Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., Hun fortæller videre om undersøgelsens resultater:, - Samtidig viser analysen en forskel på overvægt blandt piger og drenge. I indskolingen er andelen af overvægtige og svært overvægtige ca. 14 pct. blandt piger og ca. 10 pct. blandt drenge. I udskolingen er andelen for begge køn ca. 18 pct. Det tyder på, at flere drenge end piger udvikler overvægt i løbet af grundskolen., Fakta #1, Andelen af overvægtige børn ved henholdsvis ind- og udskoling, Kilde: , Sundhedsdatastyrelsens Børnedatabase - fra analysen , "Ulighed i børneovervægt i Danmark", Der er en social skævhed, For at undersøge, hvorvidt der er en social skævhed blandt de overvægtige børn, har forskerteamet koblet Sundhedsdatastyrelsens tal for børnenes BMI med registerdata fra Danmarks Statistik., - Vi har blandt andet brugt data fra Familieindkomstregistret og Befolkningsregistret – data om blandt andet forældrenes indkomst, uddannelsesniveau, oprindelse og bosted – selvfølgelig behandlet fortroligt inden for Danmarks Statistiks sikkerhedsrammer, forklarer Fenja Søndergaard Møller., Undersøgelsen er foregået i tæt samarbejde mellem Danmarks Statistik, der har leveret registerdata og lavet dataarbejdet, og DTU Fødevareinstituttet, der er kommet med ekspertviden om danskernes kost og fysiske aktivitet og har sat rammerne for analysen., - Undersøgelsen viser, at det især er blandt de socialt dårligst stillede, at overvægt rammer børnene. Eksempelvis er andelen af overvægtige børn med forældre i den laveste indkomstgruppe på 26 procent, mens det samme er gældende for 11 procent af børn, hvis forældre ligger i den højeste indkomstgruppe, fortæller Anja Biltoft-Jensen og fortsætter:, - Samtidig kan vi se, at blandt børn, hvis forældre har grundskolen som højeste uddannelse, er næsten 30 procent overvægtig eller svært overvægtig. For børn af forældre med en lang videregående uddannelse er andelen ca. 10 procent. Disse sociale faktorer hænger jo ofte sammen: har du et lavt uddannelsesniveau, har du ofte også en lav indkomst, og så har du også kun råd til at bo i bestemte områder af Danmark., Resultater overrasker, De tydelige sociale forskelle i børns overvægt kommer dog bag på forskeren fra DTU Fødevareinstituttet., - Jeg synes, der er en uhyggelig stor social ulighed i forhold til overvægt i et land som Danmark, som vi ellers betragter som meget lige. Men vi lever også i et land, hvor mælk er dyrere pr. liter end sodavand. Og hvor muligheden for at gå til fritidsaktiviteter og dyrke sport ofte er betinget af forældrenes indkomst og ressourcer. Herudover spiller forældrenes egne traditioner, erfaringer og holdninger til kost, fritidsaktiviteter og sport selvfølgelig også ind, siger Anja Biltoft-Jensen., Fakta #2, Analysen "Ulighed i børneovervægt i Danmark" er et samarbejde mellem Danmarks Statistik og DTU Fødevareinstituttet., Undersøgelsen bygger på data fra Sundhedsdatastyrelsen om højde og vægt for 711.410 børn i indskolingen og udskolingen i årene 2012-2018. Disse data er koblet med registerdata fra Danmarks Statistik., Undersøgelsen er udgivet i juli 2021. , Læs hele analysen her, Anja Biltoft-Jensen,  , Seniorforsker og gruppeleder, DTU Fødevareinstituttet, Tlf. 93 51 89 41, apbj@food.dtu.dk, Foto: , DTU Fødevareinstituttet, Fenja Søndergaard Møller,  ,  , Fuldmægtig, Metode og Analyse, Danmarks Statistik, Tlf. 23 62 62 99, fsm@dst.dk, Foto:Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-08-17-overvaegt-blandt-boern-rammer-skaevt

Statistikdokumentation: Offentligt underskud og gæld i EU-landene

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jesper Lillebro Feddersen , 20 51 61 92 , JEF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2024 , Tidligere versioner, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2023, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2022, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2021, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2020, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2019, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2018, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2017, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2016, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2015, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2014, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013, ØMU-gæld og ØMU-saldo opgøres som et led i proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store offentlige underskud i den Økonomisk Monetære Union, den såkaldte Excessive Deficit Procedure (EDP), i henhold til Maastricht-traktaten og Stabilitets- og vækstpagten. EU-kommissionen anvender statistikken til at overvåge udviklingen i Danmarks og EU-landenes budgetsituation og offentlige gæld samt undersøge om konvergenskriterierne overholdes. Opgørelserne er grundlæggende baseret på Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS), men afviger herfra på visse punkter, bl.a. værdiansættes gælden til nominel værdi., Indhold, Opgørelsen af den konsoliderede bruttogæld opgjort til nominel værdi for offentlig forvaltning og service kaldes i daglig tale , ØMU-gælden, . Opgørelsen af underskuddet i offentlig forvaltning og service kaldes i daglig tale , ØMU-saldoen, . ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark blev første gang offentliggjort i 2004. Data findes tilbage til 2000. Offentligt underskud og gæld i EU blev første gang offentliggjort i 2003. Data på ENS2010 basis findes foreløbigt tilbage til 2010., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Hovedkilderne for den danske ØMU-gæld og ØMU-saldo er regnskaber for staten, regioner og kommuner samt sociale kasser og fonde. Data opgøres i forbindelse med de to halvårlige EDP-indberetninger til Eurostat og den kvartalsvise indberetning af ØMU-gæld. Opgørelsen af ØMU-saldo og ØMU-gælden indebærer en række konsistenscheck, datakonfrontationer og kontrolberegninger. Opgørelsen af ØMU-gæld og ØMU-saldo er endvidere underlagt en række kvalitetskontroller fra Eurostat/EU-kommissionens side., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for opgørelsen af ØMU-gæld og ØMU-saldoen blandt brugere, som følger udviklingen i den offentlige økonomi. , Den primære bruger er EU-Kommissionen. Derudover er brugerne fortrinsvis Danmarks Nationalbank, finansielle institutioner, økonomiske ministerier, interesseorganisationer og finansielle analytikere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, ØMU-gælden og ØMU-saldoen bygger på regnskabsoplysninger, der dækker hele målpopulationen, som derfor er behæftet med en meget begrænset usikkerhed., Der foreligger endnu ingen usikkerhedsberegninger., Den samlede pålidelighed må anses for relativt høj., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt, og samtidig med at data indberettes til Eurostat primo april i forbindelse med første EDP-indberetning samt i en opdateret udgave med endelige tal primo oktober i forbindelse med anden EDP-indberetning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, ØMU-gælden kan til en hvis grad sammenholdes med opgørelsen af de finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, som anvender den samme sektorgruppering, der er foreskrevet i ENS2010. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at ØMU-gælden er et nominelt begreb, mens de finansielle kvartalsregnskaber opgøres til markedsværdi. Endvidere er ØMU-gælden et bruttogældsbegreb, der ikke tager fuld højde for aktivsiden., ØMU-saldoen kan tilsvarende sammenlignes med nationalregnskabsopgørelsen af nettofordringserhvervelsen for offentlig forvaltning og service som opgjort i marts- og juniversionen., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken , Offentlig underskud og gæld i EU-landene, offentliggøres halvårligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken findes tallene under emnet , ØMU-gæld og ØMU-saldo, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentligt-underskud-og-gaeld-i-eu-landene

Statistikdokumentation

Fakta om Danmarks økonomiske forhold til Ukraine

Denne artikel indeholder en række fakta om Danmarks økonomiske forhold til Ukraine, hvilket blandt andet inkluderer samhandel, investeringer og selskaber., 22. marts 2022 kl. 7:30 ,  , I 2020 udgjorde Danmarks eksport af varer og tjenester 1.278 mia. kr., mens importen udgjorde 1.128 mia. kr. Eksporten til Ukraine var på 3,41 mia. kr., mens importen løb op i 2,54 mia. kr. , I det store billede er Ukraine derfor en relativt lille handelspartner for Danmark., De lande, vi handlede mest med, var USA, Tyskland og Sverige., Eksport og import ift. samhandel med Ukraine (mio. kr.), løbende priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbq, Samhandelen med Ukraine nåede et højdepunkt i 2019 for så at falde lidt tilbage året efter. Eksporten til Ukraine har i hele perioden ligget over importen., Af hele eksporten udgjorde varer 1,9 mia. kr., mens tjenester udgjorde 1,52 mia. kr. For importen fordelte det sig med 0,65 mia. kr. på varer og 1,9 mia. kr. på tjenester., I forhold til fordelingen af, hvilke varer der er tale om, anvendes statistikken Udenrigshandel med varer. Denne statistik dækker imidlertid kun varer, der krydser den danske grænse. Den ovenstående figur omfatter dog også varer, der ikke krydser den danske grænse. Det drejer sig for eksempel om varer, som er købt og solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet, avance fra salg af færdigvarer, der er købt og direkte videresolgt samt køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet., Det var især beklædningsgenstande, tekstiler og møbler, der blev importeret fra Ukraine i 2021 opgjort efter SITC-varegrupper. Eksporten til Ukraine bestod især af medicinalvarer, tekstiler og maskiner til industrien., Udenrigshandel med Ukraine med Top 3 varegrupper (mio. kr.), løbende priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, Fakta om SITC-varegrupperinger:, Til denne opgørelse er anvendt SITC2-varegrupperingen efter FN’s Standard International Trade Classification (SITC)., Princippet for varernes gruppering i SITC er varernes forarbejdningsgrad (råvarer, halvfabrikata, færdigvarer). , Danske investeringer i Ukraine, I 2021 havde vi i Danmark sammenlagt en beholdning af aktiver på 7,34 mia. kr. på alle finansielle poster i Ukraine. Til sammenligning var de samlede danske aktiver i udlandet næsten 9.000 mia. kr. , Aktiverne udgøres hovedsageligt af direkte investeringer og porteføljeinvesteringer. Ukraine spiller med andre ord en beskeden rolle i de direkte danske investeringer i udlandet., De direkte investeringer udgjorde knap 2,55 mia. kr., mens porteføljeinvesteringerne udgjorde 4,36 mia. kr., Danske aktiver i Ukraine opdelt i procent, 2020-tal , Anm.: Porteføljeinvesteringer omfatter aktier eller andre kapitalandele, der ikke er direkte investeringer, investeringsforeningsbeviser og obligationer mv. (også kaldet gældsinstrumenter)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/DNKAP, (Nationalbanken), Datterselskaber i Ukraine, I 2020 havde danske virksomheder i alt 109 datterselskaber i Ukraine med i alt 10.254 ansatte. Størstedelen af de ansatte er beskæftiget inden for industrien. , ”Samlet udgør de industriansatte mere end 70 procent af de beskæftigede i datterselskaberne i Ukraine. Det er især inden for tekstil-, møbel- og fødevareindustri, at de ansatte i den kategori fordeler sig. Og så er det værd at bemærke, at næsten ti procent af de ansatte er beskæftiget i datterselskaber inden for it- og informationstjenester,” siger Michael Elgaard Nielsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Aktiviteterne i Ukraine koncentrerer sig i høj grad om produktion af varer og tjenester til forbrugere og virksomheder uden for Ukraine., Antallet af danske datterselskaber i Ukraine har ligesom antallet af ansatte heri været forholdsvist stabilt i perioden fra finanskrisen og frem til 2020. Tallene her omfatter ikke primære erhverv, herunder landbrug., Danske datterselskaber i Ukraine fordelt på brancher, 2020-tal, Anm.: Industri mv. inkluderer Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/ofats4, Danmarks Statistik udgiver løbende statistik relateret til invasionen af Ukraine. Temaet kan findes her: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/invasion-af-ukraine, Ved spørgsmål angående udenrigshandel, er du velkommen til at kontakte: Kirstine Sewohl på , ksw@dst.dk,  eller tlf. 3917 3543, Ved spørgsmål angående investeringer, er du velkommen til at kontakte: Mathias Semay Hovedskov på , msho@nationalbanken.dk,  eller tlf. 3363 6644, Ved spørgsmål angående datterselskaber, er du velkommen til at kontakte: Michael Elgaard Nielsen på , men@dst.dk,  eller tlf. 3917 3143

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-03-22-oekonomiske-forhold-DK-Ukraine

Bag tallene

Elcykler vinder frem på det danske cykelmarked

Både danske virksomheders egen produktion og salg af elcykler og importen af elcykler er i vækst., 10. maj 2019 kl. 8:00 - Opdateret 25. marts 2021 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Danske cykelforhandlere importerer flere og flere elcykler til landet og slog med 69.000 importerede elcykler i 2020 det hidtidige rekordår 2019, hvor rundt regnet 63.000 elcykler krydsede landets grænser. Dette svarer til en stigning på 10 pct. på et år., Importen af elcykler har været kraftigt stigende over en årrække og er næsten fordoblet siden 2015, hvor der blev importeret knap 36.000 elcykler til Danmark. , Cyklerne med elmotor på klappen er trods de store stigninger stadig langt fra at være på niveau med de konventionelle cykler med ’rugbrødsmotor’, hvoraf der blev importeret 351.000 i 2020. Dette er 29 pct. færre end i 2015, hvor Danmark importerede rundt regnet 497.000 konventionelle cykler., Dansk import og eksport af elcykler. 2013-2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Ikke alle elcykler, som importeres til landet, bliver inden for landets grænser. 16.000 elcykler blev i 2020 eksporteret ud af Danmark med Sverige som det vigtigste aftagerland (36 pct.). Næst flest elcykler blev eksporteret til Storbritannien (20 pct.) og tredje flest til Tyskland (19 pct.)., Den danske eksport af elcykler er steget med 54 pct. fra 2019-2020. For fem år siden var eksporten af elcykler markant mindre med en eksport på knap 1.000 elcykler. Selvom eksporten af elcykler er stigende er importen markant større end eksporten alle år, som statistikken dækker. , Stigende salg af danske elcykler, Danske cykelproducenter producerer og sælger selv flere og flere elcykler i ind- og udland. På et år er den danske industris salg af egne fremstillede elcykler steget med 41 pct. fra knap 3.400 i 2019 til 4.700 i 2020., Kigger man fem år tilbage i tid, så blev der produceret og solgt rundt regnet 1.300 elcykler fra danske virksomheder. Dermed er produktion og salg af danske elcykler mere end tredoblet på fem år. , Af de konventionelle cykler med ’rugbrødsmotor’ blev der i 2020 produceret og solgt knap 1.600 cykler. Dermed sælges der nu tre gange så mange dansk producerede elcykler i forhold til dansk producerede konventionelle cykler.  , Produktion og salg af elcykler fra danske virksomheder. 2013-2020 , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VARER1,  (varekoder: 8711601000, 8712003000 og 8712007000), Produktionen af konventionelle cykler i Danmark har været kraftigt nedadgående over en længere periode. Tendensen tog især fart i midten af nullerne og eskalerede i 2010, hvor den danske produktion af konventionelle cykler faldt fra et niveau på over 45.000 cykler til et niveau omkring 2.000 cykler i årene derefter., Danske virksomheders produktion og salg af konventionelle cykler 1995-2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VARER1,  (varekoder: 8711601000, 8712003000 og 8712007000), For spørgsmål vedrørende produktion af elcykler, kontakt afdelingsleder Heidi Sørensen , HSN@dst.dk, For spørgsmål vedrørende import og eksport, kontakt afdelingsleder Pia Nielsen , pin@dst.dk, Om denne opgørelse, Der findes ikke et samlet tal for salg af cykler og elcykler til forbrugere i Danmark, derfor bruger denne artikel tal for , udenrigshandelen , og , danske virksomheders  salg , af egne varer til at tegne et billede af udviklingen., Statistikken om virksomheders salg af egne varer er baseret på ca. 3000 indberetningspligtige virksomheder med 10 eller flere ansatte. Der knytter sig statistisk usikkerhed til arbejdet med varekoder på detaljerede niveauer såsom data for salg af cykler og elcykler. Læs mere om statistikkens præcision og pålidelighed i , statistikdokumentationen, ., I udenrigshandel med varer knytter der sig også usikkerhed omkring varekodeangivelsen på det mest detaljerede niveau. I handelen med lande uden for EU er statistikken baseret på angivelser til toldvæsenet, og det dækker med få undtagelser alle ind- og udførsler af varer. I handelen med EU-landene indberetter de største virksomheder direkte til Danmarks Statistik, hvis de har EU-eksport over 5,0 mio. kr. eller EU-import over 6,7 mio. kr. De mindre virksomheders EU-handel estimeres, og det medfører også usikkerhed. Læs mere om statistikkens præcision og pålidelighed i , statistikdokumentationen,  , Læs også Danmarks Statistiks andre artikler om trafik og cyklister her:, Især midaldrende og ældre mennesker kommer til skade på deres elcykel, Cyklen er oftere involveret når ældre kommer til skade i trafikken, Faldet i personskader i forbindelse med færdselsuheld er gået i stå siden 2014, Ofte stillede spørgsmål – Cykler

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-05-10-elcykler-vinder-frem-paa-det-danske-cykelmarked

Bag tallene

32.100 ukrainske statsborgere har opholdstilladelse efter særloven

Den 1. oktober 2024 havde 32.100 ukrainske statsborgere opholdstilladelse i Danmark efter særloven. 27 pct. er under 18 år, og der bor flest i landets fire største byer. , 24. februar 2025 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, og , Lisbeth Harbo, I dag er det tre år siden, at Rusland indledte krigen i Ukraine, hvilket udløste en større udvandring af ukrainske statsborgere til blandt andet Danmark. Vi har set nærmere på de personer, som har fået ophold i Danmark efter særloven for fordrevne fra Ukraine. , Den 1. oktober 2024 udgjorde antallet af ukrainske statsborgere med ophold efter særloven 32.100 personer. Blandt disse var 27 pct. børn og unge under 18 år, dvs. 8.500 personer. Kønsfordelingen blandt personer over 18 år var henholdsvis 65 pct. kvinder og 35 pct. mænd. 89 pct. af de voksne var i alderen 18-64 år. , I krigens første år var der en relativ stor indvandring af ukrainske statsborgere i månederne marts-juni 2022, men også i de efterfølgende år er der løbende indvandret ukrainske statsborgere, som har fået ophold efter særloven., ”Hvor de ukrainske statsborgere, som indvandrede i krigens første måneder, i høj grad var kvinder og børn, er gruppen efterfølgende lidt mere jævnt fordelt. Der er dog stadig en stor andel børn og kvinder blandt de indvandrede ukrainske statsborgere, hvilket er anderledes end for indvandrergruppen som helhed,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Ukrainske statsborgere efter særloven i Danmark efter køn og alder, pr. 1. oktober 2024, Kilde: Særkørsel. , Flest ukrainske statsborgere i de store byer , Ikke overraskende boede der antalsmæssigt flest ukrainske statsborgere med ophold efter særloven i de fire kommuner København, Aarhus, Odense og Aalborg, svarende til i alt 7.500 personer. Andelene i forhold til kommunernes samlede befolkning i disse fire kommuner var 0,5-0,6 pct.  , I Lemvig Kommune var der den 1. oktober 2024 bosat 200 ukrainske statsborgere med ophold efter særloven, svarende til 1,1 pct. af kommunens befolkning. Dermed er Lemvig Kommune den kommune i landet, hvor ukrainske statsborgere med ophold efter særloven udgør den største andel af kommunens befolkning den 1. oktober 2024. I alle øvrige kommuner udgør andelen under 1,0 pct., Ukrainske statsborgere efter særloven er især ansat inden for områder som rengøring, hoteller og restauranter, Af de 32.100 ukrainske statsborgere, som er omfattet efter særloven, var 12.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse i 3. kvartal 2024. , Zoomer vi ind på de 18-64-årige, så var der 12.100 personer i beskæftigelse, hvilket svarer til 58 pct. af de 20.900 18-64-årige ukrainske statsborgere med ophold efter særloven., "I 3. kvartal 2024 var 58 pct. af de 18-64-årige ukrainske statsborgere med ophold efter særloven i lønmodtagerbeskæftigelse - i 3. kvartal 2022 var det omkring en tredjedel,” siger Lars Peter Christensen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Ser vi på branchefordelingen for de ovennævnte 12.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse, så var det især inden for de brancher, som omfatter rengøring og vikarbureauer samt hoteller og restauranter, at gruppen havde fundet beskæftigelse. , I 3. kvartal 2024 havde omkring 2.200 ansættelse i hoteller og restauranter, og der var ligeledes 2.200 i den branche, der blandt andet omfatter rengøring og vikarbureauer. Desuden havde 1.700 ansættelse inden for branchen handel, 1.600 inden for industri, og 1.500 i branchen landbrug, skovbrug og fiskeri, som hovedsageligt omfatter landbrug for de ukrainske statsborgeres vedkommende., Antal lønmodtagere, ukrainske statsborgere efter særloven, 3. kvt. 2024, Kilde: Særkørsel., Faktaboks: , Alle tal i artiklen er baseret på særkørsel med anvendelse af Danmarks Statistiks befolkningsstatistik kombineret med statistikken 'beskæftigelse for lønmodtagere'. , Særloven: , Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine., Ukrainske statsborgere kan også opholde sig i Danmark på et andet opholdsgrundlag end efter særloven, hvorfor det totale antal ukrainske statsborgere i Danmark den 1. oktober 2024 var 46.025 personer, heraf 42 pct. mænd og 58 pct. kvinder. Se tabel , www.statistikbanken.dk/FOLK1B, ., Danmarks Statistik opgør også befolkningen efter personernes oprindelsesland i , www.statistikbanken.dk/FOLK1C, , og 1. oktober 2024 var der 48.255 med oprindelse i Ukraine, heraf var 91 pct. indvandrere og 9 pct. efterkommere., Derudover opgør Danmarks Statistik antal indvandrere med lønmodtagerjob i , www.statistikbanken.dk/LBESK46, . Denne tabel er underopdelt efter udvalgte oprindelseslande, herunder Ukraine. I 3. kvartal 2024 var der i alt 22.220 indvandrere med lønmodtagerjob med Ukraine som oprindelsesland. Disse tal er også fordelt efter køn og branchegrupper.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-02-24-Ukrainske-statsborgere

Bag tallene

Statistikdokumentation: Museer

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Museer 2024 , Tidligere versioner, Museer 2023, Museer 2022, Museer 2021, Museer 2020, Museer 2019, Museer 2018, Museer 2017, Museer 2015, Museer 2014, Museer 2013, Statistikken belyser antallet af danske museer samt aktiviteten på museerne opgjort i besøgstal og årlige åbningstimer og omfatter både statsstøttede og ikke-statsstøttede museer. Statistikken har været udarbejdet årligt siden 1984, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2009 frem for statslige og statsanerkendte museer mens ikke-statsstøttede museer er sammenlignelige fra 2016 og frem. Fra 2022 og frem belyser statistikken også antallet af frivillige på museet og frivilligtimer, entréindtægter, samt arrangementer uden for huset og online (livestream) og deltagelse til disse., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af museernes besøgstal herunder besøgstal for børn og unge under 18 år, besøg til udstillinger samt besøg på selve museet der også inkluderer besøgende i cafeen, i museumsshoppen eller lignende. Derudover opgør statistikken den årlige åbningstid for museerne. Fra 2022 og frem opgøres også antal frivillige og frivillige timer, entréindtægter (inkl. årskort), og arrangementer uden for museet og online-arrangementer (livestream) samt deltagelse til de to type af arrangementer. Museerne bliver opdelt i kategorierne kulturhistoriske museer, kunstmuseer, naturhistoriske museer og museumslignende institutioner. Endvidere muliggør statistikken en opdeling i museumstype efter hvilke statslige tilskud det enkelte museum modtager., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Årlige elektroniske spørgeskemaer besvares af de enkelte museer. Nogle museer har flere besøgssteder, men har mulighed for at indberette samlet. Statistikken om museer fejlsøges og fejlrettes for de enkelte museer – her undersøges blandt andet om der er store udsving i antal besøgende og åbningstimer sammenlignet med sidste år. Hvis et museum har store udsving i antal besøgende, kontaktes museet for en afklaring af årsagen hertil. Hvis museer som er aktive ikke indberetter for det pågældende tællingsår imputeres deres indberetning ved at bruge oplysningerne fra året før, eller indberetningen for 2 år før tællingsåret, og tage højde for evt. udvikling via en faktorberegning baseret udviklingen for lignende museer. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen, myndigheder, offentlige og private organisationer, forskere og pressen til at vurdere aktiviteten på museer i Danmark. De anvender det til at se udviklingen samt foretage analyser, planlægning samt andre formål., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indberetning til museumsstatistikken er frivillig, hvorfor statistikken ikke er fuldt dækkende. Flere af de mindre museer har ikke ressourcer til at indberette til statistikken. Der er ligeledes museer, der ikke er statsstøttet, der har bedt om at blive fritaget for at få tilsendt et skema., I 2016 er der sendt skemaer ud til 430 museumsafdelinger. I 2017 er der sendt skemaer ud til ca. 400 museumsafdelinger. I 2018 er der sendt skemaer ud til ca. 380 museumsafdelinger. I 2019 er der sendt skemaer ud til 370 museumsafdelinger. I 2020 er der sendt skemaer til omkring 380 museer. I 2021 er der sendt skemaer til omkring 460 museer. 2022 er der sendt skemaer til omkring 600 museer. Begrundelsen til den udvidede population skyldes en screening af potentielle museer ud fra branchekode i Erhvervsregisteret. Indberetterne skulle svare på om de havde en samling som offentligheden havde adgang til. Hvis de svarede 'ja' inkluderedes de i statistikken. Hvis de svarede 'nej' ekskluderedes de. I 2023 er der sendt skemaer til omkring 460 museer. Årsagen til der sendes flere eller færre skemaer skyldes, fx at museer åbner/lukker, fritages fra undersøgelsen, har ønsket at få tilsendt én indberetning på trods af, at det har flere besøgssteder eller åbner nye besøgssteder og skal have tilsendt flere skemaer. I 2024 blev der sendt skemaer ud til omkring 450 museer. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Museumsstatistikken offentligøres årligt i april ca. 5 måneder efter referenceperiodens udløb. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Det er muligt at sammenligne opgørelsen for besøgende på statslige og statsanerkendte museer. For museer med anden statsstøtte og ikke-statsstøttede museer være en variation i fx besøgstal mv., der skyldes sammensætningseffekter. Dvs. det er ikke nødvendigvis de samme museer eller de samme antal museer, der er med i populationen eller indberetter til statistikken hvert år. For museer med anden statsstøtte og de ikke-statsstøttede skal sammenligning med data fra før 2016 tages med stort forbehold, da populationsdannelsen er ændret i 2016. EGMUS The European Group on Museum Statstics offentliggør tal for museer for de fleste europæiske lande. Mange lande indsamler udelukkende oplysninger om de statsstøttede museer. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under [Museer og Zoologiske haver]. Derudover indgår statistikken i Statistisk Tiårsoversigt. Se mere på statistikkens , emneside, . , Der kan ligeledes findes tal om museer i , Kulturpublikationen, . Danskernes brug af museer kan findes i , Kulturvaneundersøgelsens tabeller, i Statistikbanken og i Nyt fra Danmarks Statistik. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/museer

Statistikdokumentation