Søgeresultat

Ingen boligmangel i Danmark

Selvom det næsten er umuligt for nye unge familier at få råd til at købe en ejerbolig, og det er uhyre svært at få en lejebolig specielt i de større byer, mener økonomiprofessor Anders Ølgaard ikke, at der er boligmangel i Danmark., 20. september 2001 kl. 0:00 ,  , Priserne på ejerboliger er nu så høje, at mange førstegangskøbere ikke har råd til en ejerbolig, og samtidig er det næsten umuligt at få en lejebolig i de større byer - alligevel mener økonomiprofessor og tidligere overvismand, Anders Ølgaard, ikke at der er boligmangel i Danmark. , "De problemer, der er på boligmarkedet, skyldes ikke, at der er boligmangel. Problemerne skyldes derimod, at vi har en huslejeregulering, der skævvrider priserne på lejeboliger, og at vi på ejerboligområdet fortrinsbehandler ejerne ved, at de har en alt for lav ejendomsbeskatning - den burde være dobbelt så stor," siger Anders Ølgaard, der i mange år har arbejdet med boligøkonomi bl.a. i det såkaldte Ølgaard-udvalg, der fra 1987 til 1993 kulegravede det danske boligmarked., Siden 1981 er udgifterne til husleje og vedligeholdelse for lejeboliger steget med i alt 137 pct. Samtidig er prisen på en ejerlejlighed steget med knap 250 pct., mens enfamiliehusene er steget med 175 pct. I samme periode har den generelle prisstigning kun været på 96 pct. Det viser årets temaundersøgelse om boligen i Statistisk Tiårsoversigt 2001, der netop er udkommet., Men de høje priser rokker tilsyneladende ikke ved folks flyttelyst. Undersøgelsen viser, at der i løbet af et år flytter omkring 700.000 personer. Den megen flytten rundt kan, også ifølge Danmarks Statistiks undersøgelse, kun være mulig, hvis der er en vis overkapacitet af boliger til rådighed., Afskaf huslejereguleringen!, En lov fra kort før Anden Verdenskrig, der var tænkt som en midlertidig krigsforanstaltning, har foreløbigt fået lov at regulere huslejerne i mere end 60 år. Statsminister Stauning gennemførte i 1939 huslejereguleringen for at undgå spekulation i bolignød, hvis krigen skulle komme. Problemet med den gamle lov er, at den sætter sammenhængen mellem pris og kvalitet ud af spil, mener Ølgaard:, "Netop den gamle lov er årsagen til, at lejeboligmarkedet i dag er kørt helt af sporet. Huslejereguleringen rider hele det danske samfund som en mare," siger Ølgaard. Ølgaard mener, at i dagens Danmark, hvor der ikke er udsigt til krig, betyder huslejereguleringen, at lejen både i private og almene udlejningsejendomme ikke afspejler, hvad en lejlighed er værd, bedømt ud fra kvaliteten - fx flotte stuklofter, plankegulve og smukke altaner, eller en beliggenhed midt i city med udsigt over vandet. Lejen er alene fastsat efter, hvad det har kostet at bygge lejligheden - altså byggeåret. , "Det skævvrider boligmarkedet, og det kommer ikke til at fungere, før huslejereguleringen er afskaffet, og der er skabt sammenhæng mellem pris og kvalitet," siger Ølgaard, og han støttes af de økonomiske vismænd, der i dette års vismandsrapport stempler boligmarkedet som skævt og ineffektivt., "Samfundet betaler en høj pris for, at nogle kan bo særlig billigt i ældre ejendomme, hvor der naturligvis opstår køer og ventelister, fordi lejen er lav. Så det er i de billige lejligheder, folk oplever, at der er boligmangel. De overser bare, at der ofte står andre nybyggede boliger tomme, der blot er for dyre til, at folk vil betale for dem," siger Anders Ølgaard., Tilskud til de forkerte, Et andet problem, som Ølgaard peger på, handler om ejerboligerne. Mens huslejereguleringen har været med til at begrænse huslejen i visse lejligheder, har folk i ejerboliger også en gevinst ved, at "afkastet" af en investering i en ejerbolig beskattes væsentligt lavere end afkastet af andre former for investeringer. Det Økonomiske Råd skønner, at det offentlige herved har et indtægtstab, og ejerne samtidig en skattebesparelse på ca. 15 milliarder kr. , Danmarks Statistik opgør en beregnet husleje for ejerboliger i nationalregnskabet og forbrugerundersøgelsens opgørelser. Det sker ved, at man for boligejerne beregner en indkomst svarende til den sparede husleje - altså til hvad en tilsvarende lejebolig ville have kostet årligt., "Jeg er meget glad for, at Danmarks Statistik på den måde indregner en mere realistisk boligudgift for boligejerne. Disse tal giver et nyttigt udgangspunkt for den politiske debat om beskatningen af ejerboliger. Min egen mening er, at ejendomsbeskatningen burde være dobbelt så høj. Denne indirekte støtte til boligejerne kommer jo ikke de fattige til gode, for det er de rige, der får de store gevinster," siger den tidligere overvismand og uddyber: "Hvis ejendomsbeskatningen blev sat op,ville ejendomspriserne falde, fordi folk først og fremmest går op i, hvilken månedlig ydelse de skal betale. Det vil dermed betyde, at unge mennesker, der skal ud at købe deres første ejerbolig, vil kunne få råd til at købe.", Anders Ølgaard er dog ret pessimistisk, når det handler om hans tro på, at politikerne vil følge, hans eller Det Økonomiske Råds anbefalinger: "Når disse love kan overleve, skyldes det jo, at både lejerne i de billige boliger og ejerne har været gode til at kæmpe for deres velerhvervede rettigheder i velfærdsstaten. Et af de største problemer ved at være ung er, at man ikke er blevet medlem af de velerhvervede rettigheders klubber."

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-09-20-Boligmangel

Bag tallene

Næsten hvert andet barn med gentagne og grove underretninger i 2015 fik ikke støtteforanstaltning (Rettet 30. april)

Lidt under halvdelen af de børn, kommunerne fik grove og gentagne underretninger om i 2015, fik ingen social børneforanstaltning fra kommunen i 2015 eller i 2016. I 16 kommuner fik under 40 pct. af børnene støtte i form af en foranstaltning fra kommunen., 11. april 2018 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, 30. april 2018, kl. 14:13: Artiklen er opdateret med en faktaboks, der beskriver kommunernes indberetninger. , Kommunerne fik grove og gentagne underretninger om 5.900 børn i 2015. 55 pct. af disse børn modtog i løbet af 2015 og 2016 en form for social børneforanstaltning fra kommunen., ”En social børneforanstaltning kan være alt fra en anbringelse uden for hjemmet, til en fast kontaktperson eller nogle samtaler med en kommunal sagsbehandler. Vi ved ikke, hvilke foranstaltninger kommunerne sætter i værk, men vi kan se, at 45 pct. af de børn, der er mindst to underretninger på, hvoraf den ene underretning er i kategorien grov, ikke modtager nogen form for social børneforanstaltning fra kommunerne,” siger Birgitte Brøndum, chefkonsulent, Danmarks Statistik., En grov underretning dækker over seksuelle eller voldelige overgreb mod børnene, misbrug hos forældre, eller kriminalitet hos forældre. For de 5.900 børn gælder, at kommunerne fik mindst to underretninger om dem i 2015, hvoraf mindst den ene var grov., Ser man udelukkende på de 3.260 børn, som kommunerne i 2015 fik flere underretningerne om, og hvor mindst den ene af underretningerne specifikt omhandlede voldlige og seksuelle overgreb mod barnet, fik 60 pct. en foranstaltning i løbet af 2015 og 2016. 2.300 af de 3.260 børn har aldrig tidligere i deres liv modtaget støtteforanstaltning og må derfor formodes at være nye og ukendte i det sociale system. Af disse modtog 51 pct. en støttende foranstaltning i løbet af 2015 og 2016., I alt modtog kommunerne 96.600 underretninger om 58.800 børn i 2015. 40 pct. af dem fik støtte i løbet af 2015 og 2016.  For de 19.020 børn, hvor kommunen modtog flere underretninger på barnet i løbet af 2015 fik 52 pct. støtte i løbet af 2015 og 2016. For 5.900 af disse børn var mindst den ene af underretningerne, som nævnt ovenfor, i kategorien grov, og af disse børn modtog 55 pct. støtte gennem en social børneforanstaltning., ”Andelen af børn, der får støtteforanstaltning, er således ikke markant højere for de børn med mindst én grov underretning sammenlignet med alle med flere underretninger. Men andelene er i begge tilfælde væsentligt lavere, end jeg havde forventet,” siger Birgitte Brøndum, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Kommunernes indberetninger, Der er forskel på kommunernes indberetning af foranstaltninger efter , servicelovens paragraf 11,, idet disse ikke er indberetningspligtige. I datagrundlaget til denne artikel er støtte efter paragraf 11 medtaget, når kommunen har valgt at indberette foranstaltningen.,  , Kilde: Særkørsel på baggrund af statistik om udsatte børn og unge, Forskel på kommunerne, Andelen af børnene, der fik støtte efter mindst to underretninger i 2015, hvoraf den ene var grov, varierer mellem kommunerne. I Faxe, Dragør og Fredensborg fik under 30 pct. af børnene en støttende foranstaltning inden udgangen af 2016. I 16 kommuner iværksatte man en foranstaltning til under 40 pct. af de børn, der var modtaget underretninger om. , I Odder, Varde og Struer kommuner var der iværksat en hjælpeforanstaltning til mere end fire ud fem af børnene i slutningen af 2016. I ti kommuner fik mindst 70 pct. af børnene en støttende social foranstaltning fra kommunen i 2015 eller 2016., ”Det er svært at se en klar geografisk tendens i, hvor andelen af børn, der får støtte, er størst og mindst. Der er heller ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem antallet af børn med underretninger og andelen, der får støtte. De kommunale forskelle skyldes altså formodentlig noget andet,” siger Birgitte Brøndum, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Andel børn med grove underretninger, der får støtte. 2015-2016, Anm.: Figuren dækker børn, som kommunerne har modtaget to eller flere underretninger om, hvoraf mindst den ene var grov i 2015. Otte kommuner er diskretionerede, fordi andelen baserer sig på færre end ti børn. Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik på baggrund af statistik om udsatte børn og unge: , https://www.statistikbanken.dk/10046, Kommuner med mindst og størst andel børn med støtteforanstaltning, Kommune, Andel børn med støtteforanstaltning (pct.), Kommune, Andel børn med støtteforanstaltning (pct.), Faxe, 18,2, Odder, 88,2, Dragør, 20,0, Varde , 83,3, Fredensborg, 26,7, Struer , 82,4, Brøndby , 32,1 , Stevns , 78,6, Frederiksberg , 34,0 , Thisted , 76,7, Gladsaxe, 34,3 , Ishøj , 76,5 , Herlev , 34,5 , Faaborg-Midtfyn, 73,2, Norddjurs , 34,9 , Holstebro, 72,5, Furesø, 35,5 , Greve , 72,2, Guldborgsund , 36,4 , Allerød , 71,4, Anm.: Top-10 listerne i tabellen dækker børn, som kommunerne har modtaget to eller flere underretninger om, hvoraf mindst den ene var grov i 2015. Otte kommuner er diskretionerede, fordi andelen baserer sig på færre end ti børn. Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik på baggrund af statistik om udsatte børn og unge:, Ser man udelukkende på børn, hvor mindst én grov underretning handlede specifikt om voldelige eller seksuelle overgreb, er det også Odder og Faxe, der topper listen over størst og mindst andel børn, der fik støtte inden udgangen af 2016., Det er første gang, Danmarks Statistik laver denne opgørelse, som bygger på statistikken om socialt udsatte børn. Se mere i , statistikken over underretninger,  , Kontakt: , Birgitte Brøndum, chefkonsulent, 39 17 31 37. , bbr@dst.dk, .,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-04-11-naesten-hvert-andet-barn-i-2015-fik-ikke-stoetteforanstaltning

Bag tallene

Aarhus måler fattigdom ud fra FN's verdensmål

Aarhus kommune har, med hjælp fra Danmarks Statistik, fået et bedre overblik over den relative fattigdom i kommunen. Den nye viden vil gøre det nemmere at målrette indsatsen overfor de mennesker, der har mest brug for den., 24. maj 2019 kl. 11:00 ,  , Af Bjarne Holm, FN vedtog i 2015 de 17 verdensmål, der skal være med til at styre verden i en mere bæredygtig og retfærdig retning, specielt for de dårligst stillede. I den forbindelse har Danmarks Statistik af Finansministeriet fået til opgave at beskrive, hvordan verdensmålene ser ud i en dansk kontekst. En af de statistikker, der er blevet affødt af det, er Danmarks Statistiks nye fattigdomsindikator, der kortlægger udviklingen af relativ fattigdom i Danmark., Ved at krydse fattigdomsindikatoren med en række andre statistikker, har DST Consulting hjulpet Aarhus Kommune med at få et bedre overblik over den relative fattigdom i Danmarks næststørste by., „Aarhus kommune har bedt os om at hjælpe dem med at få tal på, hvordan det så ud med den relative fattigdom i Aarhus kommune. Det har vi gjort ved at tage statistikken om relativ fattigdom og krydset den med data som for eksempel køn, alder, socioøkonomisk status, herkomst, postnummer og sogne. Det har været en nem og ligetil proces,“ fortæller Nikoline Gilvad Whitt, der er fuldmægtig i DST Consulting., Tal målretter indsatsen, Men selvom det har været en nem proces, at få tallene frem, så har det gjort en stor forskel for Aarhus Kommune., „Før vi brugte tallene fra Danmarks Statistik, var Aarhus Kommunes fattigdomsopgørelse afgrænset til alene at have fokus på antallet af borgere, der samlet set modtog en offentlig ydelse plus tillægsydelser på et niveau, som placerede dem under fattigdomsgrænsen. Opgørelsesmetoden betød, at en børnefamilie udover den offentlige forsørgelsesydelse fik medregnet tillægsydelser, som for eksempel børnepenge, boligstøtte og værdien af friplads til daginstitution. Den samlede indtægt for en børnefamilie kom dermed op på et niveau, der betød at familien kom over fattigdomsgrænsen. Det betød i praksis, at vi ikke havde et mål for børnefattigdom,“fortæller Adam Galai, der er AC-fuldmægtig i Beskæftigelsesforvaltningens stab i Aarhus Kommune og fortsætter., „Med tallene fra Danmarks Statistik er børn som lever i familier med en disponibel indkomst under fattigdomsgrænsen nu synlige, hvilket betyder, at vi i højere grad kan vurdere behovet for særlige indsatser i forhold til økonomisk udsatte børnefamilier, og samtidig har vi et statistisk grundlag til at kunne deltage i den nationale debat om børnefattigdom.“,  , Andel af befolkningen, som lever under fattigdomsgrænsen 2017,  , Andelen af relativt fattige falder med alderen, og de ældste grupper på 65 og derover har den laveste andel relativt fattige.,  , Relativ fattigdom betyder, at fattigdom måles i relation til den generelle levestandard i samfundet. Indikatoren for fattigdom kombinerer kriterier om lav indkomst, lav formue og socioøkonomisk status. Der måles på andelen og antallet af personer under grænserne. Studerende medregnes ikke i opgørelsen. Indikatoren er baseret på FN's definition. , Geografisk afgrænsning, En anden faktor, der har gjort det nemmere for Aarhus Kommune, er, at de ved at krydse med data som postnumre og sogne, har gjort det tydeligt, hvor i kommunen der er den største andel af relativt fattige., „Det betyder igen, at vi konkret kan gå ind og lave særlige indsatser, der hvor det gør mest gavn. For eksempel i forbindelse med vores tiltag, '3000 færre på offentlig forsørgelse', hvor vi har investeret 26 millioner i at få flere i beskæftigelse og i at få udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet løftet ud af den relative fattigdom via job og uddannelse. Tallene fra Danmarks statistik klæder os godt på til at lave sådanne beskæftigelsestiltag,“ fortæller Adam Galai., Indtil videre er det kun Aarhus kommune, der har fået lavet specifikke tal om relativ fattigdom, men det vil være nemt at hjælpe andre kommuner med at gøre det samme., „I forbindelse med vores fokus på verdensmålene har vi statistikken om relativ fattigdom på landsplan, og det vil derfor ikke være en stor opgave, hvis andre kommuner vælger at gå i Aarhus´ fodspor og få lavet mere konkrete tal for deres område,“ fortæller Nikoline Gilvad Whitt og runder af:, „Og hvis kommunerne er interesserede i at få zoomet ind på verdensmålene i en mere lokal kontekst, så vil vi ved konkrete forespørgsler gerne undersøge mulighederne for at danne data inden for de forskellige indsatsområder.“,  , Fakta #1 Relativ fattigdom og verdensmålene, „Relativ fattigdom“ er en ny indikator, der anvender Danmarks Statistiks nye formuestatistik i opgørelsen af folks økonomiske situation. Indikatoren er udviklet af Danmarks Statistik inspireret af det mål, som det tidligere Ekspertudvalg om Fattigdom udviklede tilbage i 2013., Danmarks Statistiks arbejde med rapportering på verdensmålene sker på opdrag fra Finansministeriet, der dog har ladet Danmarks Statistik vurdere, hvordan opgaven skal løses. I alt har Danmarks Statistik rapporteret på 100 delmål i år., Du kan læse mere om måling af verdensmålene her, Nikoline Gilvad Whitt, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: 39 17 32 19, ngw@dst.dk, Foto: , Danmarks Statistik, Adam Galai, AC-Fuldmægtig, Beskæftigelsesforvaltningen, , Aarhus Kommune, Tlf.: , 41 87 44 83 , adga@aarhus.dk, Foto: Adam Galai

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-05-24-Aarhus-maaler-fattigdom-ud-fra-FNs-verdensmaal

Badekåber og barbermaskiner boomer i december

Danskernes udgifter til forskellige varer mangedobles i december. Her står især badekåber og barbermaskiner for det største salgsboom i forhold til resten af året. Samtidig melder især butikker med legetøj og butikker med boligtilbehør sig på banen med den største stigning i omsætningen., 27. november 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Når det er tid til at åbne den første låge i julekalenderen, åbner danskerne samtidig også ekstra for privatforbruget. Således stiger detailsalget med over 30 pct. i december i forhold til en gennemsnitlig måned resten af året., Og det er ikke småting, der bliver proppet i indkøbsposerne. Blandt de varer, der sælger bedst i julemåneden i forhold til resten af året, er blandt andet barbermaskiner og badekåber. Det viser den juleopgørelse, som Danmarks Statistik laver hvert år på baggrund af forbrugsundersøgelsen., Salget af badekåber eller housecoats til piger ligger 50 gange højere i perioden 25. november til 24. december, som juleundersøgelsen dækker over. Hver husstand i Danmark bruger dog i gennemsnit kun knap 2 kr. op til jul på badekåber til piger, hvilket fortæller mest om, hvor få badekåber, der bliver solgt resten af året., Elektriske barbermaskiner er en anden sællert i julemåneden. Faktisk stiger salget 20 gange, hvilket betyder, at en gennemsnitshusstand her bruger knap 26 kr. på, at far kan få nyt redskab mod skægstubbene. , Frosne ænder flyver højt, Julen er ikke kun hjerternes tid. Det er også madtid. Således stiger supermarkedernes omsætning med 27 pct. sammenlignet med gennemsnittet for årets andre måneder. Ikke overraskende flyver frosne ænder og gæs særlig højt ved juletid. En gennemsnitshusstand bruger seks gange så mange penge på de frosne fjerkræ som i en gennemsnitlig måned., Rødkål køber vi ni gange så meget af, røget ål over fire gange så meget, mens der jo også skal svesker til andestegen. Her ligger salget næsten tre gange højere end i en gennemsnitlig anden måned., Selv om flæskesteg og ribbenssteg også står på bordet i mange hjem i julen, fylder de også middagsbordet i flere andre måneder. Derfor har vi kun en begrænset merudgift til dette på 62 pct. i december., Til gengæld fylder hverken hakkebøffer eller spaghetti med kødsovs lige så meget i maven i årets sidste måned, som de gør i andre måneder. Vi bruger 21 pct. mindre på hakket oksekød i december, ligesom der er endnu mindre okseculotte på menuen. Her falder en husstands udgifter med hele 84 pct., Glemmer sund mad, Folk med en sød tand får til fulde stillet deres behov. Forbruget af rå marcipan, konfektmasse og pistacie ligger ifølge juleopgørelsen fire en halv gange højere i december end i en gennemsnitlig anden måned i løbet af året. Forbruget af småkager og vaniljevafler fordobles, mens færdigretter som parisertoast og burgere fra frysedisken nidobles., Vi er generelt ikke særlig gode til at prioritere den sunde og slanke linie i juletiden. Godt nok bruger vi mere end dobbelt så mange penge på appelsiner, klementiner og mandariner, men udgiften til både æbler, bananer, salat og tomater ligger markant under andre måneder., Det samme gør sig i øvrigt gældende for udgifter til badevægte, som bemærkelsesværdigt nok yderst sjældent ligger i indkøbsposen i december., Legetøj og boligtilbehør hitter, Men nu skal det hele ikke gå op i fødevarer. Faktisk melder de fleste detailbutikker om markant øget omsætning i december. Legetøjsbutikker, boligtilbehørsbutikker og guldsmedeforretninger topper traditionelt med op til tre en halv gange så meget salg som i en anden gennemsnitlig måned i årets løb., Også forhandlere af musikinstrumenter, fotoforretninger, vinforretninger og parfumerier har kronede dage før jul. Derimod er tendensen tydelig for byggemarkeder og farvehandlere. Danskerne gider ikke bruge juletiden til at sætte hus i stand., Således viser Danmarks Statistiks juleopgørelse baseret på forbrugsundersøgelsen, at en gennemsnitlig husstand stort set stopper enhver investering i byggematerialer som træ, plader, gulvbelægning, lister, mursten, mørtel og klinker. Her ligger forbruget på under en femtedel af det typiske forbrug., Familien har førsteprioritet, Julen står nemlig i familiens tegn, og så må de håndværksmæssige pligter vige pladsen. I stedet står den på ture i biografen eller i svømmehallen, og der bliver brugt over syv gange flere penge på spillekort i december end i en gennemsnitlig måned., Når vi nu er ved spil, så tyder meget på, at flere drømmer om at hente nogle ekstra kroner hjem muligvis til julegaver eller måske netop på grund af allerede mange indkøbte julegaver. Faktisk bruger vi hele tolv en halv gange flere penge på spil på internettet op til jul, mens forbruget til skrabespil også er højere end i andre måneder., Om udgiften til spil sker på bekostning af kæledyrene, er svært at vurdere. Ikke desto mindre er netop kæledyrene en gruppe, der bliver voldsomt nedprioriteret i julebudgettet. En halvering af udgifterne til tørfoder til hund og kat samt til kaninfoder i december giver et håb om, at dyrefoderlagrene i forvejen er overfyldte, eller at der falder lidt rester af til de firbenede fra anden eller flæskestegen., Hvis du vil videre:, Resultaterne i forbrugsundersøgelsen bygger på en stikprøve på 2.463 private husstande. Alle beløb mv. er inkl. moms og afgifter og er omregnet til bedst muligt at svare til situationen i 2005. Statistikken indsamles over tre år (2004-2006) og omregnes til pris- og mængde niveauet i det midterste år, da stikprøven er for lille til at udgive statistik på for et enkelt år., Læs mere om forbrugsundersøgelsen på , www.dst.dk/forbrug, . , Foto: Henning Bagger/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 27. november 2008. ,  , Tilmeld dig nyhedsbrev,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-11-27-Badekaaber-og-barbermaskiner-boomer-i-december

Bag tallene

BESKST

Navn, BESKST , Beskrivende navn, Beskæftigelsesstatus 1980 til 2001 (Indkomst/AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2001, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, BESKST er kode for en persons væsentligste indkomstkilde i løbet af året. Hovedaktiviteten er fastlagt ud fra forholdet mellem indkomsterne på de forskellige aktivitetsområder. , Detaljeret beskrivelse, Variablen BESKST afløses i år 2002 af variablen BESKST02. Se også vedlagte bilag for sammenhængen mellem BESKST og BESKST02., Nedenfor er beskrevet hovedforløbet i dannelsen af BESKST kodeværdien for perioden fra 1993 til 2001. Der er nogle personer, som falder uden for dette hovedforløb. Disse personers BESKST kodeværdi fastlægges ved særskilt procedure, jf. vedlagte bilag "BESKST. PPT"., I variablen BESKST er der otte forskellige kategorier. For langt de fleste personer giver kategoriseringen sig selv. , Selvstændigt erhvervsdrivende (kodeværdi lig 1) får størstedelen af deres indkomst fra deres virksomhed. lønmodtagere (kodeværdi lig 4) får størstedelen af deres indkomst som løn. Pensionister (kodeværdi lig 7) får størstedelen af deres indkomst som pension, og medarbejdende ægtefæller (kodeværdi lig 2) får størstedelen af deres indkomst som medarbejdede ægtefælles indkomst., For fastlæggelsen af personer med mere end én væsentlig indkomst er der lavet en række beslutningsregler, jf. nedenstående beskrivelse af hovedforløb og vedlagte bilag "BESKST.PPT". Denne gruppe omfatter lønmodtagere med selvstændig virksomhed (kodeværdi lig 3), pensionister med selvstændig virksomhed (kodeværdi lig 6) og lønmodtagere med understøttelse (kodeværdi lig 5). , Hovedforløb i fastlæggelsen af koder i BESKST i perioden 1993 til 2001:, 1: Selvstændig er karakteriseret ved, at personen er eneejer af en virksomhed, og overskuddet i virksomheden er større end summen af løn og folke-førtidspension., 2: Medarbejdende ægtefælle er karakteriseret ved, at indkomsten som medarbejdende ægtefælle er større end lønnen., 3: Lønmodtager med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved, at personen er eneejer af virksomhed, og overskuddet af den selvstændige virksomhed er mindre end summen af løn og folke-førtidspension, og at personen har fuld ATP- beskæftigelse (indbetalt fuldt ATP- bidrag hele året)., 4: lønmodtager er karakteriseret ved, at personen ikke har selvstændig virksomhed, og lønnen er over et grundbeløb (1998: 42.224 kr., reguleres med forbrugerprisindeks), og lønnen er større end folke- eller førtidspension., 5: Lønmodtager med understøttelse er karakteriseret ved, at personen er lønmodtager, ikke har selvstændig virksomhed, lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist, og summen af løn og arbejdsløshedsunderstøttelse er over grundbeløb., 6: Pensionist med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved, at personen er eneejer af virksomhed, at summen af løn og pension er større end overskuddet af virksomheden, at personen ikke er fuldtidslønmodtager, og pensionen er større end overskuddet af den selvstændige virksomhed., 7: Pensionist er karakteriseret ved, at personen ikke er eneejer af en virksomhed, og at lønnen er under grundbeløbet, eller pensionen er større end lønnen., 8: Øvrige, består af personer, som ikke er i en af kategorierne en til syv., Grundbeløbet i modellen svarer til et halvt års løn for en elev på laveste sats. , For perioden 1980 til 1992 dannes BESKST-kodeværdierne lidt anderledes, men hovedprincipperne er de samme. For gruppen med kodeværdi BESKST lig med fem (lønmodtager med understøttelse) er afgrænsningen noget anderledes. Persongruppen er afgrænset til under 60 år, og det er alle former for kontanthjælp og dagpenge sammen med løn, der skal være over grundbeløbet, for at en person får kodeværdi BESKST lig fem. Fra 1993 er det summen af løn og arbejdsløshedsunderstøttelse, der skal være over grundbeløbet, jf. ovenfor., Ændringen fra 1992 til 1993 giver et mindre fald i antal personer med BESKST-kodeværdi lig fem og en stigning i personer med kodeværdi lig otte. , Der er mange personer, som skifter kodeværdi fra det ene år til det andet. Fra 1997 til 1998 skifter 10 pct. kode., Bilag, Dannelse af BESKÆFTIGELSESSTATUSKODEN - 1996, Tabel, Befolkningens indplacering efter BESKST og BESKST02 i år 2000, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_BESKST - Beskæftigelsesstatus, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Selvstændig, 02, Medarbejd., 03, Lønmodt. m. virksom., 04, Lønmodtager, 05, Lønmodtager med understøt., 06, Pensionist m. virksom., 07, Pensionist, 08, Øvrige, 99, Ikke i AKM

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/beskst

COVID-19 har øget antallet af gamere i Danmark

Antallet af danskere som primært spiller på spillekonsoller såsom Xbox, PlayStation og Nintendo er steget med 32 pct. efter COVID-19 udbruddet i det danske samfund. Gamernes tidsforbrug på konsollerne har også været mere intensivt under pandemien. , 29. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Da samfundet lukkede ned, fandt danskerne deres spillekonsoller frem. , Således er antallet af voksne danske gamere, som svarer, at de oftest spiller på spillekonsol steget fra 280.000 til 370.000 personer, når man sammenligner 2. kvartal 2020 med samme tidspunkt året før. , Det svarer til en stigning på 32 pct. eller 90.000 personer. , ”Danskernes spillevaner har ændret sig efter COVID-19. Vi ser markant flere, hvis primære indgang til gaming er deres spillekonsol,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik, Agnes Tassy., ”Samtidig ser vi færre, som oftest spiller på tablets og andre enheder, samt en smule færre, hvis primære indgang til gaming er computeren.”, Antallet af danskere, som spiller digitale spil er overordnet set steget med 60.000 efter COVID-19 og de restriktioner som har fulgt efter. Dette svarer til en stigning på 2 pct. i forhold til samme tidspunkt året før. , ”Den generelle vækst i antallet af gamere er ikke særlig markant. Det vi snarere ser, er en langt større orientering mod konsollerne på bekostning af andre enheder som primær gaming-device, samt at der er kommet en smule flere gamere til overordnet set.” , Antal personer over 16 år som har spillet digitale spil fordelt på de enheder, der oftest spilles på, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2, Besvarelserne i denne undersøgelse blev indsamlet i månederne april-juni 2019 og april-juni 2020, og beskriver danskernes spilvaner inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at tallene vedr. 2020 både belyser spilvaner før og under nedlukningen af samfundet., Især flere yngre kvinder har fået øjnene op for spillekonsollen, Den største stigning i antallet af konsolgamere er sket blandt kvinder på 25-34 år. Her er antallet af personer, som svarer, at deres primære indgang til gaming de seneste 3 måneder har været spillekonsollen, mere end femdoblet. , Således var der kun knap 7.000 kvindelige gamere af denne type i 2. kvartal 2019, et tal som var steget til 37.000 i 2. kvartal 2020. , ”Udviklingen blandt de forholdsvis unge kvinder er særdeles markant. Denne gruppe har været meget lidt repræsenteret i statistikken før COVID-19’s indtog med kun 2 pct., som oftest spillede på konsoller,” forklarer Agnes Tassy., ”Men i 2020 svarer nu hver 10. kvinde mellem 25-34 år, at de oftest spiller på spillekonsoller.” , Antal personer som oftest spiller på konsoller fordelt på alder og køn, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2, Den næstestørste stigning er sket blandt 45-54 årige mænd, hvor antallet af denne type gamere er steget fra knap 16.000 til 44.000, hvilket er tæt på en tredobling. , Dermed har 11 pct. af alle mænd i aldersgruppen oftest spillet på konsoller i perioden, hvilket der kun var 4 pct. der gjorde i 2. kvartal 2019. , Der er fortsat flest konsolgamere blandt de 16-24 årige mænd, på trods af, at denne gruppe så i 2020 et mindre fald sammenlignet med 2. kvartal 2019. , Gamerne spillede også oftere end før COVID-19, Der er ikke blot kommet ca. 90.000 flere gamere til efter COVID-19’s indtog, spillekonsollen bruges også flere gange om dagen, end før pandemien. , Således svarede 24 pct. af konsolgamerne i 2. kvartal 2019, at de spillede ”flere gange om dagen” eller ”hver dag eller næsten hver dag”, en andel som var steget til 33 pct. i 2020. , Samtidig svarer færre konsolgamere, at de spillede 1-4 dage om ugen, men ikke dagligt. I COVID-19 perioden svarede 36 pct. af de spillede ”1-4 gange om ugen” mod 44 pct. samme tid året før. , ”Alt i alt tegner der sig et billede af et mere intensivt forbrug af spillekonsoller under COVID-19, hvor folk som følge af pandemien måske har måttet finde alternative måder at underholde sig selv på,” forklarer Agnes Tassy. , Hvor ofte har du spillet digitale spil inden for de seneste tre måneder?, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL4,  , Faktaboks: Unge mænd er de klart mest konsol-begejstrede, Selvom der har været store stigninger i antallet af gamere blandt unge kvinder og de midaldrende mænd, så er det stadig de unge mænd, som klart fører an, når det kommer til interessen for spillekonsoller. , Det er blandt de 16-24 årige mænd, at relativt flest spiller på konsoller. Det gjorde 30 pct. i 2. kvartal 2020, hvilket altså er tæt på hver tredje mand i aldersgruppen., I den samme aldersgruppe er det til sammenligning kun 10 pct. af kvinderne, som siger, de oftest spiller på konsoller. , Derefter falder mændenes interesse for konsoller med alderen. Blandt de 25-34 årige er det 19 pct., som oftest spiller på konsoller og andelen er 15 pct. blandt de 35-44 årige., En lignende tendens gør sig gældende for kvinderne. Her fortæller 10 pct. af de 16-24 årige og 25- 34 årige, at de oftest spiller konsoller, hvorefter andelene falder markant til 2-3 pct. og derunder i de øvrige aldersgrupper , Kilde: Danmarks Statistik , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-29-covid-19-har-oeget-antallet-af-gamere-i-danmark

Bag tallene

ERHVERVSINDK_GL

Navn, ERHVERVSINDK_GL , Beskrivende navn, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løn (skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner) og nettooverskud (nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. overskud af udenlandsk virksomhed og nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle)., Erhvervsindkomsten er før kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i selvstændiges virksomhed, og ekskl bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger., Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., Eksisterer fra 1980 til 2013, Afløses af variablen ERHVERVSINDK_13., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable., ERHVERVSINDK_GL=LOENMV+NETOVSKUD_GL, , hvor:, - LOEMNMV er løn mv., - NETOVSKUD_GL er nettooverskud af selvstændig virksomhed før kapitalindtægter og -udgifter., Sammenhæng med definitioner fra 2013 definition, ERHVERVSINDK_GL=ERHVERVSINDK_13(1987-) - KAPITVIRK(2002-2013) + RNTUDIOV + HONNY(1994-2013) -ADAGPAGN (2002-2013) - ADAGPAG(1994-2001) - (forskerløn 2004- 2007), Hvor:, KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed ( kan dannes ud fra en række variable for pridoen 1987-2001), RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed, ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger, varierer over tid), ADAGPAG er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger, varierer over tid) samt vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver. , HONNY er B-skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig honorarer (konsulentvirksomhed og foredrag). , Af disse variable er RNTUDIOV langt den største., Ændringer over tid., Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende har i en periode fejlagtigt været lagt til overskud af selvstændig virksomhed , jf. variablen NETOVSKUD_GL., For yderligere information, se under variablene LOENMV og NETOVSKUD_GL., Fra 1994 er dannet variablen ERHVERVSINDK, som er lig ERHVERVSINDK_GL tillagt honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig), De væsentligste ændringer er følgende:, 1983 inkluderes løn fra udlandet, som er lempelsesberettiget efter ligningslovens § 33A (ny exemption, lå tidligere i RESUINK_GL (indkomster der ikke har kunnet klassificeres))., 1993 inkluderes værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL, se også variablen COEFRYNS (skattepligtig værdi af lønmodtageres frynsegoder))., Før 1994 er lønnen først og fremmest opgjort ud fra oplysninger fra SKATs oplysningsseddelregister samt for perioden 1980 til 1988 også ud fra særskilte oplysninger om sømandsindkomster. Med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 adskilles hoveddelen af lønnen fra overførselsindkomsterne i SKATs slutligningsregister. Lønnen opgøres derfor fra 1994 først og fremmest ud fra slutligningsregisteret, 1994 inkluderes værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL, se også variablen CORFYNS)., 1994 inkluderes ekstraordinær stor indtægt, som følge af opfinderarbejde o.l. (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL)., 1994 inkluderes løn, som er skattefri (udbetalt af DANIDA m.fl. samt arbejde på Færøerne og Grønland)., 1994 inkluderes nettooverskud af udenlandsk virksomhed (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL)., 1995 inkluderes jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablen RESUINK_GL og RESUINK, se også variablen QSAR (særlig indkomst))., Fra 1999 inkluderes værdi af køb eller tegningsret til aktier for medarbejdere mv (indgår ikke før 1999 i indkomsten). Deter det beløb der kommer til beskatning, som indgår i erhvervsindkomsten, . jf. ligningslovens § 16 og 28., Aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift (indgår i årene 2001 til 2003) i erhvervsindkomsten., Fra 2002 inkluderes løn til udenlandske forskere og specialister, som beskattes efter Kildeskattelovens § 48E (forskerordningen). Ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i SKATs almindelige indberetningssystem (oplysningssedlerne, COR); specielt mangler mange for 2003. Denne lønindkomst indgår ikke fra 2004 til 2007. Fra 2008 indgår indkomst for alle, som er berørt af forskerordningen., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til ERHVERVSINDK_GL ( i LOENMV) (for 2012 13713 personer med i alt 4,4 mia. kr.)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ERHVERVSINDK_GL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/erhvervsindk-gl

JOURNR

Navn, JOURNR , Beskrivende navn, Politiets sagsnummer (Journalnummer) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Journalnummeret er politiets entydige sagsnummer og identificerer den enkelte sag. , Journalnummeret oprettes ved sagens registrering og følger sagen gennem anmeldelse, sigtelse, afgørelse og evt. indsættelse., Der kan kun forekomme én anmeldelse med samme journalnummer. Der findes i alt 605 dubletter på journalnummer for perioden 1990-2017, hvilket må betragtes som fejl. , Der kan forekomme flere ofre med samme journalnummer, men kun én registrering med samme journalnummer og personnummer. I årene 2006-2009 forekommer der årligt mellem 42 og 54 dubletter på kombinationen journalnummer og personnummer blandt offerregistreringer med validt personnummer. Disse må betragtes som fejlregistreringer., Der kan forekomme flere sigtelser med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. Der findes dog 197 dubletter på kombinationen af journalnummer og personnummer indenfor samme år i perioden 1980-2006. Fra og med 2007 fjernes dubletter på journalnummer, personnummer ved indlæsning af data fra kriminalregistret, dvs. fra og med 2007 forekommer der ikke dubletter indenfor samme år., Der kan forekomme flere konfererede sager med det samme journalnummer og også med det samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at en person kan have flere bisigtelser, der er afgjort under hovedsigtelsens journalnummer., Den enkelte bisigtelse kan identificeres ved sit eget journalnummer (se KON_KONFJOUR (Politiets journalnummer)). , Der kan forekomme flere afgørelser med samme journalnummer. Det er tilfældet, hvis flere personer har fået en afgørelse i den samme sag., I årene 1980-2006 forekommer der kun én afgørelse med samme journalnummer og personnummer (CPR) inden for året., I årene fra og med 2007 kan der forekomme dubletter på journalnummer og personnummer inden for året. Det skyldes, at en afgørelse kan ankes og afgøres igen inden for samme år som den første afgørelse. I årene før 2006 blev kun den sidste afgørelse inden for året medtaget i registret. Fra og med 2007 er alle afgørelser medtaget. Èntydighed inden for året i årene fra og med 2007 opnås ved at selektere på AFG_STATUS (Skal recorden anvendes til tabellering eller ikke) = 1 (se TIMES4). , Der kan forekomme flere indsættelser med samme journalnummer og også med samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler, under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres. Se nærmere vedr. éntydighed under beskrivelsen af statistikområdet indsættelser., Det skal bemærkes, at en indsættelse kan være registreret under et andet JOURNR (Politiets journalnummer) end det, afgørelsen er truffet under. Det kan ske i tilfælde, hvor en ny gerning begås, før en afsoning for et allerede eksisterende forhold er påbegyndt, eller hvor en person har ventet på afsoning af flere domme. I sådanne situationer vil oplysninger om løsladelsesdato mv. være registreret under den yngste doms journalnummer. Se nærmere under IND_FGSLKOD (Fængslingskode)., Der kan forekomme flere sigtelser af mindreårige med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. , Detaljeret beskrivelse, Journalnummer, der identificerer den enkelte sag, og som består af politikredskode/myndighedskode, gerningskode, journal- løbenummer og årstal., Journalnummeret består af 16 karakterer, der er sammensat på denne måde:, 1.-4. ciffer: Politikreds, jf. AFG_AFGRETKO (Afgørelsens rets- eller politikreds), 5.-9. ciffer: Gerningskode, jf. AFG_AFGERKOD (Gerning eller lovovertrædelse til grund for afgørelsen), 10.-14. ciffer Løbenummer inden for kombinationen Politikreds, gerningskode, 15. - 16. ciffer Året for sagens oprettelse, Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode = Z angiver det, at der er tale om en straffelovssag fra tiden før 1. april 1978., Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode ikke = Z angiver det, at der er tale om en særlovssag fra tiden før 1. april 1978., Dvs. der er tale om sager fra før etablering af det centrale kriminalregister, der officielt startede d. 1. november 1978. På det tidspunkt var de nuværende gerningskoder indført og blev brugt til nye sigtelser og afgørelser., I det daværende Rigsregistratur var oplysningerne indtil da registreret på hovedkort. I forbindelse med udstedelse af straffeattester til privat og offentlig brug blev disse oplysninger overført til kriminalregistret. Det var ikke muligt i forbindelse med denne konvertering at anvende de nye gerningskoder. Derfor blev sager omhandlende straffeloven journaliseret med XZ og øvrige sager med X. I begge situationer var der mulighed for at anføre tre eller fire karakterer mere, som ville lette identifikationen af sagen i politikredsen., Populationer:, Journalnumre i løbet af tællingsåret, Journalnumre under statistikområdet i tællingsåret, Værdisæt, JOURNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---anmeldelser/journr

Rekordlavt salg af tobak det seneste årti siden 1940'erne

De seneste ti år er danskernes køb af tobak faldet til et niveau, der ikke er set lavere i over 70 år. Salget af cigaretter faldt også markant sidste år, hvor der blev indført nye afgiftsstigninger., 13. december 2021 kl. 9:02 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre fejl i tallene for salg af cigaretter i 2018 og 2020, hvilket har påvirket figur 2 og 3. Rettelser foretaget 1. august 2023., Det er mange år siden, der er forhandlet så lidt tobak i de danske forretninger som nu. Over de sidste ti år er salget faldet med , 25.816, mio. stk., svarende til , 27,5, pct., sammenlignet med årtiet 2001-2010. Salget er dermed nede på et niveau, der ikke har været lavere siden 1940’erne., Siden 1990, hvor kurven knækkede, er det samlede salg af tobaksprodukter faldet med , 45,7, pct. i 2020., Samlet salg af tobak på årtier (mio. stk.), Kilde: Beregninger på baggrund af tabel , ALK04, . Se faktaboksen for omregning af røgtobak til stk., Faktaboks:, Det samlede salg af tobak dækker salg af cigaretter, røgtobak, cigarer og cigarillos. Statistikken er beregnet på data om SKAT’s indtægter på det afgiftsbelagte salg af tobak i Danmark., Det samlede salg af tobak er opgjort på baggrund af en konvertering af tons røgtobak til millioner stk. cigaretter. Det er opgjort baseret på tal fra Sundhed.dk, hvor den gennemsnitlige mængde tobak i en cigaret er 0,8 gram., Røgtobak er både omfattet af grovskåret tobak, som typisk bruges til piber, og finskåren tobak, som typisk bruges til hjemmerullede cigaretter., Oplysninger om procentdelen af rygere i Danmark kommer fra rapporterne Danskernes rygevaner Delrapport 1: Nikotinafhængighed fra 2019 og 2020 af Sundhedsstyrelsen. Rapporterne er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, på vegne af Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i befolkningen mellem 15 og 79 år. Fra populationen tilsigtet i undersøgelsen er det beregnede antal af danskere, der ryger, henholdsvis 920.103 og 829.218 i 2019 og 2020., E-cigaretter, nikotinposer og andre nikotinholdige produkter er ikke medtaget i denne opgørelse., Fokuserer man udelukkende på salget af cigaretter sidste år, faldt det med , 4,4, pct., svarende til , 242, mio. stk., sammenlignet med 2019. Det betyder, at hver ryger i gennemsnit har reduceret sit køb af cigaretter med en cigaret om dagen fra 18 til 17, når man i beregningen af antallet af rygere tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsen rapport om danskernes rygevaner. Ifølge den røg henholdsvis 20 pct. og 18 pct. af danskerne i , 2019, og , 2020, ., ”Den 1. april 2020 steg afgiften på tobak, og så faldt salget af cigaretter. Ved årsskiftet kan rygerne igen se frem til højere afgifter. Hver gang, afgifterne er blevet sat op de seneste år, er salget af cigaretter altså faldet,” siger André Pedersen Ystehede, specialkonsulent i Danmarks Statistik og uddyber:, ”Her kan flere faktorer have spillet ind. For eksempel er cigaretter billigere i Tyskland og Sverige, så grænsehandel kan maskere de reelle tal. Men grænsehandlen faldt betydeligt sidste år, viser den skatteøkonomiske redegørelse for 2020, hovedsageligt pga. grænselukning og færre udenlandsrejser i forbindelse med COVID-19. Derudover er der en sandsynlighed for, at en hamstringseffekt har påvirket salget af cigaretter det efterfølgende år. Det vil sige, at folk har købt flere pakker, end de ellers ville, inden en afgiftsændring trådte i kraft.”, Med undtagelse af 2018 , og 2019, steg salget af cigaretter nemlig alle årene før og efter de omtalte afgiftsændringer trådte i kraft – altså i 2013, 2015, 2016 og 2017., ”I 2018 faldt salget også, hvilket kan skyldes, at nogle af de største dagligvarebutikker i Danmark valgte at tildække deres tobaksvarer,” forklarer André Pedersen Ystehede., Salg af cigaretter (mio. stk.) , Kilde: , ALK04, Ovenstående figur viser udviklingen af cigaretsalget siden 1970, hvor nedslagspunkterne markerer de markante fald i salget af cigaretter i 2014 og 2020, hvor afgifterne steg, samt i 2018 hvor tobaksprodukterne altså blev tildækket i nogle større dagligvarebutikker., Figuren viser også, at salget af cigaretter generelt er faldet bemærkelsesværdigt de seneste årtier, dog med et udsving i starten af 2000’erne. D. 1. oktober 2003 blev afgiften på tobak sænket., ”Vi så en stor stigning i salget af cigaretter i starten af 2000’erne, og det holdt sig herefter på et højt niveau frem til 2010’erne, hvor det begyndte at falde markant sammenlignet med tidligere år,” siger André Pedersen Ystehede., Stigning i salget af øvrige tobaksvarer, Mens antallet af solgte cigaretter er faldet, er der blevet langet flere cigarer, cigarillos og mere røgtobak over disken i 2020.Salget af røgtobak alene steg med 25,8 pct. i 2020 ift. 2019. Det var en stigning på 106 tons. Dette er den største procentvise stigning i salget af røgtobak siden 1974. Det skal dog ses i lyset af, at salget generelt ligger på et historisk lavt niveau., Salg af røgtobak (tons), Kilde: , ALK04, Også salget af cigarer og cigarillos er steget, men da denne type tobak udgør mindre end 1 pct. af det samlede tobakssalg, har øgningen på 3 mio. stk. i 2020 dermed haft en forholdsvis lille effekt i det store billede., I 2020 stod cigaretter for , 88,6, pct. af det totale tobakssalg, hvorfor der derfor samlet set er sket et stort fald i salget af tobaksprodukter. Trækker man stigningen i salget af øvrige tobaksvarer fra faldet i salget af cigaretter, er salget af tobaksvarer samlet set faldet , 1,7, pct. fra 2019 til 2020 på trods af stigningen i salget af røgtobak, cigarer og cigarillos., ”Cigaretter har domineret tobakssalget i mange år og har udgjort mindst halvdelen af den solgte tobak i Danmark siden 1957,” siger André Pedersen Ystehede., Fordelingen af tobaksprodukter i det totale tobakssalg , (opdateret diagram), Kilde: , ALK04, . Se faktaboksen for omregning af røgtobak til stk.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-13-fald-i-salget-af-tobak

Bag tallene

COVID-19 gav juletyvene trange kår

I juledagene 2020 faldt antallet af anmeldte indbrud i beboelse kraftigt i forhold til tidligere år. Juledagene lå dog fortsat lidt over årsgennemsnittet for anmeldte indbrud. Udviklingen fra 2019 til 2020 skyldes formentlig, at flere holdt jul og nytår hjemme på grund af COVID-19. , 14. december 2021 kl. 11:10 , Af , Presse, Traditionelt har juleaftensdag været den dag på året, hvor antallet af anmeldte indbrud toppede. Juleaften i 2020 blev der dog anmeldt mindre end halvt så mange indbrud i beboelse end juleaften i 2019, hvor der blev anmeldt 211 indbrud. I 2020 var der 102 anmeldelser om indbrud i beboelse den 24. december. Til sammenligning blev der anmeldt 149 indbrud den 7. februar (starten på vinterferien), hvilket er det højeste antal for en enkelt dag i 2020., I dagene mellem lillejuleaften og nytår var der fra 2019 til 2020 stor forskel på, hvor mange indbrud der blev anmeldt. Ser man bort fra juleaftensdag stod det værst til nytårsaftensdag, hvor der blev anmeldt 66 indbrud, og derefter fulgte lillejuleaften med 62 anmeldelser om indbrud., ”Det lave niveau for anmeldte indbrud henover juledagene kan sandsynligvis ses som et udtryk for, at flere holdte jul derhjemme hver for sig fremfor at samles flere ét sted som følge af forholdsreglerne i forbindelse med COVID-19-pandemien,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen og fortsætter:, ”Indbrudstyve har trangere kår, når folk er mere hjemme”.  , Anmeldte indbrud i beboelse i juledagene. 2019 og 2020, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Flere år med færre juleindbrud , Restriktioner og forholdsregler i forbindelse med COVID-19 medførte formentlig et fald i antallet af anmeldelser i juledagene i 2020. Men også forud for COVID-19-pandemien var antallet af indbrud i juledagene (23.-31. december) generelt faldende. I 2019 var antallet af indbrud i juledagene halveret i forhold til for ti år siden. I 2019 blev der anmeldt 922 indbrud i beboelse i juledagene. I 2011 var antallet 1.873., Ser man på de seneste fem år, så stikker 2018 ud som året med de fleste anmeldte indbrud i juledagene, men det kan have en teknisk forklaring., ”Generelt ser vi færre anmeldelser af indbrud. Stigningen fra 2017 til 2018 skyldes formentlig en ny indbrudsparagraf, som trådte i kraft i 2018, som betyder, at nogle anmeldelser, som før blev kategoriseret som tyveri, nu kategoriseres som indbrud,” fortæller Isabell Bang Christensen og fortsætter: , ”Til trods for dette er antallet af anmeldte indbrud faldet igen i 2019, hvilket indikerer at der reelt forekommer færre indbrud end tidligere”. , Se mere i faktaboksen nedenfor., Anmeldte indbrud i beboelse i julen., *Anm: I 2018 blev en ny indbrudsparagraf indført, der i praksis betød, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrudsanmeldelser., Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Faktaboks: Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Fyn og Østjylland var hårdest ramt af juleindbrud, I 2020 var landsdelene Fyn og Østjylland hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 1,2 indbrud pr. 10.000 indbygger i de to landsdele, mens det tilsvarende for hele landet var 0,8 indbrud. I 2019 var Nordsjælland relativt hårdest ramt af indbrud i julen. Ligesom sidste år var Bornholm den landsdel, der havde det laveste antal anmeldte indbrud per indbygger – dog dækker dette over, at der blot var ét anmeldt indbrud på Bornholm i juledagene 2020. , ”Selvom der år fra år sker ændringer i rækkefølgen, når man ser på, hvor mange indbrud der anmeldes pr. 10.000 indbyggere i juledagene, er der en tendens til, at nogle landsdele ligger højere end andre. Fx har både landsdelene Nordsjælland og Fyn ligget et godt stykket over landsgennemsnittet de seneste tre år, mens København By og Vestjylland har ligget pænt under,” siger Isabell Bang Christensen. , Klik på de følgende links for at læse om opgørelsen over , indbrud i beboelse i juledagene for 2017, ,  , indbrud i beboelse i juledagene for 2018, og , indbrud i beboelse i juledagene for 2019, ., Anmeldte indbrud i beboelse fra 23. til 31. dec. 2020. Landsdele, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud i beboelse størst om fredagen, hvor næsten 3.500 af de i alt cirka 17.400 indbrud i 2020 fandt sted. Fredagene udgjorde desuden syv ud af de ti dage med flest indbrud i 2020. Juleaften er også med blandt de ti dage med flest anmeldte indbrud i 2020. Juleaften var en torsdag i 2020. De to resterende dage, der ikke var fredage, var den 30. januar (en torsdag) og den 8. februar (en lørdag)., ”Hver femte anmeldte indbrud i 2020 lå på en fredag, hvilket gør det til den ugedag i 2020 med flest anmeldte indbrud. Herefter fulgte torsdag og lørdag, men de lå begge et stykke under niveauet for fredage,” siger Isabell Bang Christensen., De ti dage med flest anmeldte indbrud i beboelse. 2020, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, De nyeste tal for antallet af indbrud i beboelse i 2021 viser, at der var et mindre fald fra 2. kvartal til 3. kvartal 2021. For mere information, læs: , Mindre fald i anmeldte indbrud, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med statistikansvarlig Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 eller , ibc@dst.dk, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-14-COVID19-gav-juletyvene-trange-kaar

Bag tallene