Søgeresultat

Overvægt blandt børn rammer skævt

I en ny analyse har DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Danmarks Statistik undersøgt, hvorvidt livsvilkår som uddannelse, familietype, indkomst, geografi og etnisk oprindelse har betydning for overvægt hos børn. Resultaterne viser en klar, social skævhed., 17. august 2021 kl. 10:00 ,  , Af , Stina Askholm Mellerup, - Barndommen anses for at være en unik periode, hvor basen for sunde kostvaner og fysisk aktivitet lægges. Derfor har vi i det nye studie undersøgt, hvor stor en andel af henholdsvis indskolings- og udskolingsbørn er overvægtige – og dernæst har vi karakteriseret, hvilke sociale faktorer der er forbundet med overvægten, siger seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet, Anja Biltoft-Jensen, og fortsætter:, - På den måde kan det bidrage til at sandsynliggøre hvem, der særligt er i risikogruppen for at blive overvægtig. Og dermed er det muligt at sætte ind med forebyggelse allerede i barndommen for at undgå overvægt senere hen., Overvægt større i udskolingen, I undersøgelsen indgår data fra sundhedsplejens obligatoriske målinger af vægt og højde for flere end 700.000 børn i indskolingen og udskolingen i årene 2012-2018., Ud fra disse data, der kommer fra Sundhedsdatastyrelsen, har Danmarks Statistik og DTU Fødevareinstituttet kunnet undersøge overvægt og svær overvægt blandt skolebørnene, og resultaterne taler deres klare sprog., - Undersøgelsen viser blandt andet, at andelen af overvægtige og svært overvægtige børn er højere blandt de 14-15-årige end blandt de 6-7-årige. I indskolingen er ca. 13 procent af børnene overvægtig eller svært overvægtig, mens det gælder for ca. 18 procent i udskolingen – altså næsten hvert femte barn, fortæller fuldmægtig hos Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., Hun fortæller videre om undersøgelsens resultater:, - Samtidig viser analysen en forskel på overvægt blandt piger og drenge. I indskolingen er andelen af overvægtige og svært overvægtige ca. 14 pct. blandt piger og ca. 10 pct. blandt drenge. I udskolingen er andelen for begge køn ca. 18 pct. Det tyder på, at flere drenge end piger udvikler overvægt i løbet af grundskolen., Fakta #1, Andelen af overvægtige børn ved henholdsvis ind- og udskoling, Kilde: , Sundhedsdatastyrelsens Børnedatabase - fra analysen , "Ulighed i børneovervægt i Danmark", Der er en social skævhed, For at undersøge, hvorvidt der er en social skævhed blandt de overvægtige børn, har forskerteamet koblet Sundhedsdatastyrelsens tal for børnenes BMI med registerdata fra Danmarks Statistik., - Vi har blandt andet brugt data fra Familieindkomstregistret og Befolkningsregistret – data om blandt andet forældrenes indkomst, uddannelsesniveau, oprindelse og bosted – selvfølgelig behandlet fortroligt inden for Danmarks Statistiks sikkerhedsrammer, forklarer Fenja Søndergaard Møller., Undersøgelsen er foregået i tæt samarbejde mellem Danmarks Statistik, der har leveret registerdata og lavet dataarbejdet, og DTU Fødevareinstituttet, der er kommet med ekspertviden om danskernes kost og fysiske aktivitet og har sat rammerne for analysen., - Undersøgelsen viser, at det især er blandt de socialt dårligst stillede, at overvægt rammer børnene. Eksempelvis er andelen af overvægtige børn med forældre i den laveste indkomstgruppe på 26 procent, mens det samme er gældende for 11 procent af børn, hvis forældre ligger i den højeste indkomstgruppe, fortæller Anja Biltoft-Jensen og fortsætter:, - Samtidig kan vi se, at blandt børn, hvis forældre har grundskolen som højeste uddannelse, er næsten 30 procent overvægtig eller svært overvægtig. For børn af forældre med en lang videregående uddannelse er andelen ca. 10 procent. Disse sociale faktorer hænger jo ofte sammen: har du et lavt uddannelsesniveau, har du ofte også en lav indkomst, og så har du også kun råd til at bo i bestemte områder af Danmark., Resultater overrasker, De tydelige sociale forskelle i børns overvægt kommer dog bag på forskeren fra DTU Fødevareinstituttet., - Jeg synes, der er en uhyggelig stor social ulighed i forhold til overvægt i et land som Danmark, som vi ellers betragter som meget lige. Men vi lever også i et land, hvor mælk er dyrere pr. liter end sodavand. Og hvor muligheden for at gå til fritidsaktiviteter og dyrke sport ofte er betinget af forældrenes indkomst og ressourcer. Herudover spiller forældrenes egne traditioner, erfaringer og holdninger til kost, fritidsaktiviteter og sport selvfølgelig også ind, siger Anja Biltoft-Jensen., Fakta #2, Analysen "Ulighed i børneovervægt i Danmark" er et samarbejde mellem Danmarks Statistik og DTU Fødevareinstituttet., Undersøgelsen bygger på data fra Sundhedsdatastyrelsen om højde og vægt for 711.410 børn i indskolingen og udskolingen i årene 2012-2018. Disse data er koblet med registerdata fra Danmarks Statistik., Undersøgelsen er udgivet i juli 2021. , Læs hele analysen her, Anja Biltoft-Jensen,  , Seniorforsker og gruppeleder, DTU Fødevareinstituttet, Tlf. 93 51 89 41, apbj@food.dtu.dk, Foto: , DTU Fødevareinstituttet, Fenja Søndergaard Møller,  ,  , Fuldmægtig, Metode og Analyse, Danmarks Statistik, Tlf. 23 62 62 99, fsm@dst.dk, Foto:Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-08-17-overvaegt-blandt-boern-rammer-skaevt

Ældre Sagen har fået syn for sagen

En stor andel af de borgere, som modtager hjemmehjælp, oplever problemer som manglende rengøring og gennemtræk af forskellige hjælpere. I anledning af Ældretopmødet og kommunalvalget har Ældre Sagen fået foretaget en interviewundersøgelse og udarbejdet en rapport hos Danmarks Statistik for at sætte tal på situationen., 21. oktober 2021 kl. 9:00 ,  , Af Morten Andersen, En tredjedel af de hjemmehjælpsmodtagere, der har brug for hjælp til rengøring, kan ikke få gjort rent i det omfang, de oplever behov for. En tilsvarende andel af borgere, som modtager hjemmehjælp, oplever, at det sjældent eller aldrig er de samme hjælpere, der kommer i deres hjem. Tallene fremgår af en undersøgelse, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Ældre Sagen., - Man bliver trist over, at så mange ældre ikke får den hjælp, de har brug for, siger seniorkonsulent Per Tostenæs, Ældre Sagen., - Resultaterne stemmer desværre med det, som man har set i andre undersøgelser, så jeg kan ikke sige, at tallene overrasker os – men de bekymrer os., Når hjemmet bliver et fængsel, Ud over manglende rengøring og skiftende hjælpere peger undersøgelsen på en række andre problemer. For eksempel oplever hver femte, der har brug for hjælp til at komme i bad, ikke at kunne komme i bad, når der er behov for det, og ligeledes har ca. hver femte hjemmehjælpsmodtager kun mulighed for at komme en tur uden for eget hjem hver 14. dag eller sjældnere., - Hvis du aldrig kommer uden for en dør, vil du nærmest opleve dit hjem som et fængsel. Det vil selvsagt gå ud over livskvaliteten, kommenterer Per Tostenæs., Om baggrunden for samarbejdet med Danmarks Statistik siger han:, - Danmarks Statistik har jo adgang til de relevante registre. Desuden udarbejdede Danmarks Statistik en lignende undersøgelse for nogle år siden, og vi mente, at nu var det på tide at få genbesøgt problemstillingen. , Fakta #1, Spørgsmål fra undersøgelsen - Hjælp til og mulighed for at komme ud, Kilde: , U, ndersøgelse om hjemmehjælp udarbejdet af Danmarks Statistik for Ældre Sagen. Et udsnit af undersøgelsen kan findes , her, ., Pakkeløsning fra Danmarks Statistik, I alt modtager ca. 88.000 danskere hjemmehjælp. Et repræsentativt udsnit på knap 4.000 blev trukket ud og tilbudt interview. Heraf takkede ca. halvdelen ja. Det er altså svarene fra disse ca. 2.000 modtagere af hjemmehjælp, som udgør datagrundlaget i undersøgelsen., Internt hos Danmarks Statistik blev undersøgelsen gennemført på tværs af flere afdelinger, oplyser fuldmægtig Natalie Clausen, Danmarks Statistik:, - Projektet blev udført i samarbejde mellem afdelingerne DST Survey og DST Consulting. DST Survey har stået for at finde frem til den relevante undersøgelsespopulation gennem vores statistikregistre, og herefter indsamlingen af nye data. DST Consulting har stået for den statistiske bearbejdning af data samt afrapportering., Det er sikret, at både enlige og par samt modtagere af forskellige typer hjemmehjælp er repræsenteret i undersøgelsen. Der er skelnet mellem, om man kun modtager praktisk hjælp, kun modtager personlig pleje eller modtager både praktisk hjælp og personlig pleje. Her gælder det blandt andet om at sikre sig, at der er nok deltagere i de forskellige undergrupper til, at resultaterne bliver statistisk valide., - Det er en fordel for vores kunder, at de kan få kriterierne for både udvælgelse af population og stikprøve, selve interviewene samt den statistiske bearbejdning og afrapportering i den samme pakke, siger Natalie Clausen, Danmarks Statistik., Klædt på til kommunalvalget, Hos Ældre Sagen er det en helt anden fordel ved samarbejdet, som seniorkonsulent Per Tostenæs fremhæver:, - Vi var glade for, at Danmarks Statistik levede op til vores forventninger om at levere resultaterne inden for en kort tidshorisont. Det havde stor betydning for os at blive klædt på til Ældretopmøde 2021. Desuden er der som bekendt et kommunalvalg på vej, hvor vi naturligvis gerne vil være med til at præge dagsordenen., Mediemæssigt har Ældre Sagen valgt en strategi, hvor man ikke gik ud med hele rapporten på én gang, men ”dryppede” udvalgte resultater i flere omgange., - Det vigtige for os er ikke kun at skabe noget medieopmærksom her og nu, men at holde opmærksomheden hele vejen i den politiske proces, forklarer Per Tostenæs. , - Målet er jo at skabe forbedringer for modtagerne af hjemmehjælp.,   , Fakta #2, Undersøgelse af hjemmehjælp, I alt modtager ca. 88.000 danskere hjemmehjælp. I forbindelse med undersøgelsen fra Ældre Sagen og Danmarks Statistik blev et repræsentativt udsnit på knap 4.000 modtagere af hjemmehjælp tilbudt interview. Heraf takkede ca. halvdelen ja. , Fakta #3, Ældretopmødet, Ældre Sagen, Social- og Ældreministeriet, FOA og KL står bag Ældretopmødet. 2021-udgaven af topmødet blev afholdt 16. september., Læs mere om ældretopmødet her, Per Tostenæs,   , Seniorkonsulent, Samfundsanalyse, Ældre Sagen, Tlf. 33 96 88 04, pto@aeldresagen.dk, Foto: , Peter Nørby, Natalie Clausen,  ,   , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 30 61 59 28, ncl@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-10-21-aeldre-sagen-har-faaet-syn-for-sagn

Nu fordeles ressourcerne til specialundervisning præcist

Esbjerg Kommune får overblik over hvilke skoler, der har størst behov for ressourcer til specialundervisning og målretter tiltag til elever med særlige behov, ved hjælp af statistikken ”Børn og unge i kommunens institutioner” fra Danmarks Statistik., 21. juni 2021 kl. 10:00 ,  , Af , Lone Schrøder Jeppesen, I Esbjerg Kommune er der stor forskel på børn og unges socioøkonomiske profil på skolerne. På nogle skoler kan eleverne på grund af deres baggrund have udfordringer, der kræver en ekstra indsats i undervisningen. For at få et detaljeret overblik over hvilke skoler, der har størst behov for ressourcer til specialundervisning og indsatser til børn og unge med særlige behov, bruger Esbjerg Kommune det statistiske redskab ”Børn og unge i kommunens institutioner” fra Danmarks Statistik.  , - Vi bruger det som et redskab til at fordele nogle midler til inklusion. Vi vil helst ikke fordele pengene skævt, men skal sørge for at ressourcerne rammer der, hvor behovet egentlig er størst. Ressourcerne skal passe med de socioøkonomiske vurderinger af den børnegruppe, der reelt er på de enkelte skoler. Og nu kan vi gøre det på et fagligt funderet grundlag, siger ledelseskonsulent i Esbjerg Kommune Mette Kirsti Sif Matthisson., Esbjerg Kommune bruger det statistiske værktøj på både skoleområdet og dagtilbudsområdet. , Skoler sammenlignes på tværs, På skoleområdet laver Esbjerg Kommune selv undersøgelser af skolernes børnegrupper, og kommunen får desuden nøgletal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Tabellerne fra Danmarks Statistik supplerer med aggregerede oplysninger om børnenes herkomst samt forældrenes indkomst, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. , - Det er nyttig viden, fordi vi ellers kun har antallet af elever at fordele ud fra. Vi kan ikke fra forvaltningen identificere eleverne enkeltvis og sige hvem, der har behovet. Nu kan vi sammenligne skolerne på tværs og se de børnegrupper, der har mere brug for ressourcer end andre børn, fortæller Mette Kirsti Sif Matthisson., Skoler med en ’høj socioøkonomisk status’ får fx kun en tredjedel af de ressourcer pr. elev, som skoler med en ’lav socioøkonomisk status’ modtager. Esbjerg Kommune holder øje med, om de socioøkonomiske vurderinger for grupperne passer, og det ser det indtil videre ud til. Ifølge Mette Kirsti Sif Matthisson er det en god mulighed for at se, om det er et passende antal elever, som sendes i specialtilbud., - Nogle skoler har en tendens til at visitere flere ud til specialtilbud end andre. Nogle skoler vælger at prøve noget i eget regi i længere tid. Selvfølgelig er der elever, der har brug for et specialtilbud, men vi ved også bare, at det er svært at komme videre i uddannelsessystemet, hvis man har været i et specialiseret tilbud. Så vi vil gerne, så længe det er til børnenes bedste, have dem i et alment skoletilbud og så bruge nogle flere ressourcer på, at det lykkes, uddyber hun. , Fakta #1, Hvad indeholder Børn og unge i kommunens institutioner?, Statistikken indeholder oplysninger om:, Børnenes herkomst, Familietyper, fx par eller enlige, Familiernes tilknytning til arbejdsmarkedet, Familiernes uddannelsesniveau, Familiernes samlede indkomst, Familiernes indkomsterstattende ydelser, Tre sæt tabeller:, Tabelsæt 1: Fordeler børnene på institutionerne med tabeller for hver af de ovennævnte oplysninger (herkomst, familietype osv.)., Tabelsæt 2: Fordeler børnene på institutionerne og angiver hvor mange, der er berørt af såkaldte "belastningskriterier” fx at familiens samlede indkomst er lav., Tabelsæt 3: Er en udvidelse af Tabelsæt 1. Her kan man se, om barnet går i en institution eller skole i eget eller i et andet distrikt. , Læs meget mere om produktet her, Kom hurtigt i gang, Kommunerne kan komme i gang med at bruge statistikken ”Børn og unge i kommunens institutioner” hurtigt, fordi det er et standardprodukt. , - Fordelen ved et standardprodukt er, at vi har det liggende på hylden, så vi behøver ikke starte forfra hver gang. Kommunen skal sende CPR-numre på de børn, der går på skolen eller institutionen, ind til os. Og når databehandleraftale og kontrakt er på plads, kan vi levere i løbet af et par dage, siger fuldmægtig i DST Consulting hos Danmarks Statistik Lonnie Graversgaard Jensen., Kommunerne kan bruge statistikken på alle typer institutioner fx vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidsordninger. For at undgå at nogen kan identificeres ud fra tabellerne forudsættes det, at der er mindst 20 børn eller unge i institutionerne, for at det er muligt at få leveret statistik på institutionsniveau. Baggrundsdataene bliver opdateret en gang om året.  , Mette Kirsti Sif Matthisson, Ledelseskonsulent, Esbjerg Kommune, Tlf. , 20 12 98 26, mem11@esbjerg.dk, Foto: Mette Kirsti Sif Matthisson, Lonnie Graversgaard Jensen,  ,  , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: , 39 17 36 19, lnj, @dst.dk, Foto: Anders Hald,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-06-21-nu-fordeles-ressourcerne-til-specialundervisning-praecist

Har kvindelige kandidater lettere ved at blive valgt, fordi der er færre kvinder end mænd opstillet?

Danmarks Statistik ser nærmere på, hvor stor en andel af de opstillede kvindelige og mandlige kandidater, der blev valgt ved seneste kommunal- og regionsrådsvalg i 2013., 30. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , Ved kommunalvalget i 2013 stillede 21 mænd og 12 kvinder op til kommunalbestyrelsen på Samsø. Henholdsvis syv mænd og fire kvinder blev valgt, hvilket svarer til 33,33 procent for både de kvindelige og mandlige kandidater., På samme vis stillede 84 mænd og 40 kvinder op i Herning Kommune, hvor af 21 og 10 blev valgt, hvilket svarer til 25 procent af både de kvindelige og mandlige kandidater., Dermed er differencen mellem andelen af kvindelige og mandlige kandidater, der blev valgt, lig med nul for hver af disse to kommuner, da en lige stor andel af de kvindelige og de mandlige kandidater blev valgt., Danmarks Statistik har tidligere beskrevet kønsfordelingen i landets kommunalbestyrelser, . Her var konklusionen, af færre end 30 procent af de valgte kommunalbestyrelsespolitikere var kvinder efter valget i 2013. Denne artikel undersøger i stedet, , hvor stor en andel af de opstillede kvindelige kandidater, der blev valgt i 2013, hvorefter andelen sammenlignes med andelen af opstillede mandlige kandidater, der blev valgt, ., Spørgsmålet er, om de kvinder, der stiller op til kommunalvalget, har relativt større chance for at komme ind, fordi de ikke har så mange at konkurrere mod af eget køn, som de opstillede mænd har? Dette er altså ikke tilfældet i hverken Herning eller på Samsø., Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/VALGK3 , I de orange kommuner er succesraten blandt opstillede kvindelige kandidater højere end succesraten blandt opstillede mandlige kandidater. Succeskriteriet er at blive valgt., I resten af landets 96 kommuner er der store forskelle på disse andele. I Billund Kommune er differencen størst: Ud af 40 mandlige kandidater blev 21 valgt svarende til 52,5 procent, mens fire ud af 20 kvindelige kandidater blev valg, hvilket svarer til 20 procent. Altså en difference på 32,5 procentpoint i mændenes favør., Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser, at andelen af mandlige kandidater, der blev valgt, er større end andelen af kvindelige kandidater, der blev valgt, i 57 ud af 98 kommuner. I Herning og Samsø kommuner var andelene præcist lige store, mens der i de resterende 39 kommuner var en større andel af de kvindelige kandidater, der blev valgt, end andelen af mandlige kandidater, der blev valgt., Blandt disse var differencen størst i Hillerød Kommune. Her stillede 64 mandlige kandidater op, hvoraf 13 blev valgt, hvilket svarer til 20,3 procent. Samtidig stillede 30 kvindelige kandidater op, hvoraf 14 blev valgt. Det svarer til 46,7 procent, hvilket giver en difference på 26,4 procentpoint i kvindernes favør., I Vejen Kommune var differencen den næststørste af de differencer, der var i kvindernes favør: 24,4 procentpoint. Her blev syv ud af 11 kvindelige kandidater valgt – eller 63,6 procent. Samtidig blev 20 ud af 51 mandlige kandidater valgt – altså 39,2 procent., Alt i alt stillede 6.287 mandlige og 2.796 kvindelige kandidater op til kommunalvalget i 2013, hvor af 1.717 mænd og 727 kvinder blev valgt. Det svarer til henholdsvis 27,3 og 26,0 procent, hvilket viser, at kvindelige kandidater er en anelse underrepræsenterede i landets kommunalbestyrelser – set i forhold til antallet af mænd og kvinder, der var opstillet til valget., Relativt mange kvindelige kandidater vælges til regionsrådene, Samme år stillede i alt 828 mænd og 335 kvinder op til regionsrådsvalget. , Af dem blev henholdsvis 15,0 og 24,2 procent valgt, . De opstillede kvindelige kandidater blev altså i markant højere grad valgt sammenlignet med de opstillede mandlige kandidater., Dette mønster er gennemgående i varierende grad på tværs af alle fem regioner., Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/AKVA3, Differencen er højest i Region Nordjylland. Her blev 19 ud af 122 mandlige kandidater valgt, mens 22 ud af 60 kvindelige kandidater blev valgt. Det svarer til, at mandlige kandidater i Region Nordjylland har en succesrate på 15,6 procent ved regionsrådsvalget. Til sammenligning har kvindelige kandidater i samme region en succesrate på 36,7 procent ved regionsrådsvalget. Dermed er differencen på 21,1 procentpoint i kvindernes favør., I artiklen er det ikke taget i betragtning, hvorvidt kandidaterne ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013 var , opstillet på partiliste, eller , sideordnet opstillet, ., Hvis du har spørgsmål til statistikkerne eller søger mere information om valgresultaterne fra 2013, kan du kontakte Henning Christiansen på mail , hch@dst.dk, eller telefon 39 17 33 05.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-30-har-kvindelige-kandidater-lettere-ved-at-blive-valgt

Bag tallene

Unges uddannelse kraftigt påvirket af social arv

En fjerdedel af de 25-årige mænd og en femtedel af de 25-årige kvinder har i dag ikke anden uddannelse end folkeskolen. En granskning af forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet viser, at der fortsat er en tung social arv på området., 10. august 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Bag disken hos 7-Eleven på Københavns Hovedbanegård står 24-årige Catherina og skænker kaffe til en kunde. Hun har ikke anden uddannelse end folkeskolen, og som det ser ud nu, har hun heller ikke udsigt til at få det inden for den næste årrække. Dermed er hun godt på vej til at slutte sig til den store gruppe af 25-årige, som ikke har anden uddannelse end folkeskolen. Faktisk er det en fjerdedel af de 25-årige mænd og en femtedel af de 25-årige kvinder i Danmark, der ikke har anden uddannelse end folkeskolen. Andelen af uuddannede unge er vokset en smule de seneste ti år. , Danmarks Statistiks netmagasin Bag Tallene har undersøgt nærmere, hvem det er, der som 25-årig ikke har en uddannelse efter folkeskolen, og tendensen er klar: Der er en stærk sammenhæng mellem de unges og deres forældres uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. , Det er således 39 pct. af de 25-årige, hvis forældre ikke har en uddannelse efter folkeskolen, som heller ikke selv har fået det. I den anden ende af skalaen finder vi de unge, hvis forældre har en forskeruddannelse eller en lang videregående uddannelse. Her er det dog stadig henholdsvis 12 og 13 pct. af de 25-årige, der ikke har taget en uddannelse efter folkeskolen. , Tilknytning til arbejdsmarkedet påvirker mest , Endnu større påvirkning har det imidlertid, hvis forældrene ikke har været tilknyttet arbejdsmarkedet. Danmarks Statistik har udtrukket tal, som sammenholder de unges uddannelsesniveau med, hvad deres forældres tilknytning til arbejdsmarkedet var, da den unge var 15 år gammel. De tal viser, at over halvdelen af de 25-årige, hvis forældre enten var arbejdsløse eller på anden måde uden for arbejdsmarkedet, ikke har fået nogen uddannelse efter folkeskolen. , Mie Dalskov er senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), og det kommer ikke bag på hende, at der er en tung social arv i forhold til uddannelse. , ”Vi kan tydeligt se, at det smitter af, hvis forældrene ikke har nogen uddannelse eller har været uden for arbejdsmarkedet,” siger hun. , Det billede kan Catherina godt nikke genkendende til. Hendes far arbejder som vagt, og hendes mor er førtidspensionist. , ”Nogle af mine klassekammerater har haft nogle fordele, som jeg ikke har haft,” konstaterer hun, mens hun rækker byttepenge over disken til en kunde. , Store personlige omkostninger , De mange uuddannede unge kan ende med at koste samfundet dyrt. Hos AE har de regnet ud, at hver person, der ikke får en uddannelse kan koste op til 10 millioner kr. i tabt velstand. , ”Hvis du går ud af folkeskolen og arbejder, til du er 60 år, så er det jo ikke noget problem. Men mange ufaglærte havner på kontanthjælp og førtidspension, og det er det, der gør det så dyrt,” siger Mie Dalskov. , Men det er ikke bare samfundet, der betaler for, at så mange ikke får nogen uddannelse. Også de personlige omkostninger ved at stå tilbage som ufaglært kan være store. , ”Der er ret stor sandsynlighed for, at de personer får et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Mange havner på kontanthjælp eller førtidspension, og dem, der får job, får ret lav løn og en løs tilknytning til arbejdsmarkedet,” siger Mie Dalskov. , Den samme oplevelse har Louise Hare, der er beskæftigelseskonsulent hos Jobcenter for unge i København. , ”Noget af det, jeg selv har bidt meget mærke i, er dårligere helbred og trivsel hos mennesker, som ikke har en uddannelse i forhold til dem, der har en uddannelse,” siger hun. , Ikke et spørgsmål om at ”gide” , For Catherina har det med skole og bøger altid været svært, fordi hun er ordblind. Efter folkeskolen fik hun ufaglært arbejde, og da hun begyndte at tjene penge, købte hun en andelslejlighed. Det betød samtid, at hun ikke havde råd til at vende tilbage til skolebænken. Men i dag fortryder hun, at hun ikke kom i gang med en uddannelse. , ”Når jeg kigger på alle andre og snakker med venner og veninder, og de er kommet videre, så står jeg lidt der og tænker – jeg hænger stadig fast,” fortæller hun. , På jobcenteret møder Louise Hare så godt som aldrig den holdning, at de unge ikke har taget en uddannelse, fordi de ikke gider. Ofte er der begrundelser som Catherinas. De unge har ikke råd til at læse, fordi de har købt lejlighed, de er faldet fra, fordi de ikke kunne klare sig fagligt, eller de har sociale eller psykiske problemer. , ”Vi møder nogen, som siger, at de bare ikke skal have en uddannelse. Men når vi graver, så bunder det ofte i andre problemstillinger som fx ordblindhed,” fortæller beskæftigelseskonsulenten. , Koncentrationsbesvær og psykiske problemer , På jobcenteret i Skælbækgade ser de en tendens til, at der er lidt forskel på, hvad det er for problemer, de ufaglærte mænd og kvinder tumler med rent personligt. Det er oftere pigerne end drengene, der har psykiske problemer. Omvendt har drengene oftere svært ved at fastholde koncentrationen i et skoleforløb, og derfor har de svært ved at gennemføre en uddannelse. , Alene det at det er muligt at kategorisere de unge, der ofte ikke klarer den gennem uddannelsessystemet, mener Mie Dalskov er en falliterklæring. , ”Det uddannelsessystem, vi har nu, er for grovmasket. Lad os få gang i mesterlæreren og noget mere praktisk ungdomsuddannelse, så tror jeg, vi får de sidste og især drengene med ind,” siger hun. , Fakta:, 23 pct. af de 25-årige i dag har ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen. , 20 pct. af de 25-årige kvinder har ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen. , 26 pct. af de 25-årige mænd har ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen. , 40 pct. af de 25-årige uden uddannelse er arbejdsløse eller uden for arbejdsmarkedet, det samme gælder 10 pct. af de 25-årige, som har en uddannelse. , 39 pct. af de 25-årige uden uddannelse er i arbejde, det samme gælder 47 pct. af de 25-årige, som har en uddannelse. , 21 pct. af de 25-årige uden uddannelse er i gang med en uddannelse, det samme gælder 43 pct. af de 25-årige, som allerede har en uddannelse efter folkeskolen. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-08-07-unge-uden-uddannelse

Bag tallene

Data sætter retning for Danmarks 2030-mål

FN’s 17 verdensmål skal omsættes til en dansk virkelighed. Alle danskere er inviteret til at give deres besyv med, og tal fra Danmarks Statistik skal sikre, at relevante danske delmål kan formuleres, måles og følges frem mod 2030., 21. januar 2020 kl. 11:00 ,  , Af , Stina Askholm Mellerup, Hvad betyder fattigdom i en dansk kontekst? Hvad er ulighed, og hvordan kan ulighed måles herhjemme, og kan vi tale om sult eller fejlernæring i en dansk sammenhæng? Det er bare tre af de emner, som alle danskere kan give deres input til i det nye projekt ’Vores Mål’. I løbet af foråret 2020 skal projektet oversætte FN’s 17 verdensmål og 169 delmål til såkaldte supplerende indikatorer, som giver mening i Danmark., - Hvis vi holder danske forhold direkte op mod FN’s verdensmål, der i sagens natur er meget brede, kan vi måske tro, at vi allerede er i mål. Slum er fx ikke et begreb, vi taler om og måler på, men det betyder ikke, at vi ikke har boligproblemer i Danmark. Derfor skal vi indstille kikkerten på en ny måde, så vi kan formulere netop de indikatorer eller målepunkter, der er relevante for Danmark, og som derfor kan være med til at realisere FN’s 2030-mål i praksis. , Sådan fortæller professor emeritus Steen Hildebrandt, formand for det uafhængige 2030-panel, der har sat ’Vores Mål’ i gang. Panelet er nedsat af Folketingets tværpolitiske 2030-netværk., Skal kunne måles, For at kunne formulere de danske delmål har panelet bedt om hjælp fra Danmarks Statistik i samarbejde med Deloitte.,  , - Vi kan ikke bare arbejde ud fra en række værdimæssige formuleringer. I stedet skal vi formulere de supplerende indikatorer ud fra fakta, så vi kan måle, hvor vi står nu, og om vi bevæger os i den rigtige retning. Fx ’50 procent flere unge skal have en ungdomsuddannelse inden 2030’. Og her har vi brug for Danmarks Statistiks data og ekspertise, siger Steen Hildebrandt., Direktør for personstatistik hos Danmarks Statistik, Niels Ploug, uddyber: , - Vi har en kæmpe base af data og statistik om danskerne, og det kan vi kombinere på en række nye måder for at sikre os, at de enkelte delmål holder stik. Hvis vi fx taler om ligestilling og gerne vil formulere et delmål om økonomisk ligestilling i samme typer job, så kan vi kombinere vores data om køn, løn og jobfunktion og på den måde se, hvor lige eller ulige kønnene står i dag – og på samme måde følge udviklingen frem mod 2030., Kristian Jensen, medlem af Folketinget og formand for 2030-netværket, ser også frem til at gøre brug af Danmarks Statistik i det kommende 2030-arbejde., - Med deres evne til at gennemskue komplekse ting samt fantastiske databaser til at gøre mange tanker konkrete er Danmarks Statistik klart den rette partner.,  , FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, Kilde: , www.verdensmaalene.dk , Åben debat er nyt, Inden Danmarks Statistik kan gå i gang med at formulere de danske supplerende indikatorer, er det dog danskerne selv, der skal debattere og give input til 2030-indikatorerne. Konkret kan alle i løbet af foråret 2020 komme til orde på en online platform og via en række workshops og høringer inden for fx sundhed, klima, uddannelse og samfund. , Processen munder ud i en rapport, som i april skal præsenteres for 2030-netværket og derefter på sommerens Folkemøde på Bornholm., - Det er helt bevidst, at vi inviterer danskerne til at komme til orde og blande sig i debatten. Det er en helt ny mulighed for at få friske og spændende tanker og ideer på banen. Og så håber vi, at det er med til at skabe ejerskab blandt de, der jo skal være med til at føre løsningerne ud i livet, fortæller Kristian Jensen.,  , Stadig meget arbejde i Danmark, Steen Hildebrandt har store forventninger til den debat, der netop er skudt i gang i Danmark. , - Det vigtigste er princippet om ’leave no one behind’, der er kernen i FN’s verdensmål. Og det princip har også relevans herhjemme. Fx er der store grupper af unge, som ikke får en uddannelse eller kommer ud på arbejdsmarkedet – konkret er der 50.000 unge, der i de seneste to år ikke har været i uddannelse eller job, og det er fuldstændig uacceptabelt. Det skal vi forholde os til i Danmark., Også Kristian Jensen peger på relevante områder, som vi i Danmark kan stræbe efter at blive bedre til.,  , - Især bæredygtigt forbrug er et spændende område. Vi skal ikke nødvendigvis forbruge mindre, men forbruge bedre og mere bæredygtigt. Det samme gælder i udviklingen af by- og lokalsamfund – hvordan skaber vi fx en bæredygtig fremtid for landsbyerne? Her har vi mulighed for at sætte en standard for resten af verden. ,  , Fakta #1 FN's verdensmål, •, 17 mål, der skal gøre verden et mindre fattigt og mere fredeligt sted samt skabe en bæredygtig samfundsudvikling – socialt, økonomisk og klimamæssigt., •, Hvert verdensmål har en række konkrete delmål – i alt er der 169 delmål, såkaldte indikatorer. , •, Alle FN’s 193 medlemslande har forpligtet sig til at indfri verdensmålene og selv formulere en række konkrete delmål, der dækker det enkelte land., Læs mere på , www.verdensmaalene.dk, Fakta #2 Vores Mål, •, Verdens første åbne verdensmålsudviklingsprojekt – formålet er at fastlægge de supplerende danske indikatorer for verdensmålene gennem åbne debatter., •, Projektet er skabt i samarbejde mellem Danmarks Statistik og 2030-panelet og finansieret af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Realdania og Spar Nord Fonden., Steen Hildebrandt,  , Professor emeritus i organisations- og ledelsesteori., Formand for Folketingets tværpolitiske 2030-netværk, der har til formål at skabe aktivitet og debat omkring 2030-målene., Panelet består af 25 eksperter fra blandt andet forskningsverdenen, , interesseorganisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner., Foto: Steen Hildebrandt, Kristian Jensen,  , Medlem af Folketinget for Venstre., Formand for Folketingets tværpolitiske 2030-netværk, der har til formål at skabe aktivitet og debat omkring 2030-målene., Foto: Venstre, Niels Ploug,   ,  , Direktør for personstatistik hos Danmarks Statistik, Foto: Martin Sylvest

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-01-21-data-saetter-retning-for-danmarks-2030-maal

Kvinder bruger færre penge på tøj og sko

Mange mænd vil sikkert læse denne artikel med vantro og grine hånligt af konklusionerne. Men den er altså god nok: i løbet af de seneste år er husstandenes udgifter til kvindetøj og kvindesko faldet drastisk., 12. november 2013 kl. 15:00 ,  , Diamonds are a girl’s best friend, . Det har et utal af smukke kvinder konstateret på store scener og lærreder, siden den berømte sang bragede igennem på Broadway i 1949. Og mon ikke disse smukke kvinder ofte har tænkt: , men et par lækre Gucci-stilletter ville heller ikke være dårligt, . Men faktisk er de danske husstandes udgifter til kvindens næstbedste ven – sko – faldet fra 2007 til 2011. Det viser tal fra Danmarks Statistiks , forbrugsundersøgelse, ., Midtjyske og sjællandske kvinder stritter imod, Faste priser:, Faste priser bruges, når man vil sammenligne priser over tid. I faste priser er inflationen fraregnet., Løbende priser:, Den reelle pris på en given vare i det omtalte år. Altså: hvad skal man lægge i kontanter for at få varen., Fra 2007 – året før finanskrisen for alvor satte ind - til 2011 er de danske husstandes forbrug i kroner (faste priser) på sko, støvler og sandaler til kvinder faldet med hele 27 pct., når man sammenligner på tværs af regioner. Faldet dækker over en nedgang fra 1.470 kr. til 1.070 kr. årligt. Det er især kvinderne i Region Hovedstaden, som er hårdest ramt. Her er udgifterne til fodtøj til kvinder faldet med hele 39 pct., svarende til en nedgang fra 1.850 kr. til 1.130 kr. årligt. Region Syddanmarks kvinder følger trop med et fald på 33 pct., men forbruget faldt med 17 pct. i Nordjylland i perioden. Kvinderne i disse tre regioner kan skæve misundeligt til Region Midtjylland, hvor forbruget kun er faldet med 9 pct., og Sjælland, hvor husstandene brugte 7 pct. færre kroner på kvindelig fodindpakning., Husstandenes forbrug på fodtøj til kvinder fordelt på regioner., Herresko i Hovedstaden – nej tak!, Kvindernes nedgang i skoforbruget i Hovedstaden skal mændene tilsyneladende straffes for. I hvert fald har husstandene her haft et fald på 43 pct. i udgifterne til herresko fra 2007 til 2011. Mændene i Region Sjælland og Syddanmark får også et ordentligt herresko-gok i nøden med en nedgang på hhv. 38 og 39 pct. og ligger dermed lidt over de 32 pct., som er den gennemsnitlige nedgang, når man ser på alle fem regioner. Faldet i landsgennemsnittet bliver opvejet en smule, fordi der bliver brugt 14 pct. flere kroner på herresko i Region Midtjylland og hele 21 pct. flere kroner i det nordjyske., Midtjyske kvinder shopper tøj-amok, I 2007 var det de midtjyske kvinder, der viste mest mådehold, når det drejede sig om at købe tøj. Sølle 5.900 kr. brugte de om året. Det var dengang. For mens hustandenes udgifter til kvindetøj er styrtdykket i de fire andre regioner – Region Sjælland med 36 pct., Nordjylland med 33 pct., Syddanmark med 22 pct. og Hovedstaden med 17 pct. – brugte de midtjyske kvinder i 2011 hele 22 pct. flere kroner på tøj til dem selv., Husstandenes forbrug på beklædning til kvinder fordelt på regioner.,  , Midtjyske mænd med størst stigning, Mens de midtjyske kvinder er gået fra en sidsteplads til en placering øverst på skamlen i konkurrencen om at bruge penge på tøj, så er de midtjyske mænd mere tilbageholdende og placerer sig i midten af de fem regioner. Det kan skyldes en såkaldt statistisk tilfældighed, men umiddelbart belyser det, at midtjyske mænd ikke holder sig tilbage. Faktisk brugte de færrest penge for fem år siden, men med 17 pct. flere kroner brugt på herretøj, er de kravlet opad i tabellen. I Region Syddanmark, Hovedstaden og Sjælland er forbruget faldet – i sidstnævnte med hele 31 pct., mens nordjyderne bruger 9 pct. flere kroner på herretøj., Overordnet set bruger husstandene markant flere kroner på tøj til kvinder end til mænd. Men faktisk er forskellen blevet formindsket fra 2007 til 2011 i fire af de fem regioner. Kun i Region Midtjylland er forskellen forøget. I 2007 brugte de midtjyske husstande 3000 kr. mere på kvinde- end på herretøj. I 2011 var forskellen steget til 3770 kr., Generelt har tekstil- og læderindustrien været hårdt ramt økonomisk siden årtusindskiftet, hvor omsætningen var 14,4 mia. kr. I 2012 var den ifølge publikationen , Industriens udvikling 2000 – 2012, faldet til 7,5 mia. kr. eller næsten halveret., Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse:, Over tre år indsamles data, som omregnes til det midterste år. Fx består 2011 af data fra perioden 2010 – 2012. Læs mere på , www.dst.dk/forbrug

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-11-12-Kvinder-bruger-faerre-penge-paa-toej-og-sko

Bag tallene

Revisioner af det nationale regnskab helt normale og nødvendige

Flere medier har i denne uge sået tvivl om, hvorvidt man kan stole på Danmarks Statistiks tal. Konkret går kritikken på, at vi ændrede nationalregnskabstallene for 2013-15 tilbage i november 2016., 21. januar 2017 kl. 18:23 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Opdateret torsdag den 26. januar med mere detaljerede årsagsforklaringer på revisionerne. , I den forbindelse viste det sig, at Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) i 2015 var næsten 42 milliarder større end hidtil antaget, og at væksten de seneste år har været noget højere end tidligere offentliggjort. Det er markante revisioner, men faktisk er revisioner af det nationale regnskab helt normale og nødvendige. , Første bud på BNP-væksten kommer altid ret kort efter et kvartal er gået. Derefter indarbejdes nye datakilder efterhånden, som de bliver kendt, så regnskabet hele tiden bliver stadigt mere præcist, indtil det ca. 3 år efter, at et år er slut, bliver endeligt. , På den måde er det muligt både at overvåge og reagere på den økonomiske udvikling meget kort tid efter, at den er sket og samtidig at sikre detaljerede og præcise opgørelser efter nogen tid. Hvis man ville undgå revisioner skulle man enten leve med at vente flere år på at nationalregnskabet for et givent år kunne udkomme på baggrund af komplette detaljerede data, eller man skulle leve med aldrig at få forbedret de første skøn, selvom nye kilder peger i en anden retning., Med længere mellemrum revideres tallene, fordi nye metoder tages i brug for bedre at beskrive økonomien, som altid er under dynamisk forvandling. Den store opjustering i november skyldtes blandt andet, at vi har fået , ny viden om de store virksomheders aktiviteter i udlandet, , som skal ind i statistikkerne på en ny måde, fordi vi sammen med resten af EU-landene har taget nye metoder i brug. , Når en dansk virksomhed for eksempel får produceret en vare i Kina og sælger den videre til Tyskland eller USA, ligger fortjenesten i Danmark og bør tælle med i det danske nationalregnskab. Det gjorde den ikke fuldt ud med den tidligere metode. , Den nye metode kræver dog, at virksomhederne indberetter deres aktiviteter på en ny måde. Desværre er organiseringen af virksomhedernes aktiviteter i en global verden vanskelige at få hånd om for en statistiker, ligesom det er vanskeligt at forklare virksomhederne de statistiske databehov. Den øvelse har taget længere tid end først forventet. Og selv når data er i hus tager det tid at indarbejde den i statistikkerne. Derfor har det taget nogen tid at få tallene på plads. , Vi ved godt, at vore brugere har behov for viden om, i hvilken retning det revisionsarbejde, vi i praksis hele tiden er i gang med, peger. Derfor informerer vi så meget, som vi vurderer vi kan, når vi samtidig skal undgå at sende støj ud i informationsstrømmen. , Konkret har vi allerede i efteråret 2014 informeret vores brugere om, at der ville komme en revision af betalingsbalancen og nationalregnskabet som følge af bedre data for aktivitet i udlandet. Vi kunne dengang ikke sige, hvor stor revisionen ville blive, men da vi havde solide skøn på det, satte vi også tal på. I juni 2016 blev vore forventninger til de kommende revisioner af BNP og væksten meldt ud for de år, hvor der ikke skulle indarbejdes andre nye datakilder. På den måde var revisionen i november varslet ligesom alle andre revisioner fra Danmarks Statistik bliver det. , I revisionen i november var der foruden de almindelige løbende revisioner, som Danmarks Statistik altid laver, når friske data om de nyeste år bliver indarbejdet, også indarbejdet enkelte andre revisioner tilbage i tid. Den mest betydningsfulde var en revideret beregning af væksten i det offentlige forbrug af sygehustjenester. Hen over perioden 2013-15 var bidraget til revisionen af BNP-væksten, som kom fra sygehustjenesterne og bidraget fra de løbende revisioner, fra især investeringerne, af samme størrelsesordenen. De forskellige revisioner pegede i samme retning, hvorfor vækstrevisionen endte med at blive så markant. , En general udfordring i arbejdet med BNP er indberetningerne af virksomhedernes investeringer. Disse data kommer ind så sent, at de år efter år giver anledning til kraftige revisioner., I forhold til opjusteringen af BNP med 42 mia. kr. i 2015, så er hovedforklaringen de nye tal for virksomhedernes udenrigsaktivitet, men også de løbende revisioner af investeringerne bidrog til opjusteringen. , Revisionerne af nationalregnskabet for 2014 og 2015 er da heller ikke afsluttet med justeringen i november. Næste revision af BNP og væksten for disse år kommer i november 2017, hvor nationalregnskabet endnu en gang bliver mere præcist. , Hvis du ønsker at bruge citater fra artiklen, kan du tilskrive dem Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov. , Har du spørgsmål eller ønsker kommentarer til artiklen, kan du kontakte Danmark Statistiks kommunikationschef Steen Dahl Pedersen på telefon: 24 27 47 25. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-21-Revisioner-af-det-nationale-regnskab

Bag tallene

Mere end hver fjerde afgangselev i grundskolen går nu på efterskole

I forhold til 2007 gik mere end 3.000 flere unge på efterskole i 2017, hvor efterskolerne havde i alt godt 27.000 elever. Også andelen af 9. og 10. klasseelever, der går på efterskole, er vokset, så over hver fjerde elev i 9. og 10. klasse i 2017 gik på en efterskole 1. oktober 2017. Særligt i Jylland er efterskolen populær., 29. september 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, 1. oktober 2017 gik 27.300 elever på efterskole. Det er det højeste antal siden 2007. Også andelen af elever på efterskole er den højeste siden 2007. I 2017 gik 26,5 pct. af eleverne i 9. og 10. klasse på efterskole., Der går stort set lige mange drenge og piger på efterskole, men da der går flere drenge i grundskolen i både 9. og 10. klasse er andelen af kvinder, som går på efterskole højere end blandt drengene., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Anm.: Elevtallene er opgjort pr. 1. oktober og medtager kun elever i 9. og 10. klasse selvom nogle efterskoleelever går i 8. klasse., Størstedelen af efterskoleeleverne går i 10. klasse. I 2017 gik knap 19.000 efterskoleelever i 10. klasse, mens det gjaldt for 8.400 elever i 9. klasse. Andelen af alle eleverne i 10. klasse, som gik på efterskole var også højere end andelen af elever i 9. klasse, idet 12 pct. af alle 9.-klasseelever og 53 pct. af 10.-klasseelever gik på efterskole i 2017. , Relativt flest efterskoleelever i Vestjylland, Andelen af 9. og 10. klasseelever, som går på efterskole, varierer mellem kommunerne, som eleverne bor i. Andelen er højest i Midt- og Vestjylland og lavest i en række kommuner relativt tæt på København., ”Den relativt høje andel i Jylland er ikke ny, men kan spores i alle årene i den undersøgte periode,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I 2017 var andelen af afgangselever elever på efterskole med 57 pct. størst i Ringkøbing Kommune efterfulgt af Lemvig (55 pct.), Herning (44 pct.) og Billund (42 pct.) kommuner. Relativt færrest afgangselever gik i 2017 på en efterskole i Brøndby (9 pct.), Fanø (12 pct.), Glostrup (13 pct.) og Helsingør (14 pct.) kommuner. , Se andele i samtlige kommuner nederst i artiklen., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Anm.: Elevtallene er opgjort pr. 1. oktober efter bopælskommune, som ikke er det samme som den kommune, som efterskolerne ligger i., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik: 39 17 31 85 , lri@dst.dk, . Journalist, Magnus Nørtoft, kan kontaktes på 39 17 31 98 eller , mnt@dst.dk, . , Faktaboks: Tilskud til efterskole, På baggrund af forældrenes indkomst kan familier få tilskud til børnenes efterskoleophold. , Efterskoleforeningen har lavet en , prisberegner, , som kan give et overslag om evt. egenbetaling.  , Læs mere om elevstøtte på , Undervisningsministeriets hjemmeside, Andel 9.-10. kl. elever på efterskole i kommunerne. Pct. 2017, Hele landet 27, Ringkøbing-Skjern 57, Lemvig 55, Herning 44, Billund 42, Skive 42, Holstebro 41, Samsø 41, Ikast-Brande 41, Varde 38, Vejen 38, Struer 38, Aabenraa 38, Thisted 37, Middelfart 37, Læsø 35, Syddjurs 35, Tønder 34, Vesthimmerlands 34, Svendborg 34, Hedensted 34, Vejle 34, Morsø 34, Sønderborg 33, Favrskov 33, Silkeborg 32, Assens 32, Mariagerfjord 31, Kolding 31, Esbjerg 31, Rebild 31, Odder 30, Nordfyns 30, Faaborg-Midtfyn 29, Brønderslev 29, Skanderborg 29, Horsens 29, Aarhus 28, Kalundborg 27, Haderslev 27, Stevns 27, Langeland 27, Viborg 26, Norddjurs 26, Lejre 26, Sorø 26, Hjørring 26, Jammerbugt 25, Fredericia 25, Aalborg 25, Kerteminde 25, Roskilde 25, Guldborgsund 24, Frederikssund 24, Odense 23, Odsherred 23, Nyborg 23, Hillerød 23, Vordingborg 23, Ærø 23, Faxe 22, Frederiksberg 22, Næstved 22, Køge 22, Lyngby-Taarbæk 21, Randers 21, Slagelse 21, Rudersdal 21, Dragør 20, Frederikshavn 20, Halsnæs 20, Ringsted 19, København 19, Allerød 19, Bornholm 19, Furesø 19, Holbæk 18, Egedal 18, Hørsholm 18, Gladsaxe 18, Greve 18, Herlev 18, Høje-Taastrup 17, Tårnby 17, Vallensbæk 17, Lolland 17, Gribskov 17, Ballerup 17, Hvidovre 16, Fredensborg 16, Solrød 16, Rødovre 15, Gentofte 15, Albertslund 15, Ishøj 14, Helsingør 14, Glostrup 13, Fanø 12, Brøndby 9

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-28-efterskoleelever

Bag tallene

Ny forskning i lægemidler

Hvor effektive er hormonpiller til at modvirke knogleskørhed? Eller hvor meget øger p-piller risikoen for kræft? Hidtil har man kun kunnet se, om medicin har succes eller fiasko, ved at måle på mindre grupper af befolkningen, men i en ny unik forskningsdatabase bliver det muligt at studere forbruget af lægemidler for hele den danske befolkning., 25. februar 2003 kl. 0:00 ,  , Databasen, der vil indeholde oplysninger om forbruget af lægemidler fra 1995 og frem til i dag, giver fx mulighed for at forske i lægemidlers bivirkninger. , Det er Lægemiddelstatistikregisteret skabt af Lægemiddelstyrelsen i 90-erne, som danner grundlaget for Danmarks Statistiks Lægemiddeldatabase. "Formålet var, at man både ville sikre et bedre beslutningsgrundlag for de centrale sundhedsmyndigheder, overvåge danskernes forbrug af lægemidler og samtidig fremme en mere rationel anvendelse af lægemidlerne," siger Annemette Anker Nielsen, specialkonsulent i Lægemiddelstyrelsen. , -Et kolossalt potentiale-, Den nye mulighed kalder overlæge dr.med. Øjvind Lidegaard fra Herlev Amtssygehus for "et kolossalt forskningsmæssigt potentiale, der ikke findes noget andet sted i verden". Han er blandt de første forskere, der vil benytte den nye lægemiddeldatabase. , Øjvind Lidegaards projekt kortlægger sammenhængen mellem brugen af p-piller og hormoner på den ene side og risikoen for kredsløbssygdom og kræft på den anden side. -Målet er at se, om der er forskel på de forskellige præparattyper, hvad angår risikoen for sygdomme i kredsløb og kvinders kræftsygdomme,- siger han. , Lægemiddelstatistikregisteret kunne bare ikke i sig selv fortælle, om pillerne rent faktisk hjalp eller var til skade - kun at pillerne blev solgt. Men i fx Øjvind Lidegaards projekt sammenkædes oplysningerne fra Lægemiddelstatistikregisteret med registeret over sygdomme i befolkningen (Landspatientregisteret). Forskerne kan altså sammenstille hver danskers forbrug af piller med oplysningerne fra hospitalerne om, hvilke sygdomme samme personer har været indlagt med. , Sjældne bivirkninger, "Der markedsføres flere hundrede nye lægemidler hvert år, og de er alle testede for umiddelbare bivirkninger inden frigivelsen. Men det er nærmest umuligt at teste dem for sjældne alvorlige bivirkninger eller langsigtede gunstige virkninger på fx cancer eller blodpropper. Det kan den nye database om lægemidler til gengæld hjælpe os med at få klarhed over," siger han. , Ifølge Øjvind Lidegaard betyder den nye database om lægemiddelbrug, at forskningen bliver hurtigere og billigere: "Vores forskningsprojekt bliver gennemført på to år, hvilket for denne type studier er meget kort tid. Typisk har det taget fem år eller mere og kostet det tidobbelte," siger han. , Lægemiddelstatistikregisteret kan også kædes sammen med registre om økonomiske og sociale forhold. Er personerne fx rige eller fattige? Bor de alene eller lever de i parforhold? Er de på arbejdsmarkedet eller på bistandshjælp? Eller er der fx særlig mange i en bestemt social gruppe, der køber en bestemt medicintype? , Ingen forsøgskaniner, Selv om målingerne følger hver eneste person i Danmark, er der hverken tale om forsøgskaniner eller krænkelse af privatlivets fred, ifølge Øjvind Lidegaard. , "Denne forskningsmetode går ikke ud over et eneste menneske i Danmark, men tilvejebringer til gengæld en viden, der er til glæde for hele befolkningen," siger Øjvind Lidegaard. Den nye database indebærer ikke nye forsøg, men er blot en ny og mere rationel måde at samle oplysninger på, som det hidtil har været meget mere besværligt at få samlet: , "Lægeverdenen har jo også hidtil undersøgt, om visse typer medicin i sjældne tilfælde kan give fx blodpropper, også efter medicinen er kommet på markedet. Det sker ved at få information fra de patienter, der har fået blodpropper, undersøge deres medicinforbrug og se, om det adskiller sig fra raske personers brug af samme medicin. Men det er langt dyrere og mere besværligt at få oplysninger ved spørgeskemaer eller interviews end på den nye måde," forklarer han. , Øjvind Lidegaard afviser også, at den nye forskning krænker privatlivets fred. -Vi får nemlig ingen cpr.-numre og kan derfor ikke identificere enkeltpersoner,- siger han. , Adgangen til data, Kontorchef Otto Andersen i Danmarks Statistik oplyser, at forskere kan få adgang til de nye data efter ansøgning til Danmarks Statistik og Lægemiddelstyrelsen og på de vilkår, der gælder for Danmarks Statistiks almindelige forskerordninger. Det er afgørende for en godkendelse af projektet, at dette er samfundsmæssigt relevant og naturligvis skal efterleve reglerne i lov om behandling af personoplysninger. , Forskernes første resultater fra den nye lægemiddelforskning kan forventes fra slutningen af 2004. Yderligere oplysninger om forskningsservice i Danmarks Statistik kan fås på , www.dst.dk/forskning, Denne artikel er offentliggjort 25. februar 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-02-25-Laegemidler

Bag tallene