Søgeresultat

Skoleelever kaster sig over statistikken

7. C fra Sankt Petri skole har bakset med tal og grafer. Det var lærerigt på den sjove måde., 6. februar 2007 kl. 0:00 , Af , Stefan Jul Gunnersen, Statistik er ikke kun for lærde folk med langt skæg eller en doktorgrad i matematik. Eleverne i folkeskolens større klasser kan også sagtens være med og både forstå og bruge statistik. På Sankt Petri Skole i Københavns indre by har 7. C i et par måneder arbejdet med statistik i geografitimerne. Det har været lærerigt - på den sjove måde. , - Hvis der var en, der havde sagt BNP til mig før det her projekt, så ville jeg ikke have nogen idé om, hvad det var, siger Charlotte fra 7. C., Danske tal med overraskelser  , I geografitimerne har de brugt Danmark i tal, der er et lettilgængeligt hæfte, Danmarks Statistik udgiver hvert år. Blandt tallene fandt eleverne flere overraskelser: , - Der stod, at der kun var 8 pct. indvandrere i Danmark. Når man hører om det i radioen, i aviserne eller i fjernsynet, så tror man næsten, at over halvdelen af Danmarks befolkning er indvandrere. Men der står, at der er under en halv million, siger Martha fra klassen. , Hæftet er i sig selv ikke særlig langt, og der er ikke store mængder af tal, tabeller eller tekst, men næsten på hver side er der figurer. , - Det var jo kun de der 26 sider, der var i bogen, men alligevel havde man det som om, at man fik de vigtigste tal om Danmark, siger Martha., Tal skal tænkes over , Klassen havde et langt projektarbejde, hvor de skulle sammenligne europæiske lande med Danmark. Charlotte havde valgt Rumænien: , - Rumænien er ikke så industrialiseret som Danmark. Jeg troede, at vi havde helt vildt meget landbrug, men det har vi slet ikke i forhold til Rumænien. Jeg var også overrasket over, hvor rigt et land Danmark faktisk er, siger hun. , Det var vigtigt for klassens geografilærer, at eleverne ikke kun forholdt sig til enkeltstående tal, men også reflekterede over, hvad man kunne bruge dem til. , - Man er nødt til at fortolke på tal. Hvis befolkningstætheden er større i Japan end i Danmark, hvad betyder det så? Eleverne skal tænke over de tal, de finder frem til, for ellers kan de ikke bruge dem til noget, siger Claus Andersen, der blandt andet underviser i dansk, historie og geografi., Ski eller olie  , Eleverne er blevet meget klogere på de lande, de har beskæftiget sig med. Fra at tro, at nordmænd var sådan nogle, der var født med ski på, som Emil fra klassen med et smil bemærker, ved de nu, at Norge ikke kun er rig på ski, men også rig på olie. , Eleverne skulle også på internettet efter flere tal. Det var straks sværere at finde tal på nettet, både om andre europæiske lande, men også i forhold til tal om Danmark. , - Man skulle søge meget præcist, siger David fra klassen om hans forsøg med at finde flere tal. Eleverne synes, at det var bedre at bruge de grafer, der var i Danmark i tal. , - Det er mere overskueligt, og de er i forskellige farver, siger Charlotte. , Undervejs har eleverne også lært at fremstille grafer og søjlediagrammer. De brugte dem til at vise forskellige udviklingsforløb, når de fremlagde for klassen. , - Jeg fandt ud af, at det blev meget mere overskueligt, hvis man lavede grafer. Det synes jeg var det bedste fra projektet. Det var også noget, der gav en god karakter, fortæller Emil. , Statistik i stuerne, Hæftet Danmark i tal er krydret med vers fra danske sange - og med små underholdende statistikoplysninger som fx: Vidste du, at det regner eller sner hver tredje dag i Danmark? , - Det er lidt sjovt, og så tænker man: Gud, det vidste jeg ikke, siger Charlotte. Hun lagde også mærke til en pudsig oplysning:, - Jeg kan huske, at der er noget med 13 mio. svin i Danmark. Jeg var nærmest pinligt berørt, for det er ikke sådan, mennesker fra andre lande skal høre om Danmark....at Danmark, det er det land, hvor der er 13 mio. svin. , Faktisk endte det med, at undervisningen i statistik bredte sig helt hjem i elevernes stuer: , - Når man så sidder og spiser om aftenen, så kan jeg sige: "Vidste du at.." og så noget om Rumænien. Altså noget, jeg havde læst, og som jeg kunne huske, siger Charlotte. ,  , Danmark i tal 2007 udgives 6. februar 2007 og kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, .,  ,  , Stefan Jul Gunnersen er kommunikationsmedarbejder i Danmarks Statistik.,  , Foto: Henrik Petit., Denne artikel er offentliggjort 6. februar 2007., Tilmeld dig nyhedsbrev,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-02-05-Danmark-i-tal

Bag tallene

Statistikken skal til servicetjek

Alle EU-landenes statistikker skal kigges efter i sømmene. Nu er det Danmarks Statistiks tur., 23. maj 2007 kl. 0:00 ,  , Tirsdag 29. maj og tre dage frem får Danmarks Statistik besøg af tre udenlandske eksperter, som på vegne af EU skal kigge den officielle danske statistik efter i sømmene. EU arbejder hen imod, at statistikkerne i hele unionen baseres på de samme etiske og metodemæssige standarder, og alle EU-lande skal derfor igennem dette peer review, som servicetjekket kaldes. , Delegationen ledes af Jan Matejcek fra Tjekkiets nationale statistik, og han har følgeskab af Paloma Seoane Spiegelberg fra Spanien og direktør Inger Öhman fra Eurostat., Først egenkontrol , Forud for besøget har Danmarks Statistik selv undersøgt, hvor godt man lever op til EU's fælles krav til statistikkerne. Og vi ligger ganske lunt i svinget, vurderer Peter Linde, der er chef for Danmarks Statistiks metode-kontor. , - Vi ligger meget stærkt, når det drejer sig om formidling, politisk uafhængighed og faglig integritet, ligesom vi er gode til at efterleve de statistiske klassifikationer, siger han. , De få emner, hvor der ikke falder smilende smiley´er, drejer sig især om, at statistikkontorerne internt i Danmarks Statistik ikke altid benytter samme fælles standarder, fx når det gælder afprøvning af spørgeskemaer og fejlsøgning. , - Nogle af kritikpunkterne vil vi dog være i stand til at gøre noget ved under den nye Strategi 2010, som er vedtaget for Danmarks Statistik, siger Peter Linde., Talfabrik med fordele og ulemper , Skønhedspletterne har blandt andet deres årsag i den ret omkostningseffektive struktur, som Danmarks Statistik har, sammenlignet med statistikinstitutionerne i mange andre EU-lande.,  Danmarks Statistik er først og fremmest en "talfabrik" med relativt få ansatte, høj decentralisering og et stort output pr. ansat. Andre nationale statistikinstitutioner - for eksempel i Sverige og Tyskland - har i tilgift også en stor, central overbygning med folk, der blandt andet har til opgave at sikre fælles standarder og forbedre den generelle kvalitet af fx spørgeskemaer og undersøgelser. , - Vores decentrale produktionsproces giver en stor faglig kvalitet for den enkelte statistik, men betyder også at de samme problemer kan løses på lidt forskellige måder, siger Peter Linde., Krav om uafhængighed og kvalitet, EU vedtog sine 15 principper for god statistisk opførsel i 2005, samlet i en fælles adfærdskodeks for europæiske statistikker. Kravene er blandt andet, at statistikinstitutionerne skal være fagligt uafhængige, have tilstrækkelige ressourcer, skal udføre kvalitetsarbejde, være upartiske og objektive, ligesom de statistikker, der udgives, skal være relevante, pålidelige, sammenlignelige og lettilgængelige. , Det lyder måske indlysende, men historien viser, at også i demokratiske lande kan der opstå mistanke om, at det kan være svært at modstå fristelsen til at påvirke statistikkerne til egen fordel. , Da Grækenland skulle kvalificere sig til at indføre euroen, viste den officielle statistik, at landet levede op til kravene. Senere viste det sig, at det offentlige underskud i virkeligheden havde været for stort, men det var blevet skjult, fordi man i en årrække havde sat blandt andet militærudgifterne for lavt. , Ingen opfylder alle krav, Det græske eksempel hører til ekstremerne. Men faktisk er der ingen af EU-landene, der i dag lever fuldt op til kravene i den fælles kodeks. , - Landene har problemer på forskellige områder, men fælles for flere er, at kvaliteten af statistikken oftest ikke er genstand for en regelmæssig overvågning og gennemgang, sådan som det foreskrives i kodeksen, siger specialkonsulent Rikke Barthélemy fra Danmarks Statistiks internationale kontor. , I Danmark sikres uafhængighed og troværdighed også ved, at ingen - heller ikke regeringen - har adgang til nye tal, før de bliver offentliggjort. Men sådan er det ikke i alle EU-lande. I nogle lande - fx Storbritannien - får ministre statistikkerne at se, før de offentliggøres. Det kan være én af forklaringerne på, at den engelske nationale statistik har klart lavere troværdighed hos befolkningen end for eksempel den danske eller den svenske, selv om kvaliteten af selve statistikken kan være nok så høj. , I begyndelsen af året kom den franske statistik ud i et uvejr i medierne, fordi man besluttede at udskyde offentliggørelsen af nogle arbejdsløshedstal til et tidspunkt, der lå efter valget. Og senest var den tyske ledighedsstatistik i fokus, fordi beskæftigelsesministeren fremskyndede offentliggørelsen af nye, lave ledighedstal med en dag, så han kunne præsentere dem på arbejdernes festdag 1. maj. , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Denne artikel er offentliggjort 23. maj 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-05-23-Statistikken-skal-til-servicetjek

Bag tallene

Rekord siden 2006: Lejlighedssalget stiger under COVID-19

Sidste gang, niveauet for solgte lejligheder var højere end i tredje kvartal 2020, var i 2006. Sat i forhold til antallet af lejligheder er salget størst på Sjælland og lavest på Fyn og i Jylland. , 18. december 2020 kl. 11:50 , Af , Marie Hohnen, Der har været godt gang i salget af ejerlejligheder i andet og tredje kvartal 2020, mens Danmark har været påvirket af COVID-19. , I andet kvartal blev der solgt 4.847 lejligheder, mens der er i tredje kvartal blev solgt 5.529 lejligheder ud fra sæsonkorrigerede tal. , Det betyder, at det sæsonkorrigerede salg af ejerlejligheder i andet og tredje kvartal er på sit højeste niveau siden første kvartal 2006, når man ser på handler foretaget i almindelig fri handel på landsplan. , ”Der har været gang i boligsalget under COVID-19. At der har været krise har ikke sat sit præg på boligmarkedet. Det er især sommerhuse, der har været i høj kurs, men antallet af solgte lejligheder er altså også steget,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. Han tilføjer: ,  ”Der er sæsonudsving i boligsalget, specielt for sommerhuse og enfamiliehuse, men også lidt for ejerlejligheder. Derfor er det bedst at bruge sæsonkorrigerede data ved sammenligninger mellem kvartaler.”, Størst andel solgte lejligheder på Sjælland i andet og tredje kvartal 2020, I andet og tredje kvartal samlet blev der solgt flest lejligheder i landsdelen København by og landsdelen Østjylland, men det er også de to landsdele, hvor der findes klart flest lejligheder. , Kigger vi i stedet på, hvor mange lejligheder der blev solgt i forhold til antallet af lejligheder i de forskellige landsdele, så topper landsdelen København by og landsdelen Østsjælland. , ”Faktisk ligger alle landsdelene på Sjælland over landsgennemsnittet på 3,39 pct., mens alle landsdele på Fyn og i Jylland ligger under landsgennemsnittet. Landsdelen Bornholm skiller sig ud fra de ti øvrige landsdele i Danmark, fordi der på solskinsøen kun findes meget få ejerlejligheder, så der er tallene for usikre til at opgøre,” siger Jakob Holmgaard., Køberen var i gennemsnit 42,8 år, Gennemsnitskøberen, der købte lejlighed i 2. og 3. kvartal 2020, var 42,8 år gammel., ”Ser vi på kurven over lejlighedskøbernes alder, så er der to toppe. Den første og største top er i slutningen af 20’erne og omfatter primært førstegangskøbere. Den anden top er i midten af 50’erne og udgøres især af eksisterende boligejere, som flytter til en ejerlejlighed eller af forældrekøb,” siger Jakob Holmgaard. , Størst andel førstegangskøbere af lejligheder i og omkring København, Størstedelen (94 pct.) af de solgte ejerlejligheder i andet og tredje kvartal 2020 blev købt af privatpersoner, mens den restende andel blev købt af virksomheder eller er uoplyst (meget få). Blandt de ejerlejligheder, som blev solgt til privatpersoner i almindelig fri handel på landsplan, blev 44 pct. købt af førstegangskøbere, mens 56 pct. blev købt af eksisterende boligejere., Den største andel af førstegangskøbere i forhold til alle privatkøbere var i landsdelen Københavns omegn, hvor ca. hver anden solgte lejlighed gik til førstegangskøbere, mens andelen var lavest i landsdelen Sydjylland, hvor ca. hver tredje lejlighed blev købt af en førstegangskøber. , En førstegangskøber er her defineret som en, der ikke har været boligejer i mindst de tre forudgående år. Se mere i analysen: , Hvem er det der køber enfamiliehuse, ., Læs også: , COVID-19 fik sommerhussalget til at stige med 90 pct., Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på JHO@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-12-18-Lejlighedssalget-stiger-under-COVID-19

Bag tallene

Statistikdokumentation: Multiplikatortabeller

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Peter Rørmose Jensen , 40 13 51 26 , PRJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Multiplikatortabeller 2022 , Tidligere versioner, Multiplikatortabeller 2019, Multiplikatortabeller 2018, Multiplikatortabeller 2017, Multiplikatortabeller 2016, Økonomiske multiplikatorer måler effekten på fx produktion, indkomst eller beskæftigelse i økonomiens brancher, efter et "stød" til efterspørgslen i en specifik branche eller type af efterspørgsel med 1 mill. kr. Multiplikatorerne er ikke statistik i den mest traditionelle forstand, men kan bedre betegnes som modelberegninger. Da det ikke er helt ukompliceret selv at beregne multiplikatorer, stilles en række af de mest efterspurgte multiplikatorer til rådighed her. Statistikken er en genoptagelse, nu i elektronisk form af publikationen , Danish input-output tables and analyses, , som Danmarks Statistik udgav årligt i en længere periode frem til 2011. , Indhold, Tabellerne indeholder et udvalg af multiplikatorer, der kan betragtes som et værktøj til vurdering af konsekvenserne af forskellige "stød" til efterspørgslen. Tabellerne er opdelt i tre grupper, produktionsmultiplikatorer, beskæftigelsesmultiplikatorer og inputmultiplikatorer. Hver af disse tre grupper er yderligere opdelt efter om der er tale om et stød til efterspørgslen i en specifik branche eller i en specifik endelig anvendelse. I hver tabel er der endvidere mulighed for yderligere at vælge hvilken type af multiplikator man vil arbejde med eller hvilken form for beskæftigelse, man finder mest interessant. Multiplikatorerne bruges, når man fx gerne vil vurdere effekterne af et muligt stød til efterspørgslen. Ved at gange en mulitplikator med størrelsen af stødet kan man vurdere hvilke effekter det vil få på produktion, beskæftigelse mv. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Multiplikatortabellerne bygger på allerede offentliggjorte data fra Danmarks Statistik, så det primære bidrag, der kommer fra denne statistik, er den statistiske behandling af grundmaterialet, der foretages som en service for brugerne. Behandling foregår nemmest med software dedikeret til opgaven og består i arbejde med data i matriceformat og anvendelsen af visse matrixformler angivet i litteraturen. Et af de vigtigste elementer i beregningerne er opstillingen af den inverterede matrice af input i produktionen - den såkaldt Leontief inverse matrice., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Multiplikatortabellerne er relevante for alle de, som gerne kunne beregne et generelt bud på, hvor store effekter der er på variabler som produktion, beskæftigelse, import mm. når efterspørgslen stiger i en branche eller ien endelig anvendelse. Det er oplagt for folk, som skal udarbejde og vurdere forskellige politiske tiltagat bruge multiplikatorerne til at få et initialt skøn over politikkens konsekvenser for vigtige variabler i økonomien., Multiplikatorerne er klar til anvendelse og kræver ikke noget forhåndskendskab til input-output modeller., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Multiplikatorerne er resultatet af modelberegninger, som bygger på nationalregnskabsstatistik og input-output tabeller. I hvert led foretages afstemninger og tilpasninger under antagelser, som samlet set betyder, at der i beregningsprocessen opbygges en vis usikkerhed ved tallene. På det mest detaljerede niveau kan man derfor ikke nødvendigvis forvente, at resultaterne er i præcis overensstemmelse observationer fra virkeligheden. Konklusioner fra tabellerne bør drages med en vis forsigtighed under hensyntagen til de usikkerheder, der kan opstå i de forskellige led i processen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tabellerne, som bygger på nationalregnskabts input-output tabeller udgives samtidig med, at nationalregnskabet bliver endeligt, ca. 30 måneder efter referenceårets udløb. Til trods for at statistikken udgives 30 måneder efter referenceårets udløb vurderes det, at tabellens grad af aktualitet er høj. Multiplikatorerne repræsenterer nogle strukturer i økonomien, som kun ændrer sig relativt langsomt, og derfor behøver de ikke nødvendigvis at være så nye som tal, der beskriver de økonomiske konjunkturer., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, De input-output tabeller, der er anvendt som kildegrundlag for statistikken er i fuld overensstemmelse med nationalregnskabet, og det er selve multiplkatorerne dermed også. Klassifikationen af brancher og endelige anvendelser er samstemmende. Statistikken offentliggøres kun for det senest tilgængelige nationalregnskabsår, fordi multiplikatorer, der som her er beregnet i løbende priser, ikke er sammenlignelige over tid. I det omfang tilsvarende multiplikatorer opgøres i andre lande må man forvente en høj grad af sammenlignelighed. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Input-output tabeller, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/multiplikatortabeller

Statistikdokumentation

Kommuner langt fra storbyerne har typisk lavest anlægsudgifter per indbygger

I perioden 2007-2016 er det kommuner som Jammerbugt, Brønderslev og Guldborgsund, der har haft lavest anlægsudgifter pr. indbygger, mens Gentofte, København og Aarhus har nogle af de højeste. , 4. maj 2017 kl. 16:30 , Af , Magnus Nørtoft, Generelt ligger de ti kommuner med de laveste anlægsudgifter pr. indbygger geografisk langt fra de store byer. Dragør Kommune er den eneste kommune i Region Hovedstaden, der indgår blandt de ti kommuner med laveste anlægsudgifter pr. indbygger. Danmarks Statistik har set nærmere på niveauet for kommunernes anlægsudgifter, som indgår i de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi mellem regeringen og KL.,  ,  , Anlægsudgifterne varierer kommunerne i mellem. Blandt de ti kommuner med de højeste anlægsudgifter pr. indbygger pr. år finder man ø-kommunerne Samsø (7.190 kr.), Læsø (6.542 kr.) og Fanø (4.745 kr.) samt en række bykommuner som Gentofte (6.346 kr.), København (5.358 kr.) og Aarhus (4.719 kr.)., I den anden ende af skalaen ligger Brønderslev (1.915 kr.), Bornholm (1.966 kr.) og Jammerbugt (2.085 kr.). , Høje anlægsudgifter til folkeskoler i København og omegn, Anlægsudgifterne inden for de forskellige områder varierer fra kommune til kommune. Laver man en sammenligning kommunerne imellem, ser man bl.a. at:, • Anlægsudgifter til dagtilbud pr. barn under 11 år var højest i Læsø, Frederiksberg og Vallensbæk. , • Gentofte, Aarhus og Herning havde de største anlægsudgifter pr. indbygger på kulturområdet., • På folkeskoleområdet brugte København, Gentofte og Ishøj mest pr. folkeskoleelev. , For Københavns vedkommende kan det forklares med, at der siden 2007 har været et omfattende arbejde med renovering af kommunens skoler., Samsø, Læsø og Ærø var de tre kommuner, der brugte mest på transport og infrastruktur. Det skyldes, at de alle har haft store anlægsudgifter til havne og færgedrift.,  , Størst stigning indenfor transport og infrastruktur, Samlet set har kommunerne siden 2007 brugt mellem 18,1 og 20,5 mia. kr. om året - opgjort i 2016-priser - på anlæg til fx at renovere skoler, bygge veje eller opføre svømmehaller. , Transport og infrastruktur, som bl.a. dækker over anlæg af veje, rundkørsler og havne, har stået for en stigende andel af disse anlægsudgifter. I 2007 var anlægsudgifter til transport og infrastruktur 2,4 mia. kr. eller 13,0 pct. af de samlede anlægsudgifter. I 2016 var transport og infrastrukturs andel steget til 4,8 mia. kr. eller 25,8 pct. af anlægsudgifterne. Anlægsudgifterne til folkeskoler steg også fra 2,9 mia. kr. eller 15,7 pct. i 2007 til 3,5 mia. kr. eller 18,9 pct. i 2016. Her var stigningen størst i 2009 og 2010, og folkeskolers andel af de samlede anlægsudgifter har efterfølgende ligget på et lavere niveau., Efter et fald de foregående år steg kommunernes anlægsudgifter til kultur fra 2012 til 2015. Anlægsudgifterne til kultur omfatter bl.a. opførelse og renovering af stadions, idrætsanlæg, svømmehaller og biblioteker. Efter et mindre fald fra 2015 udgjorde kultur 2,1 mia. kr. i 2016 svarende til 11,2 pct. af de samlede anlægsudgifter., Anlægsudgifter til administrativ organisation, fx opførsel og renovering af rådhuse og andre administrationsbygninger, faldt frem til 2012 og har siden ligget forholdsvis stabilt. I 2016 udgjorde de 1,3 mia. kr. eller 6,9 pct. af de samlede anlægsudgifter. Anlægsudgifter til dagtilbud steg frem til 2011, men de er siden faldet med 0,9 mia. kr. og udgør nu 5,4 pct. af de samlede anlægsudgifter. , Transport og infrastruktur, folkeskoler, kultur, dagtilbud og administrativ organisation omfatter flere af de største poster i kommunernes anlægsregnskaber og stod for omkring 70 pct. af anlægsudgifterne. Resten af anlægsudgifterne gik fx til plejehjem, sundhedshuse og byfornyelse., Du kan se tallene for kommunernes anlægsudgifter fra 2007 til 2016 i , dette regneark, ., Statistikken for kommunernes regnskaber kan findes , her, ., Kontakt Kevin Vejrup på 39 17 34 66 eller , kev@dst.dk, , hvis du har spørgsmål til artiklen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-05-03-Kommuner-langt-fra-storbyerne-har-typisk-lavest-anlaegsudgifter

Bag tallene

Færre førtidspensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)

Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 af landets 98 kommuner siden 2008. Kommunerne med de største fald i andelen på førtidspension ligger typisk i Region Hovedstaden, mens kommuner, hvor andelen er steget ligger i Jylland samt Bornholm., 9. november 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 9. november 2017 kl. 9.55: Der har desværre været fejl i tallet for førtidspensionister og andelen på førtidspension i hele landet. Det er nu rettet og markeret med rødt., På landsplan modtog , 206.200, personer eller , 5,9, pct. af alle personer mellem 18 og 64 år en form for førtidspension i januar 2017. Det er , 30.400, færre end i januar 2008, hvor , 6,9, pct. af de 18-64-årige var førtidspensionister. Det viser , tal fra Danmarks Statistik, ., På , kommunalt niveau er der dog forskel i udviklingen, . Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 kommuner og steget i 13. Af de ti kommuner med størst fald i andel af borgere på førtidspension ligger kun Svendborg og Odsherred kommuner uden for Region Hovedstaden., I Brøndby Kommune er andelen af de 18-64-årige på førtidspension faldet mest (2,7 procentpoint) fra 9,9 pct. i januar 2008 til 7,2 pct. i januar 2017. Derefter følger København med et fald på 2,3 procentpoint til 2,7 pct. i 2017 og Halsnæs, hvor andelen på førtidspension er faldet med 1,9 procentpoint til 6,7 pct. i 2017., Kommunerne Læsø (2,0 procentpoint), Frederikshavn (1,6 procentpoint) og Bornholm (0,7 procentpoint) havde den største stigning i andelen af indbyggere mellem 18 og 64 år på førtidspension fra januar 2008 til januar 2017., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Andelen af 18-64-årige på førtidspension i januar 2017 var størst i Lolland (14,1 pct.), Langeland (12,3 pct.) og Nyborg (10,8 pct.) kommuner. Også i Bornholm, Odsherred, Guldborgsund og Morsø kommuner modtog mere end 10 pct. af de 18-64-årige førtidspension i januar 2017., Til sammenligning modtog den mindste andel af de 18-64-årige førtidspension i Gentofte (2,5 pct.), Dragør (2,6 pct.) og Københavns (2,7 pct.) kommuner i 2017. Rebild Kommune havde med 4,5 pct. den laveste andel førtidspensionister blandt de 18-64-årige vest for Storebælt., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Nye førtidspensioner, Faldet i andelen af personer på førtidspension afspejler et fald i antallet af nytildelte førtidspensioner, som , Ankestyrelsen, opgør sammen med overgang fra førtidspension til folkepension., På landsplan faldt antallet af nytildelte førtidspensioner fra 14.621 i 2012 til 5.743 i 2013. Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Opdelt på alder er faldet i nytildelte førtidspensioner da også relativt størst blandt de 18-39-årige, hvor antallet af nytildelte førtidspensioner er faldet med 59 pct. fra 2012 til 2016. Nedgangen i nytildelte førtidspensioner til personer over 40 år er i samme periode noget mindre, nemlig 39 pct., Anm. : Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Kilde: , Ankestyrelsen

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-09-faerre-foertidspensionister-stor-forskel-mellem-kommunerne

Bag tallene

Julefrokost bliver dyrere i år

Der er udsigt til en dyrere julefrokost i år – uanset om den afholdes på en restaurant eller inden for hjemmets fire vægge. , 24. november 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Vi nærmer os den klassiske julefrokostsæson, og igen i år skal man have flere penge op af lommen, hvis man deltager i festen. Hvis julefrokosten afholdes ude i byen på fx en restaurant eller en cafe, så er regningen steget med 5,3 pct., hvis vi sammenholder de nyeste tal i forbrugerprisindekset fra oktober 2023 med oktober 2022. Vælger man i stedet at købe ind til festen i supermarkedet, så vil regningen for fødevarer samlet set lyde på 3,5 pct. mere end den gjorde sidste år. Til sammenligning er den samlede stigning i forbrugerprisindekset kun 0,1 pct. i samme periode. , ”Generelt er oplevelser – herunder restaurantbesøg – blevet dyrere i løbet af det seneste år, og derfor skal man forvente, at regningen er højere, når der skal afregnes. Vælger man i stedet at tage turen til supermarkedet og lægge de traditionelle julefrokostvarer i indkøbskurven, kan der være stor forskel i udviklingen alt efter, hvad man køber. Fx er æg og friske grøntsager steget henholdsvis 7,2 og 7,8 pct. i pris. Til gengæld ligger prisen for varer som svinekød, smør og fisk på omkring samme niveau som for et år siden,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik og fortsætter:, ”Stigningerne på såvel fødevarer som restaurantbesøg skal ses i lyset af, at de allerede var steget fra oktober 2021 til oktober 2022, og nu er de fra oktober 2022 til oktober 2023 steget yderligere. Dog kan vi se, at fødevarer generelt er faldet en smule i pris siden juli 2023.” , Forbrugerprisindeks, oktober 2023 ift. oktober 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Prisen for desserten vil også være højere, da slik og marcipan koster 11,6 pct. mere, og chokolade er steget med 6,6 pct. ift. oktober 2022. , Derimod er prisen for at tænde komfuret eller opvarme hjemmet faldet, da der har været prisfald på hhv. 58,1 og 48 pct. på naturgas og elektricitet. , ”De store fald i energi skyldes, at vi oplevede meget store prisstigninger på energi fra oktober 2021 til oktober 2022. Prisen på elektricitet toppede i oktober 2022, mens prisen på gas toppede en måned tidligere nemlig i september 2022. Prisniveauet for energi er nu på niveau med oktober 2021,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Dyrere øl, spiritus og alkoholfri øl i supermarkederne , Bliver julefrokosten afholdt inden for hjemmets fire vægge eller et sted, hvor man selv skal sørge for drikkevarer, bliver det dyrere end sidste år. Prisen på spiritus er steget med 4,6 pct., og hælder man øl i glasset, så er prisen 4,4 pct. højere end for et år siden. Den største stigning ses på øl med lavt alkoholindhold og alkoholfrie øl, som nu koster 14,8 pct. mere end ved julefrokosten sidste år. Derimod er prisen på vin faldet 0,2 pct. Bliver julefrokosten afholdt på en restaurant eller café, og bestiller man en kold øl, så skal man betale 5,8 pct. mere, end man skulle sidste år. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-24-julefrokost-bliver-dyrere-i-aar

Bag tallene

Statistikdokumentation: Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Henrik Huusom , 40 38 36 43 , hhu@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse 2023 , Tidligere versioner, Formålet med undersøgelsen er at vurdere antallet af brændeovne mv. samt at opgøre forbruget af brænde og anden biomasse til opvarmning i danske husstandes boliger og fritidshuse. Undersøgelsens resultater anvendes blandt andet til Energistyrelsens årlige energistatistik, Miljøministeriets vurdering af emissioner fra brændeovne i Danmark. Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der er udsendt til en stikprøve af husstande i Danmark. Undersøgelsen er gennemført hvert andet år, og på Energistyrelsens hjemmeside kan findes rapporter tilbage til 2009. Den aktuelle undersøgelse er gennemført af Danmarks Statistik i samarbejde med Energistyrelsen., Indhold, Statistikken opgør antallet af boliger og fritidshuse, som helt eller delvist opvarmes af brændeovne mv. samt hvor stor en andel disse boliger udgør af den samlede boligmasse. Desuden opgøres det samlede forbrug af brænde mv. svarende til året 2023. Resultaterne præsenteres som totaler og fordelt efter geografi, primære varmekilder, brændeovnstyper samt boligtyper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Brændeundersøgelsen er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse. Interviewene er indhentet via web-skema, og der er senest indsamlet ca. 20.000 besvarelser. De udtrukne respondenter opregnes til landsniveau ved hjælp af baggrundsoplysninger fra befolknings- og boligstatistikregistre. Resultaterne korrigeres for bortfald og data fejlsøges på både mikro- og makroniveau. Under databehandlingen rettes et begrænset antal besvarelser på grund af ikke-konsekvente eller åbenlys forkerte svar. Husstandenes brug af brænde, træbriketter og træpiller omregnes fra fysiske mængder til et samlet energiforbrug ud fra standardværdier for energiindhold., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Undersøgelsen er udarbejdet med støtte i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, der bruger resultaterne til opgørelser af energiforbruget og til beregning af partikeludledning fra brændefyring. Derudover er statistikken interessant for andre med interesse for energi og miljø. Da undersøgelsen er helt ny i regi af Danmarks statistik, er der endnu ingen erfaringer med brugertilfredsheden., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der vil altid være fejl forbundet med stikprøve- og spørgeskemabaseret statistik. Spørgerammen er gennemgået og kvalitetssikret inden udsendelse, men det kan sjældent undgås, at der alligevel kan identificeres fejlkilder efterfølgende. Statistikkens resultater sammenlignes med tidligere, relevante undersøgelser af brændeforbrug mv. og afvigelser må forventes som følge af almindelig stikprøveusikkerhed, mindre forskelle databehandling og reelle ændringer i udbredelse og forbrugsmønstre vedrørende opvarmning i private boliger og fritidshuse., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Undersøgelsen udarbejdes hvert andet år, og udgivelsestiden er to måneder fra ultimo maj til ultimo august. Det er ikke muligt at vurdere punktligheden, da statistikken er ny i regi af Danmarks Statistik., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken afløser tidligere udgaver af Brændeundersøgelsen, der på Energistyrelsens initiativ som hovedregel har været udarbejdet hvert andet år, senest for 2021. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Det er planen, at statistikken offentliggøres hvert andet år i Statistikbanken under emnet , Energiforbrug, og overskriften , Brænde og anden biomasse til opvarmning, samt i Nyt fra Danmarks Statistik om Energiforbrug. Mere detaljerede resultater kan desuden hentes på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/brug-af-braende-og-anden-biomasse-til-opvarmning-i-boliger-og-fritidshuse

Statistikdokumentation

Bestyrelsen

Danmarks Statistik ledes af en bestyrelse med rigsstatistikeren som formand og syv andre medlemmer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og udpeger en næstformand blandt medlemmerne. Bestyrelsen med rigsstatistikeren som formand har i henhold til lovgivningen følgende ansvarsområder:, Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede strategiske og økonomiske ledelse af Danmarks Statistik, mens rigsstatistikeren har eneansvaret for fastlæggelse af de faglige kriterier for udvikling, indsamling, udarbejdelse og formidling af Danmarks Statistiks statistikproduktion., Bestyrelsen sikrer den faglige uafhængighed for den officielle statistik og for institutionen Danmarks Statistik., Bestyrelsen behandler og træffer beslutning i sager af betydning for institutionens strategiske ledelse, herunder arbejdsplan, statistikprogram og budget. Bestyrelsen beslutter i hvilket omfang og på hvilken måde, der skal indhentes oplysninger fra erhvervslivet, herunder ved udmøntning af EU- og national lovgivning. Bestyrelsen har herved ansvaret for den indberetningsbyrde, Danmarks Statistik pålægger erhvervslivet., Bestyrelsen træffer via arbejdsplan og statistikprogram beslutning om, hvilke oplysninger offentlige myndigheder og institutioner skal afgive til Danmarks Statistik., Medlemmerne af Danmarks Statistiks bestyrelse, : , Martin Ulrik Jensen (formand), rigsstatistiker, David Dreyer Lassen (næstformand), professor ved Københavns Universitet, Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Mads Bryde Andersen, professor ved Københavns Universitet, Rikke Hougaard Zeberg, direktør i Klimadatastyrelsen, Anne Lawaetz Arhnung, tidl. adm. direktør i Landbrug og Fødevarer, Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Signe Krogstrup, direktør i Danmarks Nationalbank, Forretningsorden for bestyrelsen for Danmarks Statistik, Bestyrelsesreferater, Beslutningsreferaterne er jf. Forretningsorden for Styrelsen for Danmarks Statistik er tilgængelig på hjemmesiden, så snart de er godkendt. , Bestyrelsesmødet 17. marts 2025, Bestyrelsesmødet 9. december 2024, Bestyrelsesmødet 1. oktober 2024, Bestyrelsesmødet 24. juni 2024, Bestyrelsesmødet 18. marts 2024, Bestyrelsesmødet 12. december 2023, Bestyrelsesmødet 5. oktober 2023, Bestyrelsesmødet 20. juni 2023, Bestyrelsesmødet 29. marts 2023, Bestyrelsesmødet 12. december 2022, Bestyrelsesmødet 19. september 2022, Bestyrelsesmødet 27. juni 2022, Bestyrelsesmødet 25. april 2022, Bestyrelsesmødet 8. januar 2022, Bestyrelsesmødet 8. november 2021, Bestyrelsesmødet 29. juni 2021, Bestyrelsesmødet 25. marts 2021, Bestyrelsesmødet 9. dec. 2020, Bestyrelsesmødet 24. sept. 2020, Bestyrelsesmødet 25. juni 2020, Bestyrelsesmødet 20. april 2020, Bestyrelsesmødet 10. december 2019, Bestyrelsesmødet 2. oktober 2019, Bestyrelsesmødet 11. juni 2019, Bestyrelsesmødet 26. marts 2019, Bestyrelsesmødet 10. december 2018, Bestyrelsesmødet 2. oktober 2018, Bestyrelsesmødet 2. juli 2018, Styrelsesmødet 14. marts 2018, Styrelsesmødet 12. december 2017, Styrelsesmødet 27. juni 2017, Styrelsesmødet 21. marts 2017, Styrelsesmødet 7. december 2016, Styrelsesmødet 21. september 2016, Styrelsesmøde 20. juni 2016, Styrelsesmøde 17. marts 2016, Styrelsesmødet 8. december 2015, Styrelsesmødet 1. oktober 2015, Styrelsesmødet 24.juni 2015, Styrelsesmødet 24. marts 2015, Styrelsesmøde 11. december 2006, Styrelsesmøde 27. september 2006, Styrelsesmøde 21. juni 2006, Styrelsesmøde 30. marts 2006, Styrelsesmøde 13. december 2005, Styrelsesmøde 28. september 2005

https://www.dst.dk/da/OmDS/organisation/bestyrelsen

2/3 af større danske virksomheder engagerer sig i verdensmålene

Danmarks Statistik har undersøgt, hvordan større virksomheder forholder sig til FN’s verdensmål. Resultaterne offentliggøres i dag kl. 9 på , www.dst.dk/sdgvirk, , og ligger til grund for to events på Folkemødet 2019., 14. juni 2019 kl. 9:00 ,  , I alt 178 større danske virksomheder har svaret på en ny undersøgelse Danmarks Statistik har lavet for at sætte fokus på erhvervslivets engagement i forhold til FN’s verdensmål. Ud af de 178 virksomheder har næsten 120 svaret, at de tænker verdensmålene ind i virksomhedens aktiviteter. Det svarer til ca. 2/3 af de deltagende virksomheder. Billedet er stort set det samme, uanset om der er tale om industrivirksomheder, handels- og transportvirksomheder eller om servicevirksomheder., ”Med den nye information, kan vi se, at der i hvert fald blandt større virksomheder er en bred interesse for at være med til at gøre en indsats i forhold til FN’s verdensmål, og at denne interesse ikke blot er at finde i udvalgte brancher,” fortæller direktør i Danmarks Statistik Niels Ploug og tilføjer:, ”Vi har desuden dykket ned i eksisterende statistikker om erhvervslivet og samlet en buket af brancheopdelte resultater fra virksomhederne i relation til nogle af verdensmålene. Blandt andet kan man finde udviklinger inden for henholdsvis økonomi, miljø og energi samt for ligestilling. Den samlede pakke danner grundlag for eventen verdensmålene og virksomheder, som vi afvikler på Folkemødet 2019”., Resultaterne, som blev offentliggjort i dag, findes på , www.dst.dk/sdgvirk, . På sitet har virksomhederne desuden en mulighed for at præsentere en mere dybdegående beskrivelse af deres engagement inden for verdensmålene., Indikatorerne for verdensmålene udvikler sig løbende, Danmarks Statistik har ud over de nye indikatorer for virksomhederne også opdateret de eksisterende indikatorer for verdensmålene samt tilføjet en række nye. Disse falder blandt andet under mål 3 (sundhed), 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst), og 9 (industri, innovation og infrastruktur). Nogle  af tilføjelserne er  løbende blevet gjort tilgængelige på , www.dst.dk/sdg, , men i dag byder på yderligere opdateringer., Med dagens offentliggørelse vil der være 140 tilgængelige indikatorer for Danmarks udvikling i forhold til FN’s Verdensmål. Det er dog blot et skridt på vejen frem mod det fulde overblik., ”Indsatsen for at udarbejde indikatorerne for verdensmålene er fortsat i gang, og der mangler endnu nogle indikatorer, som Danmarks Statistik gradvist vil få på plads sammen med relevante partnere. Faktisk er der også nogle indikatorer, der afventer en definition fra FN’s side, før vi kan komme i gang. Men vi offentliggør løbende resultaterne af indsatsen, når vi har dem,” fortæller Niels Ploug., Tal for de nye indikatorer og opdateringer af de eksisterende indikatorer fremlægges på Folkemødet 2019 i forbindelse med arrangement i Verdensmålsteltet kl. 9.00. Desuden ligger indikatorerne om virksomhederne til grund for debatten ”Verdensmål og virksomheder”, der finder sted i dag kl. 15-16 i teltet #Faktaboksen (J18) på Folkemødet 2019. Her vil blandt andet repræsentanter fra Novo Nordisk, Pension Danmark og COOP diskutere deres indsats i forhold til verdensmålene., Se nærmere på link, Har du spørgsmål vedrørende www.dst.dk/sdgvirk, er du velkommen til at kontakte Ole Olsen på 3917 3863 / 3059 2688 eller , olo@dst.dk, . Hvis du har generelle spørgsmål til Danmarks Statistiks involvering i verdensmålene, kan du kontakte Niels Ploug på 2033 0875 eller , npl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-06-14-2-3-af-stoerre-danske-virksomheder-engagerer-sig-i-verdensmaalene

Pressemeddelelse