Søgeresultat

Innovation og patenter

Hvor i Danmark er der flest innovative virksomheder, og hvor mange handler med patenter? Her er statistikken om innovation og patenter.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/forskning-udvikling-og-innovation/innovation-og-patenter

Emneside

PENSION_PRAE

Navn, PENSION_PRAE , Beskrivende navn, Pension inkl. ATP pr. præsteret time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Pension inkl. ATP pr. præsteret time i kr., Pension inkl. ATP pr. præsteret time hed før år 2009 PENSION. PENSION findes dog i det gamle LON register indtil 2010. , Detaljeret beskrivelse, Pension inkl. ATP pr. præsteret time i kr., Pension inkl. ATP pr. præsteret time hed før år 2009 PENSION. PENSION findes dog i det gamle LON register indtil 2010., Indeholder både lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag - herunder ATP. Bidrag til pension og ATP-bidrag, arbejdsmarkedspension og andre pensionsordninger, der administreres af arbejdsgiver og fører til fradrag i A-indkomsten. Pensionsordninger som ikke administreres af arbejdsgiver indgår ikke. Pensionsbidrag, der stammer fra fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale, medregnes ikke., Beregning af Pension inkl. ATP pr. præsteret time i kr.:, Pension inkl. ATP pr. præsteret time = (Samlet bidrag til arbejdsgiveradministreret pension og ATP)/Præsterede timer., Fra og med 2018 er tjenestemandspension imputeret ud fra aktuarmæssig beregning på jobniveau baseret på den internationalt anerkendte Freiburg metode, hvor man ender op med at have identificeret nogle grupper af karriereveje opdelt på sektor, hvor den optjente bidragsprocent er den samme. Disse beregninger erstatter de tidligere 15%, som tjenestemændenes optjeningsbidragsprocent var sat til tidligere. I modsætning til tidligere har man også identificerede tjenestemænd i den private sektor (ansat i selskaber der tidligere var statslige), der tilsvarende er beregnet optjent tjenestemandspension for ved hjælp af de aktuarmæssige beregnede bidragsprocenter. , Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, PENSION_PRAE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/pension-prae

Statistikdokumentation: Stofmisbrugsbehandling

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Benedikte Beckman Nygaard , 21 19 10 53 , bbn@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Stofmisbrugsbehandling 2024 , Tidligere versioner, Stofmisbrugsbehandling 2023, Stofmisbrugsbehandling 2022, Stofmisbrugsbehandling 2021, Stofmisbrugsbehandling 2020, Stofmisbrugsbehandling - Social 2019, Stofmisbrugsbehandling - Social 2018, Stofmisbrugsbehandling - Social 2017, Stofmisbrugsbehandling - Social 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Indberetningspligt kommunen - Colectica (pdf), Indberetningspligt stofmisbrugsbehandlingstilbud - Colectica (pdf), Statistikkens formål er at belyse stofmisbrugsbehandling i Danmark, som kommunerne visiterer til borgere efter Servicelovens § 101, Sundhedslovens § 142 og Barnets Lov § 33. Statistikken anvendes bl.a. til at redegøre for omfanget af borgere i stofmisbrugsbehandling, antal og typer af stofmisbrugsbehandlinger samt til at overvåge overholdelse af behandlingsgarantien på 14 dage fra anmodning om behandling til iværksættelse af behandling., Statistikken er udarbejdet siden 2015 og er sammenlignelig i hele perioden, men der er løbende sket betydelige forbedringer af datakvaliteten. Ved denne udgivelse har alle kommuner godkendt deres indberetninger for 2021-2024., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af kommunernes stofmisbrugsbehandling opgjort i antal aktiviteter (anmodning, iværksættelse, afslutning), forløb og personer. Statistikken opdeles på kommuner, køn og aldersgrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indberettes løbende af kommuner (eller stofmisbrugsbehandlingstilbud på vegne af kommunerne) direkte til , Stofmisbrugsdatabasen, eller automatisk gennem system-til-systemløsninger via kommunernes fagsystem., Data gennemgår en omfattende datavalideringsproces. Efter valideringen og kommunernes godkendelse af, at data er retvisende, gennemføres databehandling, fx i form af fjernelse af personer med invalide personnumre og afslutning af forløb, hvis personen er død. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for alle med interesse for stofmisbrugsområdet, herunder bl.a. forskere, kommuner, stofmisbrugsbehandlingstilbud, regioner, ministerier samt interesseorganisationer. Statistikken giver konkret viden om den offentligt visiterede og betalte stofmisbrugsbehandling i Danmark og bidrager mere generelt til en afdækning af stofmisbrugsområdet. Datagrundlaget bruges i forskningsøjemed og internationalt i EU-regi, men også i policy-sammenhænge af bl.a. Social- og Boligministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at udforme ny politik på stofmisbrugsområdet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision og pålidelighed er under løbende forbedring. Der er modsat tidligere år for tællingsårene 2021-2024 opnået fuld dækning, hvilket betyder, at samtlige 98 kommuner har godkendt deres data., Der kan generelt være usikkerhed grundet varierende og mangelfuld registreringspraksis i kommunerne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt seks måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken i 2025 offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet for 2015-2024 og er sammenlignelig i hele perioden for de kommuner, som har godkendt deres indberetninger for tællingsåret., Ved sammenligning med andre lande skal der tages det forbehold, at registreringspraksis og strukturelle forskelle lande imellem kan have indflydelse på sammenligneligheden. På det internationale område er Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen ansvarlige for at indberette til , EUDA, , hvorfor henvendelser om international sammenlignelighed med fordel kan rettes til dem., Ved sammenligning over tid bør der tages forbehold for kommunernes forskelle i registreringspraksis, ligesom visse spørgsmål kan tolkes forskelligt afhængigt af den sagsbehandler, som udfylder skemaerne. Derudover kan ændrede indberetningskrav over tid og flytning af stofmisbrugsbehandling til forskellige myndigheder påvirke sammenligneligheden. Fra 1. januar 2024 blev skemaerne Indskrivning, Ydelser og Udskrivning frivillige at indberette, og pr. 1. januar 2025 var de ikke længere mulige at indberette. Derfor bliver SMDB_IBIB ikke længere opdateret og datasættet er nu lukket., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Stofmisbrug, . Se mere på statistikkens , emneside, og statistikkens , oplysningsside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/stofmisbrugsbehandling

Statistikdokumentation

Hjælp og typiske spørgsmål og svar om digital indberetning

Hvordan forbereder man sin indberetning? (PDF-kladde m.m.), I kan downloade en oversigt med alle spørgsmål i jeres indberetning. Den kan bruges som kladde, og hvis flere medarbejdere skal bidrage til eller godkende en indberetning. Find kladden på indberetningens startside under "Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.)". , Se alle startsider her, ., Vi anmoder de enkelte virksomheder om så få oplysninger som muligt, og jeres virksomhed kan få vist færre spørgsmål i den digitale indtastningsløsning, end I kan se i kladden., Antal viste spørgsmål kan afhænge af jeres virksomhedstype m.m. I nogle indtastningsløsninger kan nogle felter være forudfyldt med virksomhedsspecifikke oplysninger fra administrative kilder m.m. Jeres indtastede oplysninger bliver valideret ved hvert sideskift, og jeres svar kan være styrende for, hvilke oplysninger I skal udfylde – og hvilke spørgsmål, der eventuelt skjules – på de følgende sider., Indberetning via upload af fil , Hvis jeres indberetning foregår via upload, skal I anvende en statistikspecifik fil-skabelon. , Se vejledning til fil-upload her., Kan man udfylde sider i indberetningen i selvvalgt rækkefølge?, Vi anmoder de enkelte virksomheder om så få oplysninger som muligt., Antal viste spørgsmål kan afhænge af jeres virksomhedstype m.m. Jeres indtastede oplysninger bliver valideret ved hvert sideskift. og jeres svar kan være styrende for, hvilke oplysninger I skal udfylde – og hvilke spørgsmål der eventuelt skjules – på de følgende sider. , Derfor kan I ikke springe frit mellem siderne uden at udfylde oplysninger undervejs. Bemærk også, at I kan få vist færre spørgsmål i indtastningsløsningen end i kladden. , Kan man se tidligere indsendte indberetninger?, Hvis du selv har indsendt indberetningen, : Log ind med dit MitID, og hent en kopi af din indberetning., Hvis en kollega har indsendt indberetningen, : Kollegaen kan logge ind med sit MitID og fjerne sin MitID-lås. Du kan også , kontakte vores support, , som kan hjælpe med at låse op.,  , Det er kun muligt at genåbne kladder og se indsendte indberetninger, hvis I har indberettet via en digital indtastningsløsning. Hvis I indberetter via fil-upload kan I gemme den uploadede fil lokalt., Kan flere medarbejdere bidrage til en indberetning?, Når du logger ind og påbegynder indtastning, bliver løsningen låst til dit MitID. Låsen sikrer jeres fortrolige data. Flere medarbejdere kan bidrage til eller godkende en indberetning på følgende måder:, Hent PDF-oversigt/kladde med alle spørgsmål , på indberetningens startside, og indhent oplysninger og godkendelser fra relevante kolleger, før du logger ind, indtaster og indsender., Udfyld og gem digital kladde – og lås op for kollega, : Log ind med MitID > Udfyld indberetningen så godt som muligt > Vælg ”Afbryd og gem kladde” på sidste side – under knappen ”Indsend”. Gå til indberetningsoversigten > Klik på hængelås ud for indberetningen, og fjern din MitID-lås. Nu kan en kollega logge ind, kontrollere og eventuelt rette oplysninger og indsende indberetningen., Udfyld, indsend, print – og ret, : Log ind med MitID > Udfyld indberetningen så godt som muligt > Indsend > Download/print en kopi af det indsendte. Nu kan relevante kolleger gennemse og eventuelt rette i kopien., Du kan selv logge ind, genåbne, rette og genindsende med dit MitID., Du kan logge ind med MitID og fjerne din MitID-lås. Nu kan en kollega logge ind, kontrollere og eventuelt rette oplysninger og genindsende indberetningen., Bemærk, : Det er den senest , indsendte, version, der er den gældende., Vi arbejder p.t. på en løsning, så det bliver muligt at downloade en kopi til gennemsyn – , før, der indsendes., Kan en revisor eller anden tredjepart indberette via fuldmagt?, Hvis jeres revisor eller anden tredjepart skal indberette på jeres vegne, skal I oprette en fuldmagtsaftale., Opret fuldmagtsaftale, hvis jeres indberetning foretages af revisor eller anden tredjepart, ., Kan man få dispensation for digital indberetning?, Danmarks Statistik kan kun dispensere fra kravet om digital indberetning, hvis der foreligger ganske særlige grunde, fx hvis jeres virksomhed:, ikke har mulighed for at få adgang til internet., ikke kan få et CVR-nummer – og digital indberetning ikke kan foretages uden MitID Erhverv., ikke kan få en tredjepart til at foretage indberetningen., En dispensation for digital indberetning fritager , ikke , virksomheden fra indberetningspligt., En virksomhed, der ønsker fritagelse for digital indberetning, skal indsende en begrundet skriftlig ansøgning til Danmarks Statistik senest 15 dage før udløbet af fristen for indberetning. , Ansøg om dispensation (PDF), ., Eventuel fritagelse for digital indberetning glæder i to år og omfatter alle indberetninger, som virksomheden bliver anmodet om.

https://www.dst.dk/da/Indberet/vejledning-til-digital-indberetning/typiske-spoergsmaal-om-digital-indberetning

AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER

Navn, AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER , Beskrivende navn, Løntimer på prodjob , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løntimer på prodjob , Detaljeret beskrivelse, AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER angiver det samlede antal betalte timer, som er indberettet af arbejdsgiveren på det eller de prodjob, der indgår i jobbet., Løntimer defineres af SKAT, hvortil indberetningen foretages, som timer, for hvilke en arbejdsgiver har udbetalt løn, eller som dækkes af en udbetalt løn, og hvor lønnen er omfattet af oplysningspligten efter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. , For timelønnede omfatter løntimetallet det antal timer, som der i lønperioden er betalt løn for, inkl. timetallet for evt. betalt overarbejde. Der skal ikke indberettes løntimer under fravær (ferie, sygdom etc.), når lønmodtageren ikke får løn under fraværet., For fastlønnede, funktionærer o.l. skal indberettes timenormen samt timer for evt. udbetalt overarbejde. For månedsansatte på fuld tid er timenormen fx 160,33 timer (37 timer om ugen). Fuld tid indberettes altid med 160,33/37 timer pr. måned/uge ("normtid"), selvom den fastsatte og faktiske arbejdstid er større eller mindre. Hvis pågældende er ansat på deltid i forhold til normtiden, indberettes en forholdsmæssig andel heraf., For ansatte med en normtid på mere end 37 timer pr. uge, der aflønnes efter denne normtid, skal indberettes det antal timer, der aflønnes for. Fx ved 40 timer pr uge skal der indberettes 173,33 timer pr. måned. Der skal også indberettes løntimer (normtiden) for fx konsulenter, direktører mv., selvom lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, men er fastsat på baggrund af normtid, typisk 160,33 månedligt., Hvis der for en medarbejdergruppe gælder en anden norm for en fuldtidsansat end 37 timer om ugen, skal timetallet angives i forhold hertil. Hvis eksempelvis fuldtidsnormen for en månedslønnet ansat er 37,5 timer om ugen, og vedkommende har en betalt arbejdstid på 35 timer om ugen, skal der indberettes 35/37,5*160,33 = 149,64 timer pr. måned (mod 151,67 timer, hvis fuldtidsnormen for den pågældende havde været 37 timer)., Hvis lønnen udgør et fast beløb for en bestemt opgave uanset tidsforbrug, eller hvis lønnen er rent provisionsbaseret, skal der ifølge SKATs retningslinjer ikke indberettes løntimer (tidl. 999999,99 timer)., Der er også tale om betalte løntimer, hvis den ansatte får løn for en periode, hvor der ikke er udført arbejde, fx under ferie eller sygdom. , Hvis der ikke ydes løn for et antal timer, fx fordi der er aftalt et fast beløb for en opgaves udførelse eller aflønningen sker ved ren provision, og tidsfaktoren dermed ikke har betydning for aflønningen, skal der ikke indberettes løntimer. Det kan gælde fx rent provisionslønnede, sælgere, fiskere og taxichauffører. , Løntimer skal heller ikke indberettes i forbindelse med udbetaling for "ikke afholdte feriefridage", diverse tillæg og udbetaling af G-dage (dagpengegodtgørelse) mv., AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER er hentet fra Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder VPJ_LOENTIMER og indeholder summen af løntimer på komprimerede prodjob., ANVENDELSE af AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER: , AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER bruges til sammenlingning med AJO_LOENTIMER, som kan være imputeret., DATABRUD inden for AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER: , Før 2017 skulle der indbettes 999999,99 timer, hvis der eksempelvis var aftalt et fast beløb for en opgaves udførelse, eller aflønningen skete ved ren provision. På indberetninger modtaget før 27.11.2009 har timetal ingen decimaler og kan maksimalt udgøre 999 timer pr. indberetning., VALIDERING af AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER:, AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER valideres ikke. , Validering af det indberettede løntimetal til SKATs eIndkomst foretages i eIR, når der er foretaget en komprimering af de prodjob, der indgår i jobbet, jf. variablen AJO_LOENTIMER i beskæftigelse for lønmodtagere. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-indberettede-loentimer

Populationsbeskrivelse

I projektindstillingen skal populationen beskrives kort og præcist (uden fagtekniske termer, detaljer eller data specifikation), og det skal dokumenteres, hvem der danner populationen. Dette gøres under populationsbeskrivelsen i Danmarks Datavindue., Private institutioner kan selv danne populationen og få fuldt registerudtræk, hvis projektet undersøger en større gruppe af entiteter. For at få fuldt registerudtræk skal private institutioner begrunde behovet ud fra populationens størrelse. ,  , Når Forskningsservice skal danne populationen, Hvis Forskningsservice skal danne populationen til jeres projekt, foregår det på baggrund af en rammeaftale. Under populationsbeskrivelsen i Danmarks Datavindue beskriver I populationen kort og præcist (uden inddragelse af tekniske detaljer) og tilføjer, at Danmarks Statistik danner populationen. Efter modtagelse af projektindstillingen kontakter Forskningsservice jer om populationsdannelsen. , Eksempler på populationsbeskrivelse:, ’Populationen består af alle personer, som har været indlagt med astma, som matches med 5 kontroller på køn og fødselsår pr. case. Kontrollerne skal være i live og bosiddende i Danmark på casens indeksdato. Populationen dannes af Danmarks Statistik.’, ’Populationen består af personer, som har haft opholdstilladelse som flygtninge, samt familiesammenførte til flygtninge. Populationen dannes af Danmarks Statistik.’, Rammeaftale til udtræksbeskrivelse og populationsdannelse ,  , Hvordan laves udtræksbeskrivelsen til populationen?, Følgende elementer skal afdækkes til udtræksbeskrivelsen: ,  , Registre eller øvrige data, der skal anvendes , Perioder, herunder om I vil anvende registre, der opdateres årligt, pr. kvartal eller pr. måned (for eksempel opdateres BEF pr. kvartal), Betingelser ud fra specifikke variable og afgrænsning på konkrete variabelværdier (for eksempel, hvis populationen skal afgrænses på alder fra 15-76 år), Hvordan registre skal kobles (hvis der anvendes flere registre) herunder kobling baseret på specifikke variable og evt. nøgleregister,  , Særligt om case-kontrol populationer , Forskningsservice anvender betegnelsen ’case-kontrol populationer’ til analyser, hvor cases (fx eksponerede), sammenlignes med en referencegruppe (kontroller). Betegnelsen benyttes uagtet om type af studie. Beskriv kort og præcist, under populationsbeskrivelsen i Danmarks Datavindue, kriterierne for cases og kontroller i case-kontrol populationen, uden inddragelse af tekniske detaljer (herunder registre og variable). ,  , Hvordan laves udtræksbeskrivelsen til case-kontrol populationen?, Følgende elementer skal afdækkes til udtræksbeskrivelsen: , Hvad karakteriserer cases:, Registre, perioder, betingelser, samt hvordan registre kobles (se beskrivelsen ovenfor), Eventuel indeksdato (for eksempel dato for først afsluttede erhvervsuddannelse, første udskrivningsdato), Hvad karakteriserer puljen af mulige kontroller:, Registre, der skal anvendes til at danne puljen af mulige kontroller, Inklusions- og eksklusions kriterier baseret på specifikke variable og variabelværdier (for eksempel køn = 2 (kvinder), kommune = 607 (Fredericia), bopæl i perioden 01-01-2020 t/m 31-12-2023), Specifikke kriterier for case-kontrol populationen herunder:, Hvor mange kontroller, der udtrækkes per case, Om cases må være kontroller for andre cases, Om kontroller må skifte status i inklusionsperioden, Udtræk med eller uden tilbagelægning: , må én kontrol forekomme som kontrol for mere end én case (tilbagelægning)?, eller må én kontrol kun være kontrol til én specifik case (uden tilbagelægning)?

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/populationsbeskrivelse

ATIT

Navn, ATIT , Beskrivende navn, Investeringer, årets tilgang , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Regnskabsårets tilgang af anlægsaktiver opført til anskaffelsespris.Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Anskaffelsesprisen er anført før bogføringsmæssige og finansielle reguleringer, fx forskudsafskrivninger, kurstab og offentlige tilskud. Omfatter også alle aktiverede udgifter til egenproduktion af såvel materielle som immaterielle anlægsaktiver. Hvis der i regnskabsåret er indgået nye finansielle leasing-kontrakter, skal leasing-genstandenes anskaffelsessum medtages. , Finansiel leasing er kendetegnet ved, at der foreligger en længerevarende kontrakt (typisk svarende til aktivets brugstid), hvorefter alle væsentlige risici og fordele forbundet med den juridiske ejendomsret er overdraget til leasingtageren. Normalt vil de samlede afdrag i leasingperioden svare til anskaffelsessummen af det leasede aktiv., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for Statistikområde: Regnskabsstatistik kan i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i ATIT. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. ne", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, ATIT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/atit

Statistikdokumentation: It-anvendelse i virksomheder

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anton Lyngvold Erenbjerg , 20 14 57 90 , AEL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, It-anvendelse i virksomheder 2025 , Tidligere versioner, It-anvendelse i virksomheder 2024, It-anvendelse i virksomheder 2023, It-anvendelse i virksomheder 2022, It-anvendelse i virksomheder 2021, It-anvendelse i virksomheder 2020, It-anvendelse i virksomheder 2019, It-anvendelse i virksomheder 2018, It-anvendelse i virksomheder 2017, It-anvendelse i virksomheder 2016, It-anvendelse i virksomheder 2015, It-anvendelse i virksomheder 2014, Statistikken om it i virksomheder har til formål at belyse virksomhedernes anvendelse af informationsteknologi (it), herunder elektronisk handel samt fordele og barrierer ved brug af it-teknologier. Undersøgelsen er EU-harmoniseret, og spørgeskemaet anvendes i de fleste medlemslande. Statistikken indgår i Danmarks Statistiks belysning af informationssamfundet. Undersøgelsen om it-anvendelse i virksomheder er gennemført årligt fra og med 1998. , Indhold, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Et større antal variable udskiftes årligt som følge af ny teknologi og udviklingen i brugerbehov. Undersøgelsen dækker virksomheder med mere end 10 ansatte i de private, ikke-finansielle byerhverv., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er en årlig stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse. Data indsamles via digital indberetning. Datavalidering sker i form af konsistenskontroller i det digitale skema samt ved efterfølgende fejlsøgning og eventuel genkontakt til indberettere. De offentliggjorte resultater er opregnet til populationen. Der stratificeres på branche og virksomhedsstørrelse. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af ministerier, interesseorganisationer, forskere og journalister mv., som grundlag for politiske tiltag, analyser, artikler og forskningsprojekter mv. Et større antal variable udskiftes årligt som følge af ny teknologi og udviklingen i brugerbehov. Den løbende udvikling af statistikkens indhold foregår i tæt dialog med nationale interessenter samt i EU-regi. Statistikken er medfinansieret af EU., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Resultaterne fra undersøgelsen for virksomheder med mindst 10 fuldtidsansatte er baseret på besvarelser fra 4.071 virksomheder ud af en samlet population på 18.391 virksomheder. Da undersøgelsen er stikprøvebaseret, er alle resultater forbundet med en vis usikkerhed i form af tilfældig variation i forhold til branche og virksomhedsstørrelse. Der foretages hvert år usikkerhedsberegninger, og disse viser, at stikprøveusikkerheden er begrænset. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest syv måneder efter referenceperiodens udløb. Foreløbige resultater offentliggøres ikke. Resultater offentliggøres senest i september, hvor referenceperioden er januar samme år (for nogle variable det forgange kalenderår)., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Undersøgelsen er harmoniseret med EU's modelspørgeskema, som anvendes i de fleste medlemslande. Et større antal spørgsmål i undersøgelsen udskiftes årligt, så der er ikke en sammenhængende tidsserie for alle resultaterne. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , It i virksomheder, . Se mere på emnesiden om , It i virksomheder , ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/it-anvendelse-i-virksomheder

Statistikdokumentation

BASIS_STAND

Navn, BASIS_STAND , Beskrivende navn, Basisfortjenesten pr. standard time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Basisfortjenesten pr. standard time i kr., Detaljeret beskrivelse, Basisfortjenesten pr. standard time svarer til den gennesmnitlige basisfortjeneste, der optjenes under normal arbejdstid. Dvs. de timer som betales med normal sats. , Basisfortjenesten pr. standard time er inklusive de samlede feriebetalinger i kr. og består af grund-, kvalifikations- og funktionstillæg m.m., samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, særlig feriegodtgørelse, bruttotræk og fritvalgsordning. Den standardberegnede basisfortjeneste indeholder dermed ikke fraværsbetalinger, overtidsbetaling, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pension og genetillæg., Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. , Beregning af Basisfortjeneste pr. standard time i kr.:, Standardberegnede basisfortjeneste = (Basisfortjeneste/ (Betalte timer- Fraværstimer - Overarbejdstimer)) , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, BASIS_STAND har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/basis-stand

SALG_TYPE

Navn, SALG_TYPE , Beskrivende navn, Salgstype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angivelse af ejendomskategorien, fx enfamiliehuse, sommerhuse, landbrug osv. , Detaljeret beskrivelse, Variablen SALG_TYPE er blevet dannet hos Danmarks Statistik fra 2012 og frem. For perioden 1992-2011 blev variablen dannet hos SKAT ud fra de samme kriterier., Definitionen af de forskellige ejendomskategorier er primært baseret på SKAT's benyttelseskoder og antallet er vurderingsejendomme (=antal lejligheder)., For mere information om SKAT's benyttelseskoder henvises til SKAT:, http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=165738&vId=206534&search=benyttelseskode*, Definitionen af de forskellige ejendomskategorier er vist nedenfor:, Salgstype 011 - Enfamiliehuse på egen grund:, - Benyttelseskode = 1 (se link ovenfor), - Antal lejligheder = 1 (der er tale om 1 vurderingslejlighed), - Solgt areal < 5501 m2, Salgstype 012 - Tofamilie- og dobbelthuse på egen grund:, - Benyttelseskode = 1, - Antal lejligheder = 2, - Solgt areal < 5501 m2, Salgstype 013 - Trefamiliehuse på egen grund:, - Benyttelseskode = 1, - Antal lejligheder = 3, - Solgt areal < 5501 m2, Salgstype 014 - Rene beboelsesejendomme med 4-8 lejligheder på egen grund:, - Benyttelseskode = 1, - Antal lejligheder = 4-8 inkl., Salgstype 019 - Rene beboelsesejendomme med 9 lejligheder og derover på egen grund:, - Benyttelseskode = 1, - Antal lejligheder > 8, Salgstype 020 - Blandede beboelses- og forretningsejendomme på egen grund, ekskl. ejerlejligheder:, - Benyttelseskode = 02, Salgstype 030 - Rene forretningsejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Benyttelseskode = 03, Salgstype 040 - Fabriks- og lagerejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Benyttelseskode = 04, Salgstype 050 - Bebyggede landbrug:, - Benyttelseskode = 05, - Solgt areal > 20.000 m2 (2 ha), Salgstype 080 - Sommerhuse på egen grund:, - Benyttelseskode = 08, Salgstype 090 - Byggegrunde:, - Benyttelseskode = 09, Salgstype 210 - Ejerlejligheder til beboelse på egen grund:, - Benyttelseskode = 21, 26 og 27, Salgstype 990 - Andet bebygget:, - Benyttelseskode = oplyst, men ikke nævnt ovenfor, Salgstype 999 - Andre ejendomme:, - Benyttelseskode = uoplyst (rodekasse), Udviklingen i grafen over SALG_TYPE=11 (enfamiliehuse) følger stort set udviklingen i antallet af ejendomssalg over tid, omend på et lavere niveau. , Antal salg af enfamiliehuse begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt i 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_SALG_TYPE - Salgstype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 11, Enfamiliehuse, 01-01-1992, 12, Ejendomme med 2 lejligheder, 01-01-1992, 13, Ejendomme med 3 lejligheder, 01-01-1992, 14, Rene beboelsesejendomme med 4-8 lejligheder, 01-01-1992, 19, Rene beboelsesejendomme med 9 lejligheder eller derover, 01-01-1992, 20, Blandede beboelses- og forretningsejendomme, 01-01-1992, 210, Ejerlejligheder i alt, 01-01-1992, 30, Rene forretningsejendomme, 01-01-1992, 40, Fabrik og lager, 01-01-1992, 50, Landbrug i alt, 01-01-1992, 80, Sommerhuse, 01-01-1992, 90, Grunde under 2000 m2, 01-01-1992, 990, Andet bebygget, 01-01-1992, 999, Andre ejendomme, 01-01-1992

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/salg-type