Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3891 - 3900 af 4931

    Nøgletal på boligområder

    Få en statistisk profil af et selvvalgt boligområde i kommunen, Produktet består af en række faste tabeller, der samlet set giver et detaljeret overblik over befolkningen i et meget lille afgrænset geografisk område. Hvor mange bor der? Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har indbyggerne? Hvordan er deres beskæftigelsessituation? Hvor meget tjener de osv.? De Statistiske Nøgletal på Boligområder bruges hovedsageligt til analyser, som kan danne baggrund for fx boligselskabers indsatser eller for andre politiske beslutninger og prioriteringer. , Få indsigt i befolkningsudviklingen, Nøgletallene anvendes fortrinsvis af boligselskaber, kommuner men også af andre, der ønsker at få et overblik over de demografiske, økonomiske og sociale forhold i et boligområde. Det er fx nyttigt for kommuner at vide, om der er kommet flere ældre eller børnefamilier til et givet område, så kommunen kan allokere sine ressourcer bedst muligt., Tal fem år tilbage i tiden, Vi leverer 16 standardtabeller, der er baseret på de seneste tilgængelige tal. Tabellerne indeholder tidsserier på fem år, og du får både tal og procentangivelser for boligområdet og kommunen som helhed, så du kan sammenligne tallene. Derudover indeholder nøgletallene en oversigtstabel, der er defineret af Landsbyggefonden., Du får oplysninger om:, Alle beboere opdelt på aldersgrupper, Indvandrere/efterkommere fordelt på alder og vestlige/ikke vestlige lande , Antallet af børn efter antallet af forsørgere, Antal husstande fordelt på hustandstyper (enlige eller par med og uden børn), Til- og fraflyttede efter herkomst og husstandstype, Højest fuldførte uddannelse, Socioøkonomisk status (beskæftiget, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken), Personer uden beskæftigelse (ledig, aktiveret, kontanthjælpsmodtager, på sygedagpenge eller førtidspensionist), Offentligt forsørgede fordelt på ledighedsgrader, Personlig indkomst, Husstandsindkomst, Gennemsnitlig personlig indkomst for flyttede personer, Antallet af flyttede offentligt forsørgede personer, Kriminalitet, Dokumentation og Tabeleksempel, Pris, Pris for de 17 tabeller pr. boligområde: , kr. 6.075,- ekskl. moms , (kr. 7.593,75 inkl. moms), Levering, Tabellerne leveres som Excel-filer og sendes med e-mail inden for to uger efter, at vi har modtaget bestillingen., Diskretionsregler, Der kan forekomne diskretionering for at sikre, at man ikke kan identificere enkeltpersoner i statistikken. For at sikre at vi kan levere data på et boligområde skal det indehold mindst 20 lejemål/husstande., Bestilling, Du kan bestille Nøgletal på boligområder ved at trykke på bestillingsknappen nedenfor. Du vil så blive bedt om at navngive de udvalgte veje og adresser, der hører til det boligområde, du er interesseret i. Omfatter boligområdet mere end 10 vejstykker bedes du kontakte DST Consulting. , Hvis du ønsker tal for flere områder, skal du sende en ny bestilling for hvert boligområde du vil have tal for., Bestil, Ønsker du at genbestille flere tidligere leveringer, kan du udfylde nedenstående bestillingsark og sende til DST Consulting., Bestillingsark til bestilling af flere områder med reference til tidligere DS koder, Vær opmærksom på, at du ved bestilling accepterer , Danmark Statistiks Generelle aftalevilkår, ., Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, Skræddersyede løsninger, Hvis du gerne vil kombinere tabellerne med andre variable eller sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede løsninger, Relaterede produkter, Nøgletal på postnumre

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/noegletal/noegletal-paa-boligomraader

    Statistikdokumentation: Domme

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Jonas Ellemand , 24 90 74 98 , JOE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Domme 2024 , Tidligere versioner, Domme 2023, Domme 2022, Domme 2021, Domme 2020, Domme 2019, Domme 2018, Domme 2017, Domme 2016, Domme 2015, Domme 2014, Domme 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Voldtægtsforbrydelser_Domme (docx), Voldtægtsforbrydelser_Afgjorte biforhold (docx), Voldtægtsforbrydelser_Domme (docx), Engelsk_Voldtægtsforbrydelser_Domme (docx), Voldtægtsforbrydelser_Afgjorte biforhold (docx), Engelsk_Voldtægtsforbrydelser_Afgjorte biforhold (docx), Voldtægtsforbrydelser_Afgjorte biforhold (docx), Voldtægtsforbrydelser_Domme (docx), Rape Secondary cases_Afgjorte biforhold (docx), Rape Convictions_Domme (docx), Formålet med statistikken er at belyse udviklingen og antallet af strafferetlige afgørelser, i forbindelse med overtrædelse af straffeloven, færdselsloven og øvrige særlove. Statistikken kan føres helt tilbage til 1832, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1980 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal domme for overtrædelse af straffeloven, færdselsloven og øvrige særlove samt straflængden af frihedsstraffe. Afgørelserne omfatter frihedsstraffe, bøder, tiltaleundladelse og -frafald og frifindelser. Statistikken opdeles efter overtrædelsens art, afgørelsestype, køn, alder samt geografisk efter kommuner og regioner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden til statistikken er Rigspolitiets centrale kriminalregister. Data modtages årligt via system-til-system indberetning., De modtagne data gennemløber en sandsynlighedskontrol i form af en sammenligning med data fra året før, centrale variable fejlsøges for valide værdier og domme, der ikke er relevante, fraselekteres. På basis af de indberettede oplysninger beregnes længden af de ubetingede og betingede frihedsstraffe., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bliver anvendt bredt af myndigheder, organisationer, forskere, pressen mv. Tabellerne i Statistikbanken er hyppigt anvendt. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pålideligheden af statistikken om domme vurderes som god. Data leveres fra ét administrativt register og Danmarks Statistik modtager ét samlet udtræk om året., Statistikken omfatter de domme, der er registreret i det Centrale Kriminalregister på det tidspunkt, hvor udtrækket til Danmarks Statistik foretages, ca. 1. februar efter det aktuelle kalenderår. Der vil være et antal domme, der er afsagt i det pågældende år, men endnu ikke registreret på dette tidspunkt. Det betyder, at antallet af domme må antages at være undervurderet., Statistikken offentliggøres kun som endelige tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 3 måneder efter årets udløb. Punktligheden er særdeles høj, idet forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider sker yderst sjældent., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er siden 1979 udarbejdet på samme datagrundlag og er derfor på det overordnede plan sammenlignelig over tid., Som følge af lovændringer eller ønsker om belysning af særlige lovovertrædelser sker der løbende ændringer i inddelingen af lovovertrædelserne., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Domme, . Derudover indgår statistikken i Statistisk Tiårsoversigt samt i publikationen , Kriminalitet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/domme

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Produktivitetsudviklingen

    Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Magnus Børre Eriksen , 29 12 27 56 , MBE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktivitetsudviklingen 2024 , Tidligere versioner, Produktivitetsudviklingen 2023, Produktivitetsudviklingen 2022, Produktivitetsudviklingen 2021, Produktivitetsudviklingen 2020, Produktivitetsudviklingen 2019, Produktivitetsudviklingen 2018, Produktivitetsudviklingen 2017, Produktivitetsudviklingen 2015, Produktivitetsudviklingen 2014, Produktivitetsudviklingen 2011, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Kvalitetsvurdering af timeproduktion på brancheniveau (pdf), Formålet med statistikken Produktivitetsudviklingen er at undersøge udviklingen i produktionen pr. enhed af de ressourcer, der indgår og årsagen til udvikling i disse. Det enkleste og mest brugte produktivitetsbegreb er arbejdsproduktiviteten, som er det, denne statistik måler udviklingen i. Arbejdsproduktiviteten og årsagerne til ændringer i denne er beregnet tilbage til 1966., Indhold, Produktivitetsudviklingen er en årlig opgørelse af udviklingen i produktiviteten i samfundet. Produktivitet er grundlæggende et mål for, hvor meget man får ud af de ressourcer (arbejdskraft, produktionsapparat mv.), man bruger, når man producerer varer og serviceydelser. I denne statistik beregnes også hvilke ressourcer, der bidrager mest til udviklingen i produktiviteten. Produktivitetsudviklingen fordeles på brancher for de forskellige produktivitetskomponenter. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilderne er Registerbaseret ArbejdsstyrkeStatistik, nationalregnskabets tal for fast realkapital (produktionsapparat) og sektorfordelt bruttoværditilvækst og arbejdstimer (baseret på Arbejdstidsregnskabet). Arbejdsproduktivitet er den værdi, der skabes pr. arbejdstime (real bruttoværditilvækst pr. arbejdstime). Bruttoværdiværditilvæksten er værdien af produktionen minus værdien af de råstoffer, der anvendes i produktionsprocessen. Beregningerne baseres på den markedsmæssige (private) økonomi i nationalregnskabet, dvs. hele økonomien eksklusive "Offentlig forvaltning og service" og NPISH (Non-Profit Institutions Serving Households - fx idræts- og fagforeninger). , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Nationalregnskabet (herunder produktivitetsberegningerne) er relevant som talgrundlag for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold rækkende fra de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed over brancheorganisationer og lignendes anvendelser, til den almene interesse i viden om økonomiens struktur og udvikling., Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugere. Dette gøres gennem det Rådgivende udvalg for Økonomisk Statistik, brugere der tager direkte kontakt til Nationalregnskabet og gennem internationale fora. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen i beregningen af produktivitetsudviklingen er tæt forbundet med usikkerheden på de størrelser, der indgår i beregningen. Dvs. hvor godt, den mængde værdi, der kommer ud af en times arbejde er afspejlet i bruttoværditilvæksten i faste priser for branchen; kvaliteten af de beregnede timer og om der er særlige forhold i branchen, der gør arbejdsproduktivitet mindre relevant, fx en høj kapitalintensitet. For flere brancher bør arbejdsproduktivitetsudviklingen ikke stå alene i produktivitetsanalyser. Dette gælder fx for boliger, offentlig administration, undervisning og sundhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Første foreløbige version af Arbejdsproduktiviteten (AP) for år t offentliggøres ultimo marts i år t+1. Den endelige version af AP for år t offentliggøres ultimo juni i år t+3. Første foreløbige version af Produktivitetsudviklingen (årsagerne til AP) for år t offentliggøres senest i december i år t+1. Den endelige version af Produktivitetsudviklingen (årsagerne til AP) for år t offentliggøres senest i december i år t+3. Produktivitetsberegningerne publiceres rettidigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er baseret på nationalregnskabet. Derfor er statistikken konsistent med nationalregnskabet og sammenlignelig over tid. Desuden er statistikken sammenlignelig med andre landes produktivitetsberegninger, hvis de også er baseret på EU's retningslinjer for nationalregnskab., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Damarks Statistik, og offentliggøres i Statistikbanken under , Produktivitet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktivitetsudviklingen

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Svinebestanden

    Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Svinebestanden 2025 , Tidligere versioner, Svinebestanden 2024, Svinebestanden 2023, Svinebestanden 2022, Svinebestanden 2021, Svinebestanden 2020, Svinebestanden 2019, Svinebestanden 2018, Svinebestanden 2017, Svinebestanden 2016, Svinebestanden 2015, Svinebestanden 2014, Statistikken over svinebestanden er en opgørelse over det totale antal svin i Danmark. Den har blandt andet til formål, at danne grundlag for prognoser over kommende slagtninger og den fremtidige bestand af søer. Statistikken anvendes også i økonomiske og miljømæssige opgørelser og analyser. Svinebestanden er udarbejdet siden 1915, dog med ændringer i opgørelsesmetoden over tid. Den seneste ændring kom 1. april 2018. Forskellen på antal svin efter nye og den gammel metode er under 1 pct. Statistikken anses for at være sammenlignelig fra 1998 og frem., Indhold, Svinebestanden er en kvartalsvis stikprøvebaseret statistik over antal svin i Danmark. Statistikken er baseret på indberetninger fra landbrugsbedrifter i Danmark, som har svin ifølge det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR). Bestanden opgøres den første dag i hvert kvartal. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Fra 2020 offentliggøres statistikken ikke mere med sæsonkorrektion af det totale antal svin. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til opgørelsen af svinebestanden indsamles via elekroniske spørgeskemaer eller system-til-system løsningerne AgroVision (tidligere ArgoSofts Winsvin) og Danish Crown Data. Der er udvalgt en stikprøve på lidt under 1.200 landbrugsbedrifter i Danmark, som har svin i følge Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). Stikprøven er stratificeret efter det totale antal svin og typer af svin på den enkelte bedrift. Bedrifter med mange svin bliver udvalgt hver gang. De indberettede data fejlsøges, hvorefter de fejlsøgte data opregnes til populationen af svin. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Opgørelsen anvendes af landbrugets organisationer, Miljø- og Fødevareministeriet samt EU som grundlag for udarbejdelse af prognoser over kommende slagtninger af svin. Antallet af svin anvendes ligeledes i forbindelse med forskellige økonomiske og miljømæssige opgørelser og analyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det største usikkerhedsmoment er opdateringen og matchningen af de forskellige registre. Den relative spredning - stikprøveusikkerheden - er for svin i alt 0,5 pct. til 1,5 pct. EU-kravet er maksimalt 5 pct. Der beregnes usikkerhed på alle variable som et led i kvalitetsvurderingen af disse., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer kvartalsvis, cirka seks uger efter tællingsdagen. Statistikken udkommer normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede, dog har der i 2012 og 2013 været udsættelse af offentliggørelsen på grund af for lav besvarelsesprocent ved det annoncerede udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken har i sin nuværende form været gennemført siden april 1974, men har været opgjort siden 1915 efter forskellige opgørelsesmetoder med forskellige hyppighed. Da statistikken er forordningsbestemt, er der høj grad af sammenlignelighed med andre EU-lande, der leverer tilsvarende statistikker til Eurostat., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives halvårligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og offentliggøres kvartalsvist i statistikbanken under , Husdyr, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Tiårsoversigt, og indtil 2017 i , Statistisk Årbog, . Se mere på statistikkens , emneside, . Historisk data findes i , Husdyrbestanden (historisk) efter husdyrtype (1920-1981), . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/svinebestanden

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Konjunkturbarometer for bygge og anlæg (Afsluttet)

    Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Hent statistikdokumentation som pdf, Konjunkturbarometer for bygge og anlæg 2021 , Tidligere versioner, Konjunkturbarometer for bygge og anlæg 2020, Konjunkturbarometer for bygge og anlæg 2019, Konjunkturbarometer for bygge og anlæg 2018, Konjunkturbarometer for bygge og anlæg 2017, Konjunkturbarometer for bygge og anlæg 2016, Konjunkturbarometer for bygge og anlæg 2015, Konjunkturbarometret for bygge- og anlægsbranchen er en tendensundersøgelse, der giver et hurtigt og aktuelt billede af faktiske forhold og forventninger i bygge- og anlægsbranchen. Danmarks Statistik har siden 1. kvartal 1970 udarbejdet konjunkturbarometret for bygge og anlæg. Konjunkturbarometret var fra 1970 til 1997 en kvartalsvis undersøgelse, Fra og med januar 1998 er konjunkturundersøgelsen omlagt til at være månedligt, dermed er undersøgelsen fuldt ud harmoniseret med EU's Business and Consumer Surveys programme., Indhold, Konjunkturbarometret måler månedligt bygge- og anlægsbranchens vurdering af udviklingen gennem de seneste tre måneder og forventninger til de kommende tre måneders udvikling. Undersøgelsen belyser den faktiske og den forventede udvikling inden for omsætning, beskæftigelse, tilbudspriser, ordrebeholdning, produktionsbegrænsninger samt ordrebeholdningen omsat til måneders arbejde., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles hver måned konjunkturbarometeroplysninger fra en stikprøve på ca. 800 bygge- og anlægsvirksomheder. Der indberettes via en online blanket på http://www.virk.dk eller på papirskema. Oplysningerne er overvejende kvalitative omkring ændringer i omsætning, beskæftigelse, priser, ordre etc. De indsamlede data opregnes fra stikprøven til den samlede population, vægtet ud fra beskæftigelsesoplysninger, og fordelt på branche- og størrelsesgrupperinger. Indikatorer med sæsonmønster korrigeres herfor., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af brancheorganisationer, banker, politikere, offentlige myndigheder, internationale organisationer, private virksomheder og nyhedsmedier. Den omtales således hver måned i finansielt orienterede nyhedsmedier., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der regnes med 1-2 procentpoint stikprøveusikkerhed (sampling error) på konjunkturbarometrenes indikatortal. Der er også en systematisk usikkerhed (non-sampling error) forbundet med bortfald, hvor især større virksomheders manglende besvarelser enkelte måneder kan påvirke udviklingen fra måned til måned. Endelig er der en usikkerhed omkring respondentens grad af information om virksomhedens udvikling., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres næstsidste hverdag i referencemåneden, med undtagelse af december, hvor tallene offentliggøres i starten af januar. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet af Danmarks Statistik siden januar 1970. Statistikken udarbejdes i samarbejde med EU-kommissionen, og historiske data for Danmark og andre lande findes på DG ECFINs , DG ECFINs, . Ved hjælp af historisk data fra EU's Business and Consumer Surveys programme, som varetages af Directorate-Generale for Economic and Financial Affairs (DG ECFIN), er det muligt at sammenligne data imellem lande og over længere tid., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt sammen med de øvrige konjunkturbarometre i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres Konjunkturbarometer for bygge og anlæg under , Bygge- og anlægsvirksomhed, konjunkturbarometer, . Se mere på statistikkens , emneside, samt i den samlede grafiske præsentation af den økonomiske og erhvervsmæssige tilstand , Konjunkturcyklus, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/konjunkturbarometer-for-bygge-og-anlaeg--afsluttet-

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Børnepasning før skolestart

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Jens Bjerre , 29 16 99 21 , jbe@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Børnepasning før skolestart 2024 , Tidligere versioner, Børnepasning før skolestart 2023, Børnepasning før skolestart 2022, Børnepasning før skolestart 2021, Børnepasning før skolestart 2020, Børnepasning før skolestart 2019, Børnepasning før skolestart 2018, Børnepasning før skolestart 2017, Børnepasning før skolestart 2016, Formålet med statistikken Børnepasning før skolestart er at belyse omfanget af og ressourceforbruget til børnepasning i dagtilbud for børn under skolealderen. Statistikken anvendes til at sammenligne kommunernes ressourcetildeling. Der findes tal tilbage til 1943, men i sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2015, hvor opgørelsesmetoden blev ændret til fuldtidsenheder., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal indskrevne børn og antal ansatte med pædagogiske opgaver i kommunale og selvejende daginstitutioner, institutionslignende puljeordninger samt kommunal dagpleje. Både børn og personale opgøres i fuldtidsenheder. Statistikken viser også normeringer, beregnet som forholdet mellem børn og personale. Normeringerne er en bruttonormering, hvor al arbejdstid indgår, inkl. planlægning og forældresamtaler. Der korrigeres for barsel, vikarer medregnes, og pædagogiske ledere samt centralt støttepersonale indgår i beregningen. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysninger om indskrevne børn og ansatte med pædagogiske opgaver modtages elektronisk fra de kommunale administrative systemer og private lønleverandører. Der foretages fejlsøgning af data, og kommunerne validerer deres data i dialog med Danmarks Statistik. Eventuelle fejl rettes i samråd med indberetter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ministerierne anvender statistikken til sammenligning af kommuners ressourcetildeling til børnepasning og til udvikling af politik på området. Interesseorganisationer, såsom BUPL, KL - Kommunernes Landsforening og FOLA - Forældrenes Landsorganisation anvender statistikken til at vurdere ressourcetildelingen og serviceniveauet på børnepasningsområdet. Data er indsamlet på baggrund af en aftale mellem Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Oplysningerne stammer fra kommunernes fagsystemer, og der foretages en grundig validering i samarbejde med kommunerne. Præcisionen kan påvirkes af fejl i kommunernes registreringer, og hvorvidt nøgler til fx at fordele personale på aldersgrupper i integrerede daginstitutioner er korrekt. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. ti måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes statistik om børnepasning tilbage til 1943. Fra 1975 opgøres antal indskrevne børn i aldersgrupperne 0-2 år og 3-6 år. Frem til 2004 var måletidspunktet for statistikken et tidspunkt i foråret, men fra og med 2004 er det 1. oktober. Fra og med 2015 måles børn og personale i fuldtidsenheder over et år. Det giver et lavere antal børn og personale i forhold til før 2015. Tal fra før 1983 kan findes i statistiske årbøger, mens tal fra 1983 og frem findes i Statistikbanken. Statistik over børnepasning udarbejdes i flere lande, dog ikke efter fælles retningslinjer. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistik for antal indskrevne børn i daginstitutioner, pædagogisk personale, normeringer samt daginstitutioner under emnet , Børnepasning, . Se mere på emnesiden for , Børnepasning, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boernepasning-foer-skolestart

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Byggeaktiviteten

    Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Kasper Emil Dueholm Freiman , 23 45 47 32 , KFR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Byggeaktiviteten 2024 , Tidligere versioner, Byggevirksomheden 2023, Byggevirksomheden 2022, Byggevirksomheden 2021, Byggevirksomheden 2020, Byggevirksomheden 2019, Byggevirksomheden 2018, Byggevirksomheden 2017, Byggevirksomheden 2016, Byggevirksomheden 2015, Byggevirksomheden 2014, Formålet med statistikken over byggeaktiviteten er at belyse udviklingen i aktiviteten i byggeriet i Danmark. Statistikken anvendes bl.a. til at vurdere konjunkturudviklingen i bygge- og anlægssektoren. Statistikkens hovedtal, dvs. uden geografiske fordelinger, er sammenlignelige fra 1998 og frem, men der findes historiske oversigter for byggeaktiviteten helt tilbage til 1916., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af den aktuelle byggeaktivitet for byggeri der kræver en byggetilladelse, opgjort på samlet etageareal og antal boliger. Statistikken opdeles efter byggefase, bygningsanvendelse, bygherreforhold og byggesagstype, samt geografisk efter kommuner, regioner og landsdele. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Statistikken bør ikke været påvirket af COVID-19. Danmarks Statistik har været i kontakt med flere kommuner, der melder tilbage at de registrerer byggesager i BBR på samme niveau under i den nuværende situation med hjemsendelse og hjemmearbejde, som før COVID-19 nedlukningen., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken over byggeaktiviteten er en registerbaseret opgørelse over den aktuelle byggeaktivitet og opdateres kvartalsvist. Der gennemføres såvel en datavalidering (fejlretning) som en række kontroller (kvalitetsvurdering), samt der dannes forskellige afledte variable og afgrænsninger. Der opereres med både ukorrigerede tal ("råtal) og korrigerede tal (pga. forsinkede indberetninger). Der gennemføres desuden en sæsonkorrigering., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af brancheorganisationer, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og nyhedsmedier. Endvidere anvendes statistikken som input i de kvartalsvise nationalregnskabstal til beregning af bruttoværditilvæksten o.lign. i bygge- og anlægssektoren samt i andre kontorer i Danmarks Statistik, fx til huslejeopgørelser. Endelig bruges statistikken over byggetilladelser af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De nyeste tal for byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Danmarks Statistik korrigerer for denne forsinkelse via en estimationsmodel, der for de seneste 18 måneder skønner omfanget af forsinkelserne og korrigerer de indberettede tal for dette. Skønnet er behæftet med usikkerhed, da der ikke er et fast mønster i forsinkelsernes omfang og årsager. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Byggestatistikken offentliggøres kvartalsvis (opgørelser på både måned og kvartal). Den kvartalsvise statistik udkommer primo maj, august, november og februar. Punktligheden er særdeles høj, idet forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider sker yderst sjældent., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Den største forhindring for sammenligning over tid er omlægningen fra en spørgeskema- til en registerbaseret tælling (BBR) i 1981. Det giver såvel et brud i tidsserien som en markant udvidelse af de beskrivende variable, se afsnittet om sammenlignelighed over tid. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvis i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for byggevirksomheden i en række tabeller, under emnet , byggevirksomheden, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, og , Statistisk Tiårsoversigt, . Det er også muligt at købe , skræddersyede løsninger, baseret på statistikkens grundmateriale, gennem DST Consulting. Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/byggeaktiviteten

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Bilregistret og opgørelser herfra

    Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Karina Moric Ingemann , 24 78 42 12 , KAM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bilregistret og opgørelser herfra 2024 , Tidligere versioner, Bilregistret og opgørelser herfra 2020, Bilregistret og opgørelser herfra 2019, Bilregistret og opgørelser herfra 2018, Bilregistret og opgørelser herfra 2017, Bilregistret og opgørelser herfra 2016, Bilregistret og opgørelser herfra 1992, Formålet med Bilregistret og opgørelse herfra er at belyse køretøjer i Danmark, deres ejer- og brugerforhold og deres anvendelse. Statistikken er udarbejdet siden 1992, og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1992 og frem. Registret danner grundlag for statistiske opgørelser vedrørende befolkningens bilrådighed og bilkøb, hvor køretøjernes ejere og brugere belyses vha. data fra det befolkningsstatistiske område. Bilregistret og de øvrige registre anvendes også til forskellige opgørelser og registerudtræk til interne og eksterne brugere., Indhold, Bilregistret og opgørelse herfra omfatter månedlige og årlige opgørelser af aktuelle og historiske oplysninger om køretøjer og disses ejere. Den vigtigste opgørelse er nyregistreringer af køretøjer, der bruges til vurdering af husholdningernes og erhvervenes forbrug og investeringer. De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art, anvendelse, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejer- og brugerforhold og geografisk lokalisering samt købspris. Der opgøres bestande, nyregistreringer og brugtvognshandel, samt energieffektivitet, familiernes bilrådighed og bilkøb., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til Bilregistret indsamles månedligt fra det Digitale Motorregister (DMR). Herudover bliver der indsamlet data fra diverse registre i Danmarks Statistik. De centrale databasetabeller fra DMR omformes til statistikbrug. Alt efter formål kobles data fra de øvrige registre til vha. ejer- eller bruger-identerne. Serierne med nyregistreringer, tilgange og leasing samt brugtvognshandel af personbiler sæsonkorrigeres. Kvalitetsmålene for de sæsonkorrigerede serier indikerer, at der er klare sæsonmønstre., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikkerne er relevante for. konjunkturvurderinger (nyregistreringer mv.), vejgodsundersøgelsen (stikprøvegrundlag), miljøvurderinger (energieffektivitet) og velstandsopgørelser (familiernes bilkøb og -rådighed)., Statistikkernes grunddata indgår i regeringens lovmodel, i nationalregnskabet og i beregninger af værdien af husholdningernes og erhvervenes personbiler samt i opgørelserne af familiernes formuer., Registrets køretøjs- og personoplysninger anvendes også til andre samfundsbelysende statistiske opgørelser, herunder serviceopgaver mod betaling., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkernes er generelt set yderst præcise og pålidelige, med kun meget begrænsede ændringer til tidligere publicerede oplysninger. Ændringerne giver erfaringsmæssigt kun anledning til yderst begrænsede ændringer på hovedtalsniveau i tidligere publicerede oplysninger, dvs. < 0,5 promille., For de sæsonkorrigerede tal er der god kvalitet for alle serierne med veldefinerede sæsonmønstre. , I opgørelserne i Statistikbanken om familiernes bilrådighed/bilkøb er der fuld overensstemmelse med familieopgørelserne i befolkningsstatistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkerne offentliggøres rettidigt og med høj punktlighed. , Nyregistrerede motorkøretøjer, månedlig: Udgivelsestid 2023 9,75 dage. , Energieffektiviteten for nyregistrerede personbiler, årlig: Udgivelsestid 2023 84 dage., Motorparken, årlig: Forventet udgivelsestid 2024 81 dage. , Familiernes bilrådighed, årlig: Udgivelsestid 2023 183 dage., Familiernes bilkøb, årlig: Udgivelsestid 2022 177 dage. , Værdien af nyregistrerede personbiler, årlig: Udgivelsestid 2023 64 dage., Registret: Registret er opdateret 3 dage efter afslutningen af den foregående måned., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1992, og er sammenlignelig fra 1992 og frem. , Der er kun små definitoriske forskelle på de begreber, som anvendes i de danske og udenlandske opgørelser, men de er uden indflydelse på hovedtalsniveau., Der er siden 1994 sket ændringer i socioøkonomiske grupperinger, familiedefinitioner, kommunale inddelinger og vægtgrænser. Der er på detaljeret niveau inden for disse derfor ikke fuld sammenlignelighed over tid., Overgangen fra CRM til DMR i 2012 har ikke medført databrud., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik:, Seneste Nyt-artikel med nyregistreringer, ., Seneste Nyt-artikel med bestande af køretøjer, ., Det er muligt at købe mere detaljerede/specialudformede opgørelser, lige som det er muligt at få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning., DST Consulting, Forskningsservice hjemmeside, Dokumentation af bilregistret og dets data, Segmentoversigt, Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bilregistret-og-opgoerelser-herfra

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Kontanthjælpsydelser

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Carsten Bo Nielsen , 23 74 60 17 , CAN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kontanthjælpsydelser 2025 , Tidligere versioner, Kontanthjælpsydelser 2024, Kontanthjælpsydelser 2023, Kontanthjælpsydelser 2021, Kontanthjælpsydelser 2020, Kontanthjælpsydelser 2019, Kontanthjælpsydelser 2018, Kontanthjælpsydelser 2017, Kontanthjælpsydelser 2016, Kontanthjælpsydelser 2015, Kontanthjælpsydelser 2014, Statistikken belyser udviklingen i berørte personer (faktiske og sæsonkorrigerede), helårsmodtagere og udbetalte beløb indenfor kontanthjælpsområdet. Statistikken anvendes bl.a. til offentlig planlægning, kommunal budgetstyring, uddannelse, forskning og offentlig debat. Statistikken er udarbejdet siden 1983, og er i sin nuværende på det helt overordnede niveau sammenlignelig fra 2007 og frem. Fra og med offentliggørelsen af statistikken for tredje kvartal 2025 er tabellerne som konsekvens af kontanthjælpsreformen blevet omlagt, og de nye tabeller er ført tilbage til januar 2016, mens de hidtidige tabeller er afsluttet og gemt under arkivfunktionen i Statistikbanken., Indhold, Statistikken over kontanthjælpsydelser offentliggøres kvartalsvist med månedlige opgørelser. Fra og med offentliggørelsen af tredje kvartal 2025 offentliggøres statistikken på ydelserne: Kontanthjælp på højeste sats, Kontanthjælp på grundsats (tidligere uddannelseshjælp), Kontanthjælp på mindstesats (tidligere SHO-ydelse) og Øvrige kontanthjælpsydelser, hvor sidstnævnte indeholder løntilskud, forrevalidering og revalideringsydelse. Statistikken opgøres i berørte personer (faktiske og sæsonkorrigerede), helårsmodtagere og udbetalte beløb i 1.000 kr. for personer der er fyldt 16 år. Statistikken opdeles på alder, kommune, køn, landsdel og visitationskategori. Desuden offentliggøres der en særskilt årlig opgørelse af kontanthjælpsydelser, der ydermere kan fordeles efter familietype, herkomst og national oprindelse. Derudover indeholder den årlige opgørelse nogle ekstra ydelser i form af 'Hjælp i særlige tilfælde'., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages månedligt fra Kommunernes Ydelsessystem (KY) for alle kommuner. Ved modtagelsen kontrolleres niveau og udvikling for hver ydelsestype mod de foregående måneder, og efterregistreringer indarbejdes. Personer indgår i statistikken efter faste kriterier for modtagelse af ydelser, og totalerne renses for dubletter. Data grupperes efter alder, køn, kommune, visitation og ydelsestype, og relevante serier sæsonkorrigeres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, kommuner, uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner, nyhedsmedier og privatpersoner, som grundlag for offentlig planlægning, kommunal budgetstyring, uddannelse, forskning, analyse og offentlig debat. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, fx til validering af Bruttoledigheds-statistikken og som direkte input til statistikken over Offentligt Forsørgede. Desuden benyttes disse grunddata også til analyser og serviceopgaver for brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på registreringer fra Kommunernes Ydelsessystem KY i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede kontoplan. Kommunerne har et økonomisk incitament til at foretage korrekte registreringer, hvorfor det vurderes, at præcisionen generelt set er på et højt niveau. Når den kvartalsvise statistik er offentliggjort i Statistikbanken, revideres den efter tre måneder, hvorefter tallene er endelige., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens månedstal offentliggøres kvartalsvist ca. 70 dage efter sidste dag i kvartalet. Statistikkens årlige tal offentliggøres 5-6 måneder efter sidste dag i opgørelsesåret. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1983, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem. Statistikkens sammenlignelighed over tid er påvirket af databrud i 1994 og 2007, samt af løbende ændringer i lovgivningen. Det er vanskeligt at sammenligne statistikken internationalt, da ingen andre lande har helt tilsvarende ydelsestyper og regler på området., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Den kvartalsvise statistik udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Kontanthjælp, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kontanthjaelpsydelser

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Fravær fra arbejde

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Nete Nielsen , 40 10 48 87 , NDN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Fravær fra arbejde 2024 , Tidligere versioner, Fravær fra arbejde 2023, Fravær fra arbejde 2022, Fravær fra arbejde 2021, Fravær fra arbejde 2020, Fravær 2019, Fravær 2018, Fravær 2017, Fravær 2016, Fravær 2015, Fravær 2014, Fravær 2013, Fravær 2012, Formålet med fraværsstatistikken er at belyse den arbejdsindsats, der bortfalder på grund af fravær. Statistikken anvendes til at måle omfanget af fraværet samt til sammenligninger af fravær mellem sektorer og forskellige grupper af medarbejdere. Statistikken blev udarbejdet første gang i 2003 for den statslige sektor, mens fravær for kommuner og regioner er inkluderet siden 2005, og fra 2007 dækker statistikken også den private sektor. , Indhold, Fraværsstatistikken er en årlig opgørelse af ansattes fravær og måler de ansattes fraværsperioder, fraværsperiodernes længde og antal fraværstimer i de enkelte fraværsperioder. Fraværet sættes i forhold til de ansattes arbejdsomfang og opgøres således i både absolutte og relative mål. Fraværet opgøres fordelt på egen sygdom, børns sygdom, arbejdsulykke samt barsels- og adoptionsorlov. Statistikken opdeles på sektorer samt på medarbejdernes arbejdsfunktioner, uddannelsesniveau, branchetilhørsforhold, geografisk område, køn og alder. Endvidere opgøres egen sygdom på periodelængder., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles årligt fraværsoplysninger fra hele den offentlige sektor samt fra en stikprøve på ca. 2.600 private virksomheder med 10 ansatte og derover. Efter validering af fraværsdata bliver fraværet kædet sammen med det ansættelsesforhold, som personen har været fraværende fra. Indberetningerne til lønstatistikken bruges som kilde til ansættelsesforholdene. Fraværsoplysningerne fra den private sektor opregnes til totalpopulationen af virksomheder med 10 ansatte og derover., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Fravær har både menneskelige og økonomiske omkostninger, som er en belastning for såvel lønmodtagere, arbejdsgivere og samfundet. Fraværsstatistikken er et redskab til opgørelse og sammenligning af fraværet mellem forskellige grupper af medarbejdere og kan danne grundlag for økonomiske og politiske beslutninger. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, kommuner og regioner, private virksomheder, interesseorganisationer, forskere og nyhedsmedier. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den statslige og kommunale/regionale sektor bygger på en totaltælling. Det vil sige at alle lønmodtagere principielt indgår. Usikkerheden for disse sektorer er derfor ikke målbar og stammer primært fra målefejl., Den private sektor bygger på en stikprøve på ca. 2.600 virksomheder. Usikkerheden kan opdeles i stikprøveusikkerhed og de ikke målbare målefejl. Stikprøveusikkerheden for fraværsprocenten for egen sygdom på det overordnede niveau er bestemt med et 95 procents konfidensinterval til at svinge med omkring +/- 0,05 pct. Stikprøveusikkerheden for opdeling på undergrupper som fx køn eller branche ligger betydeligt højere., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fraværsstatistikken offentliggøres på baggrund af indberetninger, der refererer til hele året. Statistikken offentliggøres årligt og under normale omstændigheder ultimo oktober året efter referenceåret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fraværsstatistikken for den statslige sektor dækker årene 2003 og frem, mens statistikken for kommunerne og regionerne blev publiceret første gang for året 2005. 2007 er første år, hvor der også publiceres data for den private sektor. Fra 2010 offentliggøres der tal for den kommunale og regionale sektor hver for sig. , Metoden og kvaliteten af data er især de første år løbende forbedret. Sammenligninger mellem sektorer og år de første år skal derfor tages med forbehold., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, De nyeste tal offentliggøres årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og på statistikkens , emneside, . I Statistikbanken offentliggøres tal for fraværsstatistikken under emnet , Fravær fra arbejde, . Det er muligt at købe mere detaljerede data samt at få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/fravaer-fra-arbejde

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation