Søgeresultat

Statistikdokumentation: Budgetter for offentlig forvaltning og service

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Martin Rune Rasmussen , 24 77 42 71 , MRA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2025 , Tidligere versioner, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2024, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2021, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2020, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2019, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2018, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2015, Formålet med Budgetter for offentlig forvaltning og service er for det første at belyse de økonomiske aktiviteter i den samlede offentlige forvaltning og service. Dernæst at belyse opgave/byrdefordelingen inden for den offentlige sektor og den øvrige samfundsøkonomi. Septemberversionen udarbejdes på baggrund af forslag til finanslov og martsversionen udarbejdes på baggrund af den vedtagene finanslov. Begge versioner udarbejdes i samarbejde med Finansministeriet. Statistikken blev første gang produceret i 1995. Tallene findes fra 1996 og frem., Indhold, Statistikken belyser de samlede udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service baseret på budgetter, hvilket gør det muligt at beregne den offentlige saldo (fordringserhvervelsen, netto). Udover en realøkonomisk fordeling, som fx aflønning af ansatte, forbrug i produktion og investeringer, opsplittes drift- og kapitaludgifterne efter formål, fx uddannelse, sociale forhold og sundhed. Herudover udarbejdes der for skatter og afgifter, subsidier og indkomstoverførsler en underopdeling efter arten af de ordninger, der indgår., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles løbende i månederne op til offentliggørelse fra de offentlige budgetsystemer og fra andre supplerende kilder. Herefter bearbejdes data i forhold til nationalregnskabsprincipper, hvor det kan være nødvendigt at rette henvendelse til den konkrete kilde med opklarende spørgsmål om forhold i relation til transaktionen. Det kan være nødvendigt at beregne estimater for de data, som ikke er tilgængelige ved det pågældende udgivelsestidspunkt. Når der er beregnet et datamateriale for alle delsektorer i offentlig forvaltning og service foretages der en række afstemninger som sikre den interne konsistens., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for budgetter for offentlig forvaltning og service blandt brugere, som følger udviklingen i det offentliges økonomi. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker hele målpopulationen. Staten er dækket af forslag til finanslov eller finanslov som modtages fra Økonomistyrelsen. Samtlige kommuner og regioner skal indberette deres budgetter, og manglende budgetter må derfor ikke forekomme. Da budgetterne hentes direkte fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer og sammenlignes med foreløbige data, antages det derfor at der ikke er større målefejl. Ved blanke eller ubrugelige variable eller datasæt kontaktes kommunen eller regionen så rettede data kan fremsendes., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Martversionen offentliggøres ca. tre måneder efter vedtagelse af finansloven. Septemberversionen offentliggøres ca. en uge efter Finanslovforslagets fremsættelse. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Data er sammenlignelige efter ESA2010 fra finansåret 2015 og frem. For årene 1995 til 2014 er statistikken sammenlignelig efter ESA1995., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Budgetter for offentlig forvaltning og service offentliggøres i NYT og Efterretning. Desuden offentliggøres tallene i statistikbanken., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/budgetter-for-offentlig-forvaltning-og-service

Statistikdokumentation

Kvalifikationsregistret

Beskrivelse, Danmarks Statistiks kvalifikationsregister indeholder uddannelseskvalifikationer, hvor Danmarks Statistik ikke har registreret de uddannelsesaktiviteter der har ført frem til den given opnået kvalifikation. Kvalifikationen er dog vigtig i sig selv og indgår som et vigtigt element i vurderingen af en persons kvalifikationsniveau. Kilderne til disse selvstændigt registrerede kvalifikationer er flere. De gennemgås nedenfor hver for sig, men data er integrerede i et samlet register, nemlig Danmarks Statistiks kvalifikationsregister., I graf og tabel til AUDD for kvalifikationsregisteret er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken. Denne population findes ved at sætte variablen HF_KILDE=1., Kvalifikationer fra Folke- & boligtællingen 1970:, I Folke- og Boligtællingen 1970 (FOB70) blev den danske befolkning spurgt om deres uddannelsesmæssige forhold på tællingstidspunkt. Der er således tale om en statusopgørelse, der er udgangspunktet for vurderingen af befolkningens uddannelsesniveau. Senere registrerede kvalifikationer supplerer eller opdaterer således blot dette udgangspunkt., Indvandreres medbragte uddannelse:, I 1999 blev alle indvandrere i Danmark spurgt via et postomdelt spørgeskema om deres uddannelsesmæssige baggrund på indvandringstidspunktet. For indvandrere gælder således, at vi ikke har oplysninger om uddannelsesaktiviteten, men kun en selvrapporteret oplysning om kvalifikationerne, svarende til oplysningerne fra Folke- og Boligtællingen 1970. , Efterfølgende er nye indvandrere løbende blevet bedt om at oplyse deres medbragte kvalifikationer. Dette delregister bliver således løbende suppleret med oplysninger indberettet fra sprogskolerne eller via spørgeskemaundersøgelser., Kvalifikationsregistret bliver opdateret med uddannelsesoplysninger fra denne kilde, hver gang der bliver lavet en ny undersøgelse af indvandrenes medbragte uddannelse., Eksaminer opnået gennem voksenuddannelsessystemet:, Visse kurser/moduler eller enkeltfag summer op til en samlet anerkendt kvalifikation (eksempelvis hf, merkonom, teknonom, datanom, erhvervsøkomomisk diplomuddannelse (HD), erhvervssproglig diplonuddannelse (ED), diplom- og masteruddannelser mv.). For disse uddannelser gælder, at mange nøjes med elementer af uddannelserne til at supplere den kvalifikation, de i øvrigt har. Men nogle går hele vejen og opnår en samlet kvalifikation svarende til den type af kvalifikationer, man opnår i det ordinære uddannelsessystem. Disse kvalifikationer indberettes som en selvstændig indberetning ved siden af kursusindberetningen. , Kvalifikationsregistret opdateres årligt med uddannelsesoplysninger fra denne kilde., Autorisationsregistre, medlemsregistre og administrative systemer:, I kvalifikationsregistret ligger uddannelsesoplysninger fra enkelte autorisationsregistre, medlemsregistre og administrative systemer. Disse kilder kan fx. afhjælpe mangler med hensyn til danskere, der har taget en uddannelse i udlandet eller uddannelser som er taget på et tidspunkt, hvor der ikke skete indberetningerne til Danmarks Statistik. For indvandrernes medbragte uddannelse vil en oplysning herfra kunne tilføre større præcision i kodningen, især naturligvis for de imputerede værdier (Imputerede værdier vil sige oplysninger, som erstatter uoplyste værdier, baseret på erfaringer fra tilsvarende personer)., Danmarks Statistiks kvalifikationsregister søges således opdateret med oplysninger fra pålidelige kilder som fx Sundhedsstyrelsens autorisationsregistre, faglige sammenslutningers medlemsregistre (eksempelvis Ingeniørforeningen i Danmark) mv. Dette er en proces som løbende foregår for at forbedre kvaliteten og reducere antallet af personer med uoplyst uddannelsesniveau i befolkningen., Der er ikke nogen fast opdateringsrytme for uddannelsesoplysninger fra disse kilder., Styrelsen for International Uddannelse: , Styrelsen for International Uddannelse vurderer og niveauplacerer uddannelser som er taget i udlandet i forhold til det danske uddannelsessystem. Disse uddannelsesoplysninger ligger i kvalifikationsregistret., Der er ikke nogen fast opdateringsrytme for uddannelsesoplysninger fra denne kilder., Uddannelsesopllysninger fra Grønland:, Danmarks Statistik har modtaget uddannelsesoplysninger på personer som har modtaget grønlandsk uddannelsesstøtte under deres uddannelse. Disse oplysninger ligger i kvalifikationsregistret., Der er ikke nogen fast opdateringsrytme for uddannelsesoplysninger fra denne kilder., Bilag, Uddannelsesmanual, Variable, INSTNR, Institutionsnummer, KVALIFIKATION_VFRA, Tidspunkt for opnået kvalifikation.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kvalifikationsregistret

Udenrigshandel med skibe og fly

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Her kan I uploade jeres indberetning. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Bemærk, : Virksomheden skal anvende , det fremsendte statistik-specifikke regneark, til upload. Har I ikke modtaget et regneark, bedes I kontakte statistikkontoret på e-mail: , skibogfly@dst.dk, ., For skibe, fly og helikoptere har virksomhederne mulighed for at foretage en nulindberetning., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder, der handler med skibe, fly og helikoptere, oplysninger om køb og salg, leasing samt ombygning af skibe, fly og helikoptere. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse Danmarks udenrigshandel med skibe, fly og helikoptere. Statistikken bruges som led i opgørelsen over Danmarks økonomiske forhold samt i opgørelsen om udenrigshandel med varer. Statistikken bruges af brancheorganisationer, den finansielle sektor, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder, ambassader, internationale organisationer og nyhedsmedier. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Periode, Frist, Januar 2025:, 17. februar, Februar 2025:, 21. marts, Marts 2025:, 19. april, April 2025:, 19. maj, Maj 2025:, 19. juni, Juni 2025:, 19. juli, Juli 2025:, 21. august, August 2025:, 18. september, September 2025:, 19. oktober, Oktober 2025:, 20. november, November 2025:, 19. december, December 2025:, 19. jan. 2026, Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Nedenfor kan I finde information om, hvilke oplysninger I skal indberette, hvordan I indberetter m.m., Vejledning til indberetning af Udenrigshandel med skibe, fly og helikoptere (PDF), ., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 5 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Upload oplysninger i det fremsendte statistik-specifikke regneark, Udfyld oplysninger i det fremsendte statistik-specifikke regneark, og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af fremsendt statistik-specifikt regneark, ., Vejledning, Vejledning til indberetning af Udenrigshandel med skibe, fly og helikoptere (PDF), ., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 30 virksomheder om lovpligtig, månedlig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Alle juridiske enheder, der har udenrigshandel med udvalgte skibe og luftfartøjer, skal indberette til Danmarks Statistik. Er virksomheden udvalgt til at indberette skibe på udenlandske registre, er virksomheden udvalgt specifikt på baggrund af deres størrelse og antal danskejede skibe på udenlandske registre., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 5 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 5 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 21 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Eksporten steg i september, 10. november 2025 , I september steg den samlede eksport af varer og tjenester med 3,4 pct. til 181,7 mia. kr. Den samlede import faldt 1,1 pct. til 148,2 mia. kr., Tabeller i Statistikbanken om 'Betalingsbalancens løbende poster', Emneside: Udenrigshandel med varer og tjenester, ., Statistikdokumentation: Udenrigshandel med varer, .

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udenrigshandel-med-skibe-og-fly

Statistikdokumentation: Offentlige finanser

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Martin Rune Rasmussen , 24 77 42 71 , mra@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentlige finanser 2025 , Tidligere versioner, Offentlige finanser 2024, Offentlige finanser 2023, Offentlige finanser 2022, Offentlige finanser 2020, Offentlige finanser 2019, Offentlige finanser 2018, Offentlige finanser 2017, Offentlige finanser 2015, Offentlige finanser 2014, Offentlige finanser 2013, Formålet med statistikken Offentlige finanser er at belyser udgifter og indtægter i sektoren offentlig forvaltning og service og anvendes til at analysere udviklingen i den offentlige økonomi. Statistikken udkom første gang som årlig opgørelse for statistikåret 1971 og fra 1. kvartal 1999 som kvartalsopgørelse og er sammenlignelig i hele perioden., Statistikken er ved offentliggørelsen i 2024 blevet revideret tilbage til 1971., Denne hovedrevisionen af de offentlige finanser har ikke haft nogen nævneværdig effekt på det offentlige forbrug, mens den offentlige saldo er påvirket i positiv retning. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af indtægter og udgifter i offentlig forvaltning og service, hvilket gør det muligt at beregne den offentlige saldo (fordringserhvervelsen, netto). Statistikken opdeles på delsektorer., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles løbende op til offentliggørelse fra de offentlige regnskabssystemer og fra andre supplerende kilder. Herefter bearbejdes data i forhold til nationalregnskabsprincipper. Det kan være nødvendigt at beregne estimater for de data, som ikke er tilgængelige ved det pågældende udgivelsestidspunkt eller ikke er periodiseret hensigtsmæssigt. Når der er beregnet et datamateriale for alle delsektorer i offentlig forvaltning og service foretages der en række afstemninger for at sikre den interne konsistens., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for regnskaber for offentlig forvaltning og service blandt brugere, som følger udviklingen i det offentliges økonomi. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken anvendes til udarbejdelse af nationalregnskabsstatistik og af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Fejlregistreringer er langt hyppigere forekommende i de kvartalsvise indberetninger end i de årlige indberetninger. De kvartalsvise regnskabsindberetninger for staten, kommuner og regioner er ikke udtryk for et egentligt afsluttet regnskab for kvartalet. De repræsenterer snarere et øjebliksbillede af, hvor mange udgifter og indtægter, der ved udgangen af kvartalet er registreret i regnskabssystemerne. Det betyder at præcision og pålidelighed er størst for de årlige statistikker og lidt mindre for de kvartalsvise opgørelser., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Kvartalsstatistikken udgives senest tre måneder efter kvartalets afslutning. Årsstatistikken udgives i marts, juni og september. Marts-versionen offentliggøres ca. en uge efter offentliggørelsen af Statsregnskabet. Juni-versionen offentliggøres ca. tre måneder efter offentliggørelsen af Statsregnskabet. September-versionen opdateres primært med indkomstbeskatningen. Den endelige statistik udgives tre år efter det givne år. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er fuld sammenlignelighed med offentlige finanser i andre lande, som følger de internationale standarder på området, dvs. ESA2010 og SNA2008. I forhold til sammenlignelighed over tid skal man være opmærksom på, at tallene er opgjort i løbende priser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist og årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Offentlig sektors økonomi, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlige-finanser

Statistikdokumentation

Arbejdsmarkedet for erhvervsuddannede er skarpt opdelt på køn og sektor

En række erhvervsuddannelser er udprægede mande- eller kvindefag, og de leder ofte ret entydigt til beskæftigelse i enten private eller offentlige virksomheder og institutioner., 28. maj 2019 kl. 8:00 ,  , Blandt de beskæftigede med en tømreruddannelse er 99,6 pct. mænd i slutningen af 2017, og omvendt er 99,6 pct. af de beskæftigede med en uddannelse som sundhedsservicesekretær kvinder., Også blandt beskæftigede med uddannelse som VVS’er, mekaniker eller murer er kvinder stort set ikke eksisterende. Omvendt udgør mænd under 7 pct. af de beskæftigede med uddannelse som enten ernæringsassistent, frisør eller med en social- og sundhedsuddannelse. , Det viser publikationen ”, Erhvervsuddannelser i Danmark, ”, som giver et samlet billede af erhvervsuddannelserne, eleverne og arbejdsmarkedet for personer med en erhvervsuddannelse. Det er første gang, Danmarks Statistik udgiver publikationen., ”Vi har udarbejdet publikationen, fordi erhvervsuddannelserne er et meget omtalt uddannelsesområde, hvor vi kan bidrage med en række fakta. Når vi f.eks. kan vise, at der er interessante kønsforskelle inden for erhvervsuddannelserne, er det vores håb, at det kan bidrage konstruktivt til debatten om området”, siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik og hovedforfatter til publikationen., Publikationen viser også, at de erhvervsuddannede mænd i højere grad end kvinderne arbejder i det private, mens kvinderne finder beskæftigelse i den offentlige sektor. 91 pct. af de erhvervsuddannede mænd er privatansat, mens det gælder for færre end 60 pct. af kvinderne ultimo 2017. Forskellen hænger bl.a. sammen med, at kvinderne i højere grad end mænd tager uddannelser, der er efterspurgt på det offentlige arbejdsmarked, viser ”Erhvervsuddannelser i Danmark”., Publikationen ser også på fx indkomstforskelle og selvstændige. Indkomstforskellen mellem kønnene er større, når man sammenligner kvinder og mænd med en erhvervsuddannelse, end når man sammenligner andre beskæftigede kvinder og mænd. 44,3 pct. af mænd med erhvervsuddannelse i arbejde har over 400.000 kr. i erhvervsindkomst, mens det kun gælder for 19,3 pct. af kvinderne. Blandt den øvrige erhvervsaktive befolkning har 30,1 pct. af kvinderne og 43,9 pct. af mændene en erhvervsindkomst over 400.000 kr., Når det kommer til selvstændige, er erhvervsuddannede med 7,5 pct. i 2017 den uddannelsesgruppe, der har den største andel af selvstændige.  Også her er der dog kønsforskelle, idet 75 pct. af de selvstændige med en erhvervsuddannelse er mænd, mens kun 55 pct. af alle erhvervsuddannede er mænd. , I publikationen kan du også læse, at:, Færre 25-30-årige har en erhvervsuddannelse. For 30 år siden havde mere end 40 pct. af de 25-30 årige en erhvervsuddannelse som deres højest fuldførte uddannelse. I dag gælder det kun for 24 pct. , De elever, som tager en erhvervsuddannelse, har oftere end gymnasieeleverne forældre, som har en indkomst på under 300.000 kroner om året. 19 pct. af eleverne på erhvervsuddannelserne har i 2018 forældre, som tjener under 300.000 kroner i årlig bruttoindkomst. Til sammenligning er det kun gældende for 6 pct. af gymnasieelevernes forældre., Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra erhvervsuddannelserne er højere end for nyuddannede med en videregående uddannelse. Efter 21 måneder er 73 pct. med en erhvervsuddannelse i beskæftigelse. , De danske erhvervsuddannelser indeholder væsentligt mere praktik end i mange andre europæiske lande. Tal fra Cedefop viser, at 45 pct. af de danske erhvervsuddannede siger, at de primært har brugt deres tid i praktik, mens tallet for hele EU kun er 14 pct., Kun 60 pct. af danskerne synes, at erhvervsuddannelserne har et positivt omdømme. I Finland synes 84 pct., at erhvervsuddannelserne har et positivt omdømme. Disse tal kommer også fra Cedefop., Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Nikolaj Kær Schrøder Larsen, på 39 17 32 59 eller , nkl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-28-Ny-publikation-om-erhvervsuddannelser

Pressemeddelelse

Staten bruger flere og flere penge på dusører til skattejægeres oldtidsfund

I 2018 afsætter den danske stat 4 millioner kr. til ’danefægodtgørelse’ - altså dusører for smykker, mønter og andre genstande fra Danmarks fortid, som graves op på byggepladser og af skattejægere. Dette er en stigning på 43 pct. i forhold til 2017., 12. november 2018 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Hvert år laver den danske stat med finansloven et budget over, hvad den forventes at bruge af penge på en række områder – herunder kulturområdet. Og i 2018 forventer den danske stat at bruge 4 millioner kr. på fortidens opgravede skatte – det såkaldte danefæ., Det viser opdaterede tal fra Danmarks Statistik om det , offentliges kulturbevillinger, . Dette er et rekordstort beløb og 43 pct. større end det tilsvarende beløb i 2016 og 2017, som var det hidtil højeste niveau. ,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEVIL01, Danskerne indleverer over dobbelt så mange genstande – og flere accepteres, Danskerne er da også blevet langt bedre til at finde og indlevere genstande, som potentielt kan være danefæ. På seks år er antallet af genstande indleveret til vurdering mere end fordoblet fra 6.492 i 2012 til 14.364 i 2017.  , Nationalmuseet mener, at stigningen i indleveringer kan skyldes, at den nyeste generation af metaldetektorer er teknisk mere effektive, samt at flere danskere aktivt leder efter fortidsfund med metaldetektorer. Således er museets kernegruppe af findere, som får udbetaling et givent år, på få år vokset fra ca. 200 til ca. 500 unikke profiler.,  , Kilde: Nationalmuseet, Anm: Tallet for indleverede genstande i 2016 er højt, bl.a. fordi danefæet blev hentet fra lokale museer skævt i kalenderåret. Dermed blev 1½ års fund hentet på samme tid, i stedet for det sædvanlige et-års mellemrum.  , Anm: Nationalmuseets sagsbehandling er glidende over årene, dvs. at et fund der f.eks. er indleveret i 2016 ikke nødvendigvis bliver registreret af sagsbehandlerne samme år., Der er de senere år desuden sket en stigning i antallet af genstande, som accepteres som danefæ. Dette afspejler dog primært, at Nationalmuseet nu afsætter flere ressourcer til vurderingen og dermed kan godkende flere genstande som danefæ, oplyser Nationalmuseet til Danmarks Statistik. , Fakta: Hvad er danefæ?, Danefæ er særligt værdifulde, historiske fund, og er defineret i Museumsloven som: 'Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi., Danefæ tilhører staten, og det må derfor ikke sælges videre på det private marked eller videregives., Danefæ skal indleveres til et lokalt museum, som indberetter fundet og videresender genstanden til Nationalmuseet. , Nationalmuseet vurderer genstanden. Når genstandene er vurderet, sender Danefæsekretariatet et danefæbrev og anviser en dusør, hvis genstandene er erklæret for danefæ. , Dusørens størrelse afhænger af genstandens materialeværdi, og hvor sjælden den er. Danske medier har således kunne berette om dusører på alt mellem et par hundrede kroner og flere hundredetusind kroner de forgangne år. , Kilder: Museumsloven, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen,  Spørgsmål til statistikken om Offentlige Kulturbevillinger kan rettes til specialkonsulent Henrik Huusom på 3917 3866 eller , hhu@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-11-12-staten-bruger-flere-og-flere-penge-paa-dusoerer-til-skattejageres-oldtidsfund

Bag tallene

Flere unge flytter hjem til mor og far

På ni år er antallet af unge danskere, som flytter tilbage til deres mor og/eller far efter at have boet ude steget med 12 pct. Udviklingen er især drevet frem af mænd og af unge midt i tyverne., 26. oktober 2018 kl. 13:02 , Af , Theis Stenholt Engmann, Et stigende antal danske unge flyver fra reden, for derefter senere at vende hjem igen. I 2017 var der 31.000 flytninger blandt 15-29-årige, som gik hjem til forældrene. Denne type tilbageflytning er steget med 12 pct. siden 2009, hvor statistikken starter. , Især årene efter finanskrisen 2009-2014 stod for stor stigning, hvorefter tendensen har været på højt niveau og svagt faldende frem til 2017.  ,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Anm: Unge, der er flyttet tilbage til forældre og fraflyttet igen inden for samme kvartal er ikke medtaget. Unge, der flytter mellem forældre eller fra udlandet er ikke medtaget., I samme periode er det samlede antal af danskere mellem 15-29 år vokset med 13 pct. Dermed er der også et større antal unge mennesker, som potentielt kan flytte fra- og til deres forældre. , Det gælder både for årgang 2009 og 2016, at ca. 40 pct. af de unge bor hjemme, og 60 pct. af dem bor ude. Hvor længe de unge, der flytter hjem, opholder sig hos forældrene, vides ikke. Nogle af de unge kan være flyttet frem og tilbage flere gange inden for et år. Den årlige opgørelse af hjemmeboende og udeboende unge skal derfor sammenlignes med statistik om unges flytninger med et vist forbehold, ligesom udviklingen i flytninger tilbage til forældrene ikke kan holdes direkte op mod populationen. , Flest unge mænd flytter ud - og hjem igen , Flere unge mænd end kvinder flytter hjemmefra og flere vender også hjem til forældrene igen. Hvor 47.000 mænd flyttede hjemmefra i 2017, gjorde knap 43.000 kvinder det. , 17.500 mænd flyttede hjem til forældrene igen i 2017, mens 13.450 kvinder gjorde det samme., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Anm: Bemærk at der er stor forskel på de to figurers Y-akser i absolutte tal., Antallet af mandlige tilbageflytninger steg især fra 2009-2012 og har sidenhen ligget på et stabilt, højt niveau med i omegn af 17.500 tilbageflytninger til forældrene om året. , For kvinderne derimod ses en nedadgående tendens i flytninger hjemmefra siden 2015 samt 5 pct. færre tilbageflytninger til forældrene siden 2014, hvor flest kvinder flyttede hjem. Den samlede svagt nedadgående tendens i tilbageflytninger til forældrene, som begynder i 2014, kan således tilskrives kvinderne. , Størst stigning blandt unge midt i tyverne, Den største udvikling i tilbageflytninger til mor og far er sket i de lidt ældre aldersgrupper, især blandt de 24 og 25-årige. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Godt trefjerdedele af tilbageflytningerne til mor og far foretages af unge, der har opholdt sig under 2 år i den bolig, de flytter hjem til forældrene fra (se figur 4). De to største grupper i 2017 var unge, som havde boet ude i mellem 6-12 mdr. eller 1-2 år. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Generelt har de yngste i gruppen af unge mellem 15-29 år kortere ophold væk fra forældrene, før de flytter hjem igen. Jo ældre de unge bliver, jo længere har de også boet på egen hånd, før de flytter hjem igen (se figur 5). , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Anm: Antallet af boliger de unge har boet i, siden de flyttede hjemmefra, og frem til de flytter tilbage til forældrene, kendes ikke. Figuren viser alene opholdstiden i den seneste bolig, hvorfra der flyttes hjem., Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stiles til fuldmægtig Henning Christiansen på , HCH@dst.dk, eller tlf: 3917 3305

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-25-flere-unge-flytter-hjem-til-mor-og-far

Bag tallene

Salg af føde- og drikkevarer til foodservice

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 1,5 timer på denne indberetning., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder med salg til foodserviceområdet oplysninger om salg af føde- og drikkevarer fordelt på varegrupper – herunder eventuel økologiske varer- og kundegrupper. Dataindsamlingen omfatter grossister, storkøkkener, restauranter, kantiner, caféer mv. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse den samlede omsætning til foodservice og omsætning af økologisk foodservice. Statistikken bruges blandt andet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Økologisk Landsforening samt hotel og restaurationsbranchen. Herudover almen interesserede i udviklingen af forbruget af fødevarer. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Indberetningsfristen er , 2. marts 2026, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning. , OBS:, Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Se alle spørgsmål: Salg af føde- og drikkevarer til foodservice (PDF - kladde), Vejledning til indberetning af Salg af føde- og drikkevarer til foodservice (PDF), Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 1,5 time, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på siden, og indberet med MitID Erhverv, Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Vejledning til indberetning af Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - (PDF), Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 180 virksomheder om lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Undersøgelsen gennemføres primært blandt fødevaregrossister, som kan have salg til foodservice (med eller uden økologiske varer). Der udarbejdes en stikprøve via Erhvervsstatistisk register efter branchegrupper. , Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 1,5 timer, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 1,5 timer på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 219 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Salg til storkøkkener rundede 25 mia. kr. i 2024, 26. august 2025 , Salget af varer til foodservice (storkøkkener o.l.) steg 2 pct. fra 24,5 mia. kr. i 2023 til 25,1 mia. kr. i 2024., Tabeller i Statistikbanken om 'Handel med økologiske fødevarer', Emneside: Salg af føde- og drikkevarer til foodservice., Statistikdokumentation: Salg af føde- og drikkevarer til foodservice.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/salg-af-foede-og-drikkevarer-til-foodservice

Statistikdokumentation: Erhvervsliv

Statistikdokumentationen beskriver statistikkens indhold og kvalitet., Statistikdokumentation fordelt på emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, Erhvervsliv, Erhvervslivets struktur, Arbejdssteder og job, Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Erhvervsdemografi, Firmaernes køb og salg, Generel firmastatistik, Højvækstvirksomheder i Danmark, It-anvendelse i virksomheder, It-udgifter i virksomheder, Koncerner i Danmark, Konkurser, Ledige stillinger, Nyregistrerede virksomheder og konkurser, Små virksomheders aktiviteter, Tvangsakkorder (Ophørt), Erhvervslivets økonomi, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Firmaernes køb og salg, Fondes aktiviteter, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Regnskabsstatistik for primære erhverv, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Supplerende regnskabsstatistik for rederier (Ophørt), Internationale virksomheder, Danske datterselskaber i udlandet, Danske virksomheders outsourcing (Ophørt), International organisering og outsourcing, Udenlandsk ejede firmaer, Landbrug, gartneri og skovbrug, Animalske landbrugsprodukter, Anvendelsen af korn, De danske skove og deres sundhedstilstand (Ophørt), Ejerskab af landbrugsjord i Danmark, Forsyningen og forbruget af korn og foder, Hugsten i skove og plantager, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Jordbrugets investeringer, Kapitelstakster for hvede og byg, Kvægbestanden, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pesticidsalget og pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Priser og prisindeks for jordbrug, Produktion af foderblandinger, Regnskabsstatistik for jordbrug, Slagtedyr og kødproduktion, Svinebestanden, Vintergrønne marker (Ophørt), Ægproduktion, Økonomien for jordbrugssektoren, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Fiskeri og akvakultur, Akvakultur, struktur og produktion (Ophørt), Danske fiskerfartøjer, Landinger af fisk, Regnskabsstatistik for akvakultur, Regnskabsstatistik for fiskeri, Industri, Engroshandlens handelsvarelagre, Industriens køb af varer og tjenester, Industriens ordre- og omsætningssituation (basisår 1995, -2002) (Ophørt), Industriens produktion og omsætning, Industriens produktion og omsætning (basisår 2005, 2000-) (Ophørt), Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2000, 1985-) (Ophørt), Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2000, -2006) (Ophørt), Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2005, 2000-) (Ophørt), Industriens salg af varer (kvt.), Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel, Råstofindvinding i Danmark, Byggeri og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg (indtil 2003) (Ophørt), Byggeaktiviteten, Byggeomkostningsindeks for boliger, Byggeriets køb af varer og tjenester (Afsluttet), Bygningsopgørelsen, Omkostningsindeks for anlæg, Omsætning i byggeri og anlæg, Producentprisindeks for byggeri af boliger, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren, Handel, Autohandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Detailhandlens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Detailomsætningsindeks, Engroshandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Engroshandlens handelsvarelagre, Salg af alkohol og tobak, Overnatninger og rejser, Ferie- og forretningsrejser, Feriehusudlejning, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Finansiel sektor, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse, Finansieringsselskaber (Afsluttet), Forbrugerkredit, Forsikrings- og pensionsselskaber, Penge- og realkreditinstitutter, Serviceerhverv, Anden virksomhedsrådgivning, Arkitektvirksomhed, Bogføring, revision og skatterådgivning, It-servicevirksomhed, Juridisk bistand, Markedsanalyse og offentlig meningsmåling, Produktionsindeks for serviceerhverv (Afsluttet), Produktstatistik for branchen call centre virksomhed (Ophørt), Produktstatistik for branchen speditørvirksomhed (Ophørt), Produktstatistik for catering (Ophørt), Produktstatistik for designvirksomhed (Ophørt), Produktstatistik for rengøringsvirksomheder (Ophørt), Produktstatistik for vagt og overvågningstjeneste (Ophørt), Reklamevirksomhed, Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning, Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Serviceydelser for serviceerhverv, Teknisk afprøvning og analyse, Vikarbureauer og anden personaleformidling, Konjunkturbarometre for erhvervene, Industriens investeringsforventninger (Afsluttet), Konjunkturbarometer for bygge og anlæg (Afsluttet), Konjunkturbarometer for detailhandel (Afsluttet), Konjunkturbarometer for erhvervene, Konjunkturbarometer for industri (Afsluttet), Konjunkturbarometer for serviceerhverv (Afsluttet), Konjunkturcyklus (Afsluttet)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation?subject=6

De danske tobakspriser er steget mindst i Europa mellem 1998 og 2019

Prisen på tobak er i Danmark steget med cirka to tredjedele de seneste 20 år. I samme periode er tobakspriserne tredoblet i EU som helhed. Trods stigningen er de danske husstandes forbrug i kroner på tobak i gennemsnit faldet med 70 procent på 20 år. I europæisk perspektiv var de danske tobakspriser i 2019 relativt lave i forhold til priserne på ting som fødevarer, tøj og transport. , 27. oktober 2020 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Fra 1998 til 2019 er de danske tobakspriser steget med omtrent 65 procent. Især fra 2009 og frem til 2014 steg indekset for tobakspriser i Danmark. I perioderne 1998 til 2009 og 2014 til 2019 har priserne været ret uændrede. I EU er priserne i gennemsnit steget over 200 procent og indekset for tobakspriser er steget jævnt i hele perioden fra 1998 til 2019., I forhold til privatforbruget er tobak relativt billigere i Danmark end i EU generelt, Vi kan konstatere, at prisen på tobak er steget mindre i Danmark end det er tilfælde for resten af EU samlet set, men hvad hvis man ser på, hvor meget tobak koster i forhold til priserne for det samlede privatforbrug – fødevare, tøj, transport, varige forbrugsgoder osv. Generelt er prisniveauet for det samlede privatforbrug i Danmark relativt højt, når man holder det op imod EU-28 som helhed. Fokuserer man alene på prisniveauet for tobak, er det dog stort set ens i Danmark og EU-28 som helhed. Tobak i Danmark er altså relativt billigere i forhold til priserne på privatforbruget generelt, når man holder os op imod andre europæiske lande. Sammenligner man alene med vores nærmeste naboer, ligger prisniveauet for tobak i Sverige og Tyskland også under niveauet for privatforbruget. Dog er forskellene mindre i disse lande, end i Danmark. Norge er sammen med Island og Schweiz et såkaldt EFTA-land. Disse lande har en særstatus i forhold til EU. Det er dog de lande, der traditionelt set ligner Danmark mest, når man ser på priser. I de nævnte lande ligger prisniveauet for både tobak og privatforbruget over EU-28. Især i Norge og på Island er prisniveauet for tobak væsentligt højere end niveauet for privatforbruget. ,    , Danskerne bruger markant færre penge på tobak end for 20 år siden, Husstandenes gennemsnitlige forbrug på tobak målt i kroner er faldet med mere end 70 procent over de seneste 20 år. Faldet gælder uanset hvilken indkomstgruppe, man ser på. Der forskel på, hvor stort faldet er fra gruppe til gruppe. For gruppen med en årlig indkomst på under 250.000 kr. er forbruget fx faldet med 61,3 procent fra 1998 til 2018, men faldet for gruppen 1.000.000 kr. og derover er på 81,8 procent i samme periode. Hvor den laveste indkomstgruppe i 1998 havde det laveste forbrug på tobak, havde den gruppe i 2018 indtaget en andenplads for det højeste forbrug lige efter gruppen med en indkomst på 450.000 – 699.999 kr. , Data om prisudviklingen er leveret af Thomas Hjorth Jacobsen, og du kan kontakte ham på , tsj@dst.dk, eller 39173662, hvis du har spørgsmål til dette. Data om udviklingen i prisniveauet for tobak og privatforbruget er leveret af Zdravka Bosanac, og har du spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte hende på , zbo@dst.dk, eller 39 17 34 46. Data om forbrug på tobak fordelt på indkomstgrupper er leveret af Solange Lohmann Rasmussen. Har du spørgsmål til dette, kan hun kontaktes på , slr@dst.dk, eller 39 17 31 56.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-27-De-danske-tobakpriser-er-steget-mindst

Bag tallene