Søgeresultat

Arkiv

Perspektiv nr. 16 - September 2017, Ny analysemodel åbner øjnene for anderledes byplanlægning, Data bidrager til kvalificeret sundhedsforskning, Oplysninger fra virksomhederne er guld værd, Følg hvordan det går med ligestillingen i Danmark,  , Perspektiv nr. 15 - Maj 2017, DST Consulting: Fra passiv leverandør til aktiv medspiller, Nye produkter giver hurtigere tal for beskæftigelse, Vi har det syv komma fem, Hvordan påvirker Brexit Danmark?,  , Perspektiv nr. 14 - September 2016, Nyt værktøj måler effekten af erhvervsstøtteordninger, Få din egen statistikbank, Danmarks Statistiks analyseenhed graver et spadestik dybere,  , Perspektiv nr. 13 - April 2016, Ny statistik fører til bedre pensionsrådgivning, Man kan ikke navigere i et mørkt rum, Dag til dag undersøgelser giver indspark til folkemødet,  , Perspektiv nr. 12 - November 2015, Udvikling af hjemmeside om ligestilling i norden, Data gør det nemmere for kommuner at målrette arbejdet, Ny platform for arbejdsmiljøforskning og vidensdeling,  , Sundhedsstatistik, Perspektiv nr. 11 - Juni 2015, Nu får vi sikker viden om allergichok, Stigende interesse for danskernes medicinforbrug, Statistiksamarbejde leverer vigtig viden om sundhed,  , Perspektiv nr. 10 - Oktober 2014, Når 2500 husstande repræsenterer hele landet, Nyt projekt sætter lys på nordisk eksport, Danmarks Statistik og KL i stort, kommunalt datasamarbejde,  , Store projekter, Perspektiv nr. 9 - April 2014, Nordisk statistik går ind i ny digital tidsalder, Nyt lys over mørketal i øresundsregionen, Lange tidsserier skaber byggestatistik i verdenseliten,  , Børn og unge, Perspektiv nr. 8 - December 2013, Her er familien Danmark, Flere unge på offentlig forsørgelse, Eleverne forsvinder op i den blå luft, De udsatte børn og unge,  , Arbejdsmarkeds-statistik, Perspektiv nr. 7 - Maj 2013, Man kan være arbejdsløs på tre måder, Hvor stor er lønforskellen?, RAS giver mange detaljer om arbejdsmarkedet, Få mere end 80.000 svar på dine spørgsmål, Flere arbejdsløse og flere i job - samtidig?,  , Uddannelsesstatistik, Perspektiv nr. 6 - December 2012, Hvor bliver de studerende af når de går ud?, Indfri forventningerne med en analysedag!, Aktualitet er nøgleordet, Få styr på skolebørnene, Gennemsigtighed forbedrer datakvaliteteten, Farvel til dobbeltarbejde,  , Interview-undersøgelser, Perspektiv nr. 5 - April 2012, Interviewundersøgelser - fra hjemmebesøg til internet, Interviewkorpset kæmper for høje svarprocenter, Interviewservice går direkte til målgruppen, En undersøgelse der skaber tryghed, Mixed-mode fanger de marginale grupper, Forskning i registerdata på mikroniveau, Så kan du lære det…!,  , Byggeri og bolig, Perspektiv nr. 4 - September 2011, BBR i stadig udvikling, Profilanalyser - et præcist portræt af danskerne, Bygningsstatistik er beslutningers byggesten, Statistisk kan hjælpe belastede boligområder, Gå på opdagelse i data med Statistics eXplorer, Erhverv, Perspektiv nr. 3 - April 2011, eStatistik graver nye statistikker ud af Danmarks Statistiks bjerge af tal, Det handler om at beskrive verden som vi ser den, Interviewundersøgelser af høj kvalitet, Vi leverer detaljerede oplysninger om Danmarks udenrigshandel, Geodata, Perspektiv nr. 2 - Maj 2010, "Kreative borgere" - statistik hjælper med at lokalisere de "kreative" , Forskere får deres grunddata fra Danmarks Statistik, Statistikkens mønstre træder frem på kort, Vi skræddersyer gerne statistik til dine behov, Biler og transport, Perspektiv nr. 1 - August 2009, Det pendlende Danmark - Hvor får busserne flest passagerer med? , Forståelse af danskernes valg af bil er guld værd, Hvad betød afgiftslempelsen for benzinøkonomiske biler i praksis?, Vi kender danskerne på godt og ondt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/Statistisk-Perspektiv

Grundlaget for statistik mod betaling

Hvad sælger Danmarks Statistik, og til hvem?, Danmarks Statistiks indtægtsdækkede virksomhed (IDV) sælger en række ydelser til private og offentlige virksomheder, forskere og borgere. Vi genbruger vores allerede indsamlede talmateriale ved at sammensætte det på nye og spændende måder, så data kan komme flest muligt til gavn. Vi udarbejder også interviewundersøgelser, hvor kunden selv kan designe undersøgelsen og spørgsmålene. Vi tilbyder kurser i statistik og endelig giver vi forskere og analysemiljøer adgang til mikrodata under kontrollerede forhold, samt til den økonomiske model ADAM., Lovgrundlaget for at kunne udarbejde statistik mod betaling ligger i Lov om Danmarks Statistik §1, stk. 3 afsnit 5.  , Lov om Danmarks Statistik, Pris og prispolitik, Det overordnede princip er, at prisen kun skal dække den omkostning, der er forbundet med at udføre en enkelt opgave – man betaler altså ikke for data i sig selv, men for Danmarks Statistiks arbejdstid i forbindelse med at bearbejde data. , Du kan læse mere om grundlaget for hvorfor og hvordan vi tager betaling for af vores produkter og ydelser her., Danmarks Statistiks prispolitik, Danmarks Statistiks betalingsprodukter , Danmarks Statistik IDV har en række forskellige produkter, som henvender sig til forskellige målgrupper, herunder forskere, virksomheder og borgerer. For at kunne håndtere de forskellige produkter og ydelser rent administrativt har vi inddelt dem i nogle grupper:, Data til forskning, Her kan kun forskere og analysemiljøer få adgang til de data, de har behov for til at løse konkrete forsknings- og analyseopgaver. Der gives adgang til afidentificerede mikrodata, dvs. data på person- og virksomhedsniveau. Forskerne får adgang til data fra deres egen arbejdsplads over Internettet. , Læs mere om Forskningsservice her, Når vi stiller mikrodata – dvs. anonymiserede individdata og data om enkeltvirksomheder – til rådighed for forskere, så underlægges forskerne de samme kriterier for håndtering og offentliggørelse af data, som de ansatte i Danmarks Statistik. De må således kun hjemtage og offentliggøre statistik – aldrig oplysninger på person- eller virksomhedsniveau., Danmarks Statistiks Datafortrolighedspolitik, Skræddersyede løsninger, Her kan alle – både privat virksomheder og offentlige institutioner – få adgang til statistik som bliver kombineret ved hjælp af personers CPR-numre, virksomheders CVR-numre og ejendomsdata fra BBR-registret. Statistikken kan udarbejdes på forskellige geografiske områder, som fx sogne, postnumre, skoledistrikter eller et hvilket som helst område, som kan defineres fx ud fra veje og adresser – forudsat at området er stort nok til, at man ikke kan identificere enkeltpersoner eller -virksomheder. , Skræddersyede løsninger, Standardløsninger, Standardløsninger er en række statistikprodukter, som bruges til at imødekomme den efterspørgsel, vi kender til. Standardløsninger gør det muligt at levere data hurtigere, billigere og mere effektivt. Det kan fx være udvalgte socio-økonomiske nøgletal ( beskæftigelse, indkomst og uddannelse etc.) fordelt på boligområder, kommuner eller postnumre eller en analyse af beskæftigelsen i en kommune eller branche. , Standardløsninger, Kurser, Her finder man kurser, som er målrettet eksterne brugere, så de lettere og på mere kompetent vis kan finde og bruge statistik. , Kurser, Interviewundersøgelser, Her kan du få udført&n interviewundersøgelser med et udtræk af den danske befolkning og virksomheder eller som en stikprøve fra vores omfattende registermateriale. Vi rådgiver i de indledende faser om metode for dataindsamling, population, stikprøve, spørgeskema og selve dataindsamlingen samt efterbehandlingen af surveydata i fx opregning med vægte og levering af data. , Interviewundersøgelser, Økonomisk model ADAM, Den makroøkonomiske model ADAM beskriver sammenhænge i den danske økonomi. Med ADAM kan man blandt andet få udarbejdet analyser på solidt empirisk grundlag eller selv gøre det ved at købe adgang til ADAMs databank. , Økonomisk model ADAM

https://www.dst.dk/da/TilSalg/grundlaget-for-statistik-mod-betaling

Danmarks Statistiks pressepolitik

Pressepolitikken sætter ramme for, hvordan Danmarks Statistik ønsker at samarbejde med medierne og vores tilgang til pressearbejde. Den skal sikre, at Danmarks Statistiks relationer og kontakt med medierne er professionel og følger organisationens grundlæggende principper., Principper, Danmarks Statistik er en åben, tilgængelig og kommunikerende institution, og pressen er en af vores vigtigste interessenter., Vi vil derfor opbygge og vedligeholde gode relationer til pressen ved at yde en professionel service af høj kvalitet. Det gælder både, når vi formidler ny statistik, når vi henvender os til pressen, og når pressen kontakter os., Troværdighed, Vi vil fastholde og udbygge vores troværdighed ved at give pressen let adgang til relevante og retvisende tal. Hvis vi ikke har mulighed for det, forklarer vi hvorfor., Kompetence, Den medarbejder, der er bedst inde i emnet, er som hovedregel den, der udtaler sig., Aktualitet, Vi hjælper pressen hurtigst muligt. Enhver henvendelse i almindelig arbejdstid bliver besvaret hurtigst muligt og gerne senest samme dag. Hvis der ikke kan gives svar på henvendelsen samme dag, meddeler vi det., Tilgængelighed, Vi bestræber os på, at det er let og hurtigt at komme i kontakt med den rigtige medarbejder i arbejdstiden. Uden for arbejdstid kan pressen komme i kontakt med kommunikationschefen eller pressechefen, der vurderer mulighed for videre kontakt., Brugerfokus, Vi yder den samme høje service til alle journalister uanset medietype og er bevidste om journalisternes arbejdsbetingelser – herunder deadlines. Vi bestræber os på at se de potentielle og relevante historier i det, vi arbejder med, og vi kommunikerer klart med blik for modtageren., Pressekontakt, Som udgangspunkt kan alle medarbejdere udtale sig til pressen om det, de selv arbejder med., Medarbejdere i Danmarks Statistik udtaler sig ikke om holdninger, vi bidrager alene med fakta og perspektivering. Vi forholder os heller ikke til andre institutioners tal eller data., Offentliggørelse af statistik, Danmarks Statistik benytter forskellige kanaler til at offentliggøre statistik, herunder tabeller i Statistikbanken,  nyhedsbrevet Nyt fra Danmarks Statistik og forskellige typer af publikationer mv. Udgivelsernes planlagte offentliggørelsestidspunkt fremgår af , udgivelseskalenderen, ., Danmarks Statistik udleverer ikke statistik før offentliggørelsestidspunktet til medier eller andre – heller ikke i form af klausuleret indhold., Specialudtræk, Supplerende tal og specialudtræk sender vi gratis til pressen, hvis de allerede foreligger i statistikkontoret eller kan fremskaffes inden for fire arbejdstimer, og opgaven i øvrigt kan indpasses i det daglige arbejde. , Fejl og kildeangivelse, Hvis Danmarks Statistik bliver opmærksom på fejlagtig eller misforstået omtale af vores tal i pressen eller andre steder, kontakter vi straks det konkrete medie. Vi reagerer også, hvis et medie anvender vores tal, uden at Danmarks Statistik bliver krediteret., Danmarks Statistik er uafhængig af politiske og andre interesser, og vi bestræber os på at præsentere vores tal på en neutral måde. Det sker, at medier, forskere eller analytikere udvælger, sammensætter eller præsenterer vores tal eller data på en anden måde, end vi selv har gjort. Det sker også, at førnævnte laver grafik på grundlag af vores tal. Så længe anvendelsen ikke kan siges at være misvisende, kan man fortsat angive Danmarks Statistik som kilde. Hvis der er andre kilder end Danmarks Statistik til fx en figur eller tabel, ønsker vi, at de andre kilder også bliver anført., Hvis medierne bearbejder vores tal fx ved at sammensætte nye begreber eller klassifikationer, skal det fremgå, at tallene er bearbejdede, fx ved at skrive ”Kilde: Egne beregninger på grundlag af tal fra Danmarks Statistik”. Dette gælder også, når forskere eller analytikere har bearbejdet data fra Danmarks Statistik og får omtale i medierne., Principperne for kildeangivelse er de samme for offentligt tilgængelige tal som for tal, der er købt eller udarbejdet gennem Danmarks Statistik., Håndtering af fejl, Det sker, at vi laver fejl eller opdager mangler ved vores produkter. I så fald retter vi straks tallene og fortæller åbent om det. , Kompetenceudvikling, Vi holder regelmæssigt oplæg for journalister som introduktion til brug af vores statistik. Journalister er velkomne til selv at kontakte os for at få en introduktion., Vi samarbejder med journalistuddannelserne i Odense, Aarhus og Roskilde. Her fortæller vi både om Danmarks Statistik generelt, og om hvordan man som journalist finder historier i tallene og undgår almindelige faldgruber. ,  

https://www.dst.dk/da/presse/danmarks-statistiks-pressepolitik

Ledere fylder dobbelt så meget i det private som i det offentlige

Siden 2010 har andelen af lønmodtagere med ledelsesarbejde i det private ligget omkring 5,0 pct., mens det samme tal er ca. 2,4 i det offentlige. Generelt er flest af lønmodtagerne med ledelsesarbejde mænd, og de mandlige ledere tjener sædvanligvis mere end de kvindelige. , 10. januar 2019 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Lønmodtagere med ledelsesarbejde udgør en væsentlig større andel af den samlede beskæftigelse i virksomheder og organisationer (det private), end det er tilfældet i offentlig forvaltning og service. I 2016 var andelen af ledere i den private sektor dobbelt så stor, som den var i den offentlige. Forskellen har været stabil i hele perioden 2010 til 2016, hvor andelen i det private har ligget cirka 2,6 procentpoint over det offentlige. I det private har andelen af ledere således ligget omkring 5,0 pct., og i det offentlige har den ligget omkring 2,4 pct.   ,  , Definition, Lønmodtagere med ledelsesarbejde anvender mindst halvdelen af arbejdstiden på ledelsesarbejde. Ledelsesarbejde omfatter planlægning, ledelse, koordinering og evaluering af de overordnede aktiviteter i virksomheder, den offentlige sektor og andre organisationer eller organisationsenheder samt formulering og revidering af disses politikker, love, regler og bestemmelser.,  , De fleste ledere er mænd, I 2016 var der næsten 107.000 lønmodtagere, der faldt inden for Danmarks Statistiks definition af en lønmodtager med ledelsesarbejde. Ud af dem var 71 pct. mænd. Undersøger man udviklingen i kønsfordelingen fra 2010 til 2016, er der ikke sket markante ændringer. Godt nok er andelen af kvindelige ledere steget fra 2010 til 2016, men det er med 1,4 procentpoint fra 27,4 pct. i 2010 til 28,8 pct. i 2016. Både for den offentlige og den private sektor gælder det, at der er lidt mere end dobbelt så mange mandlige ledere, som der er kvindelige. Overordnet set er andelen af både kvindelig og mandlige ledere højere i det private end i det offentlige. , Mandlige ledere i det private er lønførende, For både den private og det offentlige sektor gælder det at årslønnen er steget siden 2013 for mandlige såvel som og kvindelige ledere. Mandlige ledere i den private sektor havde den højeste gennemsnitlige årsløn igennem hele perioden. I 2017 var den på omkring 937.000 kr. Mænd i den offentlige sektor havde de næsthøjeste årslønninger. I 2017 var den i gennemsnit lige over 805.000 kr. Kvinder i det private havde i 2017 en gennemsnitlig årsløn på ca. 758.000 kr., mens tallet for kvinder i det offentlige var 681.000 kr. Det skal her bemærkes, at gruppen af ledere er mere ensartet i det offentlige, end det er tilfælde i det private. Dermed kan der være større forskelle i forhold til de individuelle lønninger i det private, end det er tilfældet for i det offentlige., Lederne er blevet lidt ældre, Igennem perioden 2010 til 2016 har andelen af ledere været højest i aldersgrupperne 40-49 år og 50-59 år. Sammenligner man 2016 med 2010 er lederne blevet ældre. I alle grupperne op til 49 år, er der sket en tilbagegang i andelen af ledere fra 2010 til 2016, mens der er sket en fremgang i grupperne over 49 år. Især er andelen i gruppen 50-59 år vokset (+5,0 procentpoint), mens den er faldet mest i gruppen 30-39 år (-5,2 procentpoint). , Data til denne artikel er leveret af Pernille Stender og Christian Törnfelt. Har du yderligere spørgsmål til andelen af beskæftigede lønmodtagere med ledelsesarbejde, er du velkommen til at kontakte Pernille Stender på , psd@dst.dk, eller 3917 3404. Har du spørgsmål vedrørende lønniveauer for ledere, kan du kontakte Christian Törnfelt på , cht@dst.dk, eller 3917 3447

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-10-ledere-fylder-dobbelt-saa-meget-i-det-private-som-i-det-offentlige

Bag tallene

Kvindepar bliver oftere gift i kirken end mandepar

Knap tre ud af fire par af samme køn blev i 2018 gift borgerligt, men antallet af kirkelige vielser er stigende. I alle år har relativt flere kvindepar end mandepar valgt det kirkelige ritual, mens mændene i højere grad har holdt sig til den borgerlige vielse. , 8. april 2019 kl. 8:00 ,  , 28 pct. af alle bryllupper mellem to kvinder blev i 2018 holdt i en kirke.  For mændenes vedkommende foregik 23 pct. af vielserne i kirken., En lignende tendens har gjort sig gældende i alle de år, mandepar og kvindepar har kunnet gifte sig til lyden af kirkeklokker. Således har  en større andel af kvindeparrene end af mandeparrene giftet sig i kirken i alle år siden 2013. , 2013 er valgt som basisår, fordi det er det første hele år, par af samme køn har kunnet gifte sig i kirken (kirkelige vielser mellem to af samme køn blev tilladt 15. juni 2012). , Kirkelige brylluppers andel af samtlige bryllupper mellem par af samme køn. 2013-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VIE6, Det år, hvor relativt flest kvindepar valgte den kirkelige vielse, var 2016. Her foregik 30 pct. af alle vielser mellem to kvinder i kirken. Det år, hvor relativt flest mandepar blev gift i kirken, var 2015, hvor 26 pct. af vielserne foregik i kirken. , Rekordmange mande- og kvindepar blev gift i 2018, 2018 blev rekordår for vielser af mande- og kvindepar, både de kirkelige og borgerlige af slagsen. 480 vielser blev det til alt i alt, hvilket er en stigning på 32 pct. siden 2013, hvor 363 par af samme køn blev viet., De kirkelige vielser talte 126 i 2018, hvilket er 64 pct. flere end i 2013, hvor 77 par af samme køn blev gift i kirken. 350 par af samme køn blev borgerligt viet i 2018, hvilket er 24 pct. højere end i 2013, hvor 282 par af samme køn blev gift borgerligt.  , Vielser mellem to af samme køn. 2013-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VIE6, Antallet af kirkelige vielser mellem par af samme køn stiger altså mest, men fra et lavere niveau. Derfor er størstedelen af vielser mellem par af samme køn da også stadig borgerlige. I 2018 var 73 pct. af vielser af par af samme køn borgerlige mod 26 pct. kirkelige. Knap 1 pct. blev gift i udlandet. , For par af forskelligt køn var 61 pct. af alle vielser i 2018 borgerlige, mens 33 pct. var kirkelige og 5 pct. i udlandet. I 1 pct. af tilfældene var vielsesmyndigheden ukendt. , Antallet af mande- og kvindepar, som har hjemmeboende børn, er steget med 128 pct. på 10 år. Det kan du læse mere om i artiklen , Flere par af samme køn har hjemmeboende børn, . 3.316 børn har forældre af samme køn eller en forælder, der er gift med en af samme køn eller er registreret partner. Det er tre gange så mange regnbuebørn, som for ti år siden. , Læs mere i publikationen Børn og deres familier, s. 39, . ,  , Registreret partnerskab og ægteskab mellem to af samme køn, Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn. , Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver, undtaget ret til adoption af børn. , Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn og par af forskelligt køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken. , Kilder: Danmarkshistorien, Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad,  , Artiklen er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Annemette Lindhardt Olsen, som kan kontaktes på Tel: 3917 3013 eller , alo@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-04-kvindepar-bliver-oftere-gift-i-kirken-end-mandepar

Bag tallene

Publikationer

Få overblik over vores publikationer i oversigten nedenfor. Nogle publikationer er enkeltstående, mens andre er udkommet i emneserier. Klik på en titel for at få adgang til hele serien. Vi arbejder på at digitalisere alle gamle publikationer. , Informationsservice og Bibliotek,  kan hjælpe med at finde publikationer, der endnu ikke er digitale., 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, Næste, >

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Publikationer

Arbejdsforhold nedprioriteres under krisen

Den økonomiske krise betyder, at lønmodtagere nedprioriterer egne ambitioner og behov. Konsekvensen er, at vi finder os i dårligere arbejdsvilkår, og det rammer især de svage grupper, mener arbejdsmarkedsforsker., 22. februar 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, ”Sygefraværet falder, vi prøver ikke at få så meget mere i løn, og vi accepterer et større arbejdspres. Vi finder os i det hele taget i mere. I mange tilfælde også i for meget.” , Sådan beskriver professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Ibsen nogle af de indvirkninger, som lavkonjunkturen har på arbejdsforholdene for den almindelige lønmodtager. , At vi i nedprioriterer vores arbejdsforhold, når der er krise, viser også tallene fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse (AKU). I undersøgelsen bliver lønmodtagerne – altså dem som allerede er i arbejde – spurgt, om de har søgt nyt arbejde inden for de seneste fire uger og i så fald hvorfor. , Under højkonjunkturen i 2007 svarede 50 pct. af dem, der søger andet arbejde, at det var fordi, de ønskede bedre arbejdsforhold som fx bedre løn, bedre arbejdstider, mindre transporttid og lignende. I dag er det kun 38 pct., der har det motiv, når de søger andet arbejde., Hvad er din baggrund for at søge andet arbejde?, Svage grupper under pres , Omvendt svarer 15 pct. i dag, at de søger andet arbejde, fordi de tror eller ved, at deres nuværende job vil ophøre mod 8 pct. i 2007. 17 pct. svarer, at deres nuværende stilling er midlertidig. I 2007 var det 10 pct. , ”Usikkerheden under en krise er meget større. Man er mere låst, fordi der ikke er de samme muligheder. Det er købers marked, og det betyder, at man finder sig i dårligere arbejdsvilkår,” siger Flemming Ibsen. , Det, mener han, især er bekymrende i forhold til de helt unge, de dårligst uddannede og mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, fordi de er de svageste grupper på arbejdsmarkedet. , ”Fokus bliver at beholde sit job, og det betyder, at de svage grupper presses voldsomt, og at de finder sig i det,” siger han. , Flere timer skal sikre økonomien , En anden grund til at søge nyt arbejde, som er blevet markant opprioriteret under krisen, er, at man ønsker flere arbejdstimer. , Under årene med højkonjunktur var det 6 pct., der søgte af den grund, mens det under den efterfølgende lavkonjunktur har været 9 pct. Den udvikling er også en direkte følge af krisen, påpeger Flemming Ibsen. , ”Man er måske blevet ramt af, at ens partner har mistet jobbet, og derfor forsøger man selv at få flere timer, eller også er det bare blevet sværere for familien at få økonomien til at hænge sammen,” siger han. , Kvinder søger mere end mænd , Tallene afslører også, at kvinderne generelt set er en smule mere aktive end mændene, når det gælder at søge nyt job – og den tendens ændrer sig ikke i takt med konjunkturen., Har du søgt andet job inden for de seneste fire uger? Lønmodtagere i arbejde., Har du søgt andet job inden for de seneste fire uger? Lønmodtagere i arbejde. Kvinder.,  , Har du søgt andet job inden for de seneste fire uger? Lønmodtagere i arbejde. Mænd.,  , Rettelse per 29. februar 2012 kl 15:30, Vi har ændret tallene i øverste tabel, da det var en anelse misvisende at inkludere selvstændige i tabellen, da fokus generelt var på lønmodtagere.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-02-22-nyt-job

Bag tallene

Kerneinflation på højde med midten af fattigfirserne

Kerneinflationen har denne vinter ligget på det højeste niveau i 38 år og toppede i februar med 6,7 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve omkring finanskrisen, og i starten af 1980’erne nåede den tre gange op på 10,1 pct., 18. april 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Har du været ude at købe en ny bil eller møbler, og overrasker prisen fra gang til gang? Eller kan du mærke, at dine abonnementer, din husleje eller håndværkeren er steget i pris? Ja, så er du ikke alene. I løbet af vinteren er den såkaldte kerneinflation steget til det højeste niveau siden oktober 1984, hvor den var 7,2 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve lige før finanskrisen i august og september 2008 med 3,3 pct. Det højeste niveau for kerneinflation målt i Danmark siden 1981 var 10,1 pct., som er blevet målt tre gange – i december 1981, februar 1982 og i januar 1983. Siden november 2022 har den samlede inflation været aftagende, mens kerneinflationen ikke er fulgt med nedad i samme tempo. I marts faldt kerneinflationen en smule til 6,4 fra 6,7 i februar., ”Kerneinflationen ligger på et højt niveau nu. Det er især produkter som fx restaurantbesøg, køb af nye biler, husleje og møbler, som trækker op,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Der arbejdes ofte med to inflationsbegreber. Det samlede inflationstal og kerneinflation. Det samlede inflationstal indeholder alt, vi som forbrugere køber. Her er fx el, gas og alle fødevarer inkluderet, og prisen på disse grupper kan svinge meget over kort tid. Kerneinflationen dækker over de samme køb som forbrugerprisindekset dog med undtagelse af energi og ikke-forarbejdede fødevarer. Kerneinflationen er derfor ikke påvirket af prisudviklingen på el og varme, benzin og ikke-forarbejdede fødevarer som fx kød, frugt og grønt. , Kerneinflationen er interessant, da den kan give et billede af, hvor bredt funderet prisstigningerne er i samfundet. Varegrupperne energi og ikke-forarbejdede fødevarer er varer med meget fluktuerende priser. Når der ses en stigning i kerneinflationen, betyder det derfor, at vi som forbrugere vil opleve, at flere af de varer, vi køber, er steget i pris. En stigning i den samlede inflation kan derimod være drevet af en midlertidig stigning i fx energipriserne., Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111 , samt egne beregninger., Ungarn har EU’s højeste kerneinflation, Vender vi blikket ud mod kerneinflationen i de 27 EU-lande opgjort efter det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks også forkortet HICP, så er der lande mod øst, hvor kerneinflationen er steget voldsomt i løbet af det seneste år. , Fakta:, HICP bliver opgjort på baggrund af vare- og tjenestepriser, og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, samt Island, Norge og Schweiz., I Ungarn er stigningen højest med 23,3 pct. fra februar 2022 til februar 2023. Ungarn lå i forvejen på et højt niveau ift. kerneinflation for et år siden i februar 2022 på 7,8 pct. I den anden ende finder vi Luxembourg med den laveste stigning i de 27 EU-lande hen over det seneste år med 4,9 pct. Når den danske kerneinflation opgøres efter HICP-metoden, så var den 7,5 pct. i februar 2023.  , Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/prc_hicp_manr/default/table?lang=en, Fakta:, Inflation og kerneinflation kan opgøres både ved brug af forbrugerprisindekset og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks - også forkortet HICP. Der er én primær forskel mellem forbrugerprisindekset og HICP, nemlig at omkostninger til ejerboliger indgår i forbrugerprisindekset, men ikke i HICP. Det betyder, at inflationen og kerneinflationen er forskellig afhængigt af, hvilken af de to opgørelsesmetoder, der vælges. Forbrugerprisindekset bruges typisk til at beskrive prisudviklingen i Danmark, mens HICP bruges til at sammenligne med resten af verden.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-04-18-kerneinflation-paa-hojde-med-midten-af-fattigfirserne

Bag tallene

Priser på kulturoplevelser stiger mere end de generelle forbrugerpriser

Prisen for at besøge museer, zoologiske haver, tivolier, biografer og teatre er i løbet af de seneste syv år steget mere end forbrugerpriserne generelt. Billetprisen til svømmehallen holder sig dog tæt på den generelle prisudvikling., 4. april 2023 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Forår er lig med åbningstid for tivolier, cirkusser, temaparker og oplevelsescentre. Efter vintersæsonen kan vi igen stige ombord i rutsjebaner og radiobiler, se akrobater i cirkusmanegen eller tage på familietur til en temapark. Vi skal dog af med flere penge for oplevelsen., Priserne på de forårsprægede kulturtilbud er nemlig - ligesom en række andre populære kulturtilbud - steget mere end forbrugerpriserne generelt i løbet af de seneste syv år., Den største stigning blandt kulturtilbuddene er sket på museer og zoologiske haver. Her koster billetten ifølge en særkørsel fra Danmarks Statistik gennemsnitligt forbrugeren 41 pct. mere, end den gjorde for syv år siden. Det svarer til, at en billet til et museum eller en zoologisk have, der kostede 100 kroner i 2016, koster 141 kroner i februar i år. Det er den største stigning blandt de målte kulturtilbud., I samme periode er forbrugerpriserne samlet set steget 18 pct., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-23, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Prisen for en billet til både et tivoli og en biograf er steget med 29 pct.; teaterbilletter følger lige efter med en stigning på 23 pct., Svømmebilletter på niveau med generelle prisstigninger, Prisstigningen for en svømmetur i badeland, friluftsland eller svømmehal er til gengæld kun steget en anelse mere end de generelle forbrugerpriser i løbet af de seneste syv år., ”I en årrække - fra starten af 2019 til slutningen af 2022 - steg prisen på en tur i svømmehallen også mere end de generelle forbrugerpriser. Men ser man samlet på udviklingen fra 2016 frem til i dag, er billetter til svømmehaller steget med 19 pct. - dvs. kun en smule mere end de generelle prisstigninger,” siger Asla Husgard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Hun gør opmærksom på, at det markante styrtdyk i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020, skyldes den politiske beslutning om en ’sommerpakke’ som bl.a. gav rabat på museumsbesøg. Pakken skulle stimulere bl.a. kulturoplevelser for at få gang i økonomien igen efter COVID-19-nedlukningen, ikke mindst i nogle af de erhverv, som var hårdest ramt af nedlukningen., FAKTA: Hvad er forbrugerindeks?, •, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig i en given periode., •, Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles fra ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner.,  , 13 pct. i zoologisk have om foråret, Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse besøgte 13 pct. af alle voksne danskere sidste år zoologiske haver eller dyreparker i løbet af foråret (tal fra 2. kvartal 2022). I samme periode indløste 11 pct. billet til en forlystelses- eller temapark., Besøg i zoologiske anlæg, temaparker mv. 2. kvartal 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, FAKTA, Alle priser på kulturtilbud er sat til indeks januar 2016 = 100, Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser, Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-04-04-Dyrere-at-bruge-kultur

Bag tallene

KON_INRMARK

Navn, KON_INRMARK , Beskrivende navn, Identifikationsnummertype (fx personnummer helt eller delvist oplyst) , Gyldighed, Gyldig fra: 17-05-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt el. delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen har et kendt indhold fra og med 1995., Detaljeret beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen har et kendt indhold fra og med 1995., Variablen dannes på basis af det indberettede INR (Identifikationsnummer) fra Rigspolitiet og karakteriserer PNR (hvis KON_INRMARK = 1-5) og SENR (hvis KON_INRMARK = 7-8) nærmere., Kode 1 angiver, at INR er et CPR-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning., Kode 2 angiver, at der er tale om en udlænding med kendt fødselsdag. De første seks cifre i INR er en valid dato. I perioden 1981-1989 indeholder løbenummeret fire cifre, i perioden 1990-2016 fire bogstaver. I perioden 1995-2006 kan løbenummeret også bestå af to cifre efterfulgt af to blanke., Kode 3 angiver, at der er tale om udlændinge med ukendt fødselsdag, men med kendt fødselsår. De første fire cifre i INR = '3002'. I perioden 1981-1989 indeholder løbenummeret fire cifre, i perioden 1990-2009 fire bogstaver. Koden er ikke forekommet efter 2009., Kode 4 angiver fra og med 1995 personer registreret i forbindelse med en katastrofe. INR starter med '99' og er i øvrigt kun på otte cifre. Ifølge tilgængelig dokumentation skulle kode 4 i tidligere år angive et validt CIR-nr. (skattevæsenets arbejdsgivernummer) og bestå af syv cifre efterfulgt af tre blanke. Variablen indeholder imidlertid ti cifre, så betydningen før 1995 må anses for usikker. Koden er kun forekommet med en enkelt observation i 2003., Kode 5 angiver fra og med 1995 uidentificerede personer, og INR starter med '300200' efterfulgt af fire bogstaver. Ifølge tilgængelig dokumentation skulle kode 5 i tidligere år angive et validt VIRK-nr. (toldvæsenets virksomhedsnummer) og bestå af otte cifre efterfulgt af to blanke. Dette gælder imidlertid kun for årene 1990-1991, mens variablen i perioden 1985-1989 kun indeholder cifre. Betydningen før 1995 må derfor anses for usikker.Koden er ikke forekommet efter 1999., Kode 7 angiver, at INR er et validt SE-nummer (Skattevæsenets Erhvervsregisternummer)., Kode 8 angiver, at INR er et invalidt SE-nummer., Fra 2014 til 2015 er der en stor stigning på ca. 7.000 i antallet af konfererede sager med KON_INRMARK = 2 (Udlændinge). Fra 2015 til 2016 er der et tilsvarende fald. Udviklingen skyldes flere/færre sager med gerningskode 1398583 (Uberettiget anvendelse af betalingskort) og 1357905 (Databedrageri)., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Konfererede sager (afgjorte bisager) i løbet af tællingsåret, Konfererede sager (afgjorte bisager) i løbet af tællingsåret, Værdisæt, D281700.TXT_INRMARK - Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst., 1, Korrekt cpr-nr., 2, Ukendt el. manglende cpr.-nr.(fx udlænding)., 3, Udlændinge ukendt fødselsdag., 4, Person reg.i forb.m.katastrofe., 5, Uidentificerede personer., 7, SE-nr.Virksomhed registreret i Kriminalregistret, 8, Ukendt SE-nr., 9, Andre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---konfererede-sager/kon-inrmark