Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3831 - 3840 af 4750

      Ejendomsmarkedet

      Hvor finder jeg historisk statistik om ejendomssalg? Og tal om forældrekøb og førstegangskøbere?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Danmarks Statistik har oplysninger om ejendomssalg fra 1845 til i dag., De tidligste oplysninger for årene 1845-1849 findes i , Statistiske Meddelelser, . , Perioden frem til 1922 findes i statistikken om , salg af landbrugsejendomme, . , En samlet oversigt over den tidlige statistik over salg og priser af landbrugsejendomme kan findes i bogen , "Landbrugsforhold i Danmark siden midten af det 19. århundrede 1850-1910", ., Fra 1923 til 1983 udgives serien , "Ejendomssalg", . Serien blev dog ikke udgivet i perioden 1937-1950. , Tal for salg af landejendomme i perioden 1937-1958 blev publiceret i serien , "Landbrugsstatistik", ., Statistik over ejendomssalg er blevet offentliggjort i , Statistiske Efterretninger, siden publikationsseriens start i 1909. Først i den generelle serie, sidenhen især i B-serien. , Fra 1983, i serien "Bygge- og anlægsvirksomhed" for at fortsætte i "Indkomst, forbrug og priser" indtil sidste udgivelse i 2008/2009., Tal fra 1992 til nu findes i Statistikbanken under emnet , "Ejendomssalg", ., Statistik over ejendomssalg har desuden været offentliggjort fra 1896 til 2017 i , "Statistisk Årbog". , Tabeller med tal for ti år ad gangen findes i , "Statistisk Tiårsoversigt", . Tabellen optræder første gang i , "Statistisk Tiårsoversigt 1970", , hvor der er tal tilbage til 1959., Andre kilder til statistik om byggeri, boligmarked og erhvervsejendomme, Danmarks Statistiks Bibliotek har Told- og Skattestyrelsens halvårlige udgivelse om ejendomssalg til udlån eller gennemsyn på læsesal. Vi har årgangene fra 1974-2000. , Hos , Finans Danmark,  er det muligt at finde statistik over bl.a. ejendomspriser, salgs- udbuds- og liggetider og antal boliger til salg. Tallene er opgjort for hele landet, de enkelte regioner, landsdele og kommuner. Tabeller om priser, solgte boliger, boliger til salg og salgstider findes også fordelt på postnumre., Boligøkonomisk Videnscenter har udarbejdet en række , historiske boligprisindeks, , som de løbende opdaterer med nyeste tal. Indeksene er beskrevet i arbejdspapiret , "Danske boligprisindeks 1938-2017 - samt historiske data om boligmarkedet", ., Boligøkonomisk Videnscenter har også en statistikbank med , lange tidsserier om byggeri og boligmarked, ., På ejendomsmæglernes side, , Boligsiden, , findes bl.a. et markedsindeks der siden maj 2022 også indeholder såkaldte skuffesalg., Konsulentfirmaet Colliers International har en , kvartalsudgivelse,  med oversigt over markedsleje og afkastkrav for erhvervslejemål og boligudlejningsejendomme i større byer i Danmark., Hvordan har priserne på andelsboliger udviklet sig?, I Statistikbanken finder du tabellerne:, EJ99:,  Prisindeks for andelsboliger og ejerboliger (2015=100) efter ejendomskategori og enhed, EJEN99:,  Nøgletal for andelsboligsalg efter vurderingsprincip, Statistikken er beskrevet i artiklen: , "Markant flere andelsboligforeninger benytter valuarvurdering", (2023)., Hvor finder jeg statistik om forældrekøb?, I 2025 udgave Danmarks Statistik analysen ", Forældrekøbte boliger - hvem er beboerne, og hvem er forældrene?, " , En tidligere analyse om emnet er fra 2016 , "Forældrekøb - hvem er de unge? - og forældrene?", ., Arbejdernes Erhvervsråd har i 2020 udgivet en analyse om forældrekøb på det , københavnske boligmarked, og i 2021 en analyse om det , aarhusianske boligmarked, ., Boligsiden, udgiver også med mellemrum statistik om forældrekøb baseret på egne tal., Har Danmarks Statistik information om førstegangskøbere?, Danmarks Statistik har udgivet disse artikler om førstegangskøbere:, Hver anden boligkøber er førstegangskøber, (2024), Antallet af førstegangskøbere steg med 17 pct. i 2020, (2021), Hvem er det der køber enfamiliehuse, (2020), Rekordmange førstegangskøbere, (2019), I Statistikbanken findes tabellen , "LABY22: Ejendomssalg efter kommunegruppe, ejendomskategori og nøgletal",  med oplysninger om hvor stor en andel af boligsalg, der foretages af førstegangskøbere, samt gennemsnitsalder på førstegangskøberne., Vær opmærksom på definitionen af "førstegangskøbere" kan variere på tværs af artikler og tabel., Hvor mange husbåde er der i Danmark?, Husbåde registreres i skibsregistret, under Søfartsstyrelsen. Husbåde kategoriseres som "flydende bolig" og kan fremsøges via feltet , Anvendelsestype, . Pr. 19. juli 2024 var der i alt 184 husbåde, heraf er 131 registreret som privatbolig.,  , [Denne side er senest revideret april 2025]

      https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/Ejendom

      Ofte stillede spørgsmål

      FAKTA om offentligt ansatte og brugere af det offentlige

      Lønmodtagere på det offentlige overenskomstområde skal have ny overenskomst. Danmarks Statistik har samlet tal for antal lønmodtagere i staten, regioner og kommuner fordelt på brancher samt tal for antal brugere af fx skoler, hospitaler og plejeboliger., 28. februar 2018 kl. 14:55 , Af , Magnus Nørtoft, Lønmodtagere, I alt arbejdede 824.600 lønmodtagere i staten, regionerne eller kommunerne i 4. kvartal 2017. Af de 824.600 arbejdede 122.100 i branchen plejehjem, handicapinstitutioner mv., 114.300 på hospitalerne og 101.400 i børneinstitutioner mv., Ikke alle de 824.600 lønmodtagere er omfattet af overenskomstforhandlingerne, ligesom en mindre gruppe lønmodtagere, som ikke er talt med her, vil være omfattet af overenskomstforhandlingerne og en evt. konflikt. Forskelle skyldes, at overenskomstområderne er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, mens sektorerne er en statistisk inddeling baseret på internationale standarder., Lønmodtagere efter branche. 4. kvartal 2017, Stat, regioner og kommuner i alt, 824.637, Videnservice, 5.677, Rengøring, arbejdsformidling mv., 31.624, Offentlig administration, 82.400, Forsvar, politi og retsvæsen mv., 47.361, Grundskoler, 81.701, Gymnasier og erhvervsfaglige skoler, 39.802, Videregående uddannelsesinstitutioner, 51.194, Voksenundervisning mv., 11.016, Hospitaler, 114.288, Sundhedsvæsen i øvrigt, 25.400, Plejehjem, handicapinstitutioner mv., 122.071, Hjemmehjælp mv., 52.268, Børneinstitutioner mv., 101.361, Andre sociale foranstaltninger, 12.786, Kultur og fritid, 13.660, Andre serviceydelser mv., 18.034, Øvrige brancher, 13.993, Anm.: Lønmodtagerne i stat, regioner og kommuner er fordelt på adhoc-branchegrupper. Kilde: Særkørsel på baggrund af beskæftigelse for lønmodtagere; , www.statistikbanken.dk/10312, ., For mere information om lønmodtagerne i staten, regioner og kommuner kontakt chefkonsulent, Thomas Thorsen, 39 17 30 48, , tst@dst.dk, ., Brugere, Man kan også ses på antallet af brugere af den offentlige service. Her er fire udvalgte tal for antal brugere af offentlig velfærd., Folkeskole:, 542.500 børn gik i folkeskole 1. oktober 2017. 9.300 gik på en specialskole., https://www.statistikbanken.dk/UDDAKT20, Gymnasiale uddannelser:, 152.600 elever gik 1. oktober 2017 på en gymnasial uddannelse. Størstedelen (105.700) gik i det almene gymnasium (stx og hf), mens 43.900 gik på de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser (hhx og htx). 2.100 elever gik på internationale gymnasier.  , Se mere i statistikbanken: , https://www.statistikbanken.dk/UDDAKT30, Plejeboliger og plejehjem:, 41.500 ældre over 66 år boede på plejehjem eller i plejebolig i 2016. 35.000 af dem boede i plejebolig med tilknyttet plejepersonale. Knap 800 af dem i såkaldte friplejeboliger, som ikke er omfattet af den kommunale boligforsyning. 4.000 boede på plejehjem. , Se mere i statistikbanken: , https://www.statistikbanken.dk/RESI01, Sygehusbesøg:, 699.000 patienter var indlagt på de danske hospitaler i 2016. 1.795.000 personer blev behandlet ambulant og 820.000 patienter blev behandlet akut ambulant. En person kan godt tælle med i flere af de tre behandlingskategorier. , Se mere i Statistikbanken: , https://statistikbanken.dk/IND05, , , https://www.statistikbanken.dk/amb05, og , https://www.statistikbanken.dk/SKAD05, Biblioteker:, 37,7 mio. besøg fordelt på 416 folkebiblioteker i 2015. , Se mere i statistikbanken: , https://www.statistikbanken.dk/BIB2B

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-28-fakta-om-offentligt-ansatte-og-brugere-af-det-offentlige

      Bag tallene

      Spisevaner og madspild

      Hvordan er danskernes måltids- og spisevaner? , Hvor mange lever vegetarisk og hvor meget mad går til spilde i Danmark?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., I Danmarks Statistiks Statistikbank er der fra Forbrugsundersøgelsen en tabel om , Husstandenes gennemsnitlige forbrug i kroner, på forskellige fødevarer - og drikkevarer som fx kaffe., ., DTU Fødevareinstituttet står for de , nationale kostundersøgelser (DANSDA), , som undersøger danskernes kostvaner. Lige nu pågår , DANSDA 2021-2024, ., Rapporter og artikler - bl.a. om kødforbrug (2018) og brug af plantebaserede alternativer til kød og mejeriprodukter (2024) - kan findes via , instituttets liste over publikationer, Se også en artikel, hvor danskernes indkøb af bl.a. slik, chokolade, sodavand og saftevand sammenlignes med andre lande: , Danskerne er verdensmestre i slikindkøb,  (2021) , Læs mere om bl.a. kosttilskud, vitaminer og sundhedsfremmende stoffer på temasiden , Ernæring og kostvaner, "Den Nationale Sundhedsprofil 2021" indeholder også oplysninger om kostvaner:, Resultaterne af undersøgelsen kan ses både som , database,  og , publikation, Landbrug & Fødevarer laver også , forbrugeranalyser,  – bl.a. om brug af måltidskasser (2023 og 2021), færdigretter (2023 og 2020) og takeaway (2024 og 2018). , Madkulturen er en selvejende institution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og laver årlige undersøgelser af danskernes mad- og måltidsvaner:, Rapporterne, indeholder også oplysninger om råvarevalg, kostprincipper og dagligvareindkøb - herunder brug af måltidskasser, Hvor mange drikker kaffe, te, øl, sodavand eller vand på flaske?, Brancheorganisationer har oplysninger om forbrug af forskellige drikketyper:, Kaffe: , Dansk Kaffeinformation står bag , Kaffe i tal,  på kaffeinfo.dk, Te: , Terådet står bag , Te i tal, på teinfo.dk , Øl, læskedrikke og flaskevand: , Bryggeriforeningen , har tal for de enkelte drikkevaregrupper - samt , emballage og pantsystemet, Hos Danmarks Statistik kan man finde oplysninger om , salg af alkohol pr. indbygger, fordelt på øl, vin og spiritus.,  , Hvor stort er forbruget af energidrikke?, Flere har lavet analyser om energidrikke:, Coop Analyse: , Coop Analyse har siden 2009 gennemført forbrugerundersøgelser, analyseret salgstal fra butikkerne og spurgt danskerne, hvad de indtog i går. Den viden har de samlet på to sites: madometer.dk og coopanalyse.dk – bl.a. , Salget af energidrikke eksploderer, DTU Fødevareinstituttet: , Har udgivet flere artikler om , indtaget af energidrikke, Euromonitor International: Har i 2023 udarbejdet en markedsanalyse om ”, Energy drinks in Denmark, ”, men den ligger desværre bag en betalingsmur, Hvor mange lever vegetarisk? Og hvor mange spiser kun vegansk mad?, Dansk Vegetarisk Forening har i 2017-2022 – i samarbejde med Coop Analyse – lavet en , undersøgelse om det vegetariske miljø , i Danmark. , Hvor meget mad går til spilde i Danmark?, I Danmarks Statistiks årlige undersøgelse om ", It-anvendelse i befolkningen, " er der siden 2020 bl.a. spurgt til 'Brug af apps til at mindske madspild', Se NYT-artikel ", Hver femte bekæmper madspild ved brug af apps, " (august 2022), Se , tabel i Statistikbanken, Fødevarestyrelsen har fokus på madspild:, Hvor meget mad spilder danskerne?, One\Third er en tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab. Tænketanken hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og laver bl.a. undersøgelser om madspild og madtab – fx om hvor mange madpakker, der bliver smidt ud, Analyse af madspildsfraktioner i affald fra husholdninger, (september 2022), Landbrug & Fødevarer har også fokus på , madspild, : ,   , [Denne side er senest revideret juli 2025]

      https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/spiseva

      Ofte stillede spørgsmål

      Statistikdokumentation: Forbrugerforventninger

      Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Zdravka Bosanac , 61 15 16 74 , ZBO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forbrugerforventninger 2025 , Tidligere versioner, Forbrugerforventninger 2024, Forbrugerforventninger 2023, Forbrugerforventninger 2022, Forbrugerforventninger 2021, Forbrugerforventninger 2020, Forbrugerforventninger 2019, Forbrugerforventninger 2018, Forbrugerforventninger 2017, Forbrugerforventninger 2016, Forbrugerforventninger 2015, Formålet med statistikken Forbrugerforventninger er at belyse forbrugernes syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation. Resultaterne fra undersøgelsen anvendes til at vurdere konjunkturudviklingen og befolkningens forbrugslyst og forbrugsevne. Undersøgelsen er udarbejdet med forskellig hyppighed siden 1974, men er fra 1996 blevet gennemført hver måned. , Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af den samlede forbrugertillid, samt en række indikatorer om forbrugernes vurdering af deres egen og landets nuværende økonomiske situation, samt forventninger til den økonomiske situation fremmedrettet, herunder planer for større investeringer og planer for opsparing mv. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles via Danmarks Statistiks månedlige omnibusundersøgelser, hvor et repræsentativt udsnit af personer i alderen 16-74 år spørges om bl.a. forbrugerforventningerne. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg og bortfald og opregnes, således at tallene direkte kan henføres til bestanden af voksne personer og familier i Danmark. Data er valideret ved anvendelsen af logiske valideringsregler. Et sæsonbestemt mønster er ikke identificeret i serien, og der er derfor ikke foretaget nogen sæsonkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, En central bruger er EU's generaldirektorat for økonomi og finanser (ECFIN), som modtager detaljerede tabeller for alle spørgsmål, og som bl.a. offentliggør både sæsonudjævnede og ikke sæsonudjævnede forbrugertillidsindikatorer for alle medlemslandene. Tallene nyder gennemgående også stor interesse i dagspressen. Resultaterne fra undersøgelsen anvendes ligeledes til at vurdere konjunkturudviklingen og befolkningens forbrugslyst og forbrugsevne, samt som konjunkturindikator i økonomiske analyser til prognose af økonomisk udvikling., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Forbrugerforventningsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, og derfor behæftet med en vis usikkerhed. Denne afhænger af både stikprøvens størrelse og antallet af gennemførte interviews, der varierer fra undersøgelse til undersøgelse. Ved en stikprøve på 1.500 personer og en svarprocent omkring 65, hvad der har været normalt de senere år, skønnes stikprøveusikkerheden i 95 pct. af tilfældene at ligge indenfor +/- 3 procentpoint. En ændring i en indikator skal være større end 5 procentpoint for at være signifikant., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 2-3 dage efter referenceperiodens udløb på det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, De spørgsmål som stilles i forbindelse med denne statistik i Danmark, stilles også i Europa Kommissionens 'Consumer confidence survey'. Europa-Kommissionen offentliggør tal for alle EU-landene i sin database. Eurostats indikator for forbrugertillid er baseret på en lidt anderledes sammensætning af spørgsmål end den nuværende i Danmark. Derfor er de overordnede forbrugertillidsindikatorer opgjort i Danmark og i Eurostat ikke direkte sammenlignelige, hvorimod alle delindikatorer er direkte sammenlignelige. Spørgsmålene, som er vist i indholdsbeskrivelsen er stillet i alle omnibusundersøgelserne siden 1974. På grund af mindre ændringer i beregningsmetoden er en umiddelbar sammenligning kun mulig fra 2007 og fremefter. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres undersøgelsens nettotal under emnet , Forbrugerforventninger, . Internationalt sammenlignelige tal for alle EU-medlemslande inkl. Danmark, kan tilgås via Europa-Kommissionens , database, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forbrugerforventninger

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Ægproduktion

      Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ægproduktion 2025 , Tidligere versioner, Ægproduktion 2024, Ægproduktion 2023, Ægproduktion 2022, Ægproduktion 2021, Ægproduktion 2020, Ægproduktion 2019, Ægproduktion 2018, Ægproduktion 2017, Ægproduktion 2016, Ægproduktion 2015, Ægproduktion 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, COMMISSION REGULATION EC No 617 2008 (pdf), Kommissionens forordning EF Nr. 617 2008 (pdf), Formålet med statistikken over ægproduktion er at belyse mængden og værdien af den danske ægproduktion. Statistikken om æg har en lang historik, og går tilbage til 1900-tallet. Siden 1955 er statistikken udarbejdet på samme grundlag, som anvendes i dag. Statistikken har fra 1996 underopdelt produktionen af konsumæg til ægpakkerierne i produktionsformerne: Buræg, frilandsæg, skrabeæg og økologiske æg. , Indhold, Statistikken over ægproduktion er en kvartalsvis og årlig opgørelse af den samlede produktion af konsumæg og rugeæg i Danmark. Den samlede produktion af konsumæg omfatter salg til autoriserede ægpakkerier samt estimater for producenternes forbrug af egne æg og deres direkte salg til private forbrugere. Salg af æg til ægpakkerier er opdelt i produktionsformerne: buræg, skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles data hvert kvartal fra ægpakkerierne, om køb og salg af indvejet konsumæg fordelt på typer af æg. Det er en stikprøve, som dækker over 90 pct. af de totale indvejet æg. De indberettede data fejlsøges, hvorefter de fejlsøgte data opregnes til de totale mængder æg. Hver måned indsamles oplysninger om rugeæg fra rugerierne. Data kommer fra administrative registre. De indkomne data tjekkes for komplethed og konsistens samt sammenhæng med tidligere perioder. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken over ægproduktion er af stor interesse for landbrugets interesseorganisationer, Miljø- og Fødevareministeriet samt EU. Data anvendes internt i Danmarks Statistik til bl.a. at beregne mængde- og prisindeks, samt landbrugets bruttofaktorindkomst, som indgår i Nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data på indvejede æg på pakkerierne har en høj kvalitet, da det er lovpligtig, at data skal være registeret i Fødevarestyrelsen. Det samme gælder antallet af rugeæg, hvor det er lovpligtig, at de er registret i Fødevareministreret. , Opgørelsen hos ægproducenterne af æg til eget forbrug og salg direkte til forbrugerne er skønsmæssigt fastsat. Dette forbrug er sat til 12 millioner kg årligt og udskilles separat i Statistikbanken. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tallene for kvartaler offentliggøres normalt ca. 2 måned efter kvartalets afslutning. Der har det seneste år været problemer med at offentliggøre tal til det forudannoncerede tidspunkt, da data først har været tilgængeligt ca. 2 måneder efter kvartalets afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1900-tallet, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1996 og frem. De fleste europæiske lande udarbejder statistikker over ægproduktion og statikken er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande inden for EU. Data indgår i Landbrugets Bruttofaktorindkomst og via dette i Nationalregnskabet., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal under emnet i , Animalsk produktion, Derudover indgår tallene i Nyt fra Danmarks statistik for , Animalsk produktion, og , Jordbrugets prisforhold, Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aegproduktion

      Statistikdokumentation

      Rekordhøjt antal skilsmisser

      Mænd og kvinder i aldersgruppen 40-44 år oplever flest skilsmisser. Samtidig bød 2003 på det højeste antal skilsmisser nogensinde. Ph.d. Michael Svarer fra Århus Universitet har analyseret 7.327 ægteskaber for at finde svaret på, hvad der holder et ægteskab sammen., 7. juli 2004 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Antallet af skilsmisser satte ny rekord i 2003, hvor 15.763 par lod sig skille. Til gengæld blev over dobbelt så mange par - helt præcist 35.041 - viet samme år. Michael Svarer, lektor ved Økonomisk Institut på Aarhus Universitet, har i sin ph.d.-afhandling og i sin efterfølgende forskning analyseret det, han omtaler som ægteskabsmarkedet. , Skilsmisser rammer i 40'erne, For både mænd og kvinder er 40-44 år den mest almindelige skilsmissealder. I 2003 var der 3.393 mænd og 3.507 kvinder, der blev skilt i denne aldersgruppe. Den hyppigste forekomst af skilsmisser i 2003 var efter fire års ægteskab - herefter bliver der færre og færre skilsmisser for hvert ekstra år i ægteskabet. , Fire pct. af de børn, der boede sammen med begge forældre 1. januar 2003, oplevede et familiebrud i løbet af 2003. Et flertal på 82 pct. af disse børn blev boende hos moren efter skilsmissen.  , Det holdbare ægteskab, Med udgangspunkt i en stikprøve fra Danmarks Statistik har Michael Svarer analyseret 7.327 ægteskaber. Målet var at belyse ægtepars socioøkonomiske forhold som indkomst, uddannelse, alder og boligforhold. Dermed skulle han være i stand til at bedømme et ægteskabs chance for at holde i længden.  ,  "Hvis et ægteskab skal være holdbart, statistisk set, så skal ingen af parterne have børn i forvejen, der må helst ikke være mere end fire års aldersforskel, parterne må ikke være for unge, når de gifter sig, og de skal gerne bo i provinsen. Desuden er det ikke godt at have været gift før, og det er noget skidt at have den samme uddannelse. Og så er det godt at have boet sammen, før man bliver gift," fortæller Michael Svarer - der som 32-årig bor sammen med sin kæreste og deres fælles barn uden at være gift. , Børn - godt og skidt, Økonomen fra Århus har udtalt sig til en række medier om opskriften på det perfekte ægteskab. Men én ting har været for kompleks at forklare de fleste steder: Om det er godt eller skidt for et ægteskabs holdbarhed at få børn? , "Ægteskabet er teoretisk set en økonomisk enhed, som kun holder, så længe det giver afkast. Man må antage, at hvis ægteskabets værdi vokser, så er det sværere for parret at gå fra hinanden. Børn er ægteskabets vigtigste kapital. Børn er en investering, en investering i fremtiden. Og rigtig nok viser det sig, at børn stabiliserer et ægteskab," siger Michael Svarer. , På basis af talmaterialet fra Danmarks Statistik kan Michael Svarer og kollegaen Mette Verner imidlertid konkludere, at børn på én gang er noget godt og noget skidt for et ægteskabs holdbarhed: , "Det ikke er tilfældigt, hvem der får børn. Det er i overvejende grad de mest stabile ægteskaber, set ud fra de øvrige socioøkonomiske faktorer," forklarer Michael Svarer. , "Når jeg isolerer de statistisk set gode forhold, viser det sig imidlertid, at børn ikke er stabiliserende i sig selv. Tværtimod ser det ud til, at børn kan destabilisere et ellers stabilt ægteskab. Så forplantning kan faktisk også være noget skidt for et godt ægteskab." ,  Michael Svarer er dog helt klar over, at der er forskel på kølig økonomisk analyse og på det, hans tal ikke siger noget om. Der er måske andre grunde end markedskræfter til at få børn. Selv om de ikke fremgår af statistikken. , FAKTA, Michael Svarer har baseret sit ph.d.-projekt på en stikprøve bestående af 7.327 ægteskaber indgået 1980-95 blandt personer i Danmark født i perioden 1955-65., Få flere oplysninger om vielser og skilsmisser på , www.statistikbanken.dk, eller kontakt Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller e-post , dla@dst.dk, ., Denne artikel er offentliggjort 7. juli 2004.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-07-07-Aegteskabets-syrlige-frugter

      Bag tallene

      Danske scale-up virksomheder har Nordens højeste vækst i omsætning

      Danske scale-up virksomheder havde den højeste omsætningsvækst i Norden med en samlet vækst på 136 pct. i perioden 2017-2020. Til gengæld var beskæftigelsesvæksten Nordens næstlaveste., 25. maj 2022 kl. 8:00 ,  , I perioden 2017 til 2020 øgede de danske scale-up virksomheder deres omsætning med næsten 258 mia. kr. svarende til en omsætningsvækst på 136 pct. Det er betydeligt højere end for scale-up virksomheder i de øvrige nordiske lande, hvor Norge kommer på andenpladsen med en omsætningsvækst på 123 pct. i perioden. , Det viser den nye undersøgelse , ’Scale-ups in the Nordics 2020’,, som Danmarks Statistik har koordineret for Nordic Innovation., ”Danmark har med 85 pct. den højeste andel scale-ups, som indgår i gruppen på grund af deres omsætningsvækst, mens fx Norge er karakteriseret ved, at 40 pct. af deres scale-up virksomheder er medtaget alene på grund af vækst i beskæftigelsen”, siger Peter Bøegh Nielsen, konsulent i Danmarks Statistik., Scale-up virksomheder defineres som virksomheder med ansatte svarende til mindst 10 årsværk samt en omsætning på mindst 15 mio. kr. i starten af vækstperioden, og som frem til slutningen af vækstperioden har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. i enten antal årsværk eller omsætning i perioden 2017 til 2020. Opgjort på denne måde var der 1.232 scale-up virksomheder i Danmark i 2020., Af de virksomheder, der opfyldte betingelserne for at komme i betragtning som scale-up virksomhed i startåret 2017, formåede 9 pct. af dem at opnå en gennemsnitlig vækst på 20 pct. eller mere i perioden til 2020 og dermed leve op til betingelserne for at være en scale-up virksomhed. Det var den næsthøjeste andel af virksomheder i Norden, som blev scale-up virksomheder, kun overgået af Finland med 9,6 pct., Alligevel er det et fald på 15 pct. sammenlignet med forrige vækstperiode fra 2016 til 2019. De øvrige nordiske lande har oplevet et fald på lidt over 11 pct., ”Årsagen til, at faldet i antal scale-up virksomheder er større i Danmark, hænger formodentligt sammen med, at 2020 var påvirket af COVID-19-nedlukningerne, som i højere grad ramte omsætningen end beskæftigelsen. Og de danske scale-up virksomheder er netop, i forhold til de andre nordiske lande, karakteriseret ved at have mange scale-up virksomheder, hvor væksten primært ligger i omsætningsfremgangen,” forklarer Peter Bøegh Nielsen., Selv om danske scale-up virksomheder har den højeste vækst i omsætning, ligger de næstlavest i Norden, når det kommer til beskæftigelsesvækst. Til sammen skabte de 1.232 scale-up virksomheder ny beskæftigelse svarende til lige over 36.000 årsværk – en vækst på 64 pct. – samlet set i vækstperioden 2017 til 2020., ”Det er den næstlaveste beskæftigelsesvækst blandt nordiske scale-up virksomheder, hvor Sverige topper med en beskæftigelsesvækst på lidt over 81 pct., og Island ligger lavest med en beskæftigelsesvækst på 34 pct.,” siger Peter Bøegh Nielsen. , Analysen, er på engelsk. Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Peter Bøegh Nielsen på 41 10 31 41 eller mail , pbn@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-05-25-danske-scale-up-virksomheder

      Pressemeddelelse

      Statistikdokumentation: Indsatser og støtte til børn og unge

      Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Anne Morsing , 21 82 17 60 , AEM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Indsatser og støtte til børn og unge 2024 , Tidligere versioner, Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge 2023, Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge 2022, Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge 2021, Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge 2020, Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge 2019, Formålet med statistikken er at belyse omfanget af indsatser og støtte, kommunerne bevilliger til børn og unge i alderen 0-22 år. Fra 1. april 1976 til 1. juli 1998 var statistikken baseret på bistandsloven. Fra 1. juli 1998 og frem er ydelserne givet i henhold til paragraffer i lov om social service (herefter serviceloven). Fra og med 1. januar 2020 indsamles data om ydelser givet i henhold til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Fra 1. januar 2024 skiftede den gældende lovgivning fra serviceloven til barnets lov. Statistikken er sammenlignelig fra 2007 og frem., Indhold, Statistikken om indsatser og støtte til børn og unge, er en årlig opgørelse af støttende indsatser til børn, unge, og familier, der har behov for særlig støtte i henhold til udvalgte paragraffer i serviceloven, barnets lov samt lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Statistikken indeholder oplysninger om antal indsatser og antal modtagere. Data vises fordelt på alder, køn og type af indsats. Data vises opdelt på landsdele og på kommune niveau. Statistikken formidles i statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra landets kommuner fra deres fagsystemer, eller ved indtastning via Danmarks Statistiks web-løsning. Det indberettet data sammenkædes med det, der allerede er i registeret. Data samles i et forløbsregister, der indeholder alle personer, der på et eller andet tidspunkt, i løbet af deres første 23 leveår, har modtaget støtte efter gældende lovgivning. De indberettede oplysninger valideres i samarbejde med kommunerne, hvorefter de aggregeres og suppleres med data fra Danmarks Statistiks befolkningsregister., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for borgere, myndigheder på kommunalt og statsligt niveau og organisationer, der bruger data som grundlag til analyser, forskning, debat mv. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er forskelle i kommunernes fagsystemer, som betyder, at der ikke registreres helt ensartet og systematisk. Kommuner kan registrere samme hjælp på forskellig paragraf. Omfanget af dette kendes ikke. , Data vedrørende §54 i serviceloven / § 75 i barnets lov kan være en smule underestimeret i statistikbanktabellerne i forhold til registeret. Dette skyldes primært udfordringer i forbindelse med registreringspraksis af indsatser, der er beskrevet i punkt 3.5. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens hovedtal om indsatser og støtte til børn og unge udkommer senest 6 måneder efter referencetidens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1977, men på grund af lovændringer i henholdsvis 1985, 1993 og 2006 er statistikken ikke direkte sammenlignelig gennem hele perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Støtte til udsatte børn og unge, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Udsatte børn og unge, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/indsatser-og-stoette-til-boern-og-unge

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS)

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Nare Hakhverdyan , NHD , NHD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS) 2020 , Tidligere versioner, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS) 2016, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS), Formålet med statistikken har været at give et dansk bidrag til en fælles europæisk sammenlignelig statistik om private virksomheders efter- og videreuddannelse af de ansatte. Statistikken indgår som led i EU's satsning på livslang læring, hvilket er et centralt element i EU's strategi for at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne og hermed den økonomiske vækst., Indhold, Undersøgelsen af virksomhedernes efter- og videreuddannelse (CVTS = Continual Vocational Training Survey) beskriver den enkelte virksomhed og dens brug af efter- og videreuddannelse af medarbejderne. Den bagvedliggende Kommissionsforordning 1552/2005 specificerer samtlige variable anvendt i undersøgelserne. Det drejer sig primært om anvendte typer af efter- og videreuddannelse, om anvendt tid og omkostninger ved aktiviteterne samt planlægningsmæssige aspekter. I forhold til CVTS2006 er der i CVTS2011 en række variable, som er udgået. I CVTS2016 er et mindre antal variable udgået, og enkelte spørgsmål revideret ift. CVTS2011. I CVTS2020 blev der tilføjet særlige spørgsmål ifm. COVID-19., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der blev gennemført forskellige procedurer til kontrol og kvalitetssikring af data, herunder at der var konsistens i besvarelserne. Ulogiske sammenhænge er tjekket og blev rettet op efter kontakt med virksomhederne. Der blev imputeret på centrale variable (såkaldte core-variable), specificeret af Eurostat. Herudover vægtes på 60 celler (20 erhvervsgrupperinger og 3 størrelsesgrupperinger), således at udsnittet kom til at afspejle branchernes sammensætning og størrelsesgruppering., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Resultaterne er først og fremmest interessante for personer med tilknytning til undervisningssektoren, undervisningsinstitutioner, ministerier og brancheorganisationer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, CVTS2006: Postale interviews suppleret med data fra administrative registre. Omkring 60 pct. af de indberettede skemaer blev scannet og resten indtastet manuelt. Scanningen gav probelmer mht. datakvaliteten for nogle spørgsmål, især i relation til spørgamålene vedr. beløbsstørrelser, antal personer og timer anvendt. CVTS2011, CVTS2016 og CVTS2020: Web-interview i kombination med telefoninterviews, suppleret med data fra administrative registre. Spørgsmålene vedrørende beløbsstørrelser, antal personer og antal timer de havde anvendt gav især problemer med datakvaliteten, idet forskellige personer skulle deltage i besvarelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, CVTS2006: Referenceperiode: 2005. Udgivelse: 4. kvartal 2007., CVTS2011: Referenceperiode: 2010. Udgivelse: 21. februar 2014., CVTS2016: Referenceperiode: 2015. Udgivelse: 21. februar 2019., CVTS2020: Referenceperiode: 2020. Udgivelse: 28. juni 2022., Den relativt lange periode for CVTS fra referenceperiodens udløb til offentliggørelse skyldes tidsanvendelse til sikring af en høj svarprocent kombineret med datakontrol og -opret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Eurostat offentliggør data fra EU-landene for CVTS. Resultaterne er sammenlignelige landene imellem, idet alle lande følger de samme guidelines specificeret af EU., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank, Resultater for alle lande for CVTS er offentliggjort af Eurostat i form af tabeller i Eurostats statistikdatabase., Udvalgte resultater fra CVTS2006, CVTS2011, CVTS2016 og CVTS2020 er tilgængelige i statistikbanken: , CVTS - Statistikbanken, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/virksomhedernes-efteruddannelse--cvts-

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Folke- og førtidspension (md.)

      Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Morten Steenbjerg Kristensen , 20 40 38 73 , MRT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Folke- og førtidspension (md.) 2025 Måned 01 , Tidligere versioner, Folke- og førtidspension (md.) 2024 Måned 10, Folke- og førtidspension (md.) 2024 Måned 05, Folke- og førtidspension (md.) 2024 Måned 04, Folke- og førtidspension (md.) 2024 Måned 03, Folke- og førtidspension (md.) 2023 Måned 01, Folke- og førtidspension (md.) 2022 Måned 01, Folke- og førtidspension 2021, Folke- og førtidspension 2020 Måned 01, Folke- og førtidspension 2019 Måned 01, Folke- og førtidspension 2018 Måned 01, Folke- og førtidspension 2017 Måned 01, Folke- og førtidspension 2016 Måned 01, Folke- og førtidspension 2015 Måned 01, Folke- og førtidspension 2014 Måned 01, Formålet med statistikken Folke- og førtidspension er at belyse antallet af folke- og førtidspensionister i Danmark, inklusiv pensionsmodtagere med bopæl i udlandet, samt de udbetalte beløb. Statistikken er sammenlignelig i sin nuværende form fra 2009 og frem. Dog med mindre databrud i 2021, hvor den nu dækker alle måneder, i stedet for kun januar., Indhold, Statistikken er en kvartalvis opgørelse af antal modtagere af folke-, førtids- senior-, og tidlig pension, modtageres andel af befolkningen samt gennemsnitlig pensionsydelse. Statistikken opgøres særskilt for folkepension og førtidspension og opdeles på køn, alder, ydelsestype, familietype samt geografisk område. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken bygger på administrative registre. Statistikken kontrolleres for konsistens. På aggregeret niveau tjekkes data i forhold til data det foregående år., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De primære brugere er kommuner, ministerier og organisationer som fx Ældre Sagen og ATP. Statistikken rummer uddybende information om pensionisternes økonomiske levevilkår. Herudover giver datagrundlaget mulighed for at beregne de økonomiske og private økonomiske konsekvenser af lovændringer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken omfatter alle modtagere af folke- og førtidspension, både personer bosiddende i Danmark og i udlandet baseret på Udbetaling Danmarks register over udbetalte ydelser. Der kan forekomme fejl og dubletter i registret, som bliver fjernet, men det berører under 0,01 pct. af de personer, der udbetales penge til. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives i april, juli, november og januar. Statistikken er altid udkommet den planlagte dag., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Lovningsmæssige ændringer som følge af fx ændringer af pensionsalderen fra 2004 til 2007 og igen fra 2019 til 2022 påvirker antallet af pensionister. Fra 1993 til 1994 steg folkepensionen kraftigt, da den blev gjort skattepligtig. Der kan forventes en høj grad af konsistens med tilsvarende opgørelser baseret på indkomstregistret eller tilsvarende statistikker i de andre nordiske lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Folke- og førtidspensionister, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folke--og-foertidspension--md--

      Statistikdokumentation
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation