Søgeresultat

Nyt banebrydende register giver nye forskningsmuligheder på uddannelsesområdet

Har størrelsen på en klasse betydning for elevernes karakterer? Har kønsfordelingen? Og hvor skal politikerne sætte ind, hvis de skal vende det faldende elevoptag på erhvervsskolerne? Det er spørgsmål, som forskere nu kan nærme sig svarene på med det udvidede Lærer-elev-register., 15. marts 2024 kl. 9:30 ,  , Danmarks Statistik har netop lanceret en opdateret version af det såkaldte Lærer-elev-register, der fra maj bliver udvidet med omfattende data fra de danske ungdomsuddannelser., Udvidelsen af registret vil give forskere og interessenter helt nye muligheder for at analysere effekter og sammenhænge mellem elever, lærere, klassekammerater, karakterer og – ikke mindst – frafald og omvalg på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. , ”Med de nye data om ungdomsuddannelserne får forskerne adgang til et register med en helt ny bredde og dybde på området, der giver nye muligheder for at krydse data på tværs,” siger Christian Vittrup, ledende chefkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Det nye register åbner for, at man kan undersøge sammenhænge på et detaljeniveau, som man ikke tidligere har haft mulighed for. Det kunne fx være, hvilke faktorer der er medbestemmende for elevernes valg eller fravalg af ungdomsuddannelse efter 9.-10. klasse.”, Stort potentiale for forskning, Og især på erhvervsuddannelserne er man spændt på at se, hvad det nye register kan tilvejebringe af fremtidig forskning. I forbindelse med lanceringen udtaler Jesper Nielsen, direktør i Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, bl.a.: , ”Hele erhvervsskoleområdet er ret komplekst. Vi har mange uddannelser og mange forskellige målgrupper af elever. Jeg tror, at registeret vil være godt til at dykke ned i de specifikke målgrupper og afprøve nogle forskellige hypoteser. Fx om elever falder fra af de grunde, som vi tror. Det kunne vi ikke før, og det er der et kæmpe potentiale i.”, Nogle forskere har allerede fået adgang til det nye register. Én af dem er Andreas Bjerre-Nielsen, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, hvis forskningsgruppe bl.a. ser på, hvilke typer elever der har højest udbytte af dygtige lærere., ”Med de nye data fra Lærer-elevregistret kan vi begynde at tænke data som et laboratorium, hvori vi kan studere, hvordan social eksponering - fx over for klassekammerater og lærere - vil påvirke elevernes fremtidige liv,” siger Andreas Bjerre-Nielsen. , ”Vi ved, at uddannelse spiller en stor rolle, men vi kender ikke den nøjagtige betydning af fx god undervisning eller forskellige klassesammensætninger. Det kan vi potentielt finde ud af nu.”,  , Om Lærer-elev-registeret, Det er muligt for autoriserede forskere at få adgang til det udvidede Lærer-elev-register gennem Danmarks Datavindue, og datakonsulenter i Danmarks Statistik (DST Consulting) kan udføre specifikke analyser for alle, som er interesseret i data på området. , Registret forventes at blive udvidet med data fra dagtilbuddene (vuggestuer og børnehaver) inden udgangen af 2024., Læs mere om Danmarks Datavindue

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-03-15-nyt-banebrydende-register-giver-nye-forskningsmuligheder-paa-uddannelsesomraadet

Pressemeddelelse

Brancheerfaring er vigtigt for nye virksomheders overlevelse

Nye virksomheder startet i 2017 af iværksættere med brancheerfaring havde en højere overlevelsesrate efter fem år end virksomheder, hvor iværksætterne ikke havde brancheerfaring. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 4. september 2024 kl. 8:00 ,  , Ud af de 19.600 nye iværksættervirksomheder, der blev etableret i 2017, eksisterede 42 pct. stadig fem år senere, dvs. at 8.400 af dem fortsat var økonomisk aktive. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, , Iværksætteri i Danmark., Ser man på iværksætterens faglige kompetencer, er brancheerfaring vigtigt for, om en ny iværksættervirksomhed overlever. Iværksættere med tidligere erfaring fra en virksomhed i samme branche som deres nystartede virksomhed, havde således en overlevelsesrate på 51 pct., mens iværksættere uden relevant brancheerfaring havde en overlevelsesrate på 41 pct., Erhvervsuddannede iværksættere står stærkt, Iværksætternes uddannelsesbaggrund har også noget at sige ift. deres virksomheders overlevelsesrate de første fem år., ”Virksomheder startet af iværksættere med en erhvervsfaglig uddannelse havde en overlevelsesrate på 49 pct.. Det er højere end både virksomheder startet af ufaglærte iværksættere og af iværksættere med videregående uddannelser”, siger fuldmægtig i Danmarks Statistik Asbjørn Hviid Mikkelsen., Ser man på iværksætternes alder det år, hvor de etablerede virksomheden, havde gruppen i alderen , 45-54 år den største overlevelsesrate (48 pct.), mens de yngste iværksættere i alderen 15-24 år havde den laveste overlevelsesrate (30 pct.)., Kvinder og mænd starter forskellige typer af virksomheder, Mandlige iværksættere er i stort overtal: I 2022 var der 11.000 mandlige iværksættere og 3.800 kvindelige., Kvinderne startede i 2022 typisk ny virksomhed inden for videnservice (fx virksomhedskonsulenter, arkitekter og reklamebureauer), sundhed og socialvæsen (fx fysio- og ergoterapeuter) samt andre serviceydelser mv. (som bl.a. indeholder frisør- og skønhedssaloner). Mændene etablerede oftest virksomhed inden for bygge og anlæg, videnservice samt ejendomshandel og udlejning., Den type virksomhed, der klarede sig bedst i perioden 2017-2022, var inden for ejendomshandel og udlejning. I denne branchegruppe var 65 pct. af iværksættervirksomhederne stadig økonomisk aktive i 2022, dvs. fem år efter at de blev etableret. Nye iværksættervirksomheder inden for sundhed- og socialvæsen klarede sig næstbedst med en overlevelsesrate på 49 pct. Den laveste overlevelsesrate havde virksomheder inden for videnservice (36 pct.).,  , Fakta, En ny iværksættervirksomhed er defineret som et reelt nyt firma, som er nyregistreret et givent år. Et reelt nyt firma er defineret som et firma, der første gang får en aktivitet svarende til et halvt årsværk (et årsværk svarer til en fuldtidsansat i ét år) eller til omsætning svarende til et halvt årsværk i den relevante branche., Ud af de 19.600 virksomheder, der blev etableret i 2017, kunne der tilknyttes oplysninger om iværksætterne for hovedparten, nemlig 18.300 iværksættervirksomheder, svarende til 93 pct. Disse personoplysninger er baggrunden for statistikken om iværksætternes baggrund.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-09-04-ivaerksaetteri-i-dk

Pressemeddelelse

35.000 voksne på 30-44 år bor med deres forældre

I 2023 boede 3,2 pct. af 30-44-årige sammen med mindst én af deres forældre, hvilket er en stigning fra 2,3 pct. i forhold til 2013. Det er især voksne i starten af 30’erne på Sjælland, mænd, personer med en lav indkomst samt efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der bor sammen med mindst én af deres forældre. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. , 14. november 2024 kl. 8:00 ,  , 3,2 pct. af 30-44-årige eller 34.900 personer bor sammen med mindst én af deres forældre. I 2013 var andelen 2,3 pct. eller 24.600 personer, viser en , ny analyse. , Det er mest udbredt blandt 30-44-årige at bo sammen med far eller mor på Sjælland. Ni af de ti kommuner med højest andel bosiddende med deres forældre ligger på Sjælland med den højeste andel i Gribskov Kommune med 8,9 pct. efterfulgt af Halsnæs Kommune med 8,0 pct. og Odsherred Kommune med 7,8 pct. De laveste andele af hjemmeboende voksne ses i Københavns Kommune med 2,0 pct. og Frederiksberg samt Ikast-Brande med hver 2,1 pct. , ”Ud over de geografiske forskelle ser vi, at mænd, enlige uden børn og personer med lav indkomst oftere bor med deres forældre. Det samme gælder for efterkommere med ikke-vestlig baggrund,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Jo yngre man er blandt de 30-44-årige, jo mere udbredt er det at bo sammen med enten far eller mor. Blandt de 30-årige delte 5,4 pct. folkeregisteradresse med forældrene, mens det gjaldt for 1,9 pct. blandt de 40-44-årige. , Fakta fra analysen: , 65 pct. af de 30-44-årige, som boede med mindst en forælder, var mænd i 2023. 35 pct. var kvinder., 63 pct. af de 30-44-årige, som boede med deres forældre, var enlige uden børn i 2023 - mod 20 pct. blandt alle 30-44-årige. , 14,3 pct. af 30-44-årige efterkommere med ikke-vestlig baggrund havde i 2023 bopæl med mindst én forælder mod 6,5 pct. af alle 30-44-årige efterkommere fra vestlige lande og 3,2 blandt personer med dansk oprindelse., 40 pct. af de hjemmeboende 30-44-årige har grundskole eller gymnasium som højest fuldførte uddannelse. Det gjaldt for 19 pct. af alle i aldersgruppen. , Læs mere i analysen , Flere voksne bor samme med deres forældre.,   ,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-11-14-voksne-der-bor-hos-foraeldre

Pressemeddelelse

18 pct. af alle i 40’erne bosiddende i Østdanmark er født i Vestdanmark

I 2023 boede 87 pct. af de 40-49-årige på samme side af Storebælt, som de var født. Ny analyse fra Danmarks Statistik ser på, hvor mange af de 40-49-årige bosiddende i Østdanmark, som var født i Vestdanmark - og omvendt., 25. februar 2025 kl. 8:00 ,  , Størstedelen af de 40-49-årige i 2023 boede på samme side af Storebælt, som de var født. Det viser en ny analyse, som zoomer ind på aldersgruppen 40-49-årige og kigger på, hvor mange personer, der er født i Vestdanmark og flyttet til Østdanmark – og omvendt., ”De personer, der har rykket teltpælene op og taget turen mod Østdanmark og hovedstadskommunerne, har i 40’erne oftere en lang videregående uddannelse og en højere indkomst end andre,” siger Lonnie Graversgaard Jensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Der er forskel på, om personerne flytter mod øst eller vest med Storebæltsbroen som skillelinje. Blandt de 40-49-årige bosiddende i Østdanmark i 2023 var 18 pct. født i Vestdanmark. De tre kommuner i Østdanmark med den højeste andel af tilflyttere fra Vestdanmark mellem 40-49 år i 2023 var Frederiksberg Kommune med 31 pct., Københavns Kommune med 30 pct. og Gentofte Kommune med 27 pct. , Tilsvarende var 8 pct. af de 40-49-årige bosiddende i Vestdanmark født i Østdanmark. Her var andelen højest i Ærø, Samsø og Langeland Kommuner med hhv. 24 pct., 22 pct. og 19 pct., Tilflyttere i Østdanmark har oftere højere indkomst, Der er forskel på indkomsten, når man sammenligner tilflyttere fra den anden side af Storebælt med øvrige 40-49-årige i bosiddende i samme kommune. I Østdanmark er der en højere indkomst blandt tilflytterne fra Vestdanmark, hvorimod der er en lavere indkomst blandt tilflytterne fra Østdanmark i Vestdanmark. Indkomstforskellene mellem tilflyttere i Østdanmark og andre i samme kommune går igen, når man sammenligner personer fra samme uddannelsesgruppe, viser analysen. , ”Når vi opdeler de 40-49-årige i uddannelsesgrupper og fordeler dem efter, hvilken side af Storebælt de er født, går billedet med højere indkomster blandt tilflyttere fra Vestdanmark i Østdanmark igen. Især blandt personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse er indkomsten højere blandt tilflyttere i Østdanmark. Blandt personer med lange videregående uddannelser er det geografiske mønster for indkomstforskelle imidlertid ikke entydigt,” siger Lonnie Graversgaard Jensen., Læs mere i analysen: , www.dst.dk/analyser/55381, Fakta: , I denne analyse opdeles Danmark i henholdsvis Øst- og Vestdanmark med Storebælt som skillelinje. Østdanmark omfatter Region Hovedstaden og Region Sjælland, mens Vestdanmark består af Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Analysen undersøger hvem blandt de 40-49-årige, der er født og bor på forskellige sider af Storebælt. Den ser alene på de 560.200 personer, der var 40-49 år i 2023, og som er født i Danmark (det var 78 pct. af alle 40-49 årige).

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-02-25-18-pct-af-alle-i-40erne-bosiddende-i-oestjylland-er-foedt

Pressemeddelelse

Hver anden, som startede i stofmisbrugsbehandling i 2022, har været i kontakt med psykiatrien

I 2022 begyndte 7.900 voksne personer, der blev visiteret af kommunerne, i stofmisbrugsbehandling. Af dem var 47 pct. i kontakt med psykiatriske afdelinger på sygehusene i perioden 2020-2022, mens det gjaldt fire pct. af befolkningen generelt. En ny analyse fra Danmarks Statistik ser på personer, som fik iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 ift. familieforhold, kriminalitet og kontakt med psykiatrien., 23. november 2023 kl. 8:00 ,  , 47 pct. af de 7.900 voksne personer, som fik iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022, var i kontakt med psykiatriske afdelinger på sygehusene i årene 2020-2022. For resten af den voksne befolkning var det fire pct. Samlet set var det i høj grad unge mænd, som startede i stofmisbrugsbehandling i 2022. 75 pct. af de 7.900 voksne, som startede i kommunal stofmisbrugsbehandling i 2022, var mænd. 49 pct. af de voksne mænd med iværksat stofmisbrugsbehandling var mellem 18 og 29 år., ”Personer, der starter i stofmisbrugsbehandling, er ofte unge, enlige mænd under 30 år, og de er i højere grad end resten af befolkningen i kontakt med psykiatrien, har i højere grad domme for kriminalitet og er i højere grad ofre for anmeldt vold,” siger Benedikte Beckman Nygaard, fuldmægtig hos Danmarks Statistik. , 36 pct. af personerne, der startede i stofmisbrugsbehandling, og som også var i kontakt med psykiatrien, fik stillet mindst én psykiatrisk diagnose i relation til misbrug. , Hver femte med iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 fik en dom i samme år, I 2022 fik 21 pct. af personerne, som fik iværksat stofmisbrugsbehandling, en fængselsstraf eller bøde for kriminalitet. Blandt mænd mellem 18 og 29 år med iværksat behandling var det 25 pct., mens det gjaldt seks pct. af mændene i samme aldersgruppe i den øvrige befolkning. , ”Der er en markant overvægt af både mænd og kvinder med iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022, som fik en straf for kriminalitet samme år. Målt på straffen ser det også ud til, at disse personer begår alvorligere kriminalitet, da en højere andel fx fik ubetingede fængselsstraffe end dømte i resten af befolkningen,” siger Benedikte Beckman Nygaard, fuldmægtig hos Danmarks Statistik og tilføjer: , ”Både mænd og kvinder, som fik iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022, var oftere ofre for vold anmeldt til politiet. Fx gjaldt det for seks pct. af kvinderne i 2022 mod kun 0,3 pct. af de øvrige kvinder i befolkningen.”, Det er første gang, at alle 98 kommuner er med i opgørelsen, og du kan læse hele analysen om personer med iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 her: , www.dst.dk/analyser/52738,   ,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-11-23-stofmisbrugsbehandling-2022

Pressemeddelelse

Husstande med elbil bruger dobbelt så meget el som husstande med benzin- og dieselbiler

En husstands elforbrug er næsten dobbelt så højt, hvis den har en elbil ift. husstande, som benytter en benzin- eller dieselbil. Har husstanden elvarme eller en varmepumpe, er husstandens elforbrug tre gange så højt, som hvis den har fjernvarme. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, der gør brug af nye tal for husstandenes elforbrug fra 2021 til 2024., 11. september 2025 kl. 8:00 ,  , I 2024 havde husstande i enfamiliehuse, der havde en elbil holdende i indkørslen, et medianforbrug, der var 1,9 gange højere, end hvis der holdt en benzin- eller dieselbil i indkørslen. Medianforbruget for husstande med elopvarmning (altovervejende varmepumper og elradiatorer) var 3,1 gange højere end for husstande med fjernvarme i 2024., Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som undersøger, hvordan elforbruget pr. person varierer mellem en række forskellige typer af husstande ud fra bl.a. husstandsindkomst, bilrådighed, boligens alder, areal og opvarmningsforhold. , ”Analysen viser, at medianforbruget varierer betydeligt mellem forskellige typer af husstande. Hvis man har en elbil og bor i enfamiliehus, trækker det dobbelt så meget på elmåleren, som hvis man har en bil på fossilt brændstof. Derudover kan vi se, at der er store sæsonudsving i husstandenes elforbrug. Især husstande med elopvarmning har, måske ikke så overraskende, et markant højere forbrug i vinterhalvåret,” siger Aske Skov Andersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Andelen af husstande i enfamiliehuse, der havde en elbil, var størst i kommunerne i og omkring København og Aarhus, fx i Frederiksberg Kommune med 39,2 pct. og Gentofte Kommune med 37,7 pct. Andelen af husstande med elbaseret boligopvarmning var højest i Lejre Kommune med 41,8 pct., og derefter følger Samsø Kommune og Stevns Kommune hhv. med 41,7 pct. og 39,1 pct. , Udgifter til el udgør 2,2 pct. af det samlede forbrug , En gennemsnitlig husstand havde i 2023 udgifter til el, der svarede til 2,2 pct. af husstandens samlede forbrug. 3,6 pct. af de samlede udgifter gik til anden energi til boligopvarmning, fx fjernvarme, gas, olie og træbrændsel, og 1,8 pct. gik til benzin og diesel. Det svarede til 9.000 kr. til el, 14.500 kr. til fjernvarme mv. og 7.300 kr. til benzin og diesel i 2023., Om analysen, Analysen tager udgangspunkt i elmålerdata fra Energinet, som siden 2021 har indeholdt præcise og detaljerede målinger for alle husstande i Danmark. Målingerne kan sammen med Danmarks Statistiks øvrige data give ny viden om fx, hvilke hustande der bruger hvor meget strøm, og hvornår det sker. , Du kan finde hele analysen om husstandenes elforbrug her: , www.dst.dk/analyser/56579,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-09-11-husstande-med-elbil-bruger-dobbelt-saa-meget-el

Pressemeddelelse

Danmarks Statistik og Dronning Marys Center lancerer nyt tema om land og by

Danmarks Statistik og Dronning Marys Center ved Københavns Universitet har udarbejdet et nyt vidensgrundlag for relationen mellem land og by, som kan styrke den offentlige debat med data om befolkningsudvikling, økonomi, miljø, sundhed, arbejdsmarked og mange andre emner., 23. august 2024 kl. 8:00 ,  , Et nyt tema om relationen mellem land og by offentliggøres i dag hos Danmarks Statistik. Det er skabt i samarbejde med , Dronning Marys Center ved Københavns Universitet, og belyser udviklingstendenser på forskellige områder som fx demografi, økonomi, arbejdsmarked, uddannelse, miljø, sundhed og mange andre emner vedrørende land og by siden kommunalreformen i 2007. , ”Det er en fornøjelse at bidrage med ny viden om forholdet mellem land og by, og der skal lyde et stort tak til de eksperter, der har bidraget til det nye tema. Enhver, der interesserer sig for forholdet mellem land og by, kan nu finde relevante fakta et samlet sted,” siger Jonas Schytz Juul, direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik. , Temaet om land og by kan ses på , www.dst.dk/landogby, og består af en række udvalgte indikatorer og udviklinger, som viser nogle af de forskelle og ligheder, der er mellem land og by. Det er skabt med bistand fra en tværfaglig ekspertgruppe bestående af forskere og repræsentanter fra offentlige myndigheder, erhvervsliv og interesseorganisationer. , ”Der er brug for flere kolde tal til en ophedet debat om land og by. Vi håber med den nye temaside at give eksperter såvel som borgere bedre adgang til statistik på området og skabe et fælles grundlag for en konstruktiv debat om geografiske ligheder og uligheder i Danmark,” siger Simon Kjær Hansen, leder af Dronning Marys Center., Projektet er støttet af , Realdania, ., Om Dronning Marys Center, Københavns Universitet, Dronning Marys Center er et videnscenter for anvendt og tværfaglig forskning inden for human- og samfundsvidenskaberne og har fokus på at levere forskningsbaseret viden, der kan bidrage til løsningen af vor tids største samfundsmæssige og politiske udfordringer., Om Danmarks Statistik, Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund., Kontakt, Leder af Dronning Marys Center Simon Kjær Hansen tlf. 35 32 35 17 og , shansen@samf.ku.dk, ., Pressechef i Danmarks Statistik Majken Lenskjold tlf. 22 42 07 48 og , mle@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-08-23-lancering-af-land-og-by

Pressemeddelelse

Kontakt Danmarks Datavindue

Du kan kontakte Danmarks Datavindue på mail eller ringe i vores åbningstid. I nedenstående fold-ud-menu kan du finde kontaktinformation alt efter, hvad din henvendelse drejer sig om., IT-support til login på remote, servere eller andre IT-problemer, Har du brug for hjælp til login på remote, servere eller andre IT-problemer, kan du kontakte IT-supporten., Telefon: 39 17 38 00, Åbningstider:, Mandag-torsdag kl. 8:30-16:00, fredag kl. 8:30-15:30, Mail:, servicedesk@dst.dk, Danmarks Datavindue support, Har du spørgsmål om Danmarks Statistiks mikrodataordninger, brugeradgang eller proces for bestilling af data via DDV App, kan du kontakte Danmarks Datavindue support alle hverdage. Bemærk, at vi ikke viderestiller til enkelte medarbejdere. , Find svaret på de oftest stillede spørgsmål om DDV App her, Telefon: 39 17 31 30, Åbningstider:, Mandag-fredag kl. 10:00-12:00, Mail:, danmarksdatavindue@dst.dk, Mails besvares inden for to arbejdsdage., Fejlsupport til DDV App, Oplever du tekniske problemer eller fejl i DDV App kan du kontakte DDV App-supporten., DDV- App supporten holder lukket fra mandag d. 22. december til- og med fredag d. 2. januar., Mail:, ddvsupport@dst.dk, Henvendelse om projektindstilling i DDV App, Drejer din henvendelse sig om en projektindstilling i DDV App kan du kontakte den projektansvarlige for Danmarks Statistik (DST). Du kan finde den projektansvarlige i DDV App under ’om projektet’. Hvis projektet ikke er tildelt en projektansvarlig fra DST kan du kontakte Danmarks Datavindue support., Læs mere om hvordan du bestiller data i DDV App her, Henvendelse om autorisationer, Har du spørgsmål til ansøgning om autorisation eller bestillerautorisation, kan du skrive til nedenstående mail., Mail:, fseautorisation@dst.dk, Læs mere om autorisering af institutioner her, Henvendelse om regler og datasikkerhed, Har du spørgsmål omkring regler for arbejdet med mikrodata, herunder regler for hjemtagelse af analyseresultater samt sanktionsregler, kan du skrive til nedenstående mail., Mail:, fsehjemtag@dst.dk, Læs mere om Regler og datasikkerhed her, Henvendelse om fysiske tokens, Ved henvendelse vedrørende fysiske tokens kan du skrive til nedenstående mail., Mail:, les@dst.dk,  , Leveringstider i Danmarks Datavindue, I Danmarks Datavindue behandler vi din henvendelse/opgave hurtigst muligt, og alle henvendelser/opgaver behandles i den rækkefølge, de modtages., De eksisterende leveringstider tegner følgende billede:, Fra din første henvendelse til levering af data, går der gennemsnitligt cirka 21 dage, Der går gennemsnitligt 12 dage fra kontraktindgåelse/prisgodkendelse til levering.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/om-danmarks-datavindue/kontakt-danmarks-datavindue

Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse

Få statistik på beskæftigelsen for bestemte brancher, Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse giver dig detaljeret statistik om udviklingen i lønmodtagernes beskæftigelse og demografi i bestemte brancher eller branchegrupper. Du får bl.a. nøgletal på antallet af arbejdssteder, antallet af lønmodtagere, antallet af fuldtidspersoner og den samlede lønsum fordelt på både branche, sektor, demografi og branchens top tre beskæftigelseskommuner., Et redskab til brancheanalyser og effektmåling, Dette statistikprodukt er blandt andet velegnet til benchmarking, i brancheanalyser og til at måle effekten af politiske og økonomiske indsatser i forhold til erhvervsliv og beskæftigelse., Aktuelle beskæftigelsestal, Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse bygger på Danmarks Statistiks register for lønmodtagerbeskæftigelsen, der indeholder kvartalstal for det igangværende år. Du får derfor de mest aktuelle nøgletal for beskæftigelsen., Se de senest offentliggjorte tal i , Statistikbanken, ., Følg udviklingen over 5 år, Tabellerne indeholder en tidsserie på alle kvartaler de seneste fem år fordelt på enten:, Alle branchegrupper (10-gruppering), Alle branchegrupper (19-gruppering), Alle branchegrupper (36-gruppering), 10 selvvalgte branchegrupper (127-gruppering), eller, 10 selvvalgte enkeltbrancher, Dokumentation, Tabeleksempel, Case Finansforbundet - Sådan bruger vi Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse, Pris, Prisen for Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse er , kr. 15.338,- ekskl. moms (kr. 19.172,50 inkl. moms), , uanset hvilken branchefordeling du vælger., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Levering, Når du har bestilt, leverer vi tallene i form af pivottabeller sendt pr. e-mail ca. 2 uger efter, at vi har fået din bestilling eller efter næste kvartalsvise offentliggørelse. Derudover leverer vi i resten af kalenderåret de nye offentliggjorte kvartalstal. Beskæftigelsestal for lønmodtager offentliggøres 3 måneder efter kvartalsafslutningen., Læs alle detaljer og forbehold for statistikken i dokumentationen ovenfor., Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmark Statistiks generelle aftalevilkår, . , Diskretionsregler, Der kan forekomne diskretionering i alle tabeller for at sikre, at man ikke kan identificere enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder i statistikken. Læs dokumentationen for produktet ovenfor for en detaljeret beskrivelse af diskretionering., Kontakt, DST Consulting, Laurits Mikkelsen, , tlf: 23 62 39 79, Oliver Wyckoff, , tlf: 24 87 01 35, Skræddersyede statistik, Hvis du har et ønske om at få tabellerne kombineret med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Det brancheopdelte detailomsætningsindeks, Omkostningsindeks for byggeri

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/beskaeftigelse-pendling-og-indkomst/branchefordelt-loenmodtagerbeskaeftigelse

Publikation: Jordbrugets prisforhold 2017

Jordbrugets prisforhold 2017, handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne., Prisstigningen på mælk toppede blandt landbrugsprodukter, Mælkeprisen er steget kraftigt det seneste år. I 2017 fik mælkeproducenterne 28 pct. mere for deres mælk end året før. Prisstigningen på mælk kommer ovenpå prisfald de to foregående år, hvor mælkeprisen i 2016 faldt til det laveste niveau siden 2010. Med prisstigningen i 2017 endte mælkeprisen med at være 17 pct. højere end prisen i 2010., Væsentlig bedre bytteforhold for jordbruget i 2017, Jordbrugets prisforhold 2017, følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de varer og tjenesteydelser mv., som de anvender i produktionen. Derudover beskrives forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget. Efter tre år med fald blev bytteforholdet for dansk jordbrug forbedret i 2017, og steg med knap 8 procentpoint i forhold til 2016. Prisforholdene set fra producenternes side var således væsentlig bedre end i 2016. På trods af stigningen var bytteforholdet dog fortsat 6,2 pct. lavere end i 2010.,  , I publikationen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget., Endelig indeholder bogen en sammenligning med prisindeks for udvalgte EU-lande., Andre udpluk fra publikationen:, Efter fire år med prisfald, steg priserne på vegetabilske salgsprodukter med 3 pct. ift. 2016. I forhold til 2010 var priserne 10 pct. højere., Priserne for svin, der som det dominerende landbrugsprodukt tegner sig for næsten halvdelen af den animalske produktion, steg med 8 pct. ift. 2016. Siden 2010 er prisen steget med 15 pct. Produktionen målt i kg var dog lavere i 2017 end i 2010, bl.a. fordi flere smågrise eksporteres og færre svin slagtes i Danmark., Prisen på gartneriprodukter steg i gennemsnit med 1 pct. Mest steg frugt og bær med 13 pct., potteplanter og frilandsgrøntsager steg med 1 pct., planteskoleplanter opnåede i gennemsnit uændret pris, mens grøntsager fra væksthus faldt med 3 pct., I Tyskland, Nederlandene, Polen og Storbritannien steg priserne, som i Danmark, mere på produkterne end på indsatsfaktorerne, dvs. bytteforholdet steg., Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Steffen Møllenberg på tlf.: 39 17 31 16, sml@dst.dk eller Mona Larsen på tlf.: 39 17 33 99, mla@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, Hent som pdf, Jordbrugets prisforhold 2017, Kolofon, Jordbrugets prisforhold, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2260-9, Udgivet: 11. april 2018 kl. 08:00, Antal sider: 51, Kontaktinfo:, Mona Larsen, Telefon: 24 81 68 47

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=25114