Søgeresultat

En tredjedel af årets cykeltyverier sker om sommeren

Sommeren er højsæson for cykeltyverier, og politiet modtager næsten en tredjedel af årets anmeldelser i 3. kvartal. Set over en lang årrække anmeldes der samlet set færre cykeltyverier, men niveauet er nu lidt højere end før COVID-19., 1. juli 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Det er om sommeren under blå himmel og solskin, at vi har det mest oplagte cykelvejr, men det er også det tidspunkt på året, der er flest cykeltyverier. Mere specifikt er 3. kvartal, altså juli, august og september, den periode på året, hvor der bliver anmeldt flest cykeltyverier rundt om i landet., Ser man på de seneste 10 år fra og med 2014 til og med 2023, udgjorde cykeltyverierne i 3. kvartal i gennemsnit 30,4 pct. af årets anmeldte cykeltyverier. Det kvartal med færrest anmeldte tyverier i gennemsnit har været 1. kvartal med 19,4 pct. af årets anmeldelser., ”Der er færrest anmeldelser af cykeltyverier i de kolde måneder, mens antallet stiger betydeligt i sommermånederne. Det er sandsynligvis blot en afspejling af, hvornår der er flest, der cykler og dermed flest cykler i gadebilledet,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Antal anmeldte cykeltyverier, 1. kvt. 2014 - 1. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf10, Lidt flere cykeltyverier end før COVID-19, Under COVID-19 tog antallet af anmeldte cykeltyverier et dyk. Det skyldes formentligt, at man ikke parkerede sin cykel foran en café eller arbejdspladsen som vanligt grundet nedlukninger og hjemmearbejde., Sammenligner man med før COVID-19, er der dog sket en mindre stigning i anmeldte cykeltyverier. I 2019 blev der anmeldt 46.212 tyverier – et tal, der har været faldende siden 2009. I 2020 og 2021 ramte anmeldelserne et historisk lavpunkt med henholdsvis 40.642 og 37.437 for så at stige i 2022 og ende på 48.305 sidste år., Cykler er det transportmiddel, hvor der bliver anmeldt flest tyverier. I 2023 blev der anmeldt 5.989 stjålne motorkøretøjer, herunder bil og motorcykel, mens der blev anmeldt 552 stjålne knallerter., Tyveri af forskellige transportmidler efter type, 1995-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Flest cykeltyverier i Hovedstaden, Der bliver anmeldt flest cykeltyverier i de store byer og især i Hovedstaden. I Københavns Kommune blev der i 2023 anmeldt 17.317 cykeltyverier, og tager man Frederiksberg med, stiger tallet med 2.039. I Aarhus modtog politiet 4.576 anmeldelser, og i Odense anmeldte 2.593 personer deres cykel stjålet. I Aalborg blev 1.594 cykler meldt stjålet i 2023., ”I og med der er tale om de største byer i Danmark, giver det også mening, at der her bliver stjålet flest cykler. Sammenholder man antallet af anmeldelser med kommunernes befolkningstal, ligger hovedstaden dog stadig i toppen med 2.641 anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere,” siger Iben Pedersen., Fra København er der et stykke ned til den næste kommune, Frederiksberg, hvor 1.950 cykler pr. 100.000 borgere blev meldt stjålet til politiet i 2023. Hernæst følger Lyngby-Taarbæk og Glostrup, som ligger henholdsvis lidt over og lidt under 1.500., Fra de kommuner med flest cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere til dem med færrest er der et stort spring. Lemvig er med 73 anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere nederst på listen. Morsø er den eneste anden kommune, der også ligger under 100 cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere i 2023., Anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere, 2023, Anm.: Befolkningen er opgjort i 3. kvartal 2023. , Find din kommune her, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf22, og , www.statistikbanken.dk/folk1a, I 2023 blev der anmeldt 48.305 cykeltyverier, og der blev rejst 842 sigtelser. 200 personer blev kendt skyldige i cykeltyveri. , De flest domme lyder på en bødestraf.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-07-01-en-tredjedel-af-aarets-cykeltyverier-sker-om-sommeren

Bag tallene

Over 300.000 danske statsborgere kan stemme til EP-valget i Danmark for første gang

Når valgstederne åbner den 9. juni kan 332.753 danske statsborgere for første gang stemme til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. , 22. maj 2024 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Der var desværre en fejl i overskriften til det sidste afsnit. Ordet 'nordsjællændere' er fjernet. Derudover er der i teksten justeret i første afsnit fra 'danske statsborgere' til 'personer i alt'. , Om få uger får 332.753 danske statsborgere for første gang mulighed for at sætte deres kryds til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Størstedelen er under 25 år og er bosat i landets største byer. , ”De fleste førstegangsvælgere til Europa-Parlamentsvalget i juni er personer, som har været under 18 år ved det seneste valg, men nu får mulighed for at afgive deres stemme. Det er typisk unge, som er koncentreret i landets større studiebyer. I København og Aarhus Kommune skal 62.723 personer stemme for første gang,” siger Annemette Lindhardt, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Af de 332.753 førstegangsvælgere er der 317.470, som var under 18 år ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019, mens der er 15.283, som var over 18 år ved valget i 2019, men først er blevet danske statsborgere efter., I alt har 4.291.232 danske statsborgere mulighed for at afgive deres stemme ved Europa-Parlamentsvalget i Danmark i 2024 mod 4.237.550 , personer i alt, i 2019., Stemmeprocenten til Europa-Parlamentsvalg er steget 18 procentpoint siden 1979, Andelen af stemmeberettigede, som vælger at afgive deres stemme til Europa-Parlamentsvalgene, er steget 18 procentpoint siden valget i 1979, hvor 48 pct. var en tur i stemmeboksen eller udfyldte en brevstemme. Ved seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 benyttede 66 pct. muligheden. Det er på niveau med stemmeprocenten ved den seneste folkeafstemning om at afskaffe Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet i 2022, hvor 66 pct. af de stemmeberettigede afgav deres stemme. , Flere og flere brevstemmer, Udviklingen i antallet af vælgere, som brevstemmer, stiger for hvert Europa-Parlamentsvalg – helt på linje med udviklingen ved andre valg. Ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 valgte 8 pct. at stemme før selve valgdagen, hvilket er en stigning fra 2014, hvor 6 pct. afgav deres stemme før valgdatoen. I 1979 benyttede 3 pct. brevstemmemuligheden., Mange vestjyder stemmer personligt, Når vi skal stemme til et Europa-Parlamentsvalg, så er der mulighed for at stemme på partiernes spidskandidater i hele landet - modsat til et folketingsvalg. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 stemte 78 pct. i Holstebro Kommune på en person frem for et parti eller en liste. Det var den højeste personlige stemmeprocent i en kommune ved det valg. Dernæst fulgte Lemvig, Morsø og Bornholm Kommuner med 76 pct. hver. I den anden ende af skalaen ligger Rødovre Kommune med 57 pct. I Hvidovre, København og Glostrup Kommuner stemte 58 pct. på en person frem for et parti eller en liste. , Faktaboks: , Vælgertallene i artiklen vedrørende 2024-valget er beregnede vælgertal på baggrund af befolkningen i Danmark den 1. april 2024.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-05-22-over-300000-danske-statsborgere-kan-stemme

Bag tallene

Rigsstatistiker Birgitte Anker stopper i Danmarks Statistik

Rigsstatistiker Birgitte Anker har besluttet at opsige sin stilling som øverste chef for Danmarks Statistik efter fire år på posten og fratræder 31. oktober 2024. , 3. juni 2024 kl. 14:30 ,  , Birgitte Anker udtaler:, ”Det har været en ære at stå i spidsen for en af Danmarks ældste og vigtigste institutioner båret af stærk faglighed og markante værdier hos ledelse og medarbejdere. En institution, der hver dag bidrager til at gøre Danmark klogere, som understøtter et levende demokrati og en velfungerende samfundsøkonomi, og som bidrager til, at beslutninger på alle niveauer i samfundet kan træffes på baggrund af solide fakta.” , ”Sammen med institutionens dygtige ansatte har jeg arbejdet for at gøre Danmarks Statistik endnu bedre til at imødekomme samfundets behov for statistik og data, herunder at give nemmere adgang til de mange data, der skabes i et af verdens mest digitaliserede samfund. Det er vi nået langt med, og det har været en fornøjelse at stå i spidsen for den udvikling.”, ”Min beslutning skyldes ikke, at jeg har fundet et andet arbejde – for der er naturligvis intet job, der kan konkurrere med jobbet som rigsstatistiker. Min beslutning har rod i ønsket om et liv med større fleksibilitet, hvor der er plads til andet og mere end arbejde. Livet er ikke evigt, og hvis jeg skal prøve at leve det på en lidt anden måde, skal det være nu.” , Næstformand Laila Mortensen udtaler på vegne af Danmarks Statistiks bestyrelse: , ”Vi lever i en tid, hvor mængden af tal i nyhedsstrømmen for mange er overvældende, og hvor det kan være svært at afkode, hvilke tal der er retvisende. Birgitte har arbejdet for at styrke Danmarks Statistiks rolle som en sikker havn, hvor alle har adgang til uafhængige og kvalitetssikrede tal og fakta. Den strategi, som blev lanceret kort tid efter Birgitte tiltrådte, har været ledetråden for en stærk udvikling af institutionen de seneste år. Vi har set mange håndgribelige resultater som fx Danmarks Datavindue og nye statistikker, og vi har oplevet en ny form for konstruktivt samspil med institutionens mange brugere.” , ”I bestyrelsen har vi været glade for samarbejdet med Birgitte, og vi forstår og respekterer hendes valg om at fratræde sin stilling. Birgitte har med sin stærke faglighed og mangeårige erfaring som topleder sat et solidt aftryk i Danmarks Statistik. Tusind tak til Birgitte for en stor og markant indsats.” , Stillingsopslaget for en ny rigsstatistiker bliver udsendt inden sommerferien. Bestyrelsen vil sammen med Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, som ansættende myndighed, stå for processen med at finde en ny kandidat, der kan indstilles til ministeren. , CV – Birgitte Anker, Fødselsdag 16. oktober 1963,  , Uddannelse, Cand.polit., Københavns Universitet 1991,  , Karriereforløb, 2020 – 2024: Rigsstatistiker, Danmarks Statistik, 2015 – 2020: Direktør, Socialstyrelsen, 2015 – 2015: Afdelingschef, Finansministeriet, 2011 – 2015: Afdelingschef, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2009 – 2011: Økonomisk direktør, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2005 – 2009: Kontorchef, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 1998 – 2005: Analysechef, Dansk Arbejdsgiverforening, 1994 – 1998: Konsulent, Dansk Arbejdsgiverforening, 1991 – 1994: Fuldmægtig, Finansministeriet og Erhvervsministeriet,  , Andet, 2020 - Medlem af European Statistical System Committee (ESSC), 2020 - Medlem af United Nations Statistical Commission (UNStatCom), 2020 - Medlem af OECD Committee on Statistics and Statistical Policy (CSSP), 2015 - Medlem af bestyrelsen i National Økonomisk Forening, 2010 - Censor ved økonomisk institut, KU, 2000 - Marshall Fellow, 2009 – 2015: Medlem af bestyrelsen i ADAM, DREAM og EPRN-netværket, 2009 – 2015: Medlem af følgende komiteer i OECD: EPC, EDRC og NAEC, 2005 – 2008: Medlem af EU’s Economic Policy Committee, For kommentarer kontakt kommunikationschef Steen Dahl Pedersen, tlf. 24 27 47 25 eller , sdp@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-03-rigsstatistiker-birgitte-anker-stopper

Pressemeddelelse

1.000 kr. i 50 år

Den 1000-kroneseddel, der udgår her ved udgangen af maj, er nok til 10 kg kaffe eller et par gode sko. Da den blev indført i 1975, rakte sedlen til 34 kg kaffe - eller en hel husstands årlige forbrug af fodtøj. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 1.000 kr., 28. maj 2025 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Pengesedler med billeder af Storebæltsbroen og solvognen er fortid efter den 31. maj, hvor 1000 kronesedlen udgår som gyldigt betalingsmiddel., Sedlen udgår, fordi langt de fleste større betalinger i dag er overtaget af digitale betalinger som kortbetalinger og kontooverførsler. Desuden sætter hvidvaskreglerne i dag grænser for, hvor store betalinger der må foretages med kontanter., Fald i betalinger i fysiske butikker , I 2023 udgjorde kontantbetalinger i fysiske butikker 9 pct. af den samlede omsætning, viser tal fra Danmarks Nationalbank. Dermed er andelen af kontantbetalinger faldet støt siden 1991, hvor andelen af kontantbetalinger i fysiske butikker udgjorde 60 pct. , Betalinger i fysiske butikker udgør ca. to tredjedele af alle kontantbetalinger, mens den sidste tredjedel udgøres af betalinger mellem personer – det kan fx være gennem handler via DBA eller loppemarkeder., En af forklaringerne på udviklingen er ifølge Danmarks Nationalbank, at det er blevet lettere at betale digitalt, fx ved hjælp af kontaktløse kortbetalinger og nye mobilbetalingsløsninger., Omsætning i den fysiske detailhandel fordelt efter betalingsform, 1991-2023, Kilde: Danmarks Nationalbank, Anm.: Mobilbetalinger inkluderer forskellige mobilbetalingsløsninger, herunder Mobilepay, Apple Pay og Google Pay., Da 1000-kronesedlen blev indført i 1975, havde den et portræt af Thomasine Heiberg på den ene side og et egern på den anden – og en værdi, der svarer til 5.604 kr. i nutidskroner. Det viser , Danmarks Statistiks prisberegner, ., I denne artikel er beløbet regnet op til gennemsnittet af 2024 i prisberegneren., Værdien af 1.000 kr. ift. 1975, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS8, Seks gange så meget smør i 1975, Egernet, som var sedlens populære navn, blev i 1996 kåret til verdens smukkeste pengeseddel af en international jury. Med et egern i husholdningspungen kunne man i 1975 købe fx 34 kg kaffe, 58 kg smør eller 24 kg svinemørbrad målt i gennemsnitspriser., I dag rækker 1.000 kr. knap så langt. Sammenligner man gennemsnitspriserne for 2024 med 1975, ses, at man i 1975 kunne få eksempelvis ca. 11 gange så mange kg rødspætter som i dag, 6 gange så meget sødmælk, 3 gange så meget kaffe, 3 gange så mange bananer eller dobbelt så meget svinemørbrad., Varer for 1.000 kroner – dengang & nu, Udvalgte varer - mængde for 1.000 kr., 1975, 2024, Svinemørbrad, 24 kg, 13 kg, Rødspætter, 69 kg, 6 kg,  Sødmælk, 442 liter, 70 liter,  Æg, 1.616 styk, 329 styk, Smør, 58 kg, 10 kg, Vindruer, 60 kg, 17 kg,  Bananer, 171 kg, 58 kg,  Kaffe, 34 kg, 10 kg, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik,  , I 1975 rakte 1.000 kr. også omtrent til en husstands gennemsnitlige månedlige forbrug af:, Fødevarer: 1.076 kr./md., Egen bil (el. andre motorkøretøjer): 1.065 kr./md., Bolig: 1.226 kr./md., Desuden rakte 1.000 kr. rigeligt til en husstands gennemsnitlige forbrug af fodtøj på et helt år. (811 kr./år), Prisudviklingen skal ses i sammenhæng med løn- og velstandsudviklingen, der har været betydelig og gjort, at forbrugssammensætningen i dag er anderledes, end den var for 50 år siden., Fakta, Det gennemsnitlige husstandsforbrug er fra , Statistisk Årbog 1980, - tallene er for 1976; der findes ikke tal for hvert år., Kilder: , ’Kontanters rolle i et samfund med lavt brug af kontanter’, , analyse Danmarks Nationalbank, 2023., ’Markedet for digitale detailbetalinger er under forandring’, , analyse Danmarks Nationalbank, 2025.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-05-28-1000-kr-i-50-aar

Bag tallene

Statistikdokumentation: Indkomststatistik (A-indkomst)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Uwe Pedersen , 23 72 65 69 , UWP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Indkomststatistik (A-indkomst) 2024 , Tidligere versioner, Indkomststatistik (A-indkomst) 2023, Indkomststatistik (A-indkomst) 2022, Indkomststatistik (A-indkomst) 2021, Indkomststatistik (A-indkomst) 2020, Indkomststatistik (A-indkomst) 2019, Indkomststatistik (A-indkomst) 2018, Indkomststatistik (A-indkomst) 2017, Indkomststatistik (A-indkomst) 2016, Indkomststatistik (A-indkomst) 2015, Indkomststatistik (A-indkomst) 2014, Indkomststatistik (A-indkomst) 2013, Formålet med statistikken er at skabe et mere aktuelt billede af befolkningens indkomstforhold end den endelige personindkomststatistik. Den endelige personindkomststatistik må afvente, at ligningsprocessen er tilstrækkeligt fremskreden for B-indkomsten som for fx indkomsten fra selvstændig virksomhed. Det gør sig ikke gældende for statistikken over A-indkomst. Statistikken blev offentliggjort første gang for indkomståret 1990., Indhold, Statistikken belyser A-indkomstens størrelse og sammensætning i skatteåret. A-indkomsten, udgøres primært af løn og overførsler og udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster før skat. Der er tale om en foreløbig opgørelse som baserer sig på et udtræk fra (e-indkomstregisteret) fire måneder efter indkomstårets afslutning. En endelig version af statistikken laves på baggrund af et udtræk otte måneder efter indkomstårets afslutning. Det endelige udtræk indgår i dannelsen af person indkomststatistikken., Statistikken formidles en gang årligt i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fra e-indkomstregisteret tjekkes for inkonsistens mellem indberetter kategori og indkomstsart. Indkomstarten ændres i disse tilfælde., Den samlede A-indkomst før og efter skat hentes fra Skats e-indkomstregister. Ved samkøring af data med registret for offentlig forsørgede, opdeles overførslerne efter type., For tællingsårene 2020 og 2021 er datagrundlaget endvidere suppleret med data fra Erhvervsstyrelsen om lønmodtagere, der har været hjemsendt med lønkompensation som følge af COVID-19-pandemien., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der afholdes et ekspertudvalgsmøde i Danmarks Statistik en til to gange om året. Derudover tales løbende med brugere som ringer ind med spørgsmål. Herigennem høres løbende om ønskerne til statistikken. · Statistikken bruges bl.a. af kommuner, ministerier, organisationer og forskningsinstitutioner samt pressen., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Alle personer, som modtager A-indkomst er omfattet af statistikken., Indkomstoplysningerne i SKATs registre tages i denne statistik som udtryk for de faktiske indkomster. Det skal hertil bemærkes, at fx sort arbejde og fejlbehæftede/mangelfulde indberetninger til skattevæsenet vil bevirke, at der ikke bliver fuldstændig sammenfald mellem de faktiske indkomster og indkomsterne, som de opgøres i denne statistik., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives 4 til 5 måned efter referenceperiodens afslutning. Statistikken udgives som planlagt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Overførselsindkomsterne blev i forbindelse med skattereformen af 1. januar 1994 hævet og gjort skattepligtige. For kontanthjælp og folke- og førtidspension er der brud mellem 1993 og 1994. Det har imidlertid ikke betydning for sammenligningen af A-indkomst efter skat før 1994 og fra og med 1994. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Formidling findes via vores , emneside om indkomster, . På vores , nyhedsside, kan man finde analyser og artikler. Herudover har vi et , årligt nyhedsbrev, samt Statistikbanken., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/indkomststatistik--a-indkomst-

Statistikdokumentation

OMFANG

Navn, OMFANG , Beskrivende navn, Omfang af skattepligt , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1993, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Omfang er en kode, der beskriver, om man er fuldt skattepligtig og har været i Danmark både primo og ultimo året, eller om man er begrænset skattepligtig eller ikke har været i Danmark hele året., Før 2010 vil værdisættet afhænge af hvilken population Skats Slutligningsregister består af. For personer under 15 år ultimo og uden indkomst og formue varierer kodeværdien., For alle årene gælder at følgende persongruppe (den der offentliggøres på) har fået kodeværdien 1:, - Personen er mindst 15 år ved årets udgang, og, - Personen er fuldt skattepligtig hele året, og, - Personen har bopæl i Danmark både primo og ultimo året, Detaljeret beskrivelse, Variablen OMFANG har følgende koder:, 0 Børn under15 år og uden indkomst og formue 1998- 2001 , 1 Fuldt skattepligtig og har bopæl i Danmark både primo og ultimo året (1993, 1994 og 1995 alene krav om fuld skattepligt hele året), 2 Har ikke boet i Danmark hele året eller er død i løbet af året (fra 2002 har personer, som er døde, og som ikke er slutlignede OMFANG=5) , for 1980 - til 1997 og 2002 til 2009 indgår også personer, som er under 15 år og uden indkomst eller formue , 3 Findes i Skats oplysningsseddelregister/e-indkomstregister, men ikke i slutligningsregisteret (dvs. får løn/honorar fra dansk virksomhed, men er ikke skattepligtig til Danmark); før 2007 findes disse ikke i registeret (2004 til 2006 indeholder registeret nogle få tusinde af disse)., 4 Personer under 15 år uden indkomst(især 0 årige) samt personer der ikke er skattepligtige - før 2010 inkl. fuldt skattepligtige personer under 15 år, 5 Er død og er ikke slutlignet (ingen indkomst i skats slutligningsregister); kode sat fra og med 2002 (før 2002 har disse kode=2)., Variablen eksisterer fra 1980., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_OMFANG - Omfang af skattepligt, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Børn under15 år og uden indkomst og formue 1998- 2001, 1, Fuldt skattepligtig og har bopæl både primo og ultimo året, 2, Har ikke boet i Danmark hele året eller er død i løbet af året (fra 2002 har personer, som er døde, og som ikke er slutlignede OMFANG=5) , for 1987-1997 og 2002 til 2009 indgår også personer, som er under 15 år og uden indkomst eller formue, 3, Findes i oplysningsseddelregisteret men ikke i slutligningsregisteret, fra 2002, 4, Personer under 15 år uden indkomst( især 0 årige) samt personer der ikke er skattepligtige, 5, Er død (har bobehandlingskode) og ingen indkomst i slutligningsregisteret, før 2002 har disse kode=2, 6, Indkomst usandsynlig for mindst en person i familien, men kan ikke rettes konsistent for personens indkomst- og skattevariable

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/omfang

Landet ruster sig til Store tælledag

Landmændene er begyndt at ruste sig inden den store dag fredag 14. maj. Her er der nemlig for første gang i over ti år totaltælling i landbruget, hvilket betyder, at papir og kuglepen skal frem. For alt skal tælles - både køer, grise, kaniner, bistader, arealer og meget andet., 12. maj 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Alt skal tælles. Køer, grise, heste, kaniner, bistader, areal på væksthuse, på marker og meget andet. Fredag 14. maj dækker landbruget nemlig op til tællingsdag - også kaldet Store tælledag., Her skal alle omkring 50.000 landmænd i Danmark for en stund smide arbejdshandskerne og i stedet tage kuglepen og blok frem og tælle alt i bedrifterne. Der skal altså tal på dyr, jord, væksthuse og meget andet., - Det bliver meget interessant, siger Jette Villumsen til Netmagasinet Bag Tallene., Hun er svineavler med knap 5.000 grise i staldene i Balle lidt nord for Århus og ser frem til Store tælledag, hvor hun sammen med sønnen Peter skal have talt samtlige søer, sopolte, galte og meget andet., Landbrugets totaltælling er langt fra hverdagskost. Det sker nemlig kun hvert tiende år. I de mellemliggende år laves kun stikprøvetællinger. Til gengæld bliver totaltællingen foretaget grundigt over hele EU, når det nu skal være. Det er nemlig ikke kun de danske, men samtlige landmænd i EU, der skal igennem samme tælling i løbet af 2010., Seneste totaltælling var i 1999, og der talte landmændene i Danmark sig bl.a. frem til 640.000 malkekøer og 20 mio. høns., Venter resultatet med spænding, Jette Villumsen har drevet sin gård i 25 år. Det er således ikke første gang, hun er med i en totaltælling. Men det er første gang, hun venter resultatet med spænding., - Vi håber meget, at svinetællingen viser, at der er brug for en hel masse moderdyr eller søer i Danmark. Det er det, vi tjener vores penge på, og der er ingen tvivl om, at det har hængt lidt under krisen, fortæller Jette Villumsen., Hun overvejer derudover også at udvide produktionen. Her har totaltællingens resultat også stor værdi., - Vi kan bruge tællingen til at få et meget præcist billede af, om det går op eller ned i branchen. Vi går med overvejelser, om vi skal udvide, men der skal jo være et marked for det, før vi tør. Det vil totaltællingen i Danmark sige os et eller andet om, forklarer Jette Villumsen., Hun regner med at bruge en halv dag på tællingen, som sønnen Peter hjælper hende med., - Vi skal jo tælle det hele, ligesom når vi har status. Ved sidste status havde jeg 4.985 grise. Det tæller man ikke lige på to timer, bemærker Jette Villumsen, der for første gang vil indberette tallene elektronisk., Indberetter elektronisk, Tidligere har hun skrevet tallene ind i et papirskema, som posten så sørgede for kom retur til Danmarks Statistik., Sådan kan man sådan set stadig gøre, men Danmarks Statistik har gjort det endnu lettere for landmændene at indberette tallene fra totaltællingen på Store tælledag. Det kan nu gøres via hjemmesiden virk.dk og kræver kun en digital medarbejdersignatur., - Jeg har altid indberettet på papir. Det er nok sådan en gammel vane, jeg har haft i mange år. Men nu skal det ske elektronisk. Det er helt sikkert også meget nemmere. Vi kører i forvejen alt andet elektronisk, siger Jette Villumsen., Den enorme mængde data fra landmændene tager lang tid at bearbejde og kvalitetssikre. Danmarks Statistik forventer derfor, at resultatet fra totaltællingen først ligger klar i 2011.,  , Hvis du vil videre, Du kan selv gå på opdagelse i de seneste tal for landbruget i Danmark i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/621, ., Se også mere om landbrug og fiskeri på , www.dst.dk/landbrug, ., Læs mere om indberetning - herunder også digital indberetning - på , www.dst.dk/indberetning, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Privat., Denne artikel er offentliggjort 12. maj 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-05-12-Storetaelledag

Bag tallene

Skoleelever kaster sig over statistikken

7. C fra Sankt Petri skole har bakset med tal og grafer. Det var lærerigt på den sjove måde., 6. februar 2007 kl. 0:00 , Af , Stefan Jul Gunnersen, Statistik er ikke kun for lærde folk med langt skæg eller en doktorgrad i matematik. Eleverne i folkeskolens større klasser kan også sagtens være med og både forstå og bruge statistik. På Sankt Petri Skole i Københavns indre by har 7. C i et par måneder arbejdet med statistik i geografitimerne. Det har været lærerigt - på den sjove måde. , - Hvis der var en, der havde sagt BNP til mig før det her projekt, så ville jeg ikke have nogen idé om, hvad det var, siger Charlotte fra 7. C., Danske tal med overraskelser  , I geografitimerne har de brugt Danmark i tal, der er et lettilgængeligt hæfte, Danmarks Statistik udgiver hvert år. Blandt tallene fandt eleverne flere overraskelser: , - Der stod, at der kun var 8 pct. indvandrere i Danmark. Når man hører om det i radioen, i aviserne eller i fjernsynet, så tror man næsten, at over halvdelen af Danmarks befolkning er indvandrere. Men der står, at der er under en halv million, siger Martha fra klassen. , Hæftet er i sig selv ikke særlig langt, og der er ikke store mængder af tal, tabeller eller tekst, men næsten på hver side er der figurer. , - Det var jo kun de der 26 sider, der var i bogen, men alligevel havde man det som om, at man fik de vigtigste tal om Danmark, siger Martha., Tal skal tænkes over , Klassen havde et langt projektarbejde, hvor de skulle sammenligne europæiske lande med Danmark. Charlotte havde valgt Rumænien: , - Rumænien er ikke så industrialiseret som Danmark. Jeg troede, at vi havde helt vildt meget landbrug, men det har vi slet ikke i forhold til Rumænien. Jeg var også overrasket over, hvor rigt et land Danmark faktisk er, siger hun. , Det var vigtigt for klassens geografilærer, at eleverne ikke kun forholdt sig til enkeltstående tal, men også reflekterede over, hvad man kunne bruge dem til. , - Man er nødt til at fortolke på tal. Hvis befolkningstætheden er større i Japan end i Danmark, hvad betyder det så? Eleverne skal tænke over de tal, de finder frem til, for ellers kan de ikke bruge dem til noget, siger Claus Andersen, der blandt andet underviser i dansk, historie og geografi., Ski eller olie  , Eleverne er blevet meget klogere på de lande, de har beskæftiget sig med. Fra at tro, at nordmænd var sådan nogle, der var født med ski på, som Emil fra klassen med et smil bemærker, ved de nu, at Norge ikke kun er rig på ski, men også rig på olie. , Eleverne skulle også på internettet efter flere tal. Det var straks sværere at finde tal på nettet, både om andre europæiske lande, men også i forhold til tal om Danmark. , - Man skulle søge meget præcist, siger David fra klassen om hans forsøg med at finde flere tal. Eleverne synes, at det var bedre at bruge de grafer, der var i Danmark i tal. , - Det er mere overskueligt, og de er i forskellige farver, siger Charlotte. , Undervejs har eleverne også lært at fremstille grafer og søjlediagrammer. De brugte dem til at vise forskellige udviklingsforløb, når de fremlagde for klassen. , - Jeg fandt ud af, at det blev meget mere overskueligt, hvis man lavede grafer. Det synes jeg var det bedste fra projektet. Det var også noget, der gav en god karakter, fortæller Emil. , Statistik i stuerne, Hæftet Danmark i tal er krydret med vers fra danske sange - og med små underholdende statistikoplysninger som fx: Vidste du, at det regner eller sner hver tredje dag i Danmark? , - Det er lidt sjovt, og så tænker man: Gud, det vidste jeg ikke, siger Charlotte. Hun lagde også mærke til en pudsig oplysning:, - Jeg kan huske, at der er noget med 13 mio. svin i Danmark. Jeg var nærmest pinligt berørt, for det er ikke sådan, mennesker fra andre lande skal høre om Danmark....at Danmark, det er det land, hvor der er 13 mio. svin. , Faktisk endte det med, at undervisningen i statistik bredte sig helt hjem i elevernes stuer: , - Når man så sidder og spiser om aftenen, så kan jeg sige: "Vidste du at.." og så noget om Rumænien. Altså noget, jeg havde læst, og som jeg kunne huske, siger Charlotte. ,  , Danmark i tal 2007 udgives 6. februar 2007 og kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, .,  ,  , Stefan Jul Gunnersen er kommunikationsmedarbejder i Danmarks Statistik.,  , Foto: Henrik Petit., Denne artikel er offentliggjort 6. februar 2007., Tilmeld dig nyhedsbrev,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-02-05-Danmark-i-tal

Bag tallene

Statistikken skal til servicetjek

Alle EU-landenes statistikker skal kigges efter i sømmene. Nu er det Danmarks Statistiks tur., 23. maj 2007 kl. 0:00 ,  , Tirsdag 29. maj og tre dage frem får Danmarks Statistik besøg af tre udenlandske eksperter, som på vegne af EU skal kigge den officielle danske statistik efter i sømmene. EU arbejder hen imod, at statistikkerne i hele unionen baseres på de samme etiske og metodemæssige standarder, og alle EU-lande skal derfor igennem dette peer review, som servicetjekket kaldes. , Delegationen ledes af Jan Matejcek fra Tjekkiets nationale statistik, og han har følgeskab af Paloma Seoane Spiegelberg fra Spanien og direktør Inger Öhman fra Eurostat., Først egenkontrol , Forud for besøget har Danmarks Statistik selv undersøgt, hvor godt man lever op til EU's fælles krav til statistikkerne. Og vi ligger ganske lunt i svinget, vurderer Peter Linde, der er chef for Danmarks Statistiks metode-kontor. , - Vi ligger meget stærkt, når det drejer sig om formidling, politisk uafhængighed og faglig integritet, ligesom vi er gode til at efterleve de statistiske klassifikationer, siger han. , De få emner, hvor der ikke falder smilende smiley´er, drejer sig især om, at statistikkontorerne internt i Danmarks Statistik ikke altid benytter samme fælles standarder, fx når det gælder afprøvning af spørgeskemaer og fejlsøgning. , - Nogle af kritikpunkterne vil vi dog være i stand til at gøre noget ved under den nye Strategi 2010, som er vedtaget for Danmarks Statistik, siger Peter Linde., Talfabrik med fordele og ulemper , Skønhedspletterne har blandt andet deres årsag i den ret omkostningseffektive struktur, som Danmarks Statistik har, sammenlignet med statistikinstitutionerne i mange andre EU-lande.,  Danmarks Statistik er først og fremmest en "talfabrik" med relativt få ansatte, høj decentralisering og et stort output pr. ansat. Andre nationale statistikinstitutioner - for eksempel i Sverige og Tyskland - har i tilgift også en stor, central overbygning med folk, der blandt andet har til opgave at sikre fælles standarder og forbedre den generelle kvalitet af fx spørgeskemaer og undersøgelser. , - Vores decentrale produktionsproces giver en stor faglig kvalitet for den enkelte statistik, men betyder også at de samme problemer kan løses på lidt forskellige måder, siger Peter Linde., Krav om uafhængighed og kvalitet, EU vedtog sine 15 principper for god statistisk opførsel i 2005, samlet i en fælles adfærdskodeks for europæiske statistikker. Kravene er blandt andet, at statistikinstitutionerne skal være fagligt uafhængige, have tilstrækkelige ressourcer, skal udføre kvalitetsarbejde, være upartiske og objektive, ligesom de statistikker, der udgives, skal være relevante, pålidelige, sammenlignelige og lettilgængelige. , Det lyder måske indlysende, men historien viser, at også i demokratiske lande kan der opstå mistanke om, at det kan være svært at modstå fristelsen til at påvirke statistikkerne til egen fordel. , Da Grækenland skulle kvalificere sig til at indføre euroen, viste den officielle statistik, at landet levede op til kravene. Senere viste det sig, at det offentlige underskud i virkeligheden havde været for stort, men det var blevet skjult, fordi man i en årrække havde sat blandt andet militærudgifterne for lavt. , Ingen opfylder alle krav, Det græske eksempel hører til ekstremerne. Men faktisk er der ingen af EU-landene, der i dag lever fuldt op til kravene i den fælles kodeks. , - Landene har problemer på forskellige områder, men fælles for flere er, at kvaliteten af statistikken oftest ikke er genstand for en regelmæssig overvågning og gennemgang, sådan som det foreskrives i kodeksen, siger specialkonsulent Rikke Barthélemy fra Danmarks Statistiks internationale kontor. , I Danmark sikres uafhængighed og troværdighed også ved, at ingen - heller ikke regeringen - har adgang til nye tal, før de bliver offentliggjort. Men sådan er det ikke i alle EU-lande. I nogle lande - fx Storbritannien - får ministre statistikkerne at se, før de offentliggøres. Det kan være én af forklaringerne på, at den engelske nationale statistik har klart lavere troværdighed hos befolkningen end for eksempel den danske eller den svenske, selv om kvaliteten af selve statistikken kan være nok så høj. , I begyndelsen af året kom den franske statistik ud i et uvejr i medierne, fordi man besluttede at udskyde offentliggørelsen af nogle arbejdsløshedstal til et tidspunkt, der lå efter valget. Og senest var den tyske ledighedsstatistik i fokus, fordi beskæftigelsesministeren fremskyndede offentliggørelsen af nye, lave ledighedstal med en dag, så han kunne præsentere dem på arbejdernes festdag 1. maj. , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Denne artikel er offentliggjort 23. maj 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-05-23-Statistikken-skal-til-servicetjek

Bag tallene

Forældre vælger privatskole på grund af ry, værdigrundlag og fagligt niveau - samt utilfredshed med folkeskolen

Markant flere vælger at sende deres børn i privatskole frem for folkeskole. En ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at forældre vælger friskole og private grundskoler på grund af skolens ry, værdiggrundlag, høje faglige niveau, samt utilfredshed med folkeskolen. Forældre, der vælger folkeskolen, lægger derimod stor vægt på det lokale tilhørsforhold. , 13. juni 2017 kl. 10:00 , Af , Helle Harbo Holm, Antallet af børn på fri- og privatskoler er steget med 28 procent siden 2007, mens antallet af børn i folkeskolen i samme periode er faldet med 7 procent. Flere og flere forældre vælger altså folkeskolen fra og friskoler og private grundskoler til, når de skal tage stilling til, hvor børnene skal lære deres ABC og meget andet., Næsten 120.000 børn gik 1. oktober 2016 på en fri- eller privatskole. Det svarer til 16,7 procent af de i alt godt 713.000 grundskoleelever, og det er en stigning på knap 4 procentpoint i forhold til 2007., Figur 1. Udvikling i antal elever i folkeskolen samt friskoler og private grundskoler, Men disse tal siger ikke noget om, hvad der ligger bag forældrenes valg af skole. Danmarks Statistik afholder på Folkemødet 2017 en event, hvor der stilles skarpt på valget af fri- eller privatskoler frem for folkeskoler. , I den forbindelse har DST Survey spurgt forældre til børn i skolealderen, hvorfor de har valgt den skole, de har, til deres barn. Knap 2.000 forældre har deltaget i undersøgelsen. Næsten halvdelen af de forældre, der har valgt en privatskole eller friskole for deres barn, svarer, at de har valgt skolen på grund af dens gode ry. Af de forældre, der valgte folkeskolen, er det kun en fjerdedel, der svarer det samme. , Skolens værdigrundlag, utilfredshed med den folkeskole, barnet hørte til, samt skolens høje faglige niveau har også stor betydning, når forældre vælger privatskole eller friskole til deres børn. Ved valg af folkeskole er det blandt andet vigtigt, at skolen ligger tæt på ens bopæl, og at børnene kommer til at gå i skole med børn fra lokalområdet. , Figur 2: Forældre til børn i fri- og privatskoler: Hvorfor valgte du netop den skole, som dit barn går i?, Figur 3: Forældre til børn i folkeskoler: Hvorfor valgte du netop den skole, som dit barn går i?, Forældrene er også blevet bedt om at tilkendegive, hvor tilfredse de er med skolen på en skala fra 0 – 10. Forældre til børn i folkeskolen giver i gennemsnit karakteren 6,8, mens forældre til børn i en privatskole eller friskole giver karakteren 8,5. Den større tilfredshed med fri- og privatskolerne sammenlignet med folkeskolerne ses på tværs af en række forskellige parametre, fx lærernes faglighed, antallet af elever i klassen og omfanget af vikartimer., Næsten to ud af tre af samtlige forældre synes, at det i høj grad eller nogen grad er et problem, at flere og flere fravælger folkeskolen til fordel for fri- eller privatskoler. Under Danmarks Statistiks paneldebat på Folkemødet diskuterer vi blandt andet, om udviklingen truer sammenhængskraften i Danmark, og hvilke perspektiver udviklingen giver for den danske grundskole., Eventen finder sted fredag d. 16. juni kl. 16.30 Kæmpestranden J26 i #Faktaboksen, hvor Danmarks Statistik holder til sammen med SFI, Kora og Rockwool Fonden. Hvis du har spørgsmål forud for eventen, er du velkommen til at kontakte presseteamet, , presse@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-06-13-Foraeldre-vaelger-privatskole-paa-grund-af-ry-vaerdigrundlag-og-fagligt-niveau

Bag tallene