Søgeresultat

TILSTAND_KODE_AMR

Navn, TILSTAND_KODE_AMR , Beskrivende navn, Tilstandskode i AMR , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen TILSTAND_KODE_AMR (tilstandskode i AMR) kan for nogle socioøkonomiske grupper (SOC_STATUS_KODE) anvendes til at opnå en yderligere detaljering. For andre grupper er TILSTAND_KODE_AMR dog mere aggregeret end SOC_STATUS_KODE, Tilstandskoden bør ikke anvendes til at foretage en socioøkonomisk klassifikation af befolkningen, idet der ikke er 100 pct. logisk sammenhæng mellem TILSTAND_KODE_AMR og SOC_STATUS_KODE.TILSTAND_KODE_AMR er ikke forældlet på samme vis som SOC_STATUS_KODE, Hvis man ønsker at selektere personer i støttet beskæftigelse, skal det ske ved at selektere personer, som er beskæftiget, og som ifølge variablen STOETTE_BESK_KODE (støttet beskæftigelse) er i støttet beskæftigelse. Variablen TILSTAND_KODE_AMR må ikke benyttes., Detaljeret beskrivelse, Variablen TILSTAND_KODE_AMR (tilstandskode i AMR) kan for nogle socioøkonomiske grupper (SOC_STATUS_KODE) anvendes til at opnå en yderligere detaljering. For andre grupper er TILSTAND_KODE_AMR dog mere aggregeret end SOC_STATUS_KODE, Generelt bør tilstandskoden ikke anvendes til at foretage en socioøkonomisk klassifikation af befolkningen. Det skyldes, at der i nogle tilfælde sker en efterbehandling, som gør, at der ikke nødvendigvis er 100 pct. logisk sammenhæng mellem TILSTAND_KODE_AMR og SOC_STATUS_KODE (socioøkonomisk status). TILSTAND_KODE_AMR og SOC_STATUS_KODE.TILSTAND_KODE_AMR er ikke forældlet på samme vis som SOC_STATUS_KODE Det vedhæftede regneark viser sammenhængen mellem TILSTAND_KODE_AMR og SOC_STATUS_KODE. , Hvis man ønsker at selektere personer i støttet beskæftigelse, skal det ske ved at selektere personer, som er beskæftiget, og som ifølge variablen STOETTE_BESK_KODE (støttet beskæftigelse) er i støttet beskæftigelse. Variablen TILSTAND_KODE_AMR må ikke benyttes., TILSTAND_KODE_AMR kan give en yderligere deltaljering af offentligt forsørgede uden for arbejdsstyrken. Det drejer sig om personer i vejledning og opkvalificering (SOC_STATUS_KODE=313), personer der modtager ledighedsydelse (SOC_STATUS_KODE=314) og personer i revalidering (SOC_STATUS_KODE=320). TILSTAND_KODE_AMR kan også anvendes til at underopdele personer, der modtager anden pension (SOC_STATUS_KODE=414)., Databrud, Fra og med 2009 er antallet af voksenlærlinge undervurderet, idet ikke alle voksenlærlingeforløb, der er påbegyndt i 2009 eller senere, indgår. Omfanget af underrapporteringen kendes ikke. , Fra 2011 er personer i vejledning og opkvalificering kun underopdelt i to grupper, henholdsvis "vejledning og opkvalificering ordinær uddannelse" og "vejledning og opkvalificering øvrige forløb". Før 2011 var vejledning og opkvalificering underopdelt i syv grupper. Der er ingen en-til-en sammenhæng mellem de gamle og nye grupper. , Bilag, Tilstand_soc_status, Tabel, Populationer:, Tilstandskode i AMR, Alle arbejdsmarkedstilstande i det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) og det timenormerede AMR (PSD_AMR_TN) har en udfyldt tilstandskode. I PSD_RAS har alle arbejdsmarkedstilstande som relaterer sig til ultimo november en udfyldt tilstandskode. Populationen i PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Populationen i PSD_RAS består af 4 delpopulationer: - Personer som har bopæl i Danmark ultimo november, dvs. RAS-populationen. Selekteres ved I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 og PRIMAER_STATUS_KODE=1). Herudover - Personer der har lønmodtager job i løbet af året, og hvor jobbet ikke er aktivt ultimo november, uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=3. Herudover - Bijob som lønmodtager eller selvstændig ultimo november uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0. Ønsker man at personen også har bopæl i Danmark suppleres med krav om at I_BEFOLKNINGEN_KODE=1. Endvidere indeholder PSD_RAS også arbejdsmarkedstilstande ved fravær fra beskæftigelse ultimo november. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0 og SOC_STATUS_KODE=611,612. Disse arbejdsmarkedstilstande kan altid kobles til et primært job. For de fleste brugere vil det ikke være relevant at selektere disse arbejdsmarkedstilstande. , Værdisæt, TILSTAND_KODE_AMR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/tilstand-kode-amr

Statistikdokumentation: Producentprisindeks for tjenester

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Nicklas Milton Elversøe , 61 15 35 98 , NEL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Producentprisindeks for tjenester 2025 , Tidligere versioner, Producentprisindeks for tjenester 2024, Producentprisindeks for tjenester 2023, Producentprisindeks for tjenester 2021, Producentprisindeks for tjenester 2020, Producentprisindeks for tjenester 2019, Producentprisindeks for tjenester 2018, Producentprisindeks for tjenester 2017, Producentprisindeks for tjenester 2016, Producentprisindeks for tjenester 2015, Producentprisindeks for tjenester 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Methodological Guide for Developing Producer Price Indices for Services (pdf), Vægte Producentpriser for tjenester pr. 1. kvartal 2025 (pdf), Statistikken belyser prisudviklingen på tjenester i første omsætningsled, dvs. producenternes salgspriser til andre producenter (business to business), ekskl. moms. Statistikken er udarbejdet siden 2006 og anvendes bl.a. til kontraktregulering i erhvervslivet og anvendes i Danmarks nationalregnskab til beregning af faste priser. , Indhold, Producentprisindeks for tjenester, er en kvartalsvis opgørelse, af prisudviklingen på danskfremstillede tjenester, i første omsætningsled (business to business), dvs. typisk salg fra producent til erhvervsdrivende, til hjemmemarkedet og eksport. Statistikken indeholder en række tjenesteprisindeks fordelt efter brancher, fx prisindeks for transporttjenester, konsulentydelser og rengøring mv., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles kvartalsvist ca. 2.300 priser fra udvalgte virksomheder i Danmark til beregning af indeks. Priserne indsamles via en digital indberetningsblanket. Priserne valideres automatisk i forbindelse med indsamlingen og usædvanligt store prisudviklinger bliver efterfølgende kontrolleret manuelt. Prisindeksene opgøres i et hierarkisk system, hvor der først beregnes prisindeks for de mest detaljerede brancher, såkaldte basisindeks. Disse basisindeks beregnes på baggrund af en række basispriser, som geometriske Jevons gennemsnit. Efterfølgende sammenvejes de detaljerede basisindeks til aggregerede prisindeks, såkaldte delindeks. Her beregnes indeksene som aritmetiske Laspeyres gennemsnit., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Producentprisindeks for tjenester, fungerer som deflator, økonomisk nøgletal og konjunkturindikator, der anvendes i forbindelse med vurdering af den samfundsøkonomiske udvikling. De primære brugere af statistikken er det danske nationalregnskab, som anvender indekset som deflator i deres fastprisberegninger. Derudover anvendes det af offentlige og private beslutningstagere til bl.a. kontraktregulering., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De priser, som dækkes af dataindsamlingen til indekset dækker ca. 70 procent af den samlede omsætning inden for de udvalgte tjenester. Vægtgrundlaget dækker ligeledes hoveddelen af al handel i første omsætningsled, inden for statistikkens afgrænsning, og der er konstant monitorering af kvaliteten i stikprøven. Stikprøven udtrækkes ikke simpelt tilfældigt, hvorfor der ikke gives et mål for stikprøveusikkerheden., Der offentliggøres kun endelige tal., Generelt vurderes Producentprisindeks for tjenester ikke at have en øget usikkerhed som følge af COVID-19, idet dataindsamlingen og dermed bortfaldet har været stort set uændret som følge af krisen. Men en enkelt branche har været ramt, som du kan læse mere om under "Anden usikkerhed"., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvist, ca. 1,5 måned efter referenceperiodens afslutning, så vidt muligt den 15. i måneden, eller den første arbejdsdag herefter. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Producentprisindeks for tjenester for udvalgte brancher kan findes som tidsserier fra 2006 til i dag. Statistikken følger internationale standarder og kan derfor sammenlignes med lignende statistikker fra andre europæiske lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Producentprisindeks for tjenester, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/producentprisindeks-for-tjenester

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Detailomsætningsindeks

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Kari Anne Janisse Arildsen , 40 43 38 12 , KJS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Detailomsætningsindeks 2025 , Tidligere versioner, Detailomsætningsindeks 2024, Detailomsætningsindeks 2021, Detailomsætningsindeks 2020, Detailomsætningsindeks 2019, Detailomsætningsindeks 2018, Detailomsætningsindeks 2017, Detailomsætningsindeks 2016, Detailomsætningsindeks 2015, Detailomsætningsindeks 2014, Detailomsætningsindekset belyser udviklingen i detailvirksomhedernes omsætning. Statistikken offentliggøres månedligt og benyttes primært til vurderinger af den økonomiske konjunkturudvikling og som en indikator for det private forbrug., Indhold, Der offentliggøres detailomsætningsindeks for 42 brancher samt for tre hovedvaregrupper: fødevarer og andre dagligvarer, beklædning mv. samt andre forbrugsvarer. Desuden leveres tal for særlige branchegrupperinger til Eurostat. Der beregnes både et værdiindeks og et mængdeindeks. Mængdeindekset dog kun for de tre hovedvaregrupper og for tallene til Eurostat. Statistikken er baseret på data fra alle større detailvirksomheder og en stikprøve af de resterende, som hver måned spørges om deres omsætning. Der foretages sæsonkorrektion af de tre hovedvaregrupper samt totalen., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Undersøgelsen er baseret på en stikprøve blandt detailhandelsvirksomheder. Stikprøven er på ca. 2.200 virksomheder, og der er indberetninger fra cirka 1.800 virksomheder ved første offentliggørelse. Virksomhederne udvælges ud fra oplysninger om deres årlige omsætning, baseret på momsindberetninger til SKAT. , Stikprøven er opdelt på 42 grupper. Virksomhederne sorteres fra størst til mindst på de 42 grupper, og de mindste virksomheder med en omsætning blandt de 10 pct. laveste omsætninger bliver aldrig valgt til stikprøven. Virksomheder, hvis omsætning ligger i midten, har en omsætning, som til sammen udgør mellem 11 og 49 pct. af gruppens samlede omsætning. Mens de største virksomheder, hvis omsætning tilsammen udgør 50 pct. af gruppens omsætning, bliver tilfældigt udtrukket til stikprøven. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de publicerede detailomsætningstal blandt brugere, som følger den aktuelle konjunkturudvikling. Statistikken efterspørges bredt af brancheorganisationer, bank- og finanssektoren, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og nyhedsmedier. Statistikken anvendes til udarbejdelse af de kvartalsvise nationalregnskabstal og af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik. Brugerne anser detailomsætningsindekset som en vigtig konjunkturindikator. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Samlet set vurderes usikkerheden på niveauet for det totale detailomsætningsindeks at være under 1 pct. Usikkerheden på varegruppen fødevarer og andre dagligvarer er i samme størrelsesorden, for varegruppen beklædning mv. kan den være helt op til 3 pct., mens den for varegruppen andre forbrugsvarer er under 2 pct. Den samlede usikkerhed på de månedlige ændringer er generelt meget lille. På det totale indeks vurderes den til at være højest 0,2 procentpoint, mens den på varegrupperne kan være lidt højere., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Der offentliggøres tal på hovedvaregrupper allerede 22-28 dage efter månedens afslutning, hvilket er ganske hurtigt for en spørgeskemabaseret undersøgelse. En måned senere kommer tal på det mest detaljerede brancheniveau. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Indeks for detailomsætningen kan føres helt tilbage til 1940, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2000 og frem. Tidsserien blev i maj 2012 genberegnet tilbage til januar 2000 på grund af nye stikprøve- og beregningsmetoder. Detailomsætningsindekset er omfattet af EU-forordninger og er således internationalt sammenlignelig, idet statistikken produceres efter fælles europæiske retningslinjer og principper., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og offentliggøres i Statistikbanken under , Detailomsætningsindeks, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/detailomsaetningsindeks

Statistikdokumentation

IMPUTERET

Navn, IMPUTERET , Beskrivende navn, Imputeret opholdstilladelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen beskriver imputeringsstatus for personens opholdstilladelse. Læs mere om imputeringen under Dokumentation på https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere, Detaljeret beskrivelse, Overordnet om opholdstilladelsestype:, Opholdstilladelsens type er defineret ved hjælp af tre variable fra Udlændingestyrelsen: Kategori, Grundlag og Forklar. Kategori er den overordnede gruppering af opholdstilladelserne i seks værdier: "Asyl mv", "Det øvrige opholdsområde", "Erhverv", "EU/EØS"," "Familiesammenføring", "Studie","Brexit" og "Ukraine særlov". Variablene Grundlag og Forklar bruges til at underopdele opholdstilladelsestypen fra Kategori. Grundlag og Forklar er ikke entydige og kan således ikke i alle tilfælde anvendes uden Kategori. I de fleste tilfælde vil der være tale om at kombinere Kategori og Grundlag til fx at inddele kategorien "EU/EØS" i "Lønarbejde", "Uddannelse" eller "Øvrige grunde" ud fra Grundlag. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at anvende det tredje niveau, Forklar. Fx kan kombination af Kategorien "Familiesammenført" og bestemte koder i Forklar bruges til at opdele familiesammenførte efter, om de er familiesammenførte til flygtninge, dansk/nordiske statsborgere eller andet, eller til at udvælge forskere ud fra Grundlaget "Fast-track" under Kategorien "Erhverv". , Det er kun indvandrere der har seneste indvandring fra 1997 og frem, der har opholdstilladelsestype "Kategori", "Grundlag" og "Forklar". Indvandrere med seneste indvandring før 1997 har opholdstilladelsestype "Opholdsgrund", som også kan dannes ved hjælp af "Kategori", "Grundlag" og "Forklar". Opholdsgrund anvendes, hvis man vil sammenligne opholdsgrundlag for indvandrere der er indvandret både før og efter 1997., Læs mere om dannelsen af opholdsgrundlag for indvandrere der er indvandret hhv. før og efter 1997 under Dokumentation på https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere , Imputeret:, Opholdstilladelser for indvandrede personer, som ikke har dansk/nordisk statsborgerskab, og som er født i udlandet, bliver koblet vha. CPR-nummeret fra udlændingesagen i Udlændingestyrelsens sagssystem. Af tekniske årsager er det ikke i alle tilfælde, at der er blevet koblet et CPR-nr. til udlændingesagen. Derfor har Danmarks Statistik valgt at imputere opholdstilladelser for de personer, der ikke har fået tilknyttet opholdstilladelsen via CPR-nummeret. I OPHGIN findes kun værdierne 0 og 1, da alle personer i denne population skal være indvandrere og have en indvandring i referenceåret, og ikke have dansk/nordisk statsborgerskab ved indvandring. Personer, der har fået tilknyttet en opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen, har værdien 0, mens de øvrige, som får en imputeret opholdstilladelse, har værdien 1. I OPHGST og OPHG er der også personer, der er dansk/nordiske statsborgere, og derfor ikke skal have en opholdstilladelse eller indvandret før 1997 og dermed har andre kilder til opholdsgrundlaget. Disse har de øvrige værdier for imputeringsstatus, der beskriver, om personen havde seneste indvandring før eller efter 1997, var dansk/nordisk statsborger ved indvandring,og om opholdsgrundlaget stammer fra survey, fra Udlændingestyrelsen 1993-1996, eller imputering. , Læs mere om imputeringen i https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Opholdsgrundlag for indvandrede i året, Populationen er indvandrede i året og som ikke har dansk eller nordisk statsborgerskab og som er født i udlandet. Indvandrede personer er medtaget det antal gange, de er indvandret i året., Værdisæt, D101200.TXT_OPHGRUND_IMPUTERET - Imputeret opholdstilladelse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Fra 1997, Udlændingestyrelsen, 1, Fra 1997, Imputeret, 11, Før 1997, Udlændingestyrelsen 1993-1996, 12, Før 1997, Surveysvar, 20, Før 1997, Imputeret, 29, Før 1997, Nordisk statsborger, skal ikke imputeres, 9, Fra 1997, Nordisk statsborger, skal ikke imputeres, 99, Imputeret i forbindelse med statusopgørelse

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/opholdsgrundlag/imputeret

Flere end nogensinde skal holde påske i danske feriehuse

Efter at COVID-19 ikke længere ses som en samfundskritisk sygdom, og grænserne er åbnet, sætter tyske turister igen kursen mod Danmark. Det skubber antallet af feriehusbookinger op på det højest sete niveau for påskemånederne., 8. april 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Da Danmark lukkede ned i marts 2020 på grund af COVID-19, begyndte danske bookinger i høj grad at fylde feriehusenes kalendere og slog sidste år rekord for påskemånederne. Til gengæld blev de tyske gæster væk, og det trak det samlede antal af bookinger markant ned. Men med afskaffelsen af alle COVID-19-restriktioner, herunder rejserestriktioner, vender de nu tilbage, og det betyder, at antallet af bookinger for påsken har nået det højeste antal nogensinde i statistikkens historie., ”Sidste år var det ikke muligt at rejse, og flere danskere rykkede i et dansk feriehus i påskeferien. Både over julen og i vinterferien har vi til gengæld set, at vores tyske naboer vender tilbage, nu hvor de frit kan rejse til Danmark igen. Det vækker tilsyneladende begejstring, for der er nu flere bookinger i påsken, end vi før har set i statistikken,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I alt var der booket lidt over 63.000 husuger i påskemånederne, som tæller summen af bookinger i marts og april, ved udgangen af januar i år. Med flere end 48.000 af ugerne tager flere tyske gæster i feriehus over påsken end hidtil målt i statistikken., ”Det er især i de jyske sommerhuse, at mange nordtyskere har tradition for at holde deres ferie. I 2021 kunne vi tydeligt se, at grænserne var lukkede på antallet af bookede husuger, fordi tyske feriehusgæster ikke kunne komme til Danmark. Til gengæld satte de danske bookinger flere rekorder, fordi rejserestriktioner gjorde feriehusene herhjemme populære,” forklarer Paul Lubson., Tallene for 2020 skal ses med det forbehold, at de er fra januar 2020, og dermed inden COVID-19-restriktionerne for alvor satte ind. Det betød mange aflysninger, og det reelle antal bookinger endte derfor noget lavere end vist i figuren., Bookede husuger i påskemånederne 2022, Kilde: Særkørsel, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge er fra lørdag til lørdag., Påskeferien skiller sig ud, Påskemånederne er som sagt en sum af de bookede husuger i både marts og april, men når man ser på bookingerne opgjort på overnatninger, skiller påsken sig klart ud. Fra lørdag den 9. april til lørdag den 16. april, hvilket udgør en hel husuge, er antallet af danske bookinger markant højere end resten af april. Antallet af overnatninger når højdepunktet på skærtorsdag og langfredag. Her kan i alt 8.000 danskere se frem til at kunne nyde påskefrokosten i et lejet feriehus. , For de tyske påsketurister ser mønstret lidt anderledes ud. Der er en tydelig stigning i overnatninger allerede i starten af april, og så falder antallet samtidig med de danske overnatninger, når påskeferien lakker mod en ende. , ”I nogle tyske delstater, herunder Slesvig-Holstein, som ligger tæt på den dansk-tyske grænse, har man allerede påskeferie fra den 4. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger fylder i to uger, mens de danske bookinger blot stikker ud den ene uge, vi har påskeferie i Danmark,” siger Paul Lubson. , Bookede feriehuse pr. dag i april 2022,   , Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-04-08-feriehuse-paaskeferien

Bag tallene

Statistikdokumentation: Industriens produktion og omsætning

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Mathias Dybdahl Bluhme , 40 22 56 37 , MDB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Industriens produktion og omsætning 2025 , Tidligere versioner, Industriens produktion og omsætning 2024, Industriens produktion og omsætning 2023, Industriens produktion og omsætning 2022, Industriens produktion og omsætning 2021, Industriens produktion og omsætning 2020, Industriens produktion og omsætning 2019, Industriens produktion og omsætning 2018, Industriens produktion og omsætning 2017, Industriens produktion og omsætning 2016, Industriens produktion og omsætning 2015, Industriens produktion og omsætning 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Gruppering efter anvendelse (004) (pdf), Mængdeberegninger for medicinalindustrien i Industriens Produktion og Omsætning (IPO) og det Kvartalsvise Nationalregnskab (KNR) (pdf) (pdf), Formålet med statistikken Industriens produktion og omsætning er at belyse udviklingen i industrien. Den anvendes primært til vurderinger af konjunkturudviklingen i industrien i Danmark., Statistikken indgår i EU's fælles korttidsstatistik og går tilbage til 1974, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1985 og frem for de fleste brancher. , Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af produktions- og omsætningsindeks for industrien. Statistikken opdeles på fem grupper defineret ud fra varernes og tjenesters anvendelse (fx fremstilling af varige henholdsvis ikke-varige forbrugsgoder) og på hovedgrupperingerne råstofindvinding (B), industri (C) og energiforsyning (D) samt 12 hovedbranchegrupper under hovedgruppering C, som følger den danske branchenomenklatur DB07. Omsætningsindekset opgøres også fordelt på et hjemmemarkedsomsætningsindeks og et eksportomsætningsindeks. Alle tal offentliggøres både korrigeret for sæsonudsving og i faktiske tal. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Hver måned indsamles der oplysninger om værdien af omsætning og lager fra en stikprøve på ca. 1.000 industrivirksomheder i Danmark. For de fleste foregår det vha. online spørgeskemaer, men for cirka 20 pct. af virksomhederne kan oplysningerne i stedet indsamles fra statistikregistre. De indkomne data fejlsøges og der beregnes produktion ud fra omsætnings- og lagertal. Herefter vægtes data, så der kan beregnes et produktions- og et omsætningsindeks, der repræsenterer hele fremstillingsindustrien i Danmark. Resultaterne sæsonkorrigeres for at fjerne normale sæsonudsving. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikkens resultater anvendes til aktuelle konjunkturanalyser af industrien og som input til nationalregnskabet. Statistikken har mange forskellige brugere fra offentlige myndigheder, brancheorganisationer og nyhedsmedier. Statistikkens form og indhold samt sammenligninger til andre statistikker bliver løbende diskuteret ved kontaktudvalgsmøder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er en vis stikprøveusikkerhed, da statistikken er baseret på en stikprøve af virksomheder. Her ud over er der en række antagelser i beregninger, fx i forbindelse med værdiansættelse af lagrene. I første version af tallene er der en smule bortfald. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres mellem 35 og 40 dage efter månedens afslutning. Punktligheden er særdeles høj, idet forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider sker yderst sjældent., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Den aktuelle tidsserie går tilbage til år 2000, og der er god sammenlignelighed over tid. Tidsserien kan endvidere for de fleste brancher kædes sammen med tal for tidligere år, og på den måde kan man få en sammenlignelig tidsserie helt tilbage til 1985. Der er god sammenlignelighed med tilsvarende statistikker fra de øvrige EU lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, De nyeste tal offentliggøres i en månedlig nyhedsartikel, Nyt fra Danmarks Statistik, og alle tal kan findes i , Statistikbanken, ., Industriens produktion og omsætning har desuden en , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/industriens-produktion-og-omsaetning

Statistikdokumentation

Næsten dobbelt så mange mænd som kvinder har overvejet at blive selvstændige

Kvinder og mænd ser meget forskelligt på mulighederne for at starte egen virksomhed, og mænd mener blandt andet i højere grad end kvinder, at det er uforeneligt med familieliv. Men forskellene svinger på tværs af aldersgrupper., 13. juni 2018 kl. 9:50 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Når man spørger den danske befolkning, om de har overvejet at starte egen virksomhed, svarer lidt over en fjerdedel ja. Tallet stammer fra en ny interviewundersøgelse fra Danmarks Statistik. Undersøgelsen viser dog, at svaret i væsentlig grad afhænger af, om du er mand eller kvinde. Blandt de danske kvinder er det cirka en femtedel, der har overvejet at starte egen virksomhed. Blandt mændene ligger tallet vel over en tredjedel.  , De unge har mest mod på at blive selvstændige, Lysten til at starte egen virksomhed varierer ikke blot mellem kønnene. Også blandt de forskellige aldersgrupper er der betydelige forskelle på, hvor meget livet som selvstændig erhvervsdrivende trækker. De mest entusiastiske er de unge. Næsten halvdelen af mænd under 30 år har overvejet at starte egen virksomhed, mens det samme gælder for lidt under 40 procent af kvinder i aldersgruppen. For både mænd og kvinder daler lysten til at blive selvstændig i takt med, at man bliver ældre, og især når man sammenligner aldersgrupperne 45-60 år med aldersgrupperne over 60 år. Mellem disse aldersgrupper mere end halveres andelen af personer, der har overvejet at starte eget firma.  , Kvinder og mænd ser lidt forskelligt på udfordringerne ved at blive selvstændig, Selvom man har overvejet at starte egen virksomhed, er det ikke ensbetydende med, at det faktisk bliver til noget. Årsagerne til dette kan være mange, men i Danmarks Statistiks interviewundersøgelse har man spurgt ind til nogle generelle forhindringer, der kan være forbundet med at blive selvstændig. Blandt personer, der har overvejet at starte egen virksomhed, er der mellem kønnene ganske stor enighed om, hvor meget disse forhindringer betyder. Generelt er mænd en smule mere bekymrede for, at en fremtid som selvstændig kan medføre usikre indtjeningsforhold. Til gengæld er kvinder er smule mere bekymrede for finansieringsmuligheder og den gode forretningsidé. Muligheden for at forene livet som selvstændig med et familieliv er også en forhindring, der skiller kønnene. Her mener over halvdelen af mændene, at det er en forhindring, mens lidt over 40 procent af kvinderne siger det samme., Antallet af nye virksomheder ligger ret stabilt, For at sætte perspektiv på, hvor mange af overvejelserne om at starte egen virksomhed, der bliver til noget, kan man se på udviklingen i antallet af nye virksomheder. Ser man på årene 2009 til 2016 viser det sig, at antallet af nye virksomheder kan variere med flere tusind fra år til år. For eksempel faldt antallet af nye virksomheder fra 25.762 til 23.145 fra 2011 til 2012, mens det steg fra 22.393 til 25.333 fra 2015 til 2016. Ser man derimod på perioden som en helhed, ligger niveauet ganske stabilt med en stigende tendens. , Med eventen ’ Vækstlokomotiver og gazeller – hvor skabes vækst?’ tager Danmarks Statistik vækstudviklingen i dansk økonomi op til diskussion på Folkemødet på Bornholm 2018. Eventen ser blandt andet på jobskabelse opdelt på virksomhedsstørrelser, og den foregår lørdag 16. juni kl. 12.00 til 13.00 i telt J31. Læs mere om eventen under , Danmarks Statistik på Folkemødet 2018, ., Læs mere om baggrunden for eventen i denne analyse: , ’Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?’, Om data i artiklen, Artiklen er baseret på data, der er indsamlet via Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse. Omnibusundersøgelsen gennemføres hver måned, og er en internet- og telefonbaseret interviewundersøgelse, der tager udgangspunkt i et repræsentativt udsnit af de 16- til 74-årige i Danmark. Hver måned udtrækkes ca. 1800 personer tilfældigt til undersøgelsen, og knap 900 personer deltager. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg og bortfald og opregnes således, at de giver så retvisende et billede som muligt. Bemærk dog, at de præcise tal er behæftet med nogen usikkerhed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-13-06-naesten-dobbelt-saa-mange-maend-som-kvinder-har-overvejet-at-blive-selvstaendige

Bag tallene

De bedste landbrug tjener også penge i nedgangstider

Som landmand i Danmark må man være beredt på, at ens indtjening kan svinge meget fra år til år. De nyeste konkurstal viser, at landbruget har været særligt ramt, men statistikkerne peger dog på, at nogle landbrug er bedre til at tjene penge end andre - uanset situationen., 9. januar 2018 kl. 8:48 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Fra år til år svinger prisen, de danske landmænd kan få for deres varer, ganske markant. Efter en længere periode med faldende priser bød 2016 på prisstigninger, men udviklingen har været aftagende i slutningen af 2017, og meget tyder på, at den negative udvikling fortsætter i 2018. Hvordan de danske landmænd håndterer ændringer i priserne på deres varer kan fx belyses ved at se på, hvor mange penge et dansk landbrug i gennemsnit tjener om året (driftsresultatet)., Her viser tal fra Danmarks Statistik, at den fjerdedel af de danske heltidslandbrug, der i de enkelte år har haft de bedste driftsresultater fra 2008 til 2016, har haft positiv indtjening i hele perioden. Derimod har den fjerdedel med de dårligste driftsresultater haft negativ indtjening i hele perioden. Driftsresultaterne fra 2008 til 2016 svinger for begge grupper, men trods dårlige tider, er der altså altid nogle landrug, der formår at tjene penge. Det skal dog bemærkes, at det ikke nødvendigvis er de samme landbrug, der ligger i de to grupper fra år til år., Konkurser og dårlige driftsresultater, Som bemærket påvirkes landbrugets driftsresultater blandt andet af prisen, de danske landmænd kan få for deres varer. Ser man på salgsværdien af landbrugets varer, synes der også at være en sammenhæng mellem denne og antallet af konkurser i landbruget. Som salgsværdien af landbrugsvarer svinger antallet af konkurser meget over tid, og især 2015 og 2016 var hårde år for landbruget. Ser man fx på salgsværdien af varer fra kvæg- og svineproducenter i forhold til antallet af konkurser for disse typer landbrug, viser det sig, at de mange konkurser i 2015 og 2016 kom efter fald i salgsværdien for kvæg og svin i 2014 og 2015. De nyeste , tal,  for konkurser fordelt på sektorer viser, at landbruget er den eneste sektor, der i 2017 har flere konkurser end i 2009. Ud af de 2.270 konkurser, der var i 2017, var fx 27 mælkeproducenter og 12 var svineproducenter., I analysen , De bedste mælkeproducenter har overskud,  har Danmarks Statistik undersøgt sammenhængen mellem driftsresultater og konkurser indenfor mælkeproduktionen., Landbruget investerer mindre end det afskriver, Uanset udviklingen i den undersøgte periode, viser en oversigt over investeringer i landbruget, at der i en længere periode er blevet afskrevet mere, end der blev investeret. Når dette sker, bliver den samlede værdi af aktiver i landbruget (fx maskiner, bygninger og inventar) mindre værd, da der på grund af nedslidning forsvinder mere værdi, end der tilføres. Optil 2008 lå landbrugets investeringer markant over afskrivningerne, men fra 2009 og frem til og med 2016 er der blevet afskrevet for mere, end der er investeret for. Investeringerne dækker over grundforbedringer, investeringer i inventar og maskiner samt investeringer i driftsbygninger., Økologisk landbrug klarer sig godt, men udgør en lille andel, Mens de seneste år har været hårde for de fleste konventionelle landbrug, har de økologiske landbrug generelt oplevet en fremgang. Udviklingen indenfor økologisk planteavl har været svingende, men både inde for økologisk malkekvæg og især svin, har der været en fremgang. , Her skal det dog bemærkes, at de økologisk svineproducenter udgør mindre end 1 procent af den samlede danske svineproduktion, og for mælkeproducenter er tallet cirka 10 procent., Har du spørgsmål angående driftsresultater, investeringer eller salgsværdier i landbruget er du velkommen til kontakte Sisse Eva Villumsen Schlægelberger, der har leveret data til artiklen på disse områder. Hun har mail , sis@dst.dk, og telefonnummer 3917 3324. Søren Dalbro har leveret data angående konkurser, og har du spørgsmål til disse, kan han kontaktes på , sda@dst.dk, eller telefonnummer 3917 3416., Du kan også finde mere information om dansk landbrug i publikationen , Regnskabsstatistik for Jordbrug 2016, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-09-de-bedste-landbrug-tjener-ogsaa-penge-i-nedgangstider

Bag tallene

Forskellen på lønninger i det offentlige og det private svinger fra job til job

I lidt over halvdelen af de 20 største, klart afgrænsede jobfunktioner, der går på tværs af den offentlige og den private sektor, er lønnen højest for lønmodtagerne, der er privatansat. , 19. februar 2018 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Der er generelt en forskel på, hvor meget man tjener på at udføre en jobfunktion for den offentlige sektor eller den private sektor. For at give et overblik har Danmarks Statistik lavet en opgørelse, der sammenligner lønninger i sektoren Offentlig forvaltning og service (den offentlige sektor) med lønninger indenfor sektoren Virksomheder og organisationer (den private sektor). I sammenligningen indgår timelønnen for de 20 største, klart afgrænsede arbejdsfunktioner, hvor der er mere end 1.000 fuldtidsbeskæftigede i begge sektorer. Opgørelsen fokuserer kun på lønmodtagere uden ledelsesansvar., ”, Indenfor 12 af de undersøgte jobfunktioner er lønnen højest inden for den private sektor. I de resterende 8 funktioner, er lønnen højest inden for den offentlige sektor,, ” siger fuldmægtig Charlotte Wind von Bennigsen fra Danmarks Statistiks kontor for Privatøkonomi og Velfærd., Løn svarer i denne artikel til begrebet ”Standardberegnede timefortjeneste”, som består af grundløn, genetillæg, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pensionsbidrag, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger samt den særlige feriegodtgørelse, sat i forhold til det normale antal arbejdede timer. Da den standardberegnede timefortjeneste ikke indeholder betaling for henholdsvis fravær og overtid, er den således et godt mål for den løn som den enkelte medarbejder får, for hver normal time han/hun arbejder.,  Kilde: , Statistikbanken.dk/LONS20, De største forskelle, De tre største forskelle i lønnen mellem sektorerne finder man inden for funktionerne: Udvikling og analyse af software og applikationer, ingeniørarbejde (undtagen inden for elektroteknologi) og arbejde inden for virksomhedsadministration. Lønnen inden for udvikling og analyse af software og applikationer er 52 kr. højere i den private sektor end indenfor den offentlige sektor. Inden for ingeniørarbejde er timelønnen 44 kr. højere i den private sektor end i den offentlige. Med hensyn til virksomhedsadministration er timelønnen 36 kr. højere i det private end i det offentlige. Den jobfunktion, hvor det offentlige betaler mest sammenlignet med det private, er inden for social- og sundhedsarbejde i private hjem. Her er lønnen i det offentlige 27 kr. højere, end den er i det private., ”, Rengøringsarbejde undtagen i private hjem er den arbejdsfunktion, hvor forskellen i timelønnen mellem det offentlige og den private sektor er mindst. Her er forskellen 1 kr.,, ” fortæller Charlotte Wind von Bennigsen., Kilde: , Statistikbanken.dk/LONS20, Løn i sektorerne fordelt på alder og køn, Man kan også undersøge lønnen i de to sektorer ud fra, hvor gamle medarbejderne er, og hvilket køn de har. Her viser det sig, at mænd på tværs af aldersgrupper og sektorer har højere løn end kvinder., ”, Det skal dog bemærkes, at denne opgørelse ikke tager forbehold for, hvilke jobfunktioner der fylder mest i de undersøgte sektorer. Bl.a. kan det påvirke opgørelsen, at der i den offentlige sektor typisk er flere jobs inden for omsorgsfag. Det kan fx være pædagogisk arbejde, sygeplejerske arbejde osv. Disse job er ofte relativt lavtlønnede, og andelen af kvinder i disse job er ofte høj,, ” fortæller Charlotte Wind von Bennigsen., For både mænd og kvinder mellem 30 og 59 år er lønnen højest for dem, der arbejder i den private sektor. For mændene gælder dette også for aldersgruppen 25-29 år. Blandt de 25-29-årige kvinder har de ansatte i den offentlige sektor en højere løn end lønmodtagere i det private. For både mænd og kvinder over 60 år er lønnen højere for lønmodtagere i det offentlige end i det private., Kilde: , Statistikbanken.dk/LONS50, Fuldmægtig Charlotte Wind von Bennigsen fra Danmarks Statistiks kontor for Privatøkonomi og Velfærd har leveret data til denne artikel, og har du spørgsmål, er du velkomment til at kontakte hende på mail , cwb@dst.dk, eller telefon 3917 3047.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-19-forskellen-paa-loenninger-i-det-offentlige-og-det-private-svinger-fra-job-til-job

Bag tallene

Statistikdokumentation: Kvartalsvist nationalregnskab (Afsluttet)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Økonomisk statistik , Carmela Moreno , cam@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kvartalsvist nationalregnskab 2018 4. kvartal , Tidligere versioner, Kvartalsvist nationalregnskab 2018 3. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2018 2. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2018 1. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2017 4. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2017 3. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2017 2. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2017 1. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2016 4. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2016 3. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2016 2. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2016 1. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2015 4. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2015 3. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2015 2. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2015 1. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2014 4. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2014 3. kvartal, Formålet med de kvartalsvise nationalregnskaber er at give et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende definitioner og klassifikationer. Danmarks Statistik begyndte publiceringen af kvartalsvise nationalregnskaber i 1988. Sektorfordelte kvartalsregnskaber har været offentliggjort siden 2008., Indhold, Med nationalregnskabet tilstræbes at give et helhedsbillede af samfundsøkonomien. Nationalregnskabet sammenfatter og beskriver i form af et kontosystem Danmarks økonomiske aktivitet og udvikling., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat og det detaljerede årlige nationalregnskab bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger for tilgangen og anvendelsen til et samlet billede for den økonomiske aktivitet. For yderligere information findes detaljeret metodebeskrivelse i , Danish Quarterly National Accounts, og , Danish Sector National Accounts, ., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken har relevans for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold. Det rækker fra de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed, over interesseorganisationers og tænketankes lignende anvendelser, til den almene interesse i viden om økonomiens udvikling., Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugere gennem , Brugerudvalg for Økonomisk Statistik, , brugere i direkte kontakt med nationalregnskabskontoret og gennem internationale fora., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af en række forskellige primærstatistikker. I de første udgivelser kan nogle af primærstatistikkerne være manglende eller af foreløbig karakter. Usikkerhed og fejl i både de enkelte primærstatistikker og i kombinationen af disse primærstatistikker med nationalregnsskabets begrebsapparat kan desuden påvirke pålideligheden. Sammenstillingen af oplysninger i nationalregnskabets kontosystem bidrager dog til at reducere usikkerheden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres første gang 60 dage efter kvartalets udløb. 90 dage efter kvartalets udløb publiceres et revideret regnskab. Sektorregnskaberne offentliggøres første gang 90 dage efter kvartalets udløb., Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tidsserierne i det kvartalsvise nationalregnskab er konsistente med oplysninger i de årlige nationalregnskaber., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i, Nyt fra Danmarks Statistik, som kan findes på emnesiden , Kvartalvist nationalregnskab, ., Statistiske Efterretninger, under 'Nationalregnskab og offentlige finanser'., Årspublikationen , Nationalregnskab, ., Tabeller i , Statistikbanken, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kvartalsvist-nationalregnskab--afsluttet-

Statistikdokumentation