Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3741 - 3750 af 4919

    Flere rejser med fly mellem landsdelene

    For første gang siden indvielsen af Storebæltsbroen viser statistikken passagerfremgang på flyselskabernes indenrigsruter. Rekordlave billetpriser og flere afgange kan være baggrunden for, at indenrigsflyene vinder frem i kampen mod tog og bil., 1. juli 2004 kl. 0:00 ,  , Mandag den 14. juni fyldte Storebæltsbroen seks år. Dagen blev sandsynligvis ikke fejret på direktionsgangene i de flyselskaber, som forsøger at tjene penge på at flyve passagerer mellem landsdelene i Danmark. , For åbningen af den faste forbindelse over Storebælt blev startskuddet til en glidende nedgang i passagertallene på den indenrigs ruteflyvning. I 2003 var passagertallet på indenrigsruterne dalet med 38 pct. i forhold til tiden op til åbningen af den faste forbindelse over Storebælt. , Efter seks års konstant fald er nedgangen på indenrigsruterne nu standset, viser tal fra Danmarks Statistik. , I de første tre måneder af 2004 valgte godt 350.000 mennesker at gå ombord på et indenrigsfly for at rejse mellem de danske landsdele. En fremgang på 2 pct. i forhold til samme periode året før. , Skønt det endnu er for tidligt at svare på, om fremgangen har bidt sig fast, er Danmarks største formidler af erhvervsrejser ikke i tvivl om, hvilken vej vinden blæser. , "Tendensen er opadgående," siger bureauchef Erik Hagstrøm fra Weco DSB i Aalborg. Han fortsætter: "I den seneste tid har der været flere dage, hvor samtlige fem morgenafgange ud af Aalborg har været udsolgte. Det er et tegn på, at erhvervslivet heroppe i stigende grad bruger indenrigsfly, når medarbejderne skal til København." , Flyselskaberne Cimber og SAS bekræfter, at antallet af udsolgte indenrigsafgange er stigende. , Erik Hagstrøm peger på to baggrunde for stigningen. "I slutningen af 2003 sænkede SAS priserne på indenrigsafgangene med 17 pct. Det satte for alvor en udvikling i gang. Samtidig er det blevet dyrere at rejse med tog fra Aalborg til København, hvilket betyder, at prisforskellen mellem tog og fly er blevet mindre," forklarer Erik Hagstrøm. , Hos SAS er man ikke i tvivl om, at selskabets nye og mindre propelfly har været en medvirkende årsag til fremgangen. "De mindre fly har gjort det muligt at hæve antallet af afgange. Dermed er flytrafikken blevet mere fleksibel, hvilket har været med til at tiltrække nye passagerer," siger salgschef i SAS Danmark, Palle Christensen. , På flyruten mellem København og Aalborg er der 26 daglige afgange i hver retning.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2004-07-01-Flere-flyver-med-indenrigsfly

    Bag tallene

    To ud af tre konkurser i 2018 ramte virksomheder uden ansatte og med lav omsætning

    Det samlede antal konkurser i alle danske virksomheder nåede i 2018 sit højeste niveau siden 2009. Igennem de seneste tre år er det dog såkaldte nulvirksomheder, der er uden ansatte om med en omsætning på under en million, der har fyldt klart mest i konkursstatikkerne., 11. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2018 blev 7.155 virksomheder erklæret konkurs. Det er det højeste antal siden 2009, men kun en smule højere end antallet af konkurser i 2016 og 2017. Ser man på de seneste ti år, skal man tilbage til 2010, før antallet af konkurser lå på dette niveau. Sammensætningen af typer af virksomheder, der gik konkurs i perioden 2016 til 2018, er dog anderledes, end det var tilfældet fra 2009 til 2015. Andelen af konkurser blandt såkaldte nulvirksomheder er vokset markant. Nulvirksomheder defineres her ved at være virksomheder uden ansatte og med en firkvartalsomsætning på under en million kr. I 2016 til 2018 stod nulvirksomhederne for lige under to ud af tre konkurser. I perioden op til svingede nulvirksomhedernes andel af konkurser mellem 42 og 57 pct. , Jævn udvikling i konkurser blandt aktive virksomheder, Ser man udelukkende på andelen af konkurser blandt aktive virksomheder (virksomheder med ansatte og en omsætning på over en million) over de seneste ti år, har den svinget mellem 1,1 og 2,2 pct. 2014 var det år, hvor andelen af aktive firmaer, der gik konkurs, var lavest, mens andelen var højest i 2009. Andelen ligger altså generelt rimelig stabilt i perioden, og især inden for de seneste otte år har udviklingen været ganske jævn.   , Antallet af tabte job er steget efter større fald, På trods af at der siden 2014 har været en stigning på ca. 30 pct. i antallet af tabte job i konkursramte virksomheder, ligger niveauet i 2018 fortsat under, hvad det var i årene fra 2009 til 2013. I 2018 gik ca. 12.400 jobs tabt på grund af konkurser, mens tallet var 14.300 i 2013. I den undersøgte periode er 2009 det år, hvor der blev tabt flest job. Lige under 21.200 job forsvandt som en konsekvens af konkurser i 2009., Data til denne artikel er leveret af Søren Dalbro. Har du yderligere spørgsmål til konkurser i danske virksomheder, er du velkommen til at kontakte ham på , sda@dst.dk, eller 3917 3416., Læs mere om konkurser her, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-11-to-ud-af-tre-konkurser-i-2018-ramte-virksomheder-uden-ansatte-og-lav-omsaetning

    Bag tallene

    Indvandrerkvinder får færre børn

    Indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande føder markant færre børn i Danmark end nogensinde før. For 16 år siden fødte indvandrerkvinderne dobbelt så mange børn som kvinder med dansk oprindelse. I dag er antallet stort set det samme., 8. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Indvandrerkvinder ligner kvinder med dansk oprindelse mere og mere. I dag føder indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande stort set lige så mange børn som deres medsøstre med rødder i Danmark., Det er ikke mere end 16 år siden, at indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande ifølge tal fra Danmarks Statistik i gennemsnit fødte over dobbelt så mange børn som kvinder med dansk oprindelse. Indvandrerkvinderne fik 3,41 børn i 1993, mens kvinder med dansk oprindelse kun gav liv til 1,69 børn., I dag ser tingene helt anderledes ud. Indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande føder 1,95 børn mod 1,91 børn for kvinder med dansk oprindelse. Udviklingen er gået særlig stærkt i perioden 2000-2005., Der er stor forskel på de forskellige oprindelseslande. For hele gruppen af indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande var fertiliteten som gennemsnit for 2004-2008 på 2,11 mod 1,82 for kvinder med dansk oprindelse., Kvinder fra Somalia lå højest med en fertilitet på 4,24, mens Bosnien-Hercegovina lå lavest med 1,57. De fire lande Afghanistan, Irak, Libanon og Pakistan lå i intervallet fra 2,79 til 2,90, mens Tyrkiet var nede på 2,09. Til sammenligning var fertiliteten for hele befolkningen som gennemsnit på 1,89., - Indvandrerkvindernes udvikling mod fertilitet på niveau med danske kvinders kan opfattes som et iøjnefaldende tegn på integration. Det skal utvivlsomt ses i sammenhæng med de indvandrede kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, der i en årrække har været stigende, siger fuldmægtig Anna Qvist fra Danmarks Statistik., Længere opholdstid, Hun påpeger, at gruppen af kvinder indvandret fra ikke-vestlige lande samtidig i de samme år har haft en stigende gennemsnitlig opholdstid i Danmark. Tallene viser da også, at jo længere opholdstid, jo større andel i beskæftigelse., Hertil kommer betydningen af uddannelse. Inden for det område markerer indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund sig med stærkt stigende uddannelsesaktivitet., Publikationen , Befolkningens udvikling 2008, fra Danmarks Statistik viser, at jo højere uddannet en kvinde er, jo færre børn får hun. Mere uddannelse hænger altså sammen med lavere fertilitet. En anden faktor, der har nær sammenhæng med fødselshyppigheden er den ægteskabelige status., Andelen af gifte blandt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande er gået mærkbart ned i årenes løb. Dette gælder alle aldersgrupper, men mest de unge. Blandt indvandrerkvinder under 30 år fra ikke-vestlige lande er andelen af gifte faldet fra 69 pct. i 1993 til 32 pct. i 2008., - Sammenlagt er alt dette udtryk for, at integrationen er gået stærkt for indvandrerkvinderne fra ikke-vestlige lande. Langt stærkere end for mændene, forklarer Anna Qvist.,  , Hvis du vil videre..., Læs temapublikationen , Befolkningens udvikling 2008, på , www.dst.dk/pubomtale/13468, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 8. december 2009.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2009-12-08-Indvandrerkvinder-faerre-boern

    Bag tallene

    Kun i én kommune var der flere valgte kvinder end mænd ved kommunalvalget 2017

    Da stemmerne var optalt efter kommunalvalget i 2017, var Gentofte den eneste kommune, hvor flere kvinder end mænd endte i kommunalbestyrelsen., 11. november 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Ved sidste kommunalvalg i 2017 blev der i Gentofte Kommune valgt 11 kvinder og 8 mænd. Kvinder udgjorde således 58 pct. af de valgte. Det gør kommunen til den eneste af landets 98 kommuner, hvor der blev stemt flere kvinder ind end mænd., På landsplan satte kvinder sig på 33 pct. af pladserne i kommunerne., Statistikbanken har data for de seneste fire kommunalvalg tilbage til 2005. Ser man her på kønsfordelingen, har procentdelen af valgte kvinder faktisk været over 50 pct. ved alle valgene i Gentofte Kommune, og det valgresultat har kommunen næsten holdt for sig selv., ”I løbet af de seneste fire kommunalvalg er der kun to andre kommuner, der har haft et valgresultat, hvor over halvdelen af de valgte var kvinder. Det drejer sig om Lyngby-Taarbæk Kommune i 2009 og Hillerød Kommune i 2013. I begge kommuner var 52 pct. af de valgte kvinder,” siger afdelingsleder i Danmarks Statistik Dorthe Larsen., Fakta:, Gentofte er en kommune med konservativt flertal, hvor 13 ud af 19 valgte repræsenterer Det Konservative Folkeparti. Heraf er 7 kvinder, mens 6 er mænd., Den kommune, der kom tættest på at have en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder ved 2017-valget, er Københavns Kommune, hvor 49 pct. af de valgte var kvinder. Brøndby Kommune var med 11 pct. kvinder den kommune med den laveste procentdel af valgte kvinder., Generelt var Region Hovedstaden med 38 pct. den af de fem regioner, der havde den højeste procentdel af valgte kvinder ved sidste kommunalvalg. Region Nordjylland er den region, der med 28 pct. valgte kvinder, havde den laveste procentdel., Andel valgte kvinder ved kommunalvalget i 2017 fordelt på kommuner, Kilde: , www.statistikbanken.dk/VALGK3, Forskellen kan også ses blandt partierne, Kigger man nærmere på partierne på landsplan, er Alternativet det parti, der havde den mest ligelige kønsfordeling, da 50 pct. af stemmerne gik til kvinder. Der blev valgt 10 kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Alternativet af hvert køn., ”Der er dog en afstikker i Nye Borgerlige, hvor kvinder udgjorde 100 pct. af de valgte. Men det skal ses i sammenhæng med, at partiet kun fik valgt én kandidat fra stemmeseddel til kommunalbestyrelse på landsplan, og det var i Hillerød Kommune,” forklarer Dorthe Larsen., Liberal Alliance var med 29 pct. valgte kvinder det parti, hvor kvinder fik den laveste procentvise andel på landsplan., Ser man på de to partier, der ved kommunalvalget i 2017 var størst, lå kønsfordelingen på 35 pct. kvinder mod 65 pct. mænd i Socialdemokratiet og 29 pct. kvinder mod 71 pct. mænd i Venstre., Valgte kvinder ved kommunalvalget 2017 fordelt på partier (hele pct.) , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VALGK3, Data til artiklen er leveret af afdelingsleder Dorthe Larsen. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte hende på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-11-11-kun-i-en-kommune-flere-valgte-kvinder

    Bag tallene

    Nogle kommuner bruger tre gange så meget som andre på kultur per indbygger

    Kommunerne brugte lidt over 1.500 kr. per indbygger på kultur i 2016. Albertslund og Furesø brugte tre gange så meget som Sorø og Kalundborg., 7. november 2017 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, I 2016 havde kommunerne i gennemsnit driftsudgifter til kultur per indbygger på 1.551 kr., hvilket er 3,3 pct. mindre end i 2012, der var året før det seneste kommunalvalg, viser , tal fra Danmarks Statistik, ., Nettodriftsudgifter, I denne artikel er ”kulturudgifter” opgjort som nettodriftsudgifter. Nettoudgifter betyder, at der er tale om kommunernes samlede reelle udgifter, så indtægter fra fx statsrefusioner og brugerbetaling er trukket fra udgifterne. Mens driftsudgifter relaterer sig til den løbende aktivitet., Kilde: , Danmarks Statistik, Driftsudgifterne til , kultur per indbygger var dog langt fra lige store i alle kommuner, . Kommunerne, der brugte mest i 2016, var Albertslund (2.816 kr.), Furesø (2.465 kr.) og Tårnby (2.439 kr.). Til sammenligning brugte Kalundborg (806 kr.), Sorø (810 kr.) og Skanderborg (832 kr.) færrest penge på kultur per indbygger samme år. Dermed havde både Albertslund, Furesø og Tårnby mere end tre gange så høje driftsudgifter til kultur per indbygger som Kalundborg. Fire kommuner brugte i øvrigt under en tredjedel af Albertslund per indbygger på kultur., Forbehold og afgrænsning, Tallene skal tolkes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Udgifter til kulturområdet er summen af udgifterne til Fritidsfaciliteter, Folkebiblioteker, Kulturel virksomhed, Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. (eksklusiv ungdomsskolevirksomhed og daghøjskoler) samt Fælles funktioner., Se også , http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/noegletal-for-kommuneregnskaber/indhold, for afgrænsning af driftsudgifterne til kulturområdet., Kilde: , Danmarks Statistik, I forhold til 2012 udviklede driftsudgifterne til kultur per indbygger sig mindre end 5 pct. i positiv eller negativ retning i 39 kommuner. I Lejre (42,5 pct.), Solrød (42,4 pct.) og Samsø (38,4 pct.) voksede driftsudgifterne mest. Mens de blev reduceret mest i Herlev (33,7 pct.), Sønderborg (19,4 pct.) og Lyngby-Taarbæk (19,0 pct.).,  I Lejre, Solrød og Samsø steg driftsudgifterne per indbygger til kultur fra nogle relativt lave niveauer i 2012, så disse tre kommuner også i 2016 lå under landsgennemsnittet., Kilde: , Danmarks Statistik, Find flere , kommunale nøgletal her, ., Yderligere spørgsmål:, Fuldmægtig Kevin Reinholdt Vejrup, 39 17 34 66, , kev@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-07-Nogle-kommuner-bruger-tre-gange-saa-meget-som-andre-paa-kultur-per-indbygger

    Bag tallene

    9,5 pct. af boligejerne har en gæld på mere end fire årsindkomster (Rettet 27. oktober 2017)

    Fra 1. januar 2018 træder nye retningslinjer for nye boliglån i kraft. Andelen af boligejerne i 2015 med en gæld på mere end 400 pct. af deres årsindkomst var størst langs Øresund og omkring Aarhus., 26. oktober 2017 kl. 13:30 , Af , Magnus Nørtoft, 26. oktober 2017: Der var fejl i tallene i den tidligere udgave af denne artikel. Fejlen vedrører samtlige tal, figurerne og konklusioner i teksten. Artiklen er opdateret med de korrekte tal og figurer, og teksten er justeret. Artiklen var offline mellem 26. okt. 2017 kl. 15.30 og 27. okt. 2017 kl. 10:00., 125.600 familier, der ejede en bolig, havde i 2015 en gæld, der oversteg 400 pct. af deres indkomst før skat. Det svarer til 9,5 pct. af de 1,3 mio. boligejere i Danmark., Andelen med stor gæld var størst blandt enlige under 30 år, mens andelen blandt familier med to voksne generelt lå lavere end blandt enlige., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, De nye retningslinjer gælder for nye boliglån og træder i kraft 1. januar 2018. Denne artikel ser på samtlige boligejere – uanset hvornår de har købt deres bolig, og hvordan den er finansieret. Gælden er her opgjort som summen af al gæld fratrukket finansielle aktiver, fx indeståender i banken. Ud fra denne definition er andelen af samtlige boligejere med en gæld på mere end fire årsindkomster 9,5 pct. , Andel størst omkring København og Århus, Andelen af boligejere, der i 2015 havde gæld på 400 pct. af deres årlige indkomst, var størst i kommunerne Gentofte (17,8 pct.), Hørsholm (16,6 pct.) og Dragør (15,7 pct.), og andelen var generelt høj langs Øresund og omkring Aarhus. I Lolland (5,9 pct.), Sønderborg (6,0 pct.) og Bornholm (6,0 pct.) var andelen lavest i 2015., Blandt de største provinsbyer var andelen af boligejere med stor gæld i 2015 lavest i Esbjerg (7,5 pct.), efterfulgt af Odense (7,8 pct.), Aalborg (8,4 pct.) og Aarhus (13,4 pct.). , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Gæld og indkomst, I denne artikel er gæld beregnet som gæld fratrukket finansielle aktiver, som er de værdier, man umiddelbart kan indfri gælden med. Det er fx penge i banken, mens værdien i boligen ikke indgår som et aktiv., Indkomsten er defineret som personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter, Kontakt, Chefkonsulent Laust Hvas Mortensen,  39 17 32 18, , lhm@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-26-05-pct-af-boligejerne-har-en-gaeld-paa-mere-end-fire-aarsindkomster

    Bag tallene

    Hjemmehjælp til ældre

    Danmarks Statistik har foretaget en ny analyse af fordelingen af hjemmehjælp til ældre., 2. december 2013 kl. 15:00 ,  , I foråret 2013 blev der foretaget en analyse af de ældre hjemmehjælpsmodtagere og deres børn, om hvorvidt der var en sammenhæng mellem deres indkomstniveau og den visiterede hjemmehjælp. Konklusionen var bl.a., at jo mere velhavende de ældres børn var, jo mere hjælp fik de ældre. Der blev imidlertid sat spørgsmålstegn ved den anvendte metode., Derfor har Danmarks Statistik nøje gennemgået analysen. Der er nu anvendt en ny undersøgelsesmetode på det samme datamateriale., Hovedkonklusionen i den nye analyse er, at for størstedelen af de ældre bliver hjælpen fordelt efter objektive kriterier, men der er dog et element af, at flere af de rigeste ældre med høj handlingskapacitet (dvs. personer, der har overskud til aktivt at tage kontakt til kommunen, sætte sig ind i lovgivningen og kræve sin ret) får  hjælp end forventet, hvis de er visiteret til under en times hjemmehjælp. , Undersøger vi, om der er en sammenhæng mellem de ældres børns indkomstniveau og hvem, der får hjælp, bliver hjælpen generelt fordelt som forventet. Grupperes hjemmehjælpen i timeintervaller, er der imidlertid en svag tendens i nogle af timegrupperingerne til, at flere mænd med rige børn får hjælp end det forventede antal., Nogle af undersøgelsens øvrige konklusioner er:, Overordnet er der ikke en sammenhæng mellem, at jo mere velhavende den ældre selv er, jo større mulighed er der for at få personlig pleje og praktisk hjælp. Analysen viser, at jo mindre velhavende den ældre er, jo større er sandsynligheden for at få hjælp, Når man opdeler hjælpen på timeintervaller, var tendensen, at lidt flere rige ældre fik hjælp end forventet, hvis de var visiteret til under 1 times hjælp. , Uanset indkomstgruppe har de ældre stort set de samme antal lægekontakter. Hvis man derimod betragter antal indlæggelsesdage på hospitalet, er fattige ældre oftere på hospitalet og modtager flere hjemmehjælpsydelser end rige ældre., Grupperer vi de ældre efter barnet med den højeste indkomst og kigger på det faktiske antal ældre i forhold til det forventede antal ældre i hver indkomstgruppe, kunne vi ikke se, de ældre med rige børn fik mere hjemmehjælp end forventet. Tværtimod viste en af analyserne, at jo større indtægt den ældres barn havde, jo mindre var sandsynligheden for at få hjemmehjælp., Grupperer vi imidlertid de ældre efter barnet med den højeste indkomst og antal timer, den ældre fik hjemmehjælp, kunne vi se en svag tendens til, at det faktiske antal ældre fædre, der modtog mellem 4-20 timers hjælp, og som havde de mest velhavende barn, var højere end forventet., Der er ikke forskel på, hvor i landet den ældre bor, idet niveauet for hjemmehjælp er ens, uanset om man bor i en rig eller fattig kommune. Ældrebyrden er højest i de fattige kommuner, og de rigeste kommuner har en markant højere andel af private leverandører af hjemmehjælp, og dermed har de ældre her en større palet af leverandører og ydelser at vælge imellem. , Du kan læse mere om undersøgelsen , på dette link, ., Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Anne Vibeke Jacobsen, tlf. 39 17 30 18 eller , avj@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2013-12-02-Hjemmehjaelp-til-aeldre

    Bag tallene

    FRAVVAEGT

    Navn, FRAVVAEGT , Beskrivende navn, Fraværsvægt , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fraværsvægten bruges kun i den private sektor og har værdien 1 for den offentlige sektor. Fraværsvægten for den private sektor ligger typisk mellem 0,8-30., Fraværsvægten anvendes til opregning af variable, der bruges i forbindelse med fraværsårsagerne (fravaarsag) egen sygdom (1100), børns sygdom (1200) og arbejdsulykke (1300). , Detaljeret beskrivelse, Fraværsvægten beregnes kun for den private sektor, da data indhentes via en stikprøve., Variablen Fravvaegt findes i begge populationer - ansættelsesforhold og fraværsperioder og Fravvaegt skal anvendes til at opregne variablene i de 2 populationer til lønnens totale population., Fraværsvægten er den vægt, som anvendes til at opregne fravær for den private sektor til den fulde lønstrukturpopulation. De indsamlede fraværsdata for den private sektor bruges som grundlag til en udregning af opregningsvægte. Fraværsvægte udregnes ved hjælp af CLAN-proceduren, som er en samling SAS-makroer udviklet på Statistiska Centralbyrån (Sverige). Makroen CLAN er designet til at beregne populationstotaler med tilhørende usikkerheder. For mere information se Andersson og Nordberg (1998) og Anderson (2004)., Til beregning af fraværsvægtene benyttes en række hjælpevariable. Det drejer sig om køn, region, højest fuldførte uddannelse, arbejdsfunktion (disco08), branche og lønform (timelønnet og fastlønnet), som alle er variable, hvor der er en sammenhæng til fraværsmønsteret., Der opregnes på virksomhedsniveau, så alle fraværsperioder og ansættelsesforhold i samme virksomhed får samme vægt. , Fravvaegt skal anvendes sammen med vaegt_esr (erhvervsregistervægt) til at opregne til den fulde population af private virksomheder med 10 eller flere ansatte., I den offentlig sektor er vægten 1, da der her er tale om en totalpopulation. Vægtene anvendes ved opregning af variable i forbindelse med fraværsårsagerne egen sygdom (1100), børns sygdom (1200) og arbejdsulykke (1300). Ved opregning af variable i forbindelse med barsels- og adoptionsorlov (1400) skal barselsvaegt anvendes i stedet for., Eksempler på, hvordan variablen anvendes til opregning af udvalgte variable: , Opregnede kalenderdage=Kalenderdage*fravvaegt*vaegt_esr., Opregnede fraværstimer = Fravtimer*fravvaegt*vaegt_esr., Opregnede mulige arbejdstimer= Arbtimer* fravvaegt*vaegt_esr., Året 2013 er et dobbelt år, hvor statistikken offentliggøres på den nye sektorfordeling og hvor den gamle serie fra 2010 -2013 ikke længere opdateres. Det er muligt at beregne og sammenligne tallene på totalerne for alle sektorer samlet, da der ikke er brud i hvordan begreberne i fraværsstatistikken beregnes. Der er kun sket ændringer i, hvordan opdeling i private og offentlige virksomheder defineres. , Værdisæt, FRAVVAEGT har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/fravvaegt

    Statistikdokumentation: Bestyrelsesmedlemmer og direktører

    Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Julie Cathrine Krabek Sørensen , 23 66 46 60 , JCK@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2024 , Tidligere versioner, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2023, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2022, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2021, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2020, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2019, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2018, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2017, Formålet med statistikken Bestyrelsesmedlemmer og direktører er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af strukturen i og udviklingen blandt deltagere i virksomhedsledelse både på bestyrelses- og direktørniveau. Statistikken blev udarbejdet første gang for referenceåret 2017. Med udgivelsen af statistikken fra referenceåret 2022 er der etableret en revideret tidsserie tilbage til og med referenceåret 2019., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse over aktive medlemmer i reelt aktive selskabers bestyrelser og selskabernes direktører i Danmark. Statistikken vedrører den private sektor og medtager alle brancher, men er afgrænset til aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken kombinerer flere statistikregistre fra Danmarks Statistik om befolkning og firmaer. Den omfatter deltagere i reelt aktive private virksomheder i Danmark med virksomhedsformerne aktieselskab, anpartsselskab og iværksætterselskab. Iværksætterselskaber er dog kun med frem til referenceåret 2021, hvor denne selskabsform udfases i erhvervslivet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for analyser af deltagere i bestyrelser og direktører i danske firmaer. Centrale brugere er ministerier og styrelser, erhvervscentre, regioner, kommuner samt private virksomheder og privatpersoner. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens primære kildegrundlag er reelt aktive firmaers lovpligtige indberetninger om aktive bestyrelsesmedlemmer og top-direktører. Statistikkens usikkerhed er primært forbundet til mangelfulde eller manglende indberetninger. Da det er lovpligtigt at holde deltagerkredsen i firmaer ajour, vurderes det, at hovedparten af firmaerne har indberettet efter kravene. Der vil være firmaer, som har mangelfulde indberetninger eller mangler at indberette. Statistikken er derfor ikke fuldstændig for det område, som statistikken dækker. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer hvert år, men tidspunktet på året kan variere. Statistikken udgives uden forsinkelser i forhold til det planlagte udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med Generel Firmastatistik under samme afgrænsning af virksomhedsformer og sektor. , Statistikken er med udgivelsen af referenceåret 2022 omkørt tilbage til 2019 og kan ikke sammenlignes med den tidligere tidserie, der dækker 2014-2021. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og er tilgængelig i Statistikbanken under , Bestyrelsesmedlemmer og direktører, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bestyrelsesmedlemmer-og-direktoerer

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation