Søgeresultat

Forskellen på lønninger i det offentlige og det private svinger fra job til job

I lidt over halvdelen af de 20 største, klart afgrænsede jobfunktioner, der går på tværs af den offentlige og den private sektor, er lønnen højest for lønmodtagerne, der er privatansat. , 19. februar 2018 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Der er generelt en forskel på, hvor meget man tjener på at udføre en jobfunktion for den offentlige sektor eller den private sektor. For at give et overblik har Danmarks Statistik lavet en opgørelse, der sammenligner lønninger i sektoren Offentlig forvaltning og service (den offentlige sektor) med lønninger indenfor sektoren Virksomheder og organisationer (den private sektor). I sammenligningen indgår timelønnen for de 20 største, klart afgrænsede arbejdsfunktioner, hvor der er mere end 1.000 fuldtidsbeskæftigede i begge sektorer. Opgørelsen fokuserer kun på lønmodtagere uden ledelsesansvar., ”, Indenfor 12 af de undersøgte jobfunktioner er lønnen højest inden for den private sektor. I de resterende 8 funktioner, er lønnen højest inden for den offentlige sektor,, ” siger fuldmægtig Charlotte Wind von Bennigsen fra Danmarks Statistiks kontor for Privatøkonomi og Velfærd., Løn svarer i denne artikel til begrebet ”Standardberegnede timefortjeneste”, som består af grundløn, genetillæg, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pensionsbidrag, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger samt den særlige feriegodtgørelse, sat i forhold til det normale antal arbejdede timer. Da den standardberegnede timefortjeneste ikke indeholder betaling for henholdsvis fravær og overtid, er den således et godt mål for den løn som den enkelte medarbejder får, for hver normal time han/hun arbejder.,  Kilde: , Statistikbanken.dk/LONS20, De største forskelle, De tre største forskelle i lønnen mellem sektorerne finder man inden for funktionerne: Udvikling og analyse af software og applikationer, ingeniørarbejde (undtagen inden for elektroteknologi) og arbejde inden for virksomhedsadministration. Lønnen inden for udvikling og analyse af software og applikationer er 52 kr. højere i den private sektor end indenfor den offentlige sektor. Inden for ingeniørarbejde er timelønnen 44 kr. højere i den private sektor end i den offentlige. Med hensyn til virksomhedsadministration er timelønnen 36 kr. højere i det private end i det offentlige. Den jobfunktion, hvor det offentlige betaler mest sammenlignet med det private, er inden for social- og sundhedsarbejde i private hjem. Her er lønnen i det offentlige 27 kr. højere, end den er i det private., ”, Rengøringsarbejde undtagen i private hjem er den arbejdsfunktion, hvor forskellen i timelønnen mellem det offentlige og den private sektor er mindst. Her er forskellen 1 kr.,, ” fortæller Charlotte Wind von Bennigsen., Kilde: , Statistikbanken.dk/LONS20, Løn i sektorerne fordelt på alder og køn, Man kan også undersøge lønnen i de to sektorer ud fra, hvor gamle medarbejderne er, og hvilket køn de har. Her viser det sig, at mænd på tværs af aldersgrupper og sektorer har højere løn end kvinder., ”, Det skal dog bemærkes, at denne opgørelse ikke tager forbehold for, hvilke jobfunktioner der fylder mest i de undersøgte sektorer. Bl.a. kan det påvirke opgørelsen, at der i den offentlige sektor typisk er flere jobs inden for omsorgsfag. Det kan fx være pædagogisk arbejde, sygeplejerske arbejde osv. Disse job er ofte relativt lavtlønnede, og andelen af kvinder i disse job er ofte høj,, ” fortæller Charlotte Wind von Bennigsen., For både mænd og kvinder mellem 30 og 59 år er lønnen højest for dem, der arbejder i den private sektor. For mændene gælder dette også for aldersgruppen 25-29 år. Blandt de 25-29-årige kvinder har de ansatte i den offentlige sektor en højere løn end lønmodtagere i det private. For både mænd og kvinder over 60 år er lønnen højere for lønmodtagere i det offentlige end i det private., Kilde: , Statistikbanken.dk/LONS50, Fuldmægtig Charlotte Wind von Bennigsen fra Danmarks Statistiks kontor for Privatøkonomi og Velfærd har leveret data til denne artikel, og har du spørgsmål, er du velkomment til at kontakte hende på mail , cwb@dst.dk, eller telefon 3917 3047.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-19-forskellen-paa-loenninger-i-det-offentlige-og-det-private-svinger-fra-job-til-job

Bag tallene

Statistikdokumentation: Kvartalsvist nationalregnskab (Afsluttet)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Økonomisk statistik , Carmela Moreno , cam@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kvartalsvist nationalregnskab 2018 4. kvartal , Tidligere versioner, Kvartalsvist nationalregnskab 2018 3. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2018 2. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2018 1. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2017 4. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2017 3. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2017 2. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2017 1. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2016 4. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2016 3. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2016 2. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2016 1. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2015 4. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2015 3. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2015 2. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2015 1. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2014 4. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2014 3. kvartal, Formålet med de kvartalsvise nationalregnskaber er at give et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende definitioner og klassifikationer. Danmarks Statistik begyndte publiceringen af kvartalsvise nationalregnskaber i 1988. Sektorfordelte kvartalsregnskaber har været offentliggjort siden 2008., Indhold, Med nationalregnskabet tilstræbes at give et helhedsbillede af samfundsøkonomien. Nationalregnskabet sammenfatter og beskriver i form af et kontosystem Danmarks økonomiske aktivitet og udvikling., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat og det detaljerede årlige nationalregnskab bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger for tilgangen og anvendelsen til et samlet billede for den økonomiske aktivitet. For yderligere information findes detaljeret metodebeskrivelse i , Danish Quarterly National Accounts, og , Danish Sector National Accounts, ., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken har relevans for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold. Det rækker fra de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed, over interesseorganisationers og tænketankes lignende anvendelser, til den almene interesse i viden om økonomiens udvikling., Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugere gennem , Brugerudvalg for Økonomisk Statistik, , brugere i direkte kontakt med nationalregnskabskontoret og gennem internationale fora., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af en række forskellige primærstatistikker. I de første udgivelser kan nogle af primærstatistikkerne være manglende eller af foreløbig karakter. Usikkerhed og fejl i både de enkelte primærstatistikker og i kombinationen af disse primærstatistikker med nationalregnsskabets begrebsapparat kan desuden påvirke pålideligheden. Sammenstillingen af oplysninger i nationalregnskabets kontosystem bidrager dog til at reducere usikkerheden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres første gang 60 dage efter kvartalets udløb. 90 dage efter kvartalets udløb publiceres et revideret regnskab. Sektorregnskaberne offentliggøres første gang 90 dage efter kvartalets udløb., Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tidsserierne i det kvartalsvise nationalregnskab er konsistente med oplysninger i de årlige nationalregnskaber., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i, Nyt fra Danmarks Statistik, som kan findes på emnesiden , Kvartalvist nationalregnskab, ., Statistiske Efterretninger, under 'Nationalregnskab og offentlige finanser'., Årspublikationen , Nationalregnskab, ., Tabeller i , Statistikbanken, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kvartalsvist-nationalregnskab--afsluttet-

Statistikdokumentation

AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB

Navn, AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB , Beskrivende navn, Indberetterens SE-nr. på prodjob. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Indberetterens SE-nr. på prodjob. , Detaljeret beskrivelse, AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB er et ottecifret administrativt registreringsnummer for den virksomhed, der har pligt til at indberette til SKAT's eIndkomst. AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB er den indberetningspligtiges SE-nr. fra det eller de til jobbet hørende prodjob. , Det er obligatorisk at angive arbejdsgiverens SE-nr. ved indberetning til SKATs eIndkomst. , For langt størstedelen af arbejdsgivernes vedkommende er CVR-nr. = SE-nr., men der kan være virksomheder, der har ét CVR-nr. men flere SE-nr.; dette gælder især virksomheder med mange ansatte. Der kan også være CVR-enheder, der indberetter på ét SE-nr. sammen med andre CVR-enheder (såkaldt fællesafregning). , Virksomheder bruger SE-nr. til administrative formål i forbindelse med mellemværender med SKAT, og virksomheder kan oprette nye SE-nr. efter behov. SE-nr. bruges i beskæftigelse for lønmodtagere og Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR) til at identificere arbejdsgiveren vha. opslag i Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR). Til statistikbrug anvendes primært statistiske enheder og CVR-nr. til nærmere identifikation af virksomheder og arbejdssteder., AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB hentes fra eIRs prodjobtabel, hvor den hedder: VPJ_SE_NR. Indgår mere end ét SE-nr. på de prodjob, der indgår i jobbet, prioriteres efter største smalle lønbeløb. , I eIR systemet bruges den indberetningspligtiges SE-nr. til flere formål:, * SE-nr. bruges til at adskille lønmodtagerindberetninger fra ikke-lønmodtagerindberetninger, idet en række SE-nr. er identificeret i eIR som enheder, der indberetter overførselsudbetalinger til SKATs eIndkomst, og hvor indberetningerne derfor ikke skal behandles i forbindelse med produktion af beskæftigelse for lønmodtagere., * SE-nr. anvendes til at supplere indberetningerne med oplysning fra ESR om den indberetningspligtiges CVR-nr. og økonomiske enhedsnr. for at kunne identificere arbejdssted samt hente oplysninger vedr. jobbet fra øvrige registre i Danmarks Statistik. Hvis et indberettet SE-nr. ikke findes i den gældende version af ESR, anvendes SE-nr. til identifikation af arbejdsgiveren i eIR-systemet. , * SE-nr. bruges som et matchkriterium ved tilførsel af lønstatistikdata til sikring af, at der er tale om samme arbejdsgiver, * SE-nr. bruges i komprimeringsprocessen, hvor der dannes prodjob på basis af bl.a. arbejdsgiverens SE-nr.¨, * I de tilfælde, hvor et SE-nr. i ESR er knyttet til et bestemt arbejdssted, kan SE-nr., i fraværet af et produktionsenhedsnummer, benyttes til bestemmelse af arbejdsstedet., ANVENDELSE af AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB:, AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB kan anvendes ved sammenligning med andre indberetninger til SKAT eller med statistikker som indberettes til Danmarks Statistik med SE-nr. (fx lønstatistikken)., DATABRUD inden for AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB: der er ingen databrud., VALIDERING af AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB:, SE-nr. valideres af SKAT. , Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-se-nr-fra-prod-job

OVSKEJD

Navn, OVSKEJD , Beskrivende navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig (beregnet af SKAT) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1999, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet lejeværdi af egen bolig (beregnet af SKAT), Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Fra 2000 udgår beregnet lejeværdi af egen bolig fra bruttoindkomsten., Lejeværdien beregnes i hovedtræk efter følgende regel:, 1,7 pct. af kontant ejendomsværdi 1980-1981, pensionist 0,8 pct.,- af ejendomsværdi over 1mio. kr. 5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1982, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 646.300 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1983, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 741.000 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1984, pensionist 1,2 pct.,- -af ejendomsværdi over 802.000 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1985, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 813.000 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1986, pensionist 1,2 pct., - af ejendomsværdi over 834.000 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1987, pensionist 1,2 pct., -af ejendomsværdi over 1,2 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1988, pensionist 1,2 pct., -af ejendomsværdi over 1,248 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1989, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 1,298 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1990, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 1,3368 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1991, pensionist 1,2 pct.,-af ejendomsværdi over 1,3632 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1992, pensionist 1,2 pct., -af ejendomsværdi over 1,39908 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1993, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 1,44 mio. kr. 7,5 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1994 pensionist 1,1 pct.,- af ejendomsværdi over 1,4832 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1995, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 1,494 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1996, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 1,5348 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1997, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 1,5444 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1998, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 2,15 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1999, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 2,365 mio. kr. 6,0 pct., Ud over de ovenstående kommer en række regler om maksimal stigning i den årlige lejeværdi, se fx diverse årgange af publikationen "Skatten". , Fra 1994: Indtægter ved sommerhusudlejning og værelsesudlejning udgår. Forhøjet lejeværdi af fritidshuse, jf. regler ovenfor, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, OVSKEJD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ovskejd

GENE_PRAE

Navn, GENE_PRAE , Beskrivende navn, Genetillæg pr. præsteret time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Genetillæg pr. præsteret time i kr., Genetillæg pr. præsteret time hed før år 2009 GENE og indeholdt dengang både genetillæg og overtidsbetaling. Variablen GENE findes i det gamle LON register indtil 2010., Med introduktionen af LONN registret er GENE udgået og erstattet af GENE_PRAE og OVERTID_PRAE fra år 2009. , Detaljeret beskrivelse, Genetillæg pr. præsteret time i kr., Genetillægget indeholder holddriftstillæg og andre tillæg i og uden for arbejdstiden (eksempelvis aften-, natte-, helligdags-, varsko-, udearbejde-, smuds-, skur-, forskudt frokost-, varme-, tank-, vagt-, udkalds-, rejsetids-, vejpenge-, zone-, forskydnings- og forlægningstillæg) men ikke overtidstillæg., Fra 2009 erstattede GENE_PRAE variablen GENE. Variablen GENE indeholdt udover genetillæg også overtidstillæg, , Beregning af Genetillæg pr. præsteret time i kr.:, Genetillæg pr. præsteret time = Genetillæg/Præsterede timer., Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, GENE_PRAE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/gene-prae

MAANED_STAND

Navn, MAANED_STAND , Beskrivende navn, Standardberegnet månedsfortjeneste , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Standardberegnet månedsfortjeneste i kr., Detaljeret beskrivelse, Den standardberegnede månedsfortjeneste i kr., Den standardberegnede månedsfortjeneste er baseret på den standardberegnede timefortjeneste som har den fordel, at den kan omregnes til en månedsfortjeneste baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. , De enkelte standardiserede lønkomponenter kan opregnes på samme vis, og fratrækkes den standardberegnede månedsfortjeneste, såfremt der ønskes en standardberegnet månedsfortjeneste med færre lønkomponenter., Beregning af Standardberegnede månedsfortjeneste i kr.:, Standardberegnede månedsfortjeneste i kr. = Standardberegnede timefortjeneste * 160,33., Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - Statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, MAANED_STAND har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/maaned-stand

MFTJ

Navn, MFTJ , Beskrivende navn, Månedsfortjeneste i kr. - udgår , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Månedsfortjeneste - udgår, Detaljeret beskrivelse, Månedsfortjenesten er beregnet på basis af smalfortjenesten (variablen NW) tillagt pensionsbidrag (variablen PENSION) og personalegoder (variablen PERSGODE), alle omregnet til en standardmåned., En standardmåned baseres på en arbejdsuge på 37 timer. Der er i gennemsnit 4,33 uger på en måned, hvorfor en standardmåned har 160,33 timer. , Månedsfortjenesten er således beregnet som NW*160,33 + PENSION pr. måned + PERSGODE pr. måned., Månedsfortjenesten opgøres normalt kun for lønmodtagere med en fast løn (aflform=0). Variablen er til forskerbrug også udarbejdet for tidlønnede (aflform=1). , Før 2002 var pension pr. måned og personalegoder pr. måned for de tidlønnede (aflform=1) i den private sektor (sektor=1) fejlagtigt blevet divideret med 100. Det betyder at NWPM er for lav for denne gruppe før 2002. , Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, MFTJ har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/mftj

Statistikdokumentation: Overnatninger i lystbådehavne

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Majbrit Holst , 24 94 08 24 , mbj@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Overnatninger i lystbådehavne 2025 , Tidligere versioner, Overnatninger i lystbådehavne 2024, Overnatninger i lystbådehavne 2023, Overnatninger i lystbådehavne 2022, Overnatninger i lystbådehavne 2021, Overnatninger i lystbådehavne 2020, Overnatninger i lystbådehavne 2019, Overnatninger i lystbådehavne 2018, Overnatninger i lystbådehavne 2017, Formålet med statistikken om lystbådehavne er at belyse turismeaktiviteten i de danske lystbådehavne. Statistikken anvendes af fx erhvervs- og turismeorganisationer samt kommuner og regioner til at analysere udviklingen i turisme. Yderligere anvendes statistikken til at identificere de mest populære fritidssejlerdestinationer i Danmark. Statistikken indsamles på frivillig basis og udarbejdes i samarbejde med VisitDenmark. Statistikken er blevet indsamlet siden 1992. Den gik fra at være lovpligtig til frivillig i 2004, hvilket har haft en betydning for svarprocenten og dermed også sammenligneligheden over tid., Indhold, Statistikken om lystbådehavne er en månedlig sæsonvis opgørelse af antal gæstebåds- og personovernatninger i danske lystbådehavne for månederne maj til september. Statistikken opdeles efter gæsternes nationalitet samt geografisk efter regioner, landsdele og farvand. Dertil kommer en årlig opgørelse over kapaciteten i og af lystbådehavne fordelt på hhv. landsdele og størrelse. Kommunefordelte data kan tilgås på VisitDenmarks hjemmeside., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken om lystbådehavne indsamles månedligt for månederne maj-september. Den månedlige statistik viser foreløbige tal for aktiviteten i lystbådehavnene. Såfremt en lystbådehavn ikke indberetter, imputeres tal fra samme måned året før. Når referencemånederne fra maj-september er slut, erstattes de imputerede tal med endelige tal for året. For at udregne antallet af personovernatninger anvendes tal for den gennemsnitlige besætningsstørrelse, der er baseret på en survey-undersøgelse foretaget af VisitDenmark. Data til statistikken indsamles via en upload-løsning eller via et elektronisk spørgeskema. Det indsamlede data gennemgår fejlsøgning på mikroniveau under selve indsamlingen og på makroniveau, når data er aggregeret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for bl.a. virksomhederne, brancheforeninger, kommuner og regioner samt erhvervs- og turismeorganisationer som grundlag for prognoser, analyser og planlægningsformål., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken for lystbådehavne blev frivillig fra og med 2004, hvilket kan influere på sammenligneligheden over tid samt dækningsgraden. Nogle indberetninger er baseret på skøn efter bedste evne, da lystbådehavnene ikke har bookingsystemer. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken opgøres månedligt for maj til og med september og udkommer ca. 40 dage efter referencemånedens udløb. Derudover udkommer der en endelig årsopgørelse ca. 75 dage efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken for lystbådehavne blev frivillig fra 2004, hvilket influerer sammenligneligheden over tid. I årene 2007-2016 er en ny gennemsnitlig faktor for besætningsstørrelsen blevet indfaset. Fra og med 2017 er denne faktor helt implementeret i statistikken. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Lystbådehavne, og , Samlede overnatningsformer, . Se mere på statistikkens , emneside, . Det er endvidere muligt at finde kommunalt fordelte tal via , VisitDenmarks hjemmeside, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Hvis du ønsker at kombinere statistik om lystsejlerturisme med andre variable eller sammensætte dem på en anden måde, kan du kontakte DST Consulting for afklaring af muligheder og rekvirering af tilbud., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/overnatninger-i-lystbaadehavne

Statistikdokumentation

Særlige rettigheder i MitID

Indberetning til udvalgte statistikker kræver særlige rettigheder i MitID. Det gælder fx indberetning til , Lønstatistik, , , Fravær , og statistikker på det sociale område., Her kan du læse om, hvordan du anmoder om disse rettigheder fra din organisations MitID-rettighedsadministrator, eller hvordan de tildeles., OBS, : For at du kan tildele rettigheder, skal du være MitID-rettighedsadministrator., Anmod om rettigheder fra din organisations MitID-rettighedsadministrator, 1. Log ind på , www.virk.dk, med MitID Erhverv., Klik på , Menu, ., 1.1 , Alternativt kan du logge på med MitID Erhverv, klikke på dette link og springe direkte til punkt 4 i denne vejledning., 2. Klik på , Brugeradministration, ., 3. Klik på , Få eller tildel rettigheder i MitID Erhverv, ., 4. Når du er logget ind, klik på folderen , Rettigheder, for at åbne denne., 5. Du ser nu en liste over de rettigheder, du allerede har. , Klik på , Søg om rettigheder, for at åbne listen over de rettigheder, du kan anmode om., 6. Klik for at åbne folderen , Data og statistik, ., 7. Klik af for de(n) relevante rettighed(er), du ønsker, og klik , Næste, nederst til højre., 8. Angiv eventuelt begrundelse for din ansøgning (frivillig) – klik , Næste , nederst til højre., 9. Tjek, om det er de korrekte rettigheder, der anmodes om, og klik , Indsend , nederst til højre, Jeres MitID-rettighedsadministrator(er) får nu en meddelelse pr. e-mail om, at der er sendt en anmodning., OBS, : Jeres MitID-rettighedsadministrator(er) SKAL godkende anmodningen, før rettighederne bliver aktive., MitID-rettighedsadministrator: Tildel særlige rettigheder, Herunder kan du finde vejledning til:, Tildeling af særlige rettigheder til medarbejder, der IKKE har anmodet om den særlige rettighed, Tildeling af særlige rettigheder til medarbejder, der HAR anmodet om den særlige rettighed, Tildeling af rettigheder til medarbejder, der IKKE har anmodet om den særlige rettighed, 1.Log på , www.virk.dk, med MitID Erhverv., Klik på , Menu, ., 1.1 , Alternativt kan du logge på med MitID Erhverv, klikke på dette link og springe direkte til punkt 4 i denne vejledning., 2. Klik på , Brugeradministration, ., 3. Klik på , Få eller tildel rettigheder i MitID Erhverv, ., 4. Klik på , Brugere, øverst til venstre., 5. Du ser nu en liste over alle brugerne i din organisation., Klik på en bruger for at se information vedrørende denne bruger., 6. Klik på folden , Rettigheder, for den enkelte bruger., 7. Du kan nu se, hvilke rettigheder den enkelte bruger allerede har., Tryk på knappen , Tildel rettigheder, for at give brugeren yderligere rettigheder., 8. De relevante rettigheder til at kunne indberette til Danmarks Statistik findes i under-folden , Data og statistik, ., Klik på denne for at se de rettigheder, der findes., 9. Klik af for de(n) relevante rettighed(er)., Klik derefter på , Tildel rettigheder, ., Bemærk:,  Listen på billedet er kun et udsnit af rettighederne., 10. Rettigheden/rettighederne er nu tildelt brugeren., Tildeling af særlige rettigheder til medarbejder, der HAR anmodet om den særlige rettighed, 1. Log på , www.virk.dk, med MitID Erhverv., Klik på , Menu, ., 1.1 , Alternativt kan du logge på med MitID Erhverv, klikke på dette link og springe direkte til punkt 4 i denne vejledning., 2. Klik på , Brugeradministration, ., 3. Klik på , Få eller tildel rettigheder i MitID Erhverv, ., 4. Der vises en besked: , Der er kommet anmodninger om rettigheder fra bruger, ., Klik på , Håndtér forespørgsler, ., 5.I listen , Brugerforespørgsler, kan du se navnet på brugeren, som har sendt anmodningen., Klik på , Håndtér forespørgsel, ., 6. Navn på den ønskede rettighed vises i listen., OBS:, Det er vigtigt, at markere i , Hele organisationen, ., Klik på , Tildel, ., 7. Der vises besked om, at den valgte rettighed er tildelt brugeren., Klik på krydset for at afslutte tildeling af rettigheder., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning, Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular, Anmod om længere frist

https://www.dst.dk/da/Indberet/vejledning-til-digital-indberetning/mitid/saerlige-rettigheder

D_TYPE

Navn, D_TYPE , Beskrivende navn, D-familietype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, D-TYPE er en variabel, der knytter sig til familien, afgrænset som D-familie, og som vedrører den 1. januar. I D-familierne er der ingen aldersgrænse for hjemmeboende børn, der regnes med til familien. D_TYPE findes i perioden 1980-2007., Tilsvarende variabel for C-familier er C_TYPE og for E-familier E_TYPE. Variabelværdierne er dog forskellige., Detaljeret beskrivelse, D-TYPE er en variabel, der knytter sig til familien defineret som D-familie, og som vedrører den 1. januar. D-TYPE angiver D-familietypen. Definitionerne i forbindelse med D-familie-klassifikationen er i alle detaljer de samme som for C-familie-klassifikationen på nær en enkelt undtagelse: Aldersgrænsen for hjemmeboende børn, der regnes med til familien, er for C-familier 18 år, mens der ingen aldersgrænse er for D-familierne. Ellers er betingelserne for at være hjemmeboende barn de samme, ligesom alle de andre klassifikationsregler er de samme. Værdisættet er magen til C-familiens. Se beskrivelse af C_TYPE. , For D-familierne resulterer forskellen til C-familierne i flere hjemmeboende børn og færre enlige end for C-familierne., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_DTYPE - D-familietype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Enlig. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 11, Ægtepar. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 12, Ægtepar. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn., 01-01-1980, 02-01-2007, 2, Enlig. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn., 01-01-1980, 02-01-2007, 21, Registreret partnerskab. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 22, Registreret partnerskab. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn., 01-01-1980, 02-01-2007, 31, Samlevende par. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 32, Samlevende par. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn., 01-01-1980, 02-01-2007, 41, Samboende par. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 42, Samboende par. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 53, Ikke-hjemmeboende barn. som er under 18 år, ugift, og ikke har egne hjemmeboende børn. Er hverken samlevende eller samboende., 01-01-1980, 02-01-2007

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/d-type