Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3651 - 3660 af 4768

Statistikdokumentation: Landbrugs- og gartneritællingen

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Karsten Kjeld Larsen , 21 29 55 76 , KKL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Landbrugs- og gartneritællingen 2025 , Tidligere versioner, Landbrugs- og gartneritællingen 2024, Landbrugs- og gartneritællingen 2023, Landbrugs- og gartneritællingen 2022, Landbrugs- og gartneritællingen 2021, Landbrugs- og gartneritællingen 2020, Landbrugs- og gartneritællingen 2019, Landbrugs- og gartneritællingen 2018, Landbrugs- og gartneritællingen 2017, Landbrugs- og gartneritællingen 2016, Landbrugs- og gartneritællingen 2014, Formålet med Landbrugs- og gartneritællingen er at beskrive landbrugets struktur, fx antal bedrifter fordelt efter størrelse og geografi. , Statistikken har sammenlignelige tidsserier tilbage til 1982. Landbrugsstatikken er dog betydeligt ældre med tal for antal landbrug, husdyr afgrøder mv. tilbage til omkring 1900., Indhold, Statistikken om landbrugets struktur er årlig og omfatter tal om antal bedrifter, husdyr, afgrøder og landbrugsteknologi fordelt efter fx størrelse og geografi. Statistikken publiceres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysningerne indsamles gennem en årlig spørgeskemaundersøgelse, hvor landmændene udfylder skemaet på virk.dk. Indberetningerne fejlsøges for usandsynlige værdier. , Oplysninger om afgrøder og kvæg hentes dog fra registre, og skal derfor ikke oplyses af den enkelte landmand., Tællingen er en stikprøvetælling stratificeret efter region, størrelse og bedriftstype., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken tilgodeser et behov for en belysning af det danske landbrugs struktur, fx antal landbrug efter størrelse og geografi. Vigtige brugere er EU, ministerier og landbrugets organisationer. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen varierer for de enkelte variable i statistikken. Præcisionen er således størst for det samlede dyrkede areal og bliver mindre præcist, når man ser på specifikke afgrøder, især afgrøder, som kun få landbrug dyrker. Ligeledes er sikkerheden på tallene bedst for husdyr, som mange landbrug har, først og fremmest kvæg. På samme måde gælder det, at usikkerheden stor for små geografiske områder, fx. Bornholm., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tællingen offentliggøres ca. 9-12 måneder efter tællingsdagen. Forskellen skyldes, at tællingen varierer i omfang fra år til år, både i henseende til spørgeskema og stikprøvestørrelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er næsten fuldt ud sammenlignelig fra 1982. Der er også en høj grad af sammenlignelighed med andre europæiske lande. Mellem 2009 og 2010 sker der dog et lille brud i sammenligneligheden, idet statistikken fra og med 2010 medtager visse små bedrifter og desuden bedrifter med pelsdyr. Det betyder, at antallet af bedrifter i 2010 er ca. 1.200 større, end det ellers ville have været., Fra omkring 1900 til 1981 medtog tællingerne også meget små landbrug helt ned til 0,5 ha. Statistikken er tilgængelige for brugerne i papirpublikationer, men ikke online , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken, Nyt Fra Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt og i Danmarks Statistiks analyser, se denne analyse om virksomhedsformer. , Analyse, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/landbrugs--og-gartneritaellingen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Produktion af foderblandinger

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Simone Thun , 51 36 92 51 , SIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktion af foderblandinger 2023 , Tidligere versioner, Produktion af foderblandinger 2022, Produktion af foderblandinger 2021, Produktion af foderblandinger 2018, Produktion af foderblandinger 2017, Produktion af foderblandinger 2016, Produktion af foderblandinger 2014, Formålet med statistikken er at belyse den mængdemæssige produktion af foderblandinger til husdyr og opgøre de totale mængder af korn og fodermidler anvendt i foderblandinger. Fodermidler er fx sojaskrå eller hvedeklid. Statistikken viser fx, hvilke type foderblandinger, der produceres mest af, og udviklingen af foderblandinger gennem tid. De totaler mængder af foderblandinger og fodermidler anvendes til beregninger af det danske landbrugs omkostninger i Landbrugets bruttofaktorindkomst. Statistikken er udarbejdet siden 1968, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1990 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af blandingsfoderproduktionen og fodermidler anvendt i foderblandinger opgjort i mio. kg. Foderproduktionen opgøres for kalenderår og for forskellige foderblandinger til kvæg, svin, fjerkræ og andre husdyrarter. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fejlsøges først ved at sammenligne individuelle indberetninger med tidligere perioders indberetninger. Når dataindsamlingen er slut, fejlsøges data på makroniveau, fx ved at sammenligne med udviklingen i kvæg- og svinebestandene. I 2022 blev dataindsamlingen og databehandlingen for Foderblandingernes indholdsmæssige sammensætning (FBL) omlagt, så den blev identisk med Produktion af foderblandinger (PAF). Omlægningen medfører et databrud i FODER2, da der ikke længere er fuld sammenlignelighed i anvendelsen af fodermidlerne i foderblandinger og deraf mængderne af enkeltfoderstoffer. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken Produktion af foderblandinger er relevant for landbrugets organisationer, ministerier og styrelser, som bruger den til at vurdere mængdeudviklingen i produktionen af foderblandinger i Danmark. Derudover er det et input til Landbrugets bruttofaktorindkomst. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den samlede pålidelighed er god. Statistikken dækker kun produktionen af foderblandinger produceret hos de danske grovvarevirksomheder. Direkte importerede foderblandinger og foderblandinger produceret hos landmænd ikke er inkluderet. Resultatet er derfor ikke fuldt ud retvisende for det samlede forbrug af foderblandinger. I 2022 blev dataindsamlingen- og behandlingen for FBL omlagt, så indsamlingen blev identisk med Produktion af foderblandinger. Omlægningen medfører et databrud i FODER2. Den gamle opregningsmetode har medført en vis overestimering af nogle af fodermidlernes anvendelse i foderblandinger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fra 2023 offentliggøres statistikken kun én gang om året i maj måned i forbindelse med udgivelsen af Landbrugets Bruttofaktorindkomst, knap 6 måneder efter referencetidspunktet. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er fuld sammenlignelighed i data tilbage til 1990 i tabellen FODER3. De overordnede hovedgrupper er sammenlignelige tilbage til statistikkens start i 1968/69. Hvad angår FBL, som offentliggøres i FODER2, er der fuld sammenlignelighed fra 1992 til 2021. I 2022 blev dataindsamlingen- og behandlingen for FBL omlagt, hvilket medfører et databrud i FODER2. Statistikken udarbejdes i overensstemmelse med den gældende EU-forordning for Landbrugets bruttofaktorindkomst, som er sammenlignelig med den europæiske udgave af statistikken, Economic Accounts for Agriculture (EAA)., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Foder, gødning og pesticider, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktion-af-foderblandinger

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: It-anvendelse i befolkningen

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anne Vibeke Jacobsen , 20 14 84 28 , AVJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, It-anvendelse i befolkningen 2025 , Tidligere versioner, It-anvendelse i befolkningen 2024, It-anvendelse i befolkningen 2023, It-anvendelse i befolkningen 2022, It-anvendelse i befolkningen 2021, It-anvendelse i befolkningen 2020, It-anvendelse i befolkningen 2019, It-anvendelse i befolkningen 2018, It-anvendelse i befolkningen 2017, It-anvendelse i befolkningen 2016, It-anvendelse i befolkningen 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, BBIT nationalt spørgeskema 2025 (pdf), BBit EU spørgeskema 2025 (pdf), Metodedokument for Befolkningens brug af IT 2025 (pdf), Formålet med statistikken IT-anvendelse i befolkningen er at belyse befolkningens digitale adfærd. Statistikken er udarbejdet siden 2001, og hed 'Befolkningens brug af internet' frem til 2011. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2008 og frem. , Indhold, It-anvendelse i befolkningen er en årlig opgørelse af danskernes adgang og brug af internettet, nye teknologier og digitale løsninger. Undersøgelsen belyser emner såsom e-handel, digital selvbetjening, underholdning, sociale medier, Internet of Things, it-sikkerhed og privacy, e-læring og lignende. Statistikken opgøres både for befolkningen som helhed men også efter køn, alder, beskæftigelse, familietype og indkomst. Geografisk fordeles statistikken på regioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Undersøgelsens resultater er opregnede for at sikre repræsentativitet i tallene. Efter indsamling af data grupperes stikprøven efter en række variable, herunder alder og køn. Hver besvarelse påføres en personvægt, som korrigerer for et evt. skævt bortfald i forhold til stikprøven. Beregningen sker ved regressionsestimat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af den brede befolkning, myndighederne, interesseorganisationer, journalister mv. som grundlag for politiske tiltag, analyser, artikler, prognoser, eksamensprojekter osv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er baseret på simple tilfældige udvalgte stikprøver, og resultaterne er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. For hele befolkningens adgang til internet er usikkerheden dog begrænset, da dækningsgraden her er stor. Usikkerheden afspejler variationer i de indsamlede data i forhold til stikprøvens størrelse. Hvis alle personer/familier var identiske mht. adgang til og brug af internet, ville en stikprøve på 1 i princippet være tilstrækkelig. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives en gang årligt, ultimo august, og publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Ved sammenligning mellem de enkelte års tællinger skal der tages højde for ændringer i undersøgelses-populationens sammensætning. Undersøgelsen er harmoniseret med EU's modelspørgeskema, som anvendes i de fleste medlemslande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives hvert år i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken efter emnet , Digital adfærd, . Derudover indgår tallene i årspublikationen , It-anvendelse i befolkningen, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/it-anvendelse-i-befolkningen

Statistikdokumentation

Over de seneste fem år har 10 pct. flere personer fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste fra kommunerne

I 2022 modtog 15.850 personer kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ifm. langvarig sygdom eller til pasning eller træning af børn med nedsat funktionsevne. Det er 1.420 personer flere end i 2018. De største stigninger ses i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Samlet set udbetalte kommunerne 1,8 mia. kr. som tabt arbejdsfortjeneste i 2022. , 28. september 2023 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Hvis et barn fx har en nedsat funktionsevne eller et handicap, så kan forældre ansøge om tabt arbejdsfortjeneste hos kommunen til pasning eller træning af deres børn. I 2022 var antallet af personer, som fik tildelt tabt arbejdsfortjeneste, steget til 15.850 fra 14.430 personer i 2018. Det er en stigning på næsten 10 pct. over de fem år., Den største stigning ses i Region Hovedstaden, hvor antallet af personer, som modtog tabt arbejdsfortjeneste, over de fem år er steget fra 4.371 i 2018 til 5.057 i 2022, svarende til en stigning på 16 pct. I Region Midtjylland udgør antallet af personer 4.021 i 2022 mod 3.626 i 2018, hvilket er en stigning på 11 pct. , Antal personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, pr. region, 2018-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, Antal personer, der modtog tabt arbejdsfortjeneste, 2018-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, ”Fra 2018 er der sket er stigning i både antallet af personer, der får tabt arbejdsfortjeneste, og det samlede udbetalte beløb fra kommunerne til tabt arbejdsfortjeneste. De største stigninger i antal personer, som får udbetalt tabt arbejdsfortjeneste, ses i Silkeborg, København, Helsingør og Slagelse Kommuner,” siger Carsten Bo Nielsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Omvendt er der i årene 2018 til 2022 sket de største fald i antal personer, som får tabt arbejdsfortjeneste, i Ringkøbing-Skjern og Kolding Kommuner. , Stor stigning i udbetaling til tabt arbejdsfortjeneste på fem år, Kommunerne har samlet set udbetalt 1,8 mia. kr. til tabt arbejdsfortjeneste i 2022 mod 1,1 mia. kr. i 2018 opgjort i løbende priser., Udbetalt beløb til tabt arbejdsfortjeneste fra 2018-2022 (1.000 kr.) , Anm.: De udbetalte beløb er opgjort i løbende priser. , Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, Faktaboks:, Tallene kan være påvirket af, at der mellem kommunerne kan være forskellig registreringspraksis, og at kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste derfor kan være konteret forskelligt i kommunerne. Den forskellige registreringspraksis mellem kommunerne kan give en usikkerhed i landstal, men usikkerheden vurderes især at være mellem kommuner, mens den enkelte kommunes praksis fra år til år normalt vil variere mindre. Dette kan siges at stabilisere udviklingen over tid i landstallene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-09-28-over-de-seneste-fem-aar-har-ti-pct-flere-personer-faaet-udbetalt-tabt-arbejdsfortjeneste

Bag tallene

Statistikdokumentation: Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jeppe Føge Jensen , 40 22 58 23 , JFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2026 , Tidligere versioner, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2025, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2024, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2023, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2022, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2021, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2020, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2019, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2018, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2017, Budgetter og regnskaber for kommuner og regioner redegør for den økonomiske situation i kommuner og regioner. Statistikken viser, hvordan kommuner og regioners midler er blevet brugt, hvordan de er budgetteret samt en status på den økonomiske situation. Tabellerne går tilbage til 2007, hvor den seneste kommunalreform trådte i kraft. , Indhold, Statistikken indeholder kommuner og regioners budgetter og endelige årsregnskaber samt deres balancer. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data bliver leveret årligt fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer. Der foretages omfattende fejlsøgning for at sikre konsistens med kontoplanen. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Budgetter og regnskaber for kommuner og regioner benyttes overordnet i tre henseender: For det første som kilde til statistikproduktion, primært nationalregnskabet for offentlig forvaltning og service. For det andet til offentlige planlægningsformål, som fx de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL og Danske Regioner. For det tredje af brugere med interesse for det kommunale og regionale område eller for delområder som indgår i regnskaberne og budgetterne. Det kan fx være forskere, analytikere eller deltagere i den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkerne har stor præcision, da kommunerne og regionerne indberetter alle oplysningerne og der ikke foretages beregninger af værdier. Der foretages tilmed kun i særlige tilfælde revisioner af offentliggjorte tal. Tallene skal dog anvendes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af budgetter og regnskaber kan variere både på tværs af kommuner/regioner samt over tid., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Budgetter offentliggøres i midten af januar, endelige regnskaber og balancer offentliggøres i den sidste halvdel af april. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenligneligheden hæmmes af, at opgørelsesmetoderne af budgetter og regnskaber kan variere både på tværs af kommuner/regioner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kontoplanerne. Derudover er der et markant databrud i 2007., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Kommuner og regioners budgetter og regnskaber udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnerne , Kommunernes regnskaber og budgetter, og , Regionernes regnskaber og budgetter, . Se også emnesiderne for henholdsvis , kommunerne, og , regionerne, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/budgetter-og-aarsregnskaber-for-kommuner-og-regioner

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Dagblade og tidsskrifter

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Dagblade og tidsskrifter 2023 , Tidligere versioner, Dagblade og tidsskrifter 2022, Dagblade og tidsskrifter 2021, Dagblade og tidsskrifter 2020, Dagblade og tidsskrifter 2019, Dagblade og tidsskrifter 2018, Dagblade og tidsskrifter 2017, Dagblade og tidsskrifter 2016, Dagblade og tidsskrifter 2014, Dagblade og tidsskrifter 2013, Formålet med statistikken Dagblade og Tidsskrifter er at belyse udviklingen i fagblades, magasiners og dagblades læsertal og antal. Tidligere var statistikken baseret på oplagstal fra Dansk Oplagskontrol, men fra 2017 overgik statistikken til at være baseret på læsertal fra Index Danmark/Gallup med start i 2007., Indhold, Dagblade og Tidsskrifter er årlige opgørelser af læsertal og antal for forskellige kategorier af dagblade og tidsskrifter. Dagblade er opdelt efter, om de er landsdækkende eller lokale/regionale. Magasiner er fordelt på emner og udgivelsesfrekvens. Fagblade er opdelt efter Danske mediers branche klassifikation, fx landbrug eller kommunikation. Statistikken baserer sig på læsertalsmålinger fra Index Danmark/Gallup og opdateres årligt., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på de officielle, brancheanerkendte målinger af læsertal for de trykte medier, som Index Danmark/Gallup udarbejder. Data indsamles ved en stikprøveundersøgelse, der årligt omfatter 25.000 repræsentativt udvalgte respondenter i alderen fra 12 år og derover. Danmarks Statistik tabellerer resultaterne udarbejdet af Index Danmark/Gallup og som er kvalitetssikret af Index Danmarks Metodeudvalg. For dagblade, fagblade og magasiner aggregerer Danmarks Statistik læsertallene til bruttodækningstal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken forventes at opfylde flere brugergruppers behov for en samlet og lettilgængelig oversigt over læsertal for dagblade og de trykte mediers udvikling., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på en stikprøvebaseret undersøgelse, hvorfor læsertal er behæftet med usikkerhed. Læsertallene siger ikke noget om dybden i læsningen, og data afspejler respondenternes egen opfattelse af deres medieforbrug. Der er dog ikke nødvendigvis nogen forskel på det selvopfattede og det reelle medieforbrug. Statistikken er baseret på de officielle, brancheanerkendte målinger af læsertal fra Index Danmark/Gallup. Foruden statistisk usikkerhed ved opgørelsen af læsertal i de originale kilder, kan indtastnings-, kodnings- og beregningsfejl i databehandlingen være kilder til usikkerhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. fire måneder efter referenceårets udløb. Statistikken publiceres på det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2018, og indeholder desuden en tidsserie med halvårlige sammenlignelige tal fra 2007 til 2018. Der findes sammenlignelig statistik for nordiske dagblade baseret på oplagstal i den nordiske statistikbank. På europæisk plan har Eurostat offentliggjort et sammenlignende studie af forskellige landes avislæsevaner , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Nyhedsmedier og magasiner, . Derudover indgår udvalgte resultater i publikationen , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/dagblade-og-tidsskrifter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Bogsalg

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Törnfelt , 21 63 60 20 , cht@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bogsalg 2024 , Tidligere versioner, Bogsalg 2023, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Genreopdeling ved hjælp af Themakoder (pdf), Formålet med statistikken Bogsalg er at belyse udviklingen i styksalg af bøger i Danmark. Statistikken viser udviklingen i antal solgte eksemplarer fra fysiske bogforhandlere og websalg. Statistikken er ny fra 2024 og indeholder oplysninger fra tredje kvartal 2022 og frem., Indhold, Bogsalg er en kvartalvis opgørelse af styksalget af fysiske bøger, e-bøger og lydbøger fra fysiske bogforhandlere (inkl. de største supermarkedskæder) og websalg. Salg af brugte bøger (fx fra antikvariater, genbrugsbutikker og loppemarkeder) er ikke inkluderet. Statistikken opgøres efter genre, format/medie, udgivelsessprog, originalsprog og indbindingstype. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Datakilder og dækning er fortsat under udvikling, og derfor er tallene foreløbige. Fremtidige revideringer kan forekomme., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles via månedlige overførsler af transaktionsdata om styksalg af bøger fra SAXO.com A/S, Indeks Retail (Bog & Idé), Gucca og for de store supermarkedskæder (COOP, Salling og Dagrofa)., Transaktionsdata beriges med information fra DBK, som administrerer Bogportalen og Publizon, således at bøgerne kan klassificeres efter genre, format/medie, udgivelsessprog, originalsprog og indbindingstype. Såfremt disse oplysninger ikke findes for enkelte udgivelser søges disse udfyldt manuelt ved hjælp af forskellige antagelser., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er aktører i bogbranchen, Kulturministeriet og andre interesserede. Statistikken bliver brugt til analyser på litteraturområdet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker hovedparten af styksalget af bøger i Danmark, købt fra ny. Metadatadækningen vurderes tilfredsstillende for danske udgivelser, dog er dækningen lavere for udenlandske udgivelser. Dækningen er også lavere for bøger/bogprodukter, hvor formålet ikke er læsning, fx malebøger, pegebøger og lignende aktivitetsbøger, kalligrafi, bøger med musiknoder, sangbøger og bøger med Sudoku. ISBN-fejl kan forekomme, men vurderes ikke at være et generelt problem. , Tallene er foreløbige og fremtidige revisioner kan derfor forekomme i takt med udvidelse af bogsalgsdata og kvalitetsforbedringer af metadata., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tallene er foreløbige, og fremtidige revisioner kan forekomme. Offentliggørelsen af statistikken sker ultimo november. Statistikken er ny, hvorfor statistikkens punktlighed endnu ikke kan beskrives. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er ikke direkte sammenlignelig med andre udgivne statistikker om bogsalg. Der findes ingen internationale retningslinjer for udarbejdelse af bogsalgsstatistik. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Bogsalg under emnet , Litteratur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bogsalg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Bygningsopgørelsen

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Paul Lubson , 23 45 47 32 , PAL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bygningsopgørelsen 2022 , Tidligere versioner, Bygningsopgørelsen 2019, Bygningsopgørelsen 1. januar 2018, Bygningsopgørelsen 1. januar 2017, Bygningsopgørelsen 1. januar 2016, Bygningsopgørelsen 1. januar 2015, Bygningsopgørelsen 1. januar 2014, Formålet med statistikken "Bygningsopgørelsen" er at belyse bygningsbestanden i Danmark med hensyn til dennes størrelse og sammensætning. Statistikken blev udarbejdet første gang i 1977, dernæst i 1981 og herefter årligt siden 1986. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2011 og frem. , Indhold, Statistikken belyser størrelsen og sammensætningen af den danske bygningstand. Dette sker som en årlig totalopgørelse af antallet af bygninger i Danmark pr. 1. januar, fordelt på anvendelse, størrelse, ejerforhold, opvarmningsforhold, tagdæknings- og ydervægsmateriale, opførelsesår samt vand- og afløbsforhold. Statistikken fordeles geografisk på regioner, landsdele og kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er en totaltælling af bygninger i BBR. Der imputeres ingen værdier og data fejltjekkes på bygningsniveau. De aggregerede tal tjekkes i forhold til forrige års tal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges af kommuner, regioner, ministerier, organisationer, pressen, private virksomheder og personer. Den bliver brugt til offentlige og private planlægningsformål, uddannelse og offentlig debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kvaliteten af statistikken menes at være høj. Der findes ikke nogen undersøgelse, der viser Bygningsopgørelsens samlede pålidelighed, men graden af uoplyste informationer for de enkelte variable er meget lille. En udstrakt kommunal administrativ anvendelse af oplysningerne i BBR er med til at sikre at data generelt har en høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 2-3 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistik på samme grundlag findes tilbage til 1. januar 1986, dog med visse forbehold (se afsnittet sammenlignelighed over tid). En fuldstændig sammenlignelighed med byggestatistikkens tal for nyopførte bygninger (byggende på BBR's byggesager) i de enkelte år og bygningsopgørelsens oplysninger om ændringer i bygningsbestanden fra år til år er af forskellige årsager ikke mulig. Den primære grund til dette er, at det ikke har været muligt at oprette en nedrivningsstatistik. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres bygningsopgørelsen under emnet , Bygninger, . Derudover indgår tallene i Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bygningsopgoerelsen

Statistikdokumentation

Lidt færre danskere gik til psykolog med tilskud fra det offentlige i 2020 (Opdateret)

Knap 800 færre personer gik til psykolog med offentligt tilskud i 2020 sammenlignet med året før. Antallet kan være påvirket af blandt andet nedlukninger på grund af Covid19. , 19. august 2021 kl. 7:30 - Opdateret 29. oktober 2021 kl. 8:30 , Af , Presse, Bemærk, at vi har ændret i teksten for at tydeliggøre, at data for 2020 kan være påvirket af Covid19-pandemien., Rundt regnet 77.500 danskere gik i 2020 til psykolog med tilskud fra det offentlige efter at have fået en henvisning fra deres egen læge. Dette er 800 færre personer end året før, hvor rundt regnet 78.300 gjorde brug af samme tilbud, svarende til et fald på 1 pct. Bemærk, at data kan være påvirket af Covid19-pandemien - herunder bl.a. nedlukninger. , Modtagere af psykologhjælp med offentligt tilskud efter alder, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, Det offentlige har stigende udgifter til psykologhjælp , Faldet i antallet af danskere, som modtager psykologhjælp med offentlig støtte, sker samtidig med, at det offentliges udgifter til psykologhjælp er stigende., Således brugte det offentlige rundt regnet 259 mio. kr. på psykologhjælp i 2020, hvilket er 5 pct. mere end i 2019, hvor der blev brugt 246 mio. kr., Danskere havde i 2020 rundt regnet 453.000 kontakter til psykologer med offentligt tilskud, hvilket er 5 pct. flere end i 2019., Offentlige udgifter til psykologhjælp, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGU1, Fakta: Flest kvinder modtager psykologhjælp med offentligt tilskud, I 2020 modtog knap 57.000 kvinder og 21.000 mænd psykologhjælp med offentligt tilskud. Kvinder stod dermed for 73 pct. af modtagerne og mænd for 27 pct., Antallet af mandlige modtagere af psykologhjælp er faldet med 9 pct. på fem år, mens antallet af kvindelige modtagere er faldet med knap 8 pct., De mandlige modtagere af psykologhjælp er en smule yngre end kvinderne: Blandt mændene er 50 pct. af modtagerne mellem 20-39 år, mens 46 pct. af kvinderne er i denne aldersgruppe. Blandt de endnu yngre patienter er mænd og kvindernes fordeling den samme., Kvinderne i alderen 40-59 år står omvendt for 34 pct. af modtagerne mod 31 pct. blandt mændene. Henholdsvis 14 og 15 pct. af de mandlige og kvindelige modtagere af psykologhjælp er 60 år eller derover., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Anne-Sofie Dam Bjørkman på Asd@dst.dk eller tlf: 3917 3616.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-08-11-lidt-faerre-danskere-gik-til-psykolog-med-offentligt-tilskud

Bag tallene

Hver 12. brevstemmer til folketingsvalg

Antallet af brevstemmer til et folketingsvalg har været stigende siden 1971. I 1971 var andelen af brevstemmer i hele landet 3,1 pct., og 2019-valget havde den næsthøjeste andel brevstemmer for alle folketingsvalg fra 1971 til 2019 med 8,4 pct. , 11. oktober 2022 kl. 7:30 - Opdateret 13. oktober 2022 kl. 15:19 , Af , Karina Schultz, Der var en fejl i kortet, så kortet er justeret. , 1. november er der folketingsvalg i Danmark. Vanen tro kan man afgive sin stemme fx på biblioteket og Borgerservice forud for folketingsvalget, hvis man vil undgå potentiel kø, eller det passer bedre ind i kalenderen at afgive stemmen på en anden dag end på valgdagen. , ”Historisk set har brevstemmer udgjort omkring 3-5 pct. af de afgivne stemmer vedet folketingsvalg, men ved valgene i 2015 og 2019 valgte mere end otte pct. af de stemmeberettigede at afgive deres stemme før valgdagen,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2015 satte brevstemmeprocenten rekord med 8,7 pct. af de afgivne stemmer. Ved sidste folketingsvalg i 2019 var andelen af brevstemmer næsthøjest siden 1971 med 8,4 pct. , Kilde: , Folketingsvalget 5. juni 2019., Hver sjette Gentofte-borger brevstemte i 2019, Ved sidste folketingsvalg i 2019 satte hver sjette borger i Gentofte, som var berettiget til at stemme til et folketingsvalg, deres kryds forud for valgdagen. Gentofte Kommune havde dermed den højeste brevstemmeprocent med 17,6 pct., mens Brønderslev Kommune havde den laveste med 4,9 pct. , Brevstemmeprocenten ved folketingsvalget i 2019 fordelt pr. kommune, , Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Over ti pct. brevstemmer i Københavns Storkreds, Københavns Omegns Storkreds og Nordsjællands Storkreds, Kigger vi på storkredse i stedet for kommuner, så var der 11,4 pct., som stemte forud for valgdatoen i 2019 i Københavns Storkreds, hvilket var den højeste andel blandt landets storkredse. Herefter kom Nordsjællands Storkreds med 11,0 pct. og Københavns Omegns Storkreds med 10,7. Lavest lå Vestjyllands Storkreds med 6,2 pct. , ”Tendensen er, at flere og flere brevstemmer til folketingsvalg i alle landets kredse – dog med en lille tilbagegang på 0,3 procentpoint ved valget i 2019 i forhold til folketingsvalget i 2015. Vi ser den samme tendens ved kommunalvalg, hvor andelen af brevstemmer var 10,1 pct. i 2021, hvilket var en stigning på 4,4 procentpoint i forhold til 2017,” siger Annemette Lindhardt Olsen. , I alt er der 4.284.913 stemmeberettigede borgere til folketingsvalget 1. november. , Faktaboks:, Danmark er inddelt i 3 landsdele, der er inddelt i ti storkredse, som igen er inddelt i mindre opstillingskredse - 92 i alt. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-11-brevstemmer

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation