Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3621 - 3630 af 4752

Statistikdokumentation: Offentlige finanser

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Martin Rune Rasmussen , 24 77 42 71 , mra@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentlige finanser 2025 , Tidligere versioner, Offentlige finanser 2024, Offentlige finanser 2023, Offentlige finanser 2022, Offentlige finanser 2020, Offentlige finanser 2019, Offentlige finanser 2018, Offentlige finanser 2017, Offentlige finanser 2015, Offentlige finanser 2014, Offentlige finanser 2013, Formålet med statistikken Offentlige finanser er at belyser udgifter og indtægter i sektoren offentlig forvaltning og service og anvendes til at analysere udviklingen i den offentlige økonomi. Statistikken udkom første gang som årlig opgørelse for statistikåret 1971 og fra 1. kvartal 1999 som kvartalsopgørelse og er sammenlignelig i hele perioden., Statistikken er ved offentliggørelsen i 2024 blevet revideret tilbage til 1971., Denne hovedrevisionen af de offentlige finanser har ikke haft nogen nævneværdig effekt på det offentlige forbrug, mens den offentlige saldo er påvirket i positiv retning. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af indtægter og udgifter i offentlig forvaltning og service, hvilket gør det muligt at beregne den offentlige saldo (fordringserhvervelsen, netto). Statistikken opdeles på delsektorer., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles løbende op til offentliggørelse fra de offentlige regnskabssystemer og fra andre supplerende kilder. Herefter bearbejdes data i forhold til nationalregnskabsprincipper. Det kan være nødvendigt at beregne estimater for de data, som ikke er tilgængelige ved det pågældende udgivelsestidspunkt eller ikke er periodiseret hensigtsmæssigt. Når der er beregnet et datamateriale for alle delsektorer i offentlig forvaltning og service foretages der en række afstemninger for at sikre den interne konsistens., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for regnskaber for offentlig forvaltning og service blandt brugere, som følger udviklingen i det offentliges økonomi. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken anvendes til udarbejdelse af nationalregnskabsstatistik og af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Fejlregistreringer er langt hyppigere forekommende i de kvartalsvise indberetninger end i de årlige indberetninger. De kvartalsvise regnskabsindberetninger for staten, kommuner og regioner er ikke udtryk for et egentligt afsluttet regnskab for kvartalet. De repræsenterer snarere et øjebliksbillede af, hvor mange udgifter og indtægter, der ved udgangen af kvartalet er registreret i regnskabssystemerne. Det betyder at præcision og pålidelighed er størst for de årlige statistikker og lidt mindre for de kvartalsvise opgørelser., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Kvartalsstatistikken udgives senest tre måneder efter kvartalets afslutning. Årsstatistikken udgives i marts, juni og september. Marts-versionen offentliggøres ca. en uge efter offentliggørelsen af Statsregnskabet. Juni-versionen offentliggøres ca. tre måneder efter offentliggørelsen af Statsregnskabet. September-versionen opdateres primært med indkomstbeskatningen. Den endelige statistik udgives tre år efter det givne år. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er fuld sammenlignelighed med offentlige finanser i andre lande, som følger de internationale standarder på området, dvs. ESA2010 og SNA2008. I forhold til sammenlignelighed over tid skal man være opmærksom på, at tallene er opgjort i løbende priser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist og årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Offentlig sektors økonomi, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlige-finanser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Forbrugsundersøgelsen

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , A Solange Lohmann Rasmussen , 61 15 17 93 , slr@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forbrugsundersøgelsen 2023 , Tidligere versioner, Forbrugsundersøgelsen 2022, Forbrugsundersøgelsen 2021, Forbrugsundersøgelsen 2020, Forbrugsundersøgelsen 2019, Forbrugsundersøgelsen 2018, Forbrugsundersøgelsen 2017, Forbrugsundersøgelsen 2016, Forbrugsundersøgelsen 2015, Forbrugsundersøgelsen 2014, Forbrugsundersøgelsen 2013, Formålet med Forbrugsundersøgelsen er at belyse de private husstandes detaljerede privatforbrug samt de samlede økonomiske forhold. Statistikken anvendes blandt andet som vægtgrundlag til Forbrugerprisindekset og til beregning af det private forbrug i Nationalregnskabet. Statistikken blev første gang udarbejdet i 1897 og årligt siden 1994. , Indhold, Forbrugsundersøgelsen er en årlig opgørelse af det detaljerede privatforbrug på husstandsniveau. Undersøgelsen dækker private husstande i Danmark. Forbrugsundersøgelsen giver en detaljeret opdeling af forbruget. I den mest detaljerede opdeling er forbruget fordelt på ca. 1.200 forskellige forbrugstyper. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Forbrugsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, hvor antallet af husstande udgør 2.200 ud af Danmarks i alt ca. 2,8 millioner private husstande. , I undersøgelsen indgår oplysninger fra tre datakilder: Regnskab, CAPI-interviews og registre. , Der indsamles årligt data fra omkring 1.100 husstande og stikprøven til et års forbrugsundersøgelse baseres på data indsamlet over to år. Alle forbrugsudgifter, indkomster osv. omregnes til bedst muligt at svare til pris- og mængdeniveauet i slutåret. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ud over generel offentlig interesse har Forbrugsundersøgelsen bred anvendelse. I Danmarks Statistik anvendes statistikken som input til opgørelse og opstilling af Nationalregnskabet og Forbrugerprisindekset. Derudover anvendes statistikken til forskning, markedsføringsformål og af offentlige myndigheder til planlægning og konsekvensberegninger mv. Internationalt er især Eurostat meget aktiv for at kunne opstille sammenlignelige tal imellem de europæiske lande. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kun 12 pct. af de kontaktede husstande har valgt at deltage i Forbrugsundersøgelsen. Dette skaber usikkerhed, ikke mindst for detaljerede forbrugsgrupper. For det samlede forbrug betyder dette, at der er en usikkerhedsmargin på +/- 1,8 pct. mens den for fx brød er 2 pct. og 24 pct. for en sjældent købt vare som indmad. Der er underrapportering på en række områder som fx alkohol, tobak, prostitution og sort arbejde. Usikkerheden er større, når data bygger på regnskabsføringen i stedet for interview, og den vil være større, hvis man ser på mindre undergrupper af husstande. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. 12 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken publiceres normalt i henhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Forbrugsundersøgelsen udføres efter retningslinjer fra det europæiske statistikkontor Eurostat. Sammenlignelige tal offentliggøres af Eurostat. Fra og med 1994 er undersøgelsen metodemæssigt omlagt, så undersøgelsen nu gennemføres årligt efter samme metode og på et sammenligneligt grundlag., Data vedrørende 2014 og fremover er baseret på en 2-årig stikprøve og COICOP5 nomenklatur (klassifikation af individuelt forbrug). For at sikre sammenlignelighed og kontinuitet over tid er data fra 1994 til 2012 blevet genberegnet efter ny nomenklatur i både løbende og faste priser., I forbindelse med at Forbrugsundersøgelsen er blevet forordningsbstemt er det også blevet et krav at COICOP2018 skal imlementeres. Fra 2023 og fremover er data derfor baseret på COICOP2018 nomenklartur. For at sikre sammenlignelighed og kontinuitet over tid er data fra 2015 til 2022 blevet genberegnet efter ny nomenklatur i både løbende og faste priser. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Forbrugsundersøgelsens endelige tal udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikkens resultater under , Forbrugsundersøgelsen, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forbrugsundersoegelsen

Statistikdokumentation

Arbejdsmarkedet for erhvervsuddannede er skarpt opdelt på køn og sektor

En række erhvervsuddannelser er udprægede mande- eller kvindefag, og de leder ofte ret entydigt til beskæftigelse i enten private eller offentlige virksomheder og institutioner., 28. maj 2019 kl. 8:00 , , Blandt de beskæftigede med en tømreruddannelse er 99,6 pct. mænd i slutningen af 2017, og omvendt er 99,6 pct. af de beskæftigede med en uddannelse som sundhedsservicesekretær kvinder., Også blandt beskæftigede med uddannelse som VVS’er, mekaniker eller murer er kvinder stort set ikke eksisterende. Omvendt udgør mænd under 7 pct. af de beskæftigede med uddannelse som enten ernæringsassistent, frisør eller med en social- og sundhedsuddannelse. , Det viser publikationen ”, Erhvervsuddannelser i Danmark, ”, som giver et samlet billede af erhvervsuddannelserne, eleverne og arbejdsmarkedet for personer med en erhvervsuddannelse. Det er første gang, Danmarks Statistik udgiver publikationen., ”Vi har udarbejdet publikationen, fordi erhvervsuddannelserne er et meget omtalt uddannelsesområde, hvor vi kan bidrage med en række fakta. Når vi f.eks. kan vise, at der er interessante kønsforskelle inden for erhvervsuddannelserne, er det vores håb, at det kan bidrage konstruktivt til debatten om området”, siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik og hovedforfatter til publikationen., Publikationen viser også, at de erhvervsuddannede mænd i højere grad end kvinderne arbejder i det private, mens kvinderne finder beskæftigelse i den offentlige sektor. 91 pct. af de erhvervsuddannede mænd er privatansat, mens det gælder for færre end 60 pct. af kvinderne ultimo 2017. Forskellen hænger bl.a. sammen med, at kvinderne i højere grad end mænd tager uddannelser, der er efterspurgt på det offentlige arbejdsmarked, viser ”Erhvervsuddannelser i Danmark”., Publikationen ser også på fx indkomstforskelle og selvstændige. Indkomstforskellen mellem kønnene er større, når man sammenligner kvinder og mænd med en erhvervsuddannelse, end når man sammenligner andre beskæftigede kvinder og mænd. 44,3 pct. af mænd med erhvervsuddannelse i arbejde har over 400.000 kr. i erhvervsindkomst, mens det kun gælder for 19,3 pct. af kvinderne. Blandt den øvrige erhvervsaktive befolkning har 30,1 pct. af kvinderne og 43,9 pct. af mændene en erhvervsindkomst over 400.000 kr., Når det kommer til selvstændige, er erhvervsuddannede med 7,5 pct. i 2017 den uddannelsesgruppe, der har den største andel af selvstændige. Også her er der dog kønsforskelle, idet 75 pct. af de selvstændige med en erhvervsuddannelse er mænd, mens kun 55 pct. af alle erhvervsuddannede er mænd. , I publikationen kan du også læse, at:, Færre 25-30-årige har en erhvervsuddannelse. For 30 år siden havde mere end 40 pct. af de 25-30 årige en erhvervsuddannelse som deres højest fuldførte uddannelse. I dag gælder det kun for 24 pct. , De elever, som tager en erhvervsuddannelse, har oftere end gymnasieeleverne forældre, som har en indkomst på under 300.000 kroner om året. 19 pct. af eleverne på erhvervsuddannelserne har i 2018 forældre, som tjener under 300.000 kroner i årlig bruttoindkomst. Til sammenligning er det kun gældende for 6 pct. af gymnasieelevernes forældre., Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra erhvervsuddannelserne er højere end for nyuddannede med en videregående uddannelse. Efter 21 måneder er 73 pct. med en erhvervsuddannelse i beskæftigelse. , De danske erhvervsuddannelser indeholder væsentligt mere praktik end i mange andre europæiske lande. Tal fra Cedefop viser, at 45 pct. af de danske erhvervsuddannede siger, at de primært har brugt deres tid i praktik, mens tallet for hele EU kun er 14 pct., Kun 60 pct. af danskerne synes, at erhvervsuddannelserne har et positivt omdømme. I Finland synes 84 pct., at erhvervsuddannelserne har et positivt omdømme. Disse tal kommer også fra Cedefop., Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Nikolaj Kær Schrøder Larsen, på 39 17 32 59 eller , nkl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-28-Ny-publikation-om-erhvervsuddannelser

Pressemeddelelse

Staten bruger flere og flere penge på dusører til skattejægeres oldtidsfund

I 2018 afsætter den danske stat 4 millioner kr. til ’danefægodtgørelse’ - altså dusører for smykker, mønter og andre genstande fra Danmarks fortid, som graves op på byggepladser og af skattejægere. Dette er en stigning på 43 pct. i forhold til 2017., 12. november 2018 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Hvert år laver den danske stat med finansloven et budget over, hvad den forventes at bruge af penge på en række områder – herunder kulturområdet. Og i 2018 forventer den danske stat at bruge 4 millioner kr. på fortidens opgravede skatte – det såkaldte danefæ., Det viser opdaterede tal fra Danmarks Statistik om det , offentliges kulturbevillinger, . Dette er et rekordstort beløb og 43 pct. større end det tilsvarende beløb i 2016 og 2017, som var det hidtil højeste niveau. , , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEVIL01, Danskerne indleverer over dobbelt så mange genstande – og flere accepteres, Danskerne er da også blevet langt bedre til at finde og indlevere genstande, som potentielt kan være danefæ. På seks år er antallet af genstande indleveret til vurdering mere end fordoblet fra 6.492 i 2012 til 14.364 i 2017. , Nationalmuseet mener, at stigningen i indleveringer kan skyldes, at den nyeste generation af metaldetektorer er teknisk mere effektive, samt at flere danskere aktivt leder efter fortidsfund med metaldetektorer. Således er museets kernegruppe af findere, som får udbetaling et givent år, på få år vokset fra ca. 200 til ca. 500 unikke profiler., , Kilde: Nationalmuseet, Anm: Tallet for indleverede genstande i 2016 er højt, bl.a. fordi danefæet blev hentet fra lokale museer skævt i kalenderåret. Dermed blev 1½ års fund hentet på samme tid, i stedet for det sædvanlige et-års mellemrum. , Anm: Nationalmuseets sagsbehandling er glidende over årene, dvs. at et fund der f.eks. er indleveret i 2016 ikke nødvendigvis bliver registreret af sagsbehandlerne samme år., Der er de senere år desuden sket en stigning i antallet af genstande, som accepteres som danefæ. Dette afspejler dog primært, at Nationalmuseet nu afsætter flere ressourcer til vurderingen og dermed kan godkende flere genstande som danefæ, oplyser Nationalmuseet til Danmarks Statistik. , Fakta: Hvad er danefæ?, Danefæ er særligt værdifulde, historiske fund, og er defineret i Museumsloven som: 'Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi., Danefæ tilhører staten, og det må derfor ikke sælges videre på det private marked eller videregives., Danefæ skal indleveres til et lokalt museum, som indberetter fundet og videresender genstanden til Nationalmuseet. , Nationalmuseet vurderer genstanden. Når genstandene er vurderet, sender Danefæsekretariatet et danefæbrev og anviser en dusør, hvis genstandene er erklæret for danefæ. , Dusørens størrelse afhænger af genstandens materialeværdi, og hvor sjælden den er. Danske medier har således kunne berette om dusører på alt mellem et par hundrede kroner og flere hundredetusind kroner de forgangne år. , Kilder: Museumsloven, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen, Spørgsmål til statistikken om Offentlige Kulturbevillinger kan rettes til specialkonsulent Henrik Huusom på 3917 3866 eller , hhu@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-11-12-staten-bruger-flere-og-flere-penge-paa-dusoerer-til-skattejageres-oldtidsfund

Bag tallene

Flere unge flytter hjem til mor og far

På ni år er antallet af unge danskere, som flytter tilbage til deres mor og/eller far efter at have boet ude steget med 12 pct. Udviklingen er især drevet frem af mænd og af unge midt i tyverne., 26. oktober 2018 kl. 13:02 , Af , Theis Stenholt Engmann, Et stigende antal danske unge flyver fra reden, for derefter senere at vende hjem igen. I 2017 var der 31.000 flytninger blandt 15-29-årige, som gik hjem til forældrene. Denne type tilbageflytning er steget med 12 pct. siden 2009, hvor statistikken starter. , Især årene efter finanskrisen 2009-2014 stod for stor stigning, hvorefter tendensen har været på højt niveau og svagt faldende frem til 2017. , , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Anm: Unge, der er flyttet tilbage til forældre og fraflyttet igen inden for samme kvartal er ikke medtaget. Unge, der flytter mellem forældre eller fra udlandet er ikke medtaget., I samme periode er det samlede antal af danskere mellem 15-29 år vokset med 13 pct. Dermed er der også et større antal unge mennesker, som potentielt kan flytte fra- og til deres forældre. , Det gælder både for årgang 2009 og 2016, at ca. 40 pct. af de unge bor hjemme, og 60 pct. af dem bor ude. Hvor længe de unge, der flytter hjem, opholder sig hos forældrene, vides ikke. Nogle af de unge kan være flyttet frem og tilbage flere gange inden for et år. Den årlige opgørelse af hjemmeboende og udeboende unge skal derfor sammenlignes med statistik om unges flytninger med et vist forbehold, ligesom udviklingen i flytninger tilbage til forældrene ikke kan holdes direkte op mod populationen. , Flest unge mænd flytter ud - og hjem igen , Flere unge mænd end kvinder flytter hjemmefra og flere vender også hjem til forældrene igen. Hvor 47.000 mænd flyttede hjemmefra i 2017, gjorde knap 43.000 kvinder det. , 17.500 mænd flyttede hjem til forældrene igen i 2017, mens 13.450 kvinder gjorde det samme., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Anm: Bemærk at der er stor forskel på de to figurers Y-akser i absolutte tal., Antallet af mandlige tilbageflytninger steg især fra 2009-2012 og har sidenhen ligget på et stabilt, højt niveau med i omegn af 17.500 tilbageflytninger til forældrene om året. , For kvinderne derimod ses en nedadgående tendens i flytninger hjemmefra siden 2015 samt 5 pct. færre tilbageflytninger til forældrene siden 2014, hvor flest kvinder flyttede hjem. Den samlede svagt nedadgående tendens i tilbageflytninger til forældrene, som begynder i 2014, kan således tilskrives kvinderne. , Størst stigning blandt unge midt i tyverne, Den største udvikling i tilbageflytninger til mor og far er sket i de lidt ældre aldersgrupper, især blandt de 24 og 25-årige. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Godt trefjerdedele af tilbageflytningerne til mor og far foretages af unge, der har opholdt sig under 2 år i den bolig, de flytter hjem til forældrene fra (se figur 4). De to største grupper i 2017 var unge, som havde boet ude i mellem 6-12 mdr. eller 1-2 år. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Generelt har de yngste i gruppen af unge mellem 15-29 år kortere ophold væk fra forældrene, før de flytter hjem igen. Jo ældre de unge bliver, jo længere har de også boet på egen hånd, før de flytter hjem igen (se figur 5). , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Anm: Antallet af boliger de unge har boet i, siden de flyttede hjemmefra, og frem til de flytter tilbage til forældrene, kendes ikke. Figuren viser alene opholdstiden i den seneste bolig, hvorfra der flyttes hjem., Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stiles til fuldmægtig Henning Christiansen på , HCH@dst.dk, eller tlf: 3917 3305

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-25-flere-unge-flytter-hjem-til-mor-og-far

Bag tallene

Flere og større krydstogtskibe lægger til i danske havne

Fra 2015 er antallet af krydstogtskibe i danske havne steget. Uden for København er der tale om mere end en fordobling. Passagertallet tyder desuden på, at skibene er blevet større, 9. juli 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2018 lagde 520 krydstogtskibe til i de danske havne. Går man ti år tilbage til 2008 var tallet 366, hvilket svarer til en stigning på 42 procent fra 2008 til 2018. Stigningen fra 2008 til 2018 dækker over en meget forskelligartet udvikling fra år til år, men skyldes i høj grad, at havnene uden for København har fået besøg af flere krydstogtskibe siden 2014. I Københavns Havn har antallet af krydstogtskibe ligget på et relativt jævnt niveau fra 2008 til 2018. Havnen i hovedstaden er dog fortsat landets absolut mest besøgte havn, når det kommer til krydstogtskibe., Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35, , Krydstogtskibe i danske havne, Årstal, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Københavns Havn, 300, 332, 303, 368, 357, 343, 313, 283, 311, 325, 345, Øvrige havne, 66, 42, 48, 56, 81, 67, 58, 64, 95, 144, 175, I alt, 366, 374, 351, 424, 438, 410, 371, 347, 406, 469, 520, Flere havne får besøg af krydstogtskibe, En væsentlig årsag til, at der kommer flere krydstogtskibe til Danmark, er, at antallet af havne med anløb af krydstogtskibe er steget. Indtil 2014 blev der hovedsageligt registreret krydstogtskibe i København, Rønne og Aarhus Havn. Men fra 2014 og frem er der også anløb i Kalundborg, Aalborg og Skagen Havn. Især de to sidstnævnte havne har oplevet stor udvikling i antallet af krydstogtskibe, der kigger forbi. I Aalborg anløb to krydstogtskibe havnen i 2014, mens det samme tal var 33 i 2018. Skagen Havn fik besøg af fem krydstogtskibe i 2014 og 43 i 2018. I perioden 2014 til 2018 har 49 krydstogtskibe også besøgt havne, der falder i kategorien øvrige havne., , Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35, , Antal krydstogtskibe der anløber danske havne uden for København, Årstal, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Kalundborg Havn, 5, 0, 1, 6, 1, Rønne Havn, 27, 17, 18, 26, 42, Aarhus Havn, 11, 11, 30, 36, 41, Aalborg Havn, 2, 14, 21, 35, 33, Skagen Havn, 5, 14, 17, 31, 43, Øvrige havne, 8, 8, 8, 10, 15, I alt, 58, 64, 95, 144, 175, , Passagertallet stiger i hele landet, Ser man på, hvor mange gennemgående passagerer - altså passagerer, der besøger Danmark og sejler videre - der er på krydstogtskibene i de danske havne, er der en generel stigning i perioden fra 2008 til 2018. Stigningen i passagertallet er mere markant end for antallet af krydstogtskibe, men tendensen er den samme. Sammenhængen tyder på, at krydstogtskibene er blevet større og dermed kan medbringe flere passagerer. Der indsamles udelukkende oplysninger om krydstogtskibenes størrelse fra de største havne, og her viser data, at krydstogtskibene generelt er blevet større - særligt i København., Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35, , Antal gennemgående passagerer på krydstogtskibe i danske havne (enhed: 1.000 personer), Årstal, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Københavns Havn, 245, 272, 314, 381, 318, 479, 319, 323, 387, 422, 463, Øvrige havne, 50, 37, 24, 57, 85, 83, 73, 74, 112, 167, 208, I alt, 295, 309, 338, 438, 403, 562, 392, 397, 499, 589, 671, Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte Carsten Zornig på , czo@dst.dk, eller 3917 3081.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-09-stor-stigning-i-antal-krydstogtskibe

Bag tallene

Hvordan bruger det offentlige 1.000 kroner?

Hvis de offentlige udgifter blev nedskaleret til 1.000 kroner, hvordan ville de så blive brugt? Danmarks Statistik analyserer en tusindkroneseddel fra hele Danmarks husholdningsregnskab, som det så ud i 2019., 31. august 2020 kl. 12:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, Det offentlige havde udgifter for i alt 1.150 milliarder kroner i 2019. Dette meget store tal vil i denne artikel blive omregnet til en hel 1.000-kroneseddel for lettere at illustrere, hvad det offentlige Danmark bruger pengene på. , Den største post på i det offentlige husholdningsregnskab er ’social beskyttelse, ‘ som dækker over en række sociale og sundhedsmæssige udgifter til fx alderdom og sygdom og invaliditet. Hver gang det offentlige bruger 1.000 kr. så går 434 kr. til området ’social beskyttelse.’ , De samlede offentlige udgifter omregnet til 1.000 kroner. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/off29, Figuren viser kun de 10 overordnede offentlige udgiftsposter. En mere detaljeret opgørelse med alle underkategorier, herunder fx politi og brandvæsen, kan findes her., Den største post under ’social beskyttelse, ‘ er udgifter til alderdom, hvor der for hver 1.000 offentlige krone bruges 167 kr. Det næststørste område er sygdom og invaliditet, hvor der bruges 87 kr. for hver 1.000 offentlige krone, som følges af 85 kr. til familier og børn. , Udgifter til social beskyttelse dækker både offentlige serviceydelser og de udgifter, det offentlige har til at give borgerne overførselsindkomster som f. eks. folkepension, sygedagpenge og børnecheck., Offentlige udgifter til social beskyttelse. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/off29, Det offentlige bruger næstmest på sundhedsvæsen, Den næst tungeste overordnede udgiftspost i det offentlige er til sundhedsvæsenet, hvortil det offentlige bruger 167 kr. hver gang der bruges 1.000 kroner. , Herunder ligger udgifter til hospitalstjenester og ambulant behandling, der koster det offentlige henholdsvis 116 kr. og 25 kr. , Den tredjestørste udgiftspost inden for sundhedsvæsen er medicinske produkter, apparater og udstyr, hvilket der årligt bruges 11 ud af 1.000 kr. på., Grundskole-uddannelserne koster mere end de højere og videregående uddannelser, Den tredjestørste overordnede udgiftspost i det offentlige er til uddannelse. Hver gang det offentlige bruger 1.000 kr., så går 127 kr. til undervisning i bred forstand. , Knap halvdelen, 58 kr., går til folkeskolen og lignende, mens de offentlige udgifter til højere og videregående uddannelser beløber sig til 33 kr., Offentlig orden og sikkerhed koster knap en 20’er, Det danske politi, brandvæsen, domstole og fængsler kategoriseres under navnet ’offentlig orden og sikkerhed,’ som er et område, der i 2019 modtog 19 kroner, hver gang det offentlige brugte 1.000 kroner. , Heraf går de 11 kr. til politiet, 3 kr. kroner går til henholdsvis domstole og fængsler, mens 1 krone dækker de offentlige udgifter til brandvæsnet. , Det offentliges udgifter til forsvaret kategoriseres for sig og her bruges der årligt 23 kr. pr. 1.000 brugte krone. , Danmarks Statistik har tidligere beskrevet, hvor meget de forskellige skatter og afgifter bidrog til "skattekisten, ", hvis man så på 1.000 kr. i 2017. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at skatter og afgifter ikke er det offentliges eneste indtægtskilder., Hvis du har spørgsmål til det offentliges udgifter i faktiske beløb, kan du kontakte chefkonsulent Martin Rasmussen på mail MRA, @dst.dk, eller tlf.: 3917 3529 ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-08-31-hvordan-bruger-det-offentlige-tusind-kroner

Bag tallene

Højeste antal døde i april siden 2003

April 2020 havde flere registrerede dødsfald end nogen april siden 2003. Både marts og maj 2020 lå dog under gennemsnittet for årene før. Det høje antal døde i april skyldes flere døde i gruppen +60-årige., 11. juni 2020 kl. 8:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, COVID19-krisen har i disse måneder sat ekstra fokus på antallet af syge og døde. Hos Danmarks Statistik opgøres løbende antallet af registrerede dødsfald på dags- og ugebasis. Disse tal er dog små, og de svinger noget fra opgørelse til opgørelse, så denne artikel har samlet antal registrerede dødsfald på månedsbasis., Opgørelsen indeholder ikke dødsårsager, og man kan derfor ikke bruge den til at konkludere, om den beskrevne udvikling kan kædes sammen med COVID19. Data fungerer dog fint til at beskrive udviklingen mere generelt, og når man ser nærmere på de seneste måneder, har april været en måned, der udskiller sig fra de generelle tendenser. April 2020 havde nemlig flere registrerede dødsfald end nogen april siden 2003. For at lave en sammenligning med generationer, der har haft nogenlunde de samme levevilkår kan det være hensigtsmæssigt at holde 2020 op mod de seneste fem år. Her ser man, at der i april 2020 var 4.723 dødsfald, mens gennemsnittet for perioden 2015-2019 var 4.441 dødsfald. Med til historien hører dog, at både marts og maj 2020 lå under gennemsnittet for 2015-2019. , ”, Der er ingen tvivl om, at april 2020 skiller sig ud både i forhold til årene fra 2003 til 2019 og for gennemsnittet 2015-2019, men for eksempel var antallet af registrerede dødsfald i visse måneder i 2018 endnu højere end april i år, så man kan ikke beskrive det som enestående højt,, ” fortæller specialkonsulent Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”, Desuden lå hele første kvartal 2020 relativt lavt, så måske er det høje tal i april udtryk for en forskydning af antallet af døde. Ud fra vores opgørelse kan man altså ikke uden videre konkludere, om COVID19 har været skyld i det høje antal dødsfald i april, men det er da helt sikkert et interessant sammenfald, ”. , , Gruppen +60 år trak april op, Ser man på de registrerede dødsfald er det ikke overraskende de ældre, der fylder mest. Det er også denne gruppe, der har trukket dødstallet i april 2020 op. Grupperne fra 0 år og op til 59 år ligger stort set måned for måned i 2020 under eller på niveau med gennemsnittet for 2015-2019. Det samme gælder i januar, februar og marts for grupperne 60+ år, men i april ligger gruppen 60-79 år højere end gennemsnittet for 2015-2019 med 190 dødsfald. Gruppen 80+ år ligger med 139 dødsfald over gennemsnittet., ”, I april måned kan vi se, at der har været et fald i antal dødsfald blandt de 0- 59-årige. Helt konkret var der 395 dødsfald i gruppen, hvilket er 46 færre end gennemsnittet for 2015-2019, der ligger på 441 dødsfald,, ” siger Lisbeth Harbo., ”, I april 2020 var der dog sammenlagt 4.328 dødsfald i gruppen 60+-årige, hvilket er 329 dødsfald flere end det anvendte gennemsnit, der ligger på 3.999 dødsfald,, ” tilføjer hun., Mænd udgør generelt en stigende andel af dødsfaldene, Ser man på kønsfordelingen i forhold til registrerede dødsfald er der meget tæt på at være en 50-50-fordeling. Dette gælder både, når man ser på 2020 og på gennemsnittet for 2015-2019. Generelt fylder mændene dog en smule mere i det samlede antal dødsfald i 2020, end det er tilfældet i gennemsnittet for 2015-2019. Denne tendens gælder både for marts, april og maj., ”, Mens der i forhold til alder er en helt klar tendens til, at det var de ældre aldersgrupper, der var med til at trække antallet af døde op i april, er det i vores tal svært at se nogen klar tendens i forhold til køn,, ” fortæller specialkonsulent Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”, Opgørelsen synes at antyde, at mænd generelt fylder lidt mere i antallet af registrerede dødsfald i 2020, men forskellen er meget lille, så man bør ikke konkludere for meget på baggrund af den – især ikke på månedsbasis, ”. , Data til artiklen er leveret af Lisbeth Harbo. Hvis du har spørgsmål til disse, er du meget velkommen til at kontakte hende på lhb@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-06-11-hoejeste-antal-doede-i-april-siden-2003

Bag tallene

Næsten hver tiende voksne i Danmark kan ikke stemme

Andelen af indbyggere i Danmark, som ikke kan stemme ved folketingsvalgene, er stigende. Mere end 9 pct. af befolkningen er således udenlandske statsborgere, som ikke har stemmeret i Danmark. I København og nogle kommuner vest for hovedstaden er andelen over 15 pct., 6. marts 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Stadigt flere personer i Danmark kan ikke stemme ved folketingsvalgene, da de ikke er danske statsborgere. 1. januar 2019 var der således 434.000 udenlandske statsborgere på mindst 18 år i Danmark, som ikke har stemmeret. Det svarer til 9,4 pct. af den voksne danske befolkning. I 1980 var andelen 1,8 pct., ”Andelen af befolkningen, der ikke kan stemme, fordi de er udenlandske statsborgere, er altså mangedoblet i løbet af de seneste 40 år, så dem uden stemmeret nu er flere, end de voksne der bor i Aarhus og Odense til sammen,” siger afdelingsleder, Dorthe Larsen., ”Nogle udenlandske statsborgere rejser hurtigt ud igen, men i gennemsnit har de udenlandske statsborgere været i Danmark i over 10 år, viser vores statistik,” tilføjer Dorthe Larsen., Ud over de udenlandske statsborgere kan danske statsborgere også være uden stemmeret, hvis de er umyndiggjorte. , Ifølge Justitsministeriet drejer det sig om ca. 1.900 personer, . Disse personer er ikke med i denne opgørelse., Udenlandske statsborgere som andel af befolkningen. 18+ år. 1. jan., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/folk2, Andelen uden stemmeret er størst i nærheden af København, Andelen af udenlandske statsborgere er størst i Ishøj Kommune, hvor 23 pct. af den voksne befolkning var udenlandske statsborgere 1. januar 2019. Derefter fulgte Københavns og Høje-Taastrup kommuner, hvor 18 pct. af de voksne var udenlandske statsborgere. 16 af de 18 kommuner, hvor mere end 10 pct. af de voksne var udenlandske statsborgere, ligger i Region Hovedstaden. De to resterende kommuner er Horsens og Aabenraa. , Andelen af beboerne, som er udenlandske statsborgere, er lavest i Kalundborg, Sorø, Odsherred, Morsø, Jammerbugt og Rebild kommuner, hvor under 5 pct. af beboerne ikke havde dansk statsborgerskab i begyndelsen af 2019., ”Generelt er andelen af udenlandske statsborger klart størst i hovedstadskommunerne, mens den er lavest i land- og oplandskommuner,” siger afdelingsleder Dorthe Larsen med henvisning til , Danmarks Statistiks kommunetyper, ., Udenlandske statsborgere som andel af befolkningen. , 18+ år., 1. jan. 2019, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/folk1d, Langt de fleste uden stemmeret er fra Europa eller Asien, 45 pct. af de udenlandske statsborgere over 18 år i Danmark er fra et andet EU-land, 19 pct. er fra et andet europæisk land, og 24 pct. er fra Asien. Til sammen udgør udenlandske statsborgere fra Europa og Asien dermed 88 pct. af udenlandske statsborgere, der ikke kan stemme i Danmark. , Polske statsborgere er den største gruppe (33.500 personer) efterfulgt af rumænske (25.700 personer) og tyrkiske (24.400 personer)., Udenlandske statsborgere fordelt på lande og verdensdele. , 18+ år., 1. jan. 2019, Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/folk2, Der er forskel på, hvem der har stemmeret til folketingsvalget, kommunal- og regionsrådsvalg og EU-Parlamentsvalg. Læs mere om stemmeretten til de forskellige valg på , Social og Indenrigsministeriets hjemmeside, ., Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, som kan kontaktes på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-06-uden-stemmeret

Bag tallene

Kun i én kommune var der flere valgte kvinder end mænd ved kommunalvalget 2017

Da stemmerne var optalt efter kommunalvalget i 2017, var Gentofte den eneste kommune, hvor flere kvinder end mænd endte i kommunalbestyrelsen., 11. november 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Ved sidste kommunalvalg i 2017 blev der i Gentofte Kommune valgt 11 kvinder og 8 mænd. Kvinder udgjorde således 58 pct. af de valgte. Det gør kommunen til den eneste af landets 98 kommuner, hvor der blev stemt flere kvinder ind end mænd., På landsplan satte kvinder sig på 33 pct. af pladserne i kommunerne., Statistikbanken har data for de seneste fire kommunalvalg tilbage til 2005. Ser man her på kønsfordelingen, har procentdelen af valgte kvinder faktisk været over 50 pct. ved alle valgene i Gentofte Kommune, og det valgresultat har kommunen næsten holdt for sig selv., ”I løbet af de seneste fire kommunalvalg er der kun to andre kommuner, der har haft et valgresultat, hvor over halvdelen af de valgte var kvinder. Det drejer sig om Lyngby-Taarbæk Kommune i 2009 og Hillerød Kommune i 2013. I begge kommuner var 52 pct. af de valgte kvinder,” siger afdelingsleder i Danmarks Statistik Dorthe Larsen., Fakta:, Gentofte er en kommune med konservativt flertal, hvor 13 ud af 19 valgte repræsenterer Det Konservative Folkeparti. Heraf er 7 kvinder, mens 6 er mænd., Den kommune, der kom tættest på at have en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder ved 2017-valget, er Københavns Kommune, hvor 49 pct. af de valgte var kvinder. Brøndby Kommune var med 11 pct. kvinder den kommune med den laveste procentdel af valgte kvinder., Generelt var Region Hovedstaden med 38 pct. den af de fem regioner, der havde den højeste procentdel af valgte kvinder ved sidste kommunalvalg. Region Nordjylland er den region, der med 28 pct. valgte kvinder, havde den laveste procentdel., Andel valgte kvinder ved kommunalvalget i 2017 fordelt på kommuner, Kilde: , www.statistikbanken.dk/VALGK3, Forskellen kan også ses blandt partierne, Kigger man nærmere på partierne på landsplan, er Alternativet det parti, der havde den mest ligelige kønsfordeling, da 50 pct. af stemmerne gik til kvinder. Der blev valgt 10 kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Alternativet af hvert køn., ”Der er dog en afstikker i Nye Borgerlige, hvor kvinder udgjorde 100 pct. af de valgte. Men det skal ses i sammenhæng med, at partiet kun fik valgt én kandidat fra stemmeseddel til kommunalbestyrelse på landsplan, og det var i Hillerød Kommune,” forklarer Dorthe Larsen., Liberal Alliance var med 29 pct. valgte kvinder det parti, hvor kvinder fik den laveste procentvise andel på landsplan., Ser man på de to partier, der ved kommunalvalget i 2017 var størst, lå kønsfordelingen på 35 pct. kvinder mod 65 pct. mænd i Socialdemokratiet og 29 pct. kvinder mod 71 pct. mænd i Venstre., Valgte kvinder ved kommunalvalget 2017 fordelt på partier (hele pct.) , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VALGK3, Data til artiklen er leveret af afdelingsleder Dorthe Larsen. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte hende på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-11-11-kun-i-en-kommune-flere-valgte-kvinder

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation