Søgeresultat

Kontanthjælp

Hvor mange danskere er på kontanthjælp? Og hvordan ser udviklingen ud de seneste år? Her finder du statistik om kontanthjælp i Danmark

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/offentligt-forsoergede/kontanthjaelp

Emneside

Højere svinepriser i 2020 trods fald fra marts måned

Svinepriserne fortsatte i starten af året den markante stigning fra 2019, men faldt herefter for at ende på en samlet stigning på 6 procent i 2020., 26. marts 2021 kl. 8:00 ,  , Det fremgår af bogen , Jordbrugets prisforhold 2020 fra Danmarks Statistik, , der udkommer i dag. Overordnet set var året 2020 dog prismæssigt på niveau med 2019, når man kigger på det samlede jordbrug. Såvel priser på salgsprodukter som købspriser på produkter, der anvendes i produktionen, har i gennemsnit været uændrede i forhold til 2019. Der er dog forskelle, når man kigger på de enkelte produkter og inputs., Priserne på varer fra animalsk produktion er steget med 1 procent fra 2019 til 2020. De to vigtigste animalske produkter er svin og mælk, hvor førstnævnte steg med 6 pct., mens sidstnævnte faldt med 3 pct. Udviklingen for de to produkter havde samme retning som året før, hvor svin steg i pris med 28 pct., og mælk faldt med 4 pct. Prisen på oksekød var uændret fra 2019 til 2020., Prisudviklingen har været mindre positiv inden for den vegetabilske produktion. Her faldt priserne med 2 procent i forhold til 2019. Især prisen på korn faldt og var 8 pct. lavere end i 2019. Grovfoder og halm faldt med 4 pct., mens priserne på gartneriprodukter udviklede sig mere positivt med prisstigninger på 3 pct. i gennemsnit., ”Prisen på svin var stigende i de første måneder af 2020 frem til en rekordhøj notering i marts på over 14 kr. pr. kg, men prisen faldt herefter og endte året på et lavere niveau end ved årets begyndelse. Prisfaldet tilskrives navnlig nedlukninger af økonomierne pga. COVID-19. På trods af dette prisfald blev den samlede ændring for 2020 for svin en stigning på 6 pct., mens prisfaldet for korn har hjulpet til lavere foderpriser for svineproducenterne,” fortæller chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen., Ingen ændring i jordbrugets bytteforhold, Det såkaldte bytteforhold for dansk jordbrug var således uændret i 2020 sammenlignet med 2019, mens det var 1 pct. højere, end det var i referenceåret 2015. Bytteforholdet beskriver forholdet mellem den pris, producenterne får for deres salgsprodukter, og det, de skal give for input til at producere disse., ”Overordnet set påvirker prisudviklingen ikke økonomien for den samlede jordbrugssektor i 2020, når man sammenligner med 2019,” fortæller Henrik Bolding Pedersen., Du kan læse mere i publikationen Jordbrugets prisforhold 2020, som Danmarks Statistik udgiver i dag, ., Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Bolding Pedersen, , hpe@dst.dk, , tlf. 39 17 33 15.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-03-26-hoejere-svinepriser-i-2020-trods-fald-fra-marts-maaned

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Dømte personer

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Isabell Hartvig Larsen , 24 90 74 98 , IBC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Dømte personer 2023 , Tidligere versioner, Dømte personer 2022, Dømte personer 2021, Dømte personer 2020, Dømte personer 2019, Dømte personer 2018, Dømte personer 2017, Dømte personer 2016, Dømte personer 2015, Dømte personer 2014, Dømte personer 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Voldtægtsforbrydelser_Dømte (docx), Engelsk_Voldtægtsforbrydelser_Dømte (docx), Voldtægtsforbrydelser_Dømte (docx), Formålet med denne statistik er at belyse antallet af personer der er fundet skyldige i overtrædelse af straffeloven og særlove, herunder færdselsloven. Dømte personer blev første gang udarbejdet for 1995 og siden for 1998, 2000, 2002 og 2004. Herefter er statistikken udarbejdet årligt. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af personer, der har fået en dom for overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Statistikken fordeles efter overtrædelsens art, afgørelsestype, national oprindelse og oprindelsesland. Fra 2018-2021 fordeles der også på statsborgerskab og fra 2021 på socioøkonomisk status og uddannelse. Demografisk fordeles statistikken efter alder, køn og område., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om domme fra Danmarks Statistiks register over strafferetlige afgørelser kobles med oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister og med data fra Danmarks Statistiks indkomststatistikregister., Statistikken er baseret på allerede validerede data, men for centrale variable foretages en sandsynlighedskontrol hvor resultaterne sammenlignes med data fra året før. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt bl.a. af myndigheder, virksomheder, organisationer, forskere og i pressen, til offentlig og privat planlægning, forskning og i den offentlige debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens data stammer fra oplysninger om domme fra det Centrale Kriminalregister. Udtrækket foretages ca. 1. februar efter det aktuelle år. Der vil være et antal domme, der er afsagt i det pågældende år, som endnu ikke er registreret på dette tidspunkt. Det betyder, at antallet af dømte personer må antages at være undervurderet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 11 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er siden 1995 udarbejdet på samme datagrundlag og er derfor på det overordnede plan sammenlignelig over tid. Som følge af lovændringer eller ønsker om belysning af særlige lovovertrædelser sker der løbende ændringer i inddelingen af lovovertrædelserne. , Bøder under 2.500 kr. for overtrædelse af færdselsloven er ikke med i registret fra og med 2012. I perioden 2001-2011 var denne grænse på 1.500 og før 2001 på 1.000 kr., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Dømte personer, . Derudover indgår statistikken i publikationerne , Kriminalitet, og , Indvandrere i Danmark, (fra og med 2005). Se mere på statistikkens , Emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/doemte-personer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kapitelstakster for hvede og byg

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Karsten Kjeld Larsen , 21 29 55 76 , KKL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kapitelstakster for hvede og byg 2024 , Tidligere versioner, Kapitelstakster for hvede og byg 2023, Kapitelstakster for hvede og byg 2022, Kapitelstakster for hvede og byg 2021, Kapitelstakster for hvede og byg 2020, Kapitelstakster for hvede og byg 2019, Kapitelstakster for hvede og byg 2018, Kapitelstakster for hvede og byg 2017, Kapitelstaksterne 2014, Statistikken viser udviklingen i kapiteltaksterne, dvs. købspriserne i basispriser, for byg og hvede. Kapiteltaksterne anvendes bl.a. ved regulering af lejen ved forpagtning af landbrugsjord. Kapitelstakster har eksisteret siden begyndelsen af det 17. århundrede. Fra 1910 til 1970 blev kapitelstaksterne opgjort for Stifter (tidligere områdeinddeling) og i perioden fra 1937 til 1953 kun for Sjællands Stift. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 1985 med tal for otte forskellige geografiske områder. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af kapiteltaksterne for byg og hvede. Tallene opgøres regionalt fordelt på otte kapiteltakstområder. Som følge af strukturreformen i 2007 er områdebetegnelserne i loven ændret, men områderne er ellers uforandrede. De otte kapitelstakstområder er beskrevet i vejledningen til loven om kapitelstakster., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kapitelstakster for hvede og byg opgøres på grundlag af årlige indberetninger fra virksomheder, som handler med korn om købte mængder og værdier af hvede og byg ved direkte handel med landmænd. Normalt udvælges de virksomheder, som medvirkede sidste år, men periodisk, med tre, fire års mellemrum, suppleres med nye virksomheder indenfor branchen. I 2024 deltog 14 virksomheder., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, I erhvervet bruges statistikken primært til at fastsætte lejen for forpagtet landbrugsjord. De centrale brugere er ministerier, landbrugets organisationer, kommuner, landmænd og advokater. Der er udbredt god brugertilfredshed. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke noget mål for usikkerheden på statistikken, fx i form af stikprøveusikkerhed eller målingsfejl. Der er ikke nogen grund til at tro, at statistikken skulle være udsat for nogen bias., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. syv uger efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Kapitelstakster har eksisteret siden begyndelsen af det 17'ende århundrede. Fra 1910-1970 er kapitelstaksten lavet for Stifter (gl. områdeinddeling). I perioden 1937-1953 er der kun opgjort kapitelstakst for Sjællands Stift. Statistikken er fuldt ud sammenlignelig tilbage til 1985. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres Kapiteltaksterne under emnet , Økonomi for landbrug og gartneri, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kapitelstakster-for-hvede-og-byg

Statistikdokumentation

QPASSIV

Navn, QPASSIV , Beskrivende navn, Skattemæssigt beregnet værdi af passiver ultimo året , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1996, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Vi anbefaler, at man benytter det nye formueregister, når man arbejder med formuer. Se, https://www.dst.dk/extranet/ForskningVariabellister/FORMGELD%20-%20Samlet%20opg%C3%B8relse%20af%20formue%20og%20g%C3%A6ld.html, Det nye formueregister indeholder dog kun data fra 2014 og frem. , Passiver ultimo året, dvs. realkreditgæld, pengeinstitutgæld, kontokortgæld, pantebrevsgæld (i depot), studiegæld samt gæld til Hypotekbanken, finansieringsselskaber, kommuner og anden gæld; anden gæld kan fx være pantebreve, der ikke er i depot, afbetalingskontrakter, policelån, vej- og kloakgæld, skyldig restskat, B-skat vedr. tidligere år, samt skyldige arbejdsmarkedsbidrag., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, De samlede passiver er baseret på oplysninger fra skattemyndighedernes slutligningssystem og derfor afhængig af den til en hver tid gældende skattelovgivning. , Fra 1980 til 1982 er passiverne for gifte par opgjort hos manden., Nedenfor er listet de største ændringer i opgørelserne af passiverne. For mere detaljeret in formation se vedlagte dokument "formueopgørelse.doc", Fra 1981: Realkreditgæld opgøres efter kursværdien mod tidligere pålydende værdi., Fra 1983: Aktiver, passiver og formueindkomster er for alle opgjort som deres andel - for gifte med 50 pct. til hver, hvis intet andet er anført., Fra 1987: Gæld til realkredit og gæld til pengeinstitutter, hypotekbank mv., gæld af pantebreve i depot samt renter heraf optræder fortrykt på selvangivelsen., 1987-1996: Gæld i selvstændig virksomhed indgår i variablen egenkapital i selvstændig virksomhed og indgår dermed ikke i QPASSIV. Egenkapital i selvstændig virksomhed (skattemæssig værdi heraf) indgår i stedet i variablen QAKTIVF (aktiver opgjort efter gammel metode, indberetninger på selvangivelserne)., For sammenligning for 1995 og 1996 med variablen QPASSIVN (passiver opgjort efter ny metode), se vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" og variablen QPASSIVN., Bilag, Ændringer i formueopgørelserne, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, QPASSIV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qpassiv

QPRIPEN

Navn, QPRIPEN , Beskrivende navn, Samlede bidrag til private pensionsordninger- kun ordninger med skattefradrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede indbetalte bidrag til privattegnede pensionsordninger, Det er bidrag, for hvilke der er skattefradrag i indkomstskatten i indbetalingsåret. , Bidragene til privattegnede pensionsordninger fratrækkes ikke i de øvrige indkomstvariable. De betragtes dermed forskelligt fra de arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, QPRIPEN = QPRIPENL+QPRIPENK+bidrag til indeksordning, Hvor:, QPRIPENL er pensionsbidrag til ordninger med løbende udbetalinger, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab)., QPRIPENK er pensionsbidrag til kapitalopsparing i pengeinstitut og kapitalforsikring i forsikringsselskab., Indeksordninger er en særlig pensionsopsparingsform, hvor staten gennem indekstillæg garanterer pensionsopsparingens realværdi. Indeksordninger har ikke kunnet oprettes efter 24. november 1971., Pensionsbidragene er skattefri i det år, hvor de sættes ind i ordningen, jf. pensionsbeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1120 2006., Bidragene til kapitalforsikring og rateforsikring inkluderer eventuelt risikoforsikringspræmie, hvor der kun er udbetaling ved invaliditet eller død før aftalt tidspunkt. , Skattefritagelsen for indbetalinger til kapitalpensioner (samlet for bidrag til arbejdsgiveradministreret og privattegnet kapitalpensionsordning) har et maksimumloft, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten" og følgende link:, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/1300.html, Fra og med 1999 indgår kapitalpensionsbidraget i beregningsgrundlaget for topskat, selv om det ikke indgår i de generelle opgørelser af indkomster til beregning af skat. Dvs. at det for mange er blevet mindre fordelagtigt at indbetale til kapitalpensionsordninger., Fra 2010 er der loft over de samlede fradrag i personindkomsten for indbetalinger til rateopsparing, rateforsikring og ophørende livrente. Fradragsloftet gælder for summen af arbejdsgiveradministrede og privattegnede ordninger under et. For tidligere selvstændige samt sportsudøvere under 40 år er der undtagelser fra dette loft, jf. pensionsbeskatningslovens §15A og §15B, jf. følgende link: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133111, Fradragsloft:, 2010 og 2011 100.000 kr., Fra 2013 er der ikke fradrag for indskud i kapitalpensionsordninger i den skattepligtige indkomst., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QPRIPEN har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qpripen

Amter og kommuner, v3:2006

Navn: , AMT_KOM_V3_2006 , Beskrivelse: , Før 1970 var Danmark inddelt i ca. 1300 sognekommuner, 86 købstadskommuner og 25 amter. Kommunalreformen i 1970 resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - primærkommuner og amtskommuner - og derved et skift af administrative enheder., Med kommunalreformen i 1970 blev antallet af amter reduceret til 14 og kommuner til 277. Københavns Kommune (kode 101) og Frederiksberg Kommune (kode 147) fik som de eneste tillagt særstatus som både primær- og amtskommunale opgaver. Efter sammenlægningen af de Bornholmske kommuner og nedlæggelsen af Bornholms Amt i 2003, fik Bornholms Regionskommune (kode 400) samme særstatus som København og Frederiksberg., Den 1. april 1974 blev Sengeløse Kommune indlemmet i Høje-Taastrup Kommune (kode 169) og Store Magleby Kommune indlemmet i Dragør Kommune (kode 155), hvilket reducerede det samlede antal kommuner til 275., Den 1. januar 2003 oprettes Bornholms Regionskommune (kode 400) ved sammenlægning af Allinge-Gudhjem (kode 401), Hasle (kode 403), Nexø (kode 405), Rønne (kode 407) og Aakirkeby (kode 409) Kommuner samt Bornholms Amtskommune jf. lov nr. 144 af 25. marts 2002 om sammenlægning af de bornholmske kommuner. Sammenlægningen reducerede det samlede antal kommuner til 271., Den 1. januar 2006 oprettes Ærø Kommune (kode 492) ved sammenlægning af Marstal Kommune (kode 443) og Ærøskøbing Kommune (kode 493), hvilket reducerede det samlede antal kommuner til 270., Denne klassifikation inkluderer Christiansø (kode 411). Christiansø hører ikke ind under en kommune men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet., Den geografiske inddeling af Danmark i amter og kommuner er konsistent med den fælleseuropæiske statistiske nomenklatur for regionale enheder (, NUTS, )., Gyldig fra: , 1. januar 1970 , Gyldig til: , 31. december 2006 , Kontor: , Metode og Analyse , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 100: København og Frederiksberg, 101: København, 147: Frederiksberg, 150: Københavns Amt, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 155: Dragør, 157: Gentofte , 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 165: Albertslund, 167: Hvidovre, 169: Høje Taastrup, 171: Ledøje-Smørum, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 181: Søllerød, 183: Ishøj, 185: Tårnby, 187: Vallensbæk, 189: Værløse, 200: Frederiksborg Amt, 201: Allerød, 205: Birkerød, 207: Farum, 208: Fredensborg-Humlebæk, 209: Frederikssund, 211: Frederiksværk, 213: Græsted-Gilleleje, 215: Helsinge, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 221: Hundested, 223: Hørsholm, 225: Jægerspris, 227: Karlebo, 229: Skibby, 231: Skævinge, 233: Slangerup, 235: Stenløse, 237: Ølstykke, 250: Roskilde Amt, 251: Bramsnæs, 253: Greve, 255: Gundsø, 257: Hvalsø, 259: Køge, 261: Lejre, 263: Ramsø, 265: Roskilde, 267: Skovbo, 269: Solrød, 271: Vallø, 300: Vestsjællands Amt, 301: Bjergsted, 303: Dianalund, 305: Dragsholm, 307: Fuglebjerg, 309: Gørlev, 311: Hashøj, 313: Haslev, 315: Holbæk, 317: Hvidebæk, 319: Høng, 321: Jernløse, 323: Kalundborg, 325: Korsør, 327: Nykøbing-Rørvig, 329: Ringsted, 331: Skælskør, 333: Slagelse, 335: Sorø, 337: Stenlille, 339: Svinninge, 341: Tornved, 343: Trundholm, 345: Tølløse, 350: Storstrøms Amt, 351: Fakse, 353: Fladså, 355: Holeby, 357: Holmegaard, 359: Højreby, 361: Langebæk, 363: Maribo, 365: Møn, 367: Nakskov, 369: Nykøbing Falster, 371: Nysted, 373: Næstved, 375: Nørre Alslev, 377: Præstø, 379: Ravnsborg, 381: Rudbjerg, 383: Rødby, 385: Rønnede, 387: Sakskøbing, 389: Stevns, 391: Stubbekøbing, 393: Suså, 395: Sydfalster, 397: Vordingborg, 400: Bornholm, 400: Bornholm, 401: Allinge-Gudhjem, 403: Hasle, 405: Nexø, 407: Rønne, 409: Aakirkeby, 411: Christiansø, 420: Fyns Amt, 421: Assens, 423: Bogense, 425: Broby, 427: Egebjerg, 429: Ejby, 431: Faaborg, 433: Glamsbjerg, 435: Gudme, 437: Haarby, 439: Kerteminde, 441: Langeskov, 443: Marstal, 445: Middelfart, 447: Munkebo, 449: Nyborg, 451: Nørre Aaby, 461: Odense, 471: Otterup, 473: Ringe, 475: Rudkøbing, 477: Ryslinge, 479: Svendborg, 481: Sydlangeland, 483: Søndersø, 485: Tommerup, 487: Tranekær, 489: Ullerslev, 491: Vissenbjerg, 492: Ærø, 493: Ærøskøbing, 495: Ørbæk, 497: Årslev, 499: Aarup, 500: Sønderjyllands Amt, 501: Augustenborg, 503: Bov, 505: Bredebro, 507: Broager, 509: Christiansfeld, 511: Gram, 513: Gråsten, 515: Haderslev, 517: Højer, 519: Lundtoft, 521: Løgumkloster, 523: Nordborg, 525: Nørre Rangstrup, 527: Rødding, 529: Rødekro, 531: Skærbæk, 533: Sundeved, 535: Sydals, 537: Sønderborg, 539: Tinglev, 541: Tønder, 543: Vojens, 545: Aabenraa, 550: Ribe Amt, 551: Billund, 553: Blåbjerg, 555: Blåvandshuk, 557: Bramming, 559: Brørup, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 565: Grindsted, 567: Helle, 569: Holsted, 571: Ribe, 573: Varde, 575: Vejen, 577: Ølgod, 600: Vejle Amt, 601: Brædstrup, 603: Børkop, 605: Egtved, 607: Fredericia, 609: Gedved, 611: Give, 613: Hedensted, 615: Horsens, 617: Jelling, 619: Juelsminde, 621: Kolding, 623: Lunderskov, 625: Nørre Snede, 627: Tørring-Uldum, 629: Vamdrup, 631: Vejle, 650: Ringkøbing Amt, 651: Aulum-Haderup, 653: Brande, 655: Egvad, 657: Herning, 659: Holmsland, 661: Holstebro, 663: Ikast, 665: Lemvig, 667: Ringkøbing, 669: Skjern, 671: Struer, 673: Thyborøn-Harboøre, 675: Thyholm, 677: Trehøje, 679: Ulfborg-Vemb, 681: Videbæk, 683: Vinderup, 685: Åskov, 700: Århus Amt, 701: Ebeltoft, 703: Galten, 705: Gjern, 707: Grenaa, 709: Hadsten, 711: Hammel, 713: Hinnerup, 715: Hørning, 717: Langå, 719: Mariager, 721: Midtdjurs, 723: Nørhald, 725: Nørre Djurs, 727: Odder, 729: Purhus, 731: Randers, 733: Rosenholm, 735: Rougsø, 737: Ry, 739: Rønde, 741: Samsø, 743: Silkeborg, 745: Skanderborg, 747: Sønderhald, 749: Them, 751: Århus, 760: Viborg Amt, 761: Bjerringbro, 763: Fjends, 765: Hanstholm, 767: Hvorslev, 769: Karup, 771: Kjellerup, 773: Morsø, 775: Møldrup, 777: Sallingsund, 779: Skive, 781: Spøttrup, 783: Sundsøre, 785: Sydthy, 787: Thisted, 789: Tjele, 791: Viborg, 793: Aalestrup, 800: Nordjyllands Amt, 801: Arden, 803: Brovst, 805: Brønderslev, 807: Dronninglund, 809: Farsø, 811: Fjerritslev, 813: Frederikshavn, 815: Hadsund, 817: Hals, 819: Hirtshals, 821: Hjørring, 823: Hobro, 825: Læsø, 827: Løgstør, 829: Løkken-Vrå, 831: Nibe, 833: Nørager, 835: Pandrup, 837: Sejlflod, 839: Sindal, 841: Skagen, 843: Skørping, 845: Støvring, 847: Sæby, 849: Aabybro, 851: Aalborg, 861: Aars, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Amter og kommuner, v3:2006, 1. januar 1970, Fortsat gyldig, Amter og kommuner, v2:2003, 1. januar 1970, 31. december 2005, Amter og kommuner, v1:1970, 1. januar 1970, 31. december 2002, Tilknyttede filer, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1059/2003, Korrespondancetabel mellem kommuner før og efter kommunalreformen i 2007

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/amt-kom

Fiskeri

Hvor mange fiskefartøjer findes der i Danmark, og hvilke fisk fanges der flest af? Her finder du statistikken om fiskeri.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/fiskeri-og-akvakultur/fiskeri

Emneside

Statistikdokumentation: Danske datterselskaber i udlandet

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Alina Grecu , 30 55 18 24 , AGC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Danske datterselskaber i udlandet 2023 , Tidligere versioner, Danske datterselskaber i udlandet 2022, Danske datterselskaber i udlandet 2021, Danske datterselskaber i udlandet 2020, Danske datterselskaber i udlandet 2019, Danske datterselskaber i udlandet 2018, Danske datterselskaber i udlandet 2017, Danske datterselskaber i udlandet 2016, Danske datterselskaber i udlandet 2015, Danske datterselskaber i udlandet 2013, Danske datterselskaber i udlandet 2012, Formålet med statistikken Danske datterselskaber i udlandet er at belyse det danske erhvervslivs aktiviteter i udlandet, gennem oplysninger om deres datterselskaber. Statistikken bidrager med væsentlig viden om globaliseringens udvikling og betydning for det danske erhvervsliv. Statistikken er sammenlignelig fra 2007 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af danske datterselskaber i udlandet som ejes eller kontrolleres af en dansk modervirksomhed, samt antal ansatte i disse selskaber. Antal datterselskaber og antal ansatte opdeles efter branche og efter, hvilket land de er lokaliseret., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt ved hjælp af spørgeskemaer blandt samtlige danske selskaber, som ejer datterselskaber i udlandet. Det indsamlede data valideres både i indsamlingen og efterfølgende for at sikre en høj kvalitet af datagrundlaget for statistikken., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere af statistikken er ministerier og andre offentlige institutioner samt internationale organisationer såsom OECD og EU-Kommissionen. Herudover også medier, brancheorganisationer og andre med interesse for globalisering og dansk erhvervslivs engagement i udlandet., Der er ikke gennemført direkte brugertilfredshedsundersøgelser af denne statistik, men brugere af statistikken udtrykker tilfredshed med statistikken og dens værdi., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsens resultater bygger på indberetninger fra alle relevante danske modervirksomheder med udenlandske datterselskaber. Der er ikke anvendt en nedre aktivitetsgrænse. Således er antallet af modervirksomheder i statistikken ca. 5.000 og antallet af udenlandske datterselskaber ca. 14.000., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Danske datterselskaber i udlandet offentliggøres ca. 14 måneder efter kalenderårets afslutning. Oplysningerne til statistikken indhentes i perioden juni-november. Danske datterselskaber i udlandet offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udarbejdes også i andre europæiske lande. Pga. metodiske forskelligheder kan man ikke direkte sammenligne den danske offentliggørelse med tal i Eurostats databaser. Den danske offentliggørelse dækker alle modervirksomheder i Danmark, som ejer/kontrollerer udenlandske datterselskaber, uanset ultimativt ejerland, mens tal i Eurostat udelukkende omhandler modervirksomheder, som har indsamlingslandet som ultimativt ejerland., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Danske datterselskaber i udlandet, . Se mere på statistikkens , emneside, eller på Danmarks Statistiks hjemmeside om , Internationale virksomheder, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danske-datterselskaber-i-udlandet

Statistikdokumentation

Publikum er tilbage på lægter og tilskuerpladser

Borgerne har fundet vej tilbage til kulturinstitutioner og idrætsbegivenheder efter COVID-19-nedlukningerne. Det viser den nye publikation ’Kultur 2021/2022’ fra Danmarks Statistik., 29. marts 2023 kl. 8:00 ,  , Coronapandemien havde stor indflydelse på borgernes muligheder for at deltage i kulturaktiviteter. Det gjaldt fx både til sportskampe, i teatrene og på bibliotekerne., På lægterne i den danske Superliga i herrefodbold er tilskuerne vendt tilbage, og det totale tilskuertal i sæsonen 2021/2022 endte på 1,7 mio. tilskuere, mens der i sæsonen 2018/2019 var 1,6 mio. tilskuere til superligakampe. , Også scenekunsten har fået sine tilskuere tilbage. I fjerde kvartal 2019 havde 27 pct. af befolkningen overværet scenekunst i teatret eller det offentlige rum, men på grund af nedlukninger, forsamlingsforbud og øvrige restriktioner faldt andelen til 13 pct. i fjerde kvartal 2020. Efterfølgende er andelen steget igen til hhv. 22 og 24 pct. for samme periode i 2021 og 2022 og nærmer sig dermed niveauet før coronapandemien., Også bibliotekerne oplevede ændringer i befolkningens vaner som følge af nedlukninger. Her bevægede brugerne sig fra print til digital., ”Pandemien påvirkede vores måde at bruge kulturen på i mange henseender. Fx steg antallet af digitale biblioteksudlån fra eReolen med 2,5 mio. udlån fra 2019 til 2020. Det svarer til en stigning på godt 50 pct. Man kan sige, at COVID-19 sparkede gang i en tendens, der i forvejen var i opblomstring, og sidenhen er de digitale udlån fortsat med at stige,” siger Maria Pedersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Fra 2020 til 2021 var stigningen i lån fra eReolen 8 pct., og antallet af digitale biblioteksudlån er med 8,2 mio. udlån i 2022 markant over niveauet før pandemien., Læs mere i publikationen , Kultur 2021/2022, , der blandt andet også indeholder følgende pointer:, Staten og kommunerne bevilligede tilsammen 26,4 mia. kr. til biblioteker, scenekunst, museer, idræt og andre kulturelle formål i 2022. I 2022 blev der brugt 4.500 offentlige kulturkroner pr. indbygger., Næsten alle (95 pct.) lytter, læser eller ser nyheder i Danmark, og fire ud af fem gør det flere gange om dagen, dagligt eller næsten dagligt., Der blev solgt 6,6 mio. biografbilletter i løbet af 2021. Den mest populære film var ’No time to die’ med over 1 mio. solgte billetter., Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Maria Pedersen på , mrp@dst.dk, eller tlf. 3917 3635.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-03-29-publikum-er-tilbage-paa-laegter-og-tilskuerpladser

Pressemeddelelse