Søgeresultat

PRAHJ_VIS

Navn, PRAHJ_VIS , Beskrivende navn, Praktisk hjælp frit valg, gennemsnitlig visiteret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ifølge Lov om Social Service § 83 er det kommunen, som visiterer en borger til praktisk hjælp i eget hjem. Praktisk hjælp omfatter rengøring, madservice, indkøb, tøjvask o.l. , Detaljeret beskrivelse, Detaljeret Officiel beskrivelse:, Man kan finde en overordnet beskrivelse af området her:, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---visiteret-hjemmehjaelp---eget-hjem, Ved praktisk hjælp forstås varig hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, der er visiteret i henhold til Lov om Social Service § 83. Madservice indgår i den praktiske hjælp., For mange af kommunerne bliver madservice og tøjvask registreret systemteknisk som 1 minut i praktisk hjælp pr. uge i en given måned. , Visiteret tid er angivet som et gennemsnitligt antal minutter pr. uge i en given måned. Hvis en borger fx er visiteret til 1 times praktisk hjælp hver anden uge, så er gennemsnitlige antal minutter pr. uge angivet til 30 minutter. Når der i datasættet står 30 minutter, betyder det således, at modtageren for den pågældende måned vil modtage 129 minutters hjælp (4,3 uger gange 30 minutter)., Der forekommer rækker med værdien '0'. Dette skyldes, at kommunerne indberetter praktisk hjælp og personlig pleje i samme række. Hvis borgeren er visiteret til personlig pleje, men ikke praktisk hjælp, vil der stå '0' i kolonne 'PRAHJ_VIS'. Der forekommer ikke værdier med '.'., Kommentarer til tabel og graf:, Fra 2008 og til 2019 er der sket et fald i den praktiske visiterede hjælp og i antallet af borgere, der modtager praktisk hjælp., Vedr.plejehjemsmodtagere er 'PRAHJ_VIS' ophørt fra 2011 og frem. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer, der er visiteret til praktisk hjælp i eget hjem, Opgørelsen omfatter de personer, der er visiteret til at modtage hjemmehjælp efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned. Antal minutter er et ugentligt gennemsnit pr. måned pr. modtager for hver leverandør. Leverandørtype angiver, om det er en kommunal eller privat leverandør., Værdisæt, PRAHJ_VIS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---visiteret-hjemmehjaelp---eget-hjem/prahj-vis

Overvægt og BMI

Hvor mange danskere er overvægtige? Og hvad er gennemsnitshøjden for mænd og kvinder?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., "Den Nationale Sundhedsprofil 2023" indeholder også oplysninger om vægt - tilgængelig både som , database,  og som publikationer: , Sundhedsdatastyrelsen,   /  , Statens Institut for Folkesundhed, Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har udgivet flere artikler og analyser om udviklingen i højde og vægt, bl.a.:, Vi bliver højere og tungere,  - mænd og kvinders gennemsnitshøjde og -vægt følges fra 1987 og frem (2022) , Andelen af danskere med overvægt, fremskrevet til 2040, – en fremskrivningsanalyse af svær og moderat overvægt (2024), Specielt om børn og unge, Danmarks Statistik har med bidrag fra DTU Fødevareinstituttet udarbejdet en analyse om social ulighed i forekomsten af overvægt hos danske børn: , ”, Ulighed i børneovervægt i Danmark, ” (2021), Analysen supplerer en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) om overvægt hos børn og unge. , SIF står også bag Skolebørnsundersøgelsen, som indeholder data om børn og unges trivsel og helbred - herunder problemer med vægten: , ”, Overvægt og svær overvægt blandt danske børn og unge, ” (2020), Skolebørnsundersøgelsen, udføres hvert fjerde år, senest i 2022 , Sundhedsdatastyrelsen står bag den Nationale Børnedatabase, som bl.a. indeholder data om danske børns højde og vægt:, Om den , Nationale Børnedatabase, Højde og vægt for skolebørn, på esundhed.dk, Internationalt, Eurostats portal Statistics Explained kan benyttes som indgang og vejviser til data om overvægt i Europa: , Se artiklen ", Overweight and obesity - BMI statistics, ", World Health Organization har også data om emnet:, Emneside om , Obesity and overweight, Hvad er gennemsnitshøjden for mænd og kvinder?, Statistisk Årbog 2017 indeholder en tabel med ", Sessionsresultat samt værnepligtiges BMI og højde, " for perioden 2005-2015., Hos Forsvarsministeriets Personelkommandoen er der link til værnepligtiges , gennemsnitshøjde, BMI m.m. gennem årene,  (i boksen "Flere tal" - Statistik fra Forsvarets Dag, )., Statens Institut for Folkesundhed (SIF) indsamler løbende data om danskernes højde og vægt:, I serien ", Ugens tal for folkesundhed, " præsenteres mænd og kvinders gennemsnitshøjde og -vægt fra 1987 og frem til 2021, Resultater fra KRAM-undersøgelsen (2007-2008) viser bl.a. , højde og vægt fordelt på percentiler, [Denne side er senest revideret oktober 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/vaegt

Ofte stillede spørgsmål

Stress og psykiske lidelser

Hvor mange er ramt af stress, og hvor mange har psykiske lidelser i Danmark?

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/stress

Ofte stillede spørgsmål

Statistikdokumentation: Elevregistret

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Susanne Mainz Sørensen , 20 34 51 79 , sms@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Elevregistret 2025 , Tidligere versioner, Elevregistret 2024, Elevregistret 2023, Elevregistret 2020, Elevregistret 2019, Elevregistret 2018, Elevregistret 2017, Elevregistret 2016, Elevregistret 2015, Elevregistret 2014, Elevregistret 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Bemærkninger til Elev2024 (pdf), Big Bang Dokumentation (pdf), Big Bang Rekodning (xlsx), Bemærkninger til ELEV2025 (pdf), Big_Bang_Rekodning (xlsx), Big_Bang_Dokumentation (pdf), Elevregistret (ELEV3) blev etableret i starten af 1970'erne og er et forløbsregister, hvor man kan følge de enkelte studerende gennem deres uddannelseskarriere. Formålet med Elevregistret er at kunne belyse tilgangen til og afgangen fra det ordinære uddannelsessystem samt elevstrømmene i dette., Indhold, Elevregistret (ELEV3) er et forløbsregister hvor man kan følge de uddannelsesprogrammer, som den enkelte studerende har været indskrevet på i løbet af sin uddannelseskarriere. Registret dækker uddannelseskarrierer fra 0. klasse til forskeruddannelser og omfatter studerende ved ordinære uddannelser, der er offentligt regulerede. Siden 2007 findes der også oplysninger om private uddannelser, der er SU-berettigede. Oplysninger om Ph.d.-uddannelser er 1 år forsinkede i forhold til de øvrige data i registret. Voksenuddannelser og uddannelser taget i udlandet er ikke inkluderet i Elevregistret., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilderne til Elevregistret (ELEV3) er oplysninger fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer, som indsamles én gang årligt. Størstedelen af data indsamles som system-til-systemindberetninger. Der er dog enkelte uddannelsesinstitutioner, som indberetter via web-spørgeskemaer. Danmarks Statistik har i samarbejde med systemleverandørerne udarbejdet krav til indberetningsformater, validering og fejlsøgninger. Derudover sker der en omfattende validering af data i Danmarks Statistik., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Elevregistret er oplagt til at belyse tilgangen til og afgangen fra det ordinære uddannelsessystem såvel som elevstrømmene i dette. Elevregistret danner grundlag for mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Uddannelsesoplysningerne i Elevregistret stammer fra institutionernes administrative registre og gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsamlinger. Pålideligheden af de uddannelsesmæssige oplysninger vurderes at være god., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 4 måneder efter slutningen af referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Oplysningerne i elevregistret starter i 1973 og herefter er sammenligneligheden over tid god. Oplysninger om 0 - 7. klasse er dog først i registret fra skoleåret 2006-2007., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Ny statistik offentliggøres årligt i Statistikbanken under emnet , Fuldtidsuddannelser, og på , emnesiden, for uddannelsesstatistik., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/elevregistret

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika

Kontaktinfo, Udenrigsøkonomi , Søren Burman , 30 51 45 62 , SBU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2022 , Tidligere versioner, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2021, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2020, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2019, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2018, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2017, Formålet med udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika er at belyse de virksomheder som engagerer sig i udenrigshandel med tjenester, hvor store de er, hvilke brancher de tilhører og ejerskabsforholdet. Statistikken er udarbejdet siden 2014 og er sammenlignelig indtil 2018 på juridiske enheder frem til 2018. Fra 2019 og frem er statistikken opgjort på økonomiske enheder., Indhold, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika er en årlig opgørelse af karakteristika for de virksomheder, som er involveret i udenrigshandel med tjenester i Danmark. Statistikken er opgjort i værdi og opdeles på tjenestekategorier, brancher, virksomhedsstørrelse og ejerskab. Du kan finde statistikken i statistikbanken under Udenrigsøkonomi. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik hentes årligt fra udenrigshandel med tjenester samt det erhvervsstatistiske register, hvor information om bl.a. antal ansatte og branche findes. Data gennemgår validering ved at sammenholde de underliggende kilder, samt med andre tabeller i statistikken. Data fra begge kilder sammenkøres, hvorefter variable og tabeller dannes til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner, analytikere og virksomheder og kan danne grundlag for analyser om bl.a. globalisering samt give et nærmere indblik i hvilke virksomheder, som står bag Danmarks udenrigshandel med tjenester. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden for udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika er tæt forbundet med usikkerheden for udenrigshandel med tjenester, som knytter sig til usikkerhed ved populationen samt fejlbehæftede indberetninger. Revisionen af statistikken følger i udgangspunktet revisionsrytmen for statistikken Udenrigshandel med tjenester, men hvis der kommer store revisioner i de øvrige kilder, kan statistikken også opdateres som følge af dette., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 10 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udkom første gang i 2017 og indeholder tal fra 2014 og frem. Den er sammenlignelig indtil 2018 på juridiske enheder hvorefter den overgår til økonomiske enheder. Den er fuld sammenlignelig med udenrigshandel med tjenester samt betalingsbalancestatistikkens opgørelse af tjenestehandel med udlandet. Sammenligneligheden med andre statistikker kan påvirkes af branchebegrænsninger i opgørelsen af disse statistikker, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i Statistikbanken, hvor der offentliggøres tal for udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika under emnet , Import og eksport efter virksomhedskarakteristika, . Derudover indgår tallene i diverse publikationer og analyser. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-tjenester-efter-virksomhedskarakteristika

Statistikdokumentation

Transport i rørledninger

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Her kan I uploade jeres indberetning. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter operatører og ejere inden for rørtransport- og infrastrukturvirksomhed oplysninger om transport af olie og gas gennem rørledninger. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse transport af olie og gas gennem rørledninger samt omfang af og investeringer i rørledningsnettet. Statistikken bruges sammen med de øvrige transportstatistikker til overvågning og planlægning af transportsektoren og af ministerier, forskere, EU og brancheorganisationer. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er , 1. august 2025, ., Anmod om længere frist, ., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente et statistik-specifikt regneark som forberedelse til jeres indberetning., Se statistik-specifikt regneark til upload: Transport i rørledninger (Excel), Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Hent statistik-specifikt regneark til udfyldning, Hent statistik-specifikt regneark: Transport i rørledninger (Excel), Upload oplysninger i statistik-specifikt regneark, Udfyld oplysninger i det statistik-specifikke regneark, og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark, Hvem skal indberette – og hvorfor? , Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år alle virksomheder med rørtransportinfrastruktur (4 stk. i 2025) om en lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Det er en totaltælling, hvor alle virksomheder som enten er ejere eller operatører af rørtransportinfrastruktur, skal indberette., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Lille fald i danske lastbilers transportarbejde, 17. december 2025 , Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler faldt 0,5 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,1 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving., Tabeller i Statistikbanken om 'Godstransport med lastbil', Emneside: Godstransport med rørledning., Statistikdokumentation: Godstransport med rørledninger, .

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/transport-i-roerledninger

Statistikdokumentation: Huslejeundersøgelsen

Kontaktinfo, Priser og Forbrug , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , MNE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Huslejeundersøgelsen 2022 , Tidligere versioner, Huslejeundersøgelsen 2021, Huslejeundersøgelsen 2014, Formålet med statistikken Huslejeundersøgelsen er at måle udviklingen i huslejen på lejeboliger. Statistikken indgår i forbrugerprisindekset og anvendes som indikator for prisudviklingen på lejeboliger og til regulering af huslejekontrakter. Undersøgelsen har været udarbejdet siden slutningen af 1950'erne. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af huslejeudviklingen og indeholder oplysninger om huslejeudviklingen før og efter boligstøtte. Til brug for forbrugerprisindekset måles den gennemsnitlige huslejestigning før boligstøtte. Til brug for nettoprisindekset måles den gennemsnitlige huslejestigning efter boligstøtte. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Huslejeundersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit af privatejede og almene lejeboliger, der er udlejet til private husholdninger, samt andelsboliger. Huslejeudviklingen for de almene lejeboliger er baseret på administrative data fra Landsbyggefonden og dækker således hele populationen af almene lejeboliger. Privatejede lejeboliger er dækket af en stikprøve på ca. 110.000 (dog kun ca. 85.000 for 1. kvartal 2022) boliger ud af en population på ca. 500.000 privatejede lejeboliger. Udviklingen af boligafgifter i andelsboliger er dækket med en stikprøve på ca. 600 andelsboliger., Almene lejeboliger og private lejeboliger samt andelsboliger udgør hver især ca. knap halvdelen af det samlede lejeboligmarked mens andelsboliger udgør ca. 10 procent., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med Huslejeundersøgelsen er at måle udviklingen i huslejen for lejeboliger., Huslejeundersøgelsen anvendes primært til beregning af delindeks for huslejeudviklingen i forbruger- og nettoprisindekset samt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP). Huslejeudviklingen anvendes som indikator for prisudviklingen på lejeboliger og til regulering af huslejekontrakter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er ikke muligt at kvantificere usikkerheden i huslejeundersøgelsen, da stikprøven bag ikke er trukket simpelt tilfældigt. Men for de almene lejeboliger er statistikken baseret på populationen af lejeboliger, hvorfor der her ikke er stikprøveusikkerhed. For de private lejeboliger består stikprøven af ca. 110.000 (dog kun ca. 85.000 for 1. kvartal 2022) lejeboliger ud af en population på ca. 500.000 lejeboliger, så her er der begrænset stikprøveusikkerhed. Udviklingen af boligafgifter i andelsboliger er dækket med en stikprøve på ca. 600 andelsboliger, så her er der stikprøveusikkerhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Forbrugerprisindekset inkl. huslejeindekset offentliggøres den 10. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. , Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen er udarbejdet på en ensartet måde siden 1982. Huslejeundersøgelsen er direkte sammenligneligt med tilsvarende huslejeindeks fra andre landes EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Tal for huslejeundersøglesen kan findes i statistikbanken under gruppe 04.1-2 under hhv. forbrugerprisindekset, nettoprisindekset og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/huslejeundersoegelsen

Statistikdokumentation

It-sektoren bider sig fast i Norden

18. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , It-sektoren har stor økonomisk betydning i de fem nordiske lande, Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. I 1999 var der i alt 498.000 ansatte i denne sektor i de fem lande, hvilket svarer til 9 pct. af alle ansatte i den private sektor i Norden. Hver tiende af de ansatte i den private sektor i Sverige er ansat i it-sektoren. Sektoren er dermed størst i Sverige, og derefter følger Finland, Danmark, Norge og Island. Det viser undersøgelsen , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , It-sektoren vokser desuden forholdsvis hurtigt i de fem lande, idet it-sektorens andel af de privat ansatte er vokset fra 7 pct. i 1994 til næsten 9 pct. i 1999 - dermed er antallet af ansatte vokset mere i it-sektoren end i den private sektor i alt. , I it-sektoren havde servicesektoren den største andel af ansatte i 1999 - i alt 352.300 i alle fem nordiske lande. Servicesektoren dækker over engroshandel, telekommunikation og it-konsulentvirksomhed, og specielt i Danmark og Sverige spiller den en betydelig rolle. I de to lande var 12-14 pct. af alle ansatte i servicesektoren ansat inden for it-service i 1999. It-industrien havde 145.750 ansatte i 1999 i de fem lande og spiller specielt en rolle i Finland og Sverige. I de to lande er 10 pct. af de ansatte i industrien ansat inden for it, mens it kun udgør 5 pct. af industrien i Danmark. , Den totale omsætning i it-servicesektoren i de fem lande var ca. 91 mia. ECU i 1999, hvilket svarer til 12-14 pct. af den totale omsætning i servicesektoren i de nordiske lande. For it-industrien var omsætningen cirka 44 mia. ECU -i Finland og Sverige stod it-industrien for 20 og 15 pct. af den samlede omsætning i industrien i 1999. , Eksporten af it-varer var størst i Finland i 2000 , hvor den udgjorde 25 pct. af den samlede eksport, fulgt af Sverige (20 pct.) og Danmark (10 pct.). Den danske eksport af it-varer var i alt på 38,8 mia. kr. i 2000. , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, koster 125 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Vil du vide mere?, Ring til Helle Månsson på 39 17 31 13 eller send en e-post til , hej@dst.dk, . , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, er gratis tilgængelig på , www.dst.dk/ict, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/18-12-2001-it_bidder

Pressemeddelelse

AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB

Navn, AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB , Beskrivende navn, Indberetterens CVR-nummer fra prodjob , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Indberetterens CVR-nummer fra prodjob , Detaljeret beskrivelse, AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB er CVR-nummer fra det eller de til jobbet hørende prodjob. , CVR-nummeret er et otte-cifret entydigt identifikationsnummer, som alle juridiske enheder tildeles i det centrale virksomhedsregister (CVR). Nummeret skal bruges til at identificere virksomheden entydigt over for alle offentlige myndigheder, og det bruges også til at identificere virksomheden over for andre virksomheder. , CVR-nummeret består af otte cifre og indeholder ingen selvstændig information.CVR-nummeret er uændret i hele den juridiske enheds livsforløb., AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB hentes fra Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder: VPJ_CVR_NR. , CVR-nummeret er tilført eIR fra det erhvervsstatistiske register (ESR) vha. SE-nr. på den indberetningspligtige til SKATs eIndkomst. SE-nr. er en administrativ enhed oprettet i SKAT. Nummeret er entydigt, er ikke informationsbærende og tildeles maskinelt. De fleste juridiske enheder har ét SE-nr., men især større juridiske enheder kan have flere. For de fleste virksomheders vedkommende , der kun har ét SE-nummer, er SE-nummeret lig med CVR-nummeret. , Beskæftigelse for lønmodtagere henter CVR-nummeret fra prodjob-tabellen i eIR. Èt Et job kan være komprimeret sammensat på basis af flere prodjob. Har disse prodjobaf mere end indberetninger med forskellige ét CVR-nr., , hvis de er placeret på samme arbejdssted. I så fald vælges det CVR-nr., der har det største smalle lønbeløb (AJO_SMALT_LOENBELOEB). , ANVENDELSE af AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB:, CVR-nr. anvendes til identifikation af en virksomhed (juridisk enhed)., DATABRUD inden for AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB: der er ingen databrud, VALIDERING af AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB:, I sjældne tilfælde vurderes det i produktionen af bBeskæftigelse for lønmodtagere, at det af ESR (det erhvervsstatistiske register) tilførte CVR-nr. ikke svarer til den enhed, der er arbejdsgiver, og CVR-nr. kan i så fald blive korrigeret., Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-cvr-nr-fra-prod-job

Statistikdokumentation: Autohandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet)

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Hent statistikdokumentation som pdf, Autohandelens omsætning fordelt på varegrupper 2015 , Tidligere versioner, Formålet med denne statistik er at belyse omsætningsstrukturen indenfor branchegruppen Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf., Indhold, Statistikken offentliggøres for 11 underbrancher til , Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, samt for 13 hovedvaregrupper. Der offentliggøres relative fordelinger af branchernes omsætning fordelt på varegrupper samt varegruppernes omsætning fordelt på brancher. Statistikken er baseret på data fra alle større virksomheder og en stikprøve af de resterende virksomheder inden for Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf. De udvalgte virksomheder er blevet spurgt om deres omsætning og fordeling af omsætningen på forskellige varegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles data om omsætning og omsætningsfordeling på en række varegrupper fra en stikprøve på ca. 2.000 virksomheder inden for branchegruppen , Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, . Virksomhederne indberetter via en online blanket. De indberettede data fejlsøges ved fx at sammenligne udviklingen i omsætningen blandt virksomheder, der ligner hinanden. Det indsamlede data opregnes til populationen ved bl.a. at inddrage oplysninger om den samlede momspligtige omsætning for det pågældende år inden for branchegruppen , Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, . , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges primært af Eurostat, da den er EU-forordningsbestemt. Endvidere kan undersøgelsen være interessant for virksomheder i branchegruppen Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, i det omfang undersøgelsen tillader virksomhederne at sammenligne deres egen virksomhed med branchen. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er knyttet en vis stikprøveusikkerhed til resultaterne, da undersøgelsen er baseret på en stikprøve. Desuden er der usikkerhed, som følge af bortfald, forkert indberettede tal og misforståelser samt fejlklassifikationer vedr. branche. Dette er søgt minimeret bl.a. ved gentagne rykninger ved manglende indberetninger, samt ved gennemgribende kontrol af de indberettede tal., Generelt bygger spørgsmålene i skemaet på den europæiske statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation CPA 2008, dog med en tilpasning til danske forhold. Det kan hæfte en usikkerhed ved fordelingen af omsætningen på varegrupper, da undersøgelsens fordeling af varegrupper ikke helt svarer til virksomhedernes fordeling., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres først gange i 2016 med referencesåret 2015. Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. Der offentliggøres kun foreløbige tal. Til EU vil endelige data leveres ultimo juni 2017. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der kan være problemer med at sammenligne tallene over længere tid. Dette skyldes blandt andet, at undersøgelsen kun gennemføres hvert femte år. Desuden er branchekoder og opgørelsesmetode blevet ændret gennem årene. Undersøgelsen kan sammenlignes med tilsvarende tal for de andre EU-lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Statistikbanken, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/autohandelens-omsaetning-fordelt-paa-varegrupper--afsluttet-

Statistikdokumentation