Søgeresultat

Statistikdokumentation: Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Lene Riberholdt , 23 60 62 18 , LRI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse 2023 , Tidligere versioner, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse 2021, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse 2020, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse 2017, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse 2014, Formålet med statistikken Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse er at følge årgange af elever med afgang fra enten grundskole eller en gymnasium (STX, HHX, HTX eller HF-eksamen) år for år på deres vej gennem det samlede ordinære uddannelsessystem. Den yngste årgang kan følges 3 måneder efter eksamen. Den nuværende uddannelsesstatistik er første gang indsamlet pr. oktober 1973. Den første forløbsundersøgelse blev offentliggjort i marts 1978 med oplysninger om studenter-/hf'er fra årgang 1973-74., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse, hvordan årgange af elever med afgang fra enten grundskolen eller gymnasium (STX, HHX, HTX og HF-eksamen) finder deres vej gennem uddannelsessystemet. Ved afgang forstås elever fra enten grundskolen eller gymnasiet, der forlader uddannelsen uden efterfølgende at fortsætte på en uddannelse af samme type igen. , Det opgøres år for år, hvor stor en andel af hver årgang, der enten er i gang med en uddannelse, har fuldført en uddannelse, har afbrudt en uddannelse eller ikke er registreret med en uddannelsesaktivitet. Oplysningerne opgøres efter køn alder, herkomst og geografi. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken dannes på baggrund af Elevregisteret og validering og databehandling sker primært i forbindelse med dannelsen af dette register. Oplysningerne i Elevregisteret stammer primært fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer, hvorfra oplysninger indsamles en gang om året. Størstedelen af data indsamles som system-til-systemindberetninger. Der er dog enkelte uddannelsesinstitutioner, som indberetter via web spørgeskemaer. Danmarks Statistik har i samarbejde med systemleverandørerne udarbejdet krav til indberetningsformater, validering og fejlsøgninger. Derudover sker der en omfattende validering af data i Danmarks Statistik. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken belyser overgangene fra grundskoleuddannelser og gymnasiale uddannelser til videre uddannelsesforløb i det ordinære uddannelsessystem. Overgangene kan ses i både et geografisk og et tidsmæssigt perspektiv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Uddannelsesoplysningerne i det integrerede elevregister, som udgør hele fundamentet for denne statistik, stammer fra institutionernes administrative registre og gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsamlinger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkerne udgives et halvt år efter referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Danmarks statistik har udgivet forløbsstatistik for grundskole- og gymnasieelever siden 2001 og sammenligneligheden over tid er god. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Uddannelsesforløb, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/fra-grundskole-og-gymnasium-til-fortsat-uddannelse

Statistikdokumentation

Fiskeri

Hvor mange fiskefartøjer findes der i Danmark, og hvilke fisk fanges der flest af? Her finder du statistikken om fiskeri.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/fiskeri-og-akvakultur/fiskeri

Emneside

2021 sætter rekord for booking af feriehuse i julemåneden

Der er lagt op til mange jule- og nytårsfester i feriehusene i år, hvor der sættes rekord i antal bookinger for december måned. Det er især tyske gæster, der har planlagt juleferien i danske feriehuse., 8. december 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mens kalenderlysene tæller ned til d. 24. december, er kalenderne så fulde i de danske feriehuse, at det sætter ny rekord i antal bookinger for december nogensinde. 22.669 husuger er der booket i alt, hvilket er næsten dobbelt så mange som i 2016, hvor antallet lød på 11.818. Det tal er steget hvert år siden, og det er især tyskerne, der fyrer op i pejsen i feriehusene over juleferien., ”Der er tradition for, at mange tyskere holder deres juleferie i danske feriehuse, men i år har rekordmange altså udsigt til at indtage julemiddagen og hoppe ind i det nye år i et dansk feriehus. Det skyldes nok, at feriehusene giver mulighed for ferie i en privat sfære med god afstand til andre, hvilket er eftertragtet i disse COVID-19-tider,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Hvor danskere står for 4.593 bookede husuger i december, har de tyske gæster booket 17.276 husuger., Bookede husuger i december (ved udgangen af oktober),   , Kilde: , FERIEH2, Tyskerne fejrer nytår i Danmark, Dykker man ned i de enkelte dage i december, er der en tydelig forskel på feriemønstret for de danske og tyske gæster i dagene omkring jul og nytår. Antallet af overnatninger ligger stabilt for begge nationaliteter de første uger af december, og vi ser en markant stigning i dagene lige inden jul, men så stopper ligheden i opholdene herefter., ”De danske gæster topper lillejuleaften og juleaften med lige over 2.000 huse booket begge dage. Men mens mange danskere pakker julegaverne sammen og begynder at rykke hjem igen allerede 1. juledag, bliver de tyske turister ved med at komme hertil for at hoppe ind i det nye år på dansk grund,” siger Paul Lubson., ”Faktisk topper tyskernes bookinger for december nytårsaften. I hele 12.474 danske feriehuse kan tyske gæster se frem til at byde det nye år velkomment,” tilføjer han., Antal huse booket i december (ved udgangen af oktober),   , Kilde: Særkørsel , Om tallene:, Husuger er opgjort i hele uger fra lørdag til lørdag og opdeles ikke i individuelle bookinger. , Tallene for bookinger i december bliver opgjort i oktober og indsendt til Danmarks Statistik d. 1. november. , Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 30 55 67 48 eller , pal@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-08-feriehuse-i-juleferien

Bag tallene

Statistikdokumentation: Danske datterselskaber i udlandet

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Alina Grecu , 30 55 18 24 , AGC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Danske datterselskaber i udlandet 2023 , Tidligere versioner, Danske datterselskaber i udlandet 2022, Danske datterselskaber i udlandet 2021, Danske datterselskaber i udlandet 2020, Danske datterselskaber i udlandet 2019, Danske datterselskaber i udlandet 2018, Danske datterselskaber i udlandet 2017, Danske datterselskaber i udlandet 2016, Danske datterselskaber i udlandet 2015, Danske datterselskaber i udlandet 2013, Danske datterselskaber i udlandet 2012, Formålet med statistikken Danske datterselskaber i udlandet er at belyse det danske erhvervslivs aktiviteter i udlandet, gennem oplysninger om deres datterselskaber. Statistikken bidrager med væsentlig viden om globaliseringens udvikling og betydning for det danske erhvervsliv. Statistikken er sammenlignelig fra 2007 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af danske datterselskaber i udlandet som ejes eller kontrolleres af en dansk modervirksomhed, samt antal ansatte i disse selskaber. Antal datterselskaber og antal ansatte opdeles efter branche og efter, hvilket land de er lokaliseret., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt ved hjælp af spørgeskemaer blandt samtlige danske selskaber, som ejer datterselskaber i udlandet. Det indsamlede data valideres både i indsamlingen og efterfølgende for at sikre en høj kvalitet af datagrundlaget for statistikken., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere af statistikken er ministerier og andre offentlige institutioner samt internationale organisationer såsom OECD og EU-Kommissionen. Herudover også medier, brancheorganisationer og andre med interesse for globalisering og dansk erhvervslivs engagement i udlandet., Der er ikke gennemført direkte brugertilfredshedsundersøgelser af denne statistik, men brugere af statistikken udtrykker tilfredshed med statistikken og dens værdi., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsens resultater bygger på indberetninger fra alle relevante danske modervirksomheder med udenlandske datterselskaber. Der er ikke anvendt en nedre aktivitetsgrænse. Således er antallet af modervirksomheder i statistikken ca. 5.000 og antallet af udenlandske datterselskaber ca. 14.000., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Danske datterselskaber i udlandet offentliggøres ca. 14 måneder efter kalenderårets afslutning. Oplysningerne til statistikken indhentes i perioden juni-november. Danske datterselskaber i udlandet offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udarbejdes også i andre europæiske lande. Pga. metodiske forskelligheder kan man ikke direkte sammenligne den danske offentliggørelse med tal i Eurostats databaser. Den danske offentliggørelse dækker alle modervirksomheder i Danmark, som ejer/kontrollerer udenlandske datterselskaber, uanset ultimativt ejerland, mens tal i Eurostat udelukkende omhandler modervirksomheder, som har indsamlingslandet som ultimativt ejerland., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Danske datterselskaber i udlandet, . Se mere på statistikkens , emneside, eller på Danmarks Statistiks hjemmeside om , Internationale virksomheder, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danske-datterselskaber-i-udlandet

Statistikdokumentation

Publikum er tilbage på lægter og tilskuerpladser

Borgerne har fundet vej tilbage til kulturinstitutioner og idrætsbegivenheder efter COVID-19-nedlukningerne. Det viser den nye publikation ’Kultur 2021/2022’ fra Danmarks Statistik., 29. marts 2023 kl. 8:00 ,  , Coronapandemien havde stor indflydelse på borgernes muligheder for at deltage i kulturaktiviteter. Det gjaldt fx både til sportskampe, i teatrene og på bibliotekerne., På lægterne i den danske Superliga i herrefodbold er tilskuerne vendt tilbage, og det totale tilskuertal i sæsonen 2021/2022 endte på 1,7 mio. tilskuere, mens der i sæsonen 2018/2019 var 1,6 mio. tilskuere til superligakampe. , Også scenekunsten har fået sine tilskuere tilbage. I fjerde kvartal 2019 havde 27 pct. af befolkningen overværet scenekunst i teatret eller det offentlige rum, men på grund af nedlukninger, forsamlingsforbud og øvrige restriktioner faldt andelen til 13 pct. i fjerde kvartal 2020. Efterfølgende er andelen steget igen til hhv. 22 og 24 pct. for samme periode i 2021 og 2022 og nærmer sig dermed niveauet før coronapandemien., Også bibliotekerne oplevede ændringer i befolkningens vaner som følge af nedlukninger. Her bevægede brugerne sig fra print til digital., ”Pandemien påvirkede vores måde at bruge kulturen på i mange henseender. Fx steg antallet af digitale biblioteksudlån fra eReolen med 2,5 mio. udlån fra 2019 til 2020. Det svarer til en stigning på godt 50 pct. Man kan sige, at COVID-19 sparkede gang i en tendens, der i forvejen var i opblomstring, og sidenhen er de digitale udlån fortsat med at stige,” siger Maria Pedersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Fra 2020 til 2021 var stigningen i lån fra eReolen 8 pct., og antallet af digitale biblioteksudlån er med 8,2 mio. udlån i 2022 markant over niveauet før pandemien., Læs mere i publikationen , Kultur 2021/2022, , der blandt andet også indeholder følgende pointer:, Staten og kommunerne bevilligede tilsammen 26,4 mia. kr. til biblioteker, scenekunst, museer, idræt og andre kulturelle formål i 2022. I 2022 blev der brugt 4.500 offentlige kulturkroner pr. indbygger., Næsten alle (95 pct.) lytter, læser eller ser nyheder i Danmark, og fire ud af fem gør det flere gange om dagen, dagligt eller næsten dagligt., Der blev solgt 6,6 mio. biografbilletter i løbet af 2021. Den mest populære film var ’No time to die’ med over 1 mio. solgte billetter., Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Maria Pedersen på , mrp@dst.dk, eller tlf. 3917 3635.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-03-29-publikum-er-tilbage-paa-laegter-og-tilskuerpladser

Pressemeddelelse

Hver femte er digitalt udfordret

10 pct. af befolkningen vurderer selv, at de ikke har digitale kompetencer til at begå sig på internettet, mens 13 pct. ikke ved, hvordan man installerer en app, viser ny publikation., 29. marts 2023 kl. 8:00 ,  , 18 pct. af de 15-89-årige, svarende til næsten 900.000 personer, er digitalt udfordrede. Det viser resultater i den nye publikation , ’It-anvendelse i befolkningen’, fra Danmarks Statistik. ”Digitalt udfordrede” er i denne undersøgelse defineret som personer, der enten selv vurderer, at de slet ikke eller kun i mindre grad er rustet til at bruge internettet med deres nuværende digitale færdigheder, eller personer der ikke ved, hvordan man installerer en app., Andelen af udfordrede personer stiger med alderen og er lavest blandt personer under 45 år. Det er især de ældre aldersgrupper, der har svært ved at navigere på internettet samt at installere apps. For 75-79-årige er det halvdelen, der er digitalt udfordret, mens det for 80-årige og op gør sig gældende for mindst tre ud af fire personer., ”De yngre aldersgrupper har haft computere, mobiltelefoner, tablets og spillekonsoller til rådighed fra en tidlig alder og er derfor naturligt bedre til at begå sig digitalt end ældre aldersgrupper, der først har stiftet bekendtskab med digitale løsninger i en moden eller sen alder,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Tre fjerdedele af gruppen af digitalt udfordrede ved ikke, hvordan man installerer en app, og 70 pct. vurderer slet ikke eller kun i mindre grad at være rustet til at bruge internettet. Omkring halvdelen af gruppen vurderer, at de ikke har de nødvendige kompetencer til at være på nettet, samtidig med at de ikke ved, hvordan man installerer en app på en tablet eller en smartphone., Læs mere om befolkningens brug af it i publikationen , ’It-anvendelse i befolkningen’, . Heraf fremgår det bl.a. også, at:, •, 1,8 millioner borgere anvender ’smart home’-produkter i 2022. Det svarer til 42 pct. af de 16-74 årige., •, 98 pct. bruger kontantløse betalinger i 2022. Kortbetaling er mest udbredt med 97 pct. Den næstmest udbredte betalingsmåde er mobilbetaling med 84 pct. og 62 pct. betaler stadig med fysiske mønter og sedler en gang imellem. , •, 85 pct. af de 16-74-årige bruger sociale medier, en stigning fra 55 pct. i 2011., Har du spørgsmål til tallene i publikationen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent i Danmarks Statistik Agnes Tassy på , ata@dst.dk, eller tlf. 3917 3144.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-03-29-hver-femte-er-digitalt-udfordret

Pressemeddelelse

Bredere dataadgang ledsages af nye regler for e-mailadresser

Forskningsservices nye tiltag med bredere dataadgang skaber større og mere fleksible forskningsprojekter – men samtidig øges behovet for at styrke koblingen mellem de ansvarlige institutioner og deres brugere. Derfor skærper Forskningsservice snart kravene til brug af e-mailadresser. Den præcise tidsplan for ændringen offentliggøres i sensommeren 2025, men både autorisationsansvarlige og brugere kan allerede nu forberede sig., 18. september 2025 kl. 9:30 , Af , Sabrina Hilstrøm, Gennem foråret 2025 har Forskningsservice arbejdet målrettet på at skabe bedre rammer for komplekse forskningsprojekter. Det betyder, at brugere af Danmarks Statistiks mikrodataordninger nu har mulighed for at formulere bredere projekter, hvilket åbner op for flere analyser inden for samme projekt samt større fleksibilitet til både iterative og eksplorative analyser., Men samtidig stiller den bredere adgang krav om en mere kontrolleret og entydig tilgang til data. Som Nikolaj Borg Burmeister, kontorchef i Forskningsservice, forklarer:, - ”Mange brugere benytter i dag gratis webmail-adresser som Gmail og Hotmail eller udenlandske e-mailadresser. Det gør det vanskeligt entydigt at identificere brugerne og sikre deres tilknytning til autoriserede institutioner, som har det overordnede ansvar for dataadgangen.”, For at sikre, at dataadgangen sker under kontrollerede forhold med en klar kobling mellem brugere og ansvarlige institutioner, skærper Forskningsservice derfor snart kravene til e-mailadresser. En detaljeret tidsplan offentliggøres i sensommeren 2025., Skærpede krav til e-mailadresser – hvad indebærer det?, Alle brugere skal ved indførelsen af det skærpede krav være registreret med en e-mailadresse tilhørende en autoriseret institution. Det vil sige, at man som bruger skal være oprettet med en e-mailadresse tilknyttet den autoriserede institution, man arbejder under. Private og gratis webmailadresser – såsom Gmail og Hotmail – samt udenlandske e-mailadresser og adresser fra ikke-autoriserede institutioner må derefter ikke anvendes.  Nikolaj Borg Burmeister uddyber:, -”Hvis du samarbejder med flere institutioner, kan du godt være oprettet med en e-mailadresse fra en anden autoriseret institution. Men hvis adressen stammer fra en ikke-autoriseret institution, skal du have en e-mailadresse udstedt af den institution, der ejer projektet.”, Hvad kan du gøre allerede nu?, Det er allerede muligt at forberede sig – både som bruger og som autorisationsansvarlig. Forskningsservices anbefalinger er:, Som bruger:, Tjek, hvilken e-mailadresse du er registreret med. Hvis du bruger en privat eller udenlandsk mailadresse, bør du skifte til en e-mail fra din autoriserede institution, hvis du har mulighed for det., Som ansvarlig for autorisationer:, Kortlæg hvilke maildomæner der gælder for din institution. Identificer brugere, som skal have ny mailadresse, og lav en plan for, hvordan I sikrer, at kravet bliver opfyldt. Det anbefales desuden at rydde op i gamle og inaktive brugere i Danmarks Datavindue for at skabe et mere sikkert og overskueligt miljø., Yderligere information, For spørgsmål eller yderligere vejledning kan Forskningsservices Callcenter eller din kontaktperson i Forskningsservice kontaktes. Den endelige plan vil blive offentliggjort senere i 2025, så det anbefales at afvente denne i forbindelse med konkrete sager.,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/bredere-dataadgang-ledsages-af-nye-regler-for-emailadresser

Kulturområdets økonomi

Statistikken Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning er opgjort i en nationalregnskabsmæssig ramme og giver et samlet mål for erhvervenes produktion, bruttoværditilvækst (BVT), import, eksport og beskæftigelse. Statistikken om offentlige bevillinger til kulturelle formål viser, hvor store beløb det offentlige, dvs. staten og kommunerne, har afsat til kulturelle formål. Bevillingerne går til forskellige kulturemner som fx idræt, biblioteker, radio-tv, scenekunst, museer og musik. Statistikken om Kulturministeriets udbetalinger viser fordelingen af de statslige kroner, der fordeles inden for Kulturministeriets område. , Introduktion, Formålet med statistikken om De Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomisk betydning er at vise, hvor meget de kulturelle og kreative erhverv betyder i dansk økonomi opgjort i en nationalregnskabsmæssig ramme. Begreber fra nationalregnskabet som produktion og bruttoværditilvækst (BVT) er knyttet til klassifikationerne af kulturelle og kreative erhverv. Det er et mål at afspejle ikke alene den direkte aktivitet i de kulturelle og kreative erhverv, men også den indirekte aktivitet i andre brancher som understøtter disse erhverv. , Offentlige bevillinger til kulturelle formål dækker over det offentliges, (staten og kommunerne) kulturbudget og viser de bevillinger, der gives til kulturinstitutioner, projekter og enkeltpersoner, og anvendes til drift af institutioner, tilskud til konkrete aktiviteter/projekter, legater, anlægsopgaver, distributionsstøtte mv., Kulturministeriets udbetalinger viser fordelingen af de statslige kroner, der fordeles inden for Kulturministeriets område. Pengene fordeles til kulturinstitutioner, projekter, kunstnere m.fl. Pengene fordeles til drift og konkrete aktiviteter samt som biblioteksafgift, legater m.m. I Udbetalingsstatistikken medregnes pengene på det tidspunkt, hvor rådigheden over pengene overgår til modtageren.,  , Dokumentation, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Kulturministeriets udbetalinger, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Offentlige kulturbevillinger (BEVIL02), Hent flere tal i Statistikbanken om Kulturministeriets udbetalinger (KUBS01), Relateret indhold i Kulturområdets økonomi, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Anders Yde Bentsen, Telefon: 40 33 68 81, Mail: , ayb@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/kulturomraadets-uddannelse-oekonomi-og-beskaeftigelse/kulturomraadets-oekonomi

Emneside

Nyt banebrydende register giver nye forskningsmuligheder på uddannelsesområdet

Har størrelsen på en klasse betydning for elevernes karakterer? Har kønsfordelingen? Og hvor skal politikerne sætte ind, hvis de skal vende det faldende elevoptag på erhvervsskolerne? Det er spørgsmål, som forskere nu kan nærme sig svarene på med det udvidede Lærer-elev-register., 15. marts 2024 kl. 9:30 ,  , Danmarks Statistik har netop lanceret en opdateret version af det såkaldte Lærer-elev-register, der fra maj bliver udvidet med omfattende data fra de danske ungdomsuddannelser., Udvidelsen af registret vil give forskere og interessenter helt nye muligheder for at analysere effekter og sammenhænge mellem elever, lærere, klassekammerater, karakterer og – ikke mindst – frafald og omvalg på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. , ”Med de nye data om ungdomsuddannelserne får forskerne adgang til et register med en helt ny bredde og dybde på området, der giver nye muligheder for at krydse data på tværs,” siger Christian Vittrup, ledende chefkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Det nye register åbner for, at man kan undersøge sammenhænge på et detaljeniveau, som man ikke tidligere har haft mulighed for. Det kunne fx være, hvilke faktorer der er medbestemmende for elevernes valg eller fravalg af ungdomsuddannelse efter 9.-10. klasse.”, Stort potentiale for forskning, Og især på erhvervsuddannelserne er man spændt på at se, hvad det nye register kan tilvejebringe af fremtidig forskning. I forbindelse med lanceringen udtaler Jesper Nielsen, direktør i Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, bl.a.: , ”Hele erhvervsskoleområdet er ret komplekst. Vi har mange uddannelser og mange forskellige målgrupper af elever. Jeg tror, at registeret vil være godt til at dykke ned i de specifikke målgrupper og afprøve nogle forskellige hypoteser. Fx om elever falder fra af de grunde, som vi tror. Det kunne vi ikke før, og det er der et kæmpe potentiale i.”, Nogle forskere har allerede fået adgang til det nye register. Én af dem er Andreas Bjerre-Nielsen, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, hvis forskningsgruppe bl.a. ser på, hvilke typer elever der har højest udbytte af dygtige lærere., ”Med de nye data fra Lærer-elevregistret kan vi begynde at tænke data som et laboratorium, hvori vi kan studere, hvordan social eksponering - fx over for klassekammerater og lærere - vil påvirke elevernes fremtidige liv,” siger Andreas Bjerre-Nielsen. , ”Vi ved, at uddannelse spiller en stor rolle, men vi kender ikke den nøjagtige betydning af fx god undervisning eller forskellige klassesammensætninger. Det kan vi potentielt finde ud af nu.”,  , Om Lærer-elev-registeret, Det er muligt for autoriserede forskere at få adgang til det udvidede Lærer-elev-register gennem Danmarks Datavindue, og datakonsulenter i Danmarks Statistik (DST Consulting) kan udføre specifikke analyser for alle, som er interesseret i data på området. , Registret forventes at blive udvidet med data fra dagtilbuddene (vuggestuer og børnehaver) inden udgangen af 2024., Læs mere om Danmarks Datavindue

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-03-15-nyt-banebrydende-register-giver-nye-forskningsmuligheder-paa-uddannelsesomraadet

Pressemeddelelse

Beskæftigelsen stiger for indvandrere fra ikke-vestlige lande

Siden 2015 har indvandrere fra ikke-vestlige lande oplevet en betydelig stigning i beskæftigelsen. Det viser publikationen ’Indvandrere i Danmark 2023’, som Danmarks Statistik udgiver i dag., 12. december 2023 kl. 8:00 ,  , Beskæftigelsesfrekvensen i 2021 var 69 pct. for mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande mod 53 pct. i 2015, mens den for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande var 58 pct. 2021 og 45 pct. i 2015., Beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse var 81 pct. for mænd og 78 pct. for kvinder i 2021 samt 77 pct. for mænd og 73 pct. for kvinder i 2015. Selvom forskellen er mindsket, er beskæftigelsen for indvandrere fra ikke-vestlige lande dermed fortsat under niveauet for personer med dansk oprindelse., Den branche med højeste andel mandlige beskæftigede indvandrere er hotel- og restaurationsbranchen, hvor over hver tredje mandlige beskæftigede (37 pct.) er indvandrer, mens det samme gælder for 23. pct. af de beskæftigede inden for branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri., Den branche med højest andel af kvindelige indvandrere er rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. Her er hver tredje medarbejder eller 33 pct. kvindelig indvandrer. En høj andel kvindelige indvandrere findes også i branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri (32 pct.)., Vejen gennem uddannelssystemet, Kvinder med dansk oprindelse og kvindelige efterkommere fra vestlige lande får de bedste studentereksamener, Med gennemsnitskarakterer på 7,8 og 7,7 får kvinder med dansk oprindelse og kvindelige efterkommere fra vestlige lande de højeste karakterer til studentereksamen. , For mændene har de samme grupper de højeste gennemsnitskarakterer. Men med et gennemsnit på 7,2 for mandlige efterkommere fra vestlige lande og 7,0 for mænd med dansk oprindelse ligger de lavere end de kvindelige studenter. De laveste gennemsnitskarakterer med 5,5 for mændene og 6,2 for kvinderne findes for efterkommere fra ikke-vestlige lande., For landet som helhed er andelen af indvandrere og efterkommere på almen- og erhvervsgymnasier på 13. pct. Blandt de kommuner, der tilbyder en gymnasial uddannelse, har 26 en andel over gennemsnittet, mens 63 kommuner har en andel, der ligger under landsgennemsnittet., De højeste andele af indvandrere og efterkommere på almen- og erhvervsgymnasier findes i kommuner i hovedstadsområdet, mens langt hovedparten af kommunerne på Fyn og i Jylland har andele af indvandrere og efterkommere på gymnasierne under gennemsnittet., Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Jørn Korsbø Petersen på telefon 20 11 68 64 eller , jkp@dst.dk, eller afdelingsleder Dorthe Larsen på telefon 23 49 83 26 eller , dla@dst.dk, ., Læs hele publikationen "Indvandrere i Danmark" her: , www.dst.dk/publ/Indvandrereidk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-12-beskaeftigelsen-stiger-for-indvandrere

Pressemeddelelse