Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3511 - 3520 af 4867

Kapitalpension og pensionsafkast gav højere skatteindtægter i 2014

29. september 2015 kl. 9:00 , , Den danske stat fik i 2014 et skatteprovenu på 980 mia. kr., hvilket er en stigning på 8,6 pct. ift. året før. Stigningen skyldes i høj grad øgede indtægter fra kapitalpensionsafgiften og pensionsafkastskatten. Omlægningen af kapitalpensionsafgiften indbragte flere penge i statskassen, fordi kapitalpensionen nu beskattes ved indbetaling frem for ved udbetaling. I forbindelse med omlægningen blev der endvidere givet skatterabat ved at fremskynde skattebetalingen på hidtidige indbetalinger. Pensionsafkastskatterne steg, fordi stigende aktiekurser gav større pensionsafkast, så de gik fra et meget lavt niveau i 2013 til et højt niveau i 2014., Det viser publikationen , Skatter og afgifter 2015, , som Danmarks Statistik udgiver i dag. Bogen giver et samlet overblik over udviklingen i skatter og afgifter – både over tid og i forhold til resten af OECD-landene., I 2014 udgjorde skatter og afgifter 87 pct. af de samlede indtægter til stat, kommuner, regioner samt sociale kasser og fonde. Skatteindtægterne er den vigtigste kilde til finansiering af de offentlige udgifter, og der er derfor en tæt sammenhæng mellem det samlede skatteprovenu og niveauet for de offentlige udgifter og overskuddet på de offentlige finanser., Større indtægter fra både person- og selskabsbeskatning fra 2012-13, Med en stigning på 12,9 mia. kr. indbragte personskatterne 446,2 mia. kr. i 2013. Stigningen skyldes tre forskellige forhold. Der var flere mennesker, der betalte personskat. Indkomsten steg generelt, så der var mere at betale af, og endelig steg skattesatserne fra 2012 til 2013., Også selskabsskatterne bidrog med flere penge til statskassen, fordi erhvervslivet tjente flere penge. Selskabsskatterne steg fra 48,7 mia. kr. i 2012 til 51,3 mia. kr. i 2013., Skattetrykket stadig i top internationalt, Med et skattetryk på 48,6 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2013 er det danske skattetryk fortsat det højeste inden for OECD. På anden og tredjepladsen kommer Frankrig og Belgien inden vores skandinaviske naboer Finland og Sverige. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at skattetrykket er påvirket af store forskelle på, hvordan forskellige lande organiserer skatter og afgifter. Fx bliver overførselsindkomster beskattet i Danmark, men ikke i alle lande. Danskerne betalte i gennemsnit 163.700 kr. i skat i 2013., Publikationen kan hentes gratis på Danmarks Statistiks , hjemmeside, . For yderligere information er du velkommen til at kontakte Per Svensson på tlf.: 39 17 34 53, , psv@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-09-29-kapitalpension-og-pensionsafkast-gav-hoejere-skatteindtaegter-i-2014

Pressemeddelelse

Elektroniske bøger om statistik bliver gratis

Tema-bøger fra Danmarks Statistik bliver nu gratis i net-versionen. Det samme gør de fleste års-publikationer., 23. august 2007 kl. 0:00 , , Fremover vil man på Danmarks Statistiks hjemmeside kunne hente gratis elektroniske udgaver af Danmarks Statistiks tema-publikationer og også af de fleste års-publikationer. Samtidig sænkes priserne på papirudgaverne af de samme bøger. , Første gratis bog bliver Indkomster 2005, som udkommer 30. august. Hen over efteråret kan man så glæde sig til andre gratis publikationer som Færdselsuheld 2006, Landbrug 2006, en ny publikation om turisme samt Befolkningens udvikling 2006. , , Borgerhensyn, Danmarks Statistik har en relativt stram økonomi, hvor det er nødvendigt at skaffe indtægter fra kunder for at få butikken til at løbe rundt. Umiddelbart kan det derfor forekomme besynderligt at forære tallene væk, men andre hensyn vejer tungere, siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , - Det er vigtigt, at borgerne har nem og gratis adgang til vores tal. Det kan også have betydning for kvaliteten af den offentlige og politiske debat, at så mange som muligt har mulighed for at sætte sig ind i de tal, der beskriver vores samfund, siger han. , , Gode erfaringer med gratis tal, I forvejen har Danmarks Statistik gode erfaringer med at gøre adgangen til tal gratis. Da betalingen for at bruge Statistikbanken blev fjernet i 2001, steg besøgene på hjemmesiden kraftigt - og det har de gjort lige siden. Statistisk Årbog har også i nogen tid kunnet hentes gratis på hjemmesiden i pdf-format, og netversionen har i dag flere brugere end den trykte version. , Når den nye prispolitik træder i kraft, vil mange tidligere udgivne publikationer også kunne hentes gratis, hvis de findes i pdf-format. Det gælder for eksempel tema-publikationer som De ældre og arbejdsmarkedet, Privatøkonomi og uddannelse eller Familie og arbejdsliv. , - Læsning af vores temapublikationer kan ofte være en god og relativt let måde at skaffe sig viden om et bestemt område. Og så kan man jo altid bagefter finde de allernyeste tal i Statistikbanken, siger Jan Plovsing. , De gratis glæder har dog en grænse. Statistiske Efterretninger, Statistikservice, Konjunkturstatistik og Statistisk Tiårsoversigt vil man skulle betale for som hidtil. , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik.., Denne artikel er offentliggjort 23. august 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-08-23-Elektroniske-publikationer-bliver-gratis

Bag tallene

Væksten i dansk tøjeksport drives af Tyskland

Mens flere store byer verden over holder modeuger, kan den danske tøjbranche glæde sig over stigende eksport til især Tyskland og EU, viser tal fra Danmarks Statistik., 16. februar 2018 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Værdien af , dansk tøjeksport, er steget med 38 pct. siden 2007 til 29,1 mia. kr. i 2017. Stigningen skyldes især øget tøjeksport til EU-landene, hvor eksporten i 2017 var 41 pct. højere end før finanskrisen i 2007 målt i løbende priser. I 2017 eksporterede danske virksomheder tøj til EU-landene for 24,9 mia. kr. I 2007 var tallet 17,6 mia. kr., viser nye tal fra Danmarks Statistik., Kilde: , Danmarks Statistik, udenrigshandel, Tyskland er den største importør af dansk tøj. I 2017 eksporterede danske virksomheder for 9,1 mia. kr. tøj til vore sydlige naboer. Det er 97 pct. mere end de 4,6 mia. kr., som virksomhederne i tøjbranchen eksporterede for til Tyskland i 2007. , Det næststørste marked for den danske tøjbranche er Sverige, som importerede dansk tøj for 3,6 mia. kr. i 2017. Her er markedet vokset med 15 pct. siden 2007., Kilde: , Danmarks Statistik, udenrigshandel, Resten af verden følger med, Eksporten til lande uden for EU er også steget fra 2007 til 2017. Hvor eksporten i 2007 lå på 3,5 mia. kr., var den steget med 23 pct. til 4,3 mia. kr. i 2017., Uden for EU er Norge det største marked. I 2017 eksporterede danske virksomheder tøj til en værdi af 2,3 mia. kr. til Norge. Det er en stigning i forhold til 2007 på 12 pct., men eksporten til Norge har været faldende siden 2012., Den samlede danske eksport er ikke vokset lige så kraftigt som tøjeksporten. Den samlede danske vareeksport var 21 pct. højere i 2017 end i 2007. Vareeksporten til EU var vokset 6,5 pct. i samme periode., Udenrigshandelsstatistikken dækker eksporten af varer, der er eksporteret ud af Danmark, men ikke varer, som danske virksomheder får produceret i andre lande og solgt uden for Danmark, uden at disse er afsendt fra Danmark. Statistikken tager ikke højde for, hvor mange varer i eksporten, der oprindeligt er importeret til Danmark og efterfølgende eksporteret., Tidligere artikler om tøjeksporten:, Vækst i dansk tøjeksport fortsætter, Tøjeksport til Storbritannien fordoblet siden 2009

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-16-vaeksten-i-dansk-toejeksport-drives-af-tyskland

Bag tallene

Næsten halvdelen af indvandrere i 2021 kom for at arbejde

Over 48 pct. af de indvandrede i 2021, der kom til Danmark med en opholdstilladelse, kom for at arbejde. Det er det højeste niveau i over 20 år. Det viser publikationen ’Indvandrere i Danmark 2022’, som Danmarks Statistik udgiver i dag., 1. december 2022 kl. 8:00 , Af , Karina Schultz, Fra 2001 til 2021 er andelen af personer, der indvandrer til Danmark med en opholdstilladelse for at arbejde, steget fra at udgøre 11 pct. i 2001 til 48 pct. i 2021. I 2001 indvandrede 17 pct. med opholdstilladelse til asyl, og sidste år var den andel af de indvandrede faldet til 1 pct. Stigningen i arbejdsmarkedsindvandringen hænger først og fremmest sammen med østudvidelsen af EU op igennem 00’erne, hvor lande som Polen, Bulgarien og Rumænien kom med i EU., ”I løbet af de seneste 20 år har der været en støt stigende indvandring af personer, der ikke har et dansk eller nordisk statsborgerskab, kun afbrudt af et fald i 2020 på grund af COVID-19. Men indvandrernes opholdsgrundlag har ændret sig markant i perioden, og sidste år kom næsten halvdelen til Danmark for at arbejde,” siger Jørn Korsbø Petersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , EU-borgere kan frit indvandre til Danmark for at arbejde, mens personer som kommer fra lande uden for EU ikke har de samme rettigheder. Det afspejler sig også i tallene, idet 19.500 af de 25.500 personer, der indvandrede for at arbejde i 2021, havde en EU/EØS-opholdstilladelse, mens de resterende 6.100 personer kom fra lande uden for EU/EØS., Mange højtuddannede og højtlønnede indvandrere fra lande uden for EU/EØS i 2021, Publikationen viser også, at der er 39.101 indvandrere fra lande uden for EU/EØS, der i 2021 opholder sig i Danmark for at arbejde. Her har 75 pct. en mellemlang eller lang videregående uddannelse. For indvandrere fra EU/EØS lande var det 51 pct. Det hænger sammen med en række ordninger, som gør det lettere for højt kvalificeret arbejdskraft fra ikke EU/EØS lande at komme til Danmark., Det er ligeledes indvandrere uden for EU/EØS-lande, der har arbejde som opholdsgrundlag, som har det højeste lønniveau. Blandt de 20-59-årige mænd havde indvandrere fra Indien med en indkomst før skat på 528.336 kr. den højeste gennemsnitsindkomst i Danmark, efterfulgt af mandlige indvandrere fra USA med 523.543 kr. Personer med dansk oprindelse ligger på en femteplads med en samlet indkomst før skat på 470.208 kr. i 2020. , Læs hele publikationen her: , www.dst.dk/pubomtale/44690, Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Jørn Korsbø Petersen på telefon 20 11 68 64 eller , jkp@dst.dk, eller afdelingsleder Dorthe Larsen på telefon 23 49 83 26 eller , dla@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-12-01-naesten-halvdelen-af-indvandrere-i-2021-kom-for-at-arbejde

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Jernbanetransport

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Mathias Dybdahl Bluhme , 40 22 56 37 , MDB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Jernbanetransport 2025 , Tidligere versioner, Jernbanetransport 2024, Jernbanetransport 2023, Jernbanetransport 2022, Jernbanetransport 2021, Jernbanetransport 2020, Jernbanetransport 2019, Jernbanetransport 2018, Jernbanetransport 2017, Jernbanetransport 2016, Jernbanetransport 2015, Jernbanetransport 2014, Statistikken Jernbanetransport belyser investeringer i jernbaneanlæg, dvs. skinner, servicebygninger og lignende, samt rullende materiel (lokomotiver og vogne mv.), trafik på jernbanenettet, ulykker og transport af gods- og passagerer med tog. , Statistikken anvendes primært til policyarbejde i EU og er underlagt en EU-forordning, der sikrer, at tallene kan sammenlignes med de øvrige EU-lande. Derudover bruges den af andre med interesse for jernbanetransport, herunder ministerier og styrelser. Statistikken er udarbejdet siden 1990, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2006. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af oplysninger om passager- og godstransport på baneanlæg i Danmark, uanset transportørens nationalitet. Desuden dækker statistikken årligt oplysninger vedrørende jernbaneinfrastrukturen og rullende materiel, investeringer i jernbaneinfrastruktur og rullende materiel samt uheld på jernbanenettet. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles via Virk.dk kvartalsvis fra alle togoperatører med transport på det danske skinnenet inklusiv private jernbaner og letbaner. Data kontrolleres for intern konsistens og udvikling over tid på mikro- og makroniveau. Der foretages ikke imputering (dvs. der ikke tages højde for manglende indberetninger idet statistikken kun offentliggøres, når alle har indberettet), opregning eller sæsonkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af fx nyhedsmedier, konsulent- og analysefirmaer og ministerier samt Eurostat., Statistikken bruges primært af EU til policyarbejde, men også andre med interesse for jernbanesektoren benytter data, herunder statslige institutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden på statistikken er forholdsvis lille. Dataindsamlingen dækker alle selskaber, der kører tog på det danske skinnenet. , Der foretages kun minimale revisioner af de første foreløbige tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer typisk 73-74 dage efter referenceperiodens afslutning., Statistikken offentliggøres altid på det forudannoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenlignelige tal for alle EU-lande og EFTA-lande udgives af Eurostat. Der er ikke væsentlige databrud i den eksisterende tidsserie. Persontransportarbejdet for Metroen har et mindre databrud fra 2016 til 2017 pga. metodeændringer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken og på Danmark Statistiks emnesider offentliggøres tal for Jernbanetransport både kvartalsvis og som årsstatistikker under emnerne Persontransport og Godstransport med tog., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/jernbanetransport

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Herberger og forsorgshjem

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Chris Cornelia Friis Christiansen , 23 13 05 91 , CCC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Herberger og forsorgshjem 2024 , Tidligere versioner, Herberger og forsorgshjem mv. 2023, Herberger og forsorgshjem mv. 2022, Herberger og forsorgshjem mv. 2021, Herberger og forsorgshjem 2020, Herberger og forsorgshjem 2019, Herberger og forsorgshjem 2018, Herberger og forsorgshjem 2017, Herberger og forsorgshjem 2015, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Behandling af overlap på ophold (pdf), Metode 2019 (pdf), Behandling af overlap på ophold - HERFOR (pdf), Formålet med statistikken Herberger og forsorgshjem er at tilvejebringe information om brugerne af herberg og forsorgshjem efter servicelovens § 110. Statistikken blev oprindelig startet i Den Sociale Ankestyrelse tilbage i 1999, hvor den indtil 1. juli 2016 blev varetaget af Ankestyrelsen. Statistikken blev herefter overflyttet til Danmarks Statistik. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal overnatninger og antal personer, som har overnattet på et herberg eller forsorgshjem, der er oprettet og drevet efter Servicelovens § 110. Statistikken fordeles efter alder, køn, antal overnatninger og antal ophold., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Når data modtages af Danmarks Statistik gennemgås datasættene for åbenlyse fejl, såsom datoformat og om der er indberettet for den korrekte periode. Overordnet vil det sige, at der tjekkes for, om der er blevet indberettet jf. kravspecifikationen. Herefter samles alle indberetninger til ét datasæt. Dette datasæt valideres for dubletter, manglende ind- og udskrivningsdatoer, ophold der overlapper mv. Data samkøres også med befolkningsregistret i Danmarks Statistik for yderligere information om brugeren. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for myndigheder, analytikere og forskere, som ønsker viden om efterspørgslen og kapaciteten på herberger og forsorgshjem., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er lovpligtigt at indberette til statistikken. Antallet af personer, der benytter sig af et herberg eller forsorgshjem efter servicelovens § 110 i løbet af året måles ret præcist. I nogle tilfælde mangler der udfyldelse i kategorier, såsom hvor borgeren har opholdt sig forud for indskrivningen på et herberg eller forsorgshjem, hvordan udskrivninger er foregået, og hvor brugeren er udskrevet til. I disse tilfælde udfyldes med uoplyst i forbindelse med validering. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 6 måneder efter referencetidens udløb. Statistikken for 2024 er uden forsinkelse i forhold til det planlagte udgivelsestidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1999, men er sammenlignelig i sin nuværende form siden 2021. Pga. databrud i 2021 skal man være påpasselig med at sammenligne data før og efter 2021. Derudover indgår mænd, der indskrives på krisecentre, ikke længere i statistikken pr. 1. juli 2024. De indgår nu i statistikken Krisecentre om § 109 ophold. Derudover er det løbende blevet ændret, hvilke oplysninger der indsamles. Det betyder, at enkelte tal ikke kan sammenlignes fuldt ud over tid., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Herberger og forsorgshjem, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/herberger-og-forsorgshjem

Statistikdokumentation

Fakta: De fleste sommerhuse handles i andet kvartal - men prisen er højest i tredje (opdateret)

Ser man på det kvartalvise ejendomssalg, så er det typisk april, maj og juni, der tager føringen i forhold til flest sommerhussalg. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der her ser nærmere på sommerhussalget i Danmark., 12. april 2017 kl. 8:44 - Opdateret 1. august 2018 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Antal solgte sommerhuse 1992-2017, Sommerhussalget toppede tilbage i andet kvartal 2005, hvor 3.693 sommerhuse skiftede ejere. Herefter dalede den almindelig frihandel med sommerhuse frem mod finanskrisens lavpunkt i første kvartal 2009., Siden da er salget langsomt steget igen, men med store udsving: Typisk ligger salget forholdsvist lavt i årets første og fjerde kvartal, mens andet og tredje kvartal konkurrerer om årets førsteplads i sommerhussalg. Hidtil højeste niveau siden lavpunktet i 2005 er 2.770 sommerhussalg i andet kvartal 2017., Ser man generelt på hele opgørelsesperioden, blev der solgt flest sommerhuse i andet kvartal. Ud af 196.616 salg er 62.999 opgjort i andet kvartal i perioden 1992-2017. Det svarer til 32,0 procent. Derefter følger tredje kvartal med 28,8 procent af sommerhussalgene, fjerde kvartal står for 19,7 procent, og første kvarter havde 19,5 procent af salgene., Salgstallene dækker sommerhuse solgt i almindeligt frit salg., PRISEN ER OFTE HØJEST I TREDJE KVARTAL, To år efter sommerhussalget toppede i 2005, ramte prisindekset sit højeste niveau i andet kvartal 2007 med 105,9. Herefter dalede indekset med godt 27 procent til indeks 76,9 i første kvartal 2013, hvor det ramte bundniveauet efter finanskrisen. Sidenhen er prisindekset steget igen til over 87 i tredje kvartal i 2017. Indeks 100 er gennemsnitsniveauet for 2006., Prisindeks for ejendomme, , Ligesom antallet af solgte sommerhuse svinger fra kvartal til kvartal har prisindekset en sammenlignelig cyklus. I 13 af de 26 opgjorte år har prisindekset toppet i tredje kvartal, mens andet og fjerde kvartal begge kan noteres for årets højeste prisindeks i fem af årene. I første kvartal var det samme tilfældet i tre af de opgjorte år. Ser man på kvartalernes gennemsnitlige prisindeks, er niveauet dermed også højest for tredje kvartal med et indeks på 66,0. Næsthøjeste niveau finder man i andet kvartal, hvor gennemsnitsindekset er 65,0. Første og fjerde kvartal ligger med henholdsvis 62,7 og 64,7 i gennemsnitligt prisindeks for perioden., Data til denne artikel er leveret af Annette Walther Nielsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte Annette Walther Nielsen på , att@dst.dk, eller 3917 3438., Har du lyst til at læse om ejendoms generelt, kan du blandt andet gøre det her:, www.dst.dk/da/Statistik/emner/priser-og-forbrug/ejendomme/ejendomssalg, Her kan du finde den seneste Nyt fra Danmarks Statistik om ejendomssalg:, www.dst.dk/nyt/25982

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-10-Fakta-De-fleste-sommerhuse-handles-i-andet-kvartal

Bag tallene

Staycation: Flere danskere vil holde vinterferie i danske sommerhuse

Danskere har forud-booket over dobbelt så meget tid i hjemlandets feriehuse i februar 2021 sammenlignet med året før., 12. februar 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Danske sommerhuse kommer i år til at være rammen om markant flere danskeres vinterferie end normalt. , Således har danskere allerede rundt regnet forud-booket 7.000 hus-uger i danske feriehuse i februar 2021, hvilket er 102 pct. mere, end hvad der var booket på samme tidspunkt sidste år for den kommende februar. , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., ”Aldrig er antallet af danske forud-bookinger steget så voldsomt som i år,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson., ”De nuværende rejsevejledninger fraråder danskere at rejse ud i verden, og det er nok den effekt, vi kan se i statistikken over forud-bookinger af danske sommerhuse.” , Danskeres forud-bookinger af feriehuse i den kommende februar måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Anm, : Forud-bookingerne i kommende februar måned måles i alle årene pr. december måned og viser altså, hvor mange der i december måned det givne år, havde forud-booket et sommerhus i den kommende februar måned., Stigende trend inden Covid-19, Antallet af danskere, som valgte at bruge vinterferien i et dansk sommerhus, var dog også stigende allerede inden Covid-19., I 2016 blev der i alt udlejet 7.388 hus-uger til danskere i februar måned, et tal som var steget til 9.760 i februar 2020. Dette svarer til en stigning på 32 pct. , ”Covid-19 har altså pustet til en trend, som allerede var i opadgående retning,” forklarer specialkonsulent Paul Lubson. , Udlejede hus-uger købt af danskere i februar måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Fakta: Danskere holder ferie i danske sommerhuse, Selvom flere danskere holder sommerhus-ferie i februar, så er sommermånederne stadig de klart mest populære., Således svarer de i februar 2020 danske udlejede hus-uger til 4 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere., Juli er den mest populære sommerhusmåned for danskerne og står alene for 30 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere. , Herefter følger august med 12 pct. af de samlede hus-uger. , Kilder: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1, , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på , PAL@dst.dk, Læs, mere om covid-19’s generelle påvirkning af feriehusudlejninger her: , Næstbedste år for feriehusene trods COVID-19

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-02-12-staycation-flere-danskere-vil-holde-vinterferie-i-danske-sommerhuse

Bag tallene

Tøjeksport til Storbritannien fordoblet siden 2009

Modeugen i London åbner fredag den 17. februar. I den anledning ser Danmarks Statistik på udviklingen i eksporten af beklædningsgenstande til Storbritannien., 17. februar 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Fra januar til november 2009 eksporterede danske virksomheder tøj for 753 mio. kr. I 2016 var eksporten vokset med 103 pct. til 1,53 mia. kr., viser , nye tal fra Danmarks Statistik, . Samtidig er importen steget mindre, så det samlede overskud på handel med tøjer, bukser og andre beklædningsgenstande er mere end fordoblet fra 306 mio. kr. til det højeste nogensinde, 814 mio. kr., Eksporten var lav i 2009 på grund af finanskrisen. Men selv sammenlignet med 2007 er værdien af eksporten af beklædningsgenstande til Storbritannien vokset – dog kun med 37 pct. fra 1,11 mia. kr., Danmarks Statistik opgør også, hvilke , typer at tøj, som danske virksomheder sender over Nordsøen, . Her topper T-shirts og undertrøjer til mænd, som briterne købte for 201 mio. kr. af de første 11 måneder af 2016. På de følgende pladser følger sweatre, pullovere og cardigans, ligesom der blev solgt for mere end 100 mio. kr. bukser og shorts til mænd og bluser og skjorter til kvinder., Kategori, Vækst 09-16 i pct. , Jan.-nov. 2009 (mio.), Jan.-nov. 2016 (mio.), T-shirts og undertrøjer, af trikotage, 148 , 81,3, 201,2, Sweatere, pullovere, cardigans, veste o l, af trikotage, 67, 110,0, 183,6, Benklæder, overall, knickers og shorts, til mænd el. drenge, undt. trikotage, 148, 56,2, 139,1, Bluser, skjorter og skjortebluser, til kvinder el. piger, undt. trikotage, 199, 41,5, 124,2, Benklæder, overalls, knickers og shorts, til kvinder el. piger, undt. trikotage, 126, 34,3, 77,6, Kilde: , Statistikbanken.dk - SITC5R4M: Im- og eksport efter, SITC-hovedgrupper, land og enhed, , , Sammenlignet med 2009 går alle disse kategorier frem og kun værdien af salget af sweatre og pullovere og cardigans er ikke fordoblet., Det er til gengæld eksporten af underbukser til mænd. Værdien af eksporterede trusser og underbenklæder til Storbritannien er vokset til det 20-dobbelte fra godt 2 mio. kr. i 2009 til over 44 mio. kr. i 2016., Se også Danmarks Statistiks , tema-side om Brexit, ., Kontakt: Magnus Nørtoft, 39 17 31 98.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-17-toejeksport-til-storbritannien-fordoblet-siden-2009

Bag tallene

Geografisk forskel på disponibel indkomst

Familiernes disponible indkomst er i gennemsnit steget mere end 80.000 kr. på ti år. Gennemsnittet er vokset fra 270.000 kr. i 2005 til 354.000 kr. ti år senere. Der er dog stor forskel på væksten kommunerne imellem. , 16. februar 2017 kl. 14:50 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I Gentofte Kommune voksede , familiernes gennemsnitlige disponible indkomst , i perioden mere end nogen anden kommune - 53 procent fra 451.000 kr. til 688.000 kr. Også i kommunerne Lyngby-Taarbæk og Rudersdal voksede den disponible indkomst væsentligt med henholdsvis 50 og 44 procent., Familierne fra Ishøj Kommune har til sammenligning oplevet den mest beskedne vækst i landet. Her er den disponible indkomst i gennemsnit steget 21 procent, da tallet er vokset fra 266.000 kr. til 321.000 kr. i løbet af de ti år., Ifølge forbrugerprisindekset var inflationen i samme periode cirka 19 procent. Det betyder, at familiernes gennemsnitlige disponible indkomst i Ishøj Kommune nærmest har været stillestående, mens den har oplevet væsentligt fremgang i særligt Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal., Livskvalitet og økonomi , Både Ishøj og Rudersdal indgik i Danmarks Statistiks , livskvalitetsundersøgelse, , hvor 42.500 danskere har svaret på spørgsmål om emner, der kan påvirke deres livskvalitet. Blandt andet spurgte man, hvor svært eller let det var for en husstand at få pengene til at slå til. I Rudersdal Kommune svarede 69 procent, at det var nemt eller meget nemt, mens 7 procent svarede svært eller meget svært., I Ishøj Kommune, hvor væksten var lavest, adskilte fordelingen af svarene sig fra den i Rudersdal Kommune. 14 procent af borgerne vurderede her, at de havde svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til, mens 53 procent mente, at det var let eller meget let. , Uforudsete udgifter, I , livskvalitetsundersøgelsen, bad man også deltagerne om at tage stilling til, hvor svært det vil være for en husstand at betale en pludselig uforudset udgift på 10.000 kr. I Rudersdal Kommune vurderede 16 procent, at dette ville være svært eller meget svært, mens 63 procent fandt det let eller meget let., I Ishøj Kommune var svarene mere ligeligt fordelt. 37 procent af borgerne herfra vurderede, at dette ville være svært eller meget svært, ligesom 37 procent svarede let eller meget let., Risiko for fattigdom, Forskellene på borgernes økonomi er med til at indikere uligheden i det danske samfund. Uligheden måles på den disponible indkomst og kaldes gini-koefficienten. Hvis koefficienten er på 100 betyder det, at én person har al indkomsten, mens en koefficient på nul betyder, at alle personer har en lige indkomst., I 2005 lå gini-koefficienten i Danmark på 26. Siden da er tallet steget i otte ud af ti år og lå i 2015 på 29. Det betyder, at indkomsterne i Danmark er blevet mere ulige i perioden., Samtidig er en stigende andel af borgerne kommet i risikozonen for at leve i fattigdom. I 2005 var andelen 6 procent, mens den i 2015 var steget til 7,8 procent. Dette skyldes, at flere borgere havde en indkomst, der var mindre end halvdelen af medianindkomsten.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-16-Geografisk-forskel-paa-disponibel-indkomst

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation