Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3461 - 3470 af 4867

    Unge bliver iværksættere som aldrig før

    I 2020 toppede antallet af nye iværksættere, da 23.200 startede en ny virksomhed. Stigningen gælder ikke mindst de 18-29-årige, hvor 4.900 valgte iværksættervejen i 2020, en stigning i den aldersgruppe på 62 pct. i forhold til 2010. Det viser årets temaartikel i publikationen Statistisk Tiårsoversigt 2022, som udkommer i dag., 17. august 2022 kl. 8:00 ,  , For unge kan det måske virke udfordrende at blive iværksætter. Manglende erhvervserfaring og vanskelig adgang til startkapital kan bremse potentielle iværksættere, men alligevel er både antallet og andelen af 18-29-årige iværksættere steget fra 2010 til 2020. I 2010 udgjorde unge 16 pct. af iværksætterne, mens andelen steg til 21 pct. i 2020. I alt var 4.900 unge mellem 18-29 år iværksættere i 2020., ”Unge iværksættere har oftere en erhvervsfaglig uddannelse end befolkningen i gennemsnit. Derudover starter de unge ofte deres virksomhed op alene,” siger Line Merling Arendt, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , 67 pct. eller næsten 3.300 af de unge iværksættere startede i 2020 en virksomhed alene., Flest mænd blandt unge iværksættere, Tre ud af fire unge iværksættere er mænd, og der er stor forskel på, hvilke brancher kvindelige og mandlige iværksættere starter virksomhed indenfor., ”Unge mænd startede flest tømrer- og bygningssnedkervirksomheder i perioden, mens flest virksomheder startet af unge kvinder var inden for skønheds- og hudpleje,” siger Line Merling Arendt., I 2020 startede de unge mandlige iværksættere 302 tømrer- og bygningsvirksomheder og de unge kvindelige iværksættere 116 skønheds- og hudplejesaloner. Ældre iværksættere starter i højere grad virksomhed inden for rådgivning og udlejning af erhvervsejendomme., Læs mere om, hvem de unge iværksættere er i temaet i publikationen Statistik Tiårsoversigt 2022, der kan , downloades gratis eller købes i trykt udgave, til 245 kr. , Har du spørgsmål om unges iværksætteri, er du velkommen til at kontakte Line Merling Arendt på tlf. 39 17 33 19 eller , lit@dst.dk, ., Iværksætteri er blot et af emnerne i publikationen Statistisk Tiårsoversigt 2022, der ser på ti års udvikling på tværs af samfundet. Den viser fx også, at:, I 2012 havde hver anden (49 pct.) familie en stationær pc i hjemmet. I 2022 gælder det kun hver tredje (34 pct.). Andelen med tablet eller mini-computer er til gengæld næsten tredoblet til 56 pct. , Fra 2011-2021 er produktionen af smør mere end fordoblet til 82 mio. kg., og osteproduktionen er steget med 65 pct. til 455 mio. kg. Oksekød producerer vi til gengæld 8 pct. mindre af, nemlig 134 mio. kg., Færre piger vælger en erhvervsuddannelse. Tre måneder efter at have afsluttet grundskolen var 10,4 pct. af pigerne i gang med en erhvervsuddannelse i 2021, mens det gjaldt 14,2 pct. i 2012 , For yderligere information om Statistik Tiårsoversigt 2022 kan du kontakte Marianne Kjær Mackie på tlf. 39 17 31 69 eller , mma@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-08-17-statistisk-tiaarsoversigt-2022

    Pressemeddelelse

    Statistikdokumentation: Kommunale udskrivningsprocenter

    Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommunale udskrivningsprocenter 2025 , Tidligere versioner, Kommunale udskrivningsprocenter 2024, Kommunale udskrivningsprocenter 2023, Kommunale udskrivningsprocenter 2022, Kommunale udskrivningsprocenter 2021, Kommunale udskrivningsprocenter 2015, Kommunale udskrivningsprocenter 2014, Formålet med Kommunale udskrivningsprocenter er at opgøre de procenter, som den kommunale indkomstskat udskrives med. Procenterne vedtages af kommunalbestyrelserne inden den 15. oktober året før det indkomstår, som opgørelsen omhandler. Statistikken har eksisteret siden 1927. På grund af kommunalreformen kan statistikken i sin nuværende form sammenlignes tilbage til 2007. , Indhold, Opgørelsen giver oplysninger om de kommunale udskrivningsprocenter samt kirkeskatteprocenter, som vedtaget af de enkelte kommunalbestyrelser. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på kommunernes indberetning af udskrivningsprocenter mv. til Indenrigsministeriet. De viste budgettal for indkomstskatterne svarer til de beløb, der danner grundlag for statens udbetalinger af forskudsbeløb til kommunerne. Datavalideringen udføres ved, at skattetallene for de enkelte kommuner sammenlignes med det tidligere års skattetal samt oplysninger om hvilke kommuner, der har ændret deres udskrivningsprocent siden sidste offentliggørelse. Der foretages ikke yderligere korrektioner af data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken har ingen usikkerhedskilder og usikkerhedsberegninger af betydning. Dette skyldes, at de kommunale udskrivningsprocenter bliver besluttet i økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen, og disse tal bliver efterfølgende kontrolleret grundigt igennem af KL og Indenrigsministeriet. Det kommunale grundlag, som er godkendt, må ikke ændres, og der vil derfor ikke forekomme revisioner af tallene., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ultimo november året før indkomståret. Statistikken indeholder kun endelige tal. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken blev første gang opgjort i 1927, men ændringer i kommune- og amtssammensætninger vanskeliggør sammenligninger over tid. Dog kan statistikken i den nuværende form sammenlignes tilbage til 2007. Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, hvilket gør den international sammenligning vanskelig., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt Statistiskbanken under , Personskatter, . Derudover indgår tallene og en uddybende tekst i publikationen , Skatter og afgifter. Oversigt 2022, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunale-udskrivningsprocenter

    Statistikdokumentation

    Ikke-vestlige efterkommere flytter senere hjemmefra

    Blandt de 25-årige bor næsten tre gange flere mandlige ikke-vestlige efterkommere end mænd med dansk oprindelse hjemme., 26. november 2015 kl. 9:00 ,  , Forskellen på andelen af hjemmeboende er endnu større i 35-årsalderen, hvor 17 pct. af de mandlige ikke-vestlige efterkommere bor sammen med mindst en af deres forældre. Det gælder kun for 4 pct. af mænd med dansk oprindelse. Billedet er til gengæld omvendt for de 18-19-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som i mindre grad end jævnaldrende unge med dansk oprindelse bor sammen med mindst en forælder. Både blandt unge med dansk og udenlandsk oprindelse flytter kvinderne tidligere hjemmefra end mændene., Det viser bogen , Indvandrere i Danmark 2015, , som udkommer i dag med et nuanceret, statistisk billede af de mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn. I år er der et nyt kapitel om indvandrere og efterkommeres familieforhold. Det viser blandt andet, at når to indvandrere eller efterkommere danner par, er der meget ofte tale om to personer fra samme oprindelsesland. , Bogen belyser også betydningen af uddannelse for ikke-vestlige indvandreres tilknytning til det danske arbejdsmarked og graden af kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere fra forskellige oprindelseslande. Nogle af hovedpointerne er blandt andet: , Asyl og familiesammenføring udgjorde grundlaget for opholdstilladelse til 19 pct. af dem, som indvandrede i 2014, når man ser bort fra personer, der er født i Danmark eller har nordisk statsborgerskab.  62 pct. fik tilladelse til arbejde eller uddannelse., Blandt ikke-vestlige efterkommere får flere kvinder end mænd en uddannelse i 2015. Af de 30-årige har 63 pct. af kvinderne afsluttet en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket er en stigning på 14 procentpoint i forhold til 2005. 45 pct. af de 30-årige mandlige ikke-vestlige efterkommere har afsluttet en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket kun er en stigning på 2 procentpoint i perioden., Blandt 25-64-årige ikke-vestlige indvandrere med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse var beskæftigelsesfrekvensen 74 pct. for mændene og 71 pct. for kvinderne i 2013. Blandt dem uden en dansk uddannelse var beskæftigelsesfrekvensen 50 pct. for mændene og 35 pct. for kvinderne. Kun en fjerdedel af de 25-64 årige ikke-vestlige indvandrere har en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse i 2015. , I 2014 var kriminaliteten 48 pct. højere blandt mandlige indvandrere og 140 pct. højere blandt mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund end for hele den samlede mandlige befolkning., En række af bogens oplysninger kan også ses illustreret med infografikker., I forlængelse af bogen inviterer Danmarks Statistik til paneldebat om integration af indvandrere på arbejdsmarkedet med deltagelse af blandt andet repræsentanter for Dansk Arbejdsgiverforening, LO, KORA og KL. Du kan tilmelde dig og læse mere på Danmarks Statistiks hjemmeside., Du kan hente "Indvandrere i Danmark 2015" gratis på Danmarks Statistiks , hjemmeside, . For yderligere information eller spørgsmål bedes du kontakte Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller på , dla@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-11-26-ikke-vestlige-efterkommere-flytter-senere-hjemmefra

    Pressemeddelelse

    Statistikdokumentation: Arbejdssteder og job

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Pernille Stender , 24 92 12 33 , PSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdssteder og job 2024 , Tidligere versioner, Arbejdssteder og job 2023, Arbejdssteder og job 2022, Arbejdssteder og job 2021, Arbejdssteder og job 2020, Erhvervsbeskæftigelsen 2019, Erhvervsbeskæftigelsen 2018, Erhvervsbeskæftigelsen 2017, Erhvervsbeskæftigelsen 2016, Erhvervsbeskæftigelsen 2015, Erhvervsbeskæftigelsen 2012, Erhvervsbeskæftigelsen 2013, Formålet med statistikken over arbejdssteder og job (også benævnt erhvervsbeskæftigelsen) er at belyse antallet af arbejdssteder og antallet af job på arbejdsstederne ultimo november. Som supplement opgøres fuldtidsbeskæftigelsen i året og den årlige lønsum. Statistikken kan fordeles efter branche, sektor, arbejdsstedskommuner og arbejdsstedsstørrelser. Statistikken er udarbejdet siden 1990 og den erstattede den registerbaserede arbejdspladsstatistik, der dækkede perioden fra 1980 til 1989., Indhold, Statistikken over arbejdspladser og job (også benævnt erhvervsbeskæftigelsen) offentliggøres årligt og indeholder oplysninger om antallet af arbejdssteder og job ultimo november samt tal for fuldtidsbeskæftigelse og lønsummer i året. Jobbene kan være som selvstændige, medarbejdende ægtefæller eller lønmodtagere. Statistikkerne kan fordeles efter kommune, branche, sektor og arbejdsstedsstørrelse., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkerne over arbejdssteder og job udarbejdes på grundlag af arbejdsmarkedsregnskaberne (AMR_UN). Der foretages efterfølgende databehandling og fejlkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges i planlægning og analyse mv. Endvidere er statistikken input til Danmarks Statistiks Erhvervsregister., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den primære datakilde til oplysninger om job og lønninger for ansatte kommer via arbejdsmarkedsregnskabet fra e-indkomstregistret. E-indkomstregister er baseret på oplysninger, som arbejdsgiverne indberetter til skattemyndighederne. Idet registret indeholder data om skattepligtige indkomster, er kvaliteten af oplysningerne høj. Indberetningerne dækker hele den relevante population, hvilket betyder, at de ikke er behæftet med samme usikkerhed som statistikker baseret på tilfældige stikprøver. På den baggrund vurderes statistikken at have en høj kvalitet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken er indtil opgørelsen for 2016 blevet offentliggjort 16-18 måneder efter referencetidspunktet. Fra og med opgørelsen for 2017 offentliggøres statistikken 10-11 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1990, men med databrud undervejs i tidsserien. Databruddene forekommer i 2002, 2005, 2008 og 2022. Fra 2022 er der en ændring i hvorledes det afgøres om en virksomhed er reelt aktivt, hvilket betyder, at antallet af arbejdssteder er steget en smule i forhold til den tidligere opgørelsesmetode., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Arbejdssteder og job, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdssteder-og-job

    Statistikdokumentation

    Kapitelstakster

    Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Her kan I uploade jeres indberetning. Læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter landets grovvarehandlere priserne på byg og hvede fra den seneste høst. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse udviklingen i kapitelstaksterne, det vil sige købspriserne i basispriser for byg og hvede. Statistikken bruges blandt andet af landmænd til at fastsætte forpagtningsprisen på landbrugsjord i Danmark. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Frist for indberetning er , 9. januar 2026, Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente et statistik-specifikt regneark for de perioder, kornsorter og regioner, som undersøgelsen vedrører, som forberedelse til jeres indberetning., Se statistik-specifikt regneark til upload: Kapitelstakster - (Excel)., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Upload oplysninger i statistik-specifikt regneark, OBS: Hent statistik-specifikt regneark til udfyldning her: , Statistik-specifikt regneark til upload: Kapitelstakster (Excel)., Udfyld oplysninger i det statistik-specifikke regneark, og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på siden, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, og , Bekendtgørelse af lov om kapitelstakster, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik. , Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 17 virksomheder om lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Statistikken er baseret på en totaltælling blandt alle landets grovvarehandlere., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Kornpriserne faldt for andet år i træk, 13. februar 2025 , For andet år i træk faldt kornpriserne, byg med 11 pct. og hvede med 12 pct. Sidste år faldt byg og hvede med henholdsvis 14 og 17 pct. Se Kornpriserne faldt i 2023 (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:39)., Tabeller i Statistikbanken om 'Økonomi for landbrug og gartneri', Emneside: Kapitelstakster., Statistikdokumentation: Kapitelstakster.

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/kapitelstakster

    Statistikdokumentation: Ejendomssalg

    Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Jakob Holmgaard , 24 87 64 56 , JHO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ejendomssalg 2024 , Tidligere versioner, Ejendomssalg 2023, Ejendomssalg 2022, Ejendomssalg 2021, Ejendomssalg 2020, Ejendomssalg 2019, Ejendomssalg 2018, Ejendomssalg 2017, Ejendomssalg 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat om bestandsvægte (docx), Statistikken Ejendomssalg belyser omsætning og priser på handel med fast ejendom. Statistikken anvendes til at vurdere udviklingen på ejendomsmarkedet, såvel som den økonomiske konjunkturudvikling. De nuværende indeks kan tilbageføres til 1992. Der findes indeks for tidligere år, men der er metodemæssige forskelle. , Indhold, Ejendomssalgsstatistikken er en månedlig opgørelse af omsætning og priser på handel med fast ejendom, som fx enfamiliehuse, ejerlejligheder, landbrug og erhvervsejendomme. Statistikken indeholder nøgletal fordelt på ejendomskategori, overdragelsesform, geografi og periode samt prisindeks til at beskrive prisudviklingen over tid for forskellige ejendomstyper også fordelt efter geografi. Statistikken omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom, som inkluderer en grund, både nyopførte og eksisterende ejendomme. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data vedrørende tinglysning af ejerskifte af fast ejendom indsamles hver måned fra Datafordeleren. De indsamlede data valideres af Danmarks Statistik. De enkelte ejendomshandler inddeles efter ejendomskategori, område, overdragelsesform og periode. Herefter beregnes der aggregerede tal for antal salg, gennemsnitspriser samt forholdet mellem købspris og ejendomsværdi (afstandsprocent). Til sidst beregnes prisindeks. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de offentliggjorte ejendomssalgstal blandt brugere, som følger udviklingen på boligmarkedet. Statistikken efterspørges bredt af bank- og finanssektoren, ejendomsmæglere, politikere samt forskere og nævnes ofte i nyhedsmedier. Brugerne anser ejendomssalgsstatistikken som en vigtig konjunkturindikator. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen for prisudviklingen afhænger af vurderingernes kvalitet og af antagelserne i SPAR-metoden, som søger at kvalitetskorrigere de solgte ejendomme for at måle prisudviklingen. Der er ikke nogen væsentlig skævhed i de foreløbige tal for prisudviklingen, mens de foreløbige tal for gennemsnitspriserne er undervurderede, da de ikke korrigeres for skævheden i tinglysningsmønstret. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Ejendomssalgsstatistikken offentliggør foreløbige kvartals- og årstal 3 måneder efter referenceperiodens udløb. Månedstal udgives kun som endelige tal. Endelige tal foreligger 13 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Boligprisindekset (House Price Index) for forskellige EU-lande kan hentes på , Eurostats hjemmeside, , som opdateres ca. 100 dage efter hvert kvartal., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Ejendomssalg offentliggøres månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Detaljerede tal kan findes i , Statistikbanken, og i , Betalingsdatabanken, . Historiske oplysninger kan findes i publikationsserien , Ejendomssalg, . Der bliver også løbende skrevet , analyser, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ejendomssalg

    Statistikdokumentation

    Mere end hver anden virksomhed er på de sociale medier

    Hurtigt bredbånd, mobile platforme og sociale medier skaber i disse år muligheder for erhvervslivet til at skabe nye forretningsmodeller og it-løsninger. Samtidigt er andelen af virksomheder, der er aktive på sociale medier, i fortsat stigning, så næsten 60 pct. nu er ”på”., 9. december 2015 kl. 9:00 ,  , Over halvdelen af virksomheder med mindst 10 ansatte i Danmark – nærmere bestemt 56 pct. – er i dag til stede på de sociale medier. Det er især de sociale netværk som Facebook og LinkedIn, der tiltrækker virksomhederne – 53 pct. af virksomhederne har i dag en profil på et af de sociale netværk.  I 2013 lå det tal på 36 pct., og i 2014 lå det på 46 pct. Forskellen på sociale medier og sociale netværk er, at sociale medier dækker bredere, og inkluderer fx Twitter – mens sociale netværk er en smallere kategori, der kun dækker over sociale medier, hvor fokus ligger på at øge brugerens netværk., Virksomhederne bruger især de sociale medier til at markedsføre sig selv og deres produkter, men i stigende grad bruger virksomhederne også de sociale medier til rekruttering af nye medarbejdere. Blandt de virksomheder, der er aktive på de sociale medier, bruger tre ud af fire store virksomheder med mere end 100 ansatte i dag sociale medier til at rekruttere nye ansatte., Virksomhedernes stigende grad af tilstedeværelse på de sociale medier er blot ét aspekt af virksomhedernes generelt stigende brug af it. Det er specielt de større virksomheder, der vælger at prioritere it højere. Halvdelen af virksomhederne med mindst 50 ansatte har en internetforbindelse på mindst 100 Mbit/sekund – for mindre virksomheder gælder det kun 21 pct., Det er nogle af pointerne som kan findes i , temapublikationen ”It-anvendelse i virksomheder 2015”, fra Danmarks Statistik, som udkommer i dag. I publikationen kan du blandt andet også læse, at:, 27 pct. af virksomhederne har haft e-salg inden for det sidste år – og det samlede e-salg udgør en femtedel af virksomhedernes omsætning., Hver fjerde virksomhed øgede sidste år deres investeringer i it-sikkerhed, og 38 pct. har en it-sikkerhedspolitik, der gennemgås regelmæssigt. For 83 pct. af dem, der har en it-sikkerhedspolitik, er den blevet gennemgået inden for de sidste to år., 12 pct. af virksomhederne med mindst 10 ansatte anvendte i 204 big data analyse, udført af virksomhedens egne ansatte eller af eksterne leverandører af analysearbejde., Publikationen kan frit hentes på , www.dst.dk/publ/itvirk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-12-09-mere-end-hver-anden-virksomhed-er-paa-de-sociale-medier

    Pressemeddelelse

    Statistikdokumentation: Udenrigshandel med økologiske varer

    Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Martin Lundø , 51 46 15 12 , MLU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udenrigshandel med økologiske varer 2023 , Tidligere versioner, Udenrigshandel med økologiske varer 2022, Udenrigshandel med økologiske varer 2021, Udenrigshandel med økologiske varer 2020, Udenrigshandel med økologiske varer 2019, Udenrigshandel med økologiske varer 2018, Udenrigshandel med økologiske varer 2017, Udenrigshandel med økologiske varer 2016, Udenrigshandel med økologiske varer 2015, Udenrigshandel med økologiske varer 2014, Udenrigshandel med økologiske varer 2013, Statistikken belyser omfanget og sammensætningen af udenrigshandelen med økologiske produkter. Statistikken er udarbejdet siden 2003 med støtte fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af udenrigshandel med økologiske varer opgjort på vare- og landegrupper. Resultaterne udgives i Nyt fra Danmarks Statistik samt i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Der indgår data om omfanget af generel udenrigshandel og økologisk certificering i afgrænsningen af populationen. Der foretages overordnet fejlsøgning ved udsving i udenrigshandel på vare- eller landeniveau. Konkrete virksomheder genkontaktes og besvarelser sammenholdes med tidligere besvarelser. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af interesseorganisationer, Miljø- og Fødevareministeriet, andre myndigheder m.m. til vurdering af omfanget og sammensætningen af udenrigshandel med økologiske varer. , Brugerbehov afdækkes i Brugerudvalget for fødevarestatistik. Danmarks statistik er desuden i regelmæssig kontakt med centrale brugere, herunder Miljø- og Fødevareministeriet samt forskningsinstitutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker ikke udenrigshandel med økologiske varer hos de mindste virksomheder. Enkelte virksomheder har svært ved at identificere økologiske varer i deres regnskabssystemer., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2003 og har fulgt samme metode alle år. Der findes ikke sammenlignelige tal internationalt. Udenrigshandel med økologiske varer kan ses som en delmængde af den samlede udenrigshandel med varer. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet Udenrigshandel med økologiske varer. , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-oekologiske-varer

    Statistikdokumentation

    Sparer jyder på agurkesalaten?

    Der er forskelle helt ned på køkkenniveau viser en ny analyse af danskernes forbrug efter bopæl. Jyderne køber i gennemsnit kun for 7 kroner agurkesalat om året, mens københavnerne køber for 10 kr., 19. juni 2002 kl. 0:00 ,  , Til gengæld køber jyderne langt mere eddike end københavnerne, muligvis til at sylte agurkerne hjemme i køkkenet. Jyderne bruger også flere penge på pølser, benzin og bankospil, hvorimod københavnerne fører med pasta, sodavand og restaurantbesøg., Disse og mange andre resultater fremgår af analysen af geografiske forskelle i forbrug og indkomst mv., som Danmarks Statistik udsender i dag., Analysen giver for første gang en samlet belysning af de geografiske forskelle i forbrug, indkomst, pensionsdækning, rådighed over varige forbrugsgoder, betalinger til og fra det offentlige mv. Det sker gennem en række tabeller, der er inddelt efter amter eller efter bymæssighed. For første gang er der også tal for husstandenes køb i udlandet, samt for forbruget i hver enkelt af landets kommuner. , Blandt analysernes resultater kan nævnes:, Det største forbrug findes i Frederiksborg amt - og det laveste på Bornholm., I storbyerne er udgifterne til bl.a. forlystelser og restauranter forholdsvis store - til gengæld er udgiften til biler lille., Hver gang sønderjyderne køber drikkevarer og tobak for 100 kr. i Danmark, køber de for 47 kr. i udlandet. Blandt københavnerne er købet i udlandet kun 9 kr., Kun 29 pct. af husstandene i Hovedstadsområdet bor i ejerbolig - til gengæld har 17 pct. rådighed over sommerhus eller kolonihave., Husstandenes opsparing er størst i de mindre byer og mindst i de store provinsbyer., Privattegnede kapitalpensionsordninger, rate- og livsvarige pensionsordninger er især populære i de mindre byer., Husstandene i de mindste byer betaler i gennemsnit mest i moms og afgifter., Husstandene i Nørre Snede kommune forbruger for ca. 691 millioner kr. om året., Vil du vide mere?, Ring til Bo Møller på   39 17 34 11 eller send en E-post til , bom@dst.dk, ., Bestil efterretningen, Geografiske forskelle i forbrug, indkomst mv. Analyser på grundlag af forbrugsundersøgelsen 1998-2000, i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/19-06-2002-agurkesalaten

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation