Søgeresultat

Ældreserviceindikator - Genoptræning og vedligeholdelsestræning

Beskrivelse, Der er tale om ydelser i henhold til Lov om Social Service § 86 stk. 1 og stk. 2., Ved genoptræning forstås afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Genoptræningen gives med henblik på så vidt muligt at bringe brugeren op på det funktionsniveau, som den pågældende havde inden sygdommen., Ved vedligeholdelsestræning forstås hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor., Genoptræning omfatter ikke træning efter Sundhedsloven § 140. Træning efter Sundhedsloven er omfattet af indberetningskrav til Sundhedsstyrelsen ved brug af SKS-koder mens ydelser i henhold til Serviceloven ikke er omfattet af krav om indberetning til Sundhedsstyrelsen. Statistikken omfatter udelukkende træning efter Serviceloven. , Hvis en modtager er visiteret til begge former for træning efter Serviceloven i løbet af måneden, indberettes to observationer for den pågældende borger. , Hver måned modtages fra hver kommune en leverance over de registreringer, der har været i kommunens elektroniske omsorgsjournal (EOJ). Hvis der er fejl eller ændringer til leverancen, genfremsendes den af leverandøren eller kommunen., Der beholdes kun én observation pr. modtager, pr. træningsart og pr. måned og pr. kommune i datasættet. Der er ingen tidsangivelse., Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør. , Flere og flere kommuner indfører rehabilitering, hvor modtageren trænes til aktiv selvhjælp frem for kompenserende hjælp. Nogle kommuner registrerer rehabilitering under visiteret hjemmehjælp § 83 og andre kommuner under træningsydelser § 86. Der kan derfor forekomme forskelle, ved sammenligning af kommuner. I nogle kommuner omfatter det egentligt fysisk træning, mens det i andre kommuner primært er praktiske råd til, hvordan borgeren selv kan tage bad eller børste tænder. Nogle kommuner ændrer også registreringspraksis over tid., København optræder med to forvaltninger: Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen. I datasættet angives Socialforvaltningen med kommunekode 102 og Sundhedsforvaltningen med kommunekode 103. Socialforvaltningen er primært for borgere på under 65 år og Sundhedsforvaltningen er primært for borgere på 65 år og derover. Fra marts 2020 indberetter de to forvaltninger i Københavns Kommune, som en samlet enhed, hvorfor at København fremadrettet vil fremgå med kommunekode 101. , Statistikken er udarbejdet fra 2008 og frem. Data ligger på cpr-nummerniveau., Se en nærmere beskrivelse af fejlsøgning af data efter modtagelse, samt hvorledes Danmarks Statistik opregner for manglende kommuner i bilaget 'Træning L4 - fejlsøgning og opregning til Statistikbanken'., Se supplerende dokumentation - kvalitetsdeklarationer - for ældreområdet på, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aeldreomraadet---indikatorer, Bilag, Antal indberettende kommuner 2020, Indberettede måneder for kommunerne 2020, Fejlsøgning og opregning til Statistikbanken, Variable, TRAEN_ART, Træningsydelse (genoptræning/ vedligeholdelsestræning)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---genoptraening-og-vedligeholdelsestraening

Cykler

Hvor mange personer cykler i Danmark? Hvordan står det til med cykeladfæren og cykelturismen?  , Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Hvor mange cykler og hvor langt?, Det og meget mere får man svar på hos , Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme, der har udarbejdet vidensportalen , Det Nationale Cykelregnskab, . Cykelregnskabet har samlet cykeldata på tværs af en lang række kilder, bl.a. Transportvaneundersøgelsen og Vejdirektoratets ulykkesstatistik, så man ét sted kan orientere sig i bl.a. cykeltyverier, antal cykelture samt et kommunalt tilfredshedsindeks for cyklister., Vejdirektoratets , cykeltrafikindeks,  beskriver udviklingen i cykeltrafikken, og er baseret på tællinger fra hele landet., Danmarks Statistik beskriver i artiklen , "Danmark på to hjul", bl.a. landevejscykling som motion og cykling som medlemssport., Havarikommissionen for vejtrafikulykker har i 2024 udarbejdet en , temarapport med fokus på cykelulykker, i vejkryds i byer., I cykelstrategien , ", Danmark - op på cyklen!, " fra 2014 har Transportministeriet samlet tal om cykeltrafikkens udvikling i Danmark siden 1990. Desuden er der oplysninger om cykling fordelt efter alder, dræbte og tilskadekomne cyklister, cykeltrafikkens omfang i Europa, cyklistulykker i Europa., Hvem ved noget om cyklisters adfærd i trafikken ?, Vejdirektoratet har i ", Cyklisters adfærd i signalregulerede kryds, " fra 2019 undersøgt hvordan cyklister opfører sig i trafikken, bl.a. om hvor mange der kører over for rødt, cykler på fortov eller bruger håndholdt mobiltelefon. , Rådet for Sikker Trafik,  har statistik om brugen af cykelhjelm fra 2004 og frem., Hvor findes oplysninger om cykelturisme?, Vejdirektoratet har flere rapporter om , rekreativ cykling og cykelturisme, ., VisitDenmark beskriver i rapporten , "Cykelturisterne i Danmark",  danske og udenlandske cykelturister i Danmark., YouGov har i en undersøgelse for , Foreningen Dansk Cykelturisme, undersøgt , Danskerne som cykelturister, : Bl.a. hvem der tager på cykelferie, hvilke lande vi tager på cykelferie til, hvornår danskerne tager på cykelferie og hvem de tager med. , Hvor finder jeg oplysninger om elcykler?, Danmarks Statistik har beskrevet , den danske produktion og salg af elcykler, fra danske virksomheder i 2013-2020. Det er desværre ikke muligt at foretage lignende beregninger vedr. ladcykler. Der er i 2024 kommet følgende Bag tallene-analyse: , Flere end 100.000 elcykler importeret sidste år, ., Danmarks Statistik har opgørelser over antallet af , ulykkessituationer med elcykler, , ligesom Havarikommissionen for vejtrafikulykker i 2019 har udgivet en rapport om ", Elcykelulykker, "., I , Det Nationale Cykelregnskab, findes også oplysninger om elcykler., Hvor finder jeg oplysninger om "små motoriserede køretøjer"?, Motoriserede løbehjul, speed pedelecs og selvbalancerende skateboards er blevet et almindeligt syn i de større byer. I 2020 udgav Færdselsstyrelsen ", Evalueringsrapport om små motoriserede køretøjer, ", der bl.a. giver indblik i hvilken type ulykker køretøjerne er involveret i. Ulykkes Analyse Gruppen, ved Odense Universitetshospital, har registreret skader efter ulykker med motoriserede løbehjul behandlet på stedets akutmodtagelse. Resultatet kan læses i følgende , pressemeddelelse, .,  , [Denne side er senest revideret juli 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/cykler

Ofte stillede spørgsmål

Forbruger- og nettopriser

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 10  minutter på denne indberetning., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder deres salgspriser for de mest omsatte husholdningsvarer og tjenester. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug.  Statistikken bruges af politiske beslutningstagere,  interesseorganisationer og virksomheder med interesse i forbrugerprisindekset, som er et produkt af denne statistik. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er den , 12. i måneden, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning. , OBS:, Kvikguiden/kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Se alle spørgsmål: Forbruger- og nettopriser (PDF - kladde)., Supplerende oplysninger, Folder om prisindeks: "Tak til butikker" (PDF)., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 10 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Kvikguide til indberetning af Forbruger- og nettopriser (PDF)., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hver måned ca. 200 virksomheder om lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Der udvælges virksomheder i næsten alle brancher og størrelsesgrupper fordelt over hele Danmark. Jo større en virksomhed er, jo større er sandsynligheden for at blive udvalgt., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 10 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 10 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 351 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Fødevarer bidrager mest til inflationen i oktober, 10. november 2025 , I oktober steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,1 pct. i forhold til samme måned året før. I september var den tilsvarende stigning 2,3 pct., Tabeller i Statistikbanken om 'Forbrugerprisindeks', Emneside:,  , Forbrugerprisindeks, ., Emneside: Nettoprisindeks., Statistikdokumentation: Forbrugerprisindeks. , Statistikdokumentation: Nettoprisindeks. ,  

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/forbruger-og-nettopriser

Statistikdokumentation: Grundskoleuddannelser

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annemarie Schriver , 40 18 43 54 , rie@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Grundskoleuddannelser 2024 , Tidligere versioner, Grundskoleuddannelser 2023, Grundskoleuddannelser 2022, Grundskoleuddannelser 2021, Grundskoleuddannelser 2019, Grundskoleuddannelser 2018, Formålet med denne statistik er at belyse elevtal og klassekvotienter i den danske grundskole. Statistikken anvendes bl.a. til at beskrive tilgang til og gennemførelse af grundskolen. Danmarks Statistik har opgjort elevtal i grundskoler helt tilbage til 1800-tallet, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2007, samt siden 2009 for klassekvotienter og siden 2012 for specialundervisning i grundskolen. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af elever i grundskolen fra 0. til 10./11. klasse, samt tilgangen og antal fuldførte uddannelsesforløb. Derudover opgøres klassekvotienter og deltagelse i specialundervisning. Statistikken fordeles efter klassetrin og skoletype, efter elevernes køn, alder, herkomst, national oprindelse samt geografisk efter regioner og kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilderne til grundskolestatistikken er oplysninger fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer, som indsamles en gang årligt i forbindelse med dannelsen af Elevregisteret. Størstedelen af data indsamles som system-til-systemindberetninger. Efter indsamling foregår der en omfattende fejlsøgning i Danmarks Statistik. , En gang årligt indsamles der oplysninger om specialundervisning i grundskolen. Data for de offentlige skoler stammer fra de administrative systemer, mens data for efterskoler og de frie grundskoler er indsamlet via Undervisningsministeriet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål. Statistikkens grunddata og resultater anvendes i mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pålideligheden af de uddannelsesmæssige oplysninger vurderes at være god. Uddannelsesoplysningerne i statistikken stammer fra institutionernes administrative registre og gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsamlinger. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkerne udgives 3- 4 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Danmarks Statistik har opgjort elevtal i grundskoler helt tilbage til 1800-tallet. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007. Før 2007 blev 0. til 7. klassetrin ikke opgjort. Fra 2007 opgøres fra 0. til 10/11. klassetrin. Oplysninger om specialundervisning er indsamlet siden 2011. , Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres af OECD., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Elever i grundskolen, samt , Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, ., I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Grundskole, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/grundskoleuddannelser

Statistikdokumentation

Udsatte børn og unge - underretninger

Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Indberetningsfrister, Fristen for indberetning er , 31. januar, i året efter tællingsåret. , Årshjul 2025-26 underretninger - til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation B&U (pptx), Session opsummering - B&U (pdf), Supplerende oplysninger, Social- og Ældreministeriet om udsatte børn og unge, Social- og Ældreministeriet om underretningspligt, Ankestyrelsen om underretninger, Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Systemleverandører, Kombit, Miracle, DXC, SBSYS, Team Online, KMD Nexus, Kontakt, Kontakt , underret@dst.dk, eller ring direkte til: , Marko Malic , 51 70 56 95, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Underretningsstatikken omhandler underretninger om børn og unge, der har behov for særlig støtte i henhold til udvalgte paragraffer i Lov om Social Service., Desuden kan autoriserede forskningsinstitutioner tilkøbe adgang til registret , BUU, til konkrete forsknings-, udrednings- og analyseopgaver. , Læs mere vedr. forskningsservice., Emneside: Udsatte børn og unge, Seneste "Nyt" fra statistikken, Stigning i antal af underretninger om børn og unge, 18. juni 2025 , I 2024 modtog kommunerne i alt 182.600 underretninger om bekymring for et barn eller en ungs trivsel og udvikling. Det er en stigning på 7 pct. sammenlignet med året før, hvor antallet lå på 170.500., Tabeller i Statistikbanken om 'Udsatte børn og unge'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udsatte-boern-og-unge-underretninger

QTILPENS

Navn, QTILPENS , Beskrivende navn, Udbetalte pensioner fra ATP (ATP, særlig og midlertidig pension) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalte pensioner fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Variabel indeholder den almindelige ATP-pension samt udbetalinger fra den midlertidige og den særlige pension. (Særlig pension ophører og de sidste udbetalinger kommer 2010)., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.12 og benævnes 'ATP pensioner', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Indbetalinger til den midlertidige pension foregik i 1998. I 1999 afløstes den midlertidige pension af den særlige pension. I 1999-2003 har der været indbetalt til den særlige pension. Ordningen er ophævet, og indestående beløb 2009 er udbetalt i 2009 eller 2010 som engangsudbetaling. Dvs. at beløbet ikke registreres som en indkomst. Beløbet ligger i et særligt register for engangsudbetalinger, INHP, med navnet SP_PENSION. INHP er ikke et højkvalitetsregister., ATP udbetales normalt fra folkepensionsalderen (dvs. 67 år frem til medio 2004, herefter er den gradvist nedsat til 65 år for "nye"). Udbetalingerne kan udskydes til 70 år (grænsen er nu forhøjet til 75 år, men det har ikke haft effekt endnu)., Fra 1. juli 1992 overgår efterlevendepension (ægtefæller) fra at være en ydelse der udbetales løbende til at være en engangsydelse. Den registreres ikke som en indkomst og indgår derfor ikke i QTILPENS. I stedet registreres den som en engangsudbetaling i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG. Det giver et stort fald i antal modtagere fra 1992 til 1993. Se også lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v. (lov nr. 372, 1992)., Bemærk, at ATP har været under indfasning i hele perioden (65-årige i 2006 var 23 år i 1964, da ATP indførtes). Dette er en væsentlig årsag til, at antal modtagere, gennemsnitsbeløb og fraktilbeløb vokser relativt kraftigt over hele perioden., Personer med en meget lille samlet ATP-indbetaling får pensionen udbetalt som et engangsbeløb. Sådanne engangsbeløb er ikke inkluderet i QTILPENS, men i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QTILPENS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qtilpens

Sofia og William topper navnelisten

12. juli 2013 kl. 9:50 ,  , William var i 2012 det mest benyttede navn til nyfødte drenge, mens små piger oftest fik navnet Sofia. Det viser Nyt fra Danmarks Statistik nr. , 388, . Det er tredje år i træk, at William ligger på førstepladsen, mens det til gengæld er første gang nogensinde, Sofia er placeret øverst på listen. Sidste års førsteplads hos pigerne, Emma, er drattet ned på en fjerdeplads., Hovedstaden trækker Sofia op, I Region Hovedstaden fik i alt 186 eller 1,9 pct. af pigerne i 2012 navnet Sofia, som dermed var regionens klart mest populære navn. I både Region Sjælland og Region Syddanmark toppede Freja og henviste begge steder Sofia til en andenplads. I Region Midtjylland og Region Nordjylland kunne Sofia end ikke klemme sig ind i top-3, som blev indtaget af Ida på førstepladsen efterfulgt af Emma og Freja., William topper i Region Sjælland, Selvom William for tredje år i træk tog førstepladsen, var han på regional plan kun nummer 1 i Region Sjælland. Her blev 89 eller 2,6 pct. af drengene navnebror med den engelske tronarving. I Region Midtjylland og Region Nordjylland toppede Lucas, i Region Hovedstaden var Oscar det største hit, og i Region Syddanmark var Liam det mest brugte navn i 2012., Liam er årets højdespringer, Liam var i 2012 listens absolutte højdespringer og gik hele 41 pladser frem fra en placering som nummer 47 i 2011 til nummer 6 sidste år. Blandt drengene rykkede Marius 22 pladser frem og Johan 16 pladser frem, mens Gustav faldt mest i popularitet og rykkede hele 26 pladser ned på listen., Rosa hopper højest, Hos pigerne er højdespringeren Rosa, som rykker 14 pladser frem fra nummer 53 til 39. Hun efterfølges på højdespringerlisten af Lily, der rykker 13 pladser frem, og Merle og Andrea, som begge hopper 12 placeringer op. Malou tog den største rutsjetur ned ad listen med et fald på 20 placeringer., Du kan læse mere i Nyt fra Danmarks Statistik nr. , 388, , på vores side om , navne til nyfødte, eller om , den regionale inddeling, . For yderligere info er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-07-12-Sofia-og-William-topper-navnelisten

Pressemeddelelse

Flere indvandrerbørn og unge med ikke-vestlig baggrund levede i relativ fattigdom

I 2019 levede 9 og 19 pct. af indvandrere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande i relativ fattigdom. For efterkommere var det henholdsvis 8 og 19 pct. Blandt personer med dansk oprindelse var det 3 pct., 9. december 2021 kl. 8:00 ,  , En større andel indvandrere og efterkommere levede i relativ fattigdom, når man sammenligner med personer med dansk oprindelse. De relativt fattige har en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten, hvor studerende og formuende ikke tælles med. Forskellen er størst blandt børn og unge. , Det viser publikationen ’Indvandrere i Danmark 2021’, som Danmarks Statistik udgiver i dag., ”Den højere relative fattigdom blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande skal ses i lyset af, at beskæftigelsesgraden er lavere end for personer med dansk - og vestlig oprindelse. Flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er på offentlig forsørgelse, og de beskæftigede har i gennemsnit en lavere erhvervsindkomst” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik Mark Søndergaard., Publikationen viser også, at brugen af dagtilbud i 2019 stort set er den samme for efterkommere og børn med dansk oprindelse. I 2019 gik 91 pct. af de 3-5-årige ikke-vestlige efterkommere i dagtilbud, mens andelen var 86 pct. for de vestlige efterkommere og børn med dansk oprindelse. Efterkommere fra ikke-vestlige lande har haft den største stigning for 0-5 årige børn i dagtilbud fra 68 pct. i 2017 til 72 pct. i 2019. , ’Indvandrere i Danmark’ udkommer i år for 15. gang og dækker en lang række samfundsforhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. Årets publikation viser blandt andet at:, 45 pct. af 30-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande havde en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2010. I 2020 var andelen steget til 58 pct., Børn af efterkommere i gennemsnit fik lavere karakter end børn med dansk oprindelse. For drenge var forskellen 1,3, mens forskellen for piger var 1,0., Der ifølge befolkningsfremskrivningen vil være henholdsvis 3,5 og 1,8 gange så mange efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande i 2050 sammenlignet med 2021., Der i 2021 er 301.187 personer med dansk oprindelse, som har en udenlandsk født forælder., I afsnittet om beskæftigelse kan det b.la. læses, at indvandrere fra et MENAP+T-lande har en lavere beskæftigelse end indvandrere fra vestlige og øvrige ikke-vestlige lande. I 2019 havde mandlige indvandrere i alderen 16-64 år fra et MENAP+T-land en beskæftigelsesfrekvens på 59 pct., mens den var 73 pct. og 70 pct. for indvandrere fra henholdsvis vestlige og øvrige ikke-vestlige lande. MENAP+T er en forkortelse for lande i Mellemøsten, Nordafrika samt landene Pakistan og Tyrkiet og er en landegruppering, som både anven­des i forsk­nings- og samfundsdebatten i Danmark og i udlandet. Det er muligt selv at danne MENAP+T tabeller i statistikbanken. , Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Mark Søndergaard på tlf.  20 45 68 41 eller , msg@dst.dk, eller chefkonsulent, Jens Bjerre på tlf.: 29 16 99 21 eller , jbe@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-12-09-flere-indvandrerboern-og-unge-med-ikke-vestlig-baggrund-levede-i-relativ-fattigdom

Pressemeddelelse

Arbejdspladsen

Vores løbende evalueringer viser, at Danmarks Statistik er en god arbejdsplads. , Vi ønsker, at Danmarks Statistik skal være en arbejdsplads, som kan tiltrække og fastholde gode og engagerede medarbejderne. Derfor vægter vi balancen mellem arbejde og fritid højt. Vi er en familievenlig arbejdsplads, som lægger vægt på det sociale aspekt af at gå på arbejde. , Her kan du læse lidt om både hverdagen hos os og lidt om de mange arrangementer, som er med til at præge en traditionsrig arbejdsplads med en meget aktiv personaleforening. , Organisering , Danmarks Statistik er til for brugerne, og det er afspejlet i den måde, vi har valgt at organisere os på. Organisationen består af fem afdelinger og et direktionssekretariat. Selvom vores opgave er at levere statistik, har vi mange forskellige stillinger - fx statistik produktion, formidling til omverdenen, it-udvikling og salg- og marketing. , Se vores , organisationsdiagram,  og , mød en kollega, ., Flekstid og hjemmearbejde , I Danmarks Statistik er arbejdstiden fleksibel, så du kan få arbejdslivet til at spille godt sammen med familie- og privatliv. Det gør det muligt for dig, i et vist omfang, selv at tilrettelægge din arbejdstid og dine fridage. , Du har mulighed for at arbejde hjemmefra, når det passer sammen med opgaver og anden planlægning i dit kontor. , Kompetence­udvikling , Danmarks Statistik værdsætter dine ønsker om løbende at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. , Derfor har vi et bredt internt kursusprogram, så du kan deltage i de kurser, der er relevante for dit arbejde. På en række af kurserne er det dine kolleger, som underviser - de er eksperter i statistik og vores statistiksystemer. , Der er også gode muligheder for at komme på kurser eller efteruddannelse uden for huset. , Personale­forening og arrangementer , Vi har en aktiv Personaleforening, som sørger for, at der i årets løb er forskellige arrangementer for både medarbejderne og deres familier. Vi er ikke statistikere for ingenting, så derfor har vi selvfølgelig en Statistisk Forening, som debatterer og drøfter emner inden for statistik og samfundsbeskrivelse på et højt fagligt niveau. , Sundheds­fremmende tilbud, Vi ønsker at støtte medarbejderne til at træffe sunde valg på arbejdspladsen og motivere til en sund livsstil. Derfor tilbyder vi blandt andet ryg-, skulder- og nakketræning, yoga, massageordning, influenzavaccination og hjælp til indretning af arbejdspladsen. Vi støtter også kantinen, så de leverer sund og varieret mad, til en rimelig pris. , Mød fælles-tillidsrepræsentanterne, I Danmarks Statistik findes fællestillidsrepræsentanter fra fire faglige organisationer: HK, Prosa, TAT og AC. Vores fællestillidsrepræsentanter står altid parat til at hjælpe med at besvare dine spørgsmål om Danmarks Statistik. , Læs mere om fælles-tillidsrepræsentanterne, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Arbejdsplads

Statistikdokumentation: Idrætsudøvelse

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Trine Jensen , 20 13 88 17 , TSN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Idrætsudøvelse 2024 , Tidligere versioner, Idrætsudøvelse 2023, Idrætsudøvelse 2022, Idrætsudøvelse 2021, Idrætsudøvelse 2020, Idrætsudøvelse 2019, Idrætsudøvelse 2018, Idrætsudøvelse 2017, Formålet med statistikken Idrætsudøvelse er at belyse befolkningens idræts- og motionsvaner, de professionelle atleters deltagelse og resultater samt idrætsforeningernes aktiviteter. Statistikken omfatter også tilskuertal til udvalgte sportsgrene og danske vindere af internationale sportsmedaljer. De tidligste dataserier i statistikken starter fra 2007. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig med andre offentliggørelser af originalkilderne, fx Det Centrale Foreningsregister, og Idrættens Analyseinstituts undersøgelser af danskernes sports- og motionsvaner., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om aktivitetstal for den samlede foreningsidræt, tidsserier med hovedresultater fra undersøgelser af befolkningens motions- og sportsvaner, tilskuer- og kampantal for udvalgte sportsgrene og ligaer, samt en oversigt over danske og udenlandske vindere af internationale sportsmedaljer., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om idrætsforeningernes medlemmers og medaljer for danske idrætsfolks internationale præstationer modtages fra det Centrale Foreningsregister og Danmarks Idrætsforbunds (DIF) medaljeoversigt. Udvalgte resultater fra Idrættens Analyseinstituts undersøgelser af befolkningens motionsvaner modtages i form af særudtræk. Tilskuertal for udvalgte sportsgrene og ligaer indsamles fra de relevante forbund og data til statistik om medaljer og rangering, indsamles fra DIF og Gracenote., Data valideres ved en sammenligning med tidligere år og sammenstilles derefter i tabeller., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner i institutioner, organisationer og offentlige myndigheder som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål. Desuden er flere af statistikkens resultater relevante for interesserede brugere til belysning af idrætsrelaterede emner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den samlede præcision og pålidelighed for resultaterne vedrørende idrætsorganisationernes medlemmers aktiviteter, internationale medaljer, rang samt tilskuertal vurderes at være høj, da den bygger på registeroplysninger fra centrale og autoritative kilder. Statistikken tager ikke højde for manglende indberetninger til fx det Centrale Foreningsregister samt forbundene. Dette kunne fx være en forening med manglende indberetning af en gruppe medlemmer eller en klubs manglende indberetning af tilskuertal. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt ca. 4 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der laves ikke sammenligning af statistik med andre lande på området. Visse resultater kan sammenlignes med andre offentliggørelser af originalkilderne, fx Det Centrale Foreningsregister og resultater fra Idrættens Analyseinstituts undersøgelser af danskernes sports- og motionsvaner., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Idrætsudøvelse, . Derudover indgår statistikken i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Idræt, og i den årligt publikationen om , Kultur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/idraetsudoevelse

Statistikdokumentation