Søgeresultat

Statistikdokumentation: Dødsfald og middellevetid (Afsluttet)

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Hent statistikdokumentation som pdf, Dødsfald og middellevetid 2016 , Tidligere versioner, Dødsfald og middellevetid 2015, Dødsfald og middellevetid 2013, Statistikken over døde omfatter alle dødsfald blandt personer med bopæl i Danmark, uanset om dødsfaldet indtræffer i Danmark eller i udlandet., Oplysning om dødsårsag foreligger ikke for de personer, der er døde i udlandet., I statistikken over døde indgår i den årlige beregning af middellevetiden, der udarbejdes af Danmarks Statistik. Middellevetiden angiver den forventede gennemsnitlige levetid for en nyfødt, baseret på dødeligheden for den seneste to- eller femårs periode, fx 2016-2017. , Indhold, Statistikken belyser antal døde fordelt på køn, alder og bopælskommune., Statistikken over døde omfatter alle dødsfald blandt personer med bopæl i Danmark, uanset om dødsfaldet indtræffer i Danmark eller i udlandet., Oplysning om dødsårsag foreligger ikke for de personer, der er døde i udlandet., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Daglige leverancer fra Det Centrale Person Register (CPR) samt årlig leverance fra Sundhedsdatastyrelsen er grundlag for statistikken., Inputdata fejlsøges ikke., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Kommuner, regioner, ministerier, pressen og privatpersoner anvender statistikken til offentlige og private planlægningsformål samt som indspark til den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på befolkningen registreret i Det Centrale Person Register (CPR). Kvaliteten af oplysningerne er gennemgående meget høj., For ca. 5 pct. af de døde mangler oplysning om dødsårsag., Middellevetiden beregnes på baggrund af dødshyppigheden, der angiver sandsynligheden for at dø på et bestemt alderstrin. Dødshyppighederne kan beregnes ret præcist, idet den personstatistiske database indeholder eksakt information om eventuel dødsdato samt ind- og udvandringstidsdatoer for alle personer i Danmark. Middellevetiden fordelt på kommuneniveau kan dog være behæftet med usikkerhed – særligt for de små kommuner. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken vedrørende døde udkommer ca. 45 dage efter årets afslutning., Oplysninger om dødsårsager er dog meget forsinkede og udkommer uregelmæssigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er fuldt sammenlignelig over tid., Dødsårsagskoderne er ændrede. Til og med 1993 er ICD8 (International Classification of Causes of Death 8. rev) brugt. Fra og med 1994 bruges IDC10. Dette betyder, at dødsårsager før og efter 1994 ikke uden videre kan sammenlignes. På visse niveauer er der dog fremstillet sammenlignelig statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Nyt fra Danmarks Statistik, og Statistikbanken., Årspublikationer: , Befolkningens udvikling, , , Statistisk Årbog, og , Statistisk Tiårsoversigt, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/doedsfald-og-middellevetid--afsluttet-

Statistikdokumentation

Billetten til svømmehallen er fordoblet i pris på 20 år

Fitnesskortet og bowlingbanerne koster stort set det samme som i 2001, mens det i samme periode er blevet næsten dobbelt så dyrt at svømme. Også ridning er blevet markant dyrere., 27. januar 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Januar er for mange en måned, hvor starten på det nye år markerer en ny livsstil.  Og mens nytårsforsætterne allerede er i fuld gang med at blive brudt og opretholdt, imødekommer tilbud om gratis indmeldelse og rabatter på træning i hele landet de gode intentioner om at dyrke mere motion., Men det har været langt billigere at hoppe op på hesten eller i badetøjet for 20 år siden end i dag. Indgangsbilletten til svømmehallen er næsten dobbelt så dyr, og det er blevet over 66 pct. dyrere at gå til ridning. I samme periode har vi dog ikke set de store prisændringer for at løfte vægte i fitnesscentret eller vælte kegler i bowlinghallen., ”Prisen for ridning og for at gå i svømmehallen er steget støt siden 2001, mens det faktisk er blevet billigere at dyrke motion, hvis man foretrækker at besøge fitnesscentret. Det er samtidig kun blevet marginalt dyrere at tage ud at bowle. Der har dog gennem årene været nogle større udsving for både fitness og bowling, hvor prisen især er faldet i sommermånederne,” siger Martin Birger Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Prisudviklingen på udvalgte motionsformer de seneste 20 år, januar 2001=100., Kilde: Beregninger på baggrund af tabel , PRIS111, t.o.m. 2021M10, I 2021 er prisen på fitness faldet med 4,5 pct. i gennemsnit sammenlignet med 2001, mens den er steget 8,2 pct. for bowling. I løbet af samme periode er prisen for at ride gennemsnitligt steget med 66,2 pct. og 92 pct. for en tur i svømmehallen., Siden 2001 er forbrugerprisindekset (den røde linje) steget 36,1 pct., hvilket vil sige, at både bowling og fitness er blevet relativt billigere i takt med, at de generelle priser i samfundet er steget. På samme tid er svømmehaller og ridning blevet relativt dyrere, idet de begge har overgået den procentvise stigning i forbrugerprisindekset., Grafen tager udgangspunkt i, at januar 2001 er sat til 100., ”Det vil sige, at med udgangspunkt i, at alle motionsformerne er omregnet til at koste 100 kr. i januar 2001, så var prisen for en billet til svømmehallen steget til 188 kr. på samme tidspunkt sidste år. Det er den største stigning blandt de målte sportsgrene,” siger Martin Birger Larsen., Faktaboks, Alle sportsgrene er sat til indeks januar 2001=100, Priserne på de forskellige motionsformer er ikke korrigeret for inflation, Der er en vis usikkerhed i tallene, idet de er baseret på stikprøver af priser, Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en sportsgren, og priser på både sæson- og turkort samt enkeltgangsbesøg indgår, som eksempelvis et turkort og et enkelt besøg i svømmehallen, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på 61 15 15 43 eller , mbl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-01-27-prisen-paa-motion-20-aar

Bag tallene

Statistikdokumentation: Autohandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet)

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Hent statistikdokumentation som pdf, Autohandelens omsætning fordelt på varegrupper 2015 , Tidligere versioner, Formålet med denne statistik er at belyse omsætningsstrukturen indenfor branchegruppen Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf., Indhold, Statistikken offentliggøres for 11 underbrancher til , Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, samt for 13 hovedvaregrupper. Der offentliggøres relative fordelinger af branchernes omsætning fordelt på varegrupper samt varegruppernes omsætning fordelt på brancher. Statistikken er baseret på data fra alle større virksomheder og en stikprøve af de resterende virksomheder inden for Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf. De udvalgte virksomheder er blevet spurgt om deres omsætning og fordeling af omsætningen på forskellige varegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles data om omsætning og omsætningsfordeling på en række varegrupper fra en stikprøve på ca. 2.000 virksomheder inden for branchegruppen , Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, . Virksomhederne indberetter via en online blanket. De indberettede data fejlsøges ved fx at sammenligne udviklingen i omsætningen blandt virksomheder, der ligner hinanden. Det indsamlede data opregnes til populationen ved bl.a. at inddrage oplysninger om den samlede momspligtige omsætning for det pågældende år inden for branchegruppen , Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, . , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges primært af Eurostat, da den er EU-forordningsbestemt. Endvidere kan undersøgelsen være interessant for virksomheder i branchegruppen Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, i det omfang undersøgelsen tillader virksomhederne at sammenligne deres egen virksomhed med branchen. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er knyttet en vis stikprøveusikkerhed til resultaterne, da undersøgelsen er baseret på en stikprøve. Desuden er der usikkerhed, som følge af bortfald, forkert indberettede tal og misforståelser samt fejlklassifikationer vedr. branche. Dette er søgt minimeret bl.a. ved gentagne rykninger ved manglende indberetninger, samt ved gennemgribende kontrol af de indberettede tal., Generelt bygger spørgsmålene i skemaet på den europæiske statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation CPA 2008, dog med en tilpasning til danske forhold. Det kan hæfte en usikkerhed ved fordelingen af omsætningen på varegrupper, da undersøgelsens fordeling af varegrupper ikke helt svarer til virksomhedernes fordeling., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres først gange i 2016 med referencesåret 2015. Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. Der offentliggøres kun foreløbige tal. Til EU vil endelige data leveres ultimo juni 2017. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der kan være problemer med at sammenligne tallene over længere tid. Dette skyldes blandt andet, at undersøgelsen kun gennemføres hvert femte år. Desuden er branchekoder og opgørelsesmetode blevet ændret gennem årene. Undersøgelsen kan sammenlignes med tilsvarende tal for de andre EU-lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Statistikbanken, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/autohandelens-omsaetning-fordelt-paa-varegrupper--afsluttet-

Statistikdokumentation

Stress og psykiske lidelser

Hvor mange er ramt af stress, og hvor mange har psykiske lidelser i Danmark?

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/stress

Ofte stillede spørgsmål

ATPBLB

Navn, ATPBLB , Beskrivende navn, ATP-beløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ATP-beløb, som det er indberettet på oplysningssedlen , Detaljeret beskrivelse, ATP-beløbet på oplysningssedlen bruges i statistikkerne til at beregne antal fuldtidsbeskæftigede. ATP-ordningen er ændret løbende i perioden. Der er databrud i forhold til, at maksimum-beløbene ændres over tid, men det giver ikke brud i statistikkens fuldtidsbeskæftigelse, som er beregnet på grundlag af indbetaling til ATP., Fra 1980 til 1987 er der kun én sats. Fuld ATP (max.) for en ansat på fuld tid i hele kalenderåret er kr. 432 i årene 1980-1981 og kr. 1166 i årene 1982-1987. Herefter indføres to forskellige satser, så ATPBLB efterfølgende indeholder beløbet på høj sats, mens ATPTJBLB (ATP-beløb lav sats) indeholder beløbet på lav sats. Fuld ATP høj sats er således kr. 1749 i årene 1988-1989 og kr. 2332 i årene 1990-1995., Fra og med 1996 indføres en tredie sats og tolkningen af ATPBLB skal herefter ske ud fra indholdet i variablen ATPSATS (ATP-sats). Samtidig forsvinder variablen ATPTJBLB)., Variablen ATPSATS angiver en ud af tre mulige ATP-satser. Fuld ATP 1996-2005 for en ansat på fuld tid i hele kalenderåret er for de forskellige satser:, Sats A: kr. 2682, Sats B: kr. 1166, Sats C: kr. 1516, Se i øvrigt under Statistik Område Beskæftigelse en generel beskrivelse af sammenhængen over tid mellem variablene ATPBLB, ATPTJBLB og ATPSATS. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, ATPBLB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/atpblb

Statistikdokumentation: Innovation i den offentlige sektor

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Helle Månsson , 23 47 32 96 , HEJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Innovation i den offentlige sektor 2023 , Tidligere versioner, Innovation i den offentlige sektor 2019, Innovation i den offentlige sektor 2016, Innovation i den offentlige sektor 2014, Formålet med denne statistik er at belyse innovationen i den offentlige sektor. Statistikken udarbejdes i samarbejde med Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI), og gennemføres efter EU's og OECD's retningslinjer for innovationsstatistik., Indhold, Innovation i den offentlige sektor er en årlig opgørelse af andelen af innovative arbejdssteder i den offentlige sektor. Statistikken opdeles efter brancher, i grupper af virksomhedsstørrelser samt efter innovationstype på det enkelte arbejdssted, nyhedsgrad, igangsætter og opnåede værdier., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den statistiske behandling vedrører primært dannelse af afledte variable og formatering af datamaterialet til tabeller og figurer. Fejlsøgning er ikke anvendt, idet spørgsmålene i undersøgelsen er af kvalitativ karakter, hvor det er respondentens vurdering, der ligger til grund for besvarelsen. Samtidig har anvendelsen af et web-baseret spørgeskema betydet, at det ikke forekommer at respondenten har besvaret spørgsmål, som skulle springes over (såkaldte rutefejl, og heller ikke fejl i form af manglende besvarelse af enkelte spørgsmål forekommer (såkaldte item non-response fejl)., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ministerier, styrelser, kommuner, regioner, beslutningstagere, arbejdspladser og ansatte i den offentlige sektor, som kan sammenligne deres arbejdsplads innovationsaktiviteter med andre offentlige arbejdspladser, og derigennem blive inspireret til nye løsninger. Forskere og konsulenter, der arbejder med innovation i den offentlige sektor vil kunne anvende materialet til analyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er gennemført som en frivillig undersøgelse med en svarprocent på 36 pct., og der vil derfor være en større usikkerhed ved resultaterne end i en undersøgelse med en væsentligt højere svarprocent. Målefejl antages at være minimale i denne undersøgelse, da stort set samtlige spørgsmål er kvalitative., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fra referenceperiodens udløb (juni 2023) til offentliggørelsen er gået 6 måneder., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Alle de nordiske, lande har indsamlet og offentliggjort sammenlignelig statistik, dvs. Norge, Sverige, Island og Finland., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Innovation, . Se mere på statistikkens , emneside, eller på hjemmesiden for , Center for Offentlig-Privat Innovation, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/innovation-i-den-offentlige-sektor

Statistikdokumentation

Otte fakta om Danmark og Tyskland

Bruttonationalproduktet pr. indbygger er højere i Danmark, mens Tyskland har større drivhusgasudledning pr. person. Vi har samlet otte fakta om Danmark og Tyskland herunder. , 24. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at tallene for BNP pr. indbygger var købekraftskorrigerede. Det er ikke korrekt. Forklaringen til kilden er rettet med rødt herunder., Vi lever lidt længere i Danmark end i Tyskland. , Det er en af konklusionerne, når man sammenligner nøgletal mellem Danmark og Tyskland. , BNP pr. indbygger samt det offentlige forbrug i pct. af BNP er større i Danmark, mens der er lidt flere i beskæftigelse i Tyskland., Fertiliteten er højere i Danmark, mens indkomstuligheden er højere i Tyskland. Drivhusgasudledningen pr. person er lidt større i Tyskland – og så er stemmeprocenten lidt højere i Danmark. Find de otte fakta i tabellen herunder: , Forklaring på kilder, BNP pr. indbygger er landenes BNP divideret med antallet af indbyggere., Tallene anvendt i denne artikel er fra Eurostats portal med SDG-indikatorer og kan findes her, . Når data korrigeres for købekraft er forskellen på Danmark og Tysklands BNP pr. indbygger væsentligt mindre., Købekraftskorrigerede data kan findes i denne tabellen NAMA_10_PC her., Det offentlige forbrug består af udgifter til den service, som det offentlige stiller til rådighed for befolkningen. Tallene er fra Eurostat og UN Statistical Division via , Statistisk Tiårsoversigt s. 186, . , Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen mellem 15 og 64 år, som er i beskæftigelse. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, ., Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er uligheden i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Forventet levetid angiver, hvor gammel en nyfødt kan forvente at blive. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, . , Samlet fertilitet pr. kvinde angiver det gennemsnitlige antal børn som en kvinde ville føde igennem hendes reproduktive alder, såfremt at hun i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Drivhusgasudledning pr. person opgøres af Eurostat. , Stemmeprocenten angiver andelen af stemmeberettigede, som faktisk stemte. Stemmeprocenten for Danmark vedrører det seneste folketingsvalg i 2019, mens stemmeprocenten for Tyskland er fra parlamentsvalget i 2017. Tallene er baseret på , IDEA’s opgørelse, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-09-24-otte-fakta-om-dk-og-tyskland

Bag tallene

Næsten 30 pct. af børn til forældre med de korteste uddannelser er overvægtige ved udskolingsalderen

Blandt udskolingsbørn, hvis forældre har grundskolen som højeste uddannelse, er næsten 30 pct. overvægtige eller svært overvægtige. For udskolingsbørn af forældre med en lang videregående uddannelse er andelen ca. 10 pct., 8. juli 2021 kl. 8:00 ,  , Andelen af overvægtige og svært overvægtige børn er højere i udskolingen end i indskolingen. Andelene  har fra 2012-2018 ligget stabilt på omkring 12-13 pct. for børn i indskolingen og 18-19 pct. for børn i udskolingen. , Det viser en ny analyse, , som Danmarks Statistik har udarbejdet i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet. Analysen undersøger, hvordan andelen af overvægtige børn i 2012-2018 varierer på tværs af geografi og karakteristika såsom forældrenes indkomst og uddannelsesniveau., ”Vi kan se, at der er stor ulighed i børneovervægt. Eksempelvis er andelen af overvægtige og svært overvægtige udskolingsbørn ca. 26 pct. blandt familier i den laveste indkomstgruppe. For familier i den højeste indkomstgruppe er andelen væsentligt lavere, nemlig ca. 11 pct.”, siger forsker på DTU, Anja Biltoft-Jensen., Analysen viser også, at der er store geografiske forskelle i andelen af overvægtige udskolingsbørn. I Nordsjællandske kommuner som Rudersdal og Gentofte er ca. 9 pct. af udskolingsbørnene overvægtige eller svært overvægtige. I flere landkommuner og kommuner på Københavns vestegn ligger andelen på 25-28 pct., Højest andel overvægtige blandt indvandrere og efterkommereAnalysen viser også, at der forskelle på andele i forhold til oprindelsesland. Blandt udskolingsbørn, der er indvandrere eller efterkommere, er andelen af overvægtige og svært overvægtige børn ca. 27 pct. – mod ca. 17 pct. blandt udskolingsbørn med dansk oprindelse., ”Der er en forskel på andelen af overvægtige og svært overvægtige blandt børn med forskellige oprindelseslande. Vi ser for eksempel, at der er næsten 40 pct. overvægtige eller svært overvægtige blandt udskolingsbørn med Tyrkiet som oprindelsesland. For børn med Vietnam som oprindelsesland er andelen ca. 14 pct.”, siger Anja Biltoft-Jensen., Læs hele analysen "Ulighed i børneovervægt i Danmark", Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte Seniorforsker Anja Biltoft-Jensen på apbj@food.dtu.dk eller 93 51 89 41 eller fuldmægtig Fenja Søndergaard Møller på FSM@dst.dk eller 23 62 62 99., Fakta: Samkøring af registre giver nye muligheder for at lave analyser om overvægt, I analysen er data fra Sundhedsdatastyrelsens Børnedatabase sammenkoblet med oplysninger fra blandt andet Danmarks Statistiks Befolkningsregister og Familieindkomstregister., Det giver mulighed for at undersøge andelen af overvægtige børn på tværs af blandt andet geografi, familietype, oprindelsesland samt forældrenes uddannelsesniveau og indkomst., Kilder: Danmarks Statistik og DTU Fødevareinstituttet

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-07-08-Overvaegt-boern-udskoling

Pressemeddelelse

Nye krav til international statistik

Borgerne bør stille større krav til statistikken fra de store internationale organisationer, vurderer en kender af international statistik. Der mangler vandtætte skotter mellem organisationernes ledere og de statistiske fagfolk., 30. marts 2005 kl. 0:00 ,  , En kender af international statistik opfordrer de store internationale organisationer til at gøre en større indsats for at forbedre statistikkens uafhængighed. , "Man bør ikke tro, at statistikken fra disse organisationer er underlagt de samme krav om objektivitet, gennemskuelighed og uafhængighed, som bliver stillet til de officielle statistikinstitutioner i den vestlige verden," siger Heinrich Brüngger, direktør for det statistiske program under FN's organisation for økonomisk samarbejde i Europa, ECE.  , Han understreger, at hans kritik ikke er rettet mod nogen specifik international organisation, men at han tværtimod peger på en generel tendens, som går igen i stort set alle mellemstatslige organisationer i den vestlige verden. , Flere krav, "Jeg kan ikke give eksempler på forkert eller manipuleret statistik fra disse organisationer, og jeg tror da heller ikke, at der foregår decideret snyd. Men jeg ved, at der er statistik i organisationerne, som aldrig bliver offentliggjort, fordi det ikke passer ind i organisationernes strategiske interesse. Offentligheden får kun indsigt i den statistik, som organisationerne har en interesse i at offentliggøre, og det er et problem," fastslår Heinrich Brüngger. , Heinrich Brüngger har længe argumenteret for, at de internationale organisationer gradvist bør underlægges de samme krav til statistikproduktion, som bliver stillet til de officielle statistikinstitutioner i den vestlige verden. FN's statistiske organisation har da også netop taget de første skridt i retning af at formulere en række fælles fundamentale principper for produktion af statistik, som de internationale organisationer kan forpligte sig til at overholde. , Ingen særstatus til statistikerne, Baggrunden for problemerne skal findes internt i de internationale organisationer, vurderer Heinrich Brüngger. , "De statistiske afdelinger i de internationale organisationer har ingen speciel status i forhold til organisationens politiske ledelse. Direktøren i organisationen kan betragte det som helt legalt at beordre den statistiske afdeling til at ændre i statistikken eller aflyse en offentliggørelse.", Mere selvstændighed, Afdelingschef Lars Thygesen, tog for kort tid siden springet fra Danmarks Statistik til OECD, som er en vigtig organisation for international officiel statistik.   , "Jeg mener, at der er brug for nogle principper, som er skræddersyet til de internationale organisationer, og som kan forhindre, at ledelsen bøjer statistikken på en statistisk uforsvarlig måde," siger Lars Thygesen. Derfor er han - ligesom OECD's ledelse - en varm tilhænger af bedre retningslinier for statistikproduktionen i de internationale organisationer. , "Offentligheden kan stole på statistikken fra OECD. Men det er klart, at der i de internationale organisationer kunne tænkes at være en risiko for, at de involverede beslutningstagere, der diskuterer politiske afvejninger, beslutter sig for at undlade at lade statistikken belyse et emne, fordi det er politisk ubekvemt - eller belyse det på en skæv måde," siger Lars Thygesen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-03-30-Internationale-organisationer

Bag tallene

Efterspurgte tal fra samfundets skyggeside

Siden første udgave i 1832 har kriminalstatistikken været en af de mest efterspurgte og omtalte statistikker. Uanset om emnet er sædelighedsforbrydelser, indbrud eller overtrædelser af færdselsloven tilbyder kriminalstatistikken fakta om de aspekter af samfundet, som ofte er sværest at belyse., 9. februar 2005 kl. 0:00 ,  , Hvor mange spædbørn bliver slået ihjel af deres mødre? Receptionisten hos Danmarks Statistik stiller rutinemæssigt telefonen om til 4. sal i Danmarks Statistiks bygning på Østerbro, når en journalist, forsker eller interesseret borger ringer med et spørgsmål om kriminaliteten i Danmark. Denne gang er det en journalist fra et dagblad, som er i færd med en artikel til næste dags avis, og hun har i sagens natur rygende travlt., Efter en kort research i databasen finder en af kriminalstatistikkens medarbejdere svaret: I løbet af de seneste tre år er der registreret ét tilfælde, hvor der er anmeldt drab på spædbarn eller uforsvarlig omgang ved barnefødsel. Journalisten takker for oplysningerne, og har næste dag sin artikel i avisen under overskriften "Drab på spædbørn er sjældne". , Stor interesse , Kriminalstatistikken er en af de mest efterspurgte og citerede opgørelser fra Danmarks Statistik. Ebbe Frørup, der har været statistikkens ankermand siden 1996, bliver dagligt ringet op af journalister. , "Spørgsmålene kommer typisk i stimer, når der er sket en forbrydelse, der får meget omtale i medierne," siger Ebbe Frørup og fortsætter: , "I den seneste tid har journalisterne stillet mange spørgsmål om antallet af domme for pædofili, men også dyremishandlinger, voldsforbrydelser, tricktyverier og gerningsmandens nationale oprindelse er blandt de områder, som journalisterne vil have oplysninger om." , Rivende udvikling, Da den første kriminalstatistik udkom i 1832, indeholdt den stort set blot en fortegnelse over hvilke domme, som blev afsagt ved domstolene i løbet af det seneste år - lige fra "Arbeide i Tvangsarbeidsanstalter" til "Korporlig Straf". Men i løbet af årene er statistikken blevet mere og mere detaljeret. , "I dag har vi ikke blot detaljerede oplysninger om gerningsmanden - vi har også oplysninger om ofrene for personfarlig kriminalitet," siger Ebbe Frørup. Det er i dag også muligt at sige noget om ofrene for voldsforbrydelser: Hvor gamle er ofrene? Er ofrene i højere omfang mænd end kvinder? I hvor høj grad kender offer og gerningsmænd hinanden, fordi de er i familie eller bor på samme adresse? , Statistikken over kriminalitet og etnisk oprindelse, der blev udsendt første gang i 1995, er også et eksempel på, hvordan offentligheden i dag kan få langt flere detaljerede oplysninger om de nærmere omstændigheder omkring lovovertrædelserne. Danmark er et af de få lande i Europa, der fører statistik over gerningsmændenes nationale oprindelse. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-09-Kriminalstatistikken

Bag tallene