Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3391 - 3400 af 4867

8 pct. af de danske husstande har efter eget udsagn ikke råd til at opvarme hjemmet

8 pct. af de danske husstande har ikke råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt ifølge eget udsagn. Det er mere end en fordobling siden 2021. Samtidig er flere også bagud med bl.a. varmeregninger., 27. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Februar er statistisk set den koldeste måned på året, og mens mange kan skynde sig hjem i varmen, når det prikker i fingrene af kulde, er der nogle, der ikke kan få varmen inden for hjemmets fire vægge. I 2023 svarede 8 pct. af de danske husstande, at de ikke havde råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet. Det viser tal fra , Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse, . , ”Energikrisen og inflationen ser ud til at have sat sig i befolkningens privatøkonomi. I 2021 var det 3,4 pct. af de danske husstande, der oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt. I 2022 var den andel steget til 6,3 pct., og nu viser den seneste opgørelse altså, at andelen er 8,0 pct. i 2023,” siger Daniel Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Den højeste andel af husstande ses i Region Nordjylland, hvor 9,7 pct. oplever ikke at have råd til at opvarme hjemmet. Den laveste andel er i Region Syddanmark, hvor det er 6,6 pct. af husstandene., Af undersøgelsen ses det også, at andelene, som oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt, er højere for husstande i lejeboliger og i mindre grad for ejerboliger., Om Levevilkårsundersøgelsen, Tallene er baseret på en stikprøve og er dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed., På spørgsmålet om ikke at have råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,4 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023., På spørgsmålet om at være bagud med regninger vedr. el, varme, vand eller gas er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,3 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023. , Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men undersøgelsen er designet på en måde, så svarene principielt dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene., Levevilkårsundersøgelsen, er en årlig stikprøveundersøgelse, der foretages i alle EU-lande. , Andel som svarer, at de ikke råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet, husstande 2021-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc20, Flere er bagud med regninger, Samtidig med, at en stigende andel ikke har råd til at opvarme hjemmet, er der også en stigende andel, der er bagud med regninger til el, varme, vand eller gas. Her er andelen af de danske husstande, der oplever dette, steget fra 3,2 pct. i 2021 til 4,9 pct. i 2023., Også her er det i Region Nordjylland, der ses den største andel, hvor 6,0 pct. af husstandene ifølge eget udsagn er bagud med regningerne. Region Syddanmark er med 4,2 pct. ligesom med varmen den region, der ligger lavest., Andelene af husstande i de andre regioner lyder på 5,2 pct. i Region Hovedstaden, 4,7 pct. i Region Midtjylland og 4,4 pct. i Region Sjælland.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-02-27-har-ikke-raad-til-tilstraekkelig-opvarmning-af-hjemmet

Bag tallene

Vi bruger en milliard på natur- og forlystelsesparker

En milliard kroner. Så mange penge bruger vi danskere årligt på at besøge Natur- og forlystelsesparker. Folk i hovedstaden bruger flere penge på den slags end alle andre, til gengæld holder de sig væk i industriferien., 16. maj 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Der dufter af vafler, og hvinene kan høres i miles omkreds, når man passerer forbi Tivoli i København. Sommeren står for døren, og for mange danskere er det blandt andet lig med et besøg i Zoologisk Have, Tivoli eller en af de mange andre natur- eller forlystelsesparker i Danmark. Samlet set bruger vi danskere næsten en milliard kroner hvert år på billetter til parkerne. Det viser Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik., Opdelt på husstande svarer det til, at hver husstand i Danmark i gennemsnit bruger 360 kr. på entre og forlystelser i natur- og forlystelsesparker. Dertil kommer de penge, vi bruger på mad, souvenirs og lignende, mens vi er i parkerne., Fakta:, Artiklen bygger på et specialudtræk fra Forbrugsundersøgelsen 2008-2010, der er en stikprøveundersøgelse, som omfatter 2.484 private husstande fordelt over hele landet. Udtrækket fordeler forbruget ud på måneder, hvilket er med til at forøge undersøgelsens usikkerhed., En gennemsnitlig dansk husstand består af 2,1 person. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn., På, Danmarks Statistiks emneside om forbrug , findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug., Sjællænderne bruger færrest penge, Der er imidlertid stor forskel på, hvor flittigt man besøger parkerne, alt efter hvor i landet man bor. Dem, der oftest indløser billet, er beboerne i Region Hovedstaden. Her bruger en husstand i gennemsnit 540 kr. årligt på at få adgang til karruseller, tigere og lignende oplevelser., I den anden ende af spekteret ligger Region Sjælland, hvor en gennemsnitlig husstand bruger mindre end 150 kr. årligt på den slags fornøjelser. En syddansk husstand bruger 264 kr., mens de i både Midtjylland og Nordjylland bruger 336 kr., Hovedstadens indbyggere bliver væk i juli, Fælles for husstandene i alle fem regioner er det, at alle bruger væsentligt flere penge på at komme i Tivoli og andre forlystelsesparker, end de gør på at komme i Zoo og andre naturparker. Dem, der bruger den største andel på entre til dyre- og naturoplevelser i forhold til det samlede forbrug, er folk i Region Hovedstaden. , På trods af at det er husstandene i Region Hovedstaden, der i løbet af året bruger flest penge på natur- og forlystelsesparker, så er det formentligt ikke dem, du møder, hvis du vælger at besøge en af landets parker i industriferien. I juli bruger en gennemsnits husstand i hovedstaden nemlig stort set ingen penge på den slags fornøjelser. Derimod vil nordjyderne nok være godt repræsenteret. En nordjysk husstand lægger nemlig størstedelen af deres forbrug på den konto i juli.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-05-16-forlystelser

Bag tallene

Indvandrere, der er i Danmark for at arbejde, har ofte en lang videregående uddannelse

12 pct. af 25-64-årige personer med danske oprindelse har en lang videregående uddannelse. For EU/EØS-indvandrere samt indvandrere, der er i Danmark for at arbejde, er andelen større., 27. november 2018 kl. 8:00 , , Halvdelen af de indvandrere, der har erhverv som opholdsgrundlag, har en lang videregående uddannelse. For EU/EØS-borgere er andelen med en lang videregående uddannelse 28 pct., Det viser publikationen , Indvandrere i Danmark 2018, , som Danmarks Statistik udgiver i dag., ”Forskellene i uddannelsesniveau mellem indvandrere, der har henholdsvis erhverv- og EU/EØS-opholdsgrundlag, skal ses i lyset af, at der stilles særlige krav til indvandrere, som ikke er EU/EØS-borgere, eksempelvis i form af beløbsordningen og positivlisten” siger specialkonsulent, Jens Bjerre., Publikationen om indvandrere viser, at relativt mange flygtninge og familiesammenførte indvandrere har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Således er andelen af indvandrere med grundskole som højest fuldførte uddannelse størst blandt indvandrere fra Syrien, Tyrkiet og Libanon, hvor mange har asyl eller familiesammenføring som opholdsgrundlag. Omvendt er andelen med lang videregående uddannelse stor blandt indvandrere fra Indien, som i mange tilfælde har erhverv som opholdsgrundlag., Fokus på indkomst, opholdsgrundlag og uddannelse i årets publikation, Indvandrere i Danmark udkommer i år for 12. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. I årets publikation er der blandt andet fokus på følgende: , Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag levede 81 pct. af 30-59-årige i familier med en ækvivaleret disponibel indkomst under 181.000 kr. Dette gælder kun for 42 pct. af indvandrere fra EU/EØS-lande og 20 pct. af hele den 30-59-årige befolkning i Danmark., Ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet en erhvervskompetence uddannelse i Danmark, har højere beskæftigelse end ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet en tilsvarende uddannelse i udlandet. , Når karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve udregnes efter oprindelsesland, har børn af efterkommere fra Pakistan, Tyrkiet og Jugoslavien et højere karaktergennemsnit end efterkommere fra samme oprindelseslande. For alle grupperne er der tale om karaktergennemsnit, der ligger under niveauet for børn af dansk oprindelse., I 2017 havde 22 pct. af de fødte børn en mor, der var indvandrer eller efterkommer. To tredjedele af disse børn blev klassificeret som efterkommer, mens den sidste tredjedel af børnene blev klassificeret som person af dansk oprindelse. , Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent, Jens Bjerre på tlf.: 39 17 36 77 eller , jbe@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-11-27-Indvandrere-i-Danmark--har-ofte-en-lang-videregaaende-uddannelse

Pressemeddelelse

Stor lønforskel mellem mænd og kvinder findes primært blandt beskæftigede med høje lønninger

Jo højere timeløn beskæftigede har, jo større er forskellen mellem mænd og kvinders løn. Først blandt de 25 pct., der tjener mest, er der en tydelig lønforskel., 27. februar 2020 kl. 8:00 , , Den gennemsnitlige forskel på mænds og kvinders løn i Danmark er 18 pct., men dette tal dækker over store forskelle på det danske arbejdsmarked. , En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, , at forskellen i mænds og kvinders løn først for alvor opstår, når vi kommer op blandt de 25 pct. af danskere, som tjener mest. For at tilhøre denne gruppe skal man som minimum tjene 303 kr. i timen, mens de mest vellønnede i toppen af gruppen tjener over 710 kr. i timen. , ”Lønforskellene mellem mænd og kvinder starter for alvor først, når vi kommer op blandt de 25 pct., som har de højeste timelønninger i Danmark,” forklarer analysens forfatter og fuldmægtig i Danmarks Statistik Kasper Marc Rose Nielsen. , ”Så snart vi har krydset den grænse, så begynder lønforskellene at blive større og større, som timelønnen vokser. Lønforskellen er således allerstørst blandt den ene procent, som tjener mest i landet.” , Lønforskellene mellem mænd og kvinder blandt de danskere som tjener mindst, dem som tjener gennemsnitligt og dem der tjener over gennemsnitligt (men som ikke kommer med blandt de 25 pct. mest vellønnede), kommer kun op på lidt over 2 pct. Lønforskellen i de sidste 25 pct. øger altså den samlede lønforskel til 18 pct., Analysen betragter kun lønmodtagere i alderen 30-59 år, som er ansat på normale vilkår. Hermed indgår ikke fx fleks- og skånejobbere, værnepligtige, byrådsmedlemmer og de fleste topdirektører. , Læs hele analysen, ., Timeløn og lønforskellen mellem mænd og kvinder i alderen 30-59 år. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, analysen: , Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede, I analysen kan der læses mere om, hvad der ligger bag timelønsforskellen i toppen: , 28 pct. af timelønsforskellen skyldes forskelle i en række målbare karakteristika blandt de mandlige og kvindelige lønmodtagere – fx hvilke brancher de er ansat i, og hvor meget erhvervserfaring de har. , De resterende 72 pct. skyldes forskellen i afkastet af de enkelte karakteristika. Afkastet skal forstås som, hvor meget det betyder for mænds og kvinders løn eksempelvis at have et års ekstra erhvervserfaring. , Mænd har i gennemsnit længere erhvervserfaring end kvinder, hvilket øger lønforskellen mellem mænd og kvinder. Afkastet af et års ekstra erhvervserfaring er dog større for kvinder end for mænd, hvilket reducerer lønforskellen mellem kønnene. , Kvinder har i højere grad end mænd taget uddannelse på et højt niveau, hvilket reducerer den generelle forskel på kønnenes løn. Mændene får dog mere ud af at uddanne sig, idet afkastet af uddannelse øger forskellen mellem mænds og kvinders løn. , Hvis du har spørgsmål til udgivelsen er du velkommen til at kontakte Kasper Marc Rose Nielsen på 3917 3313 eller , kmn@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-02-27-stor-loenforskel-mellem-maend-og-kvinder-findes-primaert-blandt

Pressemeddelelse

Jobvækst i de mindre virksomheder

Små og mikro-virksomheder i Danmark har samlet fået mere end 56.000 fuldtidsansatte fra 2009 til 2016, mens gigantvirksomheder har reduceret deres beskæftigelse. Ny analyse fra Danmarks Statistik ser på udviklingen i jobskabelse og værditilvækst i de danske virksomheder., 6. juni 2018 kl. 8:00 , , I perioden 2009-2016 er antallet af fuldtidsansatte i Danmark steget mest i mindre virksomheder. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. I samme periode reducerede de største virksomheder med over 1.000 fuldtidsansatte (gigantvirksomheder) deres beskæftigelse., En af analysens hovedkonklusioner er, at når det kommer til jobskabelse, så er det virksomheder med færre end 50 fuldtidsansatte, der fører an., Vi har fundet vækst i antallet af fuldtidsansatte blandt små og mikrovirksomheder, som samlet har fået mere end 56.000 flere fuldtidsansatte. Modsat har virksomheder med flere end 500 fuldtidsansatte i 2009 tilsammen reduceret antallet af fuldtidsansatte med mere end 10.500. Langt den største tilbagegang skete hos gigantvirksomheder med mere end 1.000 fuldtidsansatte, siger Peter Bøegh Nielsen, kontorchef i Danmarks Statistik. , Der er kommet 20 nye virksomhedsgiganter siden 2009. De var alle store virksomheder i 2009, men voksede til over 1.000 ansatte i perioden frem til 2016., Stigende vækst trods fald i antal fuldtidsansatte, Analysen sætter også jobskabelse overfor værditilvækst inden for erhvervslivets brancher, og her ser man, at billedet kan variere betydeligt. Inden for en række industribrancher kan man for eksempel se, at et faldende antal af fuldtidsansatte fra 2009 til 2016 falder sammen med stigende produktivitet målt i form af værditilvækst per fuldtidsansat., Vi ser, at ofte går stigende produktivitet hånd-i-hånd med faldende beskæftigelse inden for fremstillingsvirksomhed. Dette kan blandt andet skyldes ændrede forretningsmodeller, der udnytter de nye muligheder for global arbejdsdeling gennem oprettelse af datterselskaber i udlandet og outsourcing af produktion til udlandet, siger Peter Bøegh Nielsen., Servicebrancher, fx restaurationsbranchen og videnintensive servicebrancher, er eksempler på brancher, hvor der har været høj vækst i både antal job og i værditilvækst., Du kan læse analysen her, ., Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Kalle Emil Holst Hansen på mail , khs@dst.dk, eller telefon 39 17 35 65., Analysen ligger til grund for eventen ’Vækstlokomotiver og gazeller – hvor skabes vækst?’, som Danmarks Statistik præsenterer på Folkemødet 2018. Eventen finder sted lørdag 16. juni 12-13 i telt J31. , Du kan læse mere om eventen her.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-06-06-jobvaekst-i-de-mindre-virksomheder

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Overgangsregistret

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Susanne Mainz Sørensen , 20 34 51 79 , SMS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Overgangsregistret 2019 , Tidligere versioner, Overgangsregistret 2018, Overgangsregistret 2017, Overgangsregistret 2016, Overgangsregistret 2015, Overgangsregistret 2014, Formålet med overgangsregistret er at give et bedre grundlag for at belyse forløb i uddannelsessystemet end det, som umiddelbart findes i elevregistret. I overgangsregistret findes således en række enkle opgørelser over bevægelserne i uddannelsessystemet som fx antal gange der skiftes uddannelse indenfor en gruppe af uddannelser og gennemførelsestider. Datagrundlaget for overgangsregistret er elevregistret og opdateres en gang årligt., Indhold, I overgangsregistret er den centrale enhed uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser. I overgangsregistret ses der på tilgangen til et uddannelsesområde, fx erhvervsuddannelserne og de studerende følges gennem denne uddannelsesgruppe med de omvalg og institutionsskift som måtte forekomme. I overgangsregistret findes der fx opgørelser af antallet af uddannelses- og institutionsskift i uddannelsesgruppen, en uddannelsesstatus efter 1. og 5. år , brutto og nettotid i uddannelsesgruppen samt foregående og efterfølgende uddannelsesgruppe., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Datagrundlaget for overgangsregistret er elevregistret. Uddannelseskarrieren i elevregistret opdeles i uddannelsesgrupper. Den enkelte record vedrører en gruppe og indeholder oplysninger om forløbet gennem grupperne såvel som overgangene mellem grupperne. Se iøvrigt den statistiske behandling i Statistik dokumentation for elevregistret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Registret er oplagt til at belyse forløb i uddannelsessystemet samt belyse gennemførelse og frafald i de enkelte uddannelsesgrupper. Danmarks Statistik bruger overgangsregistrets opgørelse af et og fem-års-frafald til opgørelser af frafald fra uddannelser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pålideligheden af de uddannelsesmæssige oplysninger vurderes at være god. Uddannelsesoplysningerne i overgangsregistret stammer fra elevregistret, hvis oplysninger kommer fra institutionernes administrative registre og gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsamlinger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 5 måneder efter slutningen af referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Oplysningerne i overgangsregistret starter i 1973 og sammenligneligheden over tid god. Oplysninger om 0 - 7. klasse i grundskolen er dog først i registret fra skoleåret 2006-2007. Der findes ikke sammenlignlige registre i andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, Statistikbanken offentliggøre tal for overgangsregistret under emnet , Uddannelsesforløb, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/overgangsregistret

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Bekendtgjorte tvangsauktioner

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Maya Drewsen , 20 36 69 89 , MDR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2024 , Tidligere versioner, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2023, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2022, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2021, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2020, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2019, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2018, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2017, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2016, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2015, Statistikken belyser udviklingen i antal bekendtgjorte tvangsauktioner over fast ejendom. Udviklingen anses for at være en vigtig konjunkturindikator. Statistikkens kvartalsvise tal er sammenlignelige fra 1979 og frem, mens de månedlige tal er sammenlignelige fra 1993 og frem. De årlige kommunale tal er sammenlignelige fra 2012 og frem., Indhold, Statistikken er en opgørelse over antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner i Statstidende. Statistikken fordeles efter ejendomstyper og geografisk efter regioner, landsdele og kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles digitalt fra Statstidende. De indsamlede oplysninger fejlsøges for at sikre, at samme skødehaver så vidt muligt kun medtælles én gang for aktuelle måned. Derudover fejlsøges for bekendtgørelser over 2. auktion/ny auktion, aflysninger, berigtigelser, omberammelse, ophævelse, stadfæstelse, tilbageholdelse, udsættelse, misligholdelse og lignende, hvilke heller ikke medtages i statistikken. Tvangsauktionerne inddeles herefter i ejendomskategorier og efter geografi., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af offentlige og private beslutningstagere, som grundlag for at vurdere den konjunkturmæssige udvikling, i antal bekendtgjorte tvangsauktioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Bekendtgjorte tvangsauktioner er en månedlig totaltælling over antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner i Statstidende i den aktuelle periode, opgjort i både faktiske og sæsonkorrigerede tal. Da det er en totaltælling, er der ikke beregnet stikprøveusikkerhed. Data fra Statstidende behandles nøje i Danmarks Statistik for at sikre så retvisende et datagrundlag som muligt. Statistikken vurderes derfor at give et præcist og pålideligt billede af det aktuelle antal bekendtgjorte tvangsauktioner i den valgte periode. Det bør bemærkes, at statistikkens primære formål er at være konjunkturbelysende og ikke en opgørelse over antal gennemførte tvangsauktioner. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 4 hverdage efter månedens udløb med undtagelse af tallene for december som offentliggøres 8 hverdage efter månedens udløb. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan på landsplan sammenlignes siden 1979. På grund af Kommunalreformen i 2007 er der geografisk databrud., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Tvangsauktioner, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Tiårsoversigt, og i , Statistisk Årbog, til og med 2017. Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bekendtgjorte-tvangsauktioner

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for akvakultur

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Michael Brogaard , 51 62 70 89 , MIB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regnskabsstatistik for akvakultur 2023 , Tidligere versioner, Regnskabsstatistik for akvakultur 2022, Regnskabsstatistik for akvakultur 2021, Regnskabsstatistik for akvakultur 2020, Regnskabsstatistik for akvakultur 2019, Regnskabsstatistik for akvakultur 2018, Regnskabsstatistik for akvakultur 2017, Regnskabsstatistik for akvakultur 2016, Regnskabsstatistik for akvakultur 2015, Regnskabsstatistik for akvakultur 2014, Regnskabsstatistik for akvakultur 2013, Regnskabsstatistik for akvakultur 2012, Formålet med Regnskabsstatistik for akvakultur er at belyser økonomien i dansk akvakultur. Statistikken anvendes til at følge den økonomiske udvikling over tid og til at sammenligne økonomiske nøgletal mellem forskellige typer af akvakulturanlæg. Statistikken blev første gang udarbejdet i 2004 og har været sammenlignelig i sin nuværende form siden 2017., Indhold, Regnskabsstatistik for akvakultur er en årlig opgørelse af akvakulturerhvervets produktionsværdi samt omkostninger, driftsresultat, aktiver, passiver og investeringer. Statistikken fordeles efter anlægstype og regnskabsposter., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra akvakulturvirksomhedernes revisorer ved hjælp af et elektronisk indberetningsskema. De indberettede regnskaber (stikprøven) gennemgås og testes. Eventuelle fejl og mangler rettes i samarbejde med den indberettende revisor. Når samtlige indberettede regnskaber er godkendt til statistikbrug, anvendes de sammen med registerdata for hele populationen til simulering af individuelle regnskaber for de enheder i populationen, som ikke er i stikprøven., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bl.a. af akvakulturerhvervets udøvere, brancheorganisationen Dansk Akvakultur, samt de myndigheder, der lovgiver for erhvervet. Derudover leverer statistikken input til opgørelse af Nationalregnskabet og til internationale sammenligninger i EU. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en stikprøve, og resultaterne er derfor behæftet med usikkerhed. Det tilstræbes, at de største virksomheder altid indgår i stikprøven, og at 75 pct. af den samlede omsætning dækkes af virksomhederne i stikprøven. Der er ikke planlagte revisioner af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives normalt senest et år efter referenceårets afslutning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig tilbage til 2004, hvor statistikken blev udarbejdet første gang. Alle EU-lande indberetter til EU's , Generaldirektorat for Maritime anliggender og fiskeri, , hvorfor det er muligt at sammenligne inden for EU. Fiskeristyrelsen udgiver årligt en statistik, som belyser erhvervets struktur og produktion., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i Nyt fra Danmarks Statistik om , Regnskabsstatistik for akvakultur, og i Statistikbanken under , Akvakultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regnskabsstatistik-for-akvakultur

Statistikdokumentation

Antallet af personer, der indvandrer med asyl som opholdsgrundlag, er historisk lavt

Ny publikation giver et overblik over indvandrere i Danmark., 16. december 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Da flygtningekrisen toppede i 2015 indvandrede 10.415 personer med asyl som opholdsgrundlag. Det er det hidtidige højeste antal i Danmarks Statistiks opgørelse, der går tilbage til 1997. Siden da er antallet faldet markant, og i 2019 indvandrede 761 personer med tilladelse til asyl. Det er det laveste antal årlige asylindvandringer i den opgjorte periode., Det viser publikationen Indvandrere i Danmark 2020, som Danmarks Statistik udgiver i dag, ., ”Udviklingen påvirker sammensætningen af indvandrergruppen, og det har en effekt på de parametre, som vi måler på,” forklarer fuldmægtig ved Danmarks Statistik Mark Søndergaard., , ”Der er forskel på, hvordan indvandrere med forskellige opholdsgrundlag klarer sig i det danske samfund. For eksempel har indvandrere, som opholder sig i landet for at arbejde, markant højere indkomst- og uddannelsesniveau, end indvandrere, der har asyl som opholdsgrundlag.”, , Publikationen viser også, at ikke-vestlige indvandrere er en sammensat gruppe, der både omfatter flygtninge og indvandrere, der er kommet til Danmark for at arbejde. Eksempelvis er hhv. 75, 42 og 29 pct. af indvandrerne fra Indien, Kina og Pakistan kommet til Danmark for at arbejde. Omvendt har hhv. 64, 62 og 61 pct. af indvandrerne fra Afghanistan, Irak og Syrien asyl som opholdsgrundlag., Indvandrere i Danmark udkommer i år for 14. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. Årets publikation viser blandt andet:, 22 pct. af de nyfødte børn havde i 2019 mødre med indvandrer- eller efterkommerbaggrund., I alt 41 pct. af befolkningen i Ishøj Kommune er indvandrere eller efterkommere, mens det samme gør sig gældende for 6 pct. i Rebild Kommune., 48 pct. af 25-64-årige indvandrere, der har erhverv som opholdsgrundlag, har en lang videregående uddannelse. Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag har 7 pct. en lang videregående uddannelse., Årets publikation er udvidet med et nyt kapitel 8, der adresserer anbefalingerne fra den arbejdsgruppe, som blev nedsat af den forrige regering, til at se på fremtidige opgørelser af personer med indvandrerbaggrund. I kapitlet kan man bl.a. læse, hvor stor en andel af befolkningen, der ville have haft migrantbaggrund efter Nederlandenes migrantdefinition., Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Mark Søndergaard på tlf. 20 45 68 41 eller , msg@dst.dk, eller specialkonsulent, Jens Bjerre på tlf.: 29 16 99 21 eller , jbe@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-12-16-antallet-af-personer-der-indvandrer-med-asyl-som-opholdsgrundlag-er-historisk-lavt

Pressemeddelelse

Hver fjerde virksomhed øger investeringer i it-sikkerhed

Godt hver fjerde danske virksomhed øgede deres investeringer i it-sikkerhed fra 2014 til 2015. Det viser de nyeste tal om it-sikkerhed fra Danmarks Statistik. , 30. juni 2017 kl. 11:00 , Af , Marie Hohnen, I forbindelse med de seneste eksempler på hackerangreb på virksomheder i Danmark belyser Danmarks Statistik tallene for private danske virksomheders investeringer i it-sikkerhed. 27 pct. af de danske virksomheder med 10 eller derover ansatte øgede deres investeringer i it-sikkerhed i 2015, mens 70 pct. af virksomhederne havde uændret niveau fra 2014-2015. Kun 3 pct. af virksomhederne sænkede deres investeringer i it-sikkerhed i perioden. I alt havde 82 pct. af de danske virksomheder implementeret it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger i 2015., Grundlæggende sikkerhedstiltag topper listen, ’Grundlæggende sikkerhedstiltag’, som fx kan være antivirus, firewall, backup og styring af databrugerrettigheder, bliver højest prioriteret af virksomhederne, når de skal implementere tiltag i forhold til it-sikkerhed. Nederst blandt prioriteringerne ligger tiltag som ’Overordnet ledelsessystem’ som er styringssystemer til informationssikkerhed (fx ISMS) og ’Avancerede sikkerhedstiltag’, som fx indebærer gennemgang af logs og beredskab og kontrol af sikkerhedstiltag. Implementeringer af tiltag i forhold til it-sikkerhed er desuden højest prioriteret hos branchegruppen , information og kommunikation, , mens it-sikkerhed er mindre prioriteret i branchegruppen , bygge og anlæg, ., Anm: Virksomhederne blev i undersøgelsen It-anvendelse i virksomheder 2016 spurgt om status på, hvilke sikkerhedstiltag de havde implementeret i starten af 2016., Større virksomheder øger investeringer mest, Øgede investeringer i it-sikkerhed er mest udbredt blandt større virksomheder med mere end 100 medarbejdere, men også de små- og mellemstore virksomheder øger deres investeringer. 45 pct. af virksomheder med mere end 100 medarbejdere øgede deres investeringer i it-sikkerhed fra 2014 til 2015, mens det samme gælder for 38 pct. af virksomhederne med 50-99 ansatte., It-sikkerhed afholder brug af eget udstyr, It-sikkerhedsmæssige forhold afholder desuden 17 pct. af virksomhederne fra at lade medarbejderne bruge privat udstyr, herunder software, i arbejdsmæssige sammenhænge. For at læse mere om it-sikkerhed blandt virksomheder se , It-anvendelse i virksomheder 2016, . Nye tal om it-anvendelse i virksomheder forventes at blive offentliggjort i august 2017., Hvis du har yderligere spørgsmål til it-anvendelse i virksomheder kan du kontakte Gitte Frej Knudsen på tlf: 39 17 31 19 eller på , gfk@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-06-30-hver-fjerde-virksomhed-oeger-investeringer-i-it-sikkerhed

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation