Søgeresultat

DELPENS

Navn, DELPENS , Beskrivende navn, Delpension , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1988, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Delpension udbetales til personer i alderen 60-64 år (60-66 år), dvs. mellem 60 år og folkepensionsalderen., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Variablen DELPENS er dannet for perioden 1988 til 2006 (i 2006 er antal modtagere praktisk taget nul)., Loven om delpension trådte i kraft den 1. oktober 1986 (lov nr. 346 af 4. juni 1986 om delpension)., Før 1988 ligger beløbet i variablen RESUINK_GL (anden personlig indkomst inkl. honorar)., Alle lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller i alderen 60-66 år (60-64 år for personer født 1.juli 1939 eller senere), som nedsætter deres arbejdstid, kan under visse betingelser opnå delpension. Dog er der særlige regler for selvstændige., Lovændringer:, Fra 1. januar 1995 er delpensionsloven ændret. Dette er sket som en følge af delefterlønnens indførelse, og delpensions-loven er tilpasset lov om delefterløn. Fremover svarer basisbeløbet i delpensionen til ydelsesniveauet i delefterlønsordningen, nemlig 82 pct. af det maksimale sygedagpengebeløb i hele delpensionsperioden. Tidligere var basisbeløbet 100 pct. de første to et halvt år og derefter 80 pct., Delpension kan fra året 1995 gives i 52 uger ved arbejdsløshed eller sygdom, mod tidligere 13 uger., Den mindste gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er nedsat fra 15 til 12 timer for lønmodtagere, mens det for selvstændige fortsat er 18,5 time ugentlig., Fra 1. juli 1999 reduceres delpensionsbeløbet for personer, som er født 1. juli 1939 eller senere, og som har pensionsformue i skattebegunstigede ordninger (dvs. at indbetalt beløb har kunnet fradrages ved beregning af skatten)., Udbetalinger af delpension fra nogle kommuner er ikke blevet registreret i variablen DELPENS. Det gælder navnlig 2006, men også i tidligere år kan der mangle beløb eller modtagere. Udbetalinger vil i så fald altid være blevet registreret, men typisk i residualvariablen RESUINK (anden personlig indkomst)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, DELPENS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/delpens

Flere går i biografen i juleferien

Folk køber flere biografbilletter i juleferien sammenlignet med resten af december og januar. Dog må juleferien se sig slået af både vinter-, påske- og efterårsferien, når det kommer til danskernes foretrukne biografuge. , 5. december 2017 kl. 9:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , 369.000 biografbilletter blev der solgt i uge 52 sidste år, da der var juleferie. Dermed blev det den fjerdebedst sælgende uge for biograferne i 2016., Efterårsferien i uge 42 blev med 619.000 solgte billetter årets bedste uge for biograferne målt på billetsalg. Herefter kom uge 7, hvor folkeskolerne holder vinterferie i 80 ud af 98 kommuner. Her blev der solgt 548.000 biografbilletter., På tredjepladsen kommer påskeferien, der i 2016 faldt i uge 12: 436.000 biografbilletter blev solgt i denne uge., Også i sommerferiens sidste tre uger, 30-32, ligger aktiviteten i biograferne højere end i nabougerne. I hver af disse tre uger blev der i 2016 solgt henholdsvis 263.000, 352.000 og 290.000 biografbilletter., Biografhit har premiere inden ferien, Mønsteret er typisk for biograferne, der koncentrerer sig om ferierne, hvor folk oftere trækker ind i mørket for at nyde en film på det store lærred., Således havde seks af årets ti bedst sælgende film premiere umiddelbart inden en ferie. Nummer to på listen var Klassefesten 3, der havde premiere to uger inden efterårsferien. Disneys Zootropolis var årets fjerdemest sælgende biograffilm og fik premiere en uge før vinterferien – samtidig med Deadpool, der er nummer seks for året., Rogue One: A Star Wars Story blev på blot tre uger årets femtemest sælgende biograffilm efter premieren i uge 50. Kæledyrenes hemmelige liv havde premiere i uge 31, der markerede biografernes højdepunkt i sommerferien 2016. Filmen var årets syvendemest sælgende biograffilm., Kung Fu Panda 3 nåede lige nøjagtig med i top ti for 2016 hjulpet på vej af en premiere i uge 11 – ugen inden påskeferien., De ti mest sælgende biograffilm i 2016, Premiereuge, Film, Antal solgte billetter, 09, Flaskepost fra P, 688.000, 40, Klassefesten 3: Dåben, 525.000, 03, The Revenant, 341.000, 06, Zootropolis, 332.000,  50,  Rogue One: A Star Wars Story, 330.000,  06,  Deadpool,  324.000,  31,  Kæledyrenes hemmelige liv,  322.000,  46,  Fantastiske skabninger og hvor de findes,  319.000,  02,  Kollektivet,  293.000,  11,  Kung Fu Panda 3,  280.000, Du kan downloade oversigten over billetsalget fordelt på ugerne her, . Hvis du har spørgsmål til vores biografstatistikker, kan du kontakte Henrik Huusom via hhu@dst.dk eller på telefon 39 17 38 66.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-12-05-flere-gaar-i-biografen-i-juleferien

Bag tallene

Statistikdokumentation: Udvekslingsstuderende

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Mikkel Jonasson Pedersen , 23 60 42 07 , MPS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udvekslingsstuderende 2024 , Tidligere versioner, Udvekslingsstuderende 2023, Udvekslingsstuderende 2022, Udvekslingsstuderende 2021, Udvekslingsstuderende 2020, Udvekslingsstuderende 2019, Udvekslingsstuderende 2018, Udvekslingsstuderende 2017, Udvekslingsstuderende 2016, Udvekslingsstuderende 2015, Udvekslingsstuderende 2014, Udvekslingsstuderende 2013, Formålet med statistikken Udvekslingsstuderende er at belyse studerende fra danske institutioners studie- og praktikophold i udlandet, samt studerende fra udenlandske institutioners studie- og praktikophold i Danmark, inden for de ordinære videregående uddannelser. Statistikken er udarbejdet siden 2010. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af udvekslingsophold på ordinære videregående uddannelser. Statistikken opdeles efter opholdenes varighed, uddannelse og geografiske område, samt efter studerendes køn., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data sendes i elektronisk format til Danmarks Statistik. Data underkastes forskellige fejlsøgninger for at sikre korrekthed vedrørende de forskellige variable. Om fornødent kontaktes institutionerne for afklaring. Der er i alle tilfælde tale om totaltællinger., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken om udvekslingsstuderende anvendes af bl.a. ministerier, forskere, politikere, undervisningsinstitutioner, studiekontorer og andre med interesse for uddannelsesområdet. Anvendelsesformål er fx planlægningsformål (offentlige og private), forskning, uddannelse, måling af internationalisering og almindelig debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt vurderes statistikken at angive antallet af udvekslingsophold og tilhørende oplysninger om opholdene relativt præcist. Der findes enkelte usikkerheder, vedrørende eksempelvis de udenlandske studerendes uddannelse i Danmark, men det har kun en begrænset betydning for de angivne oplysninger. Der foretages normalt ikke revisioner, da data først indsamles, når alle oplysninger er tilgængelige., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, For universiteternes indberettes udvekslingsstuderende til Universiteternes Statistiske Beredskab, som offentliggør data for de enkelte universiteter. Her er definitionen af udvekslingsstuderende lidt afvigende fra Danmarks Statistiks, fx optælles her indskrevne studerende i perioden, ikke afsluttede ophold. For danske studerende vil uddannelsen, personen er registreret på i Danmark være den samme, som udvekslingsopholdet. Der kan dog forekomme afvigelser som fx udveksling på en bachelor eller kandidat, imens de i Danmark er indskrevet på en Ph.D.-uddannelse., Statistikken dækker perioden fra og med undervisningsåret 2009-2010 og er sammenlignelig over tid. Statistikken følger internationale retningslinjer og er dermed i vidt omfang sammenlignelig med data fra andre lande. Dataindsamlingen sker i overensstemmelse med EU-manualen Methodological manual on learning mobility in tertiary education, men der kan være mindre forskelle i definitionerne mellem landene., For universiteterne indberettes udvekslingsstuderende også til Universiteternes Statistiske Beredskab, som offentliggør egne tal. Disse bygger dog på en lidt anden definition, bl.a. ved at tælle indskrevne studerende i perioden i stedet for afsluttede ophold., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Udvekslingsstuderende, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udvekslingsstuderende

Statistikdokumentation

Voksen og følsom - Danmarks førende konjunkturindikator fylder 30

For 30 år siden tog Danmarks Statistik for første gang temperaturen på den almindelige danskers forventninger til den økonomiske udvikling. Siden er Forbrugertillidsindikatoren gået op og ned i takt med de store omvæltninger i Danmark og udlandet., 24. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Vedtagelsen af Kartoffelkuren, afstemningen om Maastricht-traktaten, den "sorte mandag" på verdens børser, storkonflikten på arbejdsmarkedet, angrebet på World Trade Center. Sådan lyder nogle af de mere dramatiske eksempler på begivenheder, som øjeblikkelig har fået kurven over borgernes forventninger til fremtiden til at ændre sig. Men også andre hændelser som eksempelvis et EM i fodbold, et regeringsskifte eller et politisk forlig på det økonomiske område kan straks påvirke borgernes økonomiske forventninger til fremtiden. , Det er med andre ord en følsom personlighed, der fejrer sin 30 års fødselsdag. Og Forbrugertillidsindikatoren er på vej til at blive endnu mere fintfølende - Danmarks Statistik offentliggør fremover forbrugertillidsindikatoren med decimaler i stedet for som et heltal. Det sker for at give omverdenen et mere præcist billede af udviklingen.  , Afspejler forbrugernes syn på privatøkonomien, Samtidig er Forbrugertillidsindikatoren et anerkendt værktøj blandt økonomiske analytikere og journalister, som følger den nationaløkonomiske udvikling tæt. , "Forbrugertillidsindikatoren har sin styrke på mikroniveau, hvor den giver et realistisk indblik i forbrugernes vurdering af, hvorvidt deres privatøkonomi er inde i en positiv eller negativ udvikling," siger chefanalytiker i Danske Bank, Steen Bocian. , Han lægger til gengæld mindre vægt på de spørgsmål i Forbrugertillidsindikatoren, hvor forbrugerne bliver bedt om at give udtryk for deres forventninger til samfundsøkonomien. "Her er der en tendens til, at folk blot svarer det, som de har hørt på tv. Hvis økonomerne i tv-nyhederne siger, at det går godt med økonomien, svarer den almindelige borger som regel det samme, når de bliver spurgt om deres forventninger til den generelle økonomiske udvikling i samfundet," vurderer Steen Bocian. , Højeste niveau siden 1998, Lige nu viser Forbrugertillidsindikatoren, at forbrugernes forventninger til fremtiden har nået det højeste niveau siden januar 1998 efter en kraftig stigning fra december til januar. Læs mere om den senste udvikling i forbrugernes forventninger på , www.dst.dk/fti, . , Fakta, Hver måned ringer et korps af telefoninterviewere fra Danmarks Statistik til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning for at stille en række spørgsmål om både borgernes forventninger til udviklingen i deres privatøkonomi og om borgernes syn på den generelle økonomiske udvikling i samfundet. Læs mere om Forbrugertillidsindikatoren på , www.dst.dk/fti, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-24-Forbrugerforventninger-30-aar

Bag tallene

I disse kommuner bor landets største læseheste

Ser man på folkebibliotekernes udlån af bøger, er der markante forskelle på tværs af kommunerne – selv når der tages højde for indbyggertal., 8. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Kilde: statistikbanken.dk/SBS1, Gentofte Kommune lader til at huse landets største læseheste. I hvert fald hvis man ser på folkebibliotekernes udlån af bøger. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, der dækker 2015., For hver gang der bor , 1.000 indbyggere i kommunen, udlånes 21.302 bøger, – eller det der svarer til lidt mere end 21 bøger pr. indbygger i gennemsnit i løbet af året. Dermed er Gentofte den kommune i landet, hvor relativt flest bøger udlånes., Bibliotekerne i Lyngby-Taarbæk Kommune udlåner næstflest bøger – nemlig 16.887 pr. 1.000 indbyggere, mens Hørsholm Kommune er den tredje på listen med 15.548 udlånte bøger pr. 1.000 indbyggere., I den anden ende af skalaen ligger Hedensted, Vesthimmerlands og Læsø kommuner med henholdsvis 4.791, 4.603 og 2.690 udlånte bøger pr. 1.000 indbyggere., Det relative antal udlånte bøger i Gentofte Kommune er altså mere end syv gange så højt som på Læsø.,  , Kilde: statistikbanken.dk/SBS1, De store forskelle skyldes dog ikke nødvendigvis bøgernes tilgængelighed. For eksempel har bibliotekerne i , Gentofte Kommune en bestand på 5.096 bøger pr. 1.000 indbyggere, , mens tallet på Læsø er 13.166 bøger pr. 1.000 indbyggere., Faktisk er Læsø den kommune i landet, der har næstflest bøger pr. 1.000 indbyggere – kun overgået af Samsø Kommune, hvor bibliotekerne har 13.551 bøger pr. 1.000 indbyggere., Til sammenligning har nummer tre på listen, Ærø Kommune, 6.036 bøger pr. 1.000 indbyggere. Københavns Kommune har med 1.631 bøger pr. 1.000 indbyggere færre bøger pr. borger end nogen anden kommune., I Gentofte Kommune blev hver bog i gennemsnit udlånt lidt oftere end fire gange i løbet af 2015, mens det i Læsø Kommune var færre end hver fjerde bog, der blev udlånt i 2015., Alle tallene i artiklen er baseret på nøgletal for folkebibliotekerne i 2015. Der er desværre ikke tal fra Fanø Kommune., Hvis du har spørgsmål til tallene eller søger mere information om statistik for folkebibliotekerne, kan du kontakte Berit Taul via mail , bpd@dst.dk, eller på telefon 39 17 38 81.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-08-i-disse-kommuner-bor-landets-stoerste-laeseheste

Bag tallene

Det er blevet billigere at tage bilen og dyrere at køre med bus og tog (rettet)

For en række udgifter forbundet med persontransport har forbrugerprisindekset udviklet sig i forskellige retninger de seneste fire år. Samtidig er befordringsfradraget blevet sænket fra 2017., 6. april 2017 kl. 9:28 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  22, . november 2018, kl. 16:00: Søjletitel i den første i figur i teksten var forkert. Figuren er opdateret med den rigtige titel og brødteksten er rettet til, så den passer med figuren.,  ,  , Ændrede omkostninger for persontransport, I løbet af de seneste fire år, fra februar 2013 til februar 2017, er prisen for at købe en bil faldet 3,1 procent, brændstofpriserne er faldet 14,1 procent, og , drift, af personlige transportmidler er , overordnet , blevet 1,8 procent billigere. Samtidigt er det blevet 7,8 procent dyrere at transportere sig med tog, mens prisen for transport med bus er steget 2,6 procent., Til sammenligning var det overordnede , forbrugerprisindeks, , der angiver prisudviklingen i samfundet, 2,1 procent højere i februar 2017 sammenlignet med fire år tidligere i februar 2013., Det er altså generelt blevet billigere for de enkelte personer at tage bilen og dyrere at køre med tog eller bus i perioden., Lavere befordringsfradrag, I samme periode har de fleste pendlere med mere end 24 km mellem deres bolig og arbejdssted oplevet et fald i befordringsfradraget. I 2013 lå det almindelige befordringsfradrag på 2,13 kr. for hver km mellem 24 og 120 km pr. dag og 1,07 kr. for hver km over 120 km pr. dag. I 2017 er befordringsfradraget henholdsvis 1,93 kr. og 0,97 kr. Det svarer i begge tilfælde til et fald på lige under 9,4 procent., Længere afstande mellem bolig og arbejdssted, Sideløbende med faldende befordringsfradrag og prisudviklingen for udgifter forbundet med persontransport har danskerne ændret pendlervaner. Danmarks Statistik har tidligere undersøgt de beskæftigedes pendlermønstre i analysen , Færre og større pendlingsområder, , der viser, at de beskæftigede generelt har længere på arbejde end tidligere., For eksempel viser den nyeste opgørelse fra , Statistikbanken, , at antallet af beskæftigede, der ikke bor og arbejder inden for den samme regionsgrænse, er steget mere end 10 procent fra 2010 til 2015. I 2010 havde knap 222.000 beskæftigede bopæl i en anden af landets fem regioner, end deres arbejdssted var placeret. I 2015 var dette tal steget til lige over 245.000 beskæftigede., 28. april 2017 offentliggøres nye tal for blandt andet , pendlingsafstande, . Hvis du er interesseret i mere information om personers pendling mellem bolig og arbejdssted, kan du kontakte Kristine Mulvad Jensen på tlf.: 39 17 38 41.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-06-Det-er-blevet-billigere-at-tage-bilen-og-dyrere-at-koere-med-bus-og-tog

Bag tallene

Økonomer tjener det dobbelte af buschauffører og har fem gange større formue

På 38 år fra 1980 til 2017 tjente personer uddannet som cand. polit (universitetsøkonom) i gennemsnit 14,5 mio. kr. efter skat. Det er det dobbelte af den gennemsnitlige buschauffør, der i samme periode tjente 7,3 mio. kr., 20. november 2019 kl. 8:00 ,  , Forskellen på økonomens og buschaufførens opsparede nettoformue er relativt større end indkomstforskellen. Her har økonomen 7,9 mio. kr. til sit otium, mens buschaufføren har 1,4 mio. kr. Disse oplysninger og mange flere fremgår af analysen , Hvor meget tjener man i løbet af livet?, , der udkommer i dag., Analysen indeholder oplysninger fra Danmarks Statistiks nye register, som offentliggøres d. 27. november med et overblik over danskernes indkomster siden 1980, dvs. foreløbig 38 år og det meste af et arbejdsliv. Data herfra er kombineret med Danmarks Statistiks øvrige registre om bl.a. formuer., "Med det nye register over befolkningens indkomster siden 1980 får vi et fantastisk redskab, der kan bidrage med ny indsigt i de økonomiske forskelle i Danmark", siger Niels Ploug, afdelingsdirektør for personstatistik i Danmarks Statistik og uddyber: "men som analysen viser, handler det nok så meget om formueforskelle som om indkomstforskelle, når man skal tegne et samlet billede af den økonomiske ulighed"., I kombination med Danmarks Statistiks øvrige persondata gør det nye register det muligt at sammenligne indkomst og formue på tværs af job, uddannelse og køn og over lange forløb, som udjævner de forskelle, der naturligt findes i forskellige faser af livet. Hør mere om mulighederne i det nye register ved et fagligt arrangement på onsdag d. 27. 11 kl. hos Danmarks Statistik. Her vil Torben Tranæs, professor i økonomi, forskningsdirektør på Vive og økonomisk vismand vurdere perspektiverne i registret, mens statistikerne bag registret præsenterer metoden. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding., Blandt analysens øvrige konklusioner er:, Mænds indkomster er 16 pct. højere end kvinders over de seneste 38 år (1980-2017). Forskellen på formuen er 39 pct. og altså mere end dobbelt så stor., På grund af lang studietid og –gæld gik der 11 år, inden økonomens akkumulerede indkomst overhalede buschaufførens., Blandt personer, der var 20 år i 1980, havde de 10 pct. med den laveste akkumulerede indkomst i 2017 i gennemsnit optjent en samlet indkomst på 4,5 mio. kr., mens de 10 pct. med den største indkomst i gennemsnit havde tjent 14,2 mio. kr. efter skat mv., Læs hele analysen:, Hvor meget tjener man i løbet af livet?, Har du spørgsmål til analysen eller registret, er du velkommen til at kontakte Bo Møller på , bom@dst.dk, eller 39 17 31 04.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-11-20-oekonomer-tjener-det-dobbelte-af-buschauffoerer-og-har-fem-gange-stoerre-formue

Pressemeddelelse

Tyrkere er den tredjestørste indvandrergruppe i Danmark

Tyrkerne går søndag d. 24. juni til valgurnerne for at bestemme, hvem der skal være landets præsident, og hvem der skal sidde i landets parlament. Tyrkere er den tredjestørste indvandrergruppe i Danmark, og 17 pct. af alle efterkommere i Danmark har tyrkisk oprindelse., 22. juni 2018 kl. 15:08 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2018 boede der i Danmark 63.352 mennesker, som enten er indvandret fra Tyrkiet, eller er efterkommere med tyrkisk oprindelse. Denne gruppe er ca. ligeligt delt mellem indvandrere (32.924) og efterkommere (30.428)., En af de første store ikke-vestlige indvandrings­grupper, En stor andel af tyrkiske indvandrere er over 30 år. 53 pct. af de tyrkiske indvandrere var i 2018 mellem 30-49 år, og 38 pct. var 50 år eller derover. , Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C.,  , Sådan Defineres indvandrere og efterkommere, Indvandrere er personer, som er født i udlandet, og hvis forældre ikke både er danske statsborgere og født i Danmark. Efterkommere er personer, der er født i Danmark, og hvis forældre ikke både er danske statsborgere og født i Danmark., Knap 36 pct. af de tyrkiske indvandrere kom til Danmark før 1986, som illustreret i grafen. Denne tidlige indvandring skyldes, at indvandrere fra netop Tyrkiet var med i de første større ikke-vestlige indvandringer til Danmark, som fandt sted i 1960’erne., Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere fra Tyrkiet er i de fleste tilfælde kommet til Danmark for at arbejde eller som resultat af familiesammenføringer. , Tyrkere er den tredjestørste indvandrer­gruppe, Indvandrere med oprindelse i Polen udgør 40.601 personer i 2018, hvilket gør Polen til det oprindelsesland, som har den største indvandrerbefolkning i Danmark. Syrien har med 35.441 indvandrere den næststørste indvandrergruppe i Danmark, mens indvandrere med oprindelse i Tyrkiet er tredjestørst med 32.924 indvandrere., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C., Gruppen af tyrkiske efterkommere er den største, Efterkommere med tyrkisk oprindelse talte i 2018 30.428 personer og udgjorde 17 pct. af alle efterkommere i Danmark. Tyrkiske efterkommere er dermed klart den største gruppe af efterkommere, vi har herhjemme. Efterkommere med libanesisk og pakistansk oprindelse følger på de næste to pladser med henholdsvis 8 pct. og 6 pct., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C, Efterkommerne er aldersmæssigt en relativ ung gruppe. 45 pct. af de tyrkiske efterkommere er under 19 år og 34 pct. er mellem 20-29 år., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C., Forrige tyrkiske folkeafstemning, I forbindelse med den forrige tyrkiske folkeafstemning i 2017 blev det vurderet, at der bor i omegn af 33.000 stemmeberettigede tyrkere i Danmark. Dengang valgte i omegn af 11.000 vælgere at stemme, hvilket gav en valgdeltagelse på 33 pct. (kilde: Tyrkiets valgkommission, YSK). 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-22-tyrkere-er-den-tredjestoerste-indvandrergruppe-i-danmark

Bag tallene

Firmaernes køb og salg

Beskrivelse, Beskrivelse af data om Firmaernes køb og salg, Variablene i Firmaernes køb og salg (FIKS) er dannet ud fra oplysninger fra momsangivelsen. Det betyder, at alle momspligtige virksomheder er med i statistikken. , Data er indsamlet for at opfylde administrative regler om indberetning af den moms, der skal betales. Fordi data er indberettet til administrative og ikke til statistiske formål, er data blevet bearbejdet, så data kan anvendes til statistiske formål. Derfor kan der være en difference mellem den salgsmoms, firmaet har indberettet på momsangivelsen, og den beregnede værdi af indenlandsk salg, der findes i FIKS. Endvidere vil data være et resultat af skattemyndighedens praksis fx ved behandlingen af forsinkede eller manglende momsindberetninger. , Hvis man skal arbejde med variable fra FIKS, kan man med fordel se på momsangivelsen , da variablene er hentet fra de felter og rubrikker, der findes der. På emnesiden for FIKS på www.dst.dk findes momsangivelsen og hjælpetekster til momsangivelsen. , Man skal være opmærksom på, at data fra FIKS er omregnet til månedlige informationer - uanset om virksomheder indberetter halvårligt, kvartalsvist eller månedsvist. Langt størstedelen af de løbende indberetninger vedrører den seneste referenceperiode. Der kan forekomme efterreguleringer, som vedrører tidligere referenceperioder. , Momsreglerne har betydning for de data, der findes i FIKS. Når lovgrundlaget for indbetaling af moms ændres, kan det have betydning for statistikken. Et eksempel er regelændringen om udvidet brug af omvendt betalingspligt fra 2009. En simpel forklaring på omvendt betalingspligt er, at sælger af en momspligtig ydelse udsteder en faktura uden moms. I stedet indberetter køber salgsmomsen af købet, men kan - hvis sælger er momsregistreret - trække beløbet fra som indgående moms. Dermed bliver handelen momsneutral for køber. , Hos SKAT er momspligtige firmaer registreret med et SE-nummer. For at kunne kombinere oplysninger fra SE-numrene med andre firmaoplysninger omregnes SE-numrene til CVR-numre. For langt de fleste firmaer er der sammenfald mellem SE-nummer og CVR-nummer. Der er dog tilfælde, hvor det ikke gælder. Et eksempel er fællesafregnende enheder, hvor et SE-nummer afregner moms for flere CVR-numre, som tilmed kan ligge i forskellige brancher. Et andet eksempel på SE-numre, der behandles særskilt, er eksportenheder. Eksporten fra eksportenheden trækkes fra firmaets indenlandske salg, da det indenlandske salg til eksportenhederne registreres dobbelt., Man skal være opmærksom på, at de enkelte CVR-numre kan ændre branche over tid. Hvis en branchegruppe har en markant udvikling, kan det skyldes, at en større virksomhed har skiftet branche., Beregningerne tager udgangspunkt i en standardmomssats på 25 pct. , Variable, EKSPORT_3LANDE, Værdien af andre varer og ydelser, der leveres uden afgift her i landet, i andre EU-lande og i lande uden for EU, EKSPORT_EU_VARER, Værdien af varesalg til andre EU-lande, EKSPORT_EU_YDELSER, Værdien af visse ydelsessalg uden moms til andre EU-lande, EKSPORTENHED_CVR, Eksportenhed_CVR, FAELLES_FORDELT_JN, FAELLES FORDELT JN, IMPORT_VARER, Værdien af varekøb i udlandet, IMPORT_YDELSER, Værdien af ydelseskøb i udlandet, IMPUTERET_ANDEL_GRP, Imputeret andel gruppe, INDENLANDSK_KOB, Værdien af indenlandsk køb, INDENLANDSK_SALG, Værdien af indenlandsk salg, OMREGNET_STATUS_CVR, Omregnet status cvr

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmaernes-koeb-og-salg

DSKOD

Navn, DSKOD , Beskrivende navn, Arbejdsstedskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1989, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, DSKOD kan sammen CVR-nummeret (Det Centrale Virksomhedsregister) placere en lønmodtager, på en given adresse ultimo året. Arbejdsstedskoden kan indberettes på lønoplysningssedlen til Skat af virksomhederne. , Detaljeret beskrivelse, Indeholder en arbejdsstedskode for et arbejdssted. En arbejdsstedskode er ikke nødvendigvis databærende, og kan ændres for det samme arbejdssted fra år til år. Det betyder, at man ikke kan anvende arbejdsstedskoden til at identificere arbejdssteder entydigt. Identifikation af arbejdssteder sker via variablen ARBNR., Man kan anvende arbejdsstedskoden til at få en information om arbejdsstedet i visse tilfælde (se nedenstående særlige koder). Der findes ikke et udtømmende værdisæt for variablen., Arbejdssteder oprettes til virksomheders faste adresser med beskæftigelse. Da lønmodtagere i nogle tilfælde arbejder hjemme, eller har skiftende arbejdssteder, har Danmarks Statistik dannet en række "fiktive arbejdssteder" for at gruppere disse., Hvis arbejdsstedskoden er i udfaldsrummene V101-V861, X101-X861 og Y101-Y861, har det betydningen, at de ansatte arbejder i nærheden af deres hjemadresse (i bopælskommunen), men ikke i hjemmet (betegnet "fiktive enheder"). Personer med samme bopælskommune får samme kode., Arbejdsstedskode A001-A999, B001-B999, ..., T001-T999 angiver at man arbejder ud fra sin egen adresse (Betegnet "fiktive enheder"). Såfremt der er flere lønmodtagere på samme CVR-nummer, der arbejder fra hjemmeadresse, får de hver deres fiktive arbejdsstedskode (fortløbende). , Arbejdsstedskode 9998 angiver, at man arbejder i udlandet (betegnet "fiktive enheder")., Arbejdsstedskode Z101-Z999 angiver, at man arbejder i arbejdsgiverens kommune (betegnet "fiktive enheder"). Koden bruges kun for kommunale enheder, hvor lønmodtageren har skiftende arbejdssteder. , Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, DSKOD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/dskod