Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3371 - 3380 af 4754

Statistikdokumentation: Bygningsopgørelsen

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Paul Lubson , 23 45 47 32 , PAL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bygningsopgørelsen 2022 , Tidligere versioner, Bygningsopgørelsen 2019, Bygningsopgørelsen 1. januar 2018, Bygningsopgørelsen 1. januar 2017, Bygningsopgørelsen 1. januar 2016, Bygningsopgørelsen 1. januar 2015, Bygningsopgørelsen 1. januar 2014, Formålet med statistikken "Bygningsopgørelsen" er at belyse bygningsbestanden i Danmark med hensyn til dennes størrelse og sammensætning. Statistikken blev udarbejdet første gang i 1977, dernæst i 1981 og herefter årligt siden 1986. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2011 og frem. , Indhold, Statistikken belyser størrelsen og sammensætningen af den danske bygningstand. Dette sker som en årlig totalopgørelse af antallet af bygninger i Danmark pr. 1. januar, fordelt på anvendelse, størrelse, ejerforhold, opvarmningsforhold, tagdæknings- og ydervægsmateriale, opførelsesår samt vand- og afløbsforhold. Statistikken fordeles geografisk på regioner, landsdele og kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er en totaltælling af bygninger i BBR. Der imputeres ingen værdier og data fejltjekkes på bygningsniveau. De aggregerede tal tjekkes i forhold til forrige års tal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges af kommuner, regioner, ministerier, organisationer, pressen, private virksomheder og personer. Den bliver brugt til offentlige og private planlægningsformål, uddannelse og offentlig debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kvaliteten af statistikken menes at være høj. Der findes ikke nogen undersøgelse, der viser Bygningsopgørelsens samlede pålidelighed, men graden af uoplyste informationer for de enkelte variable er meget lille. En udstrakt kommunal administrativ anvendelse af oplysningerne i BBR er med til at sikre at data generelt har en høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 2-3 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistik på samme grundlag findes tilbage til 1. januar 1986, dog med visse forbehold (se afsnittet sammenlignelighed over tid). En fuldstændig sammenlignelighed med byggestatistikkens tal for nyopførte bygninger (byggende på BBR's byggesager) i de enkelte år og bygningsopgørelsens oplysninger om ændringer i bygningsbestanden fra år til år er af forskellige årsager ikke mulig. Den primære grund til dette er, at det ikke har været muligt at oprette en nedrivningsstatistik. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres bygningsopgørelsen under emnet , Bygninger, . Derudover indgår tallene i Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bygningsopgoerelsen

Statistikdokumentation

Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen

Hvor mange danskere under pensionsalderen forsørges af det offentlige? Hvor mange er på SU, dagpenge, barsel mm? Her finder du statistikken.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/offentligt-forsoergede/offentligt-forsoergede-under-folkepensionsalderen

Emneside

Én lejlighed i hovedstadsområdet for tre huse på landet

Der er stor forskel på boligpriserne mellem by og land, og forskellene er blevet større siden 2013. Den gennemsnitlige købesum og kvadratmeterpris falder i takt med størrelsen på byen og er lavest i landdistrikterne. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Dog er der mindre forskel, når der zoomes ind på boliger bygget efter år 2000., 7. juli 2022 kl. 8:00 , , Lejlighed i byen eller et større hus på landet? Det kan være et valg, som mange skal træffe, når ens livsforhold ændrer sig. Bor man i en lejlighed i hovedstadsområdet på 80-90 m2 kan den byttes til tre enfamiliehuse på 140-150 m2 på landet. Det viser en ny bytteforholdsanalyse fra Danmarks Statistik, som sammenligner gennemsnitlige købesummer og kvadratmeterpriser for ejerlejligheder i hovedstadsområdet med huspriser i storbyer, mellemstore byer, mindre byer og på landet fra 2013 til 2021. , ”Tendensen er, at boliger er steget i pris både i byer og på landet, men priserne er steget mest i hovedstadsområdet. I 2013 kunne man bytte en lejlighed i hovedstaden ud med 314 m2 hus på landet – sidste år var det tal steget til 417 m2. Selvfølgelig er det en lidt teoretisk situation, men bytteforholdet illustrerer, at man nu kan bytte sig til flere kvadratmeter på landet end tidligere,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Stigende kvadratmeterpriser på landet og i byer, Sammenligner vi kvadratmeterpriser i perioden 2013 til 2021, så stiger de både på landet og i byer. I hovedstadsområdet er kvadratmeterprisen for ejerlejligheder næsten fordoblet fra 25.500 kr. i 2013 til 46.100 kr. i 2021, og for huse fra 24.400 kr. til 41.800 kr. i samme periode. Huse i landdistrikter er i gennemsnit blevet 2.300 kr. dyrere per kvadratmeter fra 7.100 kr. i 2013 til 9.400 kr. sidste år. Dog er forskellen mindre, hvis der står et byggeår senere end 2000 BBR-meddelelsen. Her kan man skifte en lejlighed i hovedstaden på 80-90 m2 ud med 230 m2 hus bygget efter 2000 i landdistrikterne. , ”Kurven er mere stejl i hovedstadsområdet end i de mindre byer, men prisudviklingen går den samme vej – opad. Og hvis murstene i landdistriktet er nyere end 2000, så er bytteforholdet mellem en lejlighed i byen og et hus på landet ikke helt så stort,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Analysen kan læses i sin helhed , her, . Den sammenligner bytteforholdet mellem en gennemsnitlig størrelse lejlighed i hovedstadsområdet med det gennemsnitlige størrelse hus i et landdistrikt, men der tages ikke hensyn til f.eks. boligens stand og andre faktorer som energimærkning, havudsigt, trafikstøj eller lign., Hvis du har spørgsmål til analysen, kan du kontakte specialkonsulent Jakob Holmgaard på telefon 24 87 64 56 eller , jho@dst.dk, eller specialkonsulent Fenja Søndergaard Møller på telefon 23 62 62 99 eller , fsm@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-07-07-en-lejlighed-i-hovedstadsomraadet-for-tre-huse-paa-landet

Pressemeddelelse

Næsten halvdelen af indvandrere i 2021 kom for at arbejde

Over 48 pct. af de indvandrede i 2021, der kom til Danmark med en opholdstilladelse, kom for at arbejde. Det er det højeste niveau i over 20 år. Det viser publikationen ’Indvandrere i Danmark 2022’, som Danmarks Statistik udgiver i dag., 1. december 2022 kl. 8:00 , Af , Karina Schultz, Fra 2001 til 2021 er andelen af personer, der indvandrer til Danmark med en opholdstilladelse for at arbejde, steget fra at udgøre 11 pct. i 2001 til 48 pct. i 2021. I 2001 indvandrede 17 pct. med opholdstilladelse til asyl, og sidste år var den andel af de indvandrede faldet til 1 pct. Stigningen i arbejdsmarkedsindvandringen hænger først og fremmest sammen med østudvidelsen af EU op igennem 00’erne, hvor lande som Polen, Bulgarien og Rumænien kom med i EU., ”I løbet af de seneste 20 år har der været en støt stigende indvandring af personer, der ikke har et dansk eller nordisk statsborgerskab, kun afbrudt af et fald i 2020 på grund af COVID-19. Men indvandrernes opholdsgrundlag har ændret sig markant i perioden, og sidste år kom næsten halvdelen til Danmark for at arbejde,” siger Jørn Korsbø Petersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , EU-borgere kan frit indvandre til Danmark for at arbejde, mens personer som kommer fra lande uden for EU ikke har de samme rettigheder. Det afspejler sig også i tallene, idet 19.500 af de 25.500 personer, der indvandrede for at arbejde i 2021, havde en EU/EØS-opholdstilladelse, mens de resterende 6.100 personer kom fra lande uden for EU/EØS., Mange højtuddannede og højtlønnede indvandrere fra lande uden for EU/EØS i 2021, Publikationen viser også, at der er 39.101 indvandrere fra lande uden for EU/EØS, der i 2021 opholder sig i Danmark for at arbejde. Her har 75 pct. en mellemlang eller lang videregående uddannelse. For indvandrere fra EU/EØS lande var det 51 pct. Det hænger sammen med en række ordninger, som gør det lettere for højt kvalificeret arbejdskraft fra ikke EU/EØS lande at komme til Danmark., Det er ligeledes indvandrere uden for EU/EØS-lande, der har arbejde som opholdsgrundlag, som har det højeste lønniveau. Blandt de 20-59-årige mænd havde indvandrere fra Indien med en indkomst før skat på 528.336 kr. den højeste gennemsnitsindkomst i Danmark, efterfulgt af mandlige indvandrere fra USA med 523.543 kr. Personer med dansk oprindelse ligger på en femteplads med en samlet indkomst før skat på 470.208 kr. i 2020. , Læs hele publikationen her: , www.dst.dk/pubomtale/44690, Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Jørn Korsbø Petersen på telefon 20 11 68 64 eller , jkp@dst.dk, eller afdelingsleder Dorthe Larsen på telefon 23 49 83 26 eller , dla@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-12-01-naesten-halvdelen-af-indvandrere-i-2021-kom-for-at-arbejde

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Jernbanetransport

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Mathias Dybdahl Bluhme , 40 22 56 37 , MDB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Jernbanetransport 2025 , Tidligere versioner, Jernbanetransport 2024, Jernbanetransport 2023, Jernbanetransport 2022, Jernbanetransport 2021, Jernbanetransport 2020, Jernbanetransport 2019, Jernbanetransport 2018, Jernbanetransport 2017, Jernbanetransport 2016, Jernbanetransport 2015, Jernbanetransport 2014, Statistikken Jernbanetransport belyser investeringer i jernbaneanlæg, dvs. skinner, servicebygninger og lignende, samt rullende materiel (lokomotiver og vogne mv.), trafik på jernbanenettet, ulykker og transport af gods- og passagerer med tog. , Statistikken anvendes primært til policyarbejde i EU og er underlagt en EU-forordning, der sikrer, at tallene kan sammenlignes med de øvrige EU-lande. Derudover bruges den af andre med interesse for jernbanetransport, herunder ministerier og styrelser. Statistikken er udarbejdet siden 1990, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2006. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af oplysninger om passager- og godstransport på baneanlæg i Danmark, uanset transportørens nationalitet. Desuden dækker statistikken årligt oplysninger vedrørende jernbaneinfrastrukturen og rullende materiel, investeringer i jernbaneinfrastruktur og rullende materiel samt uheld på jernbanenettet. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles via Virk.dk kvartalsvis fra alle togoperatører med transport på det danske skinnenet inklusiv private jernbaner og letbaner. Data kontrolleres for intern konsistens og udvikling over tid på mikro- og makroniveau. Der foretages ikke imputering (dvs. der ikke tages højde for manglende indberetninger idet statistikken kun offentliggøres, når alle har indberettet), opregning eller sæsonkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af fx nyhedsmedier, konsulent- og analysefirmaer og ministerier samt Eurostat., Statistikken bruges primært af EU til policyarbejde, men også andre med interesse for jernbanesektoren benytter data, herunder statslige institutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden på statistikken er forholdsvis lille. Dataindsamlingen dækker alle selskaber, der kører tog på det danske skinnenet. , Der foretages kun minimale revisioner af de første foreløbige tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer typisk 73-74 dage efter referenceperiodens afslutning., Statistikken offentliggøres altid på det forudannoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenlignelige tal for alle EU-lande og EFTA-lande udgives af Eurostat. Der er ikke væsentlige databrud i den eksisterende tidsserie. Persontransportarbejdet for Metroen har et mindre databrud fra 2016 til 2017 pga. metodeændringer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken og på Danmark Statistiks emnesider offentliggøres tal for Jernbanetransport både kvartalsvis og som årsstatistikker under emnerne Persontransport og Godstransport med tog., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/jernbanetransport

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kunstnere i Danmark

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Cecilie Bryld Fjællegaard , 51 27 86 09 , cbf@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kunstnere i Danmark 2023 , Tidligere versioner, Kunstnere i Danmark 2022, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Overblik over datakilder (pdf), Formålet med Kunstnere i Danmark er at bidrage til øget viden om kunstneres vilkår i Danmark. Statistikken anvendes til at etablere et datagrundlag for viden om kunstnere i Danmark. Statistikken udkom for første gang i 2023, med tal for 2022. , Indhold, Statistikken over kunstnere i Danmark er en årlig opgørelse af antallet af kunstnere i Danmark fordelt på kunstområde, indkomstgrundlag, køn, aldersgruppe, bopælsregion, familietype, uddannelsesniveau, væsentligste indkomstkilde og personindkomst. Statistikken opdeles på de fem kunstområder; musik, forfattere og ord, billedkunst og formgivere, film og TV samt skuespil og scenekunst. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkens population er baseret på tre datakilder: 1) medlemsdata fra medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd, 2) udbetalingsdata fra rettighedsforvaltende organisationer forbundet med kunstnerisk virke og 3) udbetalingsdata fra Kulturministeriet over udbetalinger til modtagere af legat eller projektstøtte fra Statens Kunstfond. Statistikkens population tilknyttes oplysninger fra befolkningsregistret om køn, alder og bopæl, oplysninger om indkomst fra eIndkomstRegistret og personindkomstregistret og om uddannelse fra uddannelsesregistret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for alle med interesse i kulturområdet. Statistikken kan bruges til analyser, forskning og debat på kulturområdet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på omfattende dataindsamling, men der er usikkerhed om, hvorvidt alle i populationen reelt er kunstnere. Enkelte organisationer har fravalgt at bidrage, hvilket kan medføre en underestimering. Indkomst fra kunstnerisk virke er sandsynligvis undervurderet. Der arbejdes løbende på forbedringer. Tidsserien 2019-2023 anvender 2023-populationen, så variationer afspejler bl.a., at yngre kunstnere ikke var aktive i tidligere år, og at andre ikke har været bosiddende i Danmark i hele perioden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens udgivelsestid er 20 måneder efter referenceperiodens udløb af hensyn til færdiggørelse af de bagvedliggende registre. Statistikken er helt ny, men forventes at udkomme som planlagt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2023 med data fra 2022 som den første udgivelse af statistikken. Statistikken er udarbejdet specifikt i Danmarks Statistik og kan derfor ikke sammenlignes direkte med statistikker i andre lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , NYT fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for kunstnere i Danmark under emnet , Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse, . Derudover indgår tallene i publikationen , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kunstnere-i-danmark

Statistikdokumentation

Her ligger landets ældste og nyeste sommerhuse

Nye låneregler skal sætte gang i sommerhussalget. Danmarks Statistik giver her et overblik over, hvor du kan finde frem til sommerhuse, der taler til netop din smag., 25. april 2017 kl. 15:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, , Er du på udkig efter et sommerhus, der er på den gode side af de 100 år? Så er chancerne størst, hvis du kan se dig selv tilbringe weekender og ferier på Bornholm, Lolland eller i Odsherred., Med 589 sommerhuse opført før 1915 er Bornholm stedet at søge hen, hvis du er på udkig efter et sommerhus, der er mindst 102 år gammelt. Dermed er godt 14 procent af øens i alt 4.155 sommerhuse i en aldersklasse for sig. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik., På Lolland er 351 – eller knap 9 procent – af i alt 3.939 sommerhuse fra før 1915, mens lidt færre end 1 procent af sommerhusene i Odsherred er lige så gamle. Her er det totale antal sommerhuse til gengæld 27.268, så den beskedne andel svarer til, at 253 sommerhuse er opført inden 1915., Den kommune i landet, hvor andelen af sommerhuse fra denne tid udgør mest, er Ærø. Her er næsten 60 procent af øens 279 sommerhuse opført inden 1915., Stråtækt eller bindingsværk, Er du mest til , stråtækte, sommerhuse, er mulighederne større i Varde, Ringkøbing-Skjern eller Holstebro Kommune. Her er henholdsvis 1.347, 1.309 og 811 sommerhuse med stråtag, hvilket svarer til 16, 13 og 34 procent af alle sommerhuse i de respektive kommuner., I alt er 9.127 eller godt 4 procent af sommerhusene i Danmark med stråtag., Er det i stedet afgørende at finde et , bindingsværksommerhus, , så er det igen Bornholm, Lolland og Odsherred Kommune, der har flest at byde på af slagsen. Henholdsvis 367, 219 og 198 sommerhuse med bindingsværk kan man finde i de tre kommuner., Nyt sommerhus, Vil du i stedet have et nyere sommerhus, er der blevet opført 2.588 i 2015-2016. Igen er Odsherred med fremme, da 400 af disse nye sommerhuse ligger indenfor kommunens grænse. 153 ligger i Ringkøbing-Skjern, mens Gribskov Kommune har fået nye 150 sommerhuse, siden vi gik ind i 2015, til vi gik ud af 2016., Ser man på materialevalget i de nye sommerhuse, så har hverken bindingsværk eller stråtag bevaret sin popularitet. Af de 2.588 sommerhuse fra 2015 eller senere er 2.330 træbeklædte, 142 er bygget i mursten, mens fem er bindingsværk., Til sammenligning har bygherrerne valgt stråtag til 47 af disse nyere sommerhuse, mens tagpap er blevet den mest populære løsning og valgt til 1.146 af sommerhusene opført siden 2015., Sommerhuse er i denne artikel afgrænset til bygninger anvendt til fritidsbenyttelse beliggende i områder udlagt til sommerhuse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-25-her-ligger-landets-aeldste-og-nyeste-sommerhuse

Bag tallene

Det er blevet billigere at tage bilen og dyrere at køre med bus og tog (rettet)

For en række udgifter forbundet med persontransport har forbrugerprisindekset udviklet sig i forskellige retninger de seneste fire år. Samtidig er befordringsfradraget blevet sænket fra 2017., 6. april 2017 kl. 9:28 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, 22, . november 2018, kl. 16:00: Søjletitel i den første i figur i teksten var forkert. Figuren er opdateret med den rigtige titel og brødteksten er rettet til, så den passer med figuren., , , Ændrede omkostninger for persontransport, I løbet af de seneste fire år, fra februar 2013 til februar 2017, er prisen for at købe en bil faldet 3,1 procent, brændstofpriserne er faldet 14,1 procent, og , drift, af personlige transportmidler er , overordnet , blevet 1,8 procent billigere. Samtidigt er det blevet 7,8 procent dyrere at transportere sig med tog, mens prisen for transport med bus er steget 2,6 procent., Til sammenligning var det overordnede , forbrugerprisindeks, , der angiver prisudviklingen i samfundet, 2,1 procent højere i februar 2017 sammenlignet med fire år tidligere i februar 2013., Det er altså generelt blevet billigere for de enkelte personer at tage bilen og dyrere at køre med tog eller bus i perioden., Lavere befordringsfradrag, I samme periode har de fleste pendlere med mere end 24 km mellem deres bolig og arbejdssted oplevet et fald i befordringsfradraget. I 2013 lå det almindelige befordringsfradrag på 2,13 kr. for hver km mellem 24 og 120 km pr. dag og 1,07 kr. for hver km over 120 km pr. dag. I 2017 er befordringsfradraget henholdsvis 1,93 kr. og 0,97 kr. Det svarer i begge tilfælde til et fald på lige under 9,4 procent., Længere afstande mellem bolig og arbejdssted, Sideløbende med faldende befordringsfradrag og prisudviklingen for udgifter forbundet med persontransport har danskerne ændret pendlervaner. Danmarks Statistik har tidligere undersøgt de beskæftigedes pendlermønstre i analysen , Færre og større pendlingsområder, , der viser, at de beskæftigede generelt har længere på arbejde end tidligere., For eksempel viser den nyeste opgørelse fra , Statistikbanken, , at antallet af beskæftigede, der ikke bor og arbejder inden for den samme regionsgrænse, er steget mere end 10 procent fra 2010 til 2015. I 2010 havde knap 222.000 beskæftigede bopæl i en anden af landets fem regioner, end deres arbejdssted var placeret. I 2015 var dette tal steget til lige over 245.000 beskæftigede., 28. april 2017 offentliggøres nye tal for blandt andet , pendlingsafstande, . Hvis du er interesseret i mere information om personers pendling mellem bolig og arbejdssted, kan du kontakte Kristine Mulvad Jensen på tlf.: 39 17 38 41.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-06-Det-er-blevet-billigere-at-tage-bilen-og-dyrere-at-koere-med-bus-og-tog

Bag tallene

I disse kommuner bor landets største læseheste

Ser man på folkebibliotekernes udlån af bøger, er der markante forskelle på tværs af kommunerne – selv når der tages højde for indbyggertal., 8. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Kilde: statistikbanken.dk/SBS1, Gentofte Kommune lader til at huse landets største læseheste. I hvert fald hvis man ser på folkebibliotekernes udlån af bøger. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, der dækker 2015., For hver gang der bor , 1.000 indbyggere i kommunen, udlånes 21.302 bøger, – eller det der svarer til lidt mere end 21 bøger pr. indbygger i gennemsnit i løbet af året. Dermed er Gentofte den kommune i landet, hvor relativt flest bøger udlånes., Bibliotekerne i Lyngby-Taarbæk Kommune udlåner næstflest bøger – nemlig 16.887 pr. 1.000 indbyggere, mens Hørsholm Kommune er den tredje på listen med 15.548 udlånte bøger pr. 1.000 indbyggere., I den anden ende af skalaen ligger Hedensted, Vesthimmerlands og Læsø kommuner med henholdsvis 4.791, 4.603 og 2.690 udlånte bøger pr. 1.000 indbyggere., Det relative antal udlånte bøger i Gentofte Kommune er altså mere end syv gange så højt som på Læsø., , Kilde: statistikbanken.dk/SBS1, De store forskelle skyldes dog ikke nødvendigvis bøgernes tilgængelighed. For eksempel har bibliotekerne i , Gentofte Kommune en bestand på 5.096 bøger pr. 1.000 indbyggere, , mens tallet på Læsø er 13.166 bøger pr. 1.000 indbyggere., Faktisk er Læsø den kommune i landet, der har næstflest bøger pr. 1.000 indbyggere – kun overgået af Samsø Kommune, hvor bibliotekerne har 13.551 bøger pr. 1.000 indbyggere., Til sammenligning har nummer tre på listen, Ærø Kommune, 6.036 bøger pr. 1.000 indbyggere. Københavns Kommune har med 1.631 bøger pr. 1.000 indbyggere færre bøger pr. borger end nogen anden kommune., I Gentofte Kommune blev hver bog i gennemsnit udlånt lidt oftere end fire gange i løbet af 2015, mens det i Læsø Kommune var færre end hver fjerde bog, der blev udlånt i 2015., Alle tallene i artiklen er baseret på nøgletal for folkebibliotekerne i 2015. Der er desværre ikke tal fra Fanø Kommune., Hvis du har spørgsmål til tallene eller søger mere information om statistik for folkebibliotekerne, kan du kontakte Berit Taul via mail , bpd@dst.dk, eller på telefon 39 17 38 81.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-08-i-disse-kommuner-bor-landets-stoerste-laeseheste

Bag tallene

Meget affald får nyt liv

Hvert år skabes der flere mio. tons affald i Danmark, men ikke alt affald går tabt. Ifølge de seneste tal genanvendes 77 pct. af dansk erhvervsaffald og 44 pct. af vores husholdningsaffald. , 23. marts 2017 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Traditionelt betragtes affald som et problem eller i hvert fald en omkostning, men affald kan også være en ressource, hvis det genanvendes. , Danmarks Statistik har lavet analysen , ’Vores forbrug skaber store mængder erhvervsaffald’, , der ser nærmere på, hvor affaldet i Danmark kommer fra, og hvad der sker med det. , De seneste opgørelser vedrørende mængder af affald, der hvert år skabes i Danmark, viser, at niveauet ligger ret stabilt mellem 11 og 12 mio. tons. (Se figur 1), Affaldet kan opdeles i grupperne erhvervsaffald og husholdningsaffald., Af de to grupper er det affaldet fra erhvervene, der vejer tungest. , Men det er også erhvervsaffald, der oftest bliver genanvendt., Ud af de i alt 11,8 mio. tons affald, der blev skabt i Danmark i 2014, var 8,4 mio. tons erhvervsaffald, og de resterende 3,4 mio. tons var husholdningsaffald., Samme år lykkedes det at genanvende 77 pct. (6,5 mio. tons) af erhvervsaffaldet., I forhold til husholdningsaffaldet var det muligt at genanvende 44 pct. (1,5 mio. tons)., Ressourcer går ikke nok i ring, Når affaldet genanvendes bryder man den ensrettede bevægelse, hvor materialer går fra at være ressourcer i økonomien til at være spildprodukter, der har udtjent deres formål. I stedet går ressourcerne i ring. Økonomiske systemer, der går efter en høj grad af genanvendelse, kaldes derfor ofte cirkulære økonomier. Både på dansk og europæisk plan arbejdes med målsætninger om en mere cirkulær økonomi. Du kan læse mere om cirkulær økonomi i Danmarks Statistiks temapublikation , ’Grønt Nationalregnskab for Danmark’, , der blandt andet ser på genanvendelse i EU. Her er den seneste opgørelse dog fra 2012, så graden af genanvendelse er en anden end i analysen. (Se figur 2), På trods af at det hvert år lykkes at genanvende store mængder affald, viser de nyeste opgørelser dog ikke store landvindinger på området., Ser man bl.a. på den såkaldte affaldsintensitet, der er et mål for, hvor meget affald der skabes pr. enhed produktion, står udviklingen stille. Fra 2011 til 2014 har affaldsintensiteten ligget jævnt på ca. 2,6 mio. tons erhvervsaffald pr. mio. kr. produktion., Hvis du ønsker at vide mere om genanvendelse og affald, kan du evt. læse denne analyse: , ’Vores forbrug skaber store mængder erhvervsaffald’, Du kan også finde flere informationer om emnet i denne temapublikation: , ’Grønt Nationalregnskab for Danmark 2014-2015’, Har du spørgsmål, der vedrører vores statistikker om affald og genanvendelse, er du velkommen kontakte Ingeborg Vind på mail: , inv@dst.dk, eller tlf: 39173329., Har du spørgsmål til det Grønne Nationalregnskab kan du kontakte Ole Gravgård på mail , ogp@dst.dk, eller tlf: 39173488

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-23-meget-affald-faar-nyt-liv

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation