Søgeresultat

Publikation: Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nabolande 2021

I denne publikation belyses erhvervslivets udvikling i Danmark og syv nabolande i relation til et udsnit af verdensmålene. Det er sket ud fra eksisterende statistik i Eurostat, EU’s statistikkontor. Belysningen tager afsæt i 14 branchegrupper og er en opfølgning til tidligere publikation , Erhvervslivet og verdensmålene, , hvor der alene blev fokuseret på erhvervslivet i Danmark. , Alle 8 lande udvikler sig positivt i forhold til målene – men det går langsomt på ligestillingsområdet, Tallene, som i hovedsagen er fra 2010 til 2019, viser, at der i alle de 8 lande synes at være en interesse i erhvervslivet for at bidrage til opfyldelsen af verdensmålene. Dette er især synligt hvad angår udledning af drivhusgasser, hvor alle lande viser et klart bedre forhold mellem udledning og værditilvækst. Denne udvikling er dog også drevet af mere forpligtende målsætninger end hvad der er udtrykt i verdensmålene., På de områder hvor der har været grundlag for at sammenligne den relative udvikling i indikatorerne, er der også præsenteret de ofte store forskelle landene i mellem i erhvervsstruktur samt de faktiske tal for indikatorernes i udgangsåret 2010. Dette fordi en vurdering af om udviklingen har været tilfredsstillende må ses i forhold til afsæt og potentiale.   , Udgifterne til forskning og udvikling, som kan bidrage til omstilling i erhvervslivet, er generelt øget i perioden, både i faktiske priser og målt i forhold til værditilvæksten. Relativt har erhvervslivet i Polen vist den største udvikling, men fra et meget lavt niveau. Danmark og Finland viser omvendt nedgang på denne indikator., Der kan konstateres en betydelig nedgang i udledning af drivhusgasser fra erhvervslivet, både absolut og i forhold til værditilvækst. Storbritannien viser på begge beregninger en meget stor reduktion, mens Polen og Nederlandene i faktiske tal har relativ lav reduktion. Tallene fra Norge skiller sig ud, dog muligvis affødt af usikkerhed i tallene for udledning., Med hensyn til kønssammensætningen i erhvervslivets brancher er landene tæt på at ligne hinanden og der kan kun konstateres en svag tendens i retning af mere ligelig sammensætning. Tyskland og Polen har relativt flest kvinder beskæftiget i erhvervslivet, mens Norge og Sverige har færrest., Når det kommer til lønlighed mellem kvinder og mænd er det alene muligt med nogle overordnede sammenligninger. Tallene tyder dog klart på, at Tyskland og Storbritannien er længst fra lige løn for lige arbejde, mens Polen, Sverige og Norge er tættest på., I publikationen er der præcise referencer til de anvendte databanktabeller så alle kan dykke yderligere ned i materialet og også beregne indikatorerne for de kommende år. For 2020 og 2021 kan der dog være behov for at tage hensyn til indvirkningen af COVID-19., Rettelser, Side 11 Introduktion, Side 29 Udledning af drivhusgasser, Hent som pdf, Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nanolande, Kolofon, Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nabolande, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2401-6, Udgivet: 4. marts 2022 kl. 08:00, Antal sider: 38, Kontaktinfo:, Ole Olsen, Telefon: 29 77 14 98

https://www.dst.dk/pubomtale/48165

Publikation

Publikation: It-anvendelse i virksomheder 2017

I publikationen beskrives virksomhedernes it-anvendelse i bred forstand. I årets undersøgelse er der specielt fokus på anvendelsen af avancerede teknologier i danske virksomheder, der varierer på tværs af brancher., Resultaterne fra undersøgelsen om virksomhedernes it-anvendelse i 2017 viste blandt andet, at der har været fremdrift i danske virksomheders digitalisering. Adgang til hurtigt internet, mobilt bredbånd og brug af sociale medier udbredte sig med stor hastighed., Danske virksomheder er EU’s mest digitaliserede, Danmark har den største andel af virksomheder med mindst 10 ansatte indenfor de private, ikke-finansielle byerhverv, hvor digitaliseringsgraden er enten høj eller meget høj. Det viser Eurostats seneste statistik om udbredelsen af teknologi i virksomhederne., I Danmark har 42 pct. af virksomhederne høj eller meget høj digitaliseringsgrad i 2017, viser Eurostats’s beregninger. Med henholdsvis 41 og 35 pct. kommer Finland og Norge på anden og tredjepladsen., Den danske førsteplads i EU skyldes, at andelen af virksomheder, der anvender en række basisteknologier, er relativt høj. De basisteknologier, der er mest udbredte i danske virksomheder, er hurtig internetforbindelse, medarbejdere med bærbart udstyr til mobil internetadgang, egen hjemmeside og brug af sociale medier., Til gengæld er avanceret teknologi indenfor andre områder såsom e-salg til udlandet og Big Data analyse mindre udbredt, end i lande vi typisk sammenligner os med., Danske virksomheders brug af avancerede teknologier, Publikationen ser på virksomhedernes brug af avancerede teknologier, såsom internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester samt maskinlæring og kunstig intelligens. 5 pct. af virksomhederne anvendte maskinlæring og kunstig intelligens i 2017. Fordelt på brancher var maskinlæring og kunstig intelligens mest udbredt blandt virksomheder indenfor information og kommunikation, hvor 13 pct. anvendte disse former for avanceret teknologi., Knap en tredjedel af virksomhederne anvendte internetforbundne sensorer i 2017. Da denne teknologi kan bruges til mange forskellige formål, var anvendelsen fordelt relativt ligeligt på brancherne. 15 pct. af virksomhederne anvendte satellitbaserede tjenester i 2016. Anvendelsen af satellitbaserede tjenester var meget branchespecifik, og virksomheder indenfor transport var med en andel på 45 pct. langt de største brugere., Sammenhæng mellem brug af high tech og ansattes uddannelse i Danmark, I publikationen undersøges det, om der er en sammenhæng mellem virksomhedernes brug af avancerede teknologier og de ansattes uddannelse. Betegnelsen avanceret teknologi omfatter internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester, RFID teknologi samt maskinlæring og kunstig intelligens. I virksomheder med avanceret teknologi havde 25 pct. af de ansatte et højt uddannelsesniveau (gennemført mellemlang eller lang videregående uddannelse), og heraf var der 8 pct. inden for det tekniske fagområde.,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, It-anvendelse i virksomheder 2017, Kolofon, It-anvendelse i virksomheder, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2289-0, Udgivet: 25. januar 2018 kl. 08:00, Antal sider: 31, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20742

Publikation

Kulturområdets økonomi

Statistikken Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning er opgjort i en nationalregnskabsmæssig ramme og giver et samlet mål for erhvervenes produktion, bruttoværditilvækst (BVT), import, eksport og beskæftigelse. Statistikken om offentlige bevillinger til kulturelle formål viser, hvor store beløb det offentlige, dvs. staten og kommunerne, har afsat til kulturelle formål. Bevillingerne går til forskellige kulturemner som fx idræt, biblioteker, radio-tv, scenekunst, museer og musik. Statistikken om Kulturministeriets udbetalinger viser fordelingen af de statslige kroner, der fordeles inden for Kulturministeriets område. , Introduktion, Formålet med statistikken om De Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomisk betydning er at vise, hvor meget de kulturelle og kreative erhverv betyder i dansk økonomi opgjort i en nationalregnskabsmæssig ramme. Begreber fra nationalregnskabet som produktion og bruttoværditilvækst (BVT) er knyttet til klassifikationerne af kulturelle og kreative erhverv. Det er et mål at afspejle ikke alene den direkte aktivitet i de kulturelle og kreative erhverv, men også den indirekte aktivitet i andre brancher som understøtter disse erhverv. , Offentlige bevillinger til kulturelle formål dækker over det offentliges, (staten og kommunerne) kulturbudget og viser de bevillinger, der gives til kulturinstitutioner, projekter og enkeltpersoner, og anvendes til drift af institutioner, tilskud til konkrete aktiviteter/projekter, legater, anlægsopgaver, distributionsstøtte mv., Kulturministeriets udbetalinger viser fordelingen af de statslige kroner, der fordeles inden for Kulturministeriets område. Pengene fordeles til kulturinstitutioner, projekter, kunstnere m.fl. Pengene fordeles til drift og konkrete aktiviteter samt som biblioteksafgift, legater m.m. I Udbetalingsstatistikken medregnes pengene på det tidspunkt, hvor rådigheden over pengene overgår til modtageren.,  , Dokumentation, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Kulturministeriets udbetalinger, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Offentlige kulturbevillinger (BEVIL02), Hent flere tal i Statistikbanken om Kulturministeriets udbetalinger (KUBS01), Relateret indhold i Kulturområdets økonomi, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Anders Yde Bentsen, Telefon: 40 33 68 81, Mail: , ayb@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/kulturomraadets-uddannelse-oekonomi-og-beskaeftigelse/kulturomraadets-oekonomi

Emneside

Litteratur

Hvordan står det til med bogproduktionen i Danmark? Hvor mange bøger bliver det solgt? Statistik på bogproduktion viser udgivelser og oplag af bøger i Danmark fordelt på fem tabeller, og statistik om bogsalg viser styksalget af bøger fordelt på tre tabeller. , Introduktion, Statistik for bogproduktion opgør antallet af bøger udgivet i Danmark.  Statistikken udarbejdes for 2012 og frem af Danmark Statistik for Kulturstyrelsen under Kulturministeriet. Frem til 2012 blev en tilsvarende statistik udgivet af DBC. I forbindelse med flytningen af statistikken til Danmarks Statistik publiceres samtidig statistik for årene 2007 til 2012, som erstatter den bogstatistik, som DBC publicerede., I bogproduktionsstatistikken optræder en bog i statistikken det år, den er udgivet. En bog skal i denne sammenhæng ikke blot forstås som udgivelser til det kommercielle marked, men kan også være skriftligt materiale udgivet af offentlige institutioner, videnskabelige rapporter o.l., der lever op til kriterierne for optagelse i Dansk Bogfortegnelse. , Bogsalgsstatistikken belyser udviklingen i styksalg af bøger i Danmark. Statistikken viser udviklingen i antal solgte eksemplarer fra fysiske bogforhandlere og websalg. Statistikken er ny fra 2024 og indeholder oplysninger fra tredje kvartal 2022 og frem. Der er tale om en ny statistik, hvor datakilder og dækning fortsat er under udvikling. Tallene er foreløbige, og fremtidige revideringer kan derfor forekomme.  , Salg af brugte bøger (fx fra antikvariater, genbrugsbutikker og loppemarkeder) er ikke inkluderet i bogsalgsstatistikken. Statistikken inkluderer i øjeblikket heller ikke salg gennem streamingtjenester. Der arbejdes bl.a. videre på at få udvidet statistikken med data om streaming af e-bøger og lydbøger.,  , Dokumentation,   , Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Bogproduktion, Bogsalg, Kulturvaneundersøgelsen, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Kommercielt udkomne bøger (BOG06), Relateret indhold i Litteratur, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Trine Jensen, Telefon: 20 13 88 17, Mail: , tsn@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/nyhedsmedier-og-litteratur/litteratur

Emneside

Fiskeri

Hvor mange fiskefartøjer findes der i Danmark, og hvilke fisk fanges der flest af? Her finder du statistikken om fiskeri.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/fiskeri-og-akvakultur/fiskeri

Emneside

Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen

Hvor mange danskere under pensionsalderen forsørges af det offentlige? Hvor mange er på SU, dagpenge, barsel mm? Her finder du statistikken.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/offentligt-forsoergede/offentligt-forsoergede-under-folkepensionsalderen

Emneside

Kontanthjælp

Hvor mange danskere er på kontanthjælp? Og hvordan ser udviklingen ud de seneste år? Her finder du statistik om kontanthjælp i Danmark

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/offentligt-forsoergede/kontanthjaelp

Emneside

EJNOVSUM

Navn, EJNOVSUM , Beskrivende navn, Ej-novemberansættelser lønsum , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen summerer lønnen i supplerende ej-november-relaterede ansættelser ud over den vigtigste ansættelse., Detaljeret beskrivelse, Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej, kommer fra CON (bearbejdet version af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. , Hvis der forekommer flere ansættelser for en enkelt person, som ikke vedrører november, defineres en af disse ansættelser som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. , Følgende forudsætninger skal være opfyldt, for at der er tale om arbejdsgivernummeret for den vigtigste ej-november-ansættelse:, 1: Lønnen skal være over løngrænsen* i ansættelsen, 2: Datakode= ikke-ansat i nov./uoplyst ansættelsesperiode , 3: ATP-indbetaling større end 0., Ansættelser, der opfylder disse krav, er sorteret efter, 1: løn , 2: ATP, og den vigtigste er udvalgt., Den vigtigste ej-novemberansættelse defineres dernæst som det ansættelsesforhold af alle ej-novemberansættelserne, der i henhold til CON har det største lønbeløb. Forekommer to ens lønbeløb i ej-novemberansættelser, ses dernæst på ATP-beløbet i de to ansættelser. Ansættelsen med det største ATP-beløb defineres dernæst som værende den vigtigste ej-novemberansættelse., Når den vigtigste ej-novemberansættelse således er udvalgt, optælles de eventuelle supplerende ej-novemberansættelser pr. person, og lønnen i disse summeres. Den vigtigste ej-novemberansættelse er således ikke med i opgørelsen af EJNOV., * Løngrænsen var i 2005 på 9.207 kr. og svarer til, at en person arbejder 80 timer til mindsteløn. Beløbet reguleres hvert år på baggrund af det private lønindex. I 2006 var løngrænsen på 9.494 kr. Løngrænsen var i 2007 9.781 kr. og i 2008 516 kr., I den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik medtages beskæftigelsen kun, hvis lønnen i ansættelsen overstiger en fastsat løngrænse. På denne måde sikres, at ubetydelig beskæftigelse (< 2 ugers garantiløn) ikke medtages., Graf og tabel er dannet for de personer, som har løn fra ej-novemberansættelser, dvs. hvor EJNOVSUM>0. , Faldet i lønsummen i 2008 skyldes, at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)"., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, EJNOVSUM har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/ejnovsum

Statistikdokumentation: Klimaaftryk (eksperimentel statistik)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Peter Rørmose Jensen , 40 13 51 26 , PRJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Klimaaftryk (eksperimentel statistik) 2021 , Tidligere versioner, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Technical report Consumption based greenhouse gas account for Denmark (pdf), Formålet med statistikken er at belyse den globale udledning af drivhusgasser fra forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse (dansk forbrug, investering og eksport). Statistikken viser sammenhænge mellem dansk endelig anvendelse og udledninger af drivhusgasser fra dansk og international produktion. Den globale udledning af drivhusgasser fra dansk forbrug og investering udgør Danmarks Klimaaftryk. Statistikken er en eksperimentel, og er blevet udarbejdet siden 2021 i samarbejde med Energistyrelsen, der anvender den til den årlige udgivelse "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Indhold, Statistikken viser mængden af drivhusgas, der er blevet udledt i forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse årligt fra 1990 og frem. Udledningerne er fordelt på typer af endelig anvendelse, udledende brancher og lande, samt på leverende brancher. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Klimaaftrykket beregnes med en multiregional miljøøkonomisk input-output (MRIO) model, der kobler data fra Danmarks Statistik om dansk produktion og drivhusgasudledning sammen med data fra den internationale database EXIOBASE om international produktion og drivhusgasudledning., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Klimaaftrykket er relevant for alle, der er interesserede i sammenhænge mellem dansk forbrug og investering og global udledning af drivhusgasser. Klimaaftrykket udarbejdes i samarbejde med Energistyrelsens Center for Systemanalyse, der bruger den i deres årlige rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision er ikke så høj som andre statistikker fra Danmarks Statistik, der er baseret på direkte observerbare data. Hovedparten af tallene i denne statistik er resultatet af beregninger med danske og internationale input-output modeller. Specielt den internationale input-output model er usikker, fordi den en en sammenstilling af tal fra mange lande af uensartet kvalitet. Det vurderes dog, at præcisionen er så god som den kan blive på nuværende tidpunkt, når tilgængelige kilder og metoder tages i betragtning., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Klimaaftrykket er en eksperimentel statistik og har endnu ikke fast udgivelsestid. Når et udgivelsestidspunkt fastlægges, bliver det offentliggjort i Danmarks Statistiks udgivelseskalender. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet for 1990 og frem og er sammenlignelig over tid. Statistikken er lavet i samarbejde med Energistyrelsen og anvendes til Energistyrelsens rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering". Der vil derfor være fuld overensstemmelse mellem resultater offentliggjort af Energistyrelsen og Danmarks Statistik., Da der endnu ikke er fuld international enighed om metoder og datagrundlag til at beregne klimaaftryk, vil der ikke nødvendigvis være fuld sammenlignelighed med andre institutioners eller andre landes opgørelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres klimaaftrykket under emnet , Energi og emissioner, i tabellerne AFTRYK1 og AFTRYK2., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/klimaaftryk--eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Bygningsopgørelsen

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Paul Lubson , 23 45 47 32 , PAL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bygningsopgørelsen 2022 , Tidligere versioner, Bygningsopgørelsen 2019, Bygningsopgørelsen 1. januar 2018, Bygningsopgørelsen 1. januar 2017, Bygningsopgørelsen 1. januar 2016, Bygningsopgørelsen 1. januar 2015, Bygningsopgørelsen 1. januar 2014, Formålet med statistikken "Bygningsopgørelsen" er at belyse bygningsbestanden i Danmark med hensyn til dennes størrelse og sammensætning. Statistikken blev udarbejdet første gang i 1977, dernæst i 1981 og herefter årligt siden 1986. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2011 og frem. , Indhold, Statistikken belyser størrelsen og sammensætningen af den danske bygningstand. Dette sker som en årlig totalopgørelse af antallet af bygninger i Danmark pr. 1. januar, fordelt på anvendelse, størrelse, ejerforhold, opvarmningsforhold, tagdæknings- og ydervægsmateriale, opførelsesår samt vand- og afløbsforhold. Statistikken fordeles geografisk på regioner, landsdele og kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er en totaltælling af bygninger i BBR. Der imputeres ingen værdier og data fejltjekkes på bygningsniveau. De aggregerede tal tjekkes i forhold til forrige års tal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges af kommuner, regioner, ministerier, organisationer, pressen, private virksomheder og personer. Den bliver brugt til offentlige og private planlægningsformål, uddannelse og offentlig debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kvaliteten af statistikken menes at være høj. Der findes ikke nogen undersøgelse, der viser Bygningsopgørelsens samlede pålidelighed, men graden af uoplyste informationer for de enkelte variable er meget lille. En udstrakt kommunal administrativ anvendelse af oplysningerne i BBR er med til at sikre at data generelt har en høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 2-3 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistik på samme grundlag findes tilbage til 1. januar 1986, dog med visse forbehold (se afsnittet sammenlignelighed over tid). En fuldstændig sammenlignelighed med byggestatistikkens tal for nyopførte bygninger (byggende på BBR's byggesager) i de enkelte år og bygningsopgørelsens oplysninger om ændringer i bygningsbestanden fra år til år er af forskellige årsager ikke mulig. Den primære grund til dette er, at det ikke har været muligt at oprette en nedrivningsstatistik. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres bygningsopgørelsen under emnet , Bygninger, . Derudover indgår tallene i Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bygningsopgoerelsen

Statistikdokumentation