Søgeresultat

SPC_OMFANG

Navn, SPC_OMFANG , Beskrivende navn, Specialundervisningsomfang , Gyldighed, Gyldig fra: 05-09-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Specialundervisningsomfanget angiver det gennemsnitlige antal specialundervisningstimer om ugen for hvert enkelt specialundervisningstiltag. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver det samlede omfang af specialundervisning omregnet til klokketimer pr. uge, som er opgjort med 2 decimaler., Uoplyst specialundervisningsomfang sættes til 99,99., Om specialunderundervisningen sker som holdundervisning eller individuelt tages ikke i betragtning, når omfanget for den enkelte elev skal vurderes., Opgørelsen for frie grundskoler følger ikke samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen alene baseret på antallet af elever som skolerne har ansøgt midler til og er bevilget af Undervisningsministeriet. For efterskoler gælder det nu, at skolerne ansøger om midler på baggrund af det antal som modtog støtte året før. Derfor kan antallet af elever ikke længere opgøres på individniveau, men opgøres som årselever og er altid et år bagud ift. de andre skoletyper. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Bemærk endvidere, at der fra skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt eleven i gennemsnit får mindst ni klokketimers specialundervisning om ugen. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler. Fra 2013/2014 gør en tilsvarende definitionsændring sig gældende for de frie grundskoler og efterskoler mv., Før definitionsændringen var der ingen nedre bagatelgrænse for specialundervisning, hvilket vil sige at al støtte tidligere blev medregnet som specialundervisning. Dette gjaldt for alle skoletyper i registret., Oplysninger om specialundervisning indsamles i slutningen af skoleåret og dækker det igangværende skoleår. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle de grundskoleelever, der er tilknyttet en skole pr. 1. oktober i det gældende år., Grundskoleregisteret bliver opgjort pr. 1. oktober i det gældende år. Fx bliver skoleåret 2020/21 opgjort for 1. oktober 2020. Populationen indeholder herved alle de grundskoleelever, der er tilknyttet en skole pr. 1. oktober i det gældende år. Bemærk, at alle tabeller og grafer er dannet alene på basis af de elever der modtager en eller anden form for specialundervisningstiltag. Det vil sige, at alle elever med SPC_ART= H00 (Ikke specialundervisningselever) er ekskludret i grafer og tabeller, idet graferne rent visuelt ikke ville kunne vise udviklingen over tid i de forskellige specialundervisningstiltag. , Værdisæt, SPC_OMFANG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/grundskole/spc-omfang

Statistikdokumentation: Udgifter til sundhed (SHA)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Marianne Ahle Møller , 24 66 00 28 , MNM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udgifter til sundhed (SHA) 2024 , Tidligere versioner, Udgifter til sundhed (SHA) 2023, Udgifter til sundhed (SHA) 2022, Udgifter til sundhed (SHA) 2021, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, A System of Health Accounts 2011 (pdf), Statistikken belyser udgifter til forbrug af sundhedsydelser fordelt på funktion, aktør og finansieringskilde. Statistikken følger den internationale manual System of Health Accounts (SHA2011), som er udarbejdet i et samarbejde mellem OECD, Eurostat og WHO. Statistikken indgår i OECD’s årlige publikation Health at a Glance. Data er konsistente og sammenlignelig i hele perioden. , Indhold, Statistikken er en årlig og tredimensionel opgørelse af sundhedsforbrugsudgifterne i Danmark. Forbrugsudgifterne er fordelt på forskellige sundhedsfunktioner og aktører samt finansieringskilder, hvilket gør det muligt at identificere, hvad der forbruges, hvor det forbruges, samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken er opgjort i mio. kr. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra en række både interne og eksterne kilder ved hjælp af dataudtræk og dataleverancer. Det indsamlede data valideres på makroniveau ved tidsseriekontroller og andre rimlighedstjek. Når data er valideret, påbegyndes klassifikation af data i henhold til SHA2011, hvorefter der pålægges vægte indhentet fra supplerende kilder. Herefter integreres data og samles til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner og analytikere. Statistikken indgår i OECD’s årlige publikation Health at a Glance og bliver offentliggjort i OECD’s database OECD.Stat Fagpersoner og analytikere benytter statistikken til at danne et detaljeret overblik over forbruget af sundhedsydelser i Danmark., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision anses som værende høj, da den primære datakilde udgøres af de offentlige regnskaber. Der er dog usikkerhed forbundet med brugen af enkelte supplerende kilder såsom Forbrugsundersøgelsen, som anvendes til husholdningernes forbrug af sundhed. Desuden kan fejlklassifikationer opstå, da det kan være svært at afgøre, hvorvidt visse områder ligger inden for SHA-klassifikationen. Derfor vil usikkerheden af statistikken stige med detaljeringsgraden. Præcisionen er derfor højest på de overordnet SHA-kategorier., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres fire måneder efter reference periodens udløb og offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Indberetningspligten til OECD, Eurostat og WHO blev overtaget fra Sundhedsministeriet i juli 2019. Statistikken er udarbejdet efter fælleseuropæiske guidelines i henhold til manualen , System of Health Accounts (SHA2011), . Statistikken er fuldt ud sammenlignelig over tid og på tværs af lande for hele tidsperioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Udgifter til sundhed, . Se mere på , emnesiden, . Derudover indgår tallene i OECD’s årlige publikation , Health at a Glance, . Data bliver desuden offentliggjort af OECD, Eurostat og WHO., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udgifter-til-sundhed--sha-

Statistikdokumentation

Kildeangivelse og brug af Danmarks Statistiks logo

Du må frit gengive Danmarks Statistiks indhold fra dst.dk og statistikbanken.dk. Det gælder også ved kommerciel brug. Men husk at angive os som kilde. Du må til gengæld ikke bruge vores logo., Kildeangivelse, Kildeangivelsen skal så vidt muligt henvise/linke til det pågældende sted på dst.dk eller statistikbanken.dk, hvor brugeren kan se tallene i deres sammenhæng., Eksempler på korrekt kildeangivelse:, Dst.dk:, Kilde: Danmarks Statistik - https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/forbrugerprisindeks, Statistikbanken.dk:, Kilde: Danmarks Statistik - https://statistikbanken.dk/bef1 (koden efter statistikbanken.dk/ angiver den specifikke tabel, tallene kommer fra), Du er velkommen til at gengive vores figurer eller selv lave figurer ud fra vores tal. Også her skal vi angives som kilde. Hvis du viderebearbejder vores tal, skal dette tydeligt fremgå. Det kan du fx gøre ved at skrive "Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik"., Vi tager altid kontakt, hvis vi bliver opmærksomme på anvendelse af vores tal, uden vi er krediteret., Kopiering og brug af indhold, Indholdet på dst.dk og statistikbanken.dk kan frit kopieres og anvendes - dog undtaget fotos. Her kræves en aftale med Danmarks Statistik - kontakt , presse@dst.dk, ., Pressefotos af Danmarks Statistiks direktion kan dog frit gengives. , Videoer kan kun genbruges i uændret form. , Brug af Danmarks Statistiks logo, Danmarks Statistiks logo må kun bruges af andre end Danmarks Statistik, når der er tale om samarbejdsprojekter som fx publikationer, hvor brug af logoet er aftalt., Åbne data, Danmarks Statistiks åbne data er officielle statistikdata, der er elektronisk tilgængelige på en sådan måde, at brugere kan anvende dem direkte i forskellige egne applikationer. De kan tilgås enten via en , brugergrænseflade, eller via , et api, mod Statistikbanken. Data kan frit benyttes af brugere i udviklingen af diverse services, bl.a. udvikling af apps til smartphones., Alle statistikdata på Statistikbanken.dk og hjemmesiden dst.dk kan benyttes frit både kommercielt og ikke-kommercielt, blot kilde angives. Det svarer til den licens, der benævnes , Creative Commons, CC 4.0 BY, ., Oversigt over Danmarks Statistiks åbne data findes i , statistikbanken.dk, , der indeholder data fra alle de områder, Danmarks Statistik producerer statistik. Data kan downloades i tabelform, grafik, på landkort, i en række dataformater eller som bulk download - afhængigt af om det er brugergrænsefladen eller API, der benyttes. I Statistikbanken finder man altid de senest opdaterede data. , Ansvar, Danmarks Statistik gør sit bedste for at udarbejde kvalificeret og retvisende statistik., Danmarks Statistik påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af statistik fra Danmarks Statistik. Dette gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig information i statistikken eller af øvrige forhold, der relaterer sig til statistikken., Danmarks Statistik viser links til eksterne kilder som en service. Brugen af disse links indebærer ikke en anbefaling eller støtte til fremsatte synspunkter på pågældende sites., Ved tvivlsspørgsmål kontakt venligst presseansvarlige på mobil 22 42 07 48 eller , presse@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/kildeangivelse

Over 98.500 virksomheder har modtaget kompensation under COVID-19

29 pct. af de samtlige reelt aktive virksomheder i Danmark har modtaget 33,6 mia. kr. i kompensation fra de tre største kompensationsordninger, viser ny analyse. Det drejer sig om kompensation for udgifter til løn, tabt omsætning og faste omkostninger grundet COVID-19-restriktionerne i perioden 9. marts 2020 til 28. februar 2021., 1. juli 2021 kl. 8:00 ,  , Lidt mere end 98.500 virksomheder har modtaget kompensation under COVID-19. Det største kompensationsbeløb er bevilget til lønkompensation, hvor der blev bevilget i alt 15,1 mia. kr. Der er desuden bevilget 10,0 mia. kr. til kompensation for faste omkostninger og 8,5 mia. kr. til mistet omsætning til selvstændige., Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, , som ser samlet på de tre største kompensationsordninger. Analysen undersøger også i hvor høj grad, den bevilgede kompensation dækkede fald i den beregnede fortjeneste i 2020., ”Der er forskel på hvilke brancher, der har benyttet sig mest af ordningerne. Det er særligt restaurationsbranchen, frisørbranchen og brancher relateret til turisme, der har fået kompensation. For eksempel har 6.400 frisørsaloner, som svarer til 94 pct. af alle frisørsaloner i Danmark, modtaget kompensation,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Peter Bøegh Nielsen., Restaurationsbranchen har modtaget det største samlede kompensationsbeløb på lidt over 2,6 mia. kr. Herefter følger branchen Hoteller, der har modtaget kompensation for næsten 2,0 mia. kr. Også brancher relateret til luftfart – både Serviceydelser i forbindelse med luftfart og Ruteflyvning – er på top-10 over brancher, der har fået de største kompensationsbeløb på tværs af de tre største ordninger., Den største andel af de kompenserede virksomheder ligger i Byen København, i alt 20 pct. af alle kompenserede virksomheder. Det er højere end andelen af alle reelt aktive virksomheder på ca. 15 pct. Byen København er også den landsdel, der har modtaget det højeste kompensationsbeløb per virksomhed på ca. 514.000 kr. samt det største samlede beløb på i alt ca. 10,1 mia. kr., Mange virksomheder har klaret sig bedre gennem krisen, end de selv forventede, Analysen ser også på momspligtig omsætning og beregnet indtjening i 2019 og 2020 for de kompenserede virksomheder. På denne måde tegnes et billede af, hvordan virksomhederne har klaret sig igennem COVID-19 krisen med deraf følgende restriktioner., Analysen viser, at en lang række af de kompenserede virksomheder har klaret sig bedre igennem 2020 end først vurderet af virksomhederne selv., ”Blandt de kompenserede virksomheder, der kan følges et år tilbage, klarede næsten en tredjedel sig så godt i 2020, at de fremviste en tilsvarende eller højere omsætning i 2020 i forhold til 2019”, siger Peter Bøegh Nielsen., Læs hele analysen på Danmarks Statistiks hjemmeside, ., Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte chefkonsulent Peter Bøegh Nielsen på , PBN@dst.dk, eller 39173189 og fuldmægtig Fenja Søndergaard Møller på , FSM@dst.dk, eller 39173084.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-07-01-over-98500-virksomheder-har-modtaget-kompensation-under-covid-19

Pressemeddelelse

Hjemmehjælp til ældre

Danmarks Statistik har foretaget en ny analyse af fordelingen af hjemmehjælp til ældre., 2. december 2013 kl. 15:00 ,  , I foråret 2013 blev der foretaget en analyse af de ældre hjemmehjælpsmodtagere og deres børn, om hvorvidt der var en sammenhæng mellem deres indkomstniveau og den visiterede hjemmehjælp. Konklusionen var bl.a., at jo mere velhavende de ældres børn var, jo mere hjælp fik de ældre. Der blev imidlertid sat spørgsmålstegn ved den anvendte metode., Derfor har Danmarks Statistik nøje gennemgået analysen. Der er nu anvendt en ny undersøgelsesmetode på det samme datamateriale., Hovedkonklusionen i den nye analyse er, at for størstedelen af de ældre bliver hjælpen fordelt efter objektive kriterier, men der er dog et element af, at flere af de rigeste ældre med høj handlingskapacitet (dvs. personer, der har overskud til aktivt at tage kontakt til kommunen, sætte sig ind i lovgivningen og kræve sin ret) får  hjælp end forventet, hvis de er visiteret til under en times hjemmehjælp. , Undersøger vi, om der er en sammenhæng mellem de ældres børns indkomstniveau og hvem, der får hjælp, bliver hjælpen generelt fordelt som forventet. Grupperes hjemmehjælpen i timeintervaller, er der imidlertid en svag tendens i nogle af timegrupperingerne til, at flere mænd med rige børn får hjælp end det forventede antal., Nogle af undersøgelsens øvrige konklusioner er:, Overordnet er der ikke en sammenhæng mellem, at jo mere velhavende den ældre selv er, jo større mulighed er der for at få personlig pleje og praktisk hjælp. Analysen viser, at jo mindre velhavende den ældre er, jo større er sandsynligheden for at få hjælp, Når man opdeler hjælpen på timeintervaller, var tendensen, at lidt flere rige ældre fik hjælp end forventet, hvis de var visiteret til under 1 times hjælp. , Uanset indkomstgruppe har de ældre stort set de samme antal lægekontakter. Hvis man derimod betragter antal indlæggelsesdage på hospitalet, er fattige ældre oftere på hospitalet og modtager flere hjemmehjælpsydelser end rige ældre., Grupperer vi de ældre efter barnet med den højeste indkomst og kigger på det faktiske antal ældre i forhold til det forventede antal ældre i hver indkomstgruppe, kunne vi ikke se, de ældre med rige børn fik mere hjemmehjælp end forventet. Tværtimod viste en af analyserne, at jo større indtægt den ældres barn havde, jo mindre var sandsynligheden for at få hjemmehjælp., Grupperer vi imidlertid de ældre efter barnet med den højeste indkomst og antal timer, den ældre fik hjemmehjælp, kunne vi se en svag tendens til, at det faktiske antal ældre fædre, der modtog mellem 4-20 timers hjælp, og som havde de mest velhavende barn, var højere end forventet., Der er ikke forskel på, hvor i landet den ældre bor, idet niveauet for hjemmehjælp er ens, uanset om man bor i en rig eller fattig kommune. Ældrebyrden er højest i de fattige kommuner, og de rigeste kommuner har en markant højere andel af private leverandører af hjemmehjælp, og dermed har de ældre her en større palet af leverandører og ydelser at vælge imellem. , Du kan læse mere om undersøgelsen , på dette link, ., Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Anne Vibeke Jacobsen, tlf. 39 17 30 18 eller , avj@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-12-02-Hjemmehjaelp-til-aeldre

Bag tallene

BENYTKOD

Navn, BENYTKOD , Beskrivende navn, Benyttelseskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver ejendommens benyttelse, som den er blevet fastlagt i forbindelse med en vurdering. , Detaljeret beskrivelse, Benyttelseskode 55,56 og 57 anvendes kun ved indberetning til vurderingsregistret og optræder ikke i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister eller udtræk herfra., Benyttelseskode 28, 29, 33, 34, 35, 41, 42, 43, 44, 45, 48 og 49 blev indført i forbindelse med 18. almindelige vurdering 1. januar 1986. Samtidig udgik kode 18 og 19., Benyttelseskode 26 og 27 blev indført i forbindelse med vurderingen i 1993., Ved indberetning af benyttelseskode 00, 14, 16, 20, 78 eller 79 sættes vurderingsværdier til 0. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Vurderede ejendomme, Populationen angiver antal vurderede ejendomme pr. 1. oktober i det pågældende år. , Værdisæt, D460207.TXT_BENYT - Benyttelseskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 17-12-1770, 01, 17-12-1770, 02, 17-12-1770, 03, 17-12-1770, 04, 17-12-1770, 05, 17-12-1770, 06, 17-12-1770, 07, 17-12-1770, 08, 17-12-1770, 09, 17-12-1770, 10, 17-12-1770, 11, 17-12-1770, 12, 17-12-1770, 13, 17-12-1770, 14, 17-12-1770, 15, 17-12-1770, 16, 17-12-1770, 17, 17-12-1770, 18, 17-12-1770, 19, 17-12-1770, 20, 17-12-1770, 21, 17-12-1770, 22, 17-12-1770, 23, 17-12-1770, 24, 17-12-1770, 25, 17-12-1770, 26, 17-12-1770, 27, 17-12-1770, 28, 17-12-1770, 29, 17-12-1770, 31, 17-12-1770, 33, 17-12-1770, 34, 17-12-1770, 35, 17-12-1770, 41, 17-12-1770, 42, 17-12-1770, 43, 17-12-1770, 44, 17-12-1770, 45, 17-12-1770, 48, 17-12-1770, 49, 17-12-1770, 55, 17-12-1770, 56, 17-12-1770, 57, 17-12-1770, 78, 17-12-1770, 79, 17-12-1770, 98, 17-12-1770

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomme/benytkod

ATPXX

Navn, ATPXX , Beskrivende navn, ATP omregnet til B-sats , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver den samlede indbetalte ATP for samtlige ansættelser i året for en given person (sum af felt 46 ATPBLB (ATP-beløb) på oplysningssedler )., Detaljeret beskrivelse, Variablen stammer fra indkomstregistret, hvor den hedder ATPSUM2., ATP-Beløbet er omregnet til en fællessats svarende til B-satsen. B-satsen udgør 1166,40 kr. pr. år. Dette beløb opnås ved en arbejdsuge på mindst 27 timer (1992 30 timer). Beløbet er ekskl. ATP-indbetalinger for ydelser fra a-kasser og kommuner. ATP-beløbet kan overstige de 1166 kr., idet der er tale om et indbetalt beløb for samtlige ansættelser for den enkelte person. , Hvis kommunen imidlertid udbetaler løntilskud til arbejdsgiver, fx almindelig jobtræning, flexjob, skånejob og visse revalideringsydelser samt a-kasse ved individuel jobtræning, så indbetaler arbejdsgiveren almindeligt ATP- bidrag, som indgår i ATPSUM2. , Fra 4. oktober 1994 skal arbejdsgiver indbetale normalt ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge for ansatte, som har været syge. I 1997 indbetales 150 pct. af normalbidrag, og fra 1. januar 1998 til 30. juni 2002 200 pct. af normalbidrag. I 1998-2003 indbetales også midlertidig/særlig pension af sygedagpengene. Private arbejdsgivere skal indbetale og indberette disse beløb som almindeligt ATP-bidrag sammen med ATP-bidragene for øvrige ansættelser for de pågældende personer., B-satsen har været uændret siden 1982, hvilket forklarer springet i grafen for dette år. Omregningen finder sted, idet ATP-beløbet indgår i beregningen af estimatet for arbejdstiden, som anvendes i beregningen af den gennemsnitlige timeløn (se TIMELON)., Det er valgt kun at vise graf og tabel for personer, hvor en ATP-indbetaling finder sted i året, dvs. hvor ATPXX er forskellig fra '0'. Derved vises et gennemsnit kun for de beløb der er forskelligt fra '0'., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, ATPXX har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/atpxx

Standardmultiplikatorer

I modelgruppens standardmultiplikatorer udføres eksperimenter ved at ændre én eller et par af de eksogene variabler. Modellen simuleres herefter for at beregne effekten på de endogene variabler. Der er ingen bestemmelse om mulige forbindelser mellem de eksogene variabler. Det betyder, at man skal være forsigtig med at fortolke eksperimenterne som virkelige økonomiske begivenheder. Det er sjældent at virkelige økonomiske begivenheder kan afgrænses til en ændring i én eller nogle få eksogene variabler., De valgte eksperimenter udvider den økonomiske aktivitet, og i mange eksperimenter vedrørende offentlige indtægter eller udgifter, har eksperimentet samme størrelse. Det gør det nemmere at sammenligne. I nogle eksperimenter er effekten midlertidig, mens den i andre er permanent., ADAM multiplikatorer - Modelversion marts 2024, ADAM multiplikatorer - Modelversion april 2023, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2020, ADAM multiplikatorer - Modelversion juni 2019, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2018, ADAM multiplikatorer - Modelversion juli 2017, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2016, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2015, Fra version Oktober 2015 er multiplikatoren for arbejdsudbud også beregnet med en forøget priselasticitet i udenrigshandlen.  , ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2014, Beregninger er lavet med modelversion Oktober 2014 ved brug af baseline lang14. , ADAM multiplikatorer - Modelversion juni 2014 , Fra version Juni 2014 og fremefter er alle stød til økonomisk-politiske instrumenter skaleret til at repræsentere 0,1 pct. af BNP i faste priser. For multiplikatorer i tidligere versioner repræsenterede stødene 1000 mill. kr. i faste priser. Beregninger er lavet med modelversion Juni 2014 ved brug af baseline lang14. , ADAM multiplikatorer - Modelversion juli 2013, Beregninger er lavet med modelversion Juli 2013 ved brug af baseline lang13. , ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2012, Beregninger er lavet med modelversion Oktober 2012 ved brug af baseline lang13. , ADAM multiplikatorer - Modelversion december 2009, Fra version December 2009 og fremefter er de to multiplikatorer for det offentlige varekøb og arbejdsudbuddet også beregnet under en budgetrestriktion for at illustrere konsekvenserne af finanspolitiske tiltag. Beregninger er lavet med modelversion December 2009 ved brug af baseline lang11. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/multiplikatorer

Statistikdokumentation: Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Peter Fink-Jensen , 21 34 76 92 , PFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel 2025 , Tidligere versioner, Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel 2024, Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel 2022, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2021, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2020, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2019, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2018, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2017, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2016, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2015, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Vægtgrundlag, Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel (pdf), Formålet med indeksene er at belyse udviklingen i omkostningerne forbundet ved arbejdet med dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel i Danmark. Indeksene er udarbejdet på foranledning af Dansk Transport og Logistik (DTL - Danske Vognmænd), og anvendes bl.a. til regulering af kontrakter. Indeksene går tilbage til 1997., Indhold, Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel er en kvartalvis opgørelse af udviklingen i omkostningerne ved arbejdet med dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel i Danmark. Indekset opgøres separat for hver af de tre brancher. Desuden udgives der for hver branche indeks som beregnes ekskl. omkostningerne til brændstof., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel inkluderer omkostninger til løn, sociale omkostninger, reparation og vedligeholdelse, brændstof, dæk, administration, forsikring og kapitalomkostninger. Disse omkostninger sammenvægtes til det samlede indeks. Vægtene udtrykker, hvor stor en andel lønomkostningerne, materialerne og de øvrige omkostningstyper udgør af de samlede omkostninger ved bortskaffelse af dagrenovation, samt ved slamsugning og lastvognskørsel. Til beregning af indeksene ekskl. brændstof fjernes brændstofkategorien fra den samlede varekurv., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Omkostningsindekset for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel benyttes primært til regulering af kontrakter i relaterede brancher., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Vægtgrundlaget for indeksene er udarbejdet i samarbejde med Dansk Transport og Logistik samt Dansk Industri. Indeksene vurderes at være retvisende for arbejdet med dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel i Danmark., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvist ca. 30 dage efter kvartalets ophør. Dvs. primo februar (4. kvartal), primo maj (1. kvartal), primo august (2. kvartal) og primo november (3. kvartal). Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Omkostningsindeksene for dagrenovation og slamsugning er sammenlignelige over tid fra 1997 og frem til i dag. Omkostningsindekset for lastvognskørsel er sammenlignelige over tid fra 2022 og frem til i dag, Der findes ingen internationale statistikker, der er direkte sammenlignelige med de danske indeks., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Det er derudover muligt at abonnere på en indeksoversigt for statistikken. Abonnementet bliver tilsendt kvartalsvist pr. e-mail. , Bestil abonnement, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/omkostningsindeks-for-dagrenovation--slamsugning-og-lastvognskoersel

Statistikdokumentation

9 ud af 10 sigtede for spirituskørsel er mænd

I perioden 2007-2021 var 9 ud af 10 sigtede for spirituskørsel en mand. Hver fjerde var en mand mellem 17 og 25 år. Antallet af sigtelser topper om sommeren., 23. juni 2022 kl. 8:00 ,  , Når politiet rejser en sigtelse for spirituskørsel på baggrund af enten en for høj promille eller spor af euforiserende stoffer i chaufførens spyt, har 91 pct. af de sigtede i perioden 2007 til 2021 været mænd. Og der er en høj sandsynlighed for, at der var tale om en ung mand, eftersom en ud af fire sigtede for spirituskørsel var mænd mellem 17 og 25 år. Det viser en , ny analyse, fra Danmarks Statistik, der ser på politiets sigtelser for spirituskørsel i perioden 2007-2021 for 17-79-årige., ”Særligt unge mænd er overrepræsenterede i politiets sigtelser for spirituskørsel. I perioden 2007 til 2021 var mere end en fjerdedel af alle sigtede for spirituskørsel mænd i alderen 17-25 år. Til sammenligning udgjorde mænd i den aldersgruppe mellem 7 og 8 pct. af befolkningen i samme periode,” siger Sose Hakhverdyan, fuldmægtig i Danmarks Statistik., For kvinder har det typisk været unge chauffører og kvinder i 40’erne, der er blevet sigtet for spirituskørsel fra 2007 til 2021. Kvinder i 40’erne udgør knap en fjerdedel af alle sigtelser mod kvinder i perioden. Det svarer til 2 pct. af alle periodens sigtelser for spirituskørsel., Om analysen, Analysen afdækker politiets sigtelser for spirituskørsel i perioden 2007-2021 for 17-79-årige., Spirituskørsel har siden 2007 dækket over kørsel under påvirkning af både spiritus, euforiserende stoffer og medicin. Se fordelingen af sigtelser for de forskellige typer af påvirkning i analysen., Flest spiritussigtelser i sommermånederne, Siden 2007 er der årligt blevet rejst mellem 13.000 og 17.000 sigtelser for spirituskørsel. I alt er der rejst 224.600 sigtelser i løbet af den 15-årige periode fra 2007 til 2021. Generelt er antallet af sigtelser for spirituskørsel steget siden 2007 og toppede i 2020 med 17.000 for hele året. , Gennemsnitligt har der været lidt over 1.200 sigtelser om måneden i løbet af perioden. Nogle måneder stikker dog mere ud end andre, og her er det især i sommermånederne, hvor flest bliver sigtet for spirituskørsel., ”Juli er gennemsnitligt den måned, hvor flest er blevet sigtet for spirituskørsel i løbet af de seneste 15 år. Her lyder gennemsnittet på 1.500 sigtelser om måneden i perioden 2007 til 2021. Også maj og juni ligger over gennemsnittet,” siger Sose Hakhverdyan., Når julefrokostsæsonen starter i december, ligger antallet af sigtelser under gennemsnittet med under 1.200 sigtelser i gennemsnit fra 2007 til 2021. Januar og februar er de måneder, der ligger længst under gennemsnittet., Har du spørgsmål til tallene i , analysen, , er du velkommen til at kontakte Sose Hakhverdyan på 39 17 32 28 eller , soh@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-06-23-9-ud-af-10-sigtede-for-spirituskoersel-er-maend

Pressemeddelelse