Søgeresultat

Hjemmehjælp til ældre

Danmarks Statistik har foretaget en ny analyse af fordelingen af hjemmehjælp til ældre., 2. december 2013 kl. 15:00 ,  , I foråret 2013 blev der foretaget en analyse af de ældre hjemmehjælpsmodtagere og deres børn, om hvorvidt der var en sammenhæng mellem deres indkomstniveau og den visiterede hjemmehjælp. Konklusionen var bl.a., at jo mere velhavende de ældres børn var, jo mere hjælp fik de ældre. Der blev imidlertid sat spørgsmålstegn ved den anvendte metode., Derfor har Danmarks Statistik nøje gennemgået analysen. Der er nu anvendt en ny undersøgelsesmetode på det samme datamateriale., Hovedkonklusionen i den nye analyse er, at for størstedelen af de ældre bliver hjælpen fordelt efter objektive kriterier, men der er dog et element af, at flere af de rigeste ældre med høj handlingskapacitet (dvs. personer, der har overskud til aktivt at tage kontakt til kommunen, sætte sig ind i lovgivningen og kræve sin ret) får  hjælp end forventet, hvis de er visiteret til under en times hjemmehjælp. , Undersøger vi, om der er en sammenhæng mellem de ældres børns indkomstniveau og hvem, der får hjælp, bliver hjælpen generelt fordelt som forventet. Grupperes hjemmehjælpen i timeintervaller, er der imidlertid en svag tendens i nogle af timegrupperingerne til, at flere mænd med rige børn får hjælp end det forventede antal., Nogle af undersøgelsens øvrige konklusioner er:, Overordnet er der ikke en sammenhæng mellem, at jo mere velhavende den ældre selv er, jo større mulighed er der for at få personlig pleje og praktisk hjælp. Analysen viser, at jo mindre velhavende den ældre er, jo større er sandsynligheden for at få hjælp, Når man opdeler hjælpen på timeintervaller, var tendensen, at lidt flere rige ældre fik hjælp end forventet, hvis de var visiteret til under 1 times hjælp. , Uanset indkomstgruppe har de ældre stort set de samme antal lægekontakter. Hvis man derimod betragter antal indlæggelsesdage på hospitalet, er fattige ældre oftere på hospitalet og modtager flere hjemmehjælpsydelser end rige ældre., Grupperer vi de ældre efter barnet med den højeste indkomst og kigger på det faktiske antal ældre i forhold til det forventede antal ældre i hver indkomstgruppe, kunne vi ikke se, de ældre med rige børn fik mere hjemmehjælp end forventet. Tværtimod viste en af analyserne, at jo større indtægt den ældres barn havde, jo mindre var sandsynligheden for at få hjemmehjælp., Grupperer vi imidlertid de ældre efter barnet med den højeste indkomst og antal timer, den ældre fik hjemmehjælp, kunne vi se en svag tendens til, at det faktiske antal ældre fædre, der modtog mellem 4-20 timers hjælp, og som havde de mest velhavende barn, var højere end forventet., Der er ikke forskel på, hvor i landet den ældre bor, idet niveauet for hjemmehjælp er ens, uanset om man bor i en rig eller fattig kommune. Ældrebyrden er højest i de fattige kommuner, og de rigeste kommuner har en markant højere andel af private leverandører af hjemmehjælp, og dermed har de ældre her en større palet af leverandører og ydelser at vælge imellem. , Du kan læse mere om undersøgelsen , på dette link, ., Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Anne Vibeke Jacobsen, tlf. 39 17 30 18 eller , avj@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-12-02-Hjemmehjaelp-til-aeldre

Bag tallene

Statistikdokumentation: Udsatte børn og unge (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Annesofie Thorup Olesen , AFT , aft@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udsatte børn og unge 2018 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken er at belyse hjælpeforanstaltninger ydet til udsatte børn og unge og deres familier, som har et behov for særlig støtte, i henhold til udvalgte paragraffer i Lov om Social Service samt disse børn og unges sociale trivsel. Hjælpeforanstaltninger dækker over anbringelse uden for hjemmet samt forebyggende foranstaltninger såsom aflastningsophold, fast kontaktperson m.fl. Statistikken er udarbejdet siden 1976, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem., Indhold, Statistikken om udsatte børn og unge er en årlig opgørelser af antal forebyggende foranstaltninger, offentlige udgifter i mio. kr. til udsatte børn og unge, udsatte børn og unge i pct. af befolkningen (0-22 år), samt udsatte børn og unges uddannelse, sociale trivsel og misbrug og kriminalitet. Statistikken fordeles bl.a. på alder og køn, foranstaltning samt geografisk på kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra landets 98 kommuner . Data samles i et forløbsregister, der indeholder alle personer der på et eller andet tidspunkt, i løbet af deres første 23 leveår, har modtager støtte efter Servicelovens pargraffer. De indberettede oplysninger valideres og suppleres med data fra Danmarks Statistiks befolknings-, kriminalitets- og uddannelsesstatistikker., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Myndigheder og offentlige institutioner og befolkningen anvender indikatorerne til analyser, forskning, debar etc. Årligt bliver statistikken og udvikling i metode osv. præsenteret på Danmarks Statistiks brugerudvalg. Indikatorerne bruges også til at følge op på regeringens opstillede sociale mål, så som "Færre udsatte unge skal begå kriminalitet" og "Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse". , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Forskelle i kommunernes sagssystemer betyder, at kommunerne ikke registrerer oplysninger om udsatte børn og unge helt ensartet og systematisk. Så hvad der i en kommune konteres på en paragraf - vil måske i en anden kommune blive registreret under en helt anden paragraf. Det vides ikke, hvor stor denne fejlkilde er eller hvor meget det påvirker statistikkens præcision. Ungepålæg (§57b) og Forældrepålæg(§57a) er underestimeret, da disse ikke indberettes direkte i DUBU (fagsystem). §11 er ligeledes underestimeret, idet der ikke er særskilt journalpligt tilknyttet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens hovedtal om anbringelser og forebyggende foranstaltninger udkommer senest 1. september i det efterfølgende kalenderår. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1977, men på grund af større lovændringer i henholdsvis 1985, 1993 og 2006 er statistikken ikke direkte sammenlignelig gennem hele perioden. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Støtte til udsatte børn og unge, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Udsatte børn og unge, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, og i , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udsatte-boern-og-unge--afsluttet-

Statistikdokumentation

Danskerne 2015: Smartphones, økologi og vin

I dag kan du blive klogere på danskernes liv og levevilkår, når Statistisk Årbog 2015 udkommer. Bogen indeholder enorme mængder viden om os danskere og vores samfund. Her finder du et udpluk af de historier, der gemmer sig i tallene:, 12. juni 2015 kl. 9:00 ,  , Flere smartphones og smart-tv, Når danskerne ringer og skriver til hinanden, sker det i større og større grad fra smartphones. Alene i 2014 steg antallet af familier med smartphones i hjemmet med 16 pct. fra året før. Danskernes mobiltelefoner er ikke alene om at være smarte. I 2014 havde en tredjedel af de danske hjem et smart-tv. , Mere økologi, Flere og flere danskere putter økologiske varer i kurven, når de køber ind. Omsætningen af økologiske fødevarer i detailhandlen er steget med 6 pct. fra 2012 til 2013. Til trods for en samlet stigning, har danskerne i højere grad fravalgt økologiske grøntsager og økologisk kaffe/te. I begge produktgrupper er omsætningen faldet fra 2012 til 2013., Mere vin, lidt færre øl, Noget tyder på, at danskerne godt kan lide at skylle den økologiske mad ned med et glas vin. Således blev der solgt 151 mio. liter vin i Danmark i 2013. Det er 6 pct. mere end året før. Til gengæld købte danskerne en lille smule mindre øl end året før – mere præcist 4 mio. liter øl mindre. Selvom 4 mio. liter lyder af meget, svarer det kun til et fald på 1 pct. I 2013 blev der således solgt 353 mio. liter øl i Danmark. , Færre virksomheder går konkurs, I bogen kan man også læse, at færre virksomheder måtte dreje nøglen om i 2014. Samlet set var der 4.049 konkurser, hvilket er 944 færre end året før. Alle brancher, på nær to, oplevede færre konkurser. De to brancher, hvor flere virksomheder måtte lukke og slukke i 2014 var landbrug, skovbrug og fiskeri og kultur, fritid og anden service.  , De mange tal i Statistisk Årbog 2015 danner baggrund for et portræt af gennemsnitsdanskerne Anne og Peter. Dem kan du møde i , vores lille film her, , som frit kan gengives på mediernes hjemmesider. , Du kan finde mange flere oplysninger om Danmark og danskerne her, , og for yderligere information kan du kontakte Ulla Agerskov på 39 17 39 39 eller , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-12-danskerne-2015-smartphones-oekologi-og-vin

Pressemeddelelse

SLON

Navn, SLON , Beskrivende navn, Samlet løn fra oplysningssedler , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet sum af lønbeløb for alle ansættelser i løbet af året., Detaljeret beskrivelse, Oplysningen om lønbeløbene kommer fra oplysningssedlen for det enkelte ansættelsesforhold. Alle arbejdsgivere udsender årligt (i løbet af januar) en oplysningsseddel til henholdsvis SKAT og til deres ansatte. Oplysningssedlen er en oversigt over udbetalt løn mv. Oplysningssedlerne registreres i CON, som er en bearbejdet udgave af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inklusive arbejdssteder. , SLON er lig:, summen af beløb fra oplysningssedler med YDERLIGK (yderligere-oplysninger-kode) ' ',0,1 og NETTOBLB>0, , hvor yderligkoden lig henholdsvis blank og 0 angiver, at der ingen oplysning forekommer i feltet. Yderligkode lig 1 angiver, at feltet indeholder oplysning om løn., Variablen YDERLIGK anvendes til afgrænsning af lønmodtagere i erhvervsbeskæftigelsen. Yderligere information om denne variabel kan ses under emnegruppen beskæftigelse. , Der kan være forskel på beløbet i forhold til variablen LONIND (kontant løn - Arbejdsgivrenes oplysningssedler). Dette skyldes, at der er tale om to forskellige kilder. SLON baseres således på oplysninger fra CON, og LONIND baseres på oplysninger fra indkomststatistikregistret., Forskelle mellem LONIND og SLON:, Oplysningerne om løn i indkomststatistikregistret kan være mindre end SLON opgjort i IDA af følgende årsager:, I populationen i indkomststatistikregistret indgår kun skattepligtige personer. , Det betyder, at oplysninger vedr. personer, der er sømandsskattepligtige ikke indgår i indkomststatistikregistret i denne periode., Det er således ikke tilstrækkeligt ved opgørelsen af LONIND, at der blot findes en oplysningsseddel - den pågældende person skal også være skattepligtig., Endvidere kan der være tale om, at der i visse tilfælde vil være oplysningssed-ler, der indgår i CON-registret og dermed SLON, hvor beløbet i indkomststatistikregistret bliver opgjort som a-kasseudbetalinger, som dagpenge eller efterløn men altså ikke som løn. , Omvendt er der i indkomststatistikregistret medtaget udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond, som ikke indgår ved beregningen af SLON. Endelig kan det tænkes, at der vil være forskelle mellem de to opgørelser af lønnen pga. periodiseringsforskelle, hvor et givet lønbeløb ikke henregnes til det samme år., Graf og tabel er udarbejdet for personer med en lønindkomst i løbet af året der er >0., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, SLON har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/slon

Hver femte mand på 50 år har ikke fået børn

Den nye publikation Mænd og familier undersøger en række aspekter ved mænds familiedannelse. Læs blandt andet, at flere mænd end kvinder ikke har fået børn, når de er 50 år – og bliv klogere på hvordan uddannelsesniveau og erhvervsaktivitet påvirker billedet., 17. december 2020 kl. 8:00 ,  , Omkring hver femte mand på 50 år har ikke fået barn., Det er én af konklusionerne i den , nye publikation Mænd og Familier, , som udkommer i dag., ”Andelen af mænd, der ikke er blevet far, når de fylder 50 år, ligger stabilt på omkring 20 pct. i de senere fødselsgenerationer. Til sammenligning er ca.  12 pct. af kvinderne ikke blevet mor, når de er fyldt 50 år,” siger Lisbeth Harbo, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , For fødselsårgangene frem til starten af 1950’erne var der en stigende andel mænd, der ikke havde fået børn, da de fyldte 50 år. 15 pct. af mænd født i 1945 havde ikke fået et barn, da de fyldte 50 år, mens det samme var tilfældet for 18 pct. af mænd fra 1950. , ”Analyserne i publikationen viser også, at andelen af mænd, der har børn, stiger med uddannelsesniveauet. Mænd har desuden i højere grad børn, hvis de er meget erhvervsaktive,” siger Lisbeth Harbo., Nogle af publikationens hovedpointer:, De yngre generationer kom senere i gang med at få børn end de ældre fødselsårgange. 25 pct. af mændene fra fødselsårgangen 1950 var ikke blevet fædre, da de fyldte 35 år, mens det tilsvarende tal for fødselsårgangen fra 1955 var 30 pct., og 34 pct. for årgang 1980., Højtuddannede mænd bliver oftere far. Blandt 50-årige mænd med grundskole som højeste uddannelse har 69 pct. børn. Blandt mænd med en erhvervsfaglig uddannelse har 81 pct. børn, og blandt mænd med en lang videregående uddannelse har 86 pct. børn., Mænd har oftere børn, hvis de er meget erhvervsaktive. Blandt mænd i beskæftigelse stiger andelen med børn desuden med indkomsten. Det samme gør sig ikke gældende for kvinder., Flere mænd end kvinder bliver forældre, når de er 40 år og derover. For alle børn født i 2019 var 4 pct. af mødrene 40 år og derover, mens det var tilfældet for 13 pct. af fædrene. 1 pct. af fædrene var 50 år og derover, 83 pct. af alle børn født i 2019 havde fædre, der var mellem 25 og 39 år. Den tilsvarende andel for mødre var 86 pct. , Publikationen Mænd og familier kan findes her, . Har du spørgsmål til ovenstående eller publikationen, kan du kontakte specialkonsulent Lisbeth Harbo på , LHB@dst.dk, eller 39 17 32 94 og Annemette Lindhardt Olsen på , alo@dst.dk, eller 39 17 30 13.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-12-17-hver-femte-mand-paa-50-aar-har-ikke-faaet-boern

Pressemeddelelse

Færre indbrud og tyverier i 2020

Antallet af anmeldte straffelovsforbrydelser er generelt faldende, men for nogle kriminalitetstyper skal faldet i 2020 ses i sammenhæng med restriktioner og forholdsregler i forhold til COVID-19. Dette gælder særligt for indbrud og tyverier., 14. december 2021 kl. 8:00 ,  , Antallet af anmeldte indbrud i private hjem og tyverier har været faldende over en længere årrække, men faldt betragteligt fra 2019 til 2020. Fra 2019 til 2020 faldt antallet af indbrud i villaer, lejligheder mv. med 29 pct. og tyveri med 21 pct. Det viser Danmarks Statistiks ’Kriminalitet 2020’ (www.dst.dk/pubomtale/36058), som udkommer i dag. , ”Antallet af anmeldte indbrud og tyverier har været meget lavt i 2020 i forhold til tidligere år. Det hænger højst sandsynligt sammen med restriktionerne som følge af COVID-19. I løbet af 2020 var der fx mange, der arbejdede hjemme, og det har gjort det sværere for indbrudstyvene at begå indbrud,” siger fuldmægtig Isabell Bang Christensen, der er medforfatter på udgivelsen., ”De generelle retningslinjer om at holde afstand, aflysning af store arrangementer og nedlukning af butikker mv. betød også, at der var færre anmeldelser af tyverier og herunder særligt lomme- og tasketyverier,” tilføjer hun., Færre anmeldelser for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, Fra 2019 til 2020 faldt antallet af anmeldelser for overtrædelse af ordensbekendtsbekendtgørelsen med 31 pct. Bekendtgørelsen vedrører politiets sikring af den offentlige orden, såsom borgernes adfærd på veje eller andre offentlige steder. Faldet skal ligeledes ses i lyset af restriktionerne som følge af COVID-19, hvor mange har tilbragt tiden derhjemme. Antallet af anmeldelser for overtrædelse af udlændingeloven faldt med 49 pct., hvilket skal ses i sammenhæng med, at landegrænsen over en længere periode var lukket for at mindske smitten af COVID-19. Udlændingeloven omhandler udlændinges indrejse og ophold i Danmark, herunder arbejds- og opholdstilladelse samt udvisning.  , Blandt de øvrige resultater i , Kriminalitet 2020, er følgende:, Der blev anmeldt 8 pct. færre straffelovsovertrædelser i 2020 end i 2019., Antallet af fældende afgørelser for overtrædelse af straffeloven steg 5 pct. fra 2019 til 2020., De yngre aldersklasser dømmes oftest for overtrædelse af straffeloven. Mere specifikt er det 15-24-årige, der dømmes mest, og personer over 50 år, der dømmes mindst. Dog er antallet af domme blandt 15-19-årige faldet med 43 pct. siden 2010 og med 45 pct. for 20-24 årige., Antallet af fældende afgørelser for overtrædelser af færdselsloven steg med 29 pct. fra 2019 til 2020, hvilket særligt skyldes brug af håndholdt teleudstyr samt flere hastighedsovertrædelser., Hvis du har spørgsmål til ’Kriminalitet 2020’, er du velkommen til at kontakte Isabell Bang Christensen på 39 17 33 06 eller , ibc@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-12-14-faerre-indbrud-og-tyverier-i-2020

Pressemeddelelse

KONTAKTAGG

Navn, KONTAKTAGG , Beskrivende navn, Kontakt aggregeret , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, KONTAKTAGG angiver antallet af kontakter til læge mv. summeret på personniveau og specialeniveau (SPEC2). Kontakter kan være et konsultationsbesøg, en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt., Særlige forhold gør sig endvidere gældende for tandlægebesøg, fodterapi, fysioterapi og ridefysioterapi, og der henvises til den detaljerede beskrivelse. , Detaljeret beskrivelse, KONTAKTAGG angiver antallet af kontakter til læge mv. summeret på personniveau og specialeniveau (SPEC2). Kontakter er ydelser, der indebærer en direkte kontakt mellem den sikrede og yderen (lægen). Kontakter er ydelser som konsultationer (også pr. telefon eller e-mail eller ved hjemmebesøg ). Undersøgelser og lign. i forbindelse med fx et lægebesøg vil derfor være talt som én kontakt, men der kan være givet et større antal enkeltydelser. , Særlige forhold for tandlæger, fodterapi, fysioterapi og ridefysioterapi:, - Tandlæger. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), som er registreret som kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter, idet datamaterialet ikke giver mulighed herfor., - Fodterapeuter har det i en længere periode ikke været muligt at beregne antal kontakter for af to årsager: For det første gør inddelingen af ydelser det vanskeligt at afgøre, hvornår der er tale om en kontakt eller ej og dermed vanskeligt at beregne kontakter. For det andet manglede der overenskomst på området fra juni 2005 til juni 2011. I denne periode blev størstedelen af honoraret til fodterapeuterne afregnet uden om sygesikringssystemet, og det indgik derfor ikke i statistikken. , - Fysioterapi gives ofte som træning i hold, således at den enkelte fysioterapeut kan træne flere på én gang. Hver enkelt persons træning opgøres som en kontakt. , - For ridefysioterapi vil beregningen være usikker af samme grunde som for fysioterapi., Der er et meget lille antal records, hvor KONTAKTAGG er negative i 2008-2010. I 2008 er der 3.869 negative records, (hvilket svarer til 0,3 promille af samtlige records). I 2009 og 2010 er der hhv. 788 og 771 negative records. Dette skyldes afregningstekniske korrektioner., I 2013 er der i de modtagne data fra CSC Scandihealth er DST blevet oplyst, at der er konstateret små ukorrektheder (vedr. oktober, november og december 2013), da korrektioner i Region Midtjylland ikke er opgjort med korrekt fortegn., Der har over tiden været benyttet flere metoder til konkret at afgrænse de ydelser, der skal opfattes som kontakter. Dette har givet et vist databrud både i KONTAKT og KONTAKTAGG - specielt mellem årene før 2005 og fra 2005 og fremefter. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der har haft kontakt med læger mv, Personer der i løbet af et kalenderår har haft kontakt til læger mv. , Værdisæt, KONTAKTAGG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---kontakter-/kontaktagg

Tilfredse forbrugere

Danske forbrugere er mere tilfredse end gennemsnittet i EU. Forbrugernes tilfredshed med postvæsenet er fx højest i Danmark. Samtidig bruger vi mindre tid foran fjernsynet og færre penge på restaurantbesøg end resten af EU-borgerne., 9. januar 2002 kl. 0:00 ,  , Sammenlignet med de andre EU-lande, så er der bare nogle ting, som simpelthen fungerer i Danmark. For danskerne er det fx temmelig ukendt med strømsvigt eller vandhaner uden vand, og selvom danske forbrugere selvfølgelig godt kan brokke sig over både Post Danmark og DSB, så er det intet i forhold til forbrugerne i resten af EU. Det viser en ny publikation fra Eurostat om forbrugerne i EU., Danske forbrugere er mere tilfredse end gennemsnittet i EU, når det handler om el- og vandforsyning, transportforhold i byerne, inter-city jernbaneforbindelserne, telefonforbindelser og ikke mindst postvæsenet, hvor danskerne er de mest tilfredse i EU. Kun når det handler om danskernes tilfredshed med forsyningen af gas, bevæger vi os under EU-gennemsnittet., Når det drejer sig om tilfredsheden med el-forsyningen og transportforholdene i byområderne, bliver Danmark kun overgået af Luxembourg, og tilfredsheden med vandforsyningen er kun større i Luxembourg og Holland. Danskernes tilfredshed med inter-city jernbaneforbindelserne er kun overgået af Luxembourg og Grækenland., Store forskelle på fritidsaktiviteter, Publikationen fortæller også, at der er stor forskel på, hvor stor en andel af husholdningsudgifterne der går til kultur og fritidsaktiviteter i EU-landene. I 1999 svingede det fra 3,7 pct. i Portugal til 14,6 pct. i Sverige, og i Danmark gik 11,2 pct. af husholdningernes udgifter til kultur og fritidsaktiviteter. , Når det handler om de mere tilbagelænede fritidsaktiviteter viser det sig, at danskerne bruger mindre tid foran fjernsynet end gennemsnittet i EU. For en danskers vedkommende bliver det i gennemsnit til 165 minutter dagligt - i EU er gennemsnittet 206 minutter. Englænderne bruger mest tid - 232 minutter dagligt - på tv-kiggeri, og Luxembourg er det land, hvor indbyggerne bruger færrest minutter - 124 - foran flimmerkassen., Restaurationsbesøg er heller ikke så populært blandt danskerne. Kun 3,5 pct. af danskernes husholdningsudgifter går til at spise ude - her er det kun i Italien, at en mindre andel - 3,1 pct. af husholdningsudgifterne - går til at spise ude. Portugal (8,9 pct.) og Spanien (8,7 pct.) er de lande, hvor den største andel af forbrugernes husholdningsudgifter går til restaurantbesøg.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-01-09-Tilfredse-forbrugere

Bag tallene

Hver 12. brevstemmer til folketingsvalg

Antallet af brevstemmer til et folketingsvalg har været stigende siden 1971. I 1971 var andelen af brevstemmer i hele landet 3,1 pct., og 2019-valget havde den næsthøjeste andel brevstemmer for alle folketingsvalg fra 1971 til 2019 med 8,4 pct. , 11. oktober 2022 kl. 7:30 - Opdateret 13. oktober 2022 kl. 15:19 , Af , Karina Schultz, Der var en fejl i kortet, så kortet er justeret. , 1. november er der folketingsvalg i Danmark. Vanen tro kan man afgive sin stemme fx på biblioteket og Borgerservice forud for folketingsvalget, hvis man vil undgå potentiel kø, eller det passer bedre ind i kalenderen at afgive stemmen på en anden dag end på valgdagen. , ”Historisk set har brevstemmer udgjort omkring 3-5 pct. af de afgivne stemmer vedet folketingsvalg, men ved valgene i 2015 og 2019 valgte mere end otte pct. af de stemmeberettigede at afgive deres stemme før valgdagen,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2015 satte brevstemmeprocenten rekord med 8,7 pct. af de afgivne stemmer. Ved sidste folketingsvalg i 2019 var andelen af brevstemmer næsthøjest siden 1971 med 8,4 pct. , Kilde: , Folketingsvalget 5. juni 2019., Hver sjette Gentofte-borger brevstemte i 2019, Ved sidste folketingsvalg i 2019 satte hver sjette borger i Gentofte, som var berettiget til at stemme til et folketingsvalg, deres kryds forud for valgdagen. Gentofte Kommune havde dermed den højeste brevstemmeprocent med 17,6 pct., mens Brønderslev Kommune havde den laveste med 4,9 pct.  , Brevstemmeprocenten ved folketingsvalget i 2019 fordelt pr. kommune,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Over ti pct. brevstemmer i Københavns Storkreds, Københavns Omegns Storkreds og Nordsjællands Storkreds, Kigger vi på storkredse  i stedet for kommuner, så var der 11,4 pct., som stemte forud for valgdatoen i 2019 i Københavns Storkreds, hvilket var den højeste andel blandt landets storkredse. Herefter kom Nordsjællands Storkreds med 11,0 pct. og Københavns Omegns Storkreds med 10,7. Lavest lå Vestjyllands Storkreds med 6,2 pct.  , ”Tendensen er, at flere og flere brevstemmer til folketingsvalg i alle landets kredse – dog med en lille tilbagegang på 0,3 procentpoint ved valget i 2019 i forhold til folketingsvalget i 2015. Vi ser den samme tendens ved kommunalvalg, hvor andelen af brevstemmer var 10,1 pct. i 2021, hvilket var en stigning på 4,4 procentpoint i forhold til 2017,” siger Annemette Lindhardt Olsen. , I alt er der 4.284.913 stemmeberettigede borgere til folketingsvalget 1. november. , Faktaboks:, Danmark er inddelt i 3 landsdele, der er inddelt i ti storkredse, som igen er inddelt i mindre opstillingskredse - 92 i alt.  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-11-brevstemmer

Bag tallene

Statistikdokumentation: Boligopgørelsen

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annika Klintefelt , 23 31 14 33 , AKF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Boligopgørelsen 2025 , Tidligere versioner, Boligopgørelsen 2024, Boligopgørelsen 2023, Boligopgørelsen 2022, Boligopgørelsen 2021, Boligopgørelsen 2020, Boligopgørelsen 2019, Boligopgørelsen 2018, Boligopgørelsen 2017, Boligopgørelsen 2016, Boligopgørelsen 2016, Boligopgørelsen 2014, Formålet med boligopgørelsen er at belyse den samlede boligbestand og befolkningens boligforhold. Før 1981 blev oplysningerne om befolkningens boligforhold indhentet ved de skemabaserede folk- og boligtællinger, der indtil 1970 blev gennemført hvert femte år. Efter oprettelsen af Bygnings- og Boligregistret i 1977 har Danmarks Statistik siden 1981 foretaget en årlig boligopgørelse pr. 1. januar ved hjælp af oplysninger fra administrative registre. , Indhold, Statistikken er en årlig totalopgørelse af boligbestanden og befolkningens boligforhold. Boligbestanden omfatter samtlige boliger i Danmark og beskrives gennem en række variable, fx boligernes anvendelse, opførelsesår, husstandstype og størrelse, ejer- og udlejningsforhold samt efter opvarmnings-, toilet-, bade- og køkkenforhold. Befolkningens boligforhold beskrives derudover gennem antal personer i boliger efter alder og køn samt antal hjemmeboende børn. Statistikken fordeles desuden geografisk, efter kommuner, regioner og landsdele., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra BBR og CPR. Disse registre matches ved hjælp af adresser og boliger opdeles i boliger med og uden CPR tilmeldte personer. Inkonsistens i udlejningsforhold og ejerforhold mellem CPR og BBR oprettes., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Boligopgørelsen bruges som et af flere grundlag i forbindelse med den årlige kommunale udligning, samt i serviceopgaver til kommuner og ministerier. Statistikbanktabeller bruges af mange virksomheder og privatpersoner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Graden af uoplyste informationer for de enkelte variable er meget lille. Et tæt samarbejde mellem BBR-myndigheden og Folkeregistret i den enkelte kommune sikrer en god overensstemmelse mellem adresserne i de 2 registre., Alle ejere af fast ejendom har i følge loven pligt til at meddele ændringer som fx tilbygninger, nedrivninger eller nyt tag til den kommunale BBR-myndighed. Det er i høj grad op til boligejere selv at opdatere oplysninger i BBR, derfor kan man tvivle på at ændringer fx i antal værelser, toilet-/badeforhold eller skift af opvarmning altid bliver meddelt BBR., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 3-5 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Boligopgørelsen har været opgjort på baggrund af BBR og CPR siden 1. januar 1981. Mange variable har haft samme sproglige indhold i hele perioden, men der er visse forbehold for sammenligninger over tidsperioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres Boligopgørelsen under emnet , Boligforhold, .fordelt på , Boliger, og , Beboere, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boligopgoerelsen

Statistikdokumentation