Søgeresultat

Statistikdokumentation: Grundskoleuddannelser

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annemarie Schriver , 40 18 43 54 , rie@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Grundskoleuddannelser 2024 , Tidligere versioner, Grundskoleuddannelser 2023, Grundskoleuddannelser 2022, Grundskoleuddannelser 2021, Grundskoleuddannelser 2019, Grundskoleuddannelser 2018, Formålet med denne statistik er at belyse elevtal og klassekvotienter i den danske grundskole. Statistikken anvendes bl.a. til at beskrive tilgang til og gennemførelse af grundskolen. Danmarks Statistik har opgjort elevtal i grundskoler helt tilbage til 1800-tallet, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2007, samt siden 2009 for klassekvotienter og siden 2012 for specialundervisning i grundskolen. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af elever i grundskolen fra 0. til 10./11. klasse, samt tilgangen og antal fuldførte uddannelsesforløb. Derudover opgøres klassekvotienter og deltagelse i specialundervisning. Statistikken fordeles efter klassetrin og skoletype, efter elevernes køn, alder, herkomst, national oprindelse samt geografisk efter regioner og kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilderne til grundskolestatistikken er oplysninger fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer, som indsamles en gang årligt i forbindelse med dannelsen af Elevregisteret. Størstedelen af data indsamles som system-til-systemindberetninger. Efter indsamling foregår der en omfattende fejlsøgning i Danmarks Statistik. , En gang årligt indsamles der oplysninger om specialundervisning i grundskolen. Data for de offentlige skoler stammer fra de administrative systemer, mens data for efterskoler og de frie grundskoler er indsamlet via Undervisningsministeriet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål. Statistikkens grunddata og resultater anvendes i mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pålideligheden af de uddannelsesmæssige oplysninger vurderes at være god. Uddannelsesoplysningerne i statistikken stammer fra institutionernes administrative registre og gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsamlinger. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkerne udgives 3- 4 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Danmarks Statistik har opgjort elevtal i grundskoler helt tilbage til 1800-tallet. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007. Før 2007 blev 0. til 7. klassetrin ikke opgjort. Fra 2007 opgøres fra 0. til 10/11. klassetrin. Oplysninger om specialundervisning er indsamlet siden 2011. , Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres af OECD., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Elever i grundskolen, samt , Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, ., I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Grundskole, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/grundskoleuddannelser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Arbejdsstandsninger

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdsstandsninger 2024 , Tidligere versioner, Arbejdsstandsninger 2023, Arbejdsstandsninger 2022, Arbejdsstandsninger 2021, Arbejdsstandsninger 2020, Arbejdsstandsninger 2019, Arbejdsstandsninger 2018, Arbejdsstandsninger 2017, Arbejdsstandsninger 2014, Arbejdsstandsninger 2013, Formålet med statistikken er at opgøre antallet af og omfanget af årets arbejdsstandsninger, som følge af strejker eller lockouts. Statistikken er udarbejdet uden databrud siden 1996. For de større arbejdsstandsninger (med mindst 100 tabte arbejdsdage) er statistikken opgjort fra og med 1973. Der findes dog også tal for arbejdsstandsninger i de historiske årbøger helt tilbage til år 1900., Indhold, Statistikken offentliggøres årligt og belyser antal arbejdsstandsninger, som følge af strejker eller lockouts. Herunder antal berørte ansatte og antal tabte arbejdsdage i løbet af kalenderåret, fordelt på de berørte brancher på hovedniveau. Statistikken formidles årligt via Nyt fra Danmarks Statistik og med en tabel i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Indberetningsskemaer udsendes til de 20-25 største offentlige og private arbejdsgivere uden for Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og til DA, der i forvejen indsamler data for deres medlemsvirksomheder til en beslægtet opgørelse over omfanget af overenskomststridige arbejdsstandsninger. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere af statistikken er typisk faglige organisationer og medier. Statistikken har dog relativ lille bevågenhed i medierne. Samtlige indberettede oplysninger (dvs. arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på hovedbrancher) offentliggøres. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Da statistikken er baseret på indberetninger fra udvalgte større arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, vil den ikke være fuldt dækkende for hele det danske arbejdsmarked, men det vurderes, at hovedparten af arbejdsstandsninger i løbet af et år er dækket af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i marts/april, hvilket vil sige ca. 3 måneder efter årets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelser., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistik omkring arbejdsstandsninger er udarbejdet siden ca. 1900, men frem til og med 1995 er kun arbejdsstandsninger med tab af 100 arbejdsdage og derover inkluderet. Fra 1996 er alle arbejdsstandsninger uanset omfang inkluderet. Det betyder, at tallene fra 1996 og frem er fuldt sammenlignelige og af samme grund starter tidsserien i statistikbanken også først i 1996. Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne statistikken internationalt. DA offentliggør en tilsvarende statistik over årlige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken offentliggøres tal for arbejdsstandsninger under emnet , Strejker og lockout, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Der indberettes ikke mere detaljerede data, end det der offentliggøres. Med andre ord så offentliggøres alt det indberettede. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsstandsninger

Statistikdokumentation

Indvandrere, der er i Danmark for at arbejde, har ofte en lang videregående uddannelse

12 pct. af 25-64-årige personer med danske oprindelse har en lang videregående uddannelse. For EU/EØS-indvandrere samt indvandrere, der er i Danmark for at arbejde, er andelen større., 27. november 2018 kl. 8:00 ,  , Halvdelen af de indvandrere, der har erhverv som opholdsgrundlag, har en lang videregående uddannelse. For EU/EØS-borgere er andelen med en lang videregående uddannelse 28 pct., Det viser publikationen , Indvandrere i Danmark 2018, , som Danmarks Statistik udgiver i dag., ”Forskellene i uddannelsesniveau mellem indvandrere, der har henholdsvis erhverv- og EU/EØS-opholdsgrundlag, skal ses i lyset af, at der stilles særlige krav til indvandrere, som ikke er EU/EØS-borgere, eksempelvis i form af beløbsordningen og positivlisten” siger specialkonsulent, Jens Bjerre., Publikationen om indvandrere viser, at relativt mange flygtninge og familiesammenførte indvandrere har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Således er andelen af indvandrere med grundskole som højest fuldførte uddannelse størst blandt indvandrere fra Syrien, Tyrkiet og Libanon, hvor mange har asyl eller familiesammenføring som opholdsgrundlag. Omvendt er andelen med lang videregående uddannelse stor blandt indvandrere fra Indien, som i mange tilfælde har erhverv som opholdsgrundlag., Fokus på indkomst, opholdsgrundlag og uddannelse i årets publikation, Indvandrere i Danmark udkommer i år for 12. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. I årets publikation er der blandt andet fokus på følgende: , Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag levede 81 pct. af 30-59-årige i familier med en ækvivaleret disponibel indkomst under 181.000 kr. Dette gælder kun for 42 pct. af indvandrere fra EU/EØS-lande og 20 pct. af hele den 30-59-årige befolkning i Danmark., Ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet en erhvervskompetence uddannelse i Danmark, har højere beskæftigelse end ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet en tilsvarende uddannelse i udlandet. , Når karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve udregnes efter oprindelsesland, har børn af efterkommere fra Pakistan, Tyrkiet og Jugoslavien et højere karaktergennemsnit end efterkommere fra samme oprindelseslande. For alle grupperne er der tale om karaktergennemsnit, der ligger under niveauet for børn af dansk oprindelse., I 2017 havde 22 pct. af de fødte børn en mor, der var indvandrer eller efterkommer. To tredjedele af disse børn blev klassificeret som efterkommer, mens den sidste tredjedel af børnene blev klassificeret som person af dansk oprindelse. , Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent, Jens Bjerre på tlf.: 39 17 36 77 eller , jbe@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-11-27-Indvandrere-i-Danmark--har-ofte-en-lang-videregaaende-uddannelse

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Kommunal- og regionalvalg

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Dorthe Larsen , 23 49 83 26 , DLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommunal- og regionalvalg 2025 , Tidligere versioner, Kommunalvalg 2017, Kommunal- og regionalvalg afholdes fast hvert fjerde år, den tredje tirsdag i november. Resultater fra valget offentliggøres i Statistikbanken tre til fire måneder efter valget., Indhold, Statistik om valgresultater fra kommunal- og regionalvalg offentliggøres ca. to måneder efter datoen for klage-/indsigelsesfristen, som er medio januar efterfølgende år. Statistikken offentliggøres for hver kommune. Kandidaterne fordeles efter partier, køn, og om de er valgte/opstillede. Stemmefordelingen opdeles efter parti, brevstemmer og ugyldige stemmer. Statistikken er baseret på udtræk fra KOMBIT/Netcompanys valgsystem, som Danmarks Statistik modtager dataene fra., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik leveres som et udtræk fra KOMBIT/Netcompanys valgsystem efter at klage-/indsigelsesfristen er udløbet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for kommuner, regioner, ministerier, andre statslige organisationer, partiorganisationer, forskere og borgere, som grundlag for planlægning og undersøgelser. Statistikkens grunddata (mikrodata) anvendes af forskere, der får data stillet til rådighed via Danmarks Statistiks Forskningsservice., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på udtræk fra KOMBIT/Netcompanys valgsystem, hvor resultaterne af kommunal- og regionalvalget indberettes. Da datagrundlaget anvendes ved beregningen til kommunalbestyrelsens og regionsrådenes sammensætning stilles der krav til, at det er opgjort præcist og dermed af meget høj kvalitet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Valget afholdes hvert fjerde år, den tredje tirsdag i november. Normalt offentliggøres resultaterne fire måneder senere i medio marts. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev antallet af kommuner, hvor der skulle afholdes valg, reduceret fra 271 til 98. For de fleste kommuner betød det, at deres geografiske udstrækning blev langt større, og at der fremover kun skulle vælges én kommunalbestyrelse for det nye større område, som tidligere havde været dækket af to eller flere kommuner – hver med deres egen kommunalbestyrelse. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres valgresultaterne under emnet , Kommunalvalg, . Derudover udarbejdes en artikel til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der viser fordelingen af kandidater og stemmer for hvert parti og for hver kommune. Artiklen er tilgængelig på , emnesiden vedrørende kommunalvalg, . Udvalgte oplysninger om de valgte kandidater offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunal--og-regionalvalg

Statistikdokumentation

Vi bruger en milliard på natur- og forlystelsesparker

En milliard kroner. Så mange penge bruger vi danskere årligt på at besøge Natur- og forlystelsesparker. Folk i hovedstaden bruger flere penge på den slags end alle andre, til gengæld holder de sig væk i industriferien., 16. maj 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Der dufter af vafler, og hvinene kan høres i miles omkreds, når man passerer forbi Tivoli i København. Sommeren står for døren, og for mange danskere er det blandt andet lig med et besøg i Zoologisk Have, Tivoli eller en af de mange andre natur- eller forlystelsesparker i Danmark. Samlet set bruger vi danskere næsten en milliard kroner hvert år på billetter til parkerne. Det viser Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik., Opdelt på husstande svarer det til, at hver husstand i Danmark i gennemsnit bruger 360 kr. på entre og forlystelser i natur- og forlystelsesparker. Dertil kommer de penge, vi bruger på mad, souvenirs og lignende, mens vi er i parkerne., Fakta:, Artiklen bygger på et specialudtræk fra Forbrugsundersøgelsen 2008-2010, der er en stikprøveundersøgelse, som omfatter 2.484 private husstande fordelt over hele landet. Udtrækket fordeler forbruget ud på måneder, hvilket er med til at forøge undersøgelsens usikkerhed., En gennemsnitlig dansk husstand består af 2,1 person. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn., På,  Danmarks Statistiks emneside om forbrug , findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug., Sjællænderne bruger færrest penge, Der er imidlertid stor forskel på, hvor flittigt man besøger parkerne, alt efter hvor i landet man bor. Dem, der oftest indløser billet, er beboerne i Region Hovedstaden. Her bruger en husstand i gennemsnit 540 kr. årligt på at få adgang til karruseller, tigere og lignende oplevelser., I den anden ende af spekteret ligger Region Sjælland, hvor en gennemsnitlig husstand bruger mindre end 150 kr. årligt på den slags fornøjelser. En syddansk husstand bruger 264 kr., mens de i både Midtjylland og Nordjylland bruger 336 kr., Hovedstadens indbyggere bliver væk i juli, Fælles for husstandene i alle fem regioner er det, at alle bruger væsentligt flere penge på at komme i Tivoli og andre forlystelsesparker, end de gør på at komme i Zoo og andre naturparker. Dem, der bruger den største andel på entre til dyre- og naturoplevelser i forhold til det samlede forbrug, er folk i Region Hovedstaden.  , På trods af at det er husstandene i Region Hovedstaden, der i løbet af året bruger flest penge på natur- og forlystelsesparker, så er det formentligt ikke dem, du møder, hvis du vælger at besøge en af landets parker i industriferien.  I juli bruger en gennemsnits husstand i hovedstaden nemlig stort set ingen penge på den slags fornøjelser. Derimod vil nordjyderne nok være godt repræsenteret. En nordjysk husstand lægger nemlig størstedelen af deres forbrug på den konto i juli.     

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-05-16-forlystelser

Bag tallene

DPIALT

Navn, DPIALT , Beskrivende navn, Dagpengebeløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1998, Gyldig til: 01-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen DPIALT angiver dagpengebeløbet før skat og ATP pr. uge., Data er leveret af Arbejdsdirektoratet., Detaljeret beskrivelse, Variablen DPIALT angiver dagpengebeløbet før skat og før ATP pr. uge., Data er leveret af Arbejdsdirektoratet., Nedenfor ses dagpengesats, dimittendsats og ungesats for årene 1998 - 2009., 1998, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 538, Deltid = 359, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 441, Deltid = 294, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 269, Deltid = 180, 1999, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 552, Deltid = 368, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 453, Deltid = 302, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 276, Deltid = 184, 2000, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 570, Deltid = 380, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 467, Deltid = 311, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 285, Deltid = 190, 2001, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 588, Deltid = 392, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 482, Deltid = 321, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 294, Deltid = 196, 2002, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.), Heltid = 604, Deltid = 403, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 495, Deltid = 330, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 302, Deltid = 202, 2003 , Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 623, Deltid = 415, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 511, Deltid = 340, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 312, Deltid = 208, 2004, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 641, Deltid = 427, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 526, Deltid = 350, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 321, Deltid = 214, 2005, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 654, Deltid = 436, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 536, Deltid = 358, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 327, Deltid = 218, 2006, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 667, Deltid = 445, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 547, Deltid = 365, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 334, Deltid = 223, 2007, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 683, Deltid = 455, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 560, Deltid = 373, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 342, Deltid = 228, 2008 , Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 703, Deltid = 469, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 576, Deltid = 385, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 352, Deltid = 235, 2009 , Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 725, Deltid = 483, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 595, Deltid = 396, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 363, Deltid = 242, Populationer:, Arbejdsløshedsforsikrede der modtager arbejdsløshedsdagpenge (DUR), Statistikken dækker kun personer, der er arbejdsløshedsforsikrede og modtager arbejdsløshedsdagpenge ekskl. feriedagpenge. Dog medtager statistikken yderligere personer, hvor antallet af dagpengetimer er større end nul, men hvor omfanget ifølge mindsteudbetalingsreglen betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge. Personer, hvor omfanget af fradrag medfører, at der ikke kan udbetales dagpenge, indgår derimod ikke i statistikken. , Værdisæt, DPIALT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dur/dpialt

PRAHJ_LEV

Navn, PRAHJ_LEV , Beskrivende navn, Praktisk hjælp frit valg, gennemsnitlig leveret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den praktiske hjælp, som borgeren i eget hjem får leveret gennem kommunen i henhold til Lov om Social Service § 83. Praktisk hjælp omfatter rengøring, madservice, indkøb, tøjvask o.l. . , Detaljeret beskrivelse, Man kan finde en overordnet beskrivelse af området her:, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem, Ved praktisk hjælp forstås aktiviteter, der er visiteret eller leveret i henhold til Lov om Social Service § 83. Madservice indgår i den praktiske hjælp. For ca. halvdelen af kommunerne bliver madservice registreret som 1 minut i praktisk hjælp., Leveret tid beregnes som et gennemsnitligt antal minutter pr. uge i en given måned. Hvis en borger fx modtager til 0,5 times praktisk hjælp hver anden uge, så er gennemsnitlige antal minutter pr. uge angivet til 15 minutter. Når der i datasættet står 15 minutter, betyder det således, at modtageren for den pågældende måned vil modtage 64,5 minutters hjælp (4,3 uger gange 15 minutter)., Der forekommer rækker med værdien '0'. Dette skyldes, at kommunerne indberetter praktisk hjælp og personlig pleje i samme række. Hvis borgeren har fået leveret personlig pleje men ikke praktisk hjælp, vil der stå '0' i kolonne 'PRAHJ_LEV'. Der optræder ikke værdier med '.'., Der er en tendens til et fald i praktisk leveret hjælp. Mange kommuner har indført rehabilitering, hvor den ældre selv lærer at klare de praktiske ting og skal anvende velfærdsteknologiske hjælpemidler, fx robotstøvsugere. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer, der er har modtaget praktisk hjælp i eget hjem, Opgørelsen omfatter de personer, der får leveret hjemmehjælp efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned, og hvor personen også har fået visiteret hjemmehjælp. Antal minutter er et ugentligt gennemsnit pr. måned pr. modtager pr. leverandør. Leverandørtype angiver, om det er en kommunal eller privat leverandør. Ikke alle kommuner indberetter leveret hjælp fra private leverandører. For at beregne denne hjælp er forholdet mellem visiteret og leveret privat hjælp for de indberettende kommuner fundet, og denne andel er anvendt på den visiterede private hjælp for de manglende kommuner for at beregne deres leverede privat hjælp. , Værdisæt, PRAHJ_LEV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem/prahj-lev

Fire gange så mange indvandrere med oprindelse uden for EU/EØS er her for at arbejde

Fra 2008 til 2018 er antallet af indvandrere med oprindelse uden for EU og EØS, der er kommet til Danmark med erhverv som opholdsgrundlag, vokset fra 7.500 til 30.900. Indere og kinesere udgør de største grupper., 16. oktober 2018 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, 30.900 indvandrere med oprindelse uden for EU og EØS (Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein) var 1. januar 2018 i Danmark med erhverv som opholdsgrundlag. Disse personer er kommet til Danmark efter 1997., Den største gruppe kom fra Indien, hvor 6.979 havde oprindelse. Derefter fulgte Kina, Ukraine, Pakistan og USA med henholdsvis 3.476, 2.924, 2.607 og 2.045 indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag i Danmark., Firdobling siden 2008, I forhold til 2008 er billedet i 2018 anderledes, idet antallet af indvandrere med oprindelse udenfor EU/EØS, der er i Danmark for at arbejde, er firdoblet fra godt 7.500 til godt 30.900. Antallet af indvandrere fra alle de tyve største oprindelseslande er steget, men især indvandrere med oprindelse i Indien, Kina, Ukraine og Pakistan bidrager til stigningen siden 2008. Stigningen af indvandrere med oprindelse i disse fire lande svarer til over halvdelen af den samlede stigning af indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag med oprindelse uden for EU/EØS., Kilde: Danmarks Statistik; Særkørsel på baggrund af befolkningsstatistikken, , https://www.statistikbanken.dk/FOLK1C, Opgørelsen omhandler kun indvandrere, som er indvandret efter 1997, der har erhverv som opholdsgrundlag. Danmarks Statistik kan ikke opgøre opholdsgrundlag for indvandrere, der er kommet til Danmark før 1997. 1. januar 2018 var 358.700 indvandrere med oprindelse uden for EU/EØS i Danmark, hvoraf 114.500 var indvandret før 1997. I 2008 var der 247.200 indvandrere i Danmark, hvoraf 133.200 var indvandret før 1997., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Jens Bjerre, specialkonsulent, 39 17 36 77, , jbe@dst.dk, Det viser tallene i artiklen, Denne artikel ser på indvandrere med oprindelse i lande uden for EU/EØS, der har erhverv som opholdsgrundlag. Oprindelse siger ikke nødvendigvis noget om, hvilket statsborgerskab som den enkelte indvandrer har. Man kan fx godt have svensk statsborgerskab men have oprindelse i USA., Opholdsgrundlag er det legale grundlag, som indvandrere har for at opholde sig lovligt i Danmark. Udenlandske statsborgere som ikke har et EU/EØS-statsborgerskab, skal have opholdstilladelse for at kunne indvandre til Danmark. Opholdstilladelse dækker over asyl, familiesammenføring, erhverv, studie og andet. EU/EØS-borgere er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed og skal søge om registreringsbevis, hvilket er et bevis på de rettigheder, som EU-borgeren allerede har. Samlet set betegnes opholdstilladelser og EU/EØS-registreringsbevis som opholdsgrundlag. Da oprindelse ikke er ensbetydende med statsborgerskab kan nogle personer med oprindelse uden for EU/EØS godt være EU-borgere og få opholdstilladelse i Danmark efter EU/EØS reglerne., Indvandrere, der har ophold i Danmark som nordiske statsborgere eller EU/EØS-borgere kan også godt være i Danmark for at arbejde. I denne artikel er disse grupper ikke belyst, da artiklen fokuserer på indvandrere med oprindelse uden for EU/EØS, der har erhverv som opholdsgrundlag. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-15-fire-gange-saa-mange-indvandrere-med-oprindelse-uden-for-eu-eoes-kommer-for-at-arbejde

Bag tallene

Danskerne 2015: Smartphones, økologi og vin

I dag kan du blive klogere på danskernes liv og levevilkår, når Statistisk Årbog 2015 udkommer. Bogen indeholder enorme mængder viden om os danskere og vores samfund. Her finder du et udpluk af de historier, der gemmer sig i tallene:, 12. juni 2015 kl. 9:00 ,  , Flere smartphones og smart-tv, Når danskerne ringer og skriver til hinanden, sker det i større og større grad fra smartphones. Alene i 2014 steg antallet af familier med smartphones i hjemmet med 16 pct. fra året før. Danskernes mobiltelefoner er ikke alene om at være smarte. I 2014 havde en tredjedel af de danske hjem et smart-tv. , Mere økologi, Flere og flere danskere putter økologiske varer i kurven, når de køber ind. Omsætningen af økologiske fødevarer i detailhandlen er steget med 6 pct. fra 2012 til 2013. Til trods for en samlet stigning, har danskerne i højere grad fravalgt økologiske grøntsager og økologisk kaffe/te. I begge produktgrupper er omsætningen faldet fra 2012 til 2013., Mere vin, lidt færre øl, Noget tyder på, at danskerne godt kan lide at skylle den økologiske mad ned med et glas vin. Således blev der solgt 151 mio. liter vin i Danmark i 2013. Det er 6 pct. mere end året før. Til gengæld købte danskerne en lille smule mindre øl end året før – mere præcist 4 mio. liter øl mindre. Selvom 4 mio. liter lyder af meget, svarer det kun til et fald på 1 pct. I 2013 blev der således solgt 353 mio. liter øl i Danmark. , Færre virksomheder går konkurs, I bogen kan man også læse, at færre virksomheder måtte dreje nøglen om i 2014. Samlet set var der 4.049 konkurser, hvilket er 944 færre end året før. Alle brancher, på nær to, oplevede færre konkurser. De to brancher, hvor flere virksomheder måtte lukke og slukke i 2014 var landbrug, skovbrug og fiskeri og kultur, fritid og anden service.  , De mange tal i Statistisk Årbog 2015 danner baggrund for et portræt af gennemsnitsdanskerne Anne og Peter. Dem kan du møde i , vores lille film her, , som frit kan gengives på mediernes hjemmesider. , Du kan finde mange flere oplysninger om Danmark og danskerne her, , og for yderligere information kan du kontakte Ulla Agerskov på 39 17 39 39 eller , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-12-danskerne-2015-smartphones-oekologi-og-vin

Pressemeddelelse

Arbejdspladsen

Vores løbende evalueringer viser, at Danmarks Statistik er en god arbejdsplads. , Vi ønsker, at Danmarks Statistik skal være en arbejdsplads, som kan tiltrække og fastholde gode og engagerede medarbejderne. Derfor vægter vi balancen mellem arbejde og fritid højt. Vi er en familievenlig arbejdsplads, som lægger vægt på det sociale aspekt af at gå på arbejde. , Her kan du læse lidt om både hverdagen hos os og lidt om de mange arrangementer, som er med til at præge en traditionsrig arbejdsplads med en meget aktiv personaleforening. , Organisering , Danmarks Statistik er til for brugerne, og det er afspejlet i den måde, vi har valgt at organisere os på. Organisationen består af fem afdelinger og et direktionssekretariat. Selvom vores opgave er at levere statistik, har vi mange forskellige stillinger - fx statistik produktion, formidling til omverdenen, it-udvikling og salg- og marketing. , Se vores , organisationsdiagram,  og , mød en kollega, ., Flekstid og hjemmearbejde , I Danmarks Statistik er arbejdstiden fleksibel, så du kan få arbejdslivet til at spille godt sammen med familie- og privatliv. Det gør det muligt for dig, i et vist omfang, selv at tilrettelægge din arbejdstid og dine fridage. , Du har mulighed for at arbejde hjemmefra, når det passer sammen med opgaver og anden planlægning i dit kontor. , Kompetence­udvikling , Danmarks Statistik værdsætter dine ønsker om løbende at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. , Derfor har vi et bredt internt kursusprogram, så du kan deltage i de kurser, der er relevante for dit arbejde. På en række af kurserne er det dine kolleger, som underviser - de er eksperter i statistik og vores statistiksystemer. , Der er også gode muligheder for at komme på kurser eller efteruddannelse uden for huset. , Personale­forening og arrangementer , Vi har en aktiv Personaleforening, som sørger for, at der i årets løb er forskellige arrangementer for både medarbejderne og deres familier. Vi er ikke statistikere for ingenting, så derfor har vi selvfølgelig en Statistisk Forening, som debatterer og drøfter emner inden for statistik og samfundsbeskrivelse på et højt fagligt niveau. , Sundheds­fremmende tilbud, Vi ønsker at støtte medarbejderne til at træffe sunde valg på arbejdspladsen og motivere til en sund livsstil. Derfor tilbyder vi blandt andet ryg-, skulder- og nakketræning, yoga, massageordning, influenzavaccination og hjælp til indretning af arbejdspladsen. Vi støtter også kantinen, så de leverer sund og varieret mad, til en rimelig pris. , Mød fælles-tillidsrepræsentanterne, I Danmarks Statistik findes fællestillidsrepræsentanter fra fire faglige organisationer: HK, Prosa, TAT og AC. Vores fællestillidsrepræsentanter står altid parat til at hjælpe med at besvare dine spørgsmål om Danmarks Statistik. , Læs mere om fælles-tillidsrepræsentanterne, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Arbejdsplads